Finansudvalget 2019-20
L 1
Offentligt
2126291_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 7. oktober stillet efter ønske fra Troels Lund
Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for finanslovforslagets effekt på uligheden (opgjort som
ændringen i Gini-koefficienten)? Ministeren bedes opgøre det samlet set og for
hver af de initiativer på finanslovforslaget, som har en effekt på uligheden.
Svar
Finanslovforslaget for 2020 vurderes at understøtte større lighed. Finanslovforsla-
get skaber fx mere lige muligheder i relation til uddannelse og sundhed.
Der spørges desuden til indkomstforskellene. Finanslovforslaget indeholder to ini-
tiativer, der direkte påvirker befolkningens disponible indkomster og dermed
Gini-koefficienten. Det er fastholdelse af skat på fri telefon samt fastholdelse af
loft på aktiesparekonto.
Tiltagene øger skattebetalingen for personer med fri telefon og aktieindkomst,
som typisk er placeret i den øvre halvdel eller toppen af indkomstfordelingen,
jf.
figur 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om ministeren vil redegøre for finanslovforslagets effekt på uligheden, til finansministeren
2126291_0002.png
Side 2 af 4
Figur 1
Øget skattebetaling ved fastholdelse af skat på fri telefon samt loft på aktiesparekonto som andel af
disponibel indkomst
Pct. af disponibel indkomst
Pct. af disponibel indkomst
0,14
0,12
0,10
0,08
0,06
0,04
0,02
0,00
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Indkomstdecil
0,14
0,12
0,10
0,08
0,06
0,04
0,02
0,00
Anm.: Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
De to initiativer skønnes at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koeffici-
enten med ca. 0,02 pct.-point,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkning af finanslovsforslaget på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten
Gini-koefficient, pct.-point
Fastholdelse af skat på fri telefon
Fastholdelse af loft på aktiesparekonto
Samlet
-0,02
-0,00
-0,02
Anm.: Fastholdelse af loft på aktiesparekonto skønnes at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten
en smule, men med mindre end 0,01 pct.-point.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Finanslovsforslaget omfatter desuden initiativer med betydning for betalingen af
afgifter målrettet husholdningerne. Det drejer sig om:
Justering af tobaksafgiften
Fordobling af plastikafgiften
Lav proces-elafgift til opladning af el- og plug-in hybridbiler
Tilbagerulning af lempelser vedr. bo- og gaveafgift
De tilgængelige oplysninger om befolkningens betaling af afgifter er behæftet med be-
tydelig usikkerhed.
Tiltagene øger betalingen af tobaks- og plastikafgifterne mest for personer, som er
placeret i den nedre del af indkomstfordelingen,
jf. figur 2.
 L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om ministeren vil redegøre for finanslovforslagets effekt på uligheden, til finansministeren
2126291_0003.png
Side 3 af 4
Figur 2
Øget betaling ved forøgelse af cigaretafgift samt plastikafgift som andel af disponibel indkomst
Pct. af disponibel indkomst
Pct. af disponibel indkomst
0,8
0,7
0,6
0,5
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Indkomstdecil
7.
8.
9.
10.
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
Anm.: Afgiftsbetalingerne for personerne i befolkningen er skønnet på baggrund af lokale lineære sammenhænge
mellem den disponible indkomst og afgifterne i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse i perioden 2008 til
2016. Personerne er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst. Beregningerne tager udgangs-
punkt i de senest tilgængelige oplysninger om befolknings- og forbrugssammensætningen. Fordelingsvirknin-
gerne afspejler den umiddelbare virkning af afgiftsændringer, hvor der ikke tages højde for, at afgiftsstignin-
gen også belaster den del af indkomsten, der spares op.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Den disponible indkomst omfatter de samlede indkomster fratrukket skat, men om-
fatter ikke betaling af afgifter målrettet husholdningerne. Øgede afgifter har således
ikke betydning de disponible indkomster eller for indkomstforskellene heri målt ved
Gini-koefficienten.
Det kan beregningsteknisk beregnes, hvor meget Gini-koefficienten påvirkes af en
ændring i den disponible indkomst, der svarer til den marginale ændring i afgiftsbeta-
lingen, men hvor der ses bort fra betalingen af andre afgifter.
Afgiftsforhøjelsen på cigaretter og plastik skønnes at medfører en ækvivalent stigning
i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på knap 0,1 pct.-point
jf. tabel 2.
Tabel 2
Betydning af de marginale ændringer i afgiftsbetalingen opgjort som ækvivalent virkning på
indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten
Gini-koefficient, pct.-point
Samlet
0,07
Anm.: Se bemærkninger til fgur 2.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Der er i opgørelsen ikke indregnet virkningen af fortsat lav proces-elafgift til op-
ladning af el- og plug-in hybridbiler, idet lovmodellens datagrundlag ikke indehol-
der oplysninger, der kan identificere målgruppen. Initiativet skønnes at medføre et
 L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om ministeren vil redegøre for finanslovforslagets effekt på uligheden, til finansministeren
Side 4 af 4
umiddelbart mindreprovenu på 40 mio. kr. i 2020. Initiativet skønnes ikke at have
målbar ækvivalent virkning på indkomstforskellene opgjort ved Gini-koefficien-
ten.
Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre de fordelingsmæssige effekter ved at til-
bagerulle den nedsatte bo- og gaveafgift ved overdragelse af en erhvervsvirksom-
hed. Det skal blandt andet ses i lyset af, at det ikke er muligt på baggrund af cen-
tralt indsamlede registeroplysning at se hvilke virksomheder, der bliver overdraget
og til hvem og værdien af de unoterede aktier.
Da der er tale om tilbagerulning af en selektiv lempelse af bo- og gaveafgiften
målrettet virksomhedsejere med positiv formue, må det lægges til grund, at forsla-
get i finanslovsforslaget bidrager til at reducere indkomstforskellene. Forslaget vil
herudover også kunne bidrage til at reducere formueforskellene. Finansministeriet
vil afsøge mulighederne for at belyse de kvantitative effekter af forslaget.
Afslutningsvist skal det bemærkes, at Gini-koefficienten ikke kan stå alene, når
man skal vurdere, hvordan et initiativ påvirker uligheden. For det første har Gini-
koefficienten den egenskab, at alle indkomstforskelle koges ned til et tal, hvormed
vigtige nuancer kan gå tabt. Derfor er der også ovenfor vist effekten fordelt på
indkomstdeciler. For det andet opgør Gini-koefficienten indkomstforskellene, der
både er påvirket af ulighed, men også påvirkes af en række andre forhold, herun-
der at befolkningen træffer forskellige frivillige valg. Endelig ser Gini-koefficien-
ten for indkomstforskellene i sagens natur bort fra effekten på formueforskelle,
ligesom målet ikke tager højde for, at prioriteringer af det offentlige forbrug kan
bidrage til større lighed, fx hvis der opnås større social mobilitet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister