Det næste punkt på dagsordenen er:

39) Forespørgsel nr. F 62:

Forespørgsel til beskæftigelsesministeren:

Mener ministeren, at forældre skal have mulighed for at få sygedagpenge, når de er nødt til at holde deres børn hjemme, som Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår, eller hvordan vil ministeren sikre, at forældre har ret og råd til at passe deres syge børn, indtil de er raske og har været symptomfrie i 48 timer, som Sundhedsstyrelsen foreskriver det, før børn må afleveres i skole og dagtilbud under coronakrisen, når barnets sygedage i overenskomsterne kun svarer til den symptomfrie periode?

Af Ina Strøjer-Schmidt (SF) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

(Anmeldelse 06.05.2020. Fremme 12.05.2020).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 25. juni 2020.

Først er der begrundelse fra ordføreren for forespørgerne, fru Ina Strøjer-Schmidt fra SF. Værsgo.

Jeg har indkaldt til den her forespørgsel, fordi Sundhedsstyrelsen siden april har pålagt forældre, at de skal holde deres børn hjemme, efter de har været syge, i en symptomfri periode på yderligere 2 dage. Den symptomfri periode på 48 timer er selvfølgelig ikke problematisk i sig selv, for bag den ligger sundhedsfaglige vurderinger. Problematikken ligger i de udfordringer, reglerne har skabt for forældrene i forhold til pasning af deres børn. Denne forespørgsel handler ikke om barnets sygedage, som reguleres i overenskomsterne, men om de 48 timer, som staten via Sundhedsstyrelsen og ikke via overenskomsterne har pålagt forældrene at holde deres barn hjemme efter sygdom. Det må være sådan, at hvis staten udstikker regler, skal staten samtidig muliggøre, at der kan leves op til reglerne, og det har man ikke sikret i den her situation.

Selv om denne forespørgsel ikke drejer sig om barnets sygedage, nævner jeg dem alligevel, blot for at tydeliggøre problematikken med de 48 timer, hvor barnet skal være symptomfrit. I Danmark har man typisk kun to barnets sygedage via overenskomsterne. I Norge derimod har man ret til 10 barnets sygedage, hvilket er sat op til 20 barnets sygedage i coronatiderne, og i Sverige har man endda mulighed for at afholde 60 barnets sygedage pr. forælder. Som de fleste nok ved, er børn ofte syge mere end 2 dage, og derfor vurderes de få barnets sygedage i Danmark ifølge en bred undersøgelse blandt forskellige faggrupper at være den største udfordring i forhold til at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen.

Når det i forvejen er udfordrende for forældre at få mulighed for at passe barnet bare i den periode, barnet er sygt, er det klart, at situationen bliver endnu mere vanskelig, når perioden med barn hjemme forlænges med yderligere 2 dage. Situationen forværres desuden ved, at Sundhedsstyrelsen fraråder, at andre end forældrene passer barnet, herunder bedsteforældre, som i nogle fælde ellers ville kunne træde til.

Muligheden for barnets sygedage er en længere og en anden diskussion. Målet med denne forespørgsel er en diskussion af og en fremadrettet plan for udfordringerne, som den 48 timer symptomfri periode skaber for forældrene.

Tak for begrundelsen for forespørgslen. Og derefter er det beskæftigelsesministeren for en besvarelse. Værsgo.

Tak for det. Og også tak for at indkalde til den her forespørgselsdebat. Forespørgselsdebatten i dag handler om de forældre, som skal passe deres syge børn i forbindelse med covid-19. SF ønsker svar på, hvorvidt forældre skal have mulighed for at få sygedagpenge, når de er nødt til at holde deres børn hjemme, eller hvordan jeg vil sikre, at forældrene har ret og råd til at passe deres syge børn, indtil de er raske og har været symptomfrie i 48 timer, som Sundhedsstyrelsen foreskriver det.

Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at regeringen arbejder på højtryk for, at coronaudbruddet skader vores samfund så lidt som overhovedet tænkeligt muligt. Det gælder både i forhold til at begrænse de direkte negative virkninger af smittespredningen og den økonomiske usikkerhed, som den delvise nedlukning af Danmark har ført med sig.

Sammen med Folketingets partier står vi bag hjælpepakker for et trecifret milliardbeløb. Bl.a. med lønkompensationsordningen har vi holdt hånden under mere end 200.000 arbejdspladser, mens den aktuelle sundhedskrise har stået på.

For at skabe tryghed om de sygemeldte har vi bl.a. givet arbejdsgivere ret til refusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der er fraværende som følge af smitte med covid-19. Med opbakning fra samtlige Folketingets partier har vi også vedtaget et lovforslag den 20. maj, som sikrer forsørgelse til lønmodtagere i øget risiko ved smitte med covid-19, så de ikke skal sætte deres helbred på spil ved at gå på arbejde. Det glæder mig meget, at pårørende også blev en del af ordningen, så de ikke skal være bekymrede for at tage smitte med hjem til deres nære. Det gælder også for pårørende til børn, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som derfor bør skærmes for potentiel smitte, ved at den ene forælder holder barnet hjemme.

Udbredelsen af covid-19 er jo allerede mindre end for bare et par måneder siden. Det er i dag ikke særlig sandsynligt, at man overhovedet bliver smittet, men netop fordi smitte kan være potentielt livsfarlig for denne gruppe, er jeg utrolig glad for, at vi sammen har fundet en løsning for dem. Når det er sagt, har jeg selvfølgelig stor forståelse for, at der for forældre kan opstå den situation, at de har opbrugt deres sygedage med barnet.

Men i Danmark har vi med den danske model en lang tradition for, at løn- og arbejdsvilkår forhandles og fastsættes af arbejdsmarkedets parter, og det gælder også retten til fravær under børns sygdom. Mange kollektive overenskomster har desuden typisk andre fraværsrettigheder med eller uden løn. Det kan f.eks. være omsorgsdage for mindre børn, anden tjenestefrihed uden løn eller anden form for fleksibilitet.

Derudover vil mange forældre til syge børn lokalt på deres arbejdspladser efter aftale med arbejdsgiveren kunne gøre brug af flekstid, hjemmearbejde, afspadsering, ferie og fravær uden løn. Endelig findes der allerede i dag ordninger, hvor forældre i særlige tilfælde kan modtage en ydelse til pasning af syge børn. F.eks. kan forældre efter barselsorloven modtage dagpenge ved pasning af et alvorligt sygt barn.

Regeringen har ikke aktuelle planer om at indføre en lovreguleret ret til fravær med ydelse i forbindelse med børns sygdom. Men når det er sagt, overvejer vi hele tiden behovet for tiltag, der kan afbøde konsekvenserne af coronapandemien. Og derfor er jeg naturligvis åben for at drøfte emnet nærmere ved at invitere Folketingets partier til et møde, som jeg vil indkalde til på den anden side af sommerferien. Tak for ordet.

Tak til beskæftigelsesministeren for besvarelsen. Nu er det sådan, at der er adgang til én kort bemærkning fra ordførerne, men der er ingen indtegnet, så jeg skal lige spørge ordførererne, om der er nogen, der ønsker den ene korte bemærkning.

Det er der ikke. Så vil jeg gerne sige tak til beskæftigelsesministeren. Så går vi over til forhandlingen efter de almindelige regler for korte bemærkninger. Først er det ordføreren for forespørgerne, fru Ina Strøjer-Schmidt fra SF.

Jeg har jo redegjort for problematikken i min tidligere tale, så jeg vil faktisk bare gerne gøre det kort og takke Folketingets partier på tværs af partiblokkene for at samarbejde om et forslag til vedtagelse. Jeg er især glad for, at alle partier har ønsket en drøftelse af problematikken med beskæftigelsesministeren, og at vi er blevet enige om at mødes med ministeren efter sommerferien.

Er der et forslag til vedtagelse, der skal læses højt? (Ina Strøjer-Schmidt (SF): Jeg har besluttet, at Socialdemokratiets ordfører får lov til at læse det op). Det er super fint. Tak skal ordføreren have.

Så vil vi gerne sige velkommen til Socialdemokratiets ordfører, hr. Kasper Sand Kjær, og han kan så læse forslaget til vedtagelse op.

Tak for ordet, og tak til SF for at rejse debatten om, hvorvidt de forældre, som på grund af de skærpede regler for børn i daginstitutioner i den helt særlige tid, vi står i, er nødt til at holde dem hjemme i 48 timer, hvor de er symptomfri, skal have adgang til sygedagpenge. De sidste par måneders arbejde både i regeringen og her i Folketinget har jo netop handlet om at afbøde konsekvenserne for alle af den globale pandemi, som har haft så store konsekvenser for alle her i Danmark og i resten af verden. Særlig lønmodtagernes vilkår har jo ligget både regeringen og Folketingets partier meget på sinde, først og fremmest i forhold til, hvordan vi kunne og fortsat kan holde flest muligt i arbejde. Derfor har vi brugt et anseligt milliardbeløb i fællesskab på lønkompensationsordninger, hjælpepakker m.m.

Det har naturligvis også krævet fleksibilitet af både arbejdsgivere og arbejdstagere at kunne beholde flest muligt i arbejde. Derfor synes jeg egentlig også, der er stor grund til at rose arbejdsmarkedets parter for netop deres fleksibilitet og ikke mindst deres samfundssind i den her tid. Både af organisationerne, men bestemt også lokalt på arbejdspladserne er der fundet hurtige løsninger i de svære situationer, og det er jo som udgangspunkt også lige præcis her, at den mulige konkrete udfordring i forhold til forældrene til de børn, der ikke kan komme i institution på grund af sygdom, skal findes, sådan som det også er i dag, for i Danmark lader vi det jo være op til arbejdsmarkedets parter at lave aftaler om store dele af vores arbejdsmarked.

Det er en god model, som vi er mange herinde, der hylder. Det sikrer medbestemmelse og fleksibilitet, og det sikrer danske lønmodtagere god løn og gode arbejdsvilkår. Så den skal vi holde fast i. Hver gang vi politisk går ind og regulerer vores arbejdsmarked, svækker vi samtidig parternes mulighed for at aftale sig frem til ordentlige vilkår. Derfor skal vi altid være påpasselige med at lovgive.

Men på den anden side står vi jo naturligvis i en helt ekstraordinær situation, og derfor er jeg også rigtig glad for, at regeringen vil indkalde Folketingets partier til en drøftelse af, hvorvidt vi står med en særlig udfordring skabt af coronavirussen.

Hermed skal jeg så på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Uffe Elbæk (UFG) læse et forslag til vedtagelse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget har gjort meget for at begrænse skaderne af coronaudbruddet med diverse hjælpepakker, herunder sikret forsørgelse for personer i øget risiko ved smitte med covid-19 og deres pårørende. Folketinget har stor forståelse for forældrenes situation, men det er i den danske model arbejdsmarkedets parter, der fastsætter løn og arbejdsvilkår. Folketinget har noteret, at kollektive overenskomster ofte har fraværsrettigheder, og at mange forældre lokalt på deres arbejdspladser vil kunne gøre brug af flekstid, hjemmearbejde, afspadsering, ferie og lign. Folketinget har desuden noteret, at forældre allerede i dag i særlige tilfælde kan blive hjemme med ydelse for at passe deres syge barn. Folketinget noterer sig, at regeringen vil indkalde Folketingets partier inden udløbet af september 2020 til en drøftelse af, hvorvidt der kan være konkrete udfordringer for nogle forældre, ved at de skal holde deres barn hjemme i en periode på 48 timer efter endt sygdomsforløb, som Sundhedsstyrelsen foreskriver.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 99).

Må jeg få teksten til forslaget til vedtagelse? Tak for det.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører, vi skal sige velkommen til, er fru Anne Honoré Østergaard fra Venstre.

SF har jo rejst et spørgsmål om, hvorvidt forældre skal have mulighed for at få sygedagpenge, når deres børn bliver syge. Jeg må forstå af teksten, at det drejer sig om børn, som Sundhedsstyrelsen foreskriver skal være hjemme i en periode på 48 timer efter endt sygdomsforløb. Det er altså et spørgsmål om fravær til pasning af børn, som Sundhedsstyrelsen foreskriver skal være hjemme i en periode på 48 timer, efter de er symptomfrie.

I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, som fastsætter løn- og arbejdsvilkår. Som udgangspunkt er det altså et emne for arbejdsmarkedets parter. I Danmark har vi med den danske model en lang tradition for, at løn- og arbejdsvilkår forhandles og fastsættes af arbejdsmarkedets parter. Mange kollektive overenskomster har ofte fraværsrettigheder med eller uden løn. Det kan f.eks. være omsorgsdage for mindre børn, anden tjenestefrihed uden løn eller anden form for fleksibilitet. Hvis der i forbindelse med sygdom opstår udfordringer med børnepasning, er det ligesom under normale omstændigheder ens eget ansvar at løse pasningsudfordringerne. Det er min oplevelse, at man i virksomhederne udviser stor forståelse og i langt de fleste tilfælde finder lokale løsninger på det, hvis en situation opstår. Mange forældre vil lokalt på deres arbejdsplads, efter aftale med arbejdsgiveren, kunne gøre brug af flekstid, hjemmearbejde, afspadsering osv. I disse coronatider har vi set, at det har kunnet lade sig gøre.

Når det er sagt, har jeg selvfølgelig stor forståelse for, at der er forældre, der kan stå i den situation, at de har opbrugt deres sygedage med barnet. Vi vil naturligvis lytte til den bekymring, der er, og vi afviser selvfølgelig ikke på forhånd gode ideer til at hjælpe forældre, der må blive hjemme, fordi deres børn er særligt udsatte i denne tid. Derfor vil Venstre gerne arbejde videre med den problemstilling, og vi er glade for det forslag til vedtagelse, som vi er med i, og som allerede er blevet læst op. Og vi er selvfølgelig glade for at have fået rejst den her vigtige debat.

Med de ord vil jeg takke for ordet, og samtidig skal jeg hilse fra vores dejlige konservative venner og sige, at de også støtter forslaget til vedtagelse.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at sige tak til fru Ina Strøjer-Schmidt fra SF for at have stillet den her forespørgsel. Det er faktisk en vigtig forespørgsel. Den betyder meget for forældrene. Derfor er det også kedeligt at se, at der er så mange partier, der er fraværende i salen i dag. Det er lidt trist, at de ikke prioriterer en så vigtig forespørgsel. For det, der står tilbage, er de problemer, som mange forældre har, når de ikke har de muligheder, der bliver remset op, om, at så kan man tage flekstid, så kan man arbejde hjemmefra, så kan man tage nogle feriedage, man kan tage afspadsering osv., men ser man på problemet, vil man se, at der faktisk er rigtig mange af lønmodtagerne, der ikke har de muligheder. Det er så let at sige, at man bare kan tage et eller andet. Det er også let at sige, at arbejdsmarkedets parter skal finde ud af det. Der er faktisk mange lønmodtagere, der ikke har de samme muligheder.

Det er ikke alle, der er omfattet af overenskomster, hvor man har barnets første og anden sygedag og kan tage fri til det. Det er ikke dem alle sammen. Selvfølgelig kan man så sige, at de bare kan melde sig ind i den a-kasse, men det har de ikke gjort. Sådan er verden ikke indrettet. Man har et frit valg. Og derfor er det lidt sørgeligt at se på, at man tager så lemfældigt på det, som jeg synes man gør i det forslag til vedtagelse, man har fremsat. Dansk Folkeparti møder også gerne op til en kop kaffe ovre ved ministeren og hører på, hvad ministeren har at sige i den her forbindelse, men der er jo ikke noget bindende i det.

Jeg har fuld respekt for, at arbejdsmarkedets parter skal aftale det på arbejdsmarkedet, og det respekterer vi også, og det synes vi også at de langt hen ad vejen gør rigtig godt. Men der er et udestående med forældre, der har børn. Man siger også: Jamen så kan bedsteforældrene tage sig af dem. Ja, det er måske meget godt, men det er ikke altid, bedsteforældrene er lige i nærheden. Jeg har selv børnebørn, der er lidt langt væk, og derfor tager man ikke lige hen og henter dem i børnehaven for at være ved dem, fordi de er syge, hvis man skal køre 200 eller 300 km. Så det er ikke alle sammen, der kan udnytte de muligheder, man har.

Derfor gør det det endnu sværere, når Sundhedsstyrelsen i den her situation med covid-19 foreskriver, at man skal være hjemme – børnene skal være hjemme i 48 timer – inden de må komme af sted igen. Og i den situation siger man godt nok, at det ikke er et lovkrav, det er ikke noget, de skal, men jeg kan da også garantere for, at skoler og børnehaver siger: Jamen børnene skal være hjemme i de 48 timer, de må ikke komme tilbage før. Og hvem er det så, der står med håret i postkassen? Det er faktisk de forældre, som fru Ina Strøjer-Schmidt tænker på her. De står med håret i postkassen og spørger: Hvordan skal vi få vores børn passet? Jamen svaret er så: Jamen så kan du jo tage fri. Men det er også sin sag at sige til arbejdsgiveren: Jeg er nødt til at blive hjemme, jeg kan ikke komme på arbejde, jeg har ingen dage at tage af eller nogen ting; så er det selv at betale, og det koster forældrene ret så meget. Men lige nøjagtigt det problem, som Sundhedsstyrelsen har skabt, er jo ikke noget, arbejdsmarkedets parter skal tage sig af, fordi det er ikke dem, der har skabt problemet i den forbindelse. Det er staten, det er Sundhedsstyrelsen, der har skabt et problem ved at sige, at de foreskriver, at børnene skal være hjemme i 48 timer, før de kan komme tilbage i skole eller i børnehave eller i vuggestue.

Jeg håber virkelig, at det er sådan, at det her snart er overstået, fordi det kan blive et stort problem for mange forældre, og det er allerede i dag et stort problem. De ved ikke, hvordan de skal få passet børnene, hvis ikke de lige har noget hjælp. Så derfor er det jo nødvendigt at få set på det, og det er også derfor, det er godt at få en debat om det her, men det er som sagt bare sørgeligt, at der ikke er flere partier. Men det er ikke SF's og fru Ina Strøjer-Schmidts skyld, at der ikke er flere partier. Partierne må så gøre op med sig selv, hvordan de prioriterer deres dagligdag, og hvad de synes der er vigtigt. Men jeg har et forslag til vedtagelse.

På vegne af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige skal jeg herved fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at det krav, der er kommet, om, at forældre skal holde deres barn hjemme i en symptomfri periode på 48 timer efter endt sygdomsforløb, som Sundhedsstyrelsen foreskriver, skaber pasningsproblemer for forældrene.

Folketinget pålægger regeringen at indkalde Folketingets partier inden den 1. september 2020 for at drøfte, om der kan findes en mulig løsning på problemet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 100).

Som jeg sagde før, møder vi i Dansk Folkeparti også gerne op på baggrund af det forslag til vedtagelse, der blev fremsat før, som jo vil blive vedtaget, fordi det har et stort flertal. Men Dansk Folkeparti deltager gerne i et møde om, om der er noget, der kan løses i den forbindelse. Jeg er bare bange for, at det kun bliver et kaffemøde og ikke andet; men jeg håber, at der kan komme noget konstruktivt ud af det. Det må tiden så vise, men får vi en invitation, møder Dansk Folkeparti selvfølgelig op.

Tak for ordførertalen, og også tak for teksten til forslaget til vedtagelse.

Så er det fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten, der har ordet.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi har et problem, og jeg er fuldstændig overbevist om, at nogen har nogle problemer i forbindelse med at få passet deres syge børn og med at få passet deres børn, efter de er blevet raske, og det er jo det, der er situationen her.

Vi har lavet meget hastelovgivning i den senere tid, og noget af det på basis af trepartsaftaler, men vi må jo også indrømme, at ikke alt sammen har været dækkende. Der har været huller i systemet, for de problemer, som folk i praksis har, har ikke kunnet løses umiddelbart, f.eks. gik der to måneder, før vi fik lavet en slags løsning for risikogruppen og deres pårørende, herunder er der jo også de situationer, hvor det måske er et barn, der er syg. Og der vil jeg gøre opmærksom på, at der er rigtig mange overenskomster, hvor man har ret til barns første sygedag. Det er klart, at der også er overenskomster, hvor man har ret til første og anden sygedag. Der er også mange overenskomster, hvor begrebet fleksibilitet er et fremmedord, og hvor en fritvalgskonto er noget, man kun har hørt om.

Det er altså ikke alle, der har de muligheder for at være fleksibel i forhold til deres arbejdsplads i forhold til at løse det problem, der er opstået, i forbindelse med at man ministerielt har fastsat en sikkerhedsgrænse på to dage, hvilket er forståeligt, for, hvornår man må sende sit barn i skole eller på institution. Det er en forståelig beslutning i lyset af de sygdomstegn, vi har set her i coronatiden, men ikke desto mindre flytter det jo bare problemet til forældrene, og derfor er det også vigtigt, at vi får den afklaring af problemet, den afdækning af, hvor mange det drejer sig om, hvordan vi kan hjælpe dem, og at vi får det så hurtigt som overhovedet muligt.

Derfor har jeg fuld sympati for det forslag, der blev stillet af den forrige ordfører, fordi det var en lille smule klarere i spyttet i forhold til at løse de problemer. Men vi har det sådan, at det er bedre, at vi får vedtaget, at der faktisk bliver indkaldt til et møde, og derfor har vi været med til at sikre, at det kommer til at ske, og det synes jeg er en vigtig situation, og jeg tror, at alle parter skal være rustet til at tage sig af problemet i det omfang, vi kan få det beskrevet. Det håber vi så ministeriet vil være medvirkende til.

Tak til fru Jette Gottlieb. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Mange tak for alle indlæggene i den her debat, tak for en god debat med mange interessante input. Som jeg indledte med at sige, er det i Danmark arbejdsmarkedets parter, som aftaler vilkår for fravær ved et barns sygdom. Regeringen er selvfølgelig åben over for gode ideer til at hjælpe forældre, der måtte blive hjemme, fordi deres børn i den helt ekstraordinære tid må holdes hjemme som følge af covid-19. Det er også derfor, jeg er indstillet på at drøfte emnet nærmere med Folketingets partier på et møde på den anden side af sommerferien. Og det gælder alle Folketingets partier – for lige at samle op på hr. Bent Bøgsteds indlæg. Som hr. Bent Bøgsted ved fra et af vores nationalklenodier, nemlig Matador, løses alle store problemer til at begynde med med en kop kaffe.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg håber at det står klart for alle, at det er vigtigt for mig, at man ikke føler sig presset til at gå på arbejde eller sige sit job op i den her svære tid. Derfor er jeg også stolt over, at vi i fællesskab fik fundet en rigtig god løsning for vores mest sårbare familier på arbejdsmarkedet, så de ikke skal føle sig presset til at gå på arbejde og risikere at blive alvorligt syge eller sige deres job op i den her svære situation, vi stadig væk er i. På samme måde skal deres nærmeste pårørende heller ikke være utrygge ved at bringe smitte med hjem efter at have været på arbejde.

Det glæder mig, når vi gang på gang viser, at vi kan stå sammen i de her svære situationer og er i stand til at handle på de konkrete udfordringer, der er. Jeg ser frem til at drøfte den her problemstilling videre med samtlige Folketingets partier. Tak for ordet.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 25. juni 2020.

Så er vi i den situation, at de sidste par punkter på dagsordenen er gået meget hurtigt, så vi holder lige en kort pause.

Mødet er udsat. (Kl. 17:23).