Retsudvalget 2019-20
L 10 Bilag 2
Offentligt
2093930_0001.png
FORSETE
Rets- og kriminalpolitisk
Tænketank
[email protected]
[email protected]
.
8. februar 2019
Til Justitsministeriet,
Strafferetskontoret.
E-mail: [email protected]
Vedr. sagsnr. 2018-731-0037, høring om lovforslag om begrænsning af samfundstjeneste mv.
Justitsministeriet har d. 16. januar 2019 sendt et lovforslag om ændring af straffeloven
(begrænsning af brugen af samfundstjeneste mv.) i høring med frist til den 13. februar 2019.
Den Rets- og Kriminalpolitiske Tænketank Forsete er ikke på høringslisten, men tillader sig
desuagtet at sende nogle kommentarer til den del af lovforslaget, der vedrører begrænsning af
brugen af samfundstjeneste.
Forsete kan ikke anbefale lovændringen. Vi finder det uheldigt, at man efter mange års arbejde med
at udvide brugen af samfundstjeneste, senest ved lov nr. 152 af 18. februar 2015, nu går den
modsatte vej og begrænser brugen af samfundstjeneste. Og dette til trods for, at de hidtidige
resultater med brugen af samfundstjeneste er positive, hvilket støttes på:
at
det i takt med udvidelserne løbende har været muligt at finde de nødvendige arbejdssteder
til de samfundstjenestedømte,
at
langt de fleste samfundstjenestedømte til stadighed har gennemført samfundstjenesten
uden misbrug og
at
recidivet for samfundstjenestedømte ligger væsentligt under recidivet for dem, der bliver
løsladt fra fængsel. Ved den seneste recidivundersøgelse opgjort i 2017 var recidivet for
løsladte fra fængsel 33 % og for samfundstjenestedømte 17 %.
Til det sidste om recidivet kan tilføjes, at det i Justitsministeriets Forskningskontors rapport
”Samfundstjeneste
-
en udvidet effektevaluering” af Klement og Boesen fra maj 2014 bl.a.
konkluderes: ”Der
er således tale om en betydelig reduceret recidivrisiko for især den alvorligere
kriminalitet, og at den reducerede recidivrisiko ikke alene viser sig kort tid efter straffen, men også
længe efter”
(s.2). I Justitsministeriets Forskningskontors
”Resocialiseringsrapport” fra 2015
(”Præventive effekter af straf og andre tiltag over for lovovertrædere – en forskningsoversigt”)
konkluderes - på baggrund af en tidligere litteraturgennemgang af effektevalueringer og
metaanalyser vedrørende effekten af samfundstjeneste i forhold til en frihedsstraf -
”at
sanktionen i
L 10 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 17/10-19 fra Bodil Philip, Den Rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete, vedrørende bl.a. begrænsning af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om vold
hvert fald ikke medfører en øget recidivrisiko, men at der tværtimod er tendens til en mindsket
recidiv efter samfundstjeneste ….”
(s. 70).
Begrundelsen for det aktuelle lovforslag er, at den nuværende brug af samfundstjeneste i visse af de
grovere voldssager ikke ”afspejler
en tilstrækkelig hensyntagen til offeret eller til befolkningens
generelle retsfølelse”.
Der ses imidlertid ikke at være foretaget nogen undersøgelse af, hvad
befolkningens retsfølelse efterspørger.
Flemming Balvigs publikation om ”Danskernes Retsfølelse og Retsfornuft” fra 2010 viser, at selv
for relativ alvorlig voldskriminalitet ville en stor del af befolkningen vælge en dom ”i frihed”,
herunder samfundstjeneste. Flere andre undersøgelser har i tidens løb vist, at befolkningen synes, at
samfundstjeneste er en fornuftig og rimelig sanktion generelt samt for selv relativt alvorlige
lovovertrædelser.
Det bemærkes også, at der såvel i byretterne som i landsretterne indgår civile borgere som
domsmænd netop for at tilgodese hensynet til retsfølelsen.
Efter Forsetes opfattelse, burde der laves en aktuel undersøgelse af befolkningens retsfølelse i
forhold til samfundstjeneste, inden der
med henvisning til retsfølelsen
gennemføres et
lovforslag, som på baggrund af de ovennævnte recidivundersøgelser må forventes at medføre øget
kriminalitet og dermed flere ofre.
Forsete er enig i, at vold udøvet imod særligt værgeløse ofre og vold, der har medført ikke
ubetydelige skader er omstændigheder, der bør indgå med vægt ved fastsættelse af straffen.
Dommerne bør dog stadig skulle foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag. Fx kan der være
tale om en så begrænset voldsudøvelse, at sagen
i hvert fald i førstegangstilfælde
bør kunne
afgøres med en samfundstjenestedom, hvis den tiltaltes personlige forhold tilsiger det.
Forsete er især bekymret for den begrænsning, der foreslås af samfundstjeneste i
gentagelsestilfælde. Som lovforslaget er formuleret gælder denne
begrænsning alle tilfælde, ”hvor
den tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet”.
Der er ikke gjort undtagelse for tilfælde,
hvor den tidligere straf for ligeartet kriminalitet (vold eller anden personfarlig karakter) har medført
en bødestraf eller en ren betinget fængselsstraf. Forsete finder det særdeles uheldigt, hvis der
fremover ikke vil være mulighed for at graduere straffene i gentagelsestilfælde, men at der som
altovervejende hovedregel vil skulle idømmes ubetinget fængsel for overtrædelse af straffelovens §
244, hvis der tidligere er idømt bøde eller en ren betinget dom for vold eller anden personfarlig
kriminalitet.
Der bør også være mulighed for at idømme en samfundstjenestedom i tilfælde, hvor der tidligere er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller en dom til samfundstjeneste for ikke-ligeartet kriminalitet, fx
berigelseskriminalitet, i kombination med en begrænset ligeartet kriminalitet, fx et mindre
voldsforhold, som isoleret set kun ville have medført en bødestraf eller en ren betinget straf.
Hvis der begås vold i prøvetiden for en samfundstjenestedom for vold, er det forståeligt, at der ikke
idømmes samfundstjeneste. Men hvis det drejer sig om vold, der er begået og pådømt år tilbage,
forekommer det ikke at være rimeligt, at en ny voldssag som det helt klare udgangspunkt vil skulle
afgøres med ubetinget fængsel
uanset voldens grovhed og omstændighederne ved voldsudøvelsen
og uanset gode personlige forhold hos den tiltalte. Der bør i hvert fald som det mindste fastsættes en
L 10 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 17/10-19 fra Bodil Philip, Den Rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete, vedrørende bl.a. begrænsning af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om vold
2093930_0003.png
tidsmæssig grænse for, hvor længe en dom for vold som altovervejende hovedregel skal være til
hinder for en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Der synes i lovforslagets specielle
bemærkninger til § 1 at være lagt op til en sådan tidsmæssig grænse, nemlig på fem år (s. 22).
Læser man eksemplerne i det følgende, får man imidlertid det indtryk, at der alligevel ikke er tale
om en tidsmæssig grænse for, hvor længe en tidligere voldsdom skal være til hinder for en
samfundstjenestedom. Det fremgår således, at selv hvor det tidligere forhold ligger længere tilbage
end fem år, fx er begået seks år tidligere, vil det være en forudsætning for en samfundstjenestedom,
at personen var meget ung, da det tidligere forhold blev begået og i dag har meget gode personlige
forhold (lovforslagets s. 22
23). Selv med et fortilfælde, der ligger mere end 5 år tilbage, vil det
således være hovedreglen, at der ikke kan idømmes en betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste.
Opsummering af Forsetes anbefalinger:
En begrænsning af brugen af samfundstjeneste vil ifølge de foreliggende effektundersøgelser betyde
øget recidiv og dermed flere kriminalitetsofre. Derfor skal Forsete fraråde en sådan begrænsning og
foreslå, at det også fremover overlades til dommerne og domsmændene at fastsætte sanktionen ud
fra en helt konkret vurdering af samtlige omstændigheder i hver enkelt sag.
Hvis forslaget gennemføres, har Forsete følgende anbefalinger, der alle vedrører begrænsning af
brugen af samfundstjeneste i gentagelsestilfælde:
1. Begrænsningen bør kun gælde i tilfælde, hvor der tidligere for ligeartet kriminalitet er idømt
en ubetinget fængselsstraf eller en betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste.
Det vil sige ikke i tilfælde, hvor der tidligere er idømt en bøde eller en ren betinget
fængselsstraf for ligeartet kriminalitet.
2. Begrænsningen bør heller ikke gælde i tilfælde, hvor der tidligere er idømt en ubetinget
fængselsstraf for ikke-ligeartet kriminalitet i kombination med ligeartet kriminalitet, som
isoleret set kun ville have nedført en bøde eller en ren betinget fængselsstraf.
3. Der bør fastsættes en klar tidsmæssig grænse for, hvor længe en tidligere dom for vold som
altovervejende hovedregel skal være til hinder for en betinget dom med samfundstjeneste.
4. Anbefalingerne under pkt. 1
3 bør nøje beskrives i lovbemærkningerne, så der så vidt
muligt opnås en ensartet praksis på området.
Med venlig hilsen
Formand for Forsete advokat Helle Lokdam og
Næstformand for Forsete fhv. fængselsinspektør Bodil Philip