L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, hvor mange udlændinge man forventer vil komme til Danmark efter udvidelsen af positivlisten, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
L 1
Offentligt

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 18

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

3. december 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 16 (Alm. del) af 22. august

2019 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om det fortsat er gældende, at ved en sænkelse af

beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, vil det forventede merprovenu ikke

kunne anvendes til at finansiere andre tiltag, før effekterne har materialiseret sig,

således at hvis der indgås en aftale om lavere beløbsgrænse i finansloven for 2020,

med effekt fra 1. januar, vil man ikke kunne finansiere tiltag i finansloven for 2020

med dette forventede provenu, og at man først vil vide, om effekterne har

materialiseret sig efter udgangen af 1. kvartal 2021? Der henvises til den tidligere

regerings udspil om udenlandsk arbejdskraft, hvoraf det fremgår, at: ”Da der er

betydelig usikkerhed forbundet med provenuskønnet, bør et provenu fra en lavere

beløbsgrænse først udmøntes, når effekter har vist sig. Danmarks Statistik frigiver

kvartalsvise registre for indvandreres midlertidige opholdsgrundlagsstatus og

lønmodtageres indkomst. Efter forslagets vedtagelse vil det således være muligt at

skønne over provenueffekten ved udgangen af 1. kvartal året efter, aftalen træder i

kraft på baggrund af antallet af personer på beløbsordningen med en indkomst i

intervallet mellem den nuværende beløbsgrænse og den foreslåede beløbsgrænse.”

Kilde: https://bm.dk/media/8135/udenlandsk-arbejdskraft-initiativer.pdf

Svar

Der har ikke tidligere været indregnet positive eller negative beskæftigelses-

virkninger af ændrering i internationale rekrutteringsordninger på de offentlige

finanser, dog med undtagelse af forskerskatteordningen. Tilgangen har dermed

været, at eventuelle forbedringer eller forringelser af de offentlige finanser først vil

indgå i de økonomiske prioriteringer, i takt med at de indtræder.

Det skal ses i lyset af, at skøn over konsekvenserne for beskæftigelsen og de of-

fentlige finanser ved at ændre ordningerne for international rekruttering fra tredje-

lande er meget usikre. Det skyldes, at virkningen på beskæftigelsen og de offent-

lige finanser bl.a. afhænger af eksterne forhold, herunder:



Den økonomiske udvikling i ansøgernes hjemlande.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, hvor mange udlændinge man forventer vil komme til Danmark efter udvidelsen af positivlisten, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til finansministeren

Side 2 af 3



Rammevilkår og rekrutteringstiltag i lande, der konkurrerer med Danmark

om at tiltrække udenlandske arbejdstagere.

Den gennemsnitlige opholdstid i Danmark mv., herunder varigheden af

den enkelte udlændings bidrag til arbejdsudbuddet.

Arbejdsgivernes mulighed for at substituere arbejdskraft fra tredjelande

med arbejdskraft fra Danmark eller andre EU/EØS-lande.

Der er endvidere en meget begrænset forskningsmæssig evidens i forhold til ad-

færdsvirkninger af ordningerne for international rekruttering. Der findes således

ikke et empirisk grundlag, der kan støtte et tilstrækkelig sikkert skøn for virknin-

gen på arbejdsudbud og beskæftigelse.

Der er dog lavet et generelt litteraturgennemgang om virkninger af udenlandsk ar-

bejdskraft i 2018

. Studierne fokuserer alene på, om udenlandsk arbejdskraft har

en positiv indvirkning på dansk økonomi

–

og har derved ikke fokus på, hvordan

justeringer til de forskellige erhvervsordninger påvirker tilstrømningen til Dan-

mark.

I forhold til forskerskatteordningen er der gennemført et studie af den nuværende

danske forskerskatteordning

, som blandt andet viser, at forskerskatteordningen

har ført til en fordobling i antallet af højtlønnede udlændinge i Danmark. Dermed

påvises en migrationselasticitet for udlændinge med hensyn til indkomsten efter

skat. Denne evidens sikrer, at man har et klarere empirisk grundlag for at skønne

over virkningen af en evt. ændring i forskerskatteordningen. Hvorvidt effekter

indregnes, afhænger dog af ændringens karakter. Ved seneste udvidelse af for-

skerskatteordningen, hvor muligheden for at være på ordningen blev forlænget fra

5 til 7 år, blev der taget udgangspunkt i, at de der var her på ordningen, ville blive

her i længere tid. Der blev således ikke indregnet virkning ift. udlændinge, som

ikke var her allerede. Omvendt blev virkningen indregnet, da man sænkede ord-

ningens indtjeningskrav med 10.000 kr. i 2015, da det blev vurderet, at resultatet

fra overnævnte effektstudie var relevant for regelændringen.

Aftale om en jobplan (2008)

indgik en øget indsats for international rekruttering.

Vurderingen i jobplanen var, at initiativerne ville have en positiv beskæftigelsesef-

fekt, men at effekten var vanskelig at skønne over, og der blev således ikke ekspli-

cit skønnet over effekten.

Aftale om en reform af international rekruttering

–

Lettere adgang til højtkvalificeret arbejds-

kraft (2014)

blev der gennemført en række ændringer i reglerne på området. I for-

bindelse med aftalen blev det vurderet, at den ville have en positiv effekt på be-

skæftigelsen på i størrelsesordenen 1.000-1.500 personer. Da skønnet var meget

usikkert og ikke baseret på empirisk evidens, blev der ikke indregnet en konkret

Mette Foged, Linea Hasager og Vasil Iliyanov Yasenov (2018): Litteraturstudie om virkninger af udenlandsk

arbejdskraft. Københavns Universitet

Kleven, Landais, Saez og Schultz (2013):“Migration and wage effects of taxing top earners: Evidence from

the foreigners’ tax scheme in Denmark”.

Quarterly Journal of Economics 2013.

Side 3 af 3

beskæftigelsesvirkning bortset fra konsekvenserne af en lempelsen af forskerskat-

teordningen.

Det er således korrekt, at ændringer i internationale rekrutteringsordninger ikke

kan anvendes til at finansiere andre tiltag før et eventuelt merprovenu har materia-

liseret sig. Det gælder for både beløbsordningen og positivlisten. Den eneste und-

tagelse er som tidligere beskrevet forskerskatteordningen.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister