Tak for det, formand. Jeg vil starte med at sige tak til fru Ina Strøjer-Schmidt fra SF for at have stillet den her forespørgsel. Det er faktisk en vigtig forespørgsel. Den betyder meget for forældrene. Derfor er det også kedeligt at se, at der er så mange partier, der er fraværende i salen i dag. Det er lidt trist, at de ikke prioriterer en så vigtig forespørgsel. For det, der står tilbage, er de problemer, som mange forældre har, når de ikke har de muligheder, der bliver remset op, om, at så kan man tage flekstid, så kan man arbejde hjemmefra, så kan man tage nogle feriedage, man kan tage afspadsering osv., men ser man på problemet, vil man se, at der faktisk er rigtig mange af lønmodtagerne, der ikke har de muligheder. Det er så let at sige, at man bare kan tage et eller andet. Det er også let at sige, at arbejdsmarkedets parter skal finde ud af det. Der er faktisk mange lønmodtagere, der ikke har de samme muligheder.
Det er ikke alle, der er omfattet af overenskomster, hvor man har barnets første og anden sygedag og kan tage fri til det. Det er ikke dem alle sammen. Selvfølgelig kan man så sige, at de bare kan melde sig ind i den a-kasse, men det har de ikke gjort. Sådan er verden ikke indrettet. Man har et frit valg. Og derfor er det lidt sørgeligt at se på, at man tager så lemfældigt på det, som jeg synes man gør i det forslag til vedtagelse, man har fremsat. Dansk Folkeparti møder også gerne op til en kop kaffe ovre ved ministeren og hører på, hvad ministeren har at sige i den her forbindelse, men der er jo ikke noget bindende i det.
Jeg har fuld respekt for, at arbejdsmarkedets parter skal aftale det på arbejdsmarkedet, og det respekterer vi også, og det synes vi også at de langt hen ad vejen gør rigtig godt. Men der er et udestående med forældre, der har børn. Man siger også: Jamen så kan bedsteforældrene tage sig af dem. Ja, det er måske meget godt, men det er ikke altid, bedsteforældrene er lige i nærheden. Jeg har selv børnebørn, der er lidt langt væk, og derfor tager man ikke lige hen og henter dem i børnehaven for at være ved dem, fordi de er syge, hvis man skal køre 200 eller 300 km. Så det er ikke alle sammen, der kan udnytte de muligheder, man har.
Derfor gør det det endnu sværere, når Sundhedsstyrelsen i den her situation med covid-19 foreskriver, at man skal være hjemme – børnene skal være hjemme i 48 timer – inden de må komme af sted igen. Og i den situation siger man godt nok, at det ikke er et lovkrav, det er ikke noget, de skal, men jeg kan da også garantere for, at skoler og børnehaver siger: Jamen børnene skal være hjemme i de 48 timer, de må ikke komme tilbage før. Og hvem er det så, der står med håret i postkassen? Det er faktisk de forældre, som fru Ina Strøjer-Schmidt tænker på her. De står med håret i postkassen og spørger: Hvordan skal vi få vores børn passet? Jamen svaret er så: Jamen så kan du jo tage fri. Men det er også sin sag at sige til arbejdsgiveren: Jeg er nødt til at blive hjemme, jeg kan ikke komme på arbejde, jeg har ingen dage at tage af eller nogen ting; så er det selv at betale, og det koster forældrene ret så meget. Men lige nøjagtigt det problem, som Sundhedsstyrelsen har skabt, er jo ikke noget, arbejdsmarkedets parter skal tage sig af, fordi det er ikke dem, der har skabt problemet i den forbindelse. Det er staten, det er Sundhedsstyrelsen, der har skabt et problem ved at sige, at de foreskriver, at børnene skal være hjemme i 48 timer, før de kan komme tilbage i skole eller i børnehave eller i vuggestue.
Jeg håber virkelig, at det er sådan, at det her snart er overstået, fordi det kan blive et stort problem for mange forældre, og det er allerede i dag et stort problem. De ved ikke, hvordan de skal få passet børnene, hvis ikke de lige har noget hjælp. Så derfor er det jo nødvendigt at få set på det, og det er også derfor, det er godt at få en debat om det her, men det er som sagt bare sørgeligt, at der ikke er flere partier. Men det er ikke SF's og fru Ina Strøjer-Schmidts skyld, at der ikke er flere partier. Partierne må så gøre op med sig selv, hvordan de prioriterer deres dagligdag, og hvad de synes der er vigtigt. Men jeg har et forslag til vedtagelse.
På vegne af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige skal jeg herved fremsætte følgende:
Forslag til vedtagelse
»Folketinget konstaterer, at det krav, der er kommet, om, at forældre skal holde deres barn hjemme i en symptomfri periode på 48 timer efter endt sygdomsforløb, som Sundhedsstyrelsen foreskriver, skaber pasningsproblemer for forældrene.
Folketinget pålægger regeringen at indkalde Folketingets partier inden den 1. september 2020 for at drøfte, om der kan findes en mulig løsning på problemet.«
(Forslag til vedtagelse nr. V 100).
Som jeg sagde før, møder vi i Dansk Folkeparti også gerne op på baggrund af det forslag til vedtagelse, der blev fremsat før, som jo vil blive vedtaget, fordi det har et stort flertal. Men Dansk Folkeparti deltager gerne i et møde om, om der er noget, der kan løses i den forbindelse. Jeg er bare bange for, at det kun bliver et kaffemøde og ikke andet; men jeg håber, at der kan komme noget konstruktivt ud af det. Det må tiden så vise, men får vi en invitation, møder Dansk Folkeparti selvfølgelig op.