L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om de økonomiske konsekvenser i mio. kr. for årene 2020, 2021, 2022 og 2023 ved at indføre Venstres 17 erhvervsinitiativer, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
L 1
Offentligt

Bilag 1

Tabel 1

Vurdering af merudgifter/mindreindtægter vedr. Venstres 17 erhvervsinitiativer

Vurdering af merudgifter/mindreindtægter,

mio. kr., 2020-pl (strukturel virkning)

Initiativ

2020

2021

2022

2023

Bemærkninger til vurdering af udgifter/mindreindtægter

17. december 2019

I vurderingen af de udgiftsmæssige konsekvenser er det lagt til grund, at en indførelse

af Venstres foreslåede skattestop i 2020 vil indebære en annullering af regeringens

foreslåede skatte- og afgiftsstigninger i forbindelse med forslaget til finanslov for 2020

med undtagelse af forhøjelse af tobaksafgiften.

Konkret indebærer det, at skattefritagelse af fri telefon gennemføres, samt at gæl-

dende afgifter på bæreposer og engangsservice fastholdes. Loft over aktiesparekon-

toen samt bo- og gaveafgift ved overdragelse af familieejede virksomheder er ikke

medregnet i de udgiftsmæssige konsekvenser ved et skattestop, da de fremgår som

selvstændige initiativer i Venstres forslag,

jf. nedenfor.

Afgiftssatserne for emballageafgift på bæreposer af plast og papir samt på engangs-

service har ikke været reguleret de seneste 20 år. En fastholdelse af den nuværende

afgift på bæreposer og engangsservice skønnes at indebære et mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd på 195 mio. kr. i 2020 faldende til 180 mio. kr. i 2023 og 140 mio.

kr. varigt.

Den nuværende beskatning af fri telefon er tilrettelagt med henblik på at fremme en

fleksibel arbejdstilrettelæggelse og sikrer en rimelig beskatning af personalegodet i de

tilfælde, hvor det stilles til privat rådighed. Fri telefon indebærer beskatning af et beløb

på 2.800 kr. i 2019. Skattefritagelsen for fri telefon vil afvige fra princippet om, at løn

beskattes ens, uanset om arbejdsgiveren betaler kontantløn eller naturalydelser, der

stilles til gratis rådighed for den ansatte. Skattefritagelse af fri telefon skønnes at med-

føre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 570 mio. kr. i 2020 stigende til

670 mio. kr. i 2023 og 790 mio. kr. varigt.

Indførelse af bydestop forventes ikke at medføre direkte merudgifter. I det omfang et

byrdestop fordrer igangsættelse af nye byrdelettende initiativer, kan der være merud-

gifter forbundet hermed. Under den daværende VLAK-regering blev der på FL19 afsat

118,9 mio. kr. over en 4-årig periode til indfrielse af 42 initiativer, som samlet forventes

at lette erhvervslivets byrder med 801 mio. kr. årligt.

Initiativet vurderes ikke at medføre direkte merudgifter. Med oprettelsen af Erhvervsli-

vets EU- og regelforum videreføres det arbejde, som før blev varetaget af Virksomheds-

forum og Implementeringsrådet. Herigennem sikres fremadrettet fokus på arbejdet mod

overimplementering af EU-regler.

Venstre foreslår at afsætte en pulje på 300 mio. kroner til at styrke dansk erhvervslivs

konkurrenceevne ved at sænke eller fjerne skatter og afgifter.

Det vurderes muligt at nedsætte eller afskaffe erhvervsrettede skatter eller afgifter for

300 mio. kr.

Skattestop

765

790

815

850

Byrdestop

Stop for overimplementering

Pulje til styrket konkurrenceevne

300

L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om de økonomiske konsekvenser i mio. kr. for årene 2020, 2021, 2022 og 2023 ved at indføre Venstres 17 erhvervsinitiativer, til finansministeren

Side 2 af 5

I forbindelse med VLAK-regeringens

”Udspil

om styrket rekruttering af udenlandsk ar-

bejdskraft”

(oktober 2018) blev det

foreslået at sænke beløbsgrænsen til 330.000 kr.

for investeringslande ud fra en listen over top 30 lande målt på summen af ud- og ind-

adgående investeringer.

”Investeringslande” blev defineret som top 30 lande målt på

summen af ud- og indgående investeringer ved et 3-årigt glidende gennemsnit. Det in-

kluderede USA, Singapore, Kina inkl. Hongkong, Australien, Canada, Japan, Brasi-

lien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland. De øvrige lande på top 30 var

EU/EØS-lande var derfor ikke relevante for beløbsordningen. Det blev vurderet at 70

pct. af de meddelte opholdstilladelser på beløbsordningen var ansøgere fra de så-

kaldte ”investeringslande”.

I besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål 17 (alm. del) af 22. august 2019 fremgår

et regneeksempel for provenueffekten af at sænke beløbsgrænsen med 100.000 kr.

Med udgangspunkt i samme metode giver regneeksemplet en øget tilgang til beløbs-

ordningen og fast-track ordningens beløbsspor på 1.600 helårspersoner ved sænkelse

af beløbsgrænsen til 350.000 kr. (dvs. en sænkelse af beløbsgrænse på ca. 80.000

kr.) for indvandrere fra investeringslande. Provenueffekten skønnes at være i størrel-

sesordenen 120-210 mio. kr. (2019-priser).

Til sammenligning blev der i forbindelse med VLAK-regeringens

”Udspil

om styrket re-

kruttering af udenlandsk arbejdskraft”

(oktober 2018) lavet et regneeksempel, hvor der

blev regnet på ekstra 800 helårspersoner ved sænkelse af beløbsgrænsen til 330.000

kr. for indvandrere fra investeringslande. Provenueffekten skønnes at være i størrel-

sesordenen 60-90 mio. kr. (2018-priser). Baggrunden for, at skønnet ved en ændret

beløbsgrænse er opjusteret, fremgår af besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål 17

af 22. august 2019.

Det bemærkes, at der alene er tale om et illustrativt regneeksempel. Praksis på områ-

det er, at der pga. betydelig usikkerhed samt manglende empirisk grundlag ikke ind-

regnes hverken positive eller negative beskæftigelsesvirkninger af ændringer i interna-

tionale rekrutteringsordninger, med undtagelse af forskerskatteordningen. Der blev så-

ledes heller ikke medregnet hverken mindre- eller merindtægter, da man sidst forhø-

jede beløbsordningen.

Initiativet indebærer en afskaffelse af omprioriteringsbidraget på uddannelses- og un-

dervisningsområdet.

Siden 2016 har uddannelses- og undervisningsområdet været underlagt et ompriorite-

ringsbidrag, som har betydet, at der hvert år er reduceret 2 pct. i taksterne.

Regeringen har som led i sit forslag til finanslov 2020 ønsket at stoppe besparelserne

på disse områder og har derfor annulleret omprioriteringsbidraget på uddannelsesin-

stitutioner under hhv. § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet, § 20. Børne

–

Undervisningsministeriet, samt til kunstneriske uddannelser, universitetsbiblioteker og

folkehøjskoler på § 21. Kulturministeriet. Annulleringen medfører, at de midler, som al-

lerede er trukket fra de respektive områder bliver tilbageført 1:1 i taksterne fra 2020 og

frem. Dermed udgør merudgiften ved initiativet 0 mio. kr. sammenlignet med budgette-

ringen på regeringens forslag til finanslov for 2020.

Annulleringen betyder samlet set, at der tilbageføres 678 mio. kr. i 2020, 1.326 mio.

kr. i 2021, 1.960 mio. kr. i 2022 og 2.622 mio. kr. i 2023 til uddannelse og undervis-

ningsområdet.

I vurderingen af udgifter til Venstres initiativ er der lagt til grund, at afskaffelsen af om-

prioriteringsbidraget ønskes gennemført på samme måde. Hvis initiativet indebærer

en tilbageførsel af de allerede gennemførte reduktioner sfa. omprioriteringsbidraget til

2015-niveau (før indførslen af omprioriteringsbidraget), vil dette være forbundet med

væsentlige merudgifter ift. den angivne vurdering.

Kvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Gode uddannelser

Side 3 af 5

Det er ikke muligt at vurdere de potentielle udgifter ved forslaget, idet der ikke er angi-

vet konkrete initiativer.

Det bemærkes, at der med "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-,

efter- og videreuddannelse (2018-2021)" blev afsat en økonomisk ramme på i alt 2,5

mia. kr. i 2018-2021 til initiativer, der skal sikre et stærkere voksen-, efter- og videre-

uddannelsessystem med henblik på at understøtte livslang læring. Der er netop gjort

status for aftalens først år, som viser, at langt de fleste initiativer implementeres efter

hensigten, men at der generelt er faldende aktivitet på voksen- og efteruddannelses-

området (særligt ift. AMU).

Det bemærkes endvidere, at der ultimo oktober er indgået en aftale om opkvalificering

af ledige med forligskredsen bag beskæftigelsesreformen (S, RV, V, DF, og K). Afta-

len indeholder bl.a. initiativer, der forbedrer lediges mulighed for at tage en erhvervs-

uddannelse og introducerer nye muligheder for jobrotation. Dertil foregår der i øjeblik-

ket et serviceeftersyn af uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet, der ventes

færdigt medio 2020. Der er i forligskredsen bag Beskæftigelsesreformen enighed om

at drøfte resultaterne af serviceeftersynet og foretage eventuelle langsigtede ændrin-

ger i uddannelsesindsatsen inden for beskæftigelsessystemet.

Initiativet er for ukonkret til at vurdere de udgiftsmæssige konsekvenser.

Alle former for aflønning af arbejdsindsats beskattes som udgangspunkt som lønind-

komst, uanset om arbejdsgiveren betaler kontantløn, aflønning i form af ejerskab af en

virksomhed eller naturalier. Ordninger, der tilskynder til omlægning af indkomst, gør

skattesystemet mere kompliceret og forvrider virksomhedernes valg af aflønningsform,

samt mindsker skattesystemets tilstræbte ligebehandling af personer med samme ind-

komstniveau.

Skattebegunstigelse af aktieaflønning skønnes primært at berøre personer i de øver-

ste indkomstdeciler, da ordningen hovedsageligt er attraktiv for topskatteydere.

Det bemærkes, at vilkårene for tildeling af medarbejderaktier senest blev lempet for 90

mio. kr. årligt i forbindelse med Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer (V, LA,

K, DF og RV) af november 2017

Investorfradraget indgik i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer (V, LA, K, DF

og RV) af november 2017. De maksimale fradrag i investorfradragsordningen fordob-

les i 2023 som følge af investorfradragsloven. Venstre foreslår at fremrykke denne for-

dobling til 2020.

Skattebesparelsen som følge af investorfradraget udgør op til knap 79.000 kr. fra 2019

til 2022 og 157.500 kr. årligt fra 2023 og frem. En fremrykning af fordoblingen af inve-

storfradraget skønnes at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på

100 mio. kr. i perioden 2020-2022.

Investorfradraget er en særordning og er forbundet med en række negative struktur-

virkninger. Investeringer i virksomheder, hvor der gives fradrag, kan ske på bekost-

ning af investeringer i virksomheder, hvor der ikke gives fradrag. Hertil kommer en ri-

siko for, at ordningen udnyttes spekulativt. Ordningen kan bl.a. føre til uhensigtsmæs-

sige investeringer, der ikke er forbundet med positive før skat afkast.

Aktiesparekontoen indgik i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer (VLAK, DF,

RV) af november 2017. I 2019 kan der indbetales op til 50.000 kr. på aktiesparekon-

toen. Det fremgår af aftalen, at loftet for indbetalinger årligt kan hæves med 50.000 kr.

frem til og med 2022, så det i alt bliver på 200.000 kr. Forhøjelsen blev finansieret i

forbindelse med aftalen. Regeringen foreslår i sit finanslovsforslag for 2020 at fast-

holde loftet over aktiesparekontoen på 50.000 kr. En annullering af fastholdelsen af

loftet skønnes at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 60 mio. kr.

i 2020 stigende til 140 mio. kr. årligt fra 2022 og frem.

Livslang læring og efteruddannelse

Gode muligheder for medejerskab

Flere investeringer i iværksættere

100

Flere børsnoteringer i Danmark

100

140

Side 4 af 5

Aktiesparekontoen er en særordning, der påvirker husholdningernes opsparingsbe-

slutninger i retning af en mindre hensigtsmæssig samfundsøkonomisk sammensæt-

ning og bl.a. svækker tilskyndelsen til pensionsopsparing.

Aktiesparekontoen vurderes ikke at have betydning for danske selskabers adgang til

risikovillig kapital. En forhøjelse af loftet over indestående på aktiesparekontoen vur-

deres således ikke at påvirke antallet af børsnoteringer i Danmark.

Efter gældende regler er satsen for bo- og gaveafgiften 15 pct. Ved beregning af boaf-

giften gives et bundfradrag i afgiftsgrundlaget på 295.300 kr. (2019), og ved beregning

af gaveafgiften gives et bundfradrag op til 65.700 kr. (2019) afhængigt af gavemodta-

gers familiemæssige relation til gavegiver (idet gaver til ægtefælle dog er afgiftsfri).

Såfremt en del af arven efter fradrag af boafgiften udloddes til ikke-nærtbeslægtede

arvinger, skal disse modtagere betale en tillægsafgift på 25 pct. af beløbet. Tilsva-

rende gælder for gaver til stedforældre og bedsteforældre.

Såfremt en erhvervsvirksomhed sælges til en ekstern køber, og salgssummen efter

avancebeskatning overdrages til nærtstående, vil satsen for bo- eller gaveafgiften så-

ledes udgøre 15 pct. Ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til nærtstående mv.

(dvs. fx et generationsskifte inden for familien med succession), betales en nedsat bo-

og gaveafgift, hvor satsen er 6 pct. i 2019 og 5 pct. fra og med 2020.

Familievirksomheder skal blive på danske hænder

1.000

Regeringen foreslår i sit forslag til finanslov for 2020, at satsen ved overdragelse af en

erhvervsvirksomhed til nærtstående forhøjes, så den fra og med 2020 igen udgør 15

pct. svarende til den almindelige sats, så beskatningen ikke afhænger af hvilke akti-

ver, der overdrages. En tilbagerulning af denne stramning skønnes at medføre et

umiddelbart årligt mindreprovenu på 1.350 mio. kr. og 1.000 mio. kr. efter tilbageløb

og adfærd. Skønnet er afrundet til nærmeste 50 mio. kr.

En lavere sats på overdragelse af erhvervsvirksomheder vil som udgangspunkt

trække i retning af samfundsøkonomisk uhensigtsmæssige valg i forbindelse med ge-

nerationsskifte. Ensartet beskatning sikrer således, at skattesystemet i mindst mulig

grad påvirker valget i forhold til, hvorvidt en virksomhed skal overdrages til fx eksterne

købere eller generationsskiftes inden for familien. Empiriske studier viser endvidere, at

produktiviteten og rentabiliteten falder i virksomheder, der overdrages til et familie-

medlem.

Der er ikke grundlag for at foretage et udgiftsskøn for initiativet. Såfremt undervisnin-

gen integreres i den nuværende undervisning, er initiativet udgiftsneutralt. Hvis initiati-

vet kræver flere timer end det eksisterende timetal, vil der være en varig merudgift,

medmindre timetallet i andre fag tilsvarende reduceres.

Fonden For Entreprenørskab har lavet en analyse, hvor de finder, at halvdelen af alle

elever på ungdomsuddannelserne fik entreprenørskabsundervisning i skoleåret

2017/1018, hvilket er en betydelig fremgang ift. de forrige år.

Det vurderes ikke muligt at vurdere de udgiftsmæssige konsekvenser.

Det bemærkes, at studerende på de lange videregående uddannelser allerede i dag

har mulighed for at tage en pause i deres studieforløb ved overgangen mellem bache-

lor- og kandidatuddannelse og prioritere beskæftigelse, herunder fx iværksætteri,

samtidig med, at de fortsat er sikret plads på en kandidatuddannelse. Akademiske ba-

chelorer har således retskrav på optagelse på en kandidatuddannelse i 3 år efter af-

sluttet bacheloruddannelse.

Ved indførsel af en mulighed for øget orlov under studiet vil de udgiftsmæssige konse-

kvenser afhænge af, hvordan orloven benyttes. Såfremt det lægges til grund at gen-

Iværksætteri på skoleskemaet

Iværksætterorlov

Side 5 af 5

nemsnitlig beskæftigelsesfrekvens og løn under en iværksætterorlov er lavere end ef-

ter endt studie, vil nettoeffekten på de offentlige finanser af øget orlov alt andet lige

være negativ.

Førende på deleøkonomi

Det vurderes ikke muligt at vurdere de udgiftsmæssige konsekvenser.

Forskningsreserven budgetteres med henblik på, at det samlede offentlige forsknings-

budget udgør 1 pct. af BNP. At afsætte to tredjedele af væksten i forskningsreserven

vil således automatisk ligge inden for rammerne af 1 pct.-målsætningen og vil ikke

være forbundet med merudgifter. På baggrund af de nyeste BNP-skøn fra

Opdateret

2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023,

oktober 2019 skønnes væksten i BNP fra

2020 til 2025 at være på ca. 156 mia. kr. (2020-priser). Såfremt forskningsbudgettets

øvrige poster forbliver konstante, vil forskningsreserven altså vokse med 1,56 mia. kr.

frem mod 2025. Afsættes to tredjedele af denne vækst til grøn forskning vil det øge

den grønne forskning med 1,04 mia. kr.

Det vurderes ikke muligt at vurdere de udgiftsmæssige konsekvenser.

Initiativet vurderes ikke i sig selv at indebære merudgifter eller mindreindtægter. Evt.

konsekvenser vil kunne vurderes, såfremt der fremsættes konkrete forslag som følge

af initiativet.

Mere forskning i grøn teknologi

Danmark som testland

Verdensmål som dansk konkurrencefordel