Finansudvalget 2019-20
L 1
Offentligt
2092390_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. oktober 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 47 (Alm. del) af 10.
oktober 2019 stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det har, hvis investeringsrammen over-
skrides, og herudover oplyse om forundersøgelser, opkøb af grunde, projekterin-
ger og andet som ikke er deciderede anlægsarbejder tæller med i investeringsram-
men?
Svar
De mellemfristede rammer for de offentlige investeringer i bygninger og anlæg an-
giver det udgiftsniveau, der er finansieret i den mellemfristede planlægning af den
økonomiske politik. En overskridelse af rammen for de offentlige investeringer vil
derfor isoleret set svække de offentlige finanser én til én.
Rammen for de offentlige investeringer i bygninger og anlæg opgøres på national-
regnskabsform og omfatter faste nyinvesteringer. Investeringsrammen omfatter
således udgifter, der i nationalregnskabet medgår som faste nyinvesteringer i byg-
ninger og anlæg.
Det vil afhænge af den konkrete udgiftsbevilling (bevillingstype), om udgifter rela-
teret til anlægsprojekter indgår i nationalregnskabsopgørelsen af offentlige investe-
ringer i bygninger og anlæg. Fsva. Udgifter til aflønning af ansatte vil der eksem-
pelvis være tale om en driftsudgift, der indgår i det offentlige forbrug i national-
regnskabet, mens udgifter til nyanskaffelser vil være en anlægsudgift, der indgår i
de offentlige nyinvesteringer.
Ifm. Infrastrukturprojekter budgetteres og regnskabsføres udgifter til fx forunder-
søgelser, VVM-undersøgelser, analyser mv. som udgangspunkt som driftsudgifter,
der ikke indgår i de offentlige investeringer. Forlods overtagelser i forbindelse
med anlægsprojekter og projektering, som indgår som en del af et anlægsprojekt,
vil som udgangspunkt blive budgetteret og regnskabsført som en anlægsudgift.
Med venlig hilsen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 47: MFU spm. om, hvilke konsekvenser det har, hvis investeringsrammen overskrides, til finansministeren
Side 2 af 2
Nicolai Wammen
Finansminister