Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 6. december 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 110 (F 1)
efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 110:
Vil ministeren oplyse, hvor mange udlændinge man forventer, der vil komme til
Danmark via udvidelsen af positivlisten, herunder hvor meget de i gennemsnit
kommer til at bidrage til statskassen?
Svar:
Med finansloven for 2020 er regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Alternativet bl.a. enige om, at der i tillæg til den gældende liste
udarbejdes en ny supplerende positivliste omfattende stillinger på minimum fag-
lært niveau på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Det vil kun være de arbejdsgivere, der lever op til et krav om danske løn- og an-
sættelsesvilkår og deres samfundsmæssige pligter for uddannelse af lærlinge og
elever, der får adgang til den nye positivliste. Konkret lægges der op til, at en ny
ordning tager udgangspunkt i, at virksomhederne skal leve op til deres måltal for
ansættelse af elever efter Praktikplads-AUB-ordningen, for at kunne benytte den
supplerende positivliste.
Aftalepartierne er enige om, at initiativet og den endelige udmøntning drøftes
med arbejdsmarkedets parter.
Der er ikke udarbejdet et skøn for antallet af udlændinge, der vil benytte den nye
ordning, eller det gennemsnitlige bidrag til de offentlige finanser. Der henvises i
øvrigt til finansministerens endelige svar på FIU Alm.del - spørgsmål 16.
13. december 2019
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 18287
1109277
Mattias Tesfaye
/
Jonas From Soelberg
Side
1/1