Det eneste punkt på dagsordenen er:

1) 1. del af 3. behandling af lovforslag nr. L 1:

Forslag til finanslov for finansåret 2020.

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 02.10.2019. 1. behandling 22.10.2019. Betænkning 14.11.2019. 2. behandling 19.11.2019. Tillægsbetænkning 12.12.2019).

Jeg skal gøre opmærksom på, at både ændringsforslag og forslag kan kommenteres. Det vil også være tilladt at kommentere lovforslag om udgiftsloftet – det er L 2 og L 3.

Så har finansministeren meddelt mig, at han ønsker at tage ændringsforslag nr. 71, 78-80, 153, 155, 156, 164, 166, 181, 182, 244, 245 og 419-426 tilbage.

Ønsker nogen at optage disse ændringsforslag?

Da det ikke er tilfældet, er de bortfaldet.

Jeg forudser, at vi har en halvlang dag foran os og vil derfor gøre opmærksom på, at der vil være frokostpause omkring kl. 12. Jeg tror også, at vi kan forvente, at der vil være en pause omkring kl. 18.

Forhandlingen er åbnet, og først er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. I dag skriver vi den 18. december, så julen står for døren, og kalenderlyset er efterhånden ved at være lige så slidt, som i hvert fald nogle af os var, efter at vi havde forhandlet finanslov. Heldigvis er juleferien jo også sådan lige om hjørnet. Om lidt sætter vi og resten af danskerne os omkring julebordet, og selv om klimaforandringerne måske nok har aflyst sneen, er julestemningen jo heldigvis intakt de fleste steder. Med til den rigtig gode julestemning hører selvfølgelig også den gode julemiddag med juleand eller julesteg, med hvide kartofler, med brunede kartofler, med rødkål og med sovs. Nu er jeg jo fra Jylland, så derfor er der selvfølgelig også masser af de der Menychips, som kan bruges til at skovle sovsen indenbords, når vi når så langt.

Om få dage sidder vi alle samlet om julebordet, samlet om det samme, men alligevel er vi, der sidder her, jo forskellige. Det sidste kan man forvisse sig om, hvis man ved julemiddagen lader blikket vandre bordet rundt og forestiller sig, hvordan de forskellige medlemmer af familien Danmark hver især kommer til at mærke den finanslov, som vi behandler i dag.

Ved bordet sidder eksempelvis kusine Anne. Hun er midt i trediverne, hun arbejder som sygeplejerske på hospitalet. Selv om Anne er ung, har hun hårdt brug for en friaften, for tingene går stærkt på hospitalet. De løber hurtigt. Der er mindre nærhed, der er mere travlhed. Finansloven er god for Anne, for med finansloven kan Anne sammen med juleanden glæde sig over udsigten til at få nye kollegaer. Når vi senere i dag og i morgen har trykket på de grønne knapper, vil der være afsat penge til, at Anne kan få 1.000 nye kollegaer i løbet af et par år. Så hvis Anne er en ung, fornuftig kvinde og har stemt på Socialdemokratiet, hvilket der jo heldigvis er en god del sygeplejersker, som har gjort, så vil Anne helt konkret kunne mærke, at politik gør en forskel.

Over for Anne sidder søster Pernille. Pernille er frustreret over, at der ikke er nok pædagoger i den institution, som hendes ældste barn går i. Det gør hende usikker på, om hendes barn bliver set, når hun er ked af det. Når nogle stiller spørgsmålet: hvor er der en voksen? er det ikke altid lige let at svare på. Men når vi senere trykker på den grønne knap, så vil Pernille sammen med tusindvis af andre forældre få stillet i udsigt, at der allerede fra næste år vil være flere pædagoger i vuggestuer og i børnehaver – dygtige voksne, der kan trøste Pernilles børn, når de bliver kede af det.

Pernille bor i Køge, og derfor er der en vis sandsynlighed for, at hun har stemt på Jacob Mark. Og har hun det, har hun været direkte medvirkende til, at hendes børn næste år oplever, at der vil være flere voksne omkring dem. Så har også hun oplevet, at politik gør en konkret forskel.

Ved bordet sidder også farmand Per. Per siger ikke så meget, og han kan godt finde på at trække sig lidt ind i sig selv, når der er større selskaber, for Pers sind slår knuder. Per har oplevet, at fortællingen om vores sundhedsvæsen er en fortælling om to byer. En fortælling, hvor de somatiske, de fysiske sygdomme, bliver behandlet på et niveau i verdensklasse. Og en anden fortælling om en by, hvor psykiatrien og behandlingen af mennesker med psykiske lidelser halter efter. Hvis Per eksempelvis har stemt på Enhedslisten for at få bedre hjælp, har også hans stemme gjort en afgørende forskel, også selv om Per tilhører en af de patientgrupper, der ikke altid taler allerhøjest. Når vi lidt senere vedtager finanslovsforslaget, vedtager vi også et stærkt tiltrængt og helt nødvendigt løft af psykiatrien. Det synes jeg at vi og Per kan være rigtig godt tilfredse med.

Så er der også fætter Tobias, der går i 2.g. Han er gået til klimademonstrationer det sidste år sammen med sine gymnasiekammerater. Jeg ved ikke helt, hvad der er med ham fætter Tobias. Det er, som om der er sket noget med ham de sidste måneder. Han er begyndt at iklæde sig rullekrave, og så er han begyndt at lave sådan nogle underlige hjerter, hver eneste gang der er et kamera i nærheden, og så ser han hele tiden videoer med den franske præsident Macron på YouTube. Hvis den opførsel skal tolkes derhen, at Tobias har stemt på Sofie Carsten Nielsen eller Morten Østergaard eller andre fra Det Radikale Venstre, så kan også Tobias være rigtig godt tilfreds, når han spiser rødkålen – eller rødkål og rødkål. I samarbejdets ånd kan vi jo blive enige om at kalde det for magentakål.

Heldigvis er det sådan, at de råb, som fætter Tobias og hans jævnaldrende har rettet mod os politikere, er blevet hørt her i Danmark. I kraft af en massiv investering i den grønne forskning er der på finansloven afsat flere penge til jordudtag og til et betydeligt løft til både mere ny skov og mere gammel urørt skov til gavn for biodiversiteten.

Så fætter Tobias samt de af hans venner, som måske har en mere alternativ observans, kan være rigtig godt tilfredse. De får en af verdens mest ambitiøse klimalove med bindende mål. Med finansloven får de en grøn fond på 25 mia. kr., som sætter gang i dansk eksport af grønne løsninger. De får en øget klimabistand. Ja, vi kan sige, at det i den grad er en grøn knap, vi skal trykke på senere i dag.

Så er der også onkel Torben. Onkel Torben er en holden mand. Han er ejer af og direktør for en større smedevirksomhed. Han er ved at være en ældre herre, så derfor vil han gerne overdrage virksomheden til sine to voksne børn. I sit stille sind er Torben nok ikke helt tilfreds. Det er blevet dyrere for ham at give virksomheden videre i arv, og skattelettelsen på den fri telefon, som Venstre havde stillet ham i udsigt, er også aflyst.

Jeg håber selvfølgelig, at onkel Torben omvendt kan se, at selv om der ikke blev råd til Venstres skattelettelser, bliver pengene fornuftigt investeret i Danmarks fremtid. De bliver investeret i velfærd, de bliver investeret i det grønne område, og de bliver også investeret i uddannelse, sådan at det bliver nemmere for onkel Torben og andre som ham at ansætte dygtige medarbejdere i fremtiden i sin virksomhed.

Vi skal huske, at selv om det er jul, hænger pengene ikke på juletræerne. Finansministeren er ikke en julemand. Vi lover ingen revolutioner, vi tryller ikke, vi køber ikke hele verden, og vi lover det heller ikke. Men det, vi lover, er, at vi i alt vores arbejde med al vores kraft vil bevæge os i den retning, som danskerne har stemt, nemlig mod bedre velfærd, mod en hurtigere, stærkere og mere vidtgående grøn omstilling, mod mere tryghed, mere lighed og et mere retfærdigt Danmark.

Vi gør det uden at lege julemand. Det gode, som vi gør med finansloven, er et udtryk for prioriteringer. Det betyder færre konsulenter, væk med Venstres skæve skattelettelser, og at vi skal opkræve afgifter, der forbedrer folkesundheden og giver mindre plastik i vores natur. Vi får ikke løst alle verdens problemer, vi får ikke løst alle Danmarks problemer, men vi tager et første vigtigt skridt, og det er jeg enormt glad for.

Finanslovsforslaget er selvfølgelig blevet mødt af oppositionens kritik. Det er helt fair, og det er vel nærmest forventeligt og også helt efter bogen. Til kritikken synes jeg først og fremmest der er at sige, at når man holder fast i Venstres skæve skattelettelser, når man ikke vil prioritere og give mindre til dem, som har meget i forvejen, så mangler Venstre altså 2,6 mia. kr. til velfærd og til det grønne, hvis man sammenligner med, hvad regeringen og partierne bag finansloven kan udrette.

Venstre reklamerede jo ellers i valgkampen med, at de ville levere samme velfærd som Socialdemokratiet bare uden at skaffe nye indtægter. I dag kan vi jo se sort på hvidt, at så god er verden ikke – sådan hænger det selvfølgelig ikke sammen. Jeg synes, det er helt fair at kritisere finansloven, men det kan først tages rigtig alvorligt, hvis Venstre samtidig anviser, hvor de vil bruge færre penge. Er det færre penge til det grønne? Er det færre sygeplejersker? Er det børnene, der ikke skal have flere pædagoger? Er det lærerne, der ikke trænger til flere kollegaer? Eller er det psykiatrien, der ikke trænger til et løft?

De svar er ikke kommet med julestemningen; de svar mangler vi stadig. Jeg ser frem til en rigtig god debat. Tak for ordet.

Foreløbig tak til ordføreren. Nu har vi så 45 minutter til korte bemærkninger, og jeg tror allerede nu, jeg kan sige, at vi ikke når alle. Men vi vil forsøge at dele sol og vind lige heroppefra.

Den første til en kort bemærkning er hr. Troels Lund Poulsen. Værsgo.

Tak for talen. Den kom man helt i julehumør af, og det er jo godt. Man kan jo gå ind i universet, hvor fætter Torben, eller hvem det nu var, der sad og hang lidt med mulen ved julebordet, sad, men hvor jeg også tror der var to andre til stede, som ikke nåede at blive nævnt i talen, nemlig nevø Per og så fætter Claus. Og de er måske også lidt optaget af, hvordan og hvorledes det er med deres arbejdsplads, når man nu kommer i den situation, at generationsskiftebeskatningen bliver hævet så dramatisk. Og derfor kan man vel spørge, om kritikken ikke gør indtryk. Én ting er, at arbejdsgiverne er kritiske, for det kan man jo selvfølgelig bare mene at de nok er under alle omstændigheder, men hvad med mange af de fagbevægelser, der har meldt sig ind i kampen og har været meget kritiske og har advaret imod at sætte skatten op, fordi, siger de, det er med til at svække dansk erhvervsliv og dermed også de sunde arbejdspladser, der er i Danmark? Har det gjort indtryk på Socialdemokratiet med den kritik, der er kommet fra fagbevægelsen?

Ordføreren.

Vi lytter jo altid til de input, der kommer fra den omkringliggende verden, når vi vedtager en finanslov – det gør vi lidt senere i dag – og når vi debatterer de emner, som kommer i forbindelse med finansloven. Jeg tror bare, det er vigtigt at sige, at når vi tilbageruller den skattelettelse, som Venstre gav til virksomhedsarvinger, og dermed laver en ændring, som betyder, at man betaler den samme skat, upåagtet hvad man arver, altså om man arver en stor virksomhed, eller om man arver et gods eller et stort hus eller andet, så gør vi det jo, fordi vi ikke mener, der var råd til den skattelettelse. Og vi gør det også med rimelig meget ro i maven, fordi eksempelvis den tidligere skatteminister hr. Karsten Lauritzen jo meget klart sagde, at det ikke er et spørgsmål om arbejdspladser, altså at man ikke mister arbejdspladser. Det samme har vismændene jo meget klart sagt. OECD anbefaler, at der er den her sammenhæng og balance i skattesystemet, hvad angår arv, så man undgår den spekulation, som bliver resultatet, når man laver forskellige satser på forskellige former for arv.

Så vi prioriterer her, men det kommer ikke til at gå ud over arbejdspladser.

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Altså, nu er jeg ikke så interesseret i, hvad OECD og andre måtte mene, nu er jeg sådan set interesseret i, hvad 3F og Dansk Metal mener, og det er jo nogle, der i hvert fald ikke sådan normalt støtter Venstre i et og alt – det tror jeg godt man kan sige her i dag. Så derfor tænkte jeg, at det jo på en eller anden måde måtte gøre indtryk, når selv 3F, som vel i hvert fald ikke er kendt for at være bannerfører for en borgerlig revolution, advarer regeringen. Så derfor tænker jeg, om det, som Per Christensen, formanden for 3F, siger, faktisk ikke er nogle gode argumenter, nemlig at det her er med til at gøre livet surt for de danske lønmodtagere.

Ordføreren, værsgo.

Det kan godt være, at hr. Troels Lund Poulsen ikke ønsker at lytte til de økonomiske vismænd, men det må dog, tænker jeg, gøre et vist indtryk på Venstre, at selv Venstres egen tidligere skatteminister hr. Karsten Lauritzen i et svar til Folketinget meget klart har sagt, at det ikke koster arbejdspladser, når man tilbageruller den skattelettelse på arv til virksomhedsarvinger, som Venstre indførte. Det koster ikke arbejdspladser. Og derfor lytter vi selvfølgelig også til alle parter og har en indgående dialog med fagbevægelsen. Jeg tror bare, vi her bliver nødt til at holde fast i, at det her ikke kommer til at koste arbejdspladser, men at det tværtimod giver os mulighed for at investere i eksempelvis uddannelse.

Så er det hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Der er jo ikke sådan meget nyt under solen. Vi havde jo i Dansk Folkeparti regnet med, at vi nu skulle se et nyt Socialdemokrati. Men jeg kan da forstå, og jeg kan også høre på ordføreren, at der i hvert fald er ting, man ikke taler om i ordførertalen.

Vi er jo tilbage til tiden fra 2011 til 2015 under Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon, for hvad er det, der sker nu? Vi får lempelser af udlændingepolitikken, og topskattegrænsen stiger. Topskattegrænsen flytter sig fra 513.000 kr. til 531.000 kr. – det fører man ud i livet – og så lemper man udlændingepolitikken, fuldstændig som vi så det fra 2011 til 2013. Hvad er årsagen til, at Socialdemokratiet har brugt 4 år i opposition på at sige, at man ville føre en stram udlændingepolitik, og at man, så snart man har fået posten, starter med at lempe udlændingepolitikken? Den her finanslov er jo et opgør med hjemsendelsespolitikken.

Kan ordføreren ikke bekræfte, at det er sådan nu, at hvis man kommer til Danmark og får ophold under asylreglerne og man så har haft et arbejde i 2 år og man er i beskæftigelse og det, man er flygtet fra, forsvinder, så bliver man ikke hjemsendt, men så kan man blive i Danmark, også selv om ens opholdsgrundlag er forsvundet?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes ikke, det er helt fair, at hr. René Christensen siger, at der ikke er noget nyt under solen. Jeg synes heller ikke, det er helt rigtigt. Med den finanslov, som vi behandler i dag, løfter vi det offentlige forbrug markant. Vi løfter det til 1,3 pct. Vi er langt over at dække det demografiske træk, og det vil sige langt stærkere velfærd til eksempelvis de ældre, hvilket jeg ved at Dansk Folkeparti går meget op i og også har kæmpet flot for tidligere. Så hvad angår det der med at sige, at der ikke er noget nyt under solen, synes jeg, at hr. René Christensen lige må læse aftalen igen. Det her er en ny retning for Danmark. Det er en finanslov, hvor vi svarer på de spørgsmål og de krav, som danskerne stillede, da de stemte.

Når vi har brugt 4 år i opposition på at sige, at vi står vagt om en stram og bredt funderet udlændingepolitik, så er det, fordi vi mener det, og det er også afspejlet i vores finanslovsaftale, hvor vi ikke ændrer på reglerne for flygtninge. De vil stadig væk miste deres asylophold, hvis der bliver fred i hjemlandet. Så laver vi nogle erhvervsordninger; det er korrekt. Men den stramme udlændingepolitik står vi selvfølgelig vagt om.

Hr. René Christensen, værsgo.

Jeg er glad for, at ordføreren siger, at det er rigtigt, at man har lempet udlændingepolitikken, og at man nu ikke bliver sendt hjem. Det vil jo så sige, at man ikke har en hjemsendelsespolitik; man kan få lov til at blive i Danmark. Man har nu givet den pågældende erhvervsdrivende retten over, om de her mennesker så kan blive i Danmark, og det er ikke noget, staten bestemmer længere, altså har man taget et opgør med det.

Så vil jeg også gerne spørge ordføreren, når man nu taler om velfærdssamfundet: Er det her et samfund, der øger uligheden eller mindsker uligheden? Jeg kan svare på spørgsmålet: Det øger uligheden. Hvorfor øger det den? Det er ikke, fordi der er nogle, der bliver rigere, nej, det er, fordi der er nogle, der bliver fattigere. Jeg har ellers altid hørt fra Socialdemokratiet, at ulighed var noget, der var slemt. Det var rigtig slemt, når der var nogle, der blev rige, og nu stemmer man for en finanslov, hvor der er nogle, der bliver fattigere.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Den finanslov, vi vedtager her, øger selvfølgelig ikke uligheden. Når man kigger på finansloven som et samlet hele og forholder sig til – hvad man selvfølgelig skal gøre – hvad vi gør for den velfærd, den sundhed og de uddannelser, som særlig de mennesker, der har mindst, er fuldstændig afhængige af, så er det her en finanslov, der klart, klart øger ligheden. Den øger muligheden for social mobilitet, den øger muligheden for, at folk, som ikke har så mange penge, også kan få verdensklassebehandling, når de kommer på sygehuset, og at man kommer godt igennem uddannelsessystemet, at det ikke er forældrenes baggrund og økonomi, der afgør, hvordan man klarer sig i skolen.

Tak. Så er det Sofie Carsten Nielsen. Værsgo.

Tak for det, og tak for de fine ord. Hvis fætter Torben, eller hvad han hed, har stemt radikalt i 2. g, er han godt nok fremme i skoene, men det kan være, det kommer til næste valg, hvor han forhåbentlig er blevet 18 år og kan se, at vi har drevet Danmark i en langt grønnere retning. Vi får – tror jeg – den grønneste finanslov nogen sinde, men er ordføreren ikke enig i, at den faktisk kunne være blevet langt grønnere? Vi kunne f.eks. have tilført en flyafgift med den her finanslov. Det havde jeg opfattelsen af Socialdemokraterne på det tidspunkt var imod, men siden finanslovsaftalen er blevet indgået, er der jo nye toner, i al fald fra transportministeren. Derfor vil jeg spørge ordføreren: Vil Socialdemokraterne være med til at indføre en flyafgift og bruge det provenu til at gøre Danmark grønnere ved at omstille til et grønnere flybrændstof og plante skov?

Ordføreren.

Jeg vil godt sige, at selv om personerne måske har visse fiktive elementer, har jeg selvfølgelig gjort min research. Det er klart, at hvis man har taget 10. klasse med, kan man godt gå i 2. g og samtidig have stemt til folketingsvalget. Og fætter Tobias har helt bestemt stemt på De Radikale – der er ikke nogen tvivl der.

I forhold til om finansloven kunne have været grønnere, vil jeg sige, at ja, det kunne den godt. Man kan altid prioritere mere og stærkere i retning af det grønne, men vi har også et ansvar, og som jeg vist også fik sagt i min tale, hænger pengene ikke på juletræerne, og finansministeren er ingen julemand. Vi har et ansvar for, at der er en balance i tingene, og jeg synes, at vi med finansloven tager et, og det tror jeg ordføreren er enig med mig i, markant skridt i retning af den grønne omstilling. Det er jo skridt, som vi kommer til at fortsætte – og helt sikkert sammen med Det Radikale Venstre, når vi skal forhandle klimahandlingsplan til foråret. Her må vi jo kigge på den her flyafgift. Jeg skal ikke nu gøre mig til dommer over, hvordan den skal indrettes, hvordan vi skal gøre det, men det, jeg bare vil slå to streger under, er, at selvfølgelig har vi et ansvar for, at også flytrafikken bliver omstillet og bliver grønnere.

Sofie Carsten Nielsen.

Det er godt at høre, for det ville netop give en indtægt, vi så kunne bruge på at omstille grønt, og derfor ikke være noget, hvor vi skulle hive flere penge ud af råderummet. Så det vil jo virkelig være en måde at sætte tryk på den grønne omstilling. Det håber jeg Socialdemokraterne vil være med til, når nu vi skal forhandle klimahandlingsplan.

Der er desværre også kommet nogle nye tal, der viser – det har tidligere været fejlagtige tal, og det er bestemt ikke ordførerens skyld – at landbrugets CO2-udledning er markant højere. Så jeg vil høre, om Socialdemokraternes ordfører er enig i, at på den baggrund og med den markant større CO2-udledning, så er opgaven det her forår så meget desto større for det flertal, der nu skal sikre en grønnere omstilling af Danmark.

Vi bliver nødt til at overholde tiden bare en lille smule, for ellers er der mange flere, der ikke kommer til.

Værsgo til ordføreren.

Jeg læste artiklen i går om landbrugets CO2-udledning og kunne også i samme artikel læse, at fødevareministeren er lige så overrasket over de tal som resten af verden og lige så utilfreds med, at udledningen fra landbruget er større, end vi har troet. Der er ikke nogen tvivl om, at det gør opgaven større. Hvis vi skal være et af de lande i verden, som tackler de klimaforandringer, som står til at ødelægge eksistensgrundlaget for mange mennesker på den her klode, bliver vi selvfølgelig også nødt til – ligesom vi talte om før med flytrafikken – at sikre, at landbruget bliver omstillet. Så opgaven er blevet større, jo.

Så er det hr. Rune Lund. Værsgo.

Den her finanslov er jo på mange måder blevet rigtig god, og jeg takker for stemmen fra Per. Det løft af psykiatrien, som vi er kommet igennem med, har jo været muligt, fordi den vækst i det offentlige forbrug, som vi ser, jo ikke kun er det demografiske træk, men vi er faktisk oppe at gå igennem loftet, så vi går over det fulde demografiske træk. Vi går igennem loftet på det velstandssikrede demografiske træk, som jo er det, som sikrer, at de offentlige udgifter og den offentlige sektor ikke sakker bagud i forhold til resten af samfundet.

Derfor tænker jeg, at når nu det er resultatet af den her finanslov, hvorfor har Socialdemokratiet så kun en målsætning om, at væksten i det offentlige forbrug skal stige med det demografiske træk, når man kunne have målsætningen om, at væksten i det offentlige forbrug skulle stige i takt med det velstandssikrede demografiske træk eller det fulde demografiske træk, som det også hedder? For det ville jo være lidt mærkeligt at lave en finanslov til næste år, hvor det offentlige sakker bagud i forhold til resten af samfundet.

Ordføreren, værsgo.

Tak for spørgsmålet, og jeg vil også gerne kvittere den anden vej over for Enhedslisten og hr. Rune Lund for et godt samarbejde i forbindelse med finansloven og også bare igen kvittere for, at Enhedslisten virkelig kæmpede for sagen i forhold til velfærden bredt set, men særlig i forhold til psykiatrien, som er helt afgørende vigtig.

Det er jo rigtigt nok, at vi med Enhedslisten og andre gode partiers hjælp har lavet en finanslov, som virkelig sætter skub i forhold til at gøre vores offentlige sektor bedre, og det gør vi jo, fordi den offentlige sektor blev stedmoderligt behandlet under de blå. Med omprioriteringsbidraget blev der fjernet penge hvert eneste år, set i forhold til hvor mange nye mennesker velfærdsstaten skulle yde en service over for. Så det er fuldstændig afgørende, at vi giver et løft af den offentlige sektor. Det tror jeg også danskerne har forventet. Det var derfor, de gav os nøglerne, og det var derfor, de ikke gav de blå nøglerne. Så det ansvar skal vi løfte.

I forhold til demografisk træk har vi meget klart sagt, at vi skal sikre, at det demografiske træk bliver dækket, sådan at når der kommer to ældre, har vi ikke kun penge til den ene; vi har faktisk penge til dem begge to. Jeg bliver også nødt til at sige, at der kun er ét demografisk træk, og det er det demografiske træk, som bliver defineret ovre i Finansministeriet. Så kan man jo år for år tage den politiske drøftelse af, om man kan gøre mere.

Så er det hr. Rune Lund. Værsgo.

Det handler om, at væksten i den offentlige sektor jo fulgte væksten i samfundet. Det var normalen. Det var det neutrale udgangspunkt for 10 år siden. Det blev ændret med hr. Lars Løkke Rasmussen. Det blev videreført under Thorning-Schmidt-regeringen, og nu er vi efter mange år igen faktisk tilbage i en situation, hvor væksten i det offentlige forbrug følger væksten i samfundet generelt, endda lidt mere, hvilket kun er rimeligt, når der skal ryddes op efter mange års nedskæringer og forringelser. Og så siger jeg bare: Hvorfor skal vi ikke igen gøre det til det neutrale udgangspunkt, for det demografiske træk vil jo i sig selv føre til, at det offentlige sakker bagud i forhold til resten af samfundet?

Ordføreren, værsgo.

Igen: Jeg tror, det er vigtigt at slå fast, at man kan have mange holdninger til det demografiske træk, men der er én målestok for det demografiske træk, og det er den, vi har ovre i Finansministeriet. Det tror jeg man bliver nødt til at forholde sig til, når man taler om demografisk træk.

Hvis vi så taler mere bredt om politiske prioriteringer og velfærd, vil jeg sige, at vi har lavet en meget stærk velfærdsfinanslov sammen i år. Det kunststykke gentager regeringen meget gerne fremadrettet. Vi har ingen ambitioner om at lave én finanslov, som styrker velfærden, og derefter lave andre, som gør det modsatte. Vi har taget første skridt, og vi tager gerne yderligere skridt, også sammen med Enhedslisten.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Tak. Jeg vil også gerne sige tak til ordføreren for et godt samarbejde om en rigtig flot finanslov. Den følger efter det forståelsespapir, som regeringen og dens støttepartier lavede i sommer, og i det forståelsespapir står der jo rigtig meget om opgør med ulighed. Det er rigtig vigtigt for os alle sammen, tør jeg godt sige. Den udvikling, der har været igennem mange år, skal vendes, og det er en ambition, som vi har skrevet ned i forståelsespapiret, og som jeg også tror ordføreren er enig med mig i.

Nu står vi så i den underlige situation, at vi har en rigtig flot finanslov med et kæmpe løft af velfærden, med en afskaffelse af forældrekøbsordningen, med en gennemførelse af at få bo- og gaveafgiften op på de 15 pct. igen, og så har vi en teknisk fremskrivning af Ginikoefficienten, som viser, at den her finanslov faktisk øger uligheden en lille smule. Er ordføreren ikke enig med mig i, at der altså er nogle kæmpe blinde pletter, som vi skal have kigget på for at få et retvisende billede af ligheden?

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jo, man kan vel bare sige helt stille og roligt, at Ginikoefficienten ikke tager højde for, at vi eksempelvis tilbageruller skattenedsættelsen til virksomhedsarvinger – en skattelettelse, som giver os mulighed for at bruge 1 mia. kr. mere på velfærd, og som selvfølgelig går fra virksomhedsarvinger, som i sagens natur er nogle af dem, som har mest. Når det element ikke er med i Ginikoefficienten, er det klart, at så må man nok konkludere, at der er begrænsninger på, hvor meget man rent faktisk kan bruge Ginikoefficienten til. Det mener jeg er hævet over enhver tvivl, og det vil alle, der ønsker at gå ind i en seriøs debat om spørgsmålet, selvfølgelig også kunne se. Det kan jeg høre at ordføreren selvfølgelig også kan, og det er vi fuldstændig enige om.

Når det så er sagt, tror jeg, at noget af det væsentligste, vi har gjort for at bekæmpe uligheden sammen i den her finanslov, og noget af det, som jeg er mest glad for at vi har gjort sammen, er, at vi virkelig styrker de velfærdsinstitutioner og det fællesskab, som mennesker, der har mindst, er allermest afhængige af. Jeg tror, det er dér, vi gør den største forskel.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, værsgo.

Tak. Jeg er ikke overrasket over, at vi er enige, og jeg synes heller ikke, at man skal smide Ginikoefficienten som en måleenhed ud med badevandet, men vi skal sørge for, at det faktisk kommer til at blive meget mere retvisende. Grunden til, at vi får det billede i dag, som vi gør, er, at man kigger på indkomster og ikke på formue. Et af de ønsker, og det er måske et lille ønske i den store tegning, som SF havde, var, at vi fremover skulle have en ulighedsredegørelse, ligesom vi har økonomisk redegørelse. For vi mangler simpelt hen nogle kæmpe områder at sætte fokus på for at få det rigtige billede, f.eks. formuerne i Danmark. Er ordføreren ikke enig i, at det altså er et område, vi skal have rettet op på for at få det korrekte billede af, hvordan det står til med ligheden?

Tak. Så er det ordføreren for at svare. Værsgo.

Først vil jeg helt ærligt sige, at jeg i starten havde det stramt med ulighedsredegørelsen, og det hang lidt sammen med, at den blev præsenteret midt i efterårsferien, hvor jeg var i et sommerhus, så jeg måtte bruge en hel dag på at stå uden for sommerhuset i regnvejr og kommentere på SF's forslag, men da jeg er kommet mig over det, er jeg helt enig med fru Lisbeth Bech Poulsen og SF i, at vi har behov for en ulighedsredegørelse, for det kan vi jo se med de tal, der er kommet frem i dag. Vi har ikke tilstrækkeligt med datagrundlag for eksempelvis at udtale os om sådan et stort kompleks, som finansloven er, og hvad det reelt gør for uligheden. Ulighed er jo også mere end økonomi, nemlig sundhed, uddannelse osv.

Tak for det. Så er det hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Jeg tror, at de fleste økonomer er enige om, at den mest akutte udfordring for dansk økonomi i øjeblikket er mangel på arbejdskraft. Da jeg var erhvervsminister, kunne jeg ikke tage ud at besøge en virksomhed, uden at de fortalte, at deres største problem i øjeblikket simpelt hen var at tiltrække medarbejdere. Så kan det godt ærgre, at Socialdemokraterne, regeringen og støttepartierne laver en finanslov, som reducerer antallet af danskere, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. De sidste mange årtier har vi haft regeringer, også socialdemokratiske regeringer, som har lavet reformer, som har gjort Danmark rigere, som har fået flere mennesker i arbejde. Det er grundlaget for, at vi har så stærk en økonomi, som vi har i dag. Nu skifter regeringen kurs og laver en finanslov, som reducerer det antal mennesker, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, svækker væksten, gør Danmark fattigere, samtidig med at vi kunne se i går i Børsen, at det blev beregnet, at alle indkomstgrupper faktisk får færre penge i hænderne. Hvorfor er Socialdemokraterne slået ind på den kurs, som minder mere om Anker Jørgensen, end den minder om Thorning og Nyrup?

Ordføreren, værsgo.

Det, vi gør med finansloven, er faktisk at tage udfordringen med virksomhedernes mangel på arbejdskraft meget, meget alvorligt. Det er sådan, at kigger man på vores økonomiske scenarie de næste år, ser vi ind i en situation, hvor vi får øget arbejdsudbuddet med 100.000 frem mod 2025. Men det er ikke gjort med alene bare at konstatere, at man øger arbejdsudbuddet, vi skal jo også sikre os, at de mennesker, der er til rådighed, rent faktisk har nogle kompetencer, som bliver efterspurgt ude i erhvervslivet, og derfor vil jeg sige, at noget af det mest væsentlige, vi har gjort for dansk erhvervsliv med vores finanslov, er at fjerne det omprioriteringsbidrag, som hr. Rasmus Jarlov bl.a. havde ansvaret for, hvor man skar ned på uddannelse. Nu investerer vi i stedet for i uddannelse, så virksomhederne kan få de kompetencer, som de har behov for, og vi investerer i efteruddannelse, så nogle af de folk, der står uden for arbejdsmarkedet, kan komme ind med de rette kompetencer, og så gør vi det faktisk også nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, selvfølgelig inden for kontrollerede rammer, men vi gør det dog.

Så er det hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Jeg kunne også forstå på ordførertalen før, at svaret til dem, der er utilfredse med, at f.eks. erhvervslivet bliver nedprioriteret, er, at man skal være glad for, at der er nogle udvalgte grupper af offentligt ansatte, som bliver lidt flere. Men er det også svaret til de mennesker på bunden af samfundet, den gruppe i Danmark med den laveste indkomst, som får færre penge i hænderne, nemlig at de skal være glade for, at der nu kommer lidt flere penge på universiteterne, eller at der bliver ansat nogle flere sygeplejersker? Bekymrer Socialdemokraterne sig ikke om, hvor mange penge danskerne har? For det virker, når man kigger på finanslovsforslaget, som om Socialdemokraterne mest bekymrer sig om, hvor mange penge det offentlige har.

Ordføreren, værsgo.

Det, Socialdemokratiet bekymrer sig om, er, at vi sikrer lige muligheder i Danmark, at vi sikrer, at uanset hvilken familiemæssig baggrund man har, har man mulighed for at få det maksimale ud af sit potentiale, og derfor viser de tal, Børsen præsenterede i går – og de er vist ikke engang vigtige nok til at komme på papir i dag – og som stammer fra et svar i Finansministeriet, kun den ene side af sagen, for de forholder sig alene til, hvordan finansloven genererer indtægter. De forholder sig ikke til, hvordan vi løfter velfærdssamfundet, hvordan vi med flere penge til uddannelse giver bedre muligheder for social mobilitet, eller til, hvordan folk, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, får en reel chance.

Så er det hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Herfra skal også lyde en tak for samarbejdet, ikke mindst også for den rigtig gode proces, vi havde, med at lave den her finanslovsaftale. Jeg synes faktisk, vi blev klogere sammen undervejs og lærte af hinanden.

Noget, som vi jo er rigtig meget optaget af, er, hvordan vi også kommer endnu videre med den grønne omstilling. Ja, det er en grøn finanslov, men jo så langt fra nok i forhold til de store, store opgaver, vi har foran os. Noget, vi har fået med, er jo en undersøgelse af grønne obligationer, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Det var noget af det, jeg brugte meget tid på i førstebehandlingen af regeringsudspillet. Men er ordføreren enig i, at vi skal langt videre, hvis vi skal nå at svare på både den klimakrise, vi står i, og den klimalov, som vi jo så heldigvis også har fået aftalt færdig?

Ordføreren.

Jeg vil også gerne kvittere tilbage og sige tak til Alternativet og hr. Rasmus Nordqvist for et rigtig godt forløb omkring finansloven. Jeg tror, at det, vi laver med finansloven og klimaloven og den klimahandlingsplan, som venter forude, jo er grunden til, at klimaministeren kan rejse til Madrid og blive hædret for, at Danmark går forrest, og få tildelt den pris, der, så vidt jeg husker, hedder »Ray of the Day«. Altså, den tidligere regering måtte rejse til klimakonference og modtage prisen som »Dagens Fossil«, klimaministeren kan nu rejse til Madrid og få prisen, fordi vi er et af de lande, som gør allerallermest for at tackle klimaforandringerne, og det, at vi står i den situation i dag, kan vi i meget høj grad takke hr. Rasmus Nordqvist og Alternativet for.

Hr. Rasmus Nordqvist nævnte nogle af de konkrete eksempler, som Alternativet bragte med til bordet. De grønne obligationer, som er noget af det, vi kigger på, styrkelsen af Klimarådet, som bliver en central aktør i den grønne omstilling og den rejse, vi skal ud på, er nogle af de ting, som Alternativet bragte med til bordet, og som gør, at vi samlet set står med en bedre finanslov.

Tak. Rasmus Nordqvist, værsgo.

Tak. Ja, det var fantastisk at se modtagelsen på COP25, der ellers var dybt skuffende, af den her klimalov. På alle mulige måder er det her en god, progressiv finanslov, grøn inden for rammerne. Men hvis vi skal løse de opgaver, vi står med i forbindelse med den grønne omstilling, skal vi også turde tænke ud af boksen, videre frem og ikke bare inden for rammerne. Det, jeg egentlig vil spørge ordføreren om, er, om ordføreren og hans parti er med på den: at nu skal vi videre ud og finde de nye løsninger på, hvordan vi håndterer de store udfordringer.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i, og regeringen er enig i det, og man kan jo se det på det ambitionsniveau, som vi har sat, for at nå målet. Altså, en 70-procentsmålsætning for CO2-reduktion i 2030 i forhold til 1990 er jo en ambition, som går videre end det, vi i virkeligheden kan forestille os. Vi er så ambitiøse i forhold til udledning af klimagasser, at vi ikke engang ved, hvordan vi skal komme derhen. Derfor kræver det, hvis vi skal løse den opgave, som videnskaben har defineret for os, som ungdommen har defineret, som Alternativet har været med til at definere, at vi tænker ud af boksen. Det er også derfor, vi har brugt penge på forskning, som skal sikre, at vi får de værktøjer, som skal bringe os i mål.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg bliver nødt til at gå tilbage til julefesten. Jeg tror, man glemte én, og det var den skizofrene fætter Christian, som var socialdemokrat – altså ham, som siger, at man ikke lemper udlændingepolitikken, når man gør præcis det modsatte; den skizofrene fætter Christian, der siger, at det ikke bliver dyrere at være dansker, når det lige præcis er det, der sker; og den skizofrene fætter Christian, som siger, at der kommer flere lærere, når der absolut intet krav er til, at det er det, kommunerne skal bruge pengene på. Så mit spørgsmål er, om den skizofrene fætter Christian ikke vågner op efter tømmermændene fra julefesterne og nytårsaften og siger: Okay, måske skal man være ærlig, og måske skal man søge læge, så vi kan få gjort op med de her sygdomme, hvor man siger ét til befolkningen, men så gør noget andet.

Ordføreren.

Jeg tror indledningsvis, jeg vil sige, at jeg synes, at skizofreni er lidt for alvorlig en lidelse, til at man skal kaste den diagnose efter politiske kollegaer. Det med at søge læge synes jeg også var lidt uden for skiven.

Når det er sagt, har vi jo, som jeg vist også sagde til den tidligere ordfører, sagt i valgkampen og også efter valget, at vi selvfølgelig står vagt om en stram og bredt funderet udlændingepolitik, og det gør vi stadig væk. Det kan man også se afspejlet i vores forslag til finanslov, som ikke rykker på den stramme udlændingepolitik, som Danmark af mange årsager bør føre og skal føre og vil føre. Det, vi siger til virksomhederne, er, at hvis de har en flygtning ansat og har haft ham ansat i 2 år og han så mister opholdsgrundlag som flygtning, så giver vi ham ikke opholdsgrundlaget tilbage som flygtning. Det opholdsgrundlag er væk, men vi giver ham mulighed for at blive i landet, så længe han er i arbejde, hvorefter han så skal forlade Danmark. Det synes jeg er fornuftigt, og det er de virksomheder, jeg efterspørger.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Ja, men ligesom ordføreren har jeg også brugt lang tid på at finde fiktive personer, så jeg forstår ikke, hvad ordføreren snakker om der.

Men jeg kunne godt tænke mig, hvis man gik lidt nærmere ind på det med de her lærere, som man siger kommer med finansloven. Hvor er garantien for, at der kommer flere lærere ude i kommunerne? KL har jo selv udtalt, at det ikke er sikkert, at de kommer til at bruge pengene på flere lærere. Så pynter man sig da netop med lånte fjer, når man siger, at der kommer flere lærere ude i folkeskolen. Det kan også være, der kommer flere pædagogiske projekter, eller der bliver ansat flere i centraladministrationen. Vi ved det faktisk ikke.

Ordføreren.

Jeg opfatter det sidste spørgsmål som en del af den der kritik, som man kan rubricere under, at oppositionen er ked af, at vi ikke indfører socialdemokratisk politik hurtigt nok. Vi har afsat midlerne til flere lærere, og vi styrker samlet set folkeskolen med op til 1 mia. kr. ude i overslagsårene. Det var et ønske, som var bredt funderet, og som eksempelvis De Radikale flere gange har luftet, og som vi heldigvis blev enige om i finanslovsaftalen. Nu skal vi jo så sammen med KL sikre, at de penge rent faktisk går til at få ansat nogle flere lærere, sådan at de lærere, vi har derude, får bedre tid, og sådan at de lærere, vi har derude, sikrer, at de også får mulighed for at se nogle af de elever, som har det lidt vanskeligt. Det er jo en af årsagerne til, at den her finanslov eksempelvis er rigtig god i forhold til at forebygge ulighed, fordi den giver flere lærere, som kan se nogle af de børn, der har det vanskeligt.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Hr. Christian Rabjerg Madsens tale handlede meget om de steder, hvor regeringens forslag til finanslov vil bruge flere penge i den offentlige sektor. Men der er jo også en regning, som skal betales, og det er desværre sådan, at alle kommer til at betale til den her finanslov. Alle bliver fattigere. Uanset om det er søstrene Anne og Pernille, om det er far Per, fætter Tobias eller onkel Torben, så bliver de alle sammen fattigere som følge af den her finanslov. Det viser tallene fra Finansministeriet. Er det virkelig målsætningen med at føre socialdemokratisk politik og rød politik her i år 2019 at gøre alle samfundsgrupper, uanset hvilken indkomst de har, fattigere?

Ordføreren.

Jeg mener simpelt hen, det er en misvisende diskussion, og jeg synes, det er at tillægge eksempelvis sådan noget som Ginikoefficienten alt, alt for stor vægt. Jeg synes, at ordføreren læser det på en indskrænket og lidt fjollet måde. For man kan ikke alene fokusere på afgiftssidens konsekvenser for økonomien. Man bliver også nødt til at fokusere på, hvad det gør for de mennesker, der har mindst, de mennesker, der har det sværest, når vi løfter vores velfærdsinstitutioners kvalitet. Ellers giver diskussionen ikke sådan rigtig mening.

I forhold til finansieringen står vi fuldt ud ved, at vi har prioriteret. Der er ikke noget trylleri, der er ikke nogen julemand her. Vi prioriterer at tilbagerulle de skæve skattelettelser, som den blå regering var garant for. Vi prioriterer færre konsulenter. Vi prioriterer afgifter på plastikposer og engangsservice, som samtidig gør noget godt for vores natur. Vi prioriterer afgifter på tobak, som gør noget for folkesundheden. Jeg står fuldt ud ved og vi står fuldt ud ved de prioriteringer, som ligger i finanslovsforslaget, fordi de giver os mulighed for at investere i velfærden.

Hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Jeg sagde ikke et ord om Ginikoefficient og ulighed. Jeg talte om de penge, som folk faktisk har til rådighed derude. Der er det sådan, at uanset hvilken indkomst man har i det her samfund, tilhører man en gruppe, der samlet set har færre penge til rådighed som følge af den her finanslov, end hvis der ikke havde været initiativerne i finansloven. Det gælder også de mennesker, som de røde partier i valgkampen sagde var fattige, og som de røde partier i valgkampen sagde at de ville gøre rigere; de får også færre penge til rådighed med den her finanslov. Skal jeg forstå hr. Christian Rabjerg Madsen sådan, at det er helt uproblematisk, at de bliver fattigere, fordi der til gengæld kommer flere pædagoger i børnehaven?

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg vil gerne diskutere Ginikoefficienter eller fordelingsmæssige implikationer, som er det, ordføreren retter sin opmærksomhed mod i spørgsmålet. Jeg synes bare, det er fjollet at diskutere fordelingsmæssige implikationer eller Ginikoefficienter, hvis ikke man samtidig forholder sig til, hvad vi rent faktisk gør. Nogle af de mennesker, som får allermest gavn af vores finanslov, er jo de mennesker, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, og som har mindst, og som med mere efteruddannelse får mulighed for at få nogle kompetencer, som rent faktisk bliver efterspurgt, komme ind på arbejdsmarkedet, komme ind i arbejdsfællesskabet, komme ind i et fællesskab, hvor der også sidst på måneden bliver noget mere til dem og deres. Det er det, den her finanslov gør.

Så har alle finansordførerne haft ordet, og nu går vi over til medlemmerne i den rækkefølge, man har meldt sig ind heroppe. Men da der er ca. 15 minutter tilbage, kan jeg godt love, at vi slet ikke når alle.

Først er det hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Jeg synes da egentlig, at vi fortjener et svar på det sidste spørgsmål. Konsekvensen af den her finanslov er, at alle danskere bliver fattigere. Hvis man ikke vedtager den her finanslov, ville det være anderledes. Det har ikke noget med Ginikoefficienten at gøre, og det bør den socialdemokratiske ordfører da kunne svare på: Hvorfor er det et mål for Socialdemokratiet at gøre alle danskere fattigere? Det er konsekvensen. Det er ikke noget relativt, det har ikke noget med Ginikoefficienter at gøre. Det ville da være befriende at få et svar på, hvorfor en socialdemokratisk regering, som i sin egen økonomiske redegørelse siger, at væksten i Danmark falder næste år, mener, at svaret så er at lave en finanslov, der reducerer arbejdsudbuddet og gør os alle sammen fattigere. Hvilke problemer bliver lettere at løse, ved at vi som samfund bliver fattigere med den her finanslovsaftale?

Ordføreren.

Men hr. Torsten Schack Pedersen er jo også klar over, at de fordelingsmæssige implikationer, som bliver konsekvensen af finansloven, i helt overvejende grad er drevet af vores ændringer af tobaksprisen, og det er vist en prisforøgelse, som Venstre er enig i, og jeg tror måske endda, at Venstre gerne ser den indført hurtigere.

Jeg vil meget gerne tage diskussionen omkring de økonomiske konsekvenser af finansloven. Jeg synes bare, at det er et alt for snævert billede, som oppositionen tegner. Vi kan ikke kun se på fordelingsmæssige implikationer. Vi bliver også nødt til at se på, hvor vi rent faktisk bruger de her midler med den her finanslov. Vi bruger jo midlerne på at gøre Danmark rigere. Vi bruger midlerne på uddannelse, sådan at virksomhederne får højt kvalificeret arbejdskraft – det er det, som danske virksomheder i al beskedenhed lever af – vi bruger pengene på efteruddannelse, som jeg også har sagt nogle gange. Man bliver nødt til at se det i sin helhed, hvis vi skal have en bare nogenlunde alvorlig og seriøs debat.

Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Jeg har opgivet at få en alvorlig og seriøs debat, når ordføreren overhovedet ikke vil svare på det centrale spørgsmål. Men kunne vi så i det mindste få visdommen i, at en virksomhed, der skal generationsskifte, nu skal tømmes for mere kapital? For det er jo konsekvensen af den tredobling af generationsskifteskatten, som regeringen lægger op til. Gør det ikke noget indtryk på en socialdemokratisk ordfører, når virksomhedsejere siger: De penge, vi skulle have investeret de næste 3 år, skal vi nu bruge til at betale generationsskifteskat? For virkeligheden er jo lidt anderledes end den delmængde af vismændenes citat, som ordføreren læser op. For vismændene skriver også, at det kan være med til at fremme effektivitets- og produktivitetsforbedringer at have en lav generationsskifteskat, hvis bare ordføreren vil læse hele citatet.

Tak. Så får vi et svar. Værsgo.

Jeg tror egentlig godt, at ordføreren forstår, hvad jeg siger. Jeg tror måske bare, det tager noget tid for Venstre at vænne sig til, at erhvervspolitik ikke længere er begrænset til kun at handle om topskat og erhvervsskattelettelser, men at regeringen faktisk ser erhvervspolitik som noget bredere. Det er erhvervspolitik, når vi laver en grøn fond, som sætter et ordentligt skub i eksporten af grøn teknologi, som skaber arbejdspladser og vækst, og når vi investerer i uddannelse. Så står vi fuldstændig ved, at vi tilbageruller Venstres skæve skattelettelser til virksomhedsarvinger – mennesker, der i forvejen har allermest.

Så er det hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak for det, formand, og også tak til ordføreren, som lige nævnte topskat. Det fik mig til at tænke på, hvordan det egentlig ligger på det her område til næste år med den finanslov, der bliver vedtaget. Nu har der været meget snak, og det løfter jo lidt en flig af den debat, der givetvis også har været i Finansministeriet med de partier, som regeringen vælger at lade sig støtte af.

Men er det ikke rigtigt forstået, at topskattegrænsen stiger til næste år med den finanslov, som ordføreren her står på mål for, og når han siger, at, citat, man prioriterer at rulle blå skattelettelser tilbage, citat slut, hvordan skal det så forstås i den relation? Er det sådan en fiffig reference til, at den skattelettelse, der så gennemføres for de rigeste til næste år, faktisk er opfundet af den tidligere socialdemokratiske regering under fru Helle Thorning-Schmidt, og at det så kun er skattestigninger og skattelempelser, der er vedtaget af blå blok, som man agter at ændre på, for det, som man har gjort selv, som godt nok er imod ens egen politik, står man stadig væk på mål for? Hvordan hænger det sammen, hr. Christian Rabjerg Madsen?

Ordføreren, værsgo.

Med finansloven ændrer vi ikke på topskattegrænsen. Vi ruller de skattelettelser tilbage, som vi synes er skæve, hvilket vi i øvrigt har vismændenes ord for ikke er til skade for dansk erhvervsliv, og hvilket ikke koster danske arbejdspladser, men hvilket tværtimod ligestiller arvebeskatningen i Danmark, og dermed undgår vi spekulation i forbindelse med arv. Det, vi får ud af at lave en ligestilling, er jo, at det er de driftsmæssige omstændigheder ude på virksomhederne, der afgør, om man laver et arveskifte, og ikke spekulation i vores skattesystem, og det er en af årsagerne til, at vismændene synes, at det er fornuftigt, at vi tilbageruller den skattelettelse, og en af årsagerne til, at OECD efterspørger, at landene gør det samme.

Så vi tilbageruller de skattelettelser, som vi synes er ufornuftige, og bruger de midler, som vi har til rådighed, på at prioritere velfærden, prioritere, at vi sætter gang i den grønne omstilling, og det står jeg gerne på mål for.

Morten Messerschmidt, værsgo.

Jamen det var også et mægtig fint svar. Det var bare ikke et svar til mig, i hvert fald ikke på det spørgsmål, jeg stillede. Jeg spurgte – ovenikøbet inspireret af ordføreren – til den topskattelettelse, som gennemføres til næste år, i det finansår, som vi står og taler om her, og det vil jeg bare gerne have at ordføreren bekræfter, og at det måske også kan være en del af årsagen til, at uligheden stiger. Hvis man ser på det faktaark, vi har fået ovre fra Finansministeriet – jeg vil næsten tro, at ordføreren også ligger inde med det; jeg tror, det er stemplet den 5. december – så bekræfter Finansministeriet jo, at der sker en stigning i uligheden. Det kunne jo have noget at gøre med, at den socialdemokratiske regering gennemfører en lempelse af topskatten. Kan ordføreren reflektere lidt over det?

Tak for det. Værsgo.

Jeg må bare sige helt klart, at vi med finansloven jo ikke ændrer topskattegrænsen. Vi ændrer ikke topskattegrænsen med finansloven. Vi har tværtimod tilbagerullet en række skattelempelser, som vi synes var ufornuftige, og de fordelingsmæssige implikationer, som er oversendt, og som er refereret af en avis i går, handler primært og mestendels om ændringen i tobakspriserne, en ændring, som jo ikke så meget er drevet af ønsket om provenu eller skattetekniske spørgsmål, men som handler om, at færre unge skal begynde at ryge. Det er jo grunden til, at vi bakker op om, at cigaretterne skal koste mere.

Så er det hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Tak. Jeg vender tilbage til ordførerens slægtskrønike. I den havde vi onkel Torben. Han var så glad, og det var, fordi regeringen havde tredoblet arveafgiften for de arvinger, der skulle overtage hans virksomhed. Jeg må sige, at han åbenbart findes i den socialdemokratiske fantasi. Jeg tror ikke, der er mange andre, der har mødt den type.

Men jeg vil godt tage fat i en anden. Der var også farmand Per. Han sagde ikke så meget, sagde ordføreren. Kunne det eksempelvis være, fordi han, der har spinket og sparet hele sit liv og i dag sidder i et gældfrit hus, har fået Socialdemokratiets program ind ad brevsprækken – det, der hedder »Danmark er for lille til store forskelle« – og deri har læst, at arveafgiften for arv over 3 mio. kr. efter Socialdemokratiets opfattelse skal stige til 30 pct.? Jeg spørger derfor – det tror jeg faktisk har interesse for mange danskere: Er det fortsat Socialdemokratiets politik, at den generelle arveafgift skal sættes op til 30 pct.?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at jeg i gennemgangen af de personer, der var til stede ved julebordet, også var meget ærlig om nogle de prioriteringer, der ligger i vores finanslovsforslag. Jeg sagde sådan set meget klart om onkel Torben, som er virksomhedsarving, at jeg ikke tror, at han nødvendigvis synes, at vores tilbagerulning af den skattelettelse, som hr. Preben Bang Henriksen bl.a. havde ansvaret for, er nogen god idé. Jeg siger helt åbent og ærligt, at den prioritering kan jeg sagtens forestille mig at der er mennesker der er uenige med os i.

Jeg siger så bare omvendt også, at den prioritering, som vi står på mål for, ikke har nogen konsekvenser for væksten. Den har ikke nogen konsekvenser for arbejdspladser, men den sætter os i stand til dels at få et arveskattesystem, som er mere balanceret, dels at tilvejebringe et provenu, som vi kan investere i velfærd, og som vi kan investere i det grønne. Så selvfølgelig ligger der prioriteringer. Selvfølgelig er der forskellige holdninger til vores finanslovsforslag, og det forsvarer vi gerne.

Preben Bang Henriksen, værsgo.

Mener Socialdemokratiet fortsat, at den almindelige arveafgift skal sættes op fra 15 til 30 pct.?

Ordføreren.

Jeg beklager. Det fik jeg ikke med før. Det er jo en forsimpling af det udspil, som vi kom med, hvor Socialdemokratiet gjorde sig tanker om, at også det almindelige arvesystem skulle gøres mere progressivt, sådan at man i de fleste familier, hvor man ikke arver store virksomheder, skulle betale en mindre arveafgift, og hvor man i familier, hvor man arver meget store værdier, skulle betale en højere afgift. Så det kan igen ikke nytte noget, at man kun fokuserer på den ene side og ikke vil fokusere på udspillet i sit samlede hele. Det bliver vi nødt til, hvis vi skal have en alvorlig og seriøs debat.

Tak. Så har vi to tilbage, vi når. Det er først hr. Kristian Hegaard, derefter fru Louise Schack Elholm. Først hr. Kristian Hegaard. Værsgo.

Tak. Tak for den billedrige beskrivelse, ikke bare af den mulige radikale vælger, men også af de kommende juledage. Jeg glæder mig også til at sidde i Sunds i Herning og skovle sovs med chips. Nok er jeg opvokset i Nordsjælland, men jeg er heldigvis godt jysk opdraget.

Men noget af det, der kan true julefreden lidt, var, som ordføreren også henviste til, at det jo er kommet frem, at dansk landbrug formentlig bidrager mere til CO2-udledningen end først antaget, nemlig med 1,6 mio. t klimagasser svarende til 3,2 pct. mere udledning i Danmark. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren om, hvad Socialdemokraterne så er villige til at gøre ud over det, vi har aftalt i finanslovsforslaget. For et par dage siden tror jeg det var, var transportministeren fremme og sige, at man måske gerne ville kigge på flyafgiften. Derfor ville jeg høre, om vi kunne få et konkret svar fra Socialdemokraterne i dag på, om man er villig til at indføre en flyafgift, sådan at vi kan få yderligere konkrete CO2-reduktioner, eller hvad der ellers ligger af konkrete forslag fra Socialdemokraterne.

Jeg bliver nødt til at sige, at når jeg har rejst mig op, så er man allerede gået over tiden. Jeg rejser mig faktisk først op, når vi er godt på den anden side af, at tiden er udløbet.

Værsgo, ordfører.

Tak for spørgsmålet fra hr. Kristian Hegaard. Først vil jeg sige, at når man nu sidder til den der julemiddag med den fede sovs godt nede i de der Menychips og skovler ind, så skal man jo på trods af klimaudfordringerne huske at sende en venlig tanke til dansk landbrug, som faktisk gør hele julemiddagen mulig. Det synes jeg også at De Radikale skal huske, og at alle skal huske. Maden kommer jo et sted fra, og hvis den er ekstra god, kommer den selvfølgelig fra danske landmænd.

Det ændrer ikke på, at vi har en større udfordring i forhold til klimabelastningen fra landbruget. Og med de nye tal er den udfordring jo blevet større. Altså, den udfordring er blevet større, ligesom der er en udfordring i vores flysektor.

Jeg vil gerne sige helt klart, så det ikke kan misforstås, at vi er klar til forpligte os på, at også flysektoren skal omstilles, skal være mere grøn, og vi er også klar til at sige, at landbruget skal omstilles. Og noget af det, man kan arbejde videre med, og som landbruget også selv har talt om, sammen med i øvrigt Danmarks Naturfredningsforening, er jo at få gang i nogle jordfordelinger, som tager nogle af de mest CO2-belastende jorder ud.

Tak. Hr. Kristian Hegaard, værsgo.

Tusind tak. Og det glæder mig jo at høre, at vi er enige om udfordringerne, og jeg vil også kvittere positivt for, at Socialdemokraterne så i dag åbner op for flysektoren og forhåbentlig så også en flyafgift. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om der kunne være andre ting på bedding – set i lyset af de stigende udfordringer – som Socialdemokraterne helt konkret vil spille ud med i forhold til helt konkrete CO2-reduktioner.

Ordføreren.

Altså, hvis vi holder os til landbruget – det er jo et ganske stort spørgsmål – så er det klart, at jordfordelinger, som jeg lige nåede at nævne hurtigt, er en de løsninger, som vi skal have kigget på. Det er også åbenlyst, at man kan sætte mere skub i investeringer i eksempelvis staldanlæg, som udleder mindre, man kan arbejde med en fodersammensætning, som betyder, at det, der kommer ud af koen, er mindre klimabelastende. Så der er en lang række redskaber, som vi kan tage i brug. Jeg vil ikke stå her i dag og sige, at vi skal gøre det ene frem for det andet. Vi skal have en grundig drøftelse af, hvor vi får mest CO2-nedgang for pengene. Men jeg vil bare sige, at der jo er værktøjer, som vi kender.

Den sidste, som vi når i den her omgang, er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak. Man kan jo rigtig mærke, vi har fået en rød regering, når alle afgifter og skatter efterhånden skal stige. Men jeg kan høre, at ordføreren taler meget udenom. Hvis nu vi tager fat på de spørgsmål, som hr. Ole Birk Olesen og hr. Torsten Schack Pedersen stillede, var det jo på baggrund af et svar fra finansminister Nicolai Wammen om, hvem det var, der fik flere penge mellem hænderne som følge af den her finanslov. Og det er der så ingen, der får.

Ingen danskere får flere penge mellem hænderne. Og man skal så forstå, at dem, der taber mest i 2025, faktisk er de fattigste i Danmark. Så hvordan forholder ordføreren sig til, at nu er der kommet en socialdemokratisk regering? Jeg kunne godt forestille mig, at mange af dem, der er allersvagest i Danmark, havde regnet med, at når der kom et rødt styre, ville det være dem, der skulle til at have det bedre i forhold til alle andre. Og så er det det modsatte, der sker. Det er faktisk dem, det går allerhårdest ud over med Socialdemokraternes stigende afgifter og skatter. Hvordan forholder ordføreren sig til det?

Ordføreren.

Jeg kan jo svare på spørgsmålene, og det har jeg også gjort. Jeg kan jo ikke tage ansvar for, om spørgerne simpelt hen er politisk uenige, og det tror jeg er det, vi har med at gøre. Det er jo klart, at når man ikke vælger at prioritere skattelettelser, er der ikke nogen, som får flere penge imellem hænderne. Man lad os nu tage et tænkt eksempel på en familie, som er uddannelsesfremmed, hvor der måske er arbejdsløshed inde over, og hvor der ikke er så mange penge at gøre med. Hvad er det mest afgørende for børn i den slags familier i forhold til at få det fulde ud af sit potentiale og få nogle gode tilværelser?

Det er da, at når de kommer i vuggestue, er der pædagoger, der tager hånd om dem, og som ser dem, og som også ser, hvis de har problemer. Det er da, at når de kommer i folkeskole, er der en lærer, som har ekstra tid til at tage sig af dem, som har det svært, sådan at vi får løftet i fællesskab, så vi sikrer, at de familier, hvor der er nogle udfordringer, faktisk møder nogle velfærdsinstitutioner, som tager hånd om dem, og som sikrer, at de får reelle muligheder – reelle muligheder – for at få en god tilværelse og få noget ud af potentialet. Og derfor gør den her finanslov så meget for at bekæmpe ulighed i Danmark.

Fru Louise Schack Elholm, værsgo.

Okay, så jeg skal forstå på Socialdemokraternes ordfører, at det er helt i orden, at dem, der taber allermest på Socialdemokraternes finanslov, er de fattigste i Danmark. Det er simpelt hen helt i orden, for der kommer nemlig en pædagog mere i hver tredje daginstitution næste år, og så kan de trygt sende deres børn i daginstitution. Og derfor er det helt i orden, at det er de fattigste, der skal betale mest for Socialdemokraternes finanslov. Er det det, jeg skal forstå?

Ordføreren.

Men hvis vi skal have en diskussion om de fordelingsmæssige implikationer, som i øvrigt er drevet af, at tobakken kommer til at koste noget mere – hvad jeg forstår Venstre også er enige i – så bliver vi også nødt til at se på, hvad den her finanslov gør. Og det, den gør, er at sikre, at de børn, der kommer fra hjem, hvor der er udfordringer, tager man sig godt af – at de oplever, at der er opmærksomhed, at de får ekstra hjælp. Og ved I hvad: Den her socialdemokratiske regering har mange mål. Et af de mere vigtige er, at vi bekæmper ulighed, og det gør vi ved at sikre, at også børn, der kommer fra hjem, hvor der er problemer, tager man sig godt af i daginstitutioner og i folkeskoler. Og det er det, vi sikrer med finansloven, som investerer i velfærd.

Tak for det. Så siger vi tak til hr. Christian Rabjerg Madsen. Tiden er gået, og vi går videre til hr. Troels Lund Poulsen, Venstre.

Tak for det. Det går jo godt i Danmark. Det er jo faktisk blevet bekræftet igen i den økonomisk redegørelse, som blev fremlagt i den her uge. Dansk økonomi er i topform, beskæftigelsen er rekordhøj, aldrig har der været så mange i arbejde som nu. Asyltilstrømningen er på det laveste niveau i 10 år, og det økonomiske råderum er større, end nogen havde turdet håbe på. Og det er jo på alle måder dejligt, og det skal man glæde sig over.

Men der er vel også lige brug for at tilføje en vigtig detalje: De gode tider er ikke kommet af sig selv. De har måske ikke krævet blod, sved og tårer, men de har krævet mådehold, ansvarlighed og rettidig omhu i mere end et årti. Når der er rekordmange arbejdspladser, skyldes det, at virksomhederne tør investere, og at de dermed også ansætter flere medarbejdere. Når flere tager et arbejde, skyldes det jo, at det kan betale sig for den enkelte at yde en ekstra indsats. Og når vi har kunnet styrke integrationen, skyldes det en fast og fair udlændingepolitik, hvor der er færre, der kommer hertil, og hvor vi stiller større krav til dem, der er her i Danmark. Og når man nu kan investere mere i velfærd, skyldes det jo især, at tidligere regeringer, blå som røde, har lavet ansvarlige reformer, der har styrket økonomien, sikret flere hænder og skabt muligheden for et økonomisk råderum, som vi alle nu nyder godt af. Så med andre ord: Danmark står godt lige nu, men vi står også på et fundament af mange års stærk økonomisk ansvarlighed.

Desværre svækkes det fundament med den socialdemokratiske regerings første finanslov med den resterende venstrefløj. I mine øjne er vores første og vigtigste job her i Folketinget at bygge oven på de gode ting, som er i samfundet – ikke at rive dem ned. Men på en række områder trækker den her finanslov i den helt forkerte retning. For første gang i mands minde gør finansloven Danmark fattigere, skatten hæves, beskæftigelsen svækkes, det bliver dyrere at være dansker, det bliver sværere at skabe og fastholde arbejdspladser i Danmark, det bliver dyrere for den helt almindelige dansker at købe en bolig, og flere hundredtusindvis af lønmodtagere skal beskattes af deres arbejdsmobiltelefon. Og det vil også dårligere kunne betale sig at arbejde. Det er altså på mange måder en finanslov, der bliver dyr for Danmark. Men én ting er den økonomiske regning; der er også en anden regning.

Ydelserne bliver også sat op for især arbejdsløse indvandrere og flygtninge med omkring 2.000 kr. skattefrit om måneden. Udlændinge- og integrationspolitikken bliver lempet over en bred kam, og der bliver slået et hul på det paradigmeskifte, som ellers nød bred politisk opbakning tidligere her i Folketinget, i hvert fald før folketingsvalget.

Der var en tidligere socialdemokratisk statsminister, der gik til valg på, tror jeg – og jeg citerer – at gøre gode tider bedre. Man kan vel sige, hvis man gør status nu her før jul, at den her regerings politik er at gøre gode tider kortere. I denne folketingssamling har vi i Venstre præsenteret vores finanslovsprioriteter. Det er noget, man, synes jeg, skal gøre, når man er i opposition, og det giver jo også god mulighed for at diskutere med de øvrige partier.

Vi har jo vist, at vi kan skabe vækst, velstand og velfærd og også sikre en grøn, ambitiøs omstilling. Vi viser også, at vi kan levere på det velfærdsløfte, som vi gav danskerne i valgkampen. Vi er villige til at investere i velfærd, sikre omsorg, tid og kvalitet, i takt med at der kommer flere børn og flere ældre. Og vi viser også, hvordan man kan afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelses- og kulturområdet helt, og også videreføre taxameterløft og meget, meget mere.

Men der er flere afgørende forskelle på Venstres finanslovsprioriteter og så på den aftale, der er indgået. Vi mener godt, at vi kan være ambitiøse uden at hæve skatter og afgifter. Vi vil indføre et skattestop, så der fortsat sikres tryghed om danskernes økonomi. Vi vil sikre, at danske virksomheder i ro kan ansætte flere medarbejdere og investere i ny, moderne teknologi. Og vi vil også sikre den enkelte danskers økonomiske sikkerhed, så man roligt kan planlægge sin egen økonomi og spare op til fremtiden.

Jeg tror, finansministeren sagde før valget, at 95 pct. af alle danskere ikke ville opleve højere skatter og afgifter. Og her må jeg bare stilfærdigt konstatere i dag, at finansministeren så må kende en lang række danskere, som jeg i hvert fald ikke personlig vidste fandtes. For 100 pct. af de danskere, jeg kender, vil blive ramt af højere skatter og afgifter.

Socialdemokratiet har jo forsøgt at forsimple diskussionen om skat og velfærd: Man påstår, at den eneste måde, hvorpå man kan være mere ambitiøse på ét område, netop er ved så at hæve skatterne for den helt almindelige dansker. Men den påstand tilbageviser denne finanslov jo selv, for i finansloven bruger man eksempelvis flere penge på at hæve ydelserne og på at lempe udlændingepolitikken over en bred kam. Det synes vi er den helt forkerte vej at gå. Det koster penge at hæve ydelser og lempe udlændingepolitikken, og i mine øjne var de penge langt bedre brugt på at styrke velfærden eller sikre en mere ambitiøs grøn omstilling.

På samme måde indgår en besparelse på konsulenterne på kun 200 mio. kr. i finansloven. Vi synes – og det har vi sagt mange gange i Venstre – at det er fint at bruge færre penge på konsulenter, også i den offentlige sektor. Det er også derfor, at vi senere i dag, når ændringsforslagene kommer til afstemning, støtter det ændringsforslag, der er fra Dansk Folkeparti, for Dansk Folkeparti har valgt, tror jeg, at tage Socialdemokratiet på ordet og så sætte det her til afstemning. For det var jo en stor diskussion tidligere på året.

Socialdemokratiet sagde jo før valget, at man kunne finde 3 mia. kr. om året på at bruge færre penge på konsulenter og bruge dem direkte på velfærd. Og faktum er jo faktisk, at hvis regeringen havde levet op til det løfte, man gav, så kunne man droppe samtlige af deres skadelige skattestigninger – samtlige af deres skadelige skattestigninger. Og man fristes jo også til at spørge finansministeren: Hvis der virkelig var så simpelt et en til en-forhold mellem skattestigning og høje ambitioner, hvorfor hæver regeringen så ikke skatten noget mere? Så kunne man måske også have indfriet sine løfter til Arne og givet ham ret til tidlig pension.

Det gør regeringen selvfølgelig ikke, fordi man godt er klar over og inderst inde godt ved, at skatte- og afgiftsstigninger kommer med en høj pris. På længere sigt kommer det her til at betyde tabt velstand og færre arbejdspladser og dermed jo så også mindre velfærd, altså med andre ord: Danmark bliver fattigere.

Der er ingen garantier i politik. Men der er klare forskelle, og det viser den her finanslov jo meget tydeligt. Finansloven hæver skatter og afgifter for helt almindelige danskere. Venstre vil en anden vej. Vi vil have et skattestop. Finansloven kommer til at betyde, at færre tager et arbejde. Venstre vil en anden vej. Vi synes, at der er flere, der skal være en del af det arbejdende fællesskab.

Finansloven lemper udlændingepolitikken over en bred kam. Venstre synes, det er den forkerte vej at gå. Vi ønsker at stå fast på en fast og fair udlændingepolitik. Det går godt i Danmark lige nu, som jeg også startede med at sige, men det bliver næppe ved for evigt. Der er allerede udfordringer i landene omkring os. Vi er pressede, vi er en åben økonomi, og jeg er sådan set meget enig i det, som finansministeren sagde tidligere på ugen: at Danmark bliver påvirket af vores omverden. Derfor skal vi også holde fast i den gode udvikling, vi har. Vi skal forsøge at gøre gode tider bedre. Desværre gør den her finanslov det modsatte: Den gør gode tider kortere.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Nu har vi så 45 minutter til korte spørgsmål. Først er det hr. Christian Rabjerg Madsen. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Troels Lund Poulsen for talen. Når man laver et finanslovsforslag, handler det jo i sidste ende om at prioritere, hvad man vil bruge penge på, og hvor pengene skal komme fra. Det var vist også et citat på en tidligere Venstrefinansministers bord: Hvor skal pengene komme fra?

Venstre har jo sagt, at de er imod, at man tilbageruller skattelettelsen til virksomhedsarvinger. Venstre er ligeledes imod at tilbagerulle skattelettelsen på den fri telefon. Alene de to forslag ville, hvis man tog dem ud af vores finanslovsforslag, betyde, at der manglede 1,5 mia. kr. Der mangler altså 1,5 mia. kr., hvis ikke man er klar til at foretage de to prioriteringer. Det er to prioriteringer, som Venstre ikke er klar til at foretage. Derfor skylder Venstre jo svar på, hvor de penge skal komme fra. Hvis man kigger på regeringens finanslovsforslag, er det så de 1.000 flere sygeplejersker, som ikke skal gennemføres? Er det psykiatrien, der ikke skal løftes? Er det lærerne, vi ikke skal have flere af? Er det pædagogerne, vi ikke skal have flere af? Det savner vi seriøse svar på.

Ordføreren, værsgo.

De svar kommer jo faktisk heldigvis senere i dag, når der er ændringsforslag, der skal til afstemning, som jeg også tror hr. Christian Rabjerg Madsen har fulgt. Men vi har jo lagt nogle af vores finansieringselementer, som vi ønsker afstemning om, frem. Det er jo bl.a., at man tager og sætter udgifterne ned i forhold til regeringsreserven og også merudgifter ved nye bevillingsforslag, som jo er med til at give flere midler, og som kan gøre, at vi kan indfri de politiske tilsagn, vi har givet. Det er sådan set helt naturligt. Det gjorde Socialdemokratiet også, da de var i opposition.

Men vi siger jo f.eks. også, at man skal annullere det midlertidige børnetilskud, som er 300 mio. kr., som man bruger på at give primært arbejdsløse indvandrerfamilier flere penge – altså de der 2.000 kr. skattefrit om måneden. Så er der også opholdskravet for dagpenge som et andet område. Så der er jo sådan set et katalog af forslag til finansiering. Personligt glæder jeg mig sådan set nok mest til den afstemning, der kommer senere i dag, om et ændringsforslag fra Dansk Folkeparti om at finde penge på konsulenterne, som jo var et valgløfte, Socialdemokratiet havde.

Hr. Christian Rabjerg Madsen, værsgo.

Jeg kender hr. Troels Lund Poulsen ganske indgående fra arbejdet i Finansudvalget. Vi er ikke altid enige, men jeg synes, at hr. Troels Lund Poulsen er dygtig. Derfor ved hr. Troels Lund Poulsen også godt, at det her svar ikke er dækkende. Alene på de to skatter, jeg nævnte, mangler man allerede næste år 1,5 mia. kr. I finanslovens overslagsår mangler man 2,6 mia. kr., fordi man ikke laver prioriteringer. Så er det bare ikke gjort med at banke reserverne i bund til et niveau, som selvfølgelig er helt uansvarligt. Man skal ud og finde flere penge. Man skal ud og lave nogle prioriteringer.

Værsgo, ordføreren.

Jeg tror, at hr. Christian Rabjerg Madsen skal passe på med retorikken, altså det med at banke reserverne helt i bund. Der tror jeg, man skal sige, at det var Socialdemokratiet i stand til at gøre endnu bedre, end Venstre er, med det forslag, vi har her. Så der må vel gælde de samme regler, når man er i regering, som når man er i opposition. Den dag Socialdemokratiet måtte komme i opposition igen, ville det da være trist, hvis man skulle bruge de her udsagn fra hr. Christian Rabjerg Madsen om, at man ikke kan bruge en regeringsreserve til finansiering. Selvfølgelig kan man det.

Så er det hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det. Først tak for en god ordførertale. Jeg vil gerne spørge Venstre om noget. Jeg tror, at alle herinde er enige om, at vi har et velfærdssamfund. Hvordan er det finansieret? Det er et skattefinansieret velfærdssamfund. Hvor kommer skatterne fra? De kommer fra det private. Hvis ikke vi producerer noget, har vi ikke noget at beskatte. Hvis vi ikke har noget at beskatte, har vi heller ikke noget velfærdssamfund. Så diskussionen om 1.000 sygeplejersker eller flere i Skattestyrelsen, hele diskussionen om velfærdssamfundet, tager jo udgangspunkt i, hvor mange penge der er til rådighed.

Når man så ser på det finanslovsforslag, som ligger nu, er det så ud fra Venstres synspunkt en finanslov, der øger indtægterne, altså gør det nemmere at være virksomhed i Danmark, øger beskæftigelsen, altså øger beskatningsgrundlaget, således at den danske stat bliver rigere, så vi dermed kan lave mere velfærd, eller er det en finanslov, der overhovedet ikke tager hånd om, at vi faktisk skal være rigere i Danmark, men tværtimod gør, at vi bliver fattigere? Og hvis vi bliver det, er konsekvensen jo, at der så er færre penge til velfærd. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Lad mig starte med at kvittere for de pæne ord om min ordførertale. Jeg vil også starte med at sige, at jeg synes, det var nogle gode spørgsmål. Det skylder man jo også at sige. Jeg er et hundrede procent enig i, at den her finanslov gør Danmark fattigere. Det er jo sådan set også allerede blevet afsløret eller illustreret her i dag. Jeg tror også, at der faktisk kom et svar i går aftes til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, og det tog jo også fat i det, nemlig at det her ikke er noget, der gør noget godt for det danske samfund. Det er sådan set det, der er problemet. For vi har vel alle en ambition om, at vi gerne vil have, at dansk økonomi vokser, og at vi derved får flere penge at bruge til at gøre nogle ting for i samfundet, hvad enten det er at styrke vores kernevelfærd, eller det er at give bedre konkurrencevilkår for dansk erhvervsliv. Derfor er det jo lige præcis, kan man sige, essensen af den her finanslov, nemlig at der ikke er noget, der kommer til at gøre Danmark rigere som nation, og det er vi jo meget kede af i Venstre.

Hr. René Christensen, værsgo.

Det er vi også meget kede af i Dansk Folkeparti. Hvis man kigger på et enkeltstående tilfælde i forbindelse med den her finanslov, er der jo en tredobling af arveafgiften for familieejede virksomheder. Der er nogle, som hurtigt får fortalt en historie om, at det her er nogle få og meget, meget store virksomheder, som har rigtig mange penge, og det er en udfordring for socialisterne, at penge ophober sig der. Men kan ordføreren ikke bekræfte, at vi faktisk har omkring cirka 400 familieejede virksomheder, som overdrages hen over årene? Det er også den lille tømrervirksomhed. Det er landbruget. Vi har mange forskellige familieejede virksomheder. Og når nu man gør det her, kan man jo faktisk risikere, at nogle af de store af dem bliver fondsvirksomheder og dermed også kan ende på udenlandske hænder, og dermed får vi et ringere skattegrundlag.

Så er det ordføreren, der svarer. Værsgo.

Men den bekymring, som Dansk Folkeparti nu nævner her, synes jeg jo har fyldt for lidt i diskussionen, nemlig hvad det er, der kommer til at ske for primært de små og mellemstore virksomheder. Det fortjener meget større opmærksomhed, også i den lovbehandling, der nu finder sted. Hvad er alternativet for dem? Og der er vel nogle få alternativer. Mange små og mellemstore virksomheder vil ikke kunne lave et generationsskifte, så de dør simpelt hen. Det vil primært være nogle af de virksomheder, der ligger i vores landdistrikter, hvilket jo også er kendt for Dansk Folkepartis ordfører, og det er kendt for mig selv. Og så vil der være andre, som måske bliver overdraget til en kapitalfond eller lignende, og det synes jeg faktisk også er en vigtig diskussion.

Så er det fru Sofie Carsten Nielsen. Værsgo.

Tak for det. Den her finanslov gør Danmark grønnere, og alternativet til at blive grønnere ville være sort, og så ville de gode tider jo helt slutte – det synes jeg Venstres ordfører skal huske på. Men den her finanslov kunne faktisk være blevet endnu grønnere, og derfor er jeg optaget af også at finde ud af, hvor Venstre egentlig står, når det gælder om at omlægge flysektoren, også en af de store udledere. Ville Venstre være med til at lægge en afgift på flysektoren, hvis det netop var en afgift, der gik på CO2, og hvis afgiftsbidraget bidrog til at omstille til grønne brændstoffer og til at rejse skov, så vi kunne reducere CO2 helt reelt i Danmark?

Så er det ministeren, nej, ordføreren.

Tak for det. Forhistorisk var det engang ministeren, men det er ordføreren nu.

Vi deler vel alle en ambition, for vi står over for en kæmpestor omvæltning med hensyn til den grønne omstilling i det, vi ser ind i med den klimalov, som et bredt flertal her på Christiansborg har lavet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg også før har rost Det Radikale Venstre for at have sat den dagsorden, nok også i forhold til at nå målet om de 70 pct. Den målsætning om de 70 pct. er der mange partier, der sådan efterfølgende har stjålet, men lad det nu være. Venstre er gået aktivt ind i de forhandlinger og kvitterer sådan set også for, at det er endt med en fornuftig aftale. Nu kommer vi så til den svære del. Det er jo så at omsætte den klimalov til klimahandlingsplaner. Jeg ønsker sådan set ikke i dag at tage hul på, hvordan man skal gøre det, men jeg vil gerne i dag give et tilsagn om, at vi jo ser helt åbent på at gøre det mest omkostningseffektivt og mest fornuftigt, for at det her også sikrer en grøn omstilling, der bevarer vores velfærd. Det må vi jo diskutere, når regeringen så indbyder til klimahandlingsplanforhandlinger.

Spørgeren.

Godt, det tager jeg som en åbning i det mindste, og jeg håber også, at ordføreren anerkender, at der faktisk er brugt råderum i den her finanslov på at gøre Danmark grønnere. Det var noget Venstres formand meldte ud også skulle til eller i al fald var åben over for. Så det håber jeg at Venstre bakker op om og vil stemme for.

En anden del er nu det, som faktisk skal aftales her inden udgangen af året, så det håber jeg ordføreren kan kommentere på, for netop med de nye tal for den langt større udledning i landbruget skal vi tage alle midler i brug. Og her er omlægningen af landbruget jo en af de store opgaver. Det kunne vi med landbrugsstøtten, de såkaldte fleksmidler. Vil Venstre være åben over for at bruge den landbrugsstøtte, der kommer fra EU, så man kan tage en del af den til netop at omlægge grønt?

Ordføreren.

Tak for det. Vi kommer godt rundt i pensum i dag. Det sidste her er vel det, man på landbrugssprog kalder modulation, altså hele diskussionen om pengene fra søjle 1 og søjle 2, hvor det, der i søjle 2 kommer fra hektarstøtten, så kan bruges til grønne initiativer. Der skal vi jo til at forhandle en ny ramme for det. Der skal jo gives et mandat til ministeren, som skal lave en aftale på vegne af Danmark. Vores signal til ministeren er dér, at det selvfølgelig skal gå hånd i hånd med, at der er en ansvarlig landbrugsdrift i Danmark, men også, at man i de forhandlinger har sig den grønne omstilling for øje, og jeg afventer jo med glæde det, som ministeren så lægger op til i sit forhandlingsmandat. Det har vi jo ikke set endnu. Men vi går konstruktivt ind i den drøftelse.

Selv om man er avanceret til ordfører, skal man huske at passe tiden.

Det er fru Lisbeth Bech Poulsen, der er næste spørger. Værsgo.

Efter 4 år med underfinansiering af den brugernære velfærd ude i kommunerne med besparelser via omprioriteringsbidrag, nemlig besparelser på kultur og på uddannelse, vil jeg egentlig gerne spørge ordføreren om, hvor i den her finanslov man synes der ligesom bliver fråset med pengene. For jeg kan forstå på Venstre, at der bliver brugt alt for mange penge i den her finanslov, at det skal være billigere at være dansker. Vi synes så, at det skal være bedre at være dansker.

Derfor vil jeg gerne høre, hvor det præcis er, vi ikke skulle have sat ind. Er det de 600 mio. kr. ekstra til at styrke psykiatri, er det minimumsnormeringer til vores børn, nemlig flere pædagoger, er det afskaffelse af uddannelsesloftet, er det en rekordhøj satsning på bekæmpelse af social dumping, eller er det en 17 gange større økonomiaftale til kommuner og regioner end det, som VLAK-regeringen havde? Hvor er det, vi skulle have sparet?

Ordføreren.

Jeg vil gerne starte med faktisk også at sige noget positivt, selv om det kan ligge mig fjernt, sådan som det i hvert fald er sagt i debatten i dag. Der er ganske gode elementer at se i det forslag til finanslov, der ligger, og som vi også kommer til at støtte. Vi har også begæret nogle ændringsforslag til afstemning i dag netop for at vise det.

Men jeg har jo allerede understreget nogle af de ting, som jeg mener man kunne have gjort anderledes, f.eks. det midlertidige børnetilskud. Det synes jeg er forkert. Jeg synes ikke, at det giver mening overhovedet at bruge 300 mio. kr. på det, som jeg synes går til noget, der ikke sikrer, at man har en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Så er der også opholdskravet i forhold til dagpenge, som blev indført for et år siden, nemlig at man stiller et opholdskrav til, hvornår man optjener ret til til dagpenge her i Danmark. Det havde vi en kæmpe diskussion om for et år siden lige præcis i de her dage. Det vikler man sig så også ud af. Det synes vi også at man kunne have fastholdt.

Så er der jo også som et tredje eksempel afskaffelse af deltagerbetaling på danskuddannelse. Det er jo sådan set også en gammel aftale fra den tidligere regering, som man nu tager et opgør med. Så det er jo bare nogle få elementer, og jeg kan nævne flere.

Spørgeren.

Det lyder jo godt. Betyder det så, at Venstre lige pludselig støtter, at vi går længere end bare at løfte det demografiske træk? Under en Venstreledet regering har der jo været en massiv underfinansiering af den kommunale velfærd. Betyder det, at Venstre støtter afskaffelsen af uddannelsesloftet, at vi bruger 300 mio. kr. på at undgå nogle besparelser på universitetet, at vi har indført minimumsnormeringer, og at vi generelt løfter velfærden med mere end det demografiske træk?

Ordføreren.

Det er jo ikke sådan, at vi synes, at vi lige vil stemme ja til alt i finansloven, selv om vi som et ansvarligt parti ender med at støtte forslaget til finanslov til sidste del af tredjebehandlingen i morgen. Det gør vi jo altid i Venstre, til trods for at vi så stiller ændringsforslag til nogle af de ting, der er inde i maven på finansloven, om jeg så må sige.

Men der er da gode elementer i denne her finanslov, som vi også kommer til at støtte, f.eks. indsatsen i forhold til løftet på psykiatriområdet. Jeg vil gerne sige helt klart her i dag, at det er et godt og nødvendigt tiltag. Det med uddannelsesloftet lægger vi ikke op til at støtte. Der kommer vi til at stemme nej. Der er gode elementer, men det betyder jo ikke, at vi en til en siger, at det her er lige præcis sådan, som vi ville have lavet det, for vi ville have brugt pengene anderledes. Det har jeg jo ligesom også argumenteret for i min tale her tidligere.

Hr. Rune Lund.

Hvor mange 100 mio. kr. eller mia. kr. synes Venstre at den her finanslovsaftale skal være mindre, hvis det stod til Venstre?

Ordføreren.

Det ved jeg ikke om jeg lige kan gøre op i kroner og ører. Jeg kan nævne, at der er flere forskellige initiativer, som jeg synes er forkerte, og derfor undrer det mig sådan set også, at det skal være nødvendigt at hæve skatter og afgifter så betragteligt, når man nu kunne have gjort det på andre måder. Jeg noterer mig, at hele diskussionen om konsulenter fyldte rigtig, rigtig meget før valgkampen. Jeg tror også at kunne huske, at Enhedslisten var meget optaget af den dagsorden.

Så man kan sige, at de finansieringselementer, der er heri, er det, der på mange måder er uspiseligt for os.

Spørgeren.

Jeg synes ærlig talt, det er lidt bizart, at ordføreren fra Venstre ikke kan svare på det helt simple spørgsmål, for hvis ordføreren fra Venstre rent faktisk svarer på det spørgsmål, kan vi jo komme videre i diskussionen og derefter spørge, hvad det så er, der skal udgå, som ordføreren fra Venstre ellers måtte mene måtte være gode initiativer i det her. Derfor vil jeg gerne spørge igen: Hvor mange hundrede millioner eller hvor mange milliarder mindre skulle den her finanslovsaftale være, hvis det stod til Venstre? Og hvad er det så i givet fald, der skal ryge ud – er det psykiatrien, er det kampen mod social dumping, er det folkeskolen, der ikke skal have lige så mange penge, eller er det den grønne omstilling, der ikke skal have penge? Kan vi ikke snart få nogle konkrete svar?

Ordføreren.

Det er jo bl.a. det, hele debatten kommer til at gå på. Når man stemmer om ændringsforslagene, kan man jo se, hvad vi stemmer der. Jeg har allerede nu bebudet, hvad vi stemmer på nogle af punkterne. Jeg har sagt, vi stemmer nej til at afskaffe uddannelsesloftet. Jeg har jo også tidligere sagt, at annullering af det midlertidige børnetilskud er forkert. Jeg har sagt, at vi kommer til at støtte det forslag, Dansk Folkeparti har om at skaffe flere penge ved besparelser på konsulenter. Så er der også en lang række reserver, som stadig væk findes, som vi også bruger som finansiering for at kunne prioritere de initiativer, vi synes er rigtige. Det giver sådan set rigtig god mening, og ordføreren kan jo sætte sig ned bagefter og lægge sammen og se, at det her er fuldt finansieret.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Det er ikke mange positive ord, man hører om forslaget til finanslov fra Venstres ordfører, selv ikke der, hvor det egentlig løser nogle af de opgaver, som Venstre havde lovet at løse, som eksempelvis at afskaffe uddannelsesloftet, er man glad.

Men jeg kunne godt tænke mig at se fremad. Ordføreren var selv inde på klimahandlingsplaner osv., og det er jo klart, at med den her finanslov får vi ikke rejst al den finansiering, der skal til, til den grønne omstilling og for at leve op til de mål, vi sammen har sat os med klimaloven. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, hvordan man tænker at rejse finansieringen til den omstilling, vi skal i gang med, og til de store investeringer, vi også skal foretage fra statens side.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg bestræbte mig faktisk lige før på også at sige nogle pæne ting om elementer i regeringens finanslovsforslag, så jeg ved ikke, om der er noget galt med den måde, jeg udtrykker mig på, om det er akustikken, eller hvad det er. Jeg vil gerne anerkende, at der er gode elementer i den, og det synes jeg man skal gøre, for ellers bliver det en lidt plat og polemisk diskussion.

Den grønne omstilling tror jeg bliver den allerallerstørste udfordring for det her Folketing i de næste 10 år, og om nogen er det jo hr. Rasmus Nordqvist, der har været meget opmærksom på det i forhandlingerne om klimaloven, som jeg selv har deltaget i sammen med hr. Rasmus Nordqvist. Jeg tror ikke, at man kommer uden om, at vi også bliver nødt til at bruge af det økonomiske råderum, altså det, at Danmark forhåbentlig bliver rigere i løbet af de kommende år, til at sikre den her omstilling. Vi har jo stillet et meget, meget ambitiøst mål op og lavet nogle principper for, hvordan og hvorledes det så også kan lade sig gøre. Der tror jeg, at der bliver brug for både kreativitet, men også stor politisk ansvarlighed for at nå i mål. Det, man vel kan glæde sig over, er, at det nærmest er et enigt Folketing, der har forpligtet sig på, at man vil nå det her mål i 2030. Det er vel i bund og grund ret historisk, også internationalt.

Spørgeren.

Jeg er helt enig i, at det er historisk. Der skal sikkert også bruges af råderummet på den grønne omstilling, men når vi ser på de investeringer, der skal til, er jeg bare bekymret for, om vi kan gøre det inden for de rammer, som vi plejer at arbejde med finanspolitisk, altså det, at man kan rykke lidt rundt med finansloven og råderummet. Er ordføreren enig i, at vi også skal se på andre muligheder, at vi bliver nødt til at se på skatter og afgifter og på, hvordan vi skruer det sammen, at vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan rejse seriøse penge til de store investeringer?

Ordføreren.

Det er svært at være uenig i meget af det, der bliver sagt her, i overordnede vendinger, for vi bliver nødt til at se på alle muligheder, når vi skal forholde os til den grønne omstilling. Jeg tror, at man kan konstatere, at det bliver rigtig, rigtig svært, for hvis det var så let, havde vi jo nok set nogle løsninger blive præsenteret tidligere. Men i vores verden kommer de klimahandlingsplaner, som bl.a. skal danne rygraden i at nå de 70 pct., til at være omdrejningspunktet. Og så tror jeg også, at man bliver nødt til at have en meget klar diskussion, som vi også har aftalt, en gang om året her i Folketinget om, hvordan og hvorledes det så går med den udvikling, så vi er sikre på, at det går den rigtige vej.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Der er ingen tvivl om, at vi i Nye Borgerlige ser dybt kritisk på det. Det her er en finanslov, der gør danskerne fattigere. Vi taler om, at Socialdemokratiet og venstrefløjen laver en finanslov, som gør danskerne fattige. Jeg vil bare spørge, om ordføreren ikke deler den bekymring, både for virksomhedsejerne, men især også for dem, der har mindst i samfundet, som den her finanslov faktisk gør fattigere. Deler ordføreren ikke den bekymring?

Ordføreren.

Jo, det gør jeg, og det har vi så også brugt lidt tid på at diskutere her i dag. Jeg har også forsøgt at understrege nogle af pointerne i den tale, som jeg holdt tidligere. Jeg synes, det er et problem, at den her finanslov nærmest er renset for initiativer, der skal gøre Danmark rigere. Jeg tror, at man er nået til at kunne konstatere, at svaret fra regeringen er, at man etablerer en grøn vækstfond på 25 mia. kr. Men det skal man nok lige tage med et gran salt, for det er jo ikke det, man etablerer; man giver nogle lånefaciliteter, som er en god nok idé, og jeg tror, det koster omkring 80 mio. kr. i 2020 at øge EKF's lånekapacitet og Vækstfondens lånekapacitet. Det er jo ikke 25 mia. kr. Det er et andet tal, for det er, hvad de, om jeg så må sige, har mulighed for at bidrage med. Og i dag har de også et stort milliardbeløb til rådighed.

Så jo, jeg er sådan set hundrede procent enig i den bekymring, som Nye Borgerliges ordfører giver udtryk for.

Spørgeren.

Det er jeg glad for. Derfor undrer det mig også lidt, at Venstre nærmest er primus motor i at hæve afgifterne på cigaretter. For det ved vi rammer den laveste indtægtsgruppe, og vi kan også se på den her finanslov, at det er det, der boner ud. Så når nu Venstre deler Nye Borgerliges bekymring om, at den her finanslov rammer dem, som har mindst, procentuelt mest, hvorfor er det så, man vil hæve afgifterne på cigaretter? For det er jo det, der netop kommer til at ramme dem.

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, og det er heller ikke på den måde noget, der fortjener at være en stor breaking nyhed. Altså, Venstre sagde før valget, at vi mente, at cigaretpriserne skulle hæves, og det gjorde vi, fordi vi har en ambition om, at der er færre, der skal ryge i det her samfund. Det er jo så lige præcis den eneste afgift, som vi lagde op til at hæve. Ellers gik vi jo til valg på et skattestop, både i forhold til afgifter og skatter. Jeg synes, det giver god mening at hæve afgiften på cigaretter for netop at sende et klart signal om, at der altså er færre, primært færre unge, der skal ryge. Jeg tror ikke, at det er noget, man lige kommer i mål med fra den ene dag til den anden. Det er jo noget, der kommer til at tage tid.

Hr. Jens Joel.

Tak for det. Venstres ordfører er jo fuldstændig ukonkret om, hvordan regningen egentlig skal betales. Det med psykiatrien må vi forstå man synes er positivt. Der kommer flere sygeplejersker og flere læger og også flere pædagoger. Venstres finanslovsforslag er jo underfinansieret med 2,6 mia. kr. Med de rigeste arvinger i ryggen har Venstre tordnet imod bo- og gaveafgiften og det, at man skal betale skat af sin telefon, hvis man får den betalt af sin arbejdsgiver og bruger den privat. Alene det giver 1,5 mia. kr. i minus, og når Venstres ordfører så bliver spurgt, hvordan det skal finansieres, så har vi indtil videre i dag på fire forskellige spørgsmål om det som svar fået tre forslag: børnetilskud, opholdskrav på dagpenge og danskundervisning. Det giver 455 mio. kr. tilsammen. Det er da ikke et svar på, hvordan man finansierer de 2,6 mia. kr., man mangler.

Ordføreren.

Først og fremmest tak for spørgsmålet. Jeg ved ikke, om formanden for Finansudvalget var til stede her i salen, da jeg holdt min tale og også efterfølgende besvarede nogle spørgsmål. For det spørgsmål er jo besvaret tidligere i dag, så det, som hr. Jens Joel giver udtryk for, er simpelt hen ikke korrekt. Jeg sagde jo også, at vi ville hæve afgifterne på cigaretter, det giver et finansieringsbidrag på 475 mio. kr., og jeg sagde også, at der er 1,5 mia. kr. at hente på reserven. Så det er jo ikke et spørgsmål om, at det her er underfinansieret. De ændringsforslag, vi har, er fuldstændig finansieret. Men det må være, fordi hr. Jens Joel bevidst ikke har ønsket at høre, hvad der er blevet sagt, og det er jeg lidt ked af, for jeg har sådan set respekt for, at hr. Jens Joel normalt hører, hvad der bliver sagt.

Spørgeren.

Den respekt er sådan set gensidig. Det er jo også derfor, jeg ikke forstår det. Nu nævner man så cigaretterne, der giver 450 mio. kr., og det er rigtigt, men alle de ting står jo på den oversigt, vi har lavet, og det er stadig væk ikke noget, der summer op til det, som Venstre vil kalde en balance. Det er jo derfor, vi spørger, hvordan man får råd til de her ting. Hvordan får man råd til sygeplejerskerne, pædagogerne, lærerne og psykiatrien, når det ikke summer op i Venstres forslag? Der er stadig væk et minus, selv om man tager højde for, hvad I har sagt om, hvad I faktisk går med til, og hvad I ikke vil have – så er der stadigvæk et minus, og det undrer vi os over. Det kan man ikke alene dække ved at skrue ned for reserven.

Ordføreren.

Altså, jeg kan ikke genkende det der tal, som hr. Jens Joel optræder med. Der er jo, tror jeg, hvis man gør det op, ret mange penge til rådighed på forskellige reserver. Det er et pænt stort milliardbeløb, og derudover har jeg jo så også her i debatten sagt, at vi kommer til at støtte Dansk Folkepartis ændringsforslag om konsulenterne. Der lægger Dansk Folkeparti op til at få et finansieringsbidrag på, tror jeg, yderligere 475 mio. kr. Det glæder jeg mig sådan set til at se om Socialdemokratiet er enig i. Det er et meget mindre tal end det, som Socialdemokratiet gik til valg på, men det må vi jo se. Så der er masser af forskellige finansieringselementer, der gør, at vores politik hænger sammen. Det kan man være helt tryg ved.

Hr. Morten Messerschmidt.

Tak for det. Det har været spændende at følge debatten, og ikke mindst også den reference, som ordføreren havde til Venstres finanslovsforslag. Der kan man jo læse, at man fra Venstres side ønsker at fastholde Lindholm, at man ønsker at fastholde kravet til kontanthjælpen, at man vil fjerne de 300 mio. kr., som socialisterne og regeringen lægger op til skal gå til flere velfærdsydelser til udlændinge osv, og det er jo godt nok alt sammen. Man kan sige, at det sådan set ruller udlændingepolitikken tilbage til der, hvor vi var, indtil vælgerne valgte at sammensætte det vel rødeste Folketing i nyere tid.

Det, der er spørgsmålet til Venstres ordfører, er: Er det så nok for Venstre? For selv om vi ruller tingene tilbage til, hvad det var den 5. juni 2019, har vi jo hvert eneste år stadig væk en udgift til ikkevestlige indvandrere på mere end 30 mia. kr. Derfor kan det godt være sådan en lille smule forstemmende at høre ordføreren tale med venstrefløjen herovre om 100 millioner mig her og 1 milliard mig der og sådan nogle ting, når vi altså samtidig kan se, at 30 mia. kr. går til folk, hvor man nok må diskutere, om de overhovedet har noget at lave i Danmark. Så hvilke overvejelser gør Venstre sig om at kunne sikre nogle flere sorte tal i finansloven ved at sende nogle af de folk ud af Danmark, som ingen adkomst har til at være her?

Ordføreren.

Tak for de betragtninger. Altså, jeg er jo hundrede procent enig i, at hele debatten om, hvordan og hvorledes man kan mindske den økonomiske byrde, der er på folk, der er kommet hertil og ikke bidrager, er en supervigtig diskussion, som kræver en meget større offentlig diskussion. Man må vel sige, det er Dansk Folkeparti, der bl.a. har sendt den her diskussion ud i offentligheden, fordi man bad om at få de her tal offentliggjort. Det tror jeg i sig selv har været meget sundt.

Der er mange ting, der kan gøres. Nogle af tingene har vi sådan set allerede også forsøgt at gøre noget ved, da vi var i regering. Det handler jo bl.a. om, hvordan og hvorledes man får beskæftigelsesgraden til at stige for folk med ikkevestlig baggrund, som ligger på et utrolig lavt niveau. Det er jo, kan man sige, nærmest umuligt at forklare, at man i en situation med så stor en arbejdsstyrke og så lav en arbejdsløshed ikke kan få en større grad af folk med ikkevestlig baggrund til at få et job. Så det er jo ét element, hvor man burde gøre noget mere. Et andet element er jo også hele spørgsmålet om at fastholde den politik, som den tidligere regering førte med opbakning fra Dansk Folkeparti. Så altså, det er jo ikke, fordi vi ikke vil anerkende det her, og jeg tror også, at der i højere grad kunne indføres et danskkrav til dem, der modtager kontanthjælp, for at stille et yderligere krav. Det var det, vi sagde i valgkampen.

Spørgeren.

Det må jeg sige er en lille smule uambitiøst, for selv under den tidligere regering havde vi jo et kæmpe træk på de offentlige finanser til ikkevestlige indvandrere. Det er jo ikke kun et spørgsmål om deltagelse på arbejdsmarkedet; det er jo i forhold til retsvæsenet, politiet, sundhedsvæsenet og alt muligt andet, at de her mennesker over en bred kam bare udgør en stor byrde for statsfinanserne.

Derfor ville det måske ikke være for meget at forlange, når nu hr. Troels Lund Poulsen står her og diskuterer 100 millioner, 50 millioner, 0,5 milliard osv. med venstrefløjen, om han kunne løfte sløret for, hvordan Venstre vil sænke den enorme udgift, som i dag er mere end 30 mia. kr. om året, vi altså har til de her mennesker fra en anden del af verden.

Ordføreren.

Det kan man jo bl.a. gøre ved at stille nogle mere håndfaste krav til kommunerne om, at det bedre kan betale sig, at de arbejdsløse flygtninge og indvandrere kommer i job. Der kan vi se, at der er en meget stor forskel kommunerne imellem. Det betyder også, at der er en god økonomisk tilskyndelse hos mange kommuner til så at gøre en ekstraordinær indsats. Der er der sådan set allerede i dag, for det med at flytte folk fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet er kun sund fornuft.

Jeg tror, der skal tages en bred vifte af initiativer, men jeg tillader mig bare at sige, inden hr. Morten Messerschmidt overfalder mig yderligere, at vi jo sådan set er meget enige om, at vi skal gå en anden vej end den vej, som regeringen nu lægger op til. Det er jo den, der kommer til at gøre ondt på Danmark, og det er den, der kommer til at gøre Danmark fattigere, desværre.

Hr. Jesper Petersen.

Tak for det. Hr. Troels Lund Poulsen kan jo ikke rigtig komme uden om, at når man så kraftigt går imod de forslag, vi har til ændringer på skatteområdet, så har man ikke de samme penge til at lave de forbedringer omkring velfærd og klima og miljø, som regeringen har. Og man vil ikke rigtig være ved det, men det er jo nu engang sådan, det er. Jeg synes virkelig, vi savner, at Venstre står ved den prioritering. Og når man stiller sig op her i dag og siger, at det er en skrækkelig finanslov, og at den ikke gør Danmark bedre, må man jo sige, hvad det så er, man vil sortere fra for at undgå de stigninger i skatter og afgifter, som man er så meget imod.

Vi synes jo, det er fint nok i forhold til arvinger og til, at plastikken bliver dyrere, osv. Det er Venstre meget modstandere af – fint nok, men så må man stå ved, at der er nogle andre ting, I ikke kan. Gælder det f.eks. pædagogerne, hvor jeg har forstået på Det Konservative Folkeparti, at de ikke er så interesseret i, at vi som stat går ind og bruger ekstra penge på at beslutte os for minimumsnormeringer i daginstitutionerne? Er det f.eks. noget, som Venstre er enig med Det Konservative Folkeparti i?

Ordføreren.

Der har jo heldigvis været god lejlighed til at svare på det her spørgsmål, og det er også fint nok, at vi tager diskussionen igen. Altså, jeg har sådan set meget klart understreget vores prioriteter, og vi kommer jo også til at se det under de afstemninger, der finder sted. Der kan man jo se, hvad vi bringer til afstemning, og hvad regeringen bringer til afstemning. Regeringen har så heller ikke bragt alt til afstemning, og det er jo så fint nok.

Men jeg kan sige meget klart, at der er en lang række elementer – som jeg også har understreget her – som vi er kritiske over for. Så tillader vi os også at bruge, ligesom jeg tror hr. Jesper Petersen kan huske var tilfældet, da Socialdemokratiet var i opposition, den del af reserverne, der er til rådighed, til at udmønte vores politik. Det er der sådan set heller ikke noget nyt i. Og så har vi jo de finansieringselementer, som jeg har nævnt. Vi har jo bl.a. højere cigaretpriser, annullering af børnetilskud, opholdskravet, hele diskussionen omkring danskuddannelse. Så der er jo ret mange forskellige initiativer. Og så har vi også det ændringsforslag, som Dansk Folkeparti har stillet, og som vi støtter, nemlig om konsulenterne. Der kan man sige, at det jo er ret interessant, at det ser ud til, at Socialdemokratiet ikke støtter det forslag.

Spørgeren.

Altså, jeg har jo været her og hørt, hvad hr. Troels Lund Poulsen siger, men jeg synes bare ikke, det er et svar, for tallene stemmer ikke – altså, pengene passer ikke i det, Venstre kommer frem med nu med de ændringsforslag, der er. Og der må man jo altså stå på mål for, at det her simpelt hen ikke hænger sammen.

En af de få ting, som hr. Troels Lund Poulsen har peget på her, som man godt vil stå ved, er uddannelsesloftet. Og det dæmrede pludselig for mig, at Venstre vist havde sagt noget om det i valgkampen – og det har Venstre jo faktisk. Man har nemlig sagt, at man ville afskaffe uddannelsesloftet – at Venstre var klar til at fjerne uddannelsesloftet. Det er hr. Tommy Ahlers, der var minister på det tidspunkt, der siger det den 21. maj – jeg står her med artiklen fra Danmarks Radio. Nu stemmer man så imod det. Hvordan hænger det sammen?

Ordføreren.

Men det, jeg bare synes bliver lidt ærgerligt – og det har hr. Jesper Petersen selvfølgelig sort bælte i – er, at det jo ikke var det, hr. Tommy Ahlers sagde. Det, hr. Tommy Ahlers sagde i valgkampen – og det havde vi så faktisk også en lang diskussion om under førstebehandlingen af forslaget til finansloven – var, at vi sådan set var indstillet på at prøve at se, om vi kunne afskaffe uddannelsesloftet, hvis vi kunne finde finansiering til det. Det er vi så ikke i stand til, fordi vi prioriterer på en anden måde.

Så det, hr. Jesper Petersen siger, er jo ikke ærligt. Det er jo ikke en ærlig fortælling om det, hr. Tommy Ahlers sagde. Han sagde, at det var, hvis vi kunne finansiere det, og det er vi så ikke i stand til. Og det er jo konsekvensen af, at man gerne skulle have pengene til at passe.

Fru Katrine Robsøe.

Tak for det. Og jeg beklager, hvis ordføreren nu synes, at vi kommer til at spørge lidt om det samme, men jeg har simpelt hen også behov for at få en afklaring på udtalelsen omkring uddannelsesloftet. Under valgkampen udtalte den daværende uddannelses- og forskningsminister, hr. Tommy Ahlers, at loftet over uddannelse var fuldstændig imod det, som Venstre vil med uddannelsessystemet, og at Venstre var klar til at afskaffe det.

Er Venstre så nu igen for loftet over uddannelse, og vil Venstre stemme imod afskaffelsen af loftet?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald bare berolige ordføreren med, at man endelig ikke skal beklage, at man stiller kritiske spørgsmål. Det synes jeg faktisk selv er en del af den politiske diskussion. Nu står hr. Tommy Ahlers herovre og soler sig i den anden side af salen, så han er jo nærmest helt uskyldig i det, som han har sagt.

Det, som hr. Tommy Ahlers sagde, var klogt, og jeg tænker, at det ikke nødvendigvis er en god idé at læse det hele op igen. Men vi må bare konstatere, at vi sådan set også godt kan se fornuften i, at uddannelsesloftet ikke nødvendigvis skal være der i fremtiden. Vi er så bare ikke i stand til at lave en finansiering, fordi pengene skal passe i den her finanslovsdiskussion, som vi har. Så for at pengene også stemmer, kommer vi til at stemme imod, at man skal afskaffe uddannelsesloftet.

Er vi i stand til at finde pengene i fremtiden, hvis det måtte blive aktuelt? Det er jo noget, som vi må diskutere i en kommende finanslovsforhandling. Men det har jo en konsekvens, at man ikke kan få alle sine ønsker opfyldt. Og det var sådan set også det, som hr. Tommy Ahlers nåede frem til i det citat, som han gav dengang under valgkampen. Han sagde det meget ærligt og meget åbent.

Spørgeren.

I hvert fald tak for svaret. Jeg synes jo, at en af de vigtigste investeringer, som vi overhovedet kan lave, er i vores fremtid og vores unge mennesker og de muligheder, som de har. Derfor er jeg også nødt til at høre, om Venstre har en ambition om at genindføre loftet over uddannelse, såfremt det skulle blive muligt i fremtiden.

Ordføreren.

Nu er vi jo lidt tidligt inde i regeringsperioden – eller det tror jeg, men det ved jeg jo ikke. De Radikale ved nok meget mere om, hvor langt vi er inde i regeringsperioden, for det er jo i bund og grund Det Radikale Venstre, der bestemmer det. Men med den stamina, som De Radikale udviser, vil jeg umiddelbart tro, at der går lang tid, inden folketingsvalget kommer. Med respekt for det synes jeg, at det er svært at sige, hvor mange ulykker regeringen når at lave, som der skal rettes op på. Og derfor må man også tage det forbehold, at vi bliver nødt til at se på den økonomi og de vilkår, der er den dag, hvor vi overtager regeringsmagten. Og så må vi fastlægge vores politik ud fra, hvordan det er.

Men man kan jo være tryg ved, at vi selvfølgelig kommer til at gå til valg på en lang række ting, som vi vil levere, hvis regeringsmagten skifter. Jeg tror ikke, at vi er der, hvor der bliver udskrevet valg i dag, så jeg tror, at jeg vil vente med at fremlægge det. Og det er nok heller ikke mig, der skal gøre det; det skal jo nok være Venstres formand, og han er så af gode grunde heller ikke lige til stede her i dag. Altså, det var han tidligere, men ikke nu her i salen.

Vi kan lige klare en til. Hr. Jeppe Bruus, værsgo.

Tak for det. Jeg håber heller ikke, der bliver udskrevet valg i dag – det vil jeg gerne give ordføreren ret i. Så tror jeg, at vi alle sammen vil gå lidt i panik.

Tak for det klare svar på det her med uddannelsesloftet. Det er jo sådan set klar tale, og det vil jeg da gerne kvittere for. Så ved vi det; det er altså ikke Venstres politik, at uddannelsesloftet skal fjernes.

I forlængelse af det, hr. Jesper Petersen var inde på lidt tidligere, vil jeg sige, at det bare er lidt sværere at få et helt klart svar på sammenhængen i hele Venstres økonomiske politik. Nu har vi været igennem det i finanslovsdebatten, og vi står nu her den 18. december og har stadig ikke helt overblik over det. Nu forstår jeg så, at det klare svar kommer, når vi skal stemme om ændringsforslag. Er der så et lige så klart svar på, om der så er andre besparelser på uddannelse, hvis Venstres politik skal hænge sammen i forhold til de prioriteringer? Eller er der ingen besparelser på uddannelse i Venstres politik?

Ordføreren.

Nu tog jeg det faktisk ikke som nogen ros for det, jeg sagde. Til dem, der måtte sidde og følge med, vil jeg sige, at jeg tror, at det, hr. Jeppe Bruus sagde, var dybt sarkastisk. Det har jeg stor respekt for at man bruger i politik.

Det, vi sagde om uddannelsesloftet, er, at vi er kritiske over for det og godt kan argumentere for, at det ikke burde være der, men at det skal finansieres. Men der er nogle andre ting, vi vil finansiere før afskaffelsen af uddannelsesloftet. Det var sådan set det, der var konklusionen på den her diskussion. Det tror jeg ikke man kan være i tvivl om, hvis man kan har hørt det, der er blevet svaret. Vi synes, at det giver bedre mening at styrke dansk erhvervsliv ved at rulle nogle af de skatte- og afgiftsstigninger tilbage, som den her regering påfører dansk erhvervsliv, og som gør Danmark fattigere.

Men det er jo i bund og grund bare en politisk uenighed. Der er vi uenige om, hvilken vej vi skal gå, og det er jo derfor, vælgerne har sammensat Folketinget på den måde, som det er nu. Men Jeppe Bruus kan være helt tryg ved, at vi har en ansvarlig økonomisk politik, uanset at man gerne vil se, at vores politik viser et andet billede. Det ved jeg godt at Socialdemokratiet gerne vil prøve at illustrere.

Spørgeren.

Tak. Det med uddannelsesloftet var faktisk overhovedet ikke et forsøg på at være sarkastisk; det var faktisk en kvittering for et oprigtigt, klart svar på det. Jeg synes også, det var et meget ærligt svar, der handler om, at det kan man så ikke afskaffe, fordi man prioriterer noget andet. Det er da rart, og så ved man, at der er forskel i dansk politik.

Hvis jeg endelig skulle være lidt sarkastisk, skulle det være i forhold til det der med, at vi ikke har et klart billede af, hvordan Venstres økonomiske politik hænger sammen. Derfor var mit opfølgende spørgsmål, om der er nogle besparelser på uddannelse i øvrigt i Venstres økonomiske politik.

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, at vi har haft en relativt god diskussion om, hvordan vi mener at pengene kan bruges anderledes. Jeg har jo flere gange her i dag understreget – og det vil jeg gerne gøre igen – at vi synes, det er forkert, at man bruger 300 mio. kr. mere på at give primært arbejdsløse indvandrerfamilier mere, kan man sige, i kontanthjælp. Det er en forkert vej at gå.

Det undrer mig også, at Socialdemokratiet går den vej, fordi det jo desværre er med til at sikre, at de mennesker ikke får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg har argumenteret for, at vi gerne vil sætte cigaretprisen op – som et andet eksempel. Og så har vi diskuteret opholdskravet, danskuddannelsen. Jamen der findes jo rigtig mange ting, som vi ikke ønsker at støtte i den finanslov, der ligger her. Så man kan være helt tryg – pengene passer.

Vi kan også nå hr. Jacob Mark. Værsgo.

Jeg er altså ikke helt færdig med det der uddannelsesloft, og det er jo, fordi det er noget, der har ligget os meget på sinde. Vi var meget imod, da V-regeringen indførte uddannelsesloftet, og jeg blev faktisk rigtig glad og positivt overrasket, da Venstre midt i valgkampen meldte ud, at det nu var imod alt, hvad man havde stået for uddannelsespolitisk, og at man havde indset med de studerende, der var gået på gaden, at det her var et skidt uddannelsespolitisk initiativ.

Når det nu kom midt i valgkampen – og jeg kan godt huske den dag, det fyldte alle medier, det var i TV Avisen – og det fyldte så meget for Venstre, at det her ville man af med, og den tidligere uddannelsesminister var rundtomkring og fortælle, hvor dårlig en politisk idé det havde været, og at nu skulle det fjernes, og selvfølgelig var der det forbehold omkring finansieringen, kan hr. Troels Lund Poulsen så forstå, hvis der er nogle vælgere, hvis der er nogle unge mennesker, hvis der er nogle forældre rundtomkring i det ganske land, som undrer sig en lille smule over, at man nu, hvor man så får muligheden for at komme af med det, stemmer mod? Kan ordføreren forstå det?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg faktisk ikke. Først og fremmest kan jeg ikke huske den dag så tydeligt. For mig var den valgkamp ret lang, efter min smag også for lang, men det var jo uden for min pædagogiske rækkevidde at beslutte noget om det. Det, som jeg vel synes var ærligheden i det, som hr. Tommy Ahlers sagde, var, at vi sådan set gerne ville finde penge, hvis det kunne lade sig gøre. Nu sker der jo så den, kan man sige, nationale katastrofe, at regeringsmagten forsvinder, så vi sidder ikke med serveretten, og det er jo lige præcis det, der er forskellen. Havde vi siddet i regeringskontorerne i dag, ville jeg umiddelbart have troet, at uddannelsesloftet så også var afskaffet. Men så var det finansieret på en anden måde.

Det er jo alt sammen teori. For vi sidder ikke på regeringsmagten, desværre, vi må konstatere, at vælgerne ville det anderledes. Der siger jeg så, at når man ønsker at prioritere, kan man jo ikke få alt. For hvis man vil noget andet end regeringen, bliver man jo også nødt til at sige, at der ikke bare en til en kan stemmes ja til alt det, som regeringen vil. Derfor må vi bare sige, at vi sådan set stadig væk gerne vil diskutere uddannelsesloftet. Vi er bare ikke i stand til at finansiere det i det her finanslovsforslag fra os.

Spørgeren.

[Lydudfald] ... går ud den 21. maj, midt i valgkampen, kort før valgdagen, og siger, at det her uddannelsesloft står simpelt hen imod alt, hvad partiet står for uddannelsespolitisk. Ville det så ikke have været nærliggende at prioritere de midler i den her finanslov, hvor vi andre prioriterer det? Og hvis ikke, hvornår havde ordføreren så forestillet sig at man fra Venstres side ville prioritere at finde penge til at afskaffe uddannelsesloftet?

Ordføreren.

Jamen altså, det her bliver jo lidt spændende, forstået på den måde, at Venstre jo ikke har regeringsmagten – mig bekendt – jeg tror heller ikke, vi får den hverken i dag eller i morgen, vi arbejder på det. Nu kan jeg så konstatere, at der er et flertal i Folketinget, der afskaffer uddannelsesloftet. Så er det gode spørgsmål jo fra hr. Jacob Mark: Hvad sker der så den dag, Venstre får regeringsmagten igen? Der vil jeg gerne sige, at jeg godt kan lide den iver, der er, i forhold til hvornår Venstre kommer tilbage til regeringsmagten. Den deler vi, og der vil jeg sige, at man så kan forholde sig til, hvordan vi prioriterer uddannelsesloftet, den dag vi måtte have regeringsmagten. Men jeg tænker, at det er lidt mærkeligt for mig at stå allerede nu og overtage regeringsmagten, med respekt for at vi er kort tid inde i regeringens valgperiode.

Tusind tak til det ærede medlem hr. Troels Lund Poulsen for dagens indsats.

Inden vi går videre, vil jeg minde om, at hvis ikke man er født med et indre ur, kan man vælge at købe sig et Rolexur eller et almindeligt ur, eller man kan tage sin telefon, som der er et digitalt ur på, og tænde den, når man taler. Eller man kan, når man står heroppe – det er jo ordførernes privilegium – kigge på den røde skive, som der står tal på, og når den blinker, er tiden gået. Nu har vi stjålet tiden fra halvanden eller to kollegaer, ved at taletiden hele tiden blev presset 10, 20 og helt op til 35 sekunder, hr. Troels Lund Poulsen. Det går ikke, for det er ganske urimeligt. Det er ikke ulovligt at lave tidstyveri, men det er ret upraktisk, især for den, der er til sidst.

Jeg vil gerne byde velkommen til hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti, der er den næste ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Ja, så står vi her med forslaget til finansloven for 2020. En finanslov er jo flere ting. Det er Danmarks budget, men det er jo også i finansloven, at man kan lave politik. Det er også i finansloven, man lægger retningen for Danmark det næste år. Jeg kan sige, at Dansk Folkeparti aldrig har lavet mere ældrepolitik og mere udlændingepolitik, end når vi har lavet finanslov, ingen tvivl om det, og lad os starte der.

Hvor meget fylder ældreområdet så, hvis man kigger på finansloven for 2020? Det fylder nærmest ingenting. Det er, som om de ældre ikke findes. Men det er faktisk sådan, at der er 1.136.000 personer i Danmark over 65 år. Det er faktisk også sådan, at i gruppen af pensionister og ældre er der faktisk omkring 265.000, som er over 80 år. Det er en markant stigning i den befolkningsgruppe. Når vi ser på det over en kort årrække, er der faktisk en stigning på 30 pct. samlet set, og når man kigger på gruppen af borgere, som er over 80 år – og det glæder vi os over i Dansk Folkeparti – så er der faktisk en stigning på 16 pct. over årene.

Hvad betyder det så, når vi taler om finanslov? Ja, det betyder selvfølgelig, at der er flere ældre, som også er plejekrævende, at der er flere ældre, som har behov for hjælp fra det offentlige. Det betyder sådan set også, at der er behov for flere midler.

Hver gang og hver eneste gang Dansk Folkeparti har lavet finanslov, har vi haft de ældre med. Sidst havde vi jo værdighedsmilliarden. Vi har haft et værdigt ældreliv osv. osv. Når man ser på finansloven for næste år, vil man se, at der er sat 125 mio. kr. af. Det er så godt som ingenting. Alligevel kan man se, hvis vi bare tager et andet område som f.eks. udlændingepolitikken, at der er sat over 0,5 mia. kr. af til at lempe udlændingepolitikken. Så der er altså 125 mio. kr. til de ældre og over 0,5 mia. kr. til udlændingeområdet.

Det undrer os, for vi havde en valgkamp, og jeg var så glad den dag som finansordfører, og jeg kan huske – og det kan jeg, fordi jeg repræsenterer Dansk Folkeparti – at min formand, Kristian Thulesen Dahl, og Pia Olsen Dyhr stod på tv og gav hinanden hånd på, at nu skulle der komme 1 mia. kr. til ældreområdet, for når der er flere kunder i butikken, skal der også flere penge til. Så det her handler ikke om, at der skal guldvandhaner på plejecentrene. Det her handler faktisk om, at der skal penge til, så vi kan opretholde det serviceniveau, som vi kender. Selvfølgelig skal vi også gøre det lidt bedre, men når der er flere ældre, kræver det også flere penge. Men det er ikke det eneste område.

Finansloven handler selvfølgelig om prioritering. Hvad er det, man gerne vil prioritere i en finanslov, og hvad er det, man ikke vil prioritere? Noget af det handler om penge, andet handler bare om politik. Lad mig tage et område som dyrevelfærd, det er ikke noget, der handler ret meget om penge. Men når man kigger på den finanslov, der bliver vedtaget her i aften, så er det faktisk sådan, at regeringen og det socialistiske flertal har valgt at halvere – halvere! – pengene til dyrevelfærdsområdet.

Så kan man sige, at det nok er, fordi man skal bruge penge andre steder; man kan jo kun bruge pengene en gang. Men hvad er det så, man har skåret ned på? Man har skåret 7,5 mio. kr. væk – 7,5 mio. kr., som betyder så meget for dyrevelfærden i Danmark. Det betyder så meget for, at vi kan have folk ude i felten.

Og så vil jeg gerne sige, inden nogen begynder at gøre sig morsom: Det er uden det tilskud, der var i den tidligere finanslov, til at købe elefanter for. Det her er rigtige penge, der er gået til, at vi har kunnet lave opsøgende arbejde i forhold til vores organisationer inden for dyrevelfærd. Det er ikke ret længe siden, vi kunne læse i pressen, at man har været ude og fundet hunde og andre dyr rundtomkring i Danmark, som har det elendigt. Det er så det arbejde, man nu har valgt at halvere pengene til i 2020. Det handler ikke om penge. Det handler om ren og skær omprioritering. Man har ikke valgt at prioritere dyrevelfærd.

Det er selvfølgelig også sådan, at når man kigger på den her finanslov – Dansk Folkeparti var ovre at få en kop kaffe, og tak for den kop kaffe; den er vi glade for at få, men vi har jo ikke haft så stor indflydelse på, hvordan finanslovsforslaget ser ud i dag – er der absolut også gode tiltag. Når vi kigger på den grønne omstilling, som Dansk Folkeparti også er en del af, så er der jo her et grundlag for, at vi kan arbejde videre, også i forhold til en økonomisk bund, som absolut ikke er færdigfinansieret. Det skal man sige, men der ligger i hvert fald nogle rammer for, at man kan komme videre med vores målsætning om at reducere udledningen af det fossile, altså CO2, med 70 pct.

En anden ting, som vi er rigtig glade for i Dansk Folkeparti – det er jo ikke så tit, vi kigger ned på De Radikale og smiler og siger tak for det, men det vil jeg gøre i det her tilfælde – er i forhold til folkeskoleområdet. Det var meget tydeligt, at det var et krav, man havde, da man gik ind, at der skulle ske noget på folkeskoleområdet, og det er vi glade for at man har fået med. I 2020 er det 275 mio. kr. Fuldt indfaset er det 800 mio. kr. Der bliver også flere børn, så man kan diskutere, om det er et meget, meget stort løft, eller om det er for at sikre folkeskolen. Vi håber, at det kan være med til at give et løft. Det er en af de største ressourcer, vi har som samfund. Vi er jo ikke rige på store naturressourcer, vi har ikke meget olie, vi har en lille smule. Den største ressource, vi har, er vores borgere, og derfor er vi selvfølgelig glade for, at folkeskolen får et løft. Så tak for det.

Når vi så går dybere ned i finansloven og kigger på – for det er jo økonomi, vi taler om her – hvad vi så egentlig er for et samfund her i Danmark, kan vi se, at vi er et skattefinansieret samfund. Hvad betyder det så? Det betyder, at vi skal skabe nogle værdier, og så betaler vi skat af det. Vi betaler skat af det, vi producerer. Vi betaler skat af den løn, vi tjener. Men hvem er det så, der skaber værdierne? Det gør vi jo i fællesskab. Det offentlige skal sørge for, at der er nogle veje at køre på. Det offentlige skal sørge for, at vi har nogle uddannelser, så virksomhederne kan rekvirere de medarbejdere, de skal bruge, og så kan vi beskatte af det.

Derfor er erhvervspolitikken det absolut vigtigste for det velfærdssamfund, som vi kender. Vi kan alligevel se i finansloven, at det ikke er en finanslov, der gør Danmark rigere. Vi får jo ikke flere penge til velfærd, selv om vi nu har et flertal i Folketinget, som siger, at det er et velfærdsflertal. Man bruger flere penge, men man skaffer ikke flere penge, tværtimod. Der er et negativt arbejdsudbud, når vi kigger på finansloven.

Vi kan også se, at man laver en tredobling af arveafgiften for familieejede virksomheder. Det er en meget, meget ærgerlig diskussion, der er kommet. Der er kommet en diskussion om, at der er nogle meget, meget store familieejede virksomheder, og dem er man fra socialisternes side sure på, og de må ikke ophobe så mange midler. Det, man bare glemmer, er, at de familieejede virksomheder også omfatter den ganske almindelige tømrermester, den ganske almindelige smedevirksomhed, landbruget osv. osv. Det er faktisk sådan, at når man kigger på antallet af overdragelser af familieejede virksomheder, ligger det på et niveau på omkring 400 om året. Og det er ikke Danfoss og Lego, der bliver overdraget hvert eneste år. Det er ganske almindelige virksomheder, som nu får en tredobling af arveafgiften. Hvad betyder det så? Det betyder, at den virksomhed, når den er blevet overdraget, er blevet fattigere. Den virksomhed kan ikke foretage de investeringer, som virksomheden havde tænkt sig at gøre. Vi kan også se det på emballageafgiften.

En anden ting, vi kan se, er, at grænsekontrollen forsvinder. Der kommer simpelt hen et ændringsforslag i aften, hvor man fjerner grænsekontrollen. Man fjerner i hvert fald pengene til den. Selv om vi har en statsminister, som har stået og sagt, at vi skal have grænsekontrol i Danmark, skal der aktivt stemmes i aften om, at de 95 mio. kr., der bruges på grænsekontrol, pilles ud af finansloven. Vi er meget forundrede i Dansk Folkeparti.

Vi er faktisk forundrede over finanslovsaftalen for 2020, der er indgået mellem den socialdemokratiske regering og de socialistiske støttepartier. Finansloven for 2020 gør ikke Danmark rigere, men skaber mere ulighed og påtvinger danskerne nye byrder. De tungeste byrder vil komme som et resultat af de talrige udlændingelempelser, som Socialdemokratiet og de socialistiske partier har aftalt. Socialdemokratiet har ellers i den foregående valgperiode over for den danske befolkning givet stærke garantier om, at partiet på afgørende punkter har bevæget sig i retning af en stram udlændingepolitik, men det var selvfølgelig også før valget. Derfor var der nogle af os, der havde nogle forventninger om, at Socialdemokratiet som minimum ville fastholde den stramme udlændingepolitik, som den borgerlige regering sammen med Dansk Folkeparti havde lagt sig fast på inden folketingsvalget i 2019.

Men hvad er det, vi står med i dag? Vi står desværre med noget helt andet. Med finanslovsaftalen må det konstateres, at Socialdemokratiet, regeringen, blot er kommet med tomme garantier og har foregivet at ville stå for en stram udlændingepolitik. Med finansloven for 2020 viger man entydigt tilbage fra den stramme udlændingepolitik på afgørende punkter. Særlig smerteligt for Danmark og den danske befolkning er, at man med finansloven påbegynder et opgør med hjemsendelsespolitikken. Når færre, end der lå i kortene, bliver hjemsendt, og når man ikke fortsætter med den politik, som Dansk Folkeparti står for, er der ingen tvivl om, at resultatet er, at det vil øge udgifterne. Dertil kommer, at man også har besluttet, at man igen vil modtage kvoteflygtninge, uden hensyntagen til at vi stadig væk står over for store integrationsproblemer.

Der er afsat omkring 0,5 mia. kr. til at lempe på udlændingepolitikken i 2020, som desværre fremadrettet er kraftigt stigende. Dermed lader man hånt om den nyeste forskning, som slår fast, at der er en entydig sammenhæng mellem ydelsesniveauet, og hvor en asylansøger tager hen. Der er ingen tvivl om, at når de mennesker har betalt en menneskesmugler og ser på, hvor de kan tage hen, vælger de mennesker selvfølgelig at rejse derhen, hvor ydelserne er højest. Og hvor er det så? Det er i Danmark. Så kære socialdemokrater, hvorfor passer I ikke på Danmark, når I nu har fået magten til det?

Tak for det. Den første spørger er hr. Jesper Petersen.

Tak for talen og for indlægget i debatten, men jeg synes, det var en noget nedtrykkende tale, altså sådan nedtrykkende, i synet på hvad der faktisk vil ske for vores samfund, når man gennemfører den her finanslov med de forbedringer, der er på fælles velfærdsgoder, også for ældre. I forhold til klima og miljø er der også en serie af gode tiltag, og dem havde jeg da ønsket mig at også Dansk Folkeparti godt ville kunne se det gavnlige i.

Det, jeg især tænker på, er jo den diskussion, vi har haft igennem lang tid, om prioriteringen af den fælles velfærd. Og Dansk Folkeparti fremstod jo noget i opposition til den regering, der var før, selv om man støttede den, i synet på hvordan man skulle prioritere det, at der faktisk skulle være en fremgang i det offentlige forbrug, når der kom flere ældre og flere børn osv. Det havde man jo noget svært ved at komme igennem med over for en regering, der dengang startede med at gå ind for nulvækst.

Men jeg vil egentlig godt høre nu, hvor der så bliver en finanslov med en betydelig fremgang – 1,3 pct. er væksten i det offentlige forbrug, altså noget højere end det, der var før, meget højere – er Dansk Folkeparti så egentlig mere enig med den nuværende regerings velfærdspolitik eller med den tidligere regerings velfærdspolitik?

Ordføreren.

Vi er sådan set enige, og jeg roste jo faktisk også i forhold til folkeskoleområdet, og jeg roste jo faktisk også, at man har sat penge af til det grønne område. Det er jo ikke sådan, at en finanslov altid bare er sort-hvid, altså at den enten er dårlig eller også er den god. Der er altid tidsler, og der er også altid blomster i en finanslov – sådan er det. Men jeg må bare sige, at når man ser på det, man beslutter nu, er udgifterne ikke ret store i forhold til de lempelser, man laver på udlændingeområdet, men fremadrettet bliver de jo rigtig store. Vi står allerede i dag med et udgiftspres på over 30 mia. kr. om året – 30 mia. kr. om året. De udgifter vil man øge, og når man øger dem, kan det godt være, at det ikke er i 2020, man skal ud og finansiere det, men det skal man jo i 2021, 2022, 2023, 2024. Vi ved det jo; det gælder også, når man åbner op for, at man skal tage kvoteflygtninge. Én kvoteflygtning er jo ikke bare én kvoteflygtning; lynhurtigt er der jo familiesammenføringer og andet, og så kender vi jo prisen.

Så den her finanslov er sådan set meget god, i forhold til at man også har lavet en fornuftig aftale med kommunerne, man har også lavet en fornuftig aftale med regionerne, men på den lange bane må jeg sige, at set med Dansk Folkepartis øjne er den her finanslov en katastrofe for dansk økonomi, fordi man øger udgifterne, uden man har finansieret det, og man kender ikke det niveau, man åbner op for. Men historien fortæller jo, at når man øger ydelsesniveauer, bliver tilstrømningen markant større.

Spørgeren.

Jamen jeg vil da godt kvittere for, at der trods alt også er nogle lyspunkter, når man går Dansk Folkepartis argumentation efter. Men hr. René Christensen svarede jo sådan set ikke på mit spørgsmål, nemlig om man egentlig er mere enig med den her regerings prioritering af den fælles velfærd, altså af kvaliteten dér på en række områder – børn, sundhed, ældre, psykiatri – end med hvad der lykkedes og hvad politikken var under den tidligere regering. Det var det, der var mit spørgsmål, og det svarede hr. René Christensen faktisk ikke på. Så det vil jeg egentlig ønske mig nu, hvor han får chancen igen.

Ordføreren.

Det vil jeg rigtig gerne svare på. Vi er sådan set dybt uenige i den prioritering, man har lavet. At man vælger at bruge 125 mio. kr. på ældreområdet og langt over 0,5 mia. kr. på udlændingeområdet, som vil være støt stigende, er vi dybt uenige i – dybt uenige. Altså, i forhold til det her med at øge det offentlige forbrug kommer det jo an på, hvad man bruger pengene på. De her 0,5 mia. kr. i 2020, som vil stige til langt over 1 mia. kr. meget hurtigt, er jo også offentligt forbrug, og det ønsker Dansk Folkeparti ikke. Altså, for Dansk Folkeparti handler det ikke om at bruge borgernes penge, det handler faktisk om at bruge borgernes penge rigtigt. Og der må jeg bare sige, at når jeg kigger ned over den her finanslov, var finansloven for 2019 langt, langt bedre end finansloven for 2020.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Tak til ordføreren for rosen til delen om at løfte folkeskolen, så vores skolebørn kan få flere lærere og lærere med bedre tid. Det er fuldstændig rigtigt, at det har været en meget, meget stærk radikal prioritet, så det er jeg glad for, og jeg regner med, at ordførerens parti så også stemmer for – det er virkelig tiltrængt.

Så roste ordføreren også nogle af de grønne elementer i finansloven. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for at høre. Altså, ordførerens parti har jo også lavet sådan en grøn forvandling, og det synes jeg er fremragende, og man er med i flertallet bag klimaloven – virkelig progressivt. Derfor vil jeg også spørge, helt oprigtigt, om vi så også kan regne med, at ordførerens parti nu, hvor det desværre ikke kom med i finanslovsforslaget – men måske kan det komme med i klimahandlingsplanen – vil være med til at indføre en flyafgift, der kan bruges til grøn omstilling af flybranchen og til at rejse skov, så vi kan reducere CO2?

Ordføreren.

Jamen det er jo det, vi skal i gang med nu; altså, det er jo at finde finansieringen og også finde virkemidlerne. Nogle af virkemidlerne kender vi jo. Vi har foreslået, hvordan vi gerne vil finansiere det i forhold til en oliefond, altså hvor vi siger, vi gerne vil fortsætte med at bore efter olie i Danmark, og de penge, som vi så får ind, skal vi bruge til den grønne omstilling. Det er vores finansieringsforslag. Vi mener jo ikke, at flyafgifter isoleret set er løsningen i forhold til finansiering, men det er jo det, som vi skal i gang med at forhandle. Det er jo ikke sådan, at Dansk Folkeparti går til forhandlingsbordet uden at have finansieringsforslag til, hvordan vi skal nå den grønne omstilling, for der er ingen tvivl om, at det bliver svært med virkemidler, men det bliver også dyrt i forhold til finansiering.

Spørgeren.

Det er klart. Det kan ikke isoleres. Der skal nemlig rigtig mange ting til, og det kunne så være et af elementerne. Et andet element er jo landbrugsstøtten, hvor vi kan gøre midlerne grønnere for en stor del. Vil ordførerens parti være med til at sikre, at vi bruger vores muligheder for at gøre så meget som muligt af landbrugsstøtten grøn og altså bruge den til udtagning og lignende tiltag?

Ordføreren.

Jamen der har vi jo faktisk set, at landbruget har spillet rigtig positivt med i forhold til den grønne omstilling. Og nogle af de her ting er jo også noget af det, som landbruget selv siger, altså at man bl.a. skal kigge på lavbundsjorder og andet. Der kigger vi jo også på, hvad vi så kan bruge de lavbundsjorder til, altså om vi kan få flere synergier. For hvis man piller dem ud, kan det selvfølgelig blive til natur. Det kunne jo også være, at vi i stedet for at tage frugtbar landbrugsjord ud, eksempelvis kunne bruge lavbundsjorderne til solanlæg og andet; vi ser jo, at solenergi begynder at fylde rigtig meget.

Så ja, vi er meget klar til, at landbruget skal være en del af løsningen, og det er landbruget jo også selv. Det er jo, fordi vi er et landbrugsland, og de fleste af vores arealer er jo dyrkede arealer i dag.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg vil lige rette en misforståelse, som ordføreren er omrejsende i, nemlig at den her regering ikke prioriterer ældre, eller at den her regering og støttepartierne ikke prioriterer ældre. For hvor er ældreplejen finansieret henne? Den er hovedsagelig finansieret ude i kommunerne, og den tidligere regering, som DF støttede, underfinansierede jo ældreplejen i helt voldsom grad.

Faktisk bliver der givet 17 gange flere penge til den kommunale velfærd under den her regering end tidligere. Hvad gør man ude i kommunerne, hvis man ikke har penge nok til ældreplejen? Så skærer man på bemandingen, på omsorgen, på maden og på alle de rammer, der skal sikre et godt ældreliv. Det var den regering, som DF støttede. Så omregnet i kroner og øre kommer vi til fulde til at opfylde den milliard, som SF's formand lovede før valget. Det gør vi over de 4 år, hvor SF's formand og DF's formand gav håndslag på at der skulle gives en ekstra milliard.

Ordføreren.

Så bliver jeg nødt til at rette ordføreren. Hvis man går ind og kigger på, hvad det var for et område, der havde den højeste vækst i de sidste 4 år, var det ældreområdet. Hvorfor var det det? Det var jo fordi, vi, da vi lavede værdighedsmilliarden, lagde den oven på budgetterne for 2016. Det vil sige, der ikke blev skåret en krone på ældreområdet. Der blev tilført 1.000 mio. kr. om året. Det var ikke noget, der blev indført over perioden, hvor man startede med 125 mio. kr., og så kunne den få lidt mere næste år. Nej, der fik vi 1 mia. kr., nemlig 1.000 mio. kr., en gang om året. De kom som friske penge, og de skulle lægges ovenpå. Man måtte ikke foretage besparelser derude. Så derfor var området som enkeltstående område det, som havde den absolut største vækst, men også de fleste kunder. Det var ældreområdet i sidste periode. Der må man bare sige, at det, der sker nu, jo er, at jeg, når vi får regnskaberne for kommunerne for 2020, vil være overbevist om, at der i 2021 vil være sket nedprioriteringer på ældreområdet, for det kan man nu.

Spørgeren.

Uanset hvor kreativt man regner, nytter det ikke noget, at underfinansiere – det lyder måske lidt kedeligt – den kommunale økonomi, så der ikke er plads til helt basale ting, og når det så kommer til finansloven, drysser man lidt sukker ud over det, og så ser det rigtig fint ud. Den regering og den politik, som DF støttede, underfinansierede ældreplejen og andre kommunale områder i voldsom grad.

Det, jeg gerne vil bruge mit sidste spørgsmål på, er netop at spørge DF: Man er en stor fortaler for, at de fleste virksomhedsarvinger skal betale meget mindre i bo- og gaveafgift end helt almindelige mennesker. Hvordan kan det passe? Hvorfor skal hr. og fru Jensen betale meget mere i arveafgift end nogle af de rigeste virksomhedsarvinger i det her land? Det giver jo ikke nogen mening.

Ordføreren.

Det er så dejligt, når man kan mærke forskel på os. Der kan man virkelig høre socialisten tale. En rig virksomhedsejer kan være enmandsvirksomhedsejeren, som skal overdrage sin virksomhed til sin søn. Eller det kan være tomandsvirksomheden, hvor den ganske almindelige dansker er ansat i virksomheden, der så skal overdrages. Det kan de så ikke, fordi de nu bliver brandbeskattet. For de er jo onde; de er jo erhvervsdrivende; de skal ikke være der. Men hør nu her: De to ansatte får deres deres løn af den her virksomhedsleder, og så betaler de skat, og så deler vi det ud til velfærd. Og hør nu her: Hvis der ikke var noget privat erhvervsliv, havde vi ikke noget velfærd.

Hr. Rune Lund.

Jeg synes, at hr. René Christensen snakker lidt udenom. Under den tidligere Venstreledede regering så vi nedskæringer og forringelser i den offentlige sektor over en bred kam. Vi så, at væksten i det offentlige forbrug ikke engang kunne følge med det demografiske træk. I forhold til ældreområdet står jeg her og kigger på en rapport fra FOA fra starten af det her år, som jo viser, at serviceudgifterne pr. ældre også faldt fra 2018 til 2019. (René Christensen (DF): Det er rigtigt).

Sagen er jo, at det skyldes, at der er blevet ført en nedskærings- og forringelsespolitik. Så er det bare, at jeg ikke forstår, hvorfor Dansk Folkeparti har så travlt med at tage alle mulige finansieringsforslag ud af det her forslag til finanslov og forringe en finanslov, når der nu kommer en finanslov, som har massive aftryk fra Enhedslisten, og som derfor på velfærden er den bedste finanslov i rigtig, rigtig mange år – den bedste finanslov for velfærden i måske 10 år. Finansloven er god for velfærden, og det er en finanslov, som jo også vil styrke ældreområdet ude i kommunerne.

Ordføreren.

Det er selvfølgelig, fordi det er finansieringer, som gør Danmark fattigere på sigt. Det er rigtigt, at det isoleret set i 2020 godt kan være, at de her udlændingelempelser ikke betyder så meget økonomisk, men jeg tør godt love, at det kommer de til. Vi har jo set det. Det er der jo evidens for. Der er lavet lange rapporter om, at når man øger ydelsesniveauerne, øger man også tilstrømningen. Og når man øger tilstrømningen, øger man også de offentlige udgifter.

Jeg ved godt, at Enhedslisten synes, at det er godt, at de offentlige udgifter øges, men de bliver øget på det forkerte. Vi bruger i dag over 30 mia. kr. om året på ikkevestlig indvandring. Hvorfor i alverden skal vi bruge mere i fremtiden? Det går ikke til velfærd, sådan som jeg tror danskerne tænker velfærd. Når danskerne tænker velfærd, tænker de folkeskole, de tænker ældrepleje, og de tænker daginstitutioner. Jeg tror ikke, de tænker ikkevestlig indvandring, men det er dér, man med denne finanslov i fremtiden øger udgifterne markant.

Spørgeren.

Det tal på 30 mia. kr. er i øvrigt temmelig misvisende. Det kan man se ud fra nogle af de spørgsmål, jeg har stillet i Finansudvalget. Det kan vi diskutere, det gør jeg meget gerne, men lige nu og her vil jeg bare gerne spørge ind til, hvordan det kan være, at Dansk Folkeparti vil fjerne finansieringsforslag, som jo styrker velfærden. Jeg synes ikke, at jeg har fået et ordentligt svar, for jeg mangler stadig væk et svar på, om det er psykiatrien, der ikke skal have penge, eller om det er kampen mod social dumping, der ikke skal have penge. Folkeskolen kunne jeg høre at ordføreren var begejstret for. Det er måske ikke dér, der skal skæres, men er det så på daginstitutionsområdet, eller er det den grønne omstilling, der skal spares på? Hvad er det for nogle ting, der skal pilles ud af det her forslag til finanslov i forhold til alle de finansieringselementer, som Dansk Folkeparti gerne vil have?

Ordføreren.

Så skal ordføreren jo se på, hvad det er for nogle ændringsforslag, vi har stillet, både dem, vi har sat til afstemning, hvor vi har ruller noget tilbage, og de forslag, hvor vi ruller noget frem, og de ting, som vi selv har med. Det er fuldt finansieret i finansloven. Så der er ingen udfordringer i forhold til det, vi ruller tilbage. Der er selvfølgelig noget, vi så ikke gør. Vi får jo ikke det udgiftspres på bl.a. ikkevestlig indvandring. De penge bruger vi på noget andet. Det er fuldt finansierede ændringsforslag, som vi har lagt frem. Vi har ikke lagt et finanslovsforslag frem, men ændringsforslag, som vi skal stemme om her i aften.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak, og tak for en god ordførertale. Hvis der nu kommer et nyt flertal, hvis der kommer et valg og der kommer et nyt flertal og vi så får presset Venstre, Konservative og Liberal Alliance, som tidligere var i regering sammen, til at få lavet de her udlændingestramninger, som er så nødvendige for Danmark, vil man fra DF's side så også være villig til at bruge en del af de penge på at sætte afgifter og skatter ned til gavn for danskerne derude?

Ordføreren.

Ja, det vil vi da. Det har vi da også tidligere gjort, og det er faktisk også noget af det, som vi har stillet ændringsforslag om her i dag i forbindelse med finansloven, og som vi skal stemme om. Vi ønsker jo ikke, at danskerne skal betale så meget som muligt i skat. Vi ønsker, at danskerne skal betale den skat, der er nødvendig, for at vi kan have et velfærdssamfund. Så er vores to partier nok ikke helt enige om, hvad et velfærdssamfund så er, men vi ønsker faktisk et højt serviceniveau på sundhed, vi ønsker et højt serviceniveau på ældreplejen, og vi ønsker det også i folkeskolen og daginstitutionerne. Det er jo den prioritering, der så er. Det skal absolut ikke være så dyrt som muligt at være dansker, det skal være så billigt som muligt, men vi står også vagt om velfærdssamfundet.

Spørgeren.

Jeg tror måske, at vi faktisk deler holdning om, hvad et godt velfærdssamfund er. Vi deler måske ikke holdning om, hvor dyrt det skal være at finansiere det. Fra Nye Borgerliges side mener vi absolut godt, at der kan findes rigtig, rigtig mange steder i den danske stat og i kommuner og regioner, hvor man faktisk godt kan spare penge på embedsværket og eksterne konsulenter og alt muligt andet, som er overflødigt, og hvis man sparer de penge, kan de jo let komme tilbage til danskerne.

Ordføreren.

Ja, og det er jo bl.a. et af vores forslag, at vi skal spare 425 mio. kr. på eksterne konsulenter. Det har vi selvfølgelig også taget fra regeringen, som har været så venlig at regne det ud for os. Så det er ikke bare sådan noget, vi har pillet ned fra hylden. Det er regeringens egne tal, som vi har brugt til ændringsforslaget, og forslaget gør jo bl.a., at vi kan bruge pengene bedre et andet sted.

Hr. Jeppe Bruus.

Det er lidt i forlængelse af hr. Rune Lunds spørgsmål fra tidligere, for det er, synes jeg, egentlig med stor undren, når man kigger på, at Dansk Folkeparti i dag står og siger, at den finanslov, vi havde sidste år, var meget, meget bedre end den, vi får i år. Hvad var det egentlig, Dansk Folkeparti brugte indflydelsen på i 4 år som det største borgerlige parti? Det var jo finanslove med en vækst på 0,2, 0,7, 0,7 og 0,8 pct. Hvad var det, der var så meget, meget bedre ved det? Det var jo besparelser på vores sundhedsvæsen, på vores uddannelser, det var forringelser i servicen over for vores ældre. Jeg begriber simpelt hen ikke, hvordan man med den bedste finanslov i årtier så kan høre det her fra Dansk Folkepartis side.

Noget andet af det, jeg synes er svært at forstå, er, at Dansk Folkeparti hele tiden har slået sig op på, at det, hvis man skulle give skattelettelser, skulle være i bunden, og at Dansk Folkepartis ordfører nu står her og forsvarer, at virksomhedsejere skal have en lavere bo- og arveafgift end helt almindelige mennesker, og har lagt stemmer til det, og at det så ligesom er det, man vil kæmpe for. Jeg forstår det simpelt hen ikke, men det kan være, at ordføreren kan hjælpe mig lidt.

Ordføreren.

Det vil jeg meget gerne. Det er faktisk sådan, at man, hvis man overdrager en virksomhed, hvis man trækker penge ud til sig selv, altså privat, så selvfølgelig skal beskattes fuldt af det. Det er vi fuldstændig enige i, og sådan er regelsættet også. Det, som man gør her, er jo, at man tredobler arveafgiften i forhold til virksomhedens værdi, altså når nogen overdrager virksomheden, og det er jo at trække penge ud, i forhold til at den virksomhed kan ekspandere og skabe flere arbejdspladser og dermed skabe et større arbejdsudbud og dermed gøre, at Danmark bliver rigere. Det er det, man piller ud, når man kommer med sådan nogle forslag. Det kan godt være, at man vil have sådan noget med, at der er nogle, der er rige, at der er nogle, der tjener penge, men det er jo ikke forbudt at tjene penge. Det er jo heller ikke forbudt at skabe noget i Danmark.

Vi glæder os altså over, når der er en virksomhed, som skaber arbejdspladser. Vi glæder os over, når arbejdsløsheden falder. Vi glæder os over, når flere danskere kommer i beskæftigelse. Der må vi bare sige, at man med de forslag, der ligger i finanslovsudspillet her, ikke bakker op om det, og at man på den lange bane dermed også undergraver velfærdssamfundet. Det er et problem, og det må Socialdemokratiet da også kunne se.

Spørgeren.

Nu er det måske et meget bredt spørgsmål, og at sige, at det forstår jeg ikke, falder selvfølgelig også tilbage på spørgeren her. Så må man prøve at være lidt mere konkret. Det, jeg ikke helt forstod, var, hvordan Dansk Folkeparti i dag står her og roser de fire finanslove, vi har haft, med massive besparelser på vores velfærdssamfund, og at man, når man så prioriterer skattelettelser, giver dem til virksomhedsejere i stedet for at give dem i bunden. Jeg synes, det er meget, meget tankevækkende, at det er den profil, man ligesom lægger for dagen, og som står i skærende kontrast til det, som Dansk Folkeparti i virkeligheden har sagt, nemlig at man skal prioritere dem i bunden, og at man gerne vil investere i velfærd.

Ordføreren.

Det er faktisk ikke særlig svært, for igen bliver det meget socialistisk. Det handler bare om at bruge pengene, og man kan kigge på det offentlige forbrug. Hvorfor blev der bl.a. nogle færre udgifter? Det gjorde der jo, fordi vi havde en stram udlændingepolitik. Vi havde færre udgifter til udlændingepolitikken, og dermed var der et mindre offentligt forbrug. Det glædede vi os over i Dansk Folkeparti. Vi glæder os over, at vi bruger færre penge på ikkevestlig indvandring. Der kan jeg så forstå, at man fra Socialdemokratiets og fra de socialistiske partiers side er ligeglad med, hvad man bruger pengene på, bare staten bruger pengene, bare der er et højt forbrug af penge. Der vil jeg gerne sige fra Dansk Folkepartis side, at vi prioriterer. Vi mener faktisk, at det er vores pligt som politikere at prioritere, hvad pengene bliver brugt til. Vi vil hellere bruge dem på ældrepleje, end vi vil bruge dem på ikkevestlig indvandring. Det er der ingen tvivl om.

Så er det hr. Kristian Hegaard.

Tak for det. For nylig blev ordet klimatosse kåret til årets ord, og da det var Dansk Folkeparti, der opfandt det, kunne man jo godt sige tillykke med den udmærkelse eller pris, men først og fremmest vil jeg kvittere for, at Dansk Folkeparti er med i klimaloven, der forpligter os på en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030. I den forbindelse vil jeg gerne spørge om, for vi byder jo altid gerne flere klimatosser velkommen, hvorvidt det, at man nu indgår i aftalen om klimaloven, så også betyder, at Dansk Folkeparti kan stå inde for de grønne tiltag, der er i finansloven, de mange tiltag som grønne afgifter, udtagning af sårbare landbrugsjorder og skovrejsning. Kan Dansk Folkeparti stå inde for de grønne tiltag, eller er det lidt for klimatosset?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti er tosset med klima. Vi er ikke klimatosser, og der synes jeg faktisk, at finansloven er et meget godt eksempel. F.eks. hæver man afgiften på engangsservice voldsomt. Det har man bare gjort sådan i forhold til vægt, og det betyder faktisk, at man øger afgiften på noget, som overhovedet ikke generer klimaet. Det kan være noget, der er lavet af bambus, det kan være noget, der er lavet af sammenpresset pap, og som faktisk er økologisk, og som man kan bruge derude. Det stiger afgiften nu på på baggrund af vægt. Hvad bliver det billigste så? Det bliver plastik.

Lige om lidt – jeg mener, det er i 2021 – bliver det faktisk forbudt at bruge plastikengangsservice. Det vil så sige, at vi i Danmark har en afgift på den miljørigtige engangsservice. Det er klimatosserier, når man lægger afgift på noget, der er godt for klimaet. Derfor er vi rigtig glade for, at vi er blevet en del af aftalen, så vi sådan kan få lov til at blive fornuftens stemme, og jeg tror sådan set nok, at vi skal finde hinanden, når vi kommer i gang med de forhandlinger.

Spørgeren.

Det er jo dejligt, hvis Dansk Folkeparti er klimatosset, så kan vi jo nå rigtig langt, hvis der er et bredt samarbejde om det. Men betyder det så, at de andre tiltag, som ordføreren ikke var inde på, er noget, som Dansk Folkeparti fuldt og fast kan stå inde for, fuldt og fast synes er den helt rigtige vej at gå for Danmark i den grønne dagsorden, så vi virkelig rykker og gør det her til den grønneste finanslov i lang tid?

Ordføreren.

Der er jo ingen tvivl om, bare for at tage et enkelt eksempel – tiden er jo også begrænset – at skovrejsning og at udtagning af statsskove til urørt skov, som giver mere biodiversitet, er rigtig gode forslag. Vi skal så også bare gøre det på den rigtige måde. Eksempelvis kræver det at udtage en skov til urørt skov for at give mere biodiversitet måske noget forarbejde forinden, så man er sikker på, at man får den rigtige skov, hvor man er sikker på, at der kommer lys ned, så man ikke bare får et sort område, hvor der ikke kommer noget biodiversitet.

Så igen: Ja, vi synes sådan set, at mange af de her forslag er fornuftige, men det er jo alle sammen sådan nogle forslag, som kræver noget faglighed og kræver noget arbejde for at få de resultater, som vi jo gerne skulle opnå i fællesskab. Men det ser vi meget frem til at blive en del af.

Hr. Jens Joel.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Jeg tror i virkeligheden, at vores udfordring er, at det der med, at man i årevis har stemt for finanslove, som egentlig var strammere i forhold til det offentlige forbrug, jo bliver meget lidt konkret. Og så siger man, at grunden til, at man har gjort det, sådan er ubestemt, nemlig at hvis man lader det offentlige forbrug vokse og man f.eks. har ordentlig ældrepleje eller mere psykiatri eller flere pædagoger, så skulle det ligesom være undergravende for væksten. Jeg synes egentlig, det er lidt nyt, hvis Dansk Folkeparti har den opfattelse, at den offentlige sektor, om man så må sige, er en klods om benet. Det synes jeg ikke er det, man ellers giver indtryk af.

I Socialdemokratiet har vi jo en opfattelse af, at de to ting sådan set er hinandens forudsætninger, altså at stærkt erhvervsliv har brug for en god offentlig sektor, uddannelse osv. osv. Så jeg synes egentlig, at når hr. René Christensen forsvarer de tidligere finanslove, som indebar nedskæringer, med, at det var nødvendigt for at skabe en stærk samfundsøkonomi, så bryder det lidt med Dansk Folkepartis normale opfattelse og det, man siger sådan til offentligheden. Så kan ordføreren ikke sætte et par ord på det?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at det offentlige er en forudsætning for det hele. Det er jo sådan bunden for velfærdssamfundet og hele den samfundsstruktur, som vi har i Danmark. Det er jeg fuldstændig enig i.

Men det, jeg bare ikke er enig i, er, at man kan koge en finanslov ned til, hvor mange penge vi bruger. Det kan ikke være de to streger under en finanslov, altså hvor mange penge der bliver brugt. Det, der kan være to streger under, er, hvad det er for nogle politiske prioriteringer, man har foretaget. Og der kan man jo se, eksempelvis på dyrevelfærd, at det har man valgt at halvere – det er en politisk prioritering. Man har valgt at afsætte 125 mio. kr. mere til ældreområdet, samtidig med at man øger udgifterne til ikkevestlig indvandring med 0,5 mia. kr. – markant stigende efter 2020.

Det er jo de politiske prioriteringer, hvor vi er uenige. Så det handler ikke bare om at bruge pengene, det handler om at bruge dem på det rigtige. Og den diskussion skal der altid være i en politisk ledet organisation – og så sandelig da her i Folketinget.

Spørgeren.

Det siger sig selv. Men det er jo også derfor, at det er underligt, at man er så skeptisk over for noget, hvor vi giver flere penge, end vi har gjort i massevis af år, til eksempelvis kommunerne, som jo har ansvaret for ældreplejen derude, altså hvor vi massivt investerer i vores fælles velfærd. Og de sidste mange år, hvor Dansk Folkeparti forhandlede finanslov, gik man jo til finanslovsforhandlingerne med et primært krav om, at væksten i det offentlige skulle kunne dække, at der faktisk bliver flere ældre, at der faktisk bliver flere børn, altså at der kommer større pres på velfærdsudgifterne.

Nu er det lige pludselig et stort problem, at vi for første gang i årevis faktisk laver en finanslov, som tager højde for det her og endda udbygger på nogle områder. Det synes jeg stritter i forhold til Dansk Folkepartis indsats i dag.

Ordføreren.

Altså, så må det være, fordi ordføreren ikke har hørt min ordførertale og mine svar på nogle tidligere spørgsmål. Jeg sagde jo faktisk, at der både er tidsler og blomster i sådan en finanslov, og jeg nævnte faktisk aftalen med kommunerne og regionerne og sagde, at det faktisk var ganske udmærkede aftaler, som man fik lavet der.

Så jeg vil ikke sige, at jeg bare havde en sort ordførertale. Jeg nævnte faktisk også folkeskoleområdet, og jeg nævnte det grønne område som noget godt. Men dér, hvor vi selvfølgelig er uenige, er jo, når man øger udgiftspresset så voldsomt i forhold til ikkevestlig indvandring. Så synes vi jo bare, at man hiver penge ud af det, som vi kalder velfærd, til noget andet, men det er nogle penge, som betyder, at man bruger flere penge. Der kan jeg så forstå, at det fra den socialistiske side bare gælder om at bruge pengene, og at det er lige meget, hvad man bruger dem på – men der er vi bare dybt uenige.

Hr. Jacob Mark.

Fra den socialistiske side vil vi i hvert fald gerne bruge flere penge på velfærd og klima, og mere end det, Dansk Folkeparti præsterede sammen med den tidligere blå regering, det er rigtigt, men det er ikke lige meget, hvad man bruger pengene på. Noget af det, som vi vælger at bruge pengene på, og det tror jeg faktisk er det, der får det største løft i hele finansloven, er minimumsnormeringer. Det har været vigtigt for SF, og det har vi prioriteret og kæmpet for, og vi er glade for, at vi er nået i mål sammen med de andre partier.

Jeg er lidt interesseret i, hvor Dansk Folkeparti står i det spørgsmål, og jeg spurgte også til det under førstebehandlingen, for Dansk Folkeparti var jo midt i valgkampen ude at sige, at nu kunne man godt se sig selv i minimumsnormeringer, og så svarede ordføreren under førstebehandlingen, at man skulle se, hvad det var for en model, før man kunne se sig selv i det. Nu kender ordføreren både beløbet, indfasningsperioden, og hvad princippet for modellen skal være, så kan ordføreren fortælle, om Dansk Folkeparti vil bakke op om den lov, der kommer, om minimumsnormeringer i Danmark?

Ordføreren.

Den lov kender jeg overhovedet ikke, jeg kender kun beløbet, og jeg kan sige, at det intet har med minimumsnormeringer at gøre – intet! Det handler om, at hvis man ikke tager det hele med, er det nu hvert hundrede og firsindstyvende barn, der får en pædagog mere. Forældrebetalingen stiger med 3.700 kr. for en vuggestueplads og 2.400 kr. for en børnehaveplads. Det vil sige, at danskerne bliver fattigere. Vil man kompensere dem, bliver det endnu værre med normeringerne.

Jeg tror også, at KL vil komme og sige: Hvad med alle fripladserne? Skal vi ikke duttes for det? Det vil sige, at når der er et barn, der har en friplads i en kommune, stiger kommunens udgift med 3.700 kr. pr. barn. Der tror jeg at kommunerne må komme og sige: Vi vil duttes for det. Piller det så også 100 mio. kr. ud af det? Jeg spørger bare: Hvad er det for en lovgivning, der kommer? Jeg kender kun beløbets størrelse.

Kan ordføreren forklare her i dag, hvad det er for en lovgivning, der kommer? Bliver kommunerne duttet? Bliver det dyrere for forældrene? Jeg ved godt, at jeg ikke må stille spørgsmål herfra.

Spørgeren.

Kommunerne bliver selvfølgelig duttet. Det er jo derfor, der er sat så mange penge af, for når man laver en lov, skal kommunerne også have penge til at indfase minimumsnormeringer. Vi starter med 500 mio. kr. allerede næste år, og så stiger beløbet til 1,6 mia. kr.

Hvis ordføreren ikke synes, det beløb, vi har fået sat af, som er et meget, meget højt beløb, i forhold til hvad der tidligere er sat af på børneområdet, er tilstrækkeligt, hvad skal der så til, for at Dansk Folkeparti bakker op om minimumsnormeringer, for man sagde i valgkampen, at nu ville Dansk Folkeparti gerne have minimumsnormeringer, men hvad er det så for nogle minimumsnormeringer? Hvornår er ordføreren tilfreds? Hvad er det for en model, der skal være på bordet? Hvad skal der til, for at Dansk Folkeparti så stemmer for den lov om minimumsnormeringer?

Ordføreren.

Jeg kan sige, at vi ikke har stillet ændringsforslag om at pille det her forslag ud af forslaget til finansloven, så derfor stemmer vi jo for beløbet og dermed jo også for – hvad skal jeg sige – tankesættet om, at der skal ske noget på daginstitutionsområdet. Der er vi fuldstændig enige med SF. Vi har en udfordring, og vi er glade for, at man nu gør det, men jeg vil sige, at så længe vi ikke kender lovgivningen, kan jeg ikke sige her fra Folketingets talerstol, at vi vil stemme for. Men vi er selvfølgelig for, at der sker noget på daginstitutionsområdet. Det er et område, hvor vi som samfund har nogle forpligtelser, og det er også en rigtig god trædesten i forhold til at gøre mere på folkeskoleområdet, at der er flere, der er skoleparate, når de forlader vores daginstitutionsområde. Så det vil vi gerne.

Men jeg håber da, at det er en invitation til, at vi skal være med til at udmønte det, og at vi derfor også kommer med ind i lokalet, når det skal forhandles.

Hr. Thomas Jensen, Silkeborg.

Tak, formand – Silkeborg.

Det der bluff har DF jo praktiseret i mange år – og jeg tror, det var Richard Nixon, der var den første, der gjorde det – altså det der med at tale pænt til de lavtlønnede og de folk, der har det svært i samfundet, samtidig med at man beriger dem, der i forvejen har nok. Jeg blev mindet om det, da jeg hørte svaret til hr. Jeppe Bruus for lidt siden, hvor jeg kunne høre, at Dansk Folkepartis ordfører glædede sig over, at man har haft så lave vækstrater i det offentlige forbrug under Lars Løkke Rasmussens skiftende regeringer de sidste 4 år – lave vækstrater i det offentlige forbrug, som har betydet nedskæringer i ældreplejen rundtomkring i kommunerne, som har betydet for få pædagoger i daginstitutionerne, og som har betydet, at sygeplejerskerne har drønet rundt og ikke kunnet passe deres job godt nok.

Samtidig er Dansk Folkeparti hoppet på den lobbyindsats, som mange herinde har været udsat for, fra legetøjsproducenter omkring Billund, konservative charlataner fra Nordsjælland – folk, der har virkelig mange milliarder kroner på kontoen, og som er kommet ind til os og har villet have os til at give dem lidt mere i skattelettelser. Det er Dansk Folkeparti så hoppet på, samtidig med at almindelige mennesker har været udsat for nedskæringer i den offentlige velfærd.

Så spørgsmålet her er: Er der virkelig ikke noget i den her finanslov, der jo netop udvider velfærden, som dansk folkeparti kan se vil være en rigtig god ting, og som de også gerne vil stemme for, når vi stemmer om forslaget til finanslov senere?

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige tak for spørgsmålet, og jeg vil også sige tak for ærligheden, for det her fortæller jo virkelig, hvad det handler om: Erhvervsdrivende, dem, der skaber væksten i Danmark, dem, der skaber arbejdspladser for de ganske almindelige lønmodtagere, er onde mennesker. Da jeg var automekaniker, havde jeg også en mester, jeg var ansat hos. Han var selvstændig erhvervsdrivende og havde det her firma, og det var hans. Det har han også skullet overdrage til sin søn på et tidspunkt. Han var da ikke et ondt menneske. Jeg var super glad for, at han var der. Jeg havde ikke selv en virksomhed. Jeg var glad for at have et arbejde.

Nu står man så her i Folketingssalen og siger, at det er sådan nogle onde mennesker, og at de har milliarder af kroner på bankbogen. Jeg kan love dig for, at han ikke havde milliarder af kroner på bankbogen. Han var et ganske almindeligt menneske, som arbejdede 70-80 timer om ugen for at drive sin virksomhed, og jeg var super glad for at have en god arbejdsplads. Sådan tror jeg rigtig mange danskere har det. Rigtig mange hr. og fru Jensener derude er super glade for, at de har et arbejde, de er rigtig glade for deres virksomhedsleder, de er glade for at gå på arbejde, og jeg håber, de betaler deres skat med glæde, så vi kan få lov til at forvalte pengene herinde.

Spørgeren.

Der er jo ikke nogen her, der taler om onde mennesker. Hvis vi ser tilbage på, hvad bo- og gaveafgiften har været historisk, har der været ganske høje vækstrater i dansk økonomi, samtidig med at man har haft den her bo- og gaveafgift. Lige nu kommer Dansk Folkepartis ordfører og påstår, at vi for at sikre velfærden og for at sikre det hele skal holde det nede på et lavt niveau. Næh, det behøver man såmænd ikke. Det, man er i gang med, når Dansk Folkeparti vil fastholde en lav beskatning for de rigeste i Danmark, er en omfordeling fra dem, der ikke har så meget, til dem, der i forvejen har meget. Er det ikke et kæmpe bluffnummer, Dansk Folkeparti endnu en gang begår – taler pænt om dem, der ikke har det så godt, men samtidig giver store gaver til dem, som har nok i forvejen?

Ordføreren.

Det vil sige, at Socialdemokratiet vil påstå, at alle ejere af en familieejet virksomhed er nogle af de rigeste i Danmark. Det spørgsmål skal jeg nok stille, så spørgeren også kan få lejlighed til at svare. For det er jo simpelt hen ikke rigtigt. Det er jo ikke rigtigt, at alle erhvervsdrivende, små enkeltmandsvirksomheder og andet, er nogle af Danmarks rigeste. Og det er jo det, ordføreren står og siger.

Så vil jeg gerne sige, at hvis man kigger på den her finanslov, hænger den jo den tunge ende nedad, for hvem er det, der kommer til at betale mest her? Det er dem med de laveste lønninger, og det er jo, bl.a. fordi man hæver cigaretpriserne. Der må man bare sige: Socialt vender det den tunge ende nedad. Det er folk med de laveste lønninger, der ryger mest, og det er rigtig ærgerligt, og vi håber, de holder op med at ryge. Men dem bliver det dyrere for. Når vi kan se, at daginstitutionspriserne stiger med 3.700 kr, hvem er det så, der har sine børn i børnehave? Det er de unge familier. Det er heller ikke dem, der er de rigeste. De kommer til at betale 3.700 kr. mere om året for at have deres barn i en daginstitution på grund af minimumsnormeringer.

Det her er ikke en finanslov, hvor man har kigget på dem, der er i bunden. Det her er en finanslov, hvor man simpelt hen har prioriteret og sagt, hvad det er, man gerne vil. Der er noget, man gerne vil, og så er der noget, man ikke vil, og det, man har brugt flest kræfter på, er at lette udlændingepolitikken, og det har man gjort fuldt finansieret med over 0,5 mia. kr. i 2020.

Fru Victoria Velasquez.

Tak for ordførertalen. Med den her finanslov giver vi et historisk løft til indsatsen mod social dumping, og det har også været tiltrængt, fordi problemerne er vokset massivt. Og når vi ser, hvordan mennesker udnyttes groft af arbejdsgivere, kalder det på handling. Og det har vi gjort med den her finanslov. Men jeg er blevet lidt i tvivl om, hvor Dansk Folkeparti placerer sig.

Er det rigtigt forstået, at Dansk Folkeparti kan støtte op om den her indsats? Og hvordan placerer Dansk Folkeparti sig i forhold til den sociale dumping, som vi ser på vejene, hvor vi har set helt groteske eksempler på de vilkår, som lønmodtagere bydes? Kan ordføreren opklare det?

Ordføreren.

Jeg vil gerne rose regeringen og dens flertal for at have taget social dumping med. Jeg er rigtig glad for, at man øger bevillingerne, faktisk også mere end under den tidligere regering støttet af Dansk Folkeparti. Det vil vi gerne kvittere for. Men jeg vil så sige noget, som jeg ikke kan kvittere for. For samtidig med at man taler om social dumping, sker der faktisk det nu, at hvis man kommer til Danmark som asylansøger og har et arbejde i mere end 2 år, kan man få lov til at blive i Danmark, så længe man har et job. Hvad kommer det til at betyde? Det kommer til at betyde, at arbejdsgiveren nu bestemmer, om den her person kan blive i Danmark.

Hvad er det for et arbejdsmiljø, man får? Lad os forestille os, at arbejdsgiveren spørger, kære Muhammed, eller hvad han nu hedder, kan du komme på lørdag? Nej, det kan jeg desværre ikke, svarer han og får derefter beskeden, nå, så er jeg måske nødt til at fyre dig. Så tror jeg nok lige, at medarbejderen kommer.

Jeg synes, at det er ganske grotesk, at man kan tale om social dumping og have et stort hjerte for det, samtidig med at man laver en lovgivning, hvor det nu er arbejdsgiverne, der kommer til at bestemme, om man har et opholdsgrundlag i Danmark. Det er helt galt.

Spørgeren.

Jeg vil meget gerne være med til at se på, hvordan vi i endnu højere grad kan beskytte asylansøgerne i den her situation, og det er kun glædeligt, hvis Dansk Folkeparti vil være med til den del. Men ordføreren svarer ikke på spørgsmålet, og lidt klassisk begynder han at henvise til nogle andre spørgsmål omkring udlændingepolitik.

Hvordan ser det ud på tungvognsområdet i forhold til den sociale dumping, som vi ser på vejene? Kan vi regne med støtte fra Dansk Folkeparti til den indsats, som finansloven lægger op til, eller hvordan står Dansk Folkeparti i forhold til det?

Ordføreren.

Jeg kan sige, at i finansloven for 2019, som Dansk Folkeparti havde stor indflydelse på, fik vi faktisk sat penge af til netop at lave kontrol på tungvognsområdet. Så det vil vi gerne.

Så er det, der bliver spurgt ind til, jo, om man vil sige ja til den aftale, der ligger, og som bl.a. fagbevægelsen og DA har indgået. Og vi vil jo som udgangspunkt rigtig gerne indgå de her aftaler med parterne. Det, der bare er vigtigt for os, er, at vi ikke får en monopolstatus. Der er nogle fagbevægelser, som ligesom, hvad skal man sige, lægger bunden, og der er andre, der mister deres legitimitet. Men det er vigtigt for os, at vi har et arbejdsmarked, både på tungvognsområdet og på alle andre områder, hvor vi selvfølgelig ikke ser social dumping. Og der vil jeg også gerne kvittere for, at der har vi altid haft et godt samarbejde, også med Socialdemokratiet – ingen tvivl om det.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak for det. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose Dansk Folkeparti for at tage nogle initiativer, som var med på den sidste finanslov, som Dansk Folkeparti lavede sammen med de blå. Det er nemlig de initiativer, som gik til landets ældre. Det var initiativer for ca. 1,5 mia. kr. Det var forøgelse af rådighedsbeløbet til pensionister, tilskyndelse for seniorer til at arbejde og så en styrket ældrepleje. Det var rigtig gode initiativer, faktisk så gode initiativer, at den nuværende regering har valgt at videreføre dem. Vi viderefører alle de initiativer, der var til de ældre, og jeg mistænker Dansk Folkeparti for at have en positiv finger med i spillet i forhold til de initiativer. Derudover finder den nye regering sammen med de andre partier bag finansloven 125 mio. kr. til bedre omsorg i ældreplejen. Vi finder nye penge til en demensplan, og vi giver kommunerne så stort et økonomisk løft, at det løft er større i én kommunaløkonomi, end I formåede at gøre med fire kommuneaftaler. Det er vel at mærke kommunerne, som står for den primære omsorg for de ældre. Hvordan kan det ikke afstedkomme ros til regeringen og partierne bag finansloven for vores indsats i forhold til landets ældre?

Ordføreren.

Vi skælder heller ikke ud over de 125 mio. kr., men vi synes måske bare, at beløbet skulle have været 1 mia. kr., og derfor har vi også stillet ændringsforslag om det, og det kommer vi også til at stemme om her senere på dagen. Så vil jeg også gerne sige, at det, man skal huske, er, at vi jo, da den tidligere regering lavede kommuneaftaler og indgik dem med KL, så kom med en værdighedsmilliard og lagde den ovenpå, ligesom de 125 mio. kr. også bliver lagt ovenpå. Det kommer jo oven på den kommuneaftale, som man har lavet. Men vi anerkender i Dansk Folkeparti, at man har lavet nogle fornuftige aftaler med kommunerne. Det, der bare er i det, er jo, at man ikke har turdet det, vi turde. Vi er fortalere for det kommunale selvstyre, men vi sagde dengang, at man skulle lægge det oven på budgetterne for 2016, og derfor kunne vi jo se, at i sidste valgperiode var det enkeltområde, hvor man havde den højeste vækst, ældreområdet. For man låste pengene fast der. Det, man gør nu, når man sender dem ud over blokken, er, at de kan blive brugt til alt muligt andet. Men lad os se, hvordan det går. Vi har tillid til kommunerne og håber, at de bruger dem rigtigt.

Så er det spørgeren.

Tak. Det er jo godt, at Dansk Folkeparti bakker op om det kommunale selvstyre. Jeg synes bare, at den kritik, som Socialdemokratiet er blevet mødt med i forbindelse med finansloven, hvad angår de ældre, bare står en oktav for højt. Vi har taget de initiativer, som er målrettet de ældre, som I skal have meget ære for, så har vi videreført dem, så har vi lagt penge oveni – demenshandlingsplan, styrket ældrepleje – og vi har lavet en kommunalaftale, som med længder overgår, hvad I kunne levere. Så jeg synes, man skulle svinge sig op til lige at kaste et par venlige ord efter finanslovsforslaget, også hvad angår ældre.

Ordføreren.

Vi glæder os altid over, at den politik, vi har ført, og de sager, vi har fået igennem, bliver bakket op af andre partier. Sådan tror jeg alle partier har det. Men vi kan kigge på det. Jeg startede faktisk også med at nævne nogle tal. Vi har jo en gruppe, som er kraftigt stigende, og det er de ældre over 80 år, og de er faktisk også demografisk skævt fordelt i Danmark. Der er ingen tvivl om, at vi jo i det nye år også skal tale om kommunal udligning, og der ville det undre mig, hvis kommunerne ikke kommer og siger, at dét omkring ældreområdet skal fylde noget i den kommunale udligning, for der er altså steder i Danmark, hvor man har store udfordringer med at levere den ældrepleje, som jeg mener og Dansk Folkeparti mener borgerne faktisk godt kan efterspørge. Vi har flere ældre, som lever længere, og det glæder vi os over, men det giver altså også flere udgifter.

Så ros for, at man har ført Dansk Folkepartis politik videre, men vi ville jo gerne have set, hvad også Socialdemokratiet mente om det.

Tak til hr. René Christensen. Alle, der ønskede det, har fået svar, og derfor går vi over til fru Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak. Da jeg stod her til førstebehandlingen, talte jeg om mine to sønner, og hvordan det er som forældre at lægge dem til at sove og en sjælden gang imellem at få lov til at kigge på dem, når de falder i søvn, og det der intense håb, man har, om at give dem tryghed og kærlighed nok. Nu har jeg lige sendt den yngste hjem at kaste op derhjemme hos den ældste og ringet faren hjem fra arbejde, så sådan er det også indimellem. Det er godt, at der er nogen, der kan tage fra, og som ikke skal være her. Men mit ønske til førstebehandlingen var jo og er, at når alle forældre i Danmark lægger deres børn til at sove, kan de gøre det med sådan en grundlæggende vished om, at vi – alle os, der er valgt til Folketinget – hele tiden arbejder for, at der bliver gjort noget ved de udfordringer, som folk har. Og det er helt grundlæggende den tilgang, vi har.

Vores mål i Radikale Venstre er, at politik skal løse de virkelige problemer, og at vi kan sørge for at svare på håbet om, at politik og politikere er her for at løse problemer og ikke for at splitte os ad eller at underminere vores rettigheder. Det er derfor, at jeg og mange andre radikale sammen med mange forskellige danskere – og tak for hilsenen fra Socialdemokraternes ordfører – har foldet hænderne i et hjertetegn de seneste par uger. Jeg gør det endda gerne igen her, for finansloven har selvfølgelig ikke løst alverdens problemer, men den er det første vigtige skridt i en ny retning. Og hvert eneste af de skridt, vi har taget her, fortjener et hjerte. For når man ser på sidste års finanslov, står den i skærende kontrast. Sidste år blev der indgået en finanslov med næsten en milliard kroner til en udvisningsø i Stege Bugt, med Dansk Folkepartis paradigmeskift, med uddannelsesbesparelser og med sort snak i stedet for grøn handling.

Nu står vi så her 1 år senere med en finanslov, hvor vi faktisk trækker Danmark i en ny retning. Vi får en energiø i stedet for, måske flere; vi investerer flere milliarder kroner i vores børn; vi river uddannelsesloftet ned; vi slår hul i paradigmeskiftet, så mennesker, der arbejder og bidrager, kan fortsætte med det. Vi Radikale insisterer på at vise danskerne, at vi har hørt det kald, der kom til valget, og at vi har forstået, at det er et ønske om forandring – en mærkbar forandring. Det skal kunne måles og mærkes, er der flere der siger. Når vi sidder med ved bordet, kan folk også regne med, at vi står fast på værdierne, og at vi knokler for rigtige løsninger på virkelige problemer.

Så jeg er glad for finanslovsaftalen. Vi gør Danmark grønnere med den. Vi får et sikkerhedsnet for elbilerne; vi får flere grønne busser og taxaer; vi planter skov og udtager landbrugsjord, så CO2 kan nedbringes; vi investerer massivt i grønne job og eksport af grønne produkter – rigtige løsninger, grøn handling nu.

Man kan da rolig sige, at der er brug for, at nogen handler, når man kigger ud i verden og senest på den mislykkede COP 25 i Madrid. Det kan kun gå for langsomt. Derfor skal vores fælles klimalov følges op af langt mere handling. Finansloven var kun et første lille skridt. Vi gør Danmark friere, og vi har stået fast på værdierne. Nu bliver børnene endelig lukket ud af Sjælsmark, og vi får bragt Mint og børn som hende hjem igen, endda med et bredt flertal, forstår jeg. Vi får både mere sund fornuft og mere hjerte i dansk politik. Vi får endelig sat penge af, så vi igen kan tage 500 kvoteflygtninge fra næste år. Vi får løftet vores udviklingsbistand med ekstra grøn klimabistand. Udlændinge skal ikke længere betale for at lære dansk. Vi får rigtige løsninger frem for mere symbolpolitik – til gavn for dem, det handler om, og til gavn for vores virksomheder og vores samfund.

Dagen efter finansloven besøgte jeg DFD, De Forenede Dampvaskerier, som er en virksomhed, der investerer i integration. 70 pct. af medarbejderne, der vasker, renser og tørrer de 65.000 t tøj, der ryger gennem DFD's årlige produktion, har en anden etnisk herkomst end dansk, og en meget stor del af medarbejderne er kommet til Danmark som flygtninge. De mennesker er flygtet fra usikre situationer, og de har levet i usikkerhed på grund af det paradigmeskift, som blev indført med sidste års finanslov, hvor flygtninge, der arbejder, ikke blev belønnet for netop at arbejde og uddanne sig, men tværtimod måske skulle sendes ud. Oftest kan de det jo slet ikke, men usikkerheden har haft en høj pris.

Med dette års finanslov har vi stoppet det tosseri. Vi skal igen arbejde for at fremme integration, og flygtninge, der arbejder og bidrager, skal ikke længere smides ud. I stedet investerer vi i integration. Og vi var hos DFD for netop at dele glæden over en ny retning med de mennesker, det handler om, både de ansatte og virksomheden. Vi kan gøre usikkerheden mindre og få mere sund fornuft. Jeg er også glad for, at statsministeren også her i Folketingssalen har kaldt det helt almindelig sund fornuft. Må det brede sig endnu mere.

Vi gør også Danmark stærkere. Vi åbner for, at virksomhederne kan hente dygtig faglært arbejdskraft til Danmark, når de ikke kan rekruttere herhjemme og i Europa. Og vi har helt enkelt brug for flere mennesker i Danmark, som kan være med til at løfte vores velstand og velfærd. Virksomhederne mangler dem, og nu får vi taget et godt skridt – et skridt, som Dansk Folkeparti og i øvrigt Socialdemokraterne selv forhindrede den forrige regering i at tage. Det er vi glade for.

Vi river uddannelsesloftet ned. Det loft var fra starten en helt igennem elendig idé. Skadevirkningerne har været store. Vi skal ikke have lofter over uddannelse i en verden, hvor vi har brug for hele tiden at kunne flytte os og tilegne os nye kompetencer. Jeg har personligt kæmpet hårdt for at komme af med det, og det er jeg rigtig glad for.

Vores børn får flere pædagoger med det største løft måske nogen sinde. Vi løfter folkeskolen med 1 mia. kr., så vores skolebørn kan få flere lærere og lærere med bedre tid. Besparelserne på uddannelse vendes langsomt, men sikkert, til investeringer – igen rigtige løsninger frem for mere symbolpolitik.

Er alt så godt med den her finanslov? Nej, selvfølgelig ikke. Men ingen kan betvivle, synes jeg, at der er taget skridt mod en ny retning for Danmark. Så glædelig jul og godt nytår, når I når dertil. Jeg håber, det bliver et år, hvor hele Folketinget, i hvert fald de fleste af os, vover at læne os ind i fremtiden. Jeg synes, at det brede flertal bag klimaloven jo tegner godt, og jeg håber, at vi har modet til at finde flere rigtige løsninger sammen i stedet for at grave grøfter og puste til frygten. Men kampen fortsætter selvfølgelig, og jeg drømmer f.eks. om, at danskere, der alene har begået den brøde at forelske sig i et menneske fra et andet land, også kan komme til at bo i deres fædreland med deres udenlandske ægtefæller, at de også kan komme til at fejre jul sammen her i Danmark.

Kampen for et grønnere, et friere og et stærkere Danmark er for os kun lige begyndt, men det, der er helt sikkert, og som vi alle burde tage på os, er, at tiden ikke er til at læne sig tilbage, men at den er til at læne sig frem. Det vil vi bruge 2020 og årene derefter på at gøre.

Tak for det. Den første spørger er hr. Troels Lund Poulsen. Jeg tror godt, vi kan nå to spørgere inden frokost. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen til den radikale ordfører. Jeg er sådan set lidt interesseret i den del, der handler om den mere økonomiske del af finansloven primært i forhold til arbejdsudbuddet, for jeg tror, at det nu er sort på hvidt dokumenteret, at der er et negativt arbejdsudbud i forhold til finansloven. Hvordan og hvorledes ser Det Radikale Venstre på det isoleret, men ikke mindst på, om der skal laves nogle kompenserende foranstaltninger, og i så fald hvornår skal de laves? For Det Radikale Venstre har i hvert fald tidligere stået vagt om en ansvarlig økonomisk politik, der ikke skulle svække arbejdsudbuddet.

Ordføreren.

Det er rigtigt, og det er vi dybt optaget af, og det kommer vi også til at være fremover. Det er jo bl.a. derfor, at der er den række tiltag, som man jo så ikke kan regne på i en udbudssammenhæng, fordi det er efterspørgselsdrevne ordninger, altså at vi faktisk får lavet en positivliste, hvor man kan hente faglært arbejdskraft ind – noget, jeg ved spørgeren kæmpede hårdt for, men ikke fik gennemført i den tidligere regeringsperiode. Det bliver nu muligt. Det bliver muligt for folk at blive arbejde, i stedet for at de bliver trukket ud af virksomhederne. Det bliver også muligt for udenlandske studerende at arbejde tidligere og blive her længere. Så der er en reserve af mennesker der, hvilket forhåbentlig vil betyde, at vi kan tiltrække mange flere. Det er klart, at det kommer vi til at følge meget, meget tæt.

Det er også rigtigt, at der er et negativt arbejdsudbud – 200 næste år, lidt flere ud i årene – jo bl.a. som følge af at vi afskaffer uddannelsesloftet. Det er et tiltag, vi har kæmpet hårdt for, men det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke skal korrigeres for det. Vi har jo brug for mennesker. Det har jeg stået heroppe og sagt utrolig mange gange. Det lykkedes ikke rigtig at tiltrække nogen i den tidligere regeringsperiode. Nu håber jeg, at vi kan få det gennemført, og jeg håber da meget, at spørgerens parti er med på de tiltag, som vi har fået med i den her finanslov.

Spørgeren.

Ja, det får vi i hvert fald rig lejlighed til at diskutere, når vi skal forholde os til de konkrete forslag. Jeg tror, at det i forhold til positivlisten, sådan som jeg husker det, jo er udliciteret til bl.a. arbejdsmarkedets parter, som skal definere den, og den skal så træde i kraft i andet halvår af 2020. Så det er nok svært at få en ret stor effekt af den. Men er det i den radikale optik næste finanslov, hvor man så skal gøre regnebrættet op, i forhold til hvordan udviklingen så er gået i forhold til arbejdsudbuddet? Er det der, man ligesom sætter to streger under og siger, at nu skal vi være i plus?

Ordføreren.

Aftalen om positivlisten skal træde i kraft til juli, som der står i finansloven, så der bliver tid, men dog ikke uanede mænger af tid, til at vi kan diskutere den ordning. Men jeg håber stadig, at ordførerens parti vil bakke varmt op – som jeg hørte ordførerens parti i foregående periode var det netop et af de tiltag, som var vigtige, så det håber jeg meget. Det skal træde i kraft til juli. Og ja, Radikale Venstre vil følge det her tæt frem mod hver eneste finanslov og derfor også den næste, for den ordning skal virke. Vi har brug for arbejdskraft, og vi skal følge beskæftigelsen meget tæt.

Hr. René Christensen.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Politik er jo smukt, og før stod jeg og sagde, at Dansk Folkeparti var enige med Radikale Venstre i folkeskolepolitikken. Nu vil jeg spørge ind til udlændingepolitikken, og der er vi nok absolut ikke enige. Men sådan er det jo.

Jeg vil gerne spørge om: Hvorfor er det så vigtigt at gøre op med hjemsendelsespolitikken? Det er sådan, at der er nogle mennesker, der er kommet til Danmark. De har fået ophold på grund af deres asylsag. Det betyder, at de har krav på ophold og beskyttelse. Danmark har så givet dem ophold og beskyttelse. Når det, de så er flygtet fra, ophører, hvorfor i alverden er det så, at det er så vigtigt for Radikale Venstre, at de borgere, de mennesker, ikke skal sendes hjem og være med til at genopbygge det land, som de er kommet fra?

Ordføreren.

Tak for det, som jeg betragter som et oprigtigt og ordentligt spørgsmål. Nogle gange er der sådan lidt polemik mellem spørgerens parti og mit eget. Jeg er virkelig glad – helt oprigtigt – for den fine dialog, som jeg har med hr. René Christensen, også på det her område, for det skal vi nemlig kunne diskutere ordentligt. Og det, der er essensen af det her for os, og hvor det nok skiller, er, at der er virksomheder, den offentlige sektor, alle andre, der har investeret massivt i de her mennesker. Der skal være incitamenter for integrationen. Det skal virkelig kunne betale sig at gøre en indsats, uddanne sig og arbejde, når man har været her en årrække og haft beskyttelse i en årrække, for det er jo tilfældet for de her mennesker. Det er jo ikke asylansøgere, som vi hørte tidligere. De har jo opnået ophold og beskyttelse, og den bortfalder så i øvrigt som følge af det paradigmeskifte, altså selve beskyttelsesstatussen. Men nu overgår man til en erhvervsordning, og det synes vi faktisk er rigtig, rigtig godt tænkt, hvis vi selv skal sige det, sådan at mennesker, som virksomhederne jo har investeret i, har behov for og ikke vil af med, ikke skal smides ud igen, så længe de arbejder.

Spørgeren.

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at Dansk Folkeparti selvfølgelig er dybt uenige i det. Det, jeg så vil spørge om, er konsekvenserne af, at man på mange områder lemper udlændingepolitikken. Så kan man kalde det erhvervspolitik, eller hvad man vil kalde det, men det bliver nemmere at blive i Danmark. Man har også ændret på bl.a. ydelsesniveauerne, man får altså et større rådighedsbeløb, hvis man kommer til Danmark fra tredjeverdenslande.

Er De Radikale ikke enige i, at det gør Danmark mere attraktivt at komme til, og at de mennesker, når de på en eller anden måde har skaffet penge til få en menneskesmugler til at smugle dem til det forjættede land, Europa, så vælger det land, hvor man kan få de højeste ydelser, og at den førte politik med finansloven for 2020 derfor også vil føre til, at vi i fremtiden vil opleve, at der kommer flere asylansøgere til Danmark?

Ordføreren.

Der er nok en grundlæggende forskel på, hvordan vi ser på mennesker, der søger beskyttelse. Det tror jeg simpelt hen. Det er grundlæggende det, det handler om.

Det er ikke særlig nemt at få beskyttelse i Danmark eller nogen som helst andre steder. Når man får beskyttelse som flygtning i Danmark, er det, fordi man bliver vurderet til at have grund til at flygte, ikke fordi man gerne vil have et rarere liv et andet sted. Så opnår man ikke beskyttelsesstatus i Danmark. Og det er forskellen på det her. For det er jo det, der er forskellen på, om man så skal leve med sine børn i fattigdom, mens man er her. Er det godt for vores samfund og den enkelte, eller er det dårligt? Vi mener, at det på meget længere sigt skader vores samfund så massivt, hvis børn skal leve i fattigdom. Og i forhold til erhvervsordningen: Nej, jeg er helt grundlæggende ikke enig i, at det vil betyde, at nu kommer der mange flere. Det er jo langt senere i forløbet, at man kan overgå til det.

Tak for det.

Efter 3 timers debat er der god anledning til, at man så også holder sig en frokostpause. Og den første spørger kl. 13., efter frokosten, er hr. Ole Birk Olesen, og den anden er hr. Morten Dahlin, og den tredje er fru Marie Krarup. Så kan man øve sig på sin tale indtil da.

Mødet er udsat. (Kl. 12:01).

Det eneste punkt på dagsordenen er:

1) 1. del af 3. behandling af lovforslag nr. L 1:

Forslag til finanslov for finansåret 2020.

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 02.10.2019. 1. behandling 22.10.2019. Betænkning 14.11.2019. 2. behandling 19.11.2019. Tillægsbetænkning 12.12.2019).

Så fortsætter vi finanslovsdebatten med korte bemærkninger til Radikales ordfører, fru Sofie Carsten Nielsen.

Jeg skal lige sige, at vi har en rækkefølge, som er svær at se, når det står med den utydelige skrift. Den første er Rune Lund, Enhedslisten. Derefter er det Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, Morten Dahlin, Venstre, Marie Krarup, Dansk Folkeparti, Louise Schack Elholm, Venstre, Torsten Schack Pedersen, Venstre, Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti. Og Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige er også kommet med som en af ordførerne og er derfor nummer to i rækkefølgen. Så må vi se, om ikke vi når dem alle sammen.

Men den første, der har ordet, er hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Vi har jo lavet en rigtig god finanslov med rigtig mange gode ting. Vi har styrket folkeskolen, uddannelsesloftet ryger, vi fjerner omprioriteringsbidraget på kultur- og uddannelsesområdet. Der er sket rigtig meget godt.

Men det, som jeg gerne vil nævne her, er, at vi sådan set kunne have gjort endnu mere. Det kunne vi jo f.eks. have gjort, hvis ikke der var blevet hevet det finansieringsforslag ud, som jo indgik i det oprindelige finanslovsudspil fra regeringen, nemlig at der ikke skulle gives mulighed for at hæve loftet på aktiesparekontoen – en konto, hvor man, hvis man har mange penge, kan bruge sine penge til at investere i aktier og betale en meget lav skat af de investeringer og det afkast, man får på den. Og det er jo en ordning, som er meget, meget skæv, og som vi burde have bremset ved at lægge et loft over og sige: Den ordning bliver ikke udvidet. Men det kæmpede De Radikale jo rigtig meget imod, og det endte med ikke at komme med i den endelige aftale. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, fordi det som sagt er en meget, meget skæv ordning, og pengene kunne f.eks. være brugt til at sikre, at vi i forhold til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser kunne have fjernet skrænten på de områder permanent. Det kunne vi f.eks. have brugt pengene til.

Så kan vi ikke få en lidt mere social tilgang fra De Radikale, når vi skal diskutere finansiering næste gang? For så tror jeg faktisk, vi kan nå endnu længere.

Tak. Ordføreren.

[Lydudfald] ... kan få en radikal tilgang næste gang til ordføreren for Enhedslisten, og det har der også været den her gang, og jeg kvitterer også for, at vi sammen fik en rigtig god, synes jeg, finanslov. Ordføreren ved også udmærket godt, at hvis ikke vi havde været villige til også at indgå lidt kompromiser undervejs, var de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser ikke engang blevet finansieret i de år, de er blevet det. Og vi kunne godt have prioriteret – det tror jeg ordførerens parti og mit eget havde gjort – en permanentgørelse af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser på det niveau. Det må vi jo så tage op næste år.

Når vi ikke ville afskaffe eller lægge loft over den aftale, vi har lavet i en tidligere aftale om netop at hæve aktiesparekontoen, er det jo – og det er noget af det, der også har været fremme tidligere i debatten i dag – fordi vi har brug for begge dele. Vi har brug for, at der er mennesker, også her, helt almindelige lønmodtagere, der tør risikere noget, der tør investere i aktier, også i de virksomheder, de er i, sådan at de virksomheder har mulighed for at investere mere og netop skabe nye job, ny vækst og nye muligheder, også for at investere i velfærd.

Tak. Hr. Rune Lund.

Nu siger fru Sofie Carsten Nielsen så, at det skal være for helt almindelige mennesker, der investerer i aktier. Men når man ser på, hvem det er, der i kroner og øre får mest ud af den her ordning, er der jo ingen tvivl om, at det er de 10 pct. rigeste i vores samfund. Det er en meget, meget skæv ordning.

Så er det bare, jeg siger: Jamen hvorfor kunne vi så ikke bruge de penge på en masse gode ting? For vi når langt i finansloven, men vi kunne jo være nået endnu længere, altså både i forhold til velfærd, uddannelse, grøn omstilling. Så hvorfor skal der gives penge til sådan nogle skæve, asociale ordninger, når man kunne have brugt dem på f.eks. de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser? Det er simpelt hen bare det, jeg ikke helt har fået et godt argument for.

Ja tak! Ordføreren.

Det er, fordi vi også har brug for et erhvervsliv og mennesker, der tør løbe en risiko, og det er det, den her konto handler om. Det er jo rigtigt, at det er dem med flest penge, der har flest muligheder for at investere. Nu vil vi gerne brede det ud, sådan at man faktisk får en større gevinst, hvis man løber en risiko. Og det gør jo, at virksomhederne kan vokse og selv kan løbe nogle risici og investere i ny teknologi, nye muligheder, måske endda i forskning, der gør, at vi kan løse nogle af de udfordringer, vi som samfund står med, og som gør, at der bliver skabt nye job. Det er den balance, vi i Radikale Venstre ønsker at finde.

Tak. Så fik Konservatives ordfører, hr. Rasmus Jarlov, trykket sig ind, og da vi jo tager ordførerne i rækkefølge efter partiernes størrelse, er det nu hr. Rasmus Jarlov, Konservative. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge til de samlede økonomiske effekter af finansloven. Radikale var meget stålsatte før finanslovsforhandlingerne på, at de ikke ville være med til lave en finanslov, som mindskede udbuddet af arbejdskraft i Danmark. Nu laver man en finanslov, som mindsker udbuddet af arbejdskraft i Danmark. Hvorfor er Radikale gået med til det? Ifølge aviserne er der oplyst et tal på 1.300 færre personer varigt på grund af den her finanslov. I en tid, hvor dansk økonomi og dansk erhvervslivs største udfordring netop er at få flere hænder, reducerer man nu arbejdsudbuddet. Hvorfor har det ikke været vigtigt for Radikale at stå fast på det, som man lovede vælgerne, før man indgik aftalen her?

Ordføreren.

Som jeg svarede hr. Troels Lund Poulsen tidligere – før pausen her – så er det vigtigt for Radikale Venstre. Det er rigtigt, at den samlede finanslovsaftale giver 200 færre næste år og 900 færre i årene efter, og det er en udfordring, hvis ikke vi får nok mennesker til det danske arbejdsmarked. Det er derfor, der er en række initiativer i den her finanslov, bl.a. en positivliste for faglært arbejdskraft, som virksomhederne kan trække arbejdskraft hertil med. Det er et initiativ, jeg ved at ordførerens parti også virkelig gerne ville have haft gennemført, hvis altså de havde haft flertal til det i den tidligere periode. Det havde de ikke, men nu har vi så fået det igennem. Det går jeg ud fra at ordførerens parti også støtter.

Men det er jo en efterspørgselsdrevet ordning, og derfor tæller den ikke udbud på samme måde. Det kommer vi til at følge meget tæt, for vi har fortsat brug for flere mennesker til at drive væksten og udviklingen i Danmark. Virksomhederne mangler fortsat arbejdskraft, også selv om der er en lille smule afmatning i forhold til væksten.

Hr. Rasmus Jarlov.

Ja, det ved jeg er Radikales holdning, men spørgsmålet er, hvorfor man ikke står fast på det. Støttepartierne på venstrefløjen, Radikale Venstre og Socialdemokraterne har lavet en finanslov, som gør Danmark fattigere. Det er den første finanslov i mange år, hvor man har en så negativ effekt på arbejdsudbuddet, som man har her. Man er slået væk fra den kurs, som er blevet ført i mange årtier i Danmark, hvor vi har lavet reformer, som gør Danmark rigere, og nu laver man en finanslov, som gør Danmark fattigere. Alle indkomstgrupper får færre penge mellem hænderne, og der er et mindre arbejdsudbud. Hvorfor går Radikale med til det?

Ordføreren.

Der er en kæmpe genoprettelsesopgave i forhold til uddannelserne. At få revet uddannelsesloftet ned er jo noget af det, der trækker det meste af udbuddet ud. At der er nogle der uddanner sig en lille smule mere er vi glade for, men vi er enige i, at vi er nødt til hele tiden at sikre os, at virksomhederne har den arbejdskraft, de har brug for. Det er derfor, vi har fået de initiativer med i den her finanslov, som vi synes er blevet en rigtig god finanslov. Jeg kan også forsikre ordføreren om, at det ikke er noget, vi viger fra. Det er noget, Radikale Venstre hele tiden vil følge op på hvert eneste år.

Tak. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Vi står over for en finanslov, som gør Danmark fattigere – det er trist. Argumentet, vi så tit hører, er, at man bruger pengene på noget fornuftigt. Når jeg kigger på finansloven, er der et afsnit, der hedder flere lærere, men der kunne jeg godt tænke mig, at ordføreren konkretiserede, hvilken garanti vi har for, at der kommer flere lærere i folkeskolen. For når man spørger KL, siger KL, at regeringen og Folketinget ikke skal bestemme, hvad de bruger de her penge til. Det kan godt være, at de vil lave pædagogisk udvikling; det kan godt være, at de vil ansætte flere projektfolk. Men de kan altså ikke garantere, at pengene bliver brugt til flere lærere.

Så kan ordføreren garantere, at der med den her finanslov rent faktisk kommer flere lærere i folkeskolen?

Ordføreren.

Det er det, pengene er afsat til, og det er tydeligt markeret. Det er jo de forhandlinger om det, der nu skal gå i gang hos børne- og undervisningsministeren. Jeg er egentlig lidt optaget af, hvem der i KL har fortalt ordføreren, at de gerne vil bruge de penge på en række andre ting. Dem, jeg har talt med i KL, var også ret optaget af de ting her, altså flere lærere.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det var deres – hvad hedder det? – arbejdsordfører eller et eller andet. Jeg skal nok give et link til, hvad han hedder, for det var ham, der udtalte det der med, at man ikke kunne garantere, at de her penge bliver brugt til flere lærere. Og det er jo også det, der ligger i selvstyreordningen, altså at når man giver flere penge herindefra, kan man ikke garantere det, medmindre man sætter et krav på og øremærker de her penge til kun at kunne bruges til flere lærere.

Men det er jo ikke det, der står i finansloven. Det er bare et løft af folkeskolen generelt, men pengene kan lige så godt være til flere ledere, det kan være til flere konsulenter, det kan være til alt muligt andet end flere lærere. Men man skriver altså en overskrift, der heder flere lærere. Vi kan bare konstatere nu, at det ret beset bare er en vejledning til, hvad man håber kommunerne vil bruge pengene på – ikke et krav

Ordføreren.

Jeg tror, vi kommer til at blive ret tydelige på, at det er flere lærere, og at det er derfor, overskriften til afsnittet om det her i finansloven hedder det. Det er netop for at understøtte den nye start, som folkeskolen skal have, og den helt altoverskyggende udfordring i folkeskolen er, at vi mangler lærere, og at vi mangler lærere, der har nok tid.

Så er det hr. Ole Birk Olesen, LA.

Tak. Mange virksomheder beretter, at de har svært ved at finde arbejdskraft til ledige stillinger. Det er et problem, der har stået på i nogen tid, og det er også et problem, der formentlig kommer til at stå på i nogen tid endnu. Svaret i den her finanslov er tofoldigt: Det ene er, at man på sigt vil sænke antallet af mennesker i Danmark, der udbyder deres arbejdskraft, med 900 personer, altså næsten 1.000; det andet er, at man vil øge beskæftigelsen i den offentlige sektor med 5.000 personer. Det vil sige, at der er ca. 6.000 personer færre til rådighed som følge af finansloven for beskæftigelse i private virksomheder, der allerede i dag står og mangler nye ansatte.

Er det en succeshistorie for Det Radikale Venstre?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at svaret i den her finanslov er tofoldigt. Det er at uddanne; det er langt bedre at investere i uddannelser i stedet for at skære massivt ned. Det er at få flere pædagoger og lærere til vores børn, så de klarer sig bedre. Det er rigtig godt, også for virksomhederne senere hen. Og så er det at holde fast i – jeg er nemlig enig med ordføreren – at vi har brug for arbejdskraft.

Derfor har vi fået sikret bl.a. en ordning om faglært arbejdskraft; om, at virksomhederne kan beholde dem, der mister deres beskyttelsesgrundlag, men er i arbejde i virksomhederne, for virksomhederne har investeret i dem og skal ikke pludselig stå og mangle dem og miste alle de midler, de har investeret; om, at studerende – også dem, der kommer fra udlandet – kan blive her længere og tidligere og derved blive en gevinst, hvilket også er det, virksomhederne har efterspurgt.

Alt sammen har i øvrigt fået stor ros fra netop erhvervslivet. Så jeg synes, vi balancerer meget godt med de tiltag, der netop skal til – jeg er helt enig med ordføreren – for at sikre mere arbejdskraft.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nu er erhvervslivet jo en bred sag. Der findes erhvervsliv i alle afkroge af Danmark, og hvert sted er der også nogle personer, som er en del af det erhvervsliv. Erhvervslivet har også problematiseret, at Det Radikale Venstre og de øvrige røde partier i en tid, hvor virksomheden har svært ved at finde arbejdskraft, vælger at øge den offentlige beskæftigelse med 5.000 personer, altså 5.000 personer, som så ikke er til rådighed for ansættelse i private virksomheder.

Er det virkelig det, der skal til, nu i en tid, hvor vi fortsat har en meget, meget stor offentlig sektor i Danmark, men hvor der altså også er mangel på arbejdskraft i den private sektor, altså at den offentlige sektor sætter sig på mere af den arbejdskraft, der er til rådighed, og at den arbejdskraft i øvrigt bliver mindre på grund af den her finanslov?

Ordføreren.

Jeg har ikke hørt erhvervslivet sige, at vi skulle fortsætte med at skære ned på uddannelse. Det er klart, at det jo også øger den offentlige sektor. Vi skal investere i uddannelse. Det er en kæmpe gevinst for danske virksomheder, at vi gør det. Så det er vi rigtig glade for; der var rigtig meget, der skulle rettes op.

Vi har brug for flere lærere til vores børn – og lærere med bedre tid. Vi har også brug for flere pædagoger, for vi går jo på arbejde, så vi kan sende vores børn hen og have det ordentligt, og så vi er trygge ved, at de trives. Det er det, folk er blevet usikre på, fordi der er alt for få. Så de her ting hænger sammen.

Og nej, vi skal sikre, at der også i fremtiden er arbejdskraft nok, og det kommer vi også til at gøre.

Tak. Så er det hr. Morten Dahlin, Venstre.

Jeg vil gerne starte med at rose ordføreren for en, synes jeg, flot og optimistisk tale og også rose ordføreren for, i hvert fald i den offentlige debat, altid at have fokus på begge sider, når man diskuterer økonomi. Det er både den del, der handler om at bruge penge, og den del, der handler om at tjene penge – de skal jo tjenes, før de kan bruges. Den del er måske ikke kommet så meget med i finanslovsaftalen.

Det Radikale Venstre har jo indgået en finanslovsaftale med de øvrige røde partier, som svækker beskæftigelsen med helt op til 900 mennesker i overslagsårene. Ordføreren svarer så i dag, at det vil ordføreren følge tæt, og at Det Radikale Venstre vil holde området under observation. Kunne vi få en deadline for, hvornår Det Radikale Venstre mener der skal tages initiativer, som styrker beskæftigelsen, for at opveje den nedbringelse i beskæftigelsen, som Radikale Venstre har været med til at skabe med indgåelsen af finanslovsaftalen?

Ordføreren.

Tak for rosen. Den er virkelig værdsat, helt oprigtigt. Det er da enormt rart, at vi kan det, også her i Folketingssalen. Og det er jo helt afgørende for os i Radikale Venstre, at det hele tiden er økonomisk ansvarligt, at man altså sikrer, at vi har arbejdskraft nok. Det er virksomhederne og den private sektor, der er med til at finansiere, at vi kan udvikle en smadderdygtig offentlig sektor, som jo så igen bidrager til, at vi får dygtige virksomheder. Det var derfor, at jeg før nævnte pædagogerne, lærerne og uddannelserne, som vi jo har geninvesteret i og stoppet besparelserne på. Det er rigtig godt, også for virksomhederne.

Men jeg er enig i, at det skal følges tæt, og vi tager et initiativ – den deadline, som spørgeren efterspurgte. Det er her jo allerede. Der er initiativer i den her finanslov, der skal sikre, at virksomhederne kan tiltrække yderligere arbejdskraft – i øvrigt initiativer, som den tidligere regering ikke kunne få igennem. Så det er vi rigtig godt tilfredse med. Hvis de ikke virker, hvis der ikke kommer tilstrækkeligt med arbejdskraft, skal vi følge op allerede i det kommende år.

Hr. Morten Dahlin.

Tak for det. Nu fik ordføreren lige sagt det til allersidst, og så kan ordføreren jo bare bekræfte, om jeg har forstået det rigtigt: Hvis der på baggrund af de elementer, der nu ligger i finanslovsaftalen, i 2020 ikke bliver tiltrukket tilstrækkeligt med udenlandsk arbejdskraft, vil Radikale stille krav om, at man så laver nogle aftaler, der styrker beskæftigelsen svarende til det, man har svækket den med i finanslovsaftalen i 2020 – er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Det, der er korrekt forstået, er, at den samlede retning hele tiden skal styrke Danmark. Og vi har jo helt offentligt og fuldt bevidst sagt, at vi vil følge det ved hver finanslov. Så det er korrekt opfattet af ordføreren, at til næste finanslov skal vi kunne vurdere, om den her ordning virker tilstrækkeligt, og virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for, for det kan jo også ændre sig, alt efter hvordan verden udvikler sig. Stiger beskæftigelsen? Det er jo et mål, vi har sat i forståelsespapiret. Det skal følges og vil blive fulgt op senest ved næste finanslov.

Tak. Så er det fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Nu kan jeg høre, at ordføreren snakker rigtig meget om børnenes trivsel og om, at der skal være flere pædagoger, og det kan man jo ikke rigtig være uenig i. Det store spørgsmål for os er lidt, at man nu har sat penge af til en såkaldt minimumsnormering, men det er sådan, at 35 pct. af landets børn faktisk bliver passet i dagplejen, og dem er der ikke sat nogen penge af til. Der er rigtig mange dagplejere, der dagligt har fem børn, fordi der er sparet rigtig meget på dagplejen, så de er nødt til at supplere hinanden, når der bliver holdt ferie og fridage. Det vil sige, at de faktisk rigtig tit har en normering på en voksen til fem børn. Det er den ene ting.

Den anden ting er: Vi kan jo ikke rigtig blive kloge på, om den her minimumsnormering bliver et kommunalt gennemsnit, eller om det bliver gældende for hvert eneste dagtilbud. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren: Hvilken model bliver der valgt, og hvorfor har man ikke prioriteret de børn, der går i dagplejen?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at spørgeren bringer det op. Vi har faktisk selv dagplejen med i vores finanslovsudspil. Det er rigtigt, at nu har vi så prioriteret at løfte daginstitutionerne massivt. Lad os håbe, at vi også kan komme ind på det her område senere. Det er jo ikke for os et enten-eller. Det er et massivt løft, et historisk løft, tør jeg godt sige her, til daginstitutionsområdet, der kommer til at ske. Hvilken model der skal vælges, skal ordførerne på området forhandle om ovre hos børne- og undervisningsministeren, og det tror jeg bliver godt. For os er det vigtigt, at det handler om et løft til pædagoger og til vores børn – direkte til alle børn. Det er pædagoger, der skal knyttes til daginstitutioner, så der kommer flere pædagoger til alle børn. Det er det, der er vigtigt for os. Hvad vi så kalder modellen, er vi faktisk lidt mindre optaget af.

Fru Pernille Bendixen.

Så blev vi således oplyst. Så har jeg en anden vinkel på det, for det er jo også sådan, at i særlig grad Det Radikale Venstre gerne vil have lempelser på udlændingeområdet, og når det så sker, vil der løbende komme flere indvandrere. Det er altså rigtig ofte dem, der får fripladser ude i kommunerne, og kommunerne bliver ikke dut'et for en friplads. Det koster 3.700 kr. for en vuggestueplads og 2.400 kr. for en børnehaveplads. De penge skal kommunerne finde i deres egne budgetter, og så er det store spørgsmål: Vil man i fremtiden dut'e kommunerne for fripladserne?

Ordføreren.

Jeg køber ikke præmissen. Jeg er fuldstændig uenig i med spørgeren i, at der skal kræves fripladser i kommunerne, fordi mennesker, som i dag bidrager og betaler skat, og som virksomhederne har investeret i, idet de nu overgår til en erhvervsordning, ikke bliver hældt ud af landet, så virksomhederne mangler dem. Det hænger da slet ikke sammen.

Så er det fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Vi har jo tidligere lavet mange gode aftaler for at skabe mere vækst og beskæftigelse i Danmark. Vi har lavet en erhvervsskattepakke, vi har lavet reformer for at sikre et bedre arbejdsudbud. Men der synes jeg måske nok, at den her finanslov trækker lidt i den gale retning med en negativ beskæftigelsesfrekvens, med et mindre incitament til at tage et arbejde, med dårligere vilkår for virksomhederne. Hvordan vil De Radikale fremadrettet sikre, at det fortsat kan svare sig at have virksomhed i Danmark eller fortsat kan svare sig at tage et arbejde, når man er med til lægge stemmer til en finanslov, som gør det stik modsatte?

Ordføreren.

Jeg er helt uenig i, at den gør det stik modsatte. Vi afskaffer uddannelsesloftet og investerer i uddannelse – begge dele er efterspurgt af virksomhederne og erhvervslivet. Der er en stærk efterspørgsel, bl.a. fra Dansk Industri, efter, at vi kommer af med det her uddannelsesloft, som jeg nu kan forstå Venstre ikke engang vil være med til at afskaffe. Så det er absolut erhvervslivsvenligt. Og så har vi taget de her initiativer, som jeg næsten er træt af at høre mig selv gentage; beklager, men nu gør jeg det, for det er jo en lang række initiativer, der netop skal sikre, at der kan komme arbejdskraft til Danmark, bl.a. udenlandsk arbejdskraft – faglært udenlandsk arbejdskraft – noget, som spørgerens parti arbejdede hårdt for, men ikke kom igennem med i sidste periode. Det er da til gavn for dansk erhvervsliv.

Fru Louise Schack Elholm.

Jamen jeg er da bestemt begejstret, hvis man kan få noget kvalificeret arbejdskraft til Danmark, så det er slet ikke det, jeg forklejner. Det, jeg bare er bekymret for, er, at f.eks. nogle af de afgifter, som vi fjernede som følge af vores erhvervs- og iværksætterpakke, genindfører De Radikale nu med det her finanslovsforslag. Der lægger man stemmer til at genindføre afgifter, som vi aftalte at fjerne i fællesskab netop for at sikre nogle bedre konkurrencevilkår for danske virksomheder og at vi ikke havde nogen afgifter, som var så dyre og bureaukratiske at have, og som ikke gav særlig meget provenu, og som heller ikke rigtig havde en adfærdsvirkning. Derfor undrer det mig bare, at man slet ikke har den del med, som jeg tidligere har oplevet at De Radikale faktisk brændte meget for. Jeg synes bare, det helt mangler i den her finanslov, og det er det, jeg ikke kan forstå, og det er det, jeg spørger ordføreren til.

Ordføreren.

Jamen vi har aldrig nogen sinde brændt for at nedsætte pvc-afgiften eller nedsætte miljøafgifter, men i en samlet erhvervsaftale, hvor vi bl.a. lavede aftale om aktiesparekonto og andre gode ting, var vi rigtig glade for den del. Men vi står helt på mål for at sætte afgifter op på ting, vi mener er skadelige, og som vi gerne vil have mindre af, for så til gengæld at kunne sænke dem og tage initiativer i forhold til det, vi gerne vil have mere af, f.eks. udenlandsk arbejdskraft. Det er den generelle balance, vi ønsker at finde. Vi har det i øvrigt også rigtig godt med at afskaffe Foghs skattestop på bl.a. Roundup og andre ting.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. Det var meget klar tale fra den radikale ordfører. Jeg tror, jeg fik det skrevet helt rigtigt ned, så jeg prøver at citere: Vi slår hul på paradigmeskiftet med finansloven. Citat slut. Det virker på ordføreren, som om jeg ikke har ramt det helt forkert. Det er jo klar tale. Så skal jeg bare høre, hvad den radikale ordfører så mener sandhedsværdien er fra landets statsminister eller landets udlændinge- og integrationsminister, når de siger, at regeringen fuldstændig står vagt om den faste udlændingepolitik.

Ordføreren.

Jeg mener, man er god til at tolke ting på mange måder hos både Socialdemokraterne og Venstre. For os er det vigtigste resultatet og ikke polemikken. Jeg er faktisk helt og aldeles uoptaget af den, så den må ordføreren tage med Socialdemokraterne. Det, jeg er optaget af, er, at virksomhederne nu kan beholde medarbejdere, som de har investeret i, som de er glade for, som de ikke vil have bliver hældt ud af landet, når nu de har brugt penge på at investere i dem – mennesker, de ikke kan erstatte, fordi de har svært ved at finde andre. Det er helt almindelig sund fornuft, som er blevet jublet igennem af virksomhederne derude, og jeg synes helt ærligt, at ordføreren og hans parti skulle vende tilbage til deres rødder og støtte det initiativ.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det er ikke for at være polemisk. Jeg synes bare, det er ret væsentligt, at der er en fælles forståelse af den politik, der bliver ført. Jeg forstår, at Det Radikale Venstre er glade for de udlændingelempelser, der er lavet, og det er helt fair, helt legitimt, det er jo politik, og jeg gratulerer De Radikale, når De Radikale får deres mærkesager igennem, for det er det, vi alle sammen kæmper for herinde. Men så må det også bare kobles op på, hvad det så er, konsekvensen af det er. Så spørger jeg på en lidt anderledes måde: Mener Det Radikale Venstre, at regeringens udlændingepolitik står uantastet med den her finanslov, eller er den blevet lempet?

Ordføreren.

Jeg vil simpelt hen ikke købe »stramning« og »lempelse«. Det døde, da vi kom væk fra 00'erne, og nu må I også komme videre i Venstre. Helt ærligt, folk derude i virkeligheden er simpelt hen ikke optaget af, om noget bliver kaldt det ene eller det andet, de er optaget af, hvad effekten af det er, præcis som ordføreren sagde. Og effekten er, at virksomheder kan beholde mennesker, de har investeret i, og som de ikke kan erstatte.

Så er det fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Tak. Vi får nu flere fremmede i Danmark, desværre, efter den nye finanslovsaftale, for migranter og familiesammenførte kan nu blive, hvis de har arbejde, og af samme årsag vil der sandsynligvis komme flere migranter til landet, herunder naturligvis også fra muslimske lande. I sidste uge havde vi en række anholdelser i forbindelse med planer om et islamistisk terrorangreb, som politiet formulerede det. Er man i Det Radikale Venstre ikke enig med mig i, at religion er en væsentlig faktor i et planlagt islamistisk terrorangreb, og mener man i Det Radikale Venstre dermed ikke også, at forøget islamisk tilstedeværelse i Danmark forårsaget af den nye finanslov også vil øge risikoen for fremtidige islamistiske terrorangreb i Danmark?

Ordføreren.

Jeg mener, at ekstremisme af enhver art er en kæmpe fare for os her i Danmark, og ekstremisme finder ofte sine tolkningsrødder i noget religiøst af enhver art – af enhver art. Det kan vi historisk se at det har gjort.

Fru Marie Krarup.

Tak for svaret, som ikke var et svar. Der er ikke nogen sammenhæng mellem islamistisk terror og islam, kan jeg forstå. Det undrer mig. Men det undrer mig ikke, at ordføreren lukker øjnene for det, for man må jo bare erkende, at ordførerens parti har været med til at sørge for, at vi har en meget stor muslimsk minoritet i Danmark, en alt for stor, som nu vil vokse på grund af den nye finanslovsaftale, hvor man ønsker at lade de globale markedskræfter bestemme, hvem der skal være i hvilke lande, i stedet for at påtage sig et nationalt ansvar for at forsvare den danske befolkning imod de farer, der truer, og som nu vil blive større, i forbindelse med at vi altså vil få en forøget muslimsk minoritet, som eventuelt kan planlægge nye islamistiske terrorangreb.

Ordføreren.

For det første sagde jeg da netop, at ekstremisme nogle gange har sine rødder i religion, men i forskellige religioner, enhver slags. Og jo, islamistisk terror har rødder i islamistisk islam, men det er jo en tolkning af en religion.

Til det andet vil jeg sige, at det da er helt vildt, at ordføreren her uden at blinke kobler en finanslov, der sikrer, at virksomheder kan beholde medarbejdere, de har investeret i, og som betaler skat til vores skattekasse hver eneste måned og bidrager i det her land og kun kan blive her, hvis de bidrager, til islamistisk terror. Det er helt vildt.

Tak. Den sidste, der vil stille et spørgsmål, er hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance. Og der er faktisk plads til en mere. Værsgo.

Tak for det. Man må sige, at kreativiteten hos os borgerlige er rigtig stor, for også jeg vil tage fat i spørgsmålet om vækst og velstand og reformer, der kan gøre Danmark rigere, for det, som det private erhvervsliv skriger på, er jo arbejdsudbudsreformer, som gør, at der er flere hænder, der stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet, og flere, der gerne vil arbejde en time ekstra eller to.

Med al respekt for De Radikales resultater er det jo ikke sådan, at der er flere, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, bare fordi universiteterne har lidt flere penge på deres budget, og det faktum, at man har nogle nye minimumsnormeringer, der næste år gør, at pædagogerne i gennemsnit har 2 minutter ekstra pr. barn, gør jo heller ikke, at der er flere, der så vil arbejde længere på grund af de 2 minutter. Det, der batter noget, er bl.a. det, som I har fået ind omkring udenlandsk arbejdskraft, men vi er jo stadig væk i småtingsafdelingen, og jeg vil egentlig bare høre, hvad Radikale Venstre har af ambitioner i den her valgperiode i forhold til reformer, der øger arbejdsudbuddet. Vil man kigge på – hvad ved jeg? – et stop for tilgangen til efterløn eller en dagpengereform eller lavere marginalskat? Har man nogen ambitioner, der vil øge arbejdsudbuddet?

Ordføreren.

Tak for det og også for kreativiteten. Det er skam helt fair. Det er vigtigt. Der er faktisk et par andre initiativer i finansloven, som måske ikke har fået så meget opmærksomhed. Der er et mindre, erkender jeg, initiativ, der hedder udvidelse af integrationsgrunduddannelsen, som omfatter den gruppe – den er ikke så stor, men det er der – af f.eks. indvandrerkvinder, som har været længe i Danmark uden at komme i beskæftigelse, fordi de mangler helt grundlæggende kompetencer: sprog, folkeskolens afgangsprøve, eller hvad der svarer til den. Så det håber jeg også ordførerens parti, som jo også har støttet den ordning, vil være med til at fremme, fordi vi er nødt til sådan at komme ud i alle de afkroge.

Vi i Radikale Venstre er ikke i det spor, hvor vi tænker, at nu skal der en ny dagpengereform til – nej – eller at nu skal ydelserne sænkes yderligere. Tværtimod er vi optaget af, at vi får færre fattige børnefamilier i Danmark. Men en lang række andre ting, f.eks. at sænke skatten, som det fremgår af vores eget finanslovsforslag, vil vi gerne være med til at se på.

Hr. Vanopslagh, værsgo.