Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Den 24. oktober 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 18 til L1 stillet den 7. oktober 2019 af Troels Lund
Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 18
Vil ministeren redegøre for, hvordan finanslovsforslaget bidrager til løsningen af
biodiversitetskrisen, som Socialdemokratiet ad flere omgange har beskrevet?
Ministeren bedes udpege de konkrete initiativer og opgøre det i en tabel.
Svar
Med finanslovforslaget for 2020 tager regeringen de første skridt mod et grønnere Danmark.
Finanslovforslaget for 2020 vil styrke det grønne fokus på en række områder. Derfor er der i alt
lavet grønne prioriteringer for 2,1 mia. kr. i 2020 på finansloven.
Jeg kan hertil oplyse, at regeringen vil udarbejde en natur- og
biodiversitetspakke, der skal give
biodiversiteten bedre vilkår i Danmark. Regeringen lægger vægt på inddragelse af interessenter i
arbejdet og samler derfor en bred kreds af interessenter til et opstartsmøde på Marienborg den 4.
november 2019.
I finanslovsforslaget 2020 har regeringen endvidere afsat en reserve på 2,1 mia. kr. i 2020 og 1,8
mia. kr. årligt i 2021-2023 til nye prioriteringer. Det er regeringens ambition, at disse midler
udmøntes til velfærd, samt til grønne prioriteringer.
Lea Wermelin
/
Kasper Rise
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk