Finansudvalget 2019-20
L 1
Offentligt
2098669_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. november 2019
J nr.
2019-3701
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (L1) af 7. oktober 2019 stillet efter
ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne finanslovforslagets effekt på udledningen af drivhusgasser
(opgjort som ændringen i CO2-ækvivalenter)? Ministeren bedes opgøre det samlet
set og for hver af de initiativer på finanslovforslaget, som har en effekt på udlednin-
gen af drivhusgasser.
Svar
Med regeringens finanslovsforslag tages første skridt til at indfri regeringens mål
om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990. Målet er ambitiøst,
og der er brug for en bred vifte af initiativer heriblandt forskning og udvikling. Af den
årsag foreslår regeringen, at der allerede med finansloven afsættes yderligere én
milliard kroner til grøn forskning. Det næste skridt bliver at fastsætte rammerne for
klimaindsatsen med klimaloven, og derefter skal klimahandlingsplanen lægge spo-
rene for, at klimamålsætningerne bliver indfriet.
Der spørges til en samlet opgørelse over finanslovsforslagets effekt på udledningen
af drivhusgasser. På den baggrund er der udarbejdet en oversigt nedenfor over en
række konkrete tiltag på forslaget for finansloven for 2020, der i udgangspunktet
vurderes at kunne have mere direkte betydning for drivhusgasudledningerne. Disse
tiltag omfatter følgende:
Med forslaget til finansloven for 2020 lægger regeringen op til, at der udmøn-
tes 1.000 mio. kr. til ny forskning i grønne løsninger i forbindelse med ud-
møntningen af forskningsreserven i 2020. Grøn forskning kan bane vejen for
gennembrud, der på sigt kan føre til initiativer, der potentielt kan give drivhus-
gasreduktioner. Foruden den nye grønne forskningsmilliard lægger regeringen
op til, at der med forskningsreserven også videreføres eksisterende grønne
bevillinger for samlet set 542 mio. kr. Dette indeholder en stigning på 79 mio.
kr. til EUDP i 2020 som følge af energiaftalen fra 2018. En eventuel CO
2
-effekt
vil først materialisere sig på sigt.
Herudover foretages der en grøn prioritering inden for øvrig forskning (eksklu-
siv grøn forskningsmilliard) på 54 mio. kr. Uddannelses- og Forskningsmini-
steren vil først senere tage stilling til den endelige udmøntning til konkrete
forskningsinitiativer.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2811
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil beregne finanslovforslagets effekt på udledningen af drivhusgasser, til klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til finansministeren
2098669_0002.png
Med forslaget til finansloven for 2020 foreslår regeringen at prioritere yderlige-
re 595 mio. kr. af udviklingsbistanden i 2020 til den dedikerede grønne udvik-
lingsbistand, der bl.a. er målrettet grøn omstilling. Det er ikke muligt at kvanti-
ficere eventuelle effekter på CO
2
-udledningen.
Med forslaget til finansloven for 2020 foreslår regeringen i 2020 at prioritere
ca. 60 mio. kr. inden for den eksisterende eksport- og erhvervsindsats til ek-
sport- og erhvervsindsatser, der målrettes den grønne omstilling. Det er ikke
muligt at kvantificere eventuelle effekter på CO
2
-udledningen.
Med forslaget til finansloven for 2020 er der afsat i alt ca. 350 mio. kr. i EU-
midler under landdistriktsprogrammet til projekter, som bidrager til en grøn ud-
vikling af landbrugserhvervet og landdistrikterne. Som væsentligste tiltag ift.
drivhusgasreduktion opjusteres kvælstofindsatsen i den målrettede regulering
fra ca. 2.350 tons til ca. 3.500 tons kvælstofreduktion. Der er afsat 65 mio. kr.
finansieret af EU-midler fra landdistriktsprogrammet til at kompensere land-
bruget for den ekstra indsats. Den konkrete effekt på klima og natur afhænger
af landmandens valg af virkemiddel. En foreløbig partiel opgørelse viser med
stor usikkerhed, at opjusteringen af indsatsen i den målrettede regulering vil
give en CO
2
-reduktion på op til 0,1 mio. ton CO
2
-ækv. i 2020 ift. basisfrem-
skrivningen 2019. Effekten kan henføres til en forbedret kulstofbalance og
mindre udledninger af lattergas. I tillæg hertil afsættes 65 mio. kr. til privat
skovrejsning, således at den samlede tilskudspulje hertil bliver 70 mio. kr. i
2020. Med en samlet ramme på 70 mio. kr. forventes at kunne rejses op til
2.000 ha ny skov, som kan bidrage til CO
2
-lagring. Den eksakte effekt heraf vil
skulle undersøges nærmere. Desuden er der afsat i alt 170 mio. kr. til to
staldmoderniseringsordninger, som kan bidrage til at udbrede ammoniak
og
drivhusgasreducerende teknologier. Effekter heraf kan ikke opgøres. Endelig
er der afsat 15 mio. kr. i 2020 til ordning for rydning og forberedelse til af-
græsning samt 30 mio. kr. til lokale aktionsgrupper (LAG). Det er ikke muligt at
kvantificere eventuelle effekter på CO
2
-udledning heraf.
Med forslaget til finansloven for 2020 foreslår regeringen at fordoble afgiften
på bæreposer og engangsservice. Der betales i dag emballageafgift på 22
kr./kg for bæreposer af plast og 10 kr./kg for bæreposer af papir mv. Desuden
betales i dag emballageafgift på 19,20 kr. ekskl. moms pr. kg engangsservice.
Afgiftssatserne har ikke været reguleret siden 1998. En fordobling af afgifterne
på bæreposer af plast og papir skønnes at øge forbrugerprisen med ca. 50
øre for en typisk pose af plastik eller papir, mens forbrugerprisen på engangs-
service skønnes at øges med ca. 16 pct. Afgiftsforhøjelserne vurderes at kun-
ne nedbringe forbruget af bæreposer med ca. 20 pct. Afgiftsforhøjelsen på
bæreposer og engangsservice skønnes samlet set med betydelig usikkerhed
at nedbringe mængden af affald fra de berørte produkter med ca. 2.800 ton.
Afgiftsforhøjelsen skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og ad-
færd på 195 mio. kr. i 2020, 190 mio. kr. i 2021, 185 mio. kr. og 180 mio. kr. i
2023. Eventuelle effekter på CO
2
-udledningen er ikke kvantificeret, men vil bli-
Side
2/3
L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil beregne finanslovforslagets effekt på udledningen af drivhusgasser, til klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til finansministeren
2098669_0003.png
ve forsøgt udboret ifm. udarbejdelse af lovforslaget, der udmønter afgiftsstig-
ningen.
Med forslaget til finansloven for 2020 foreslår regeringen at forlænge den lave
proces-elafgift til opladning af el- og plug-in hybridbiler, der abonnerer på kø-
restrøm gennem en erhvervsmæssig tjeneste. For at fastholde incitamentet til
at vælge elbiler på helt kort sigt lægges der op til at forlænge den midlertidige
særordning med lav proces-elafgift for opladning af elbiler mv. i 2020 og 2021.
Det skønnes, at forlængelsen medfører et mindreprovenu efter tilbageløb og
adfærd på 30 mio. kr. i 2020 og 50 mio. kr. i 2021. Den toårige forlængelse
skal ses i lyset af, at
Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
forven-
tes at komme med anbefalinger til indretningen af bilafgiftssystemet på længe-
re sigt. Det har ikke været muligt at kvantificere eventuelle effekter på CO
2
-
udledningen.
Med forslaget til finansloven for 2020 foreslår regeringen at afsætte midler til
at anlægge en ny dobbeltsporet elektrificeret jernbane over Vestfyn. Der er på
FFL20 afsat 147 mio. kr. til at igangsætte projektet i 2023. I projektets VVM-
undersøgelse fremgår det, at udvidelsen af jernbanen forventeligt vil give flere
passagerer og derfor flere/længere tog, hvilket isoleret set vil medføre en stig-
ning i emissionerne med ca. 25 pct. i driftsfasen i forhold til et alternativ, hvor
togtrafikken som i dag afvikles på den eksisterende jernbane. Der er dog heri
ikke indregnet CO
2
-reduktonspotentiale som følge af mindre bilkørsel, idet tra-
fikmodellen på daværende tidspunkt ikke kunne estimere potentialet for over-
flytning fra bil til tog. I anlægsfasen på 4-5 år vil entreprenørmaskiner med
dieselmotorer give anledning til udledning af drivhusgasser.
Med forslaget til finansloven for 2020 foreslår regeringen at afsætte midler til
hastighedsopgradering af jernbanestrækningen Ringsted-Odense for 29,8
mio. kr. i 2020-2021 og 140,5 mio. kr. i 2022-2023. Der indgik ikke vurdering
af emissioner i beslutningsgrundlaget. Det er derfor ikke muligt at kvantificere
eventuelle effekter på CO
2
-udledningen.
Der er desuden på regeringens forslag til finansloven for 2020 afsat en forhand-
lingsreserve, som afhængig af den konkrete udmøntning kan have effekt på CO
2
-
udledningen.
Afslutningsvist bemærkes, at der med regeringens finanslovsforslag for 2020 frem-
lægges et forslag for alle statens udgifter. Det har betydning for aktiviteten i sam-
fundet, hvilket kan have en afledt betydning for drivhusgasudledningerne. Det vur-
deres ikke muligt at udarbejde en opgørelse for sådanne afledte effekter på driv-
husgasudledningen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
3/3