Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 7. oktober 2019 stillet efter ønske fra Troels
Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange af de 2,1 mia. kr., der afsættes til ”Nye
grønne prioriteringer på finanslovsforslaget for 2020”, der reelt er nye midler og
ikke bare omprioriteringer af tidligere afsatte midler?
Svar
Regeringen har en ambition om, at Danmark skal gå forrest i den grønne omstil-
ling. Med regeringens forslag til finanslov for 2020,
Velfærd først
–
tryghed, tillid og en
grøn fremtid,
er der afsat 2,1 mia. kr. til nye grønne prioriteringer. Der er tale om
prioriteringer, som ikke tidligere var øremærket til grønne initiativer. Dermed ta-
ger vi de første skridt i at bringe Danmark i en grønnere retning.
De nye grønne prioriteringer på finanslovsforslaget for 2020 (FFL20) kan opdeles
i en række kategorier,
jf. tabel 1.
Initiativerne afspejler enten nye eller øgede bevil-
linger i forhold til finansloven for 2019, videreførelse af indsatser, der stod til at
bortfalde fra 2020 eller en omprioritering af eksisterende indsatser til indsatser
med et grønt formål.
Tabel 1
Nye grønne prioriteringer på finanslovsforslaget for 2020
Mio. kr., 2020-pl
Grøn omprioritering inden for erhvervs- og eksportindsatser
Grøn prioritering inden for forskning (eksklusiv grøn forskningsmilliard)
1)
Øvrig grøn omprioritering
Ny grøn forskningsmilliard
Lav proces-elafgift til opladning af el- og plug-in hybridbiler (mindreprovenu)
Dedikerede grønne indsatser inden for udviklingsbistanden
Et grønnere landdistriktsprogram
I alt
2020
60
50
10
1.000
30
600
350
2.100
1)
Der vil først senere blive taget stilling til den endelige udmøntning til konkrete forskningsinitiativer af
uddannelses- og forskningsministeren. Alle tal er afrundet til nærmeste 10 mio. kr.
Kategorierne i tabel 1 er uddybet nedenfor.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk