Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 58:

Forespørgsel til miljøministeren:

Vil regeringen på baggrund af Danske Regioners fremlagte prioriteringsplan for oprydning af generationsforureninger fremlægge regeringens initiativer for håndtering af generationsforureninger og øvrige jordforureninger i Danmark?

Af Jacob Jensen (V) og Signe Munk (SF).

(Anmeldelse 30.04.2020. Fremme 05.05.2020).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 4. juni 2020.

For begrundelse af forespørgslen er det først ordføreren for forespørgerne, hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak for, at vi kan have denne forespørgselsdebat, hvor vi sammen med SF har indkaldt miljøministeren til at snakke om og diskutere generationsforurening og de øvrige jordforureninger, som vi desværre har alt for mange af rundtomkring i landet. Det er også et område, som jeg tror ligger os alle sammen på sinde, i hvert fald vores to partier, og derfor vil jeg også starte med at rose SF og sige tak til dem med fru Signe Munk i spidsen i den her sag for samarbejdet om at fremme sagen.

Vi mener, at vi skylder fremtidige generationer at få sat mere gang i oprydningen af ikke mindst de 10 såkaldte generationsforureninger, men sådan set også de andre omkring 37.000 potentielle jordforureninger rundtomkring i hele Danmark. Det er eller kan i hvert fald være en tikkende bombe under vores gode, rene danske grundvand og til potentiel sundhedsfare for de mange mennesker, der bor lokalt og tæt på forureningerne. Det er en opgave, som regionerne i udgangspunktet har ansvaret for, men opgavens omfang taget i betragtning kræver det også en national medvirken, hvis det skal lykkes at løse den opgave. Derfor skal vi selvfølgelig også have regeringen på banen i den sag.

Det lader i hvert fald til at være et vigtigt område for regeringen, og det er vi glade for. Generationsforureningerne er i hvert fald nævnt i det såkaldte forståelsespapir som en prioritet, men nu er det sådan, at ord jo ikke gør det alene, der skal noget handling til. Men efter flere samråd her i det seneste halve års tid og et antal forskellige udvalgsspørgsmål er der ikke reelt blevet handlet fra regeringens side – endnu i hvert fald.

Der har ellers været muligheder for det: Der har været indgået to økonomiaftaler med regionerne her senest i sidste uge; der har været indgået en finanslovsaftale, men hvor der altså ikke har været afsat ekstra midler til formålet. Det er udelukkende en videreførelse af de penge, som den tidligere regering fandt til opgaven.

Så meget for løfter og forståelsespapir, men det kan miljøet selvfølgelig ikke mærke noget til, og derfor har vi netop indkaldt til den her forespørgsel, altså for også at få regeringens mere konkrete bud på, hvad der skal til, for at vi kan komme mere i gang med at få løst den store opgave, der ligger foran os. Nu kan vi ikke skubbe den foran os længere med henvisning til manglende planer og manglende politisk opbakning, for begge dele er der. Danske Regioner leverede en sådan plan tidligere på foråret, og den politiske opbakning er i hvert fald også til stede – noget, som enhver regering vel må hilse velkommen.

Så ikke flere undskyldninger; nu vil vi gerne se noget handling, så vi kan få lavet en samlet prioriteret indsats for oprydning efter generationsforureningerne samt de andre mindre jordforureninger, men som også har et meget, meget vigtigt miljømæssigt sigte. Jeg ser meget frem til debatten her i dag.

Tak for begrundelsen. Så går vi over til besvarelsen, og det er miljøministeren. Værsgo.

Tak for det. Vi har i dag 10 generationsforureninger. Det er store jordforureninger, som desværre er opstået i en tid med en langt mere lempelig miljøregulering end den, vi har i dag. Med jordforureningsloven, som blev indført for nu 20 år siden, kom der et ubetinget ansvar for forurener, sådan at jordforurening, som er sket efter 2001, håndteres efter forureneren betaler-princippet. Men da jordforureningsloven blev vedtaget tilbage i 1999, stod vi allerede med mange tusinde forureninger, som skulle håndteres af det offentlige, og det var klart, at det ville kræve en både stor og langvarig indsats.

Danmarks fem regioner har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. De skal kortlægge, undersøge og oprense, hvor det er nødvendigt, og de skal prioritere oprensning af de værste forureninger først. Generationsforureningerne er kendetegnet ved at være omkostningskrævende, og ved at oprensningen typisk tager mange år. Der findes ikke en nem eller enkel måde at håndtere forureningerne på.

Regionerne bruger næsten en halv milliard kroner om året på jordforureningsområdet. Nogle af midlerne går til generationsforureningerne, men en stor del går også til de mange andre forureninger, som også skal håndteres. Men selv med så stor en bevilling følger også en nødvendig prioritering fra de fem regioners side. Det handler hele tiden om at udvælge de jordforureninger, der skal håndteres først, fordi de udgør den største trussel mod vores grundvand, søer, åer og kystvande, naturen eller menneskers sundhed.

Danske Regioner definerer generationsforureninger som de jordforureninger, der vurderes at koste mere end 50 mio. kr. at håndtere. Danske Regioner anslår, at udgifterne til oprensning til alle generationsforureningerne vil koste cirka 2,7 mia. kr. Det kan forhåbentlig gøres billigere, efterhånden som der udvikles ny teknologi, men det vil under alle omstændigheder koste rigtig mange penge at oprense alle 10 generationsforureninger. Men det er også penge, som skal strække sig over en lang periode, for nogle af forureningernes vedkommende mange år frem i tiden, da det simpelt hen ikke er teknisk muligt at rense forureningen op på kort tid.

Siden jeg tiltrådte som minister, har jeg besøgt to generationsforureninger, nemlig Grindsted og Himmark Strand, og jeg har også mødtes med Bjarne Hansen fra aktionsgruppen Høfde 42, så jeg har altså mødt nogle af de mennesker, som lever tæt op ad forureningerne, og som har fortalt mig om deres bekymringer for forureningernes potentielle konsekvens for deres lokale miljø, natur og sundhed.

Generationsforureninger er meget forskellige i forhold til forureningens sammensætning, udbredelse, og hvor akut truslen er. Der er også stor forskel på, hvor langt man er nået med indsatser på de enkelte generationsforureninger. For nogle af forureningerne er der etableret afværgeløsninger, mens andre overvåges, fordi der ikke er en akut trussel, og så er der dem, hvor forureningen siver ud i et vandløb eller i grundvandet. Det er på den ene side dybt bekymrende at se og høre om generationsforureningerne, og på den anden side er det selvfølgelig også godt, at kommuner og selvfølgelig især regioner gør og igennem mange år har gjort en stor og prisværdig indsats for at undersøge, risikovurdere og iværksætte tiltag imod truslerne fra de store forureninger. Jeg har også tillid til, at regionerne kan løfte den her store opgave på fornuftig vis.

Men når det er sagt, har det også stået klart, at der ikke har været en samlet prioriteret plan på tværs af regionerne for netop generationsforureningerne, og derfor har jeg tidligere om samme emne sagt, at regionerne skal lave sådan en plan. Det skal være en plan, som indeholder faglige prioriteringer af generationsforureningerne imellem og prioritering af generationsforureningerne op imod de øvrige mindre jordforureninger, som kan udgøre større trusler mod miljøet, så vi sikrer mest miljø for pengene – og det er regionernes ekspertise.

Målet var og er at få skabt grundlag for en transparent prioritering og en fremtidig planlægning af indsatsen. Jeg har selv mødtes med Danske Regioner og drøftet behovet for, at regionerne lægger en samlet plan for deres prioritering og håndtering af netop generationsforureningerne. Som jeg ser Danske Regioners plan, opsummeres den viden, vi har om de 10 generationsforureninger i dag, og det er et udgangspunkt for, at vi kan tage de videre drøftelser af, hvad der er de nødvendige indsatser over for generationsforureningerne, så vi får mest miljø for pengene, og så vi passer bedst muligt på vores sundhed, miljø og grundvand.

Regeringen har fastholdt regionernes stabile bevilling til jordforureningsopgaven, som er oppe på næsten en halv millard kroner om året. Med finansloven for 2020 videreførtes den indsats, som en bred kreds af Folketingets partier besluttede i maj sidste år. Den indsats handlede i første omgang om at tilføre 60 mio. kr. til forureningerne ved Grindsted og Cheminova i 2019, og med tildelingen af de aftalte yderligere 40 mio. kr. i de to forureninger i år sikrer partierne bag finansloven, at de igangsatte initiativer kan følges til dørs.

Derudover har regeringen givet MUDP-programmet et stort løft, så der afsættes 134 mio. kr. i 2020 til bl.a. projekter inden for jordrensningsteknologier. To afsluttede MUDP-projekter ved Høfde 42 er gode eksempler på, at man ved hjælp af nye teknikker kan rense jorden nemmere og billigere end tidligere.

Men vi skal også have fokus på andre vigtige ting. Rester af sprøjtemidler i vores drikkevand er en anden udfordring, vi står over for. Såkaldte pesticidpunktkilder er en af årsagerne, og dem har regionerne også ansvaret for. Regionerne er nået langt i deres kortlægning af de steder, hvor der historisk har været brugt flest sprøjtemidler, f.eks. ved maskinstationer og gartnerier. I supplement hertil har jeg igangsat en kortlægning af udfordringerne for vores grundvand med henblik på en samlet plan for en bedre beskyttelse. Og så har regeringen netop indgået en aftale med Danske Regioner om en styrket og fortsat systematisk indsats mod jordforureninger, som truer overfladevand. Det er en aftale på i alt 65 mio. kr. ekstra til regionerne i 2021 og 2022, bl.a. som led i opfyldelsen af vandrammedirektivet, for at vi alle sammen kan bade og fiske i vand, der ikke indeholder giftige stoffer.

Oprensning af generationsforureningerne er en vigtig problemstilling og en så stor opgave, at den ikke kan håndteres inden for de nuværende bevillinger. Regeringen har som nævnt taget hul på arbejdet med at prioritere håndteringen af generationsforureningerne, og det arbejde fortsætter, herunder også med at finde den nødvendige finansiering. Det arbejde vil selvsagt ske med udgangspunkt i regionernes faglige prioriteringer. Tak for ordet.

Foreløbig tak til ministeren. Det er sådan, at nu har hver af hovedordførerne mulighed for at stille ét spørgsmål, og først er det fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Statsministeren, Mette Frederiksen, sagde jo i sin åbningstale her på talerstolen noget om generationskontrakten, altså at vi skal efterlade naturen i bedre stand, end vi har fået den, til den næste generation. Derfor vil jeg jo gerne høre ministeren, om ministeren er enig med statsministeren i, at vi ikke skal lade næste generation arve de her forureninger – at vi faktisk skal sætte ind og handle, og at vi skal finde de nødvendige midler til at prioritere og oprense de her generationsforureninger.

Ministeren.

Jeg synes, vi har en ualmindelig klog statsminister, og jeg er meget enig i det, som statsministeren sagde i sin åbningstale, nemlig at vi har behov for, selvfølgelig, at passe godt på vores natur. Og det gælder jo også i forhold til hele den opgave, som vi taler om i dag, nemlig de jordforureninger, som vi har arvet, og hvor vi desværre havde en miljølovgivning, som ikke sikrede, at det var forureneren, der betalte, og som jo gør, at vi nu for offentlige kroner skal oprense de her forureninger. Det er også derfor, vi jo har skrevet det ind i det forståelsespapir, der er mellem regeringen og de støttepartier, vi har, bl.a. jo Enhedslisten, at det er en prioritet, at vi får håndteret og oprenset de store generationsforureninger.

Jeg kan se, at Mai Villadsen har bedt om ordet igen, men det er sådan, at i den her første runde er der kun ét spørgsmål pr. ordfører.

Nu er det fru Signe Munk. Værsgo.

Tak til miljøministeren, og også tak for en tale, hvor jeg oplever, at regeringen flytter sig. Jeg bider særlig mærke i noget, som er fuldstændig afgørende i den her debat, nemlig en anerkendelse og en erkendelse af, at opgaven med de ti store generationsforureninger ikke kan løftes inden for den nuværende bevilling til jordforureningsområdet; der er brug for ekstra midler. Det er fuldstændig afgørende, fordi når dagen er omme, når vi har snakket og snakket, handler det her om kroner og øre, for det koster penge at rense op.

Men alligevel er der noget, miljøministeren siger, som skurrer i mine ører, og det er, at miljøministeren bliver ved med at holde fast i den her tilgang, hvor man skal se de ti store generationsforureninger sammen med 37.000 andre forureninger i hele Danmark. Hvis man spørger SF, er det netop det, vi skal have skilt ad, for vi har en særskilt prioritet i forhold til at få renset de ti store generationsforureninger op, og ved siden af har vi så nogle vigtige opgaver i forhold til de tusindvis af mindre jordforureninger. Så jeg vil bare høre ministeren: Hvorfor mener ministeren, at det er meningsfuldt at holde fast i den sammenblanding?

Ministeren, værsgo.

Jeg anerkender også fuldt ud, at det er SF's position, og vi har netop skrevet ind, at det er vigtigt for os alle sammen, at vi får håndteret og oprenset de store generationsforureninger. Når jeg alligevel siger, at det selvfølgelig er vigtigt, at vi dels tager udgangspunkt i regionernes faglige prioritering, dels jo også i den opgave, de har i dag, hvor det er deres ekspertise at kigge på de jordforureninger, vi har, og se på, hvor der er risiko for menneskers sundhed, for vores miljø og for vores grundvand, så gælder det selvfølgelig, uanset hvor stor den forurening er, at det er et meget vigtigt pejlemærke for regionerne, fordi vi jo også skal sikre, at vi får mest miljø for pengene. Så det er derfor, jeg har sagt, som jeg gjorde, men jeg anerkender også, at det er et punkt, vi måske ser lidt forskelligt på. Samtidig, som ordføreren var inde på, så anerkender vi jo også, at det er klart, at hvis man skal oprense de generationsforureninger, som vi har, og som er enormt store, så vil det kræve ekstraordinær finansiering, og det er jo det, som vi også har talt om tidligere.

Så er det hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Tak for det. Når det nu er en prioritet, kunne ministeren måske fortælle, hvad det betyder, at det er en prioritet. For som jeg forstår det, var det her jo også et punkt, der var med under finanslovforhandlingerne sidste år om den nuværende finanslov for 2020. Det er jo i hvert fald ikke sådan, at regeringen kan sige: Der var ikke politisk opbakning til vores politik; vi kunne simpelt hen ikke få det igennem; der var ikke flertal for det. Med andre ord må det jo have været regeringen, der har sagt nej til at øge indsatsen ud over det, som den tidligere VLAK-regering havde afsat penge til for 2020. Så kan ministeren forklare mig, hvorfor man fra regeringens side ikke valgte at sætte yderligere midler af til det her punkt på finansloven for i år, når det nu er en prioritet, som jeg må forstå det er, og som det ikke mindst også fremgår af forståelsespapiret, som også SF har været med til at forhandle og dermed også været med til at præge i den retning, som det nu ligger?

Ministeren.

Det vil jeg gerne prøve at sige noget mere om. Det er klart, at vi, som jeg også selv har været inde på, har skrevet i vores forståelsespapir, at det er en prioritet at få håndteret og oprenset de store generationsforureninger. Jeg har jo også taget hul på det her arbejde og har netop mødtes med Danske Regioner og bedt dem om at udarbejde en plan. For jeg må også sige det, som det er: Da jeg overtog posten som miljøminister, lå der ikke en færdig plan i skuffen i forhold til generationsforureningerne. Der var ikke afsat finansiering til, at generationsforureningerne kunne opremses. Derfor er det jo meget naturligt, at man starter op på det arbejde, og det har vi så gjort. Og så har vi på årets finanslov afsat 40 mio. kr. til netop generationsforureningerne ved Grindstedværket og ved Cheminova.

Derudover har vi sådan set også afsat og givet MUDP-midlerne et løft – og det var også det, jeg var inde på. Og det er jo noget af det, vi nu ser rent faktisk gør en forskel i forhold til eksempelvis teknologier omkring Høfde 42.

Tak. Så er det hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det. Nu skal ministeren jo huske, at når ministeren står på talerstolen, skal ministeren tale sandt. Det er simpelt hen usandt at sige, at den tidligere regering ikke havde sat penge af. Det var faktisk sådan, at den tidligere regering og Dansk Folkeparti havde sat op mod 600 mio. kr. af i den aftale, man havde lavet om regionerne. Så det er jo ikke rigtigt.

Det er så rigtigt, at den nuværende regering ikke var enig, og derfor sløjfede man det hele. Men den tidligere regering og Dansk Folkeparti havde sat penge af, så jeg synes lige, at ministeren skal undskylde fra Folketingets talerstol, at ministeren sagde, at der ikke var sat penge af, for det var der.

Så vil jeg gerne spørge ministeren om noget helt andet. Det her drejer sig om 2,7 mia. kr. over en 10-12 årig periode. Det er ca. 270 mio. kr. om året. Det her er forureninger, der er tilbage fra 1950'erne og 1960'erne. Hvis man sidder på et meget, meget stærkt grønt mandat, var det så ikke bare med at få sat de 270 mio. kr. af over de næste 10 år, således at man kunne få ryddet op efter fortidens synder?

Det er fuldstændig rigtigt, at det er de ti største foreninger, og så er der også andre forureninger, der skal håndteres. Men de her forureninger er forureninger, som vi ved der lækker, og derfor havde den tidligere regering og Dansk Folkeparti også sat penge af, og det har den nuværende regering ikke.

Ministeren, værsgo.

Jeg er helt med på, at man selvfølgelig skal tale sandt fra talerstolen, og det gør jeg da også. Men det, som Dansk Folkepartis ordfører hentyder til, er jo, at man ville nedlægge regionerne, man ville centralisere i Danmark, og det mente man så at der kunne komme et beløb ud af. Men der lå da ikke nogen plan for en oprensning af generationsforureningerne i Danmark. Det papir har jeg i hvert fald ikke set. Så hvis ordføreren har det, må han meget gerne sende det til mig.

Så jeg er da nysgerrig på, hvis ordføreren mener, at det er en nem opgave, hvordan man fra Dansk Folkepartis side gerne vil finansiere det her. Vi siger åbent og ærligt: Det er en stor opgave, og det vil kræve mange midler, fordi der ikke er nogen hurtig løsning. Men vi står sådan set også ved det, vi har skrevet i forståelsespapiret, nemlig at det er en prioritet, og derfor har vi jo sat gang i det arbejde. Og der er også sat penge af på det her års finanslov.

Tak for det, og vi siger foreløbig tak til ministeren. Nu går vi over til selve forhandlingerne, og den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, hr. Jacob Jensen, Venstre. Vi når det hele – med den rigtige tale.

Tak – undskyld, det var lige den rigtige tale, jeg skulle have med. For det er jo vigtigt at få de rigtige budskaber frem.

Jeg er som sagt rigtig glad for, at vi kan have den her debat, også tak til ministeren for besvarelsen her, som jeg opfatter som en, hvad skal man sige, i hvert fald anerkendelse af, at der er en stor opgave, som vi skal være fælles om at løfte.

Det er ikke noget, man bare kan skubbe ud på regioner eller kommuner. Det er noget, som vi her i Folketinget også skal være en del af. For det første har vi jo de ti store generationsforureninger, som er en evig kilde til utryghed blandt de lokale beboere, for hvad betyder det egentlig? Er der udslip? Er der helbredsmæssige risici? Hvordan i forhold til vores vandmiljø? Hvad betyder det for vores drikkevand det osv.? Der er mange spørgsmål.

Et af de kendte eksempler er Grindstedværket, og der er jo så udkommet en rapport om folkesundheden i Grindsted, hvor man var bange for, at risikoen for at få en lang række sygdomme var højere i Grindsted end i resten af landet. Ifølge rapporten er det heldigvis ikke tilfældet i det område, så gudskelov for det.

Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal gøre noget. Vi kan ikke være tjent med at lade lokalbefolkningerne gå utrygge rundt i flere årtier og spekulere på, om de nu bliver syg af drikkevandet. Det er ikke i orden. Og derfor er det jo ikke kun at nævne de ti generationsforureninger, som jo er de største og dermed også de vigtige: Der er altså i omegnen af 37.000 andre grunde, der er identificeret ud over hele landet, hvor der også potentielt kan være forureninger af større eller mindre grad. Og det er desværre et tal, som ser ud til kun at stige, i takt med at man undersøger flere grunde. Det er derfor, at fokus netop også skal være på at få både afsat midler, men også gjort indsatser i forhold til både generationsforureninger og de øvrige jordforureninger, så vi får en samlet national indsats for oprydningen efter disse forskellige jordforureninger.

Regionerne har ansvaret, men de har ikke ressourcerne til at gøre det alene. I regeringens forståelsespapir står der så også, at oprydningen efter generationsforureninger er en prioritet, ligesom den tidligere regerings indsats på området. Der fik man jo også typisk skældud fra det nuværende regeringsparti, og der har da heller ikke manglet muligheder for den tidligere regering til at leve op til løftet.

Som jeg nævnte i min indledning, har der været to økonomiaftaler, senest i sidste uge – der blev ikke afsat midler til det. Og man har lavet en finanslov, hvor der heller ikke blev afsat midler ud over de midler, der stammede fra den tidligere regering. Og derfor mener vi, at der skal gøres noget mere og noget hurtigere, og for hver dag, der går, risikerer vi, at stadig mere gift løber ud i vores natur. Og derfor er den her forespørgsel også blevet stillet, for at vi netop kan få regeringens bud og regeringens svar på, hvad vi så kan gøre. Og en indsats ville jo flugte godt med den politik, som vi i hvert fald har stået for. Som bekendt afsatte vi 60 mio. kr. og 40 mio. kr. i henholdsvis 2019 og 2020. Og vi indgik, hvad også René Christensen var inde på, før valget en aftale med Dansk Folkeparti om at tilføre yderligere 6 mio. kr. over 10 år.

Ville det så have været nok til at løse opgaven? Nej, det ville det ikke, men det ville have været et vigtigt skridt i den rigtige retning. Og nu har vi så, må man forstå, den grønneste regering i mands minde – altså hvis man spørger regeringen selv. Og på det her område har det så resulteret i foreløbig – ingenting. Det er ikke godt nok, og det også er derfor, vi har forespørgslen i dag: for at komme et skridt videre.

For hvis hele det parlamentariske grundlag ikke synes, der bliver gjort nok, så er det jo regeringen, der skal prioritere anderledes, i forhold til at man også sætter handling bagved sine ord. Og når regeringen ikke vil gøre det, så må vi andre jo prøve at tage initiativet, og det er så også derfor, at forespørgslen i dag lægger op til den mulighed.

Jeg håber derfor, at der vil være et flertal i Folketinget – det er jeg ret overbevist om der vil være – som vil fastholde det pres, som der skal være, sådan at vi kan komme hurtigt videre af hensyn til miljøet og naturen og ikke mindst også af hensyn til de mennesker, som lever i områderne tæt på og ved siden af de mange jordforureninger, store som små, og som dermed også må leve med konsekvenserne af usikkerheden og utrygheden omkring, hvad det er for en påvirkning, som de her forureninger potentielt kan have.

Jeg ser frem til den fortsatte debat.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Mai Villadsen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen, som jeg jo langt hen ad vejen eller faktisk nærmest fuldstændig er enig i. Jeg er også helt enig med ordføreren, når han siger, at ord ikke gør det alene; der skal handling til. Det håber jeg jo vil lykkes os. Det er også derfor, at vi har fået skrevet ind i forståelsespapiret og det grundlag, der er for regeringen, at der skal ske noget, og jeg er sådan set glad for, at et stort flertal i Folketinget ønsker at lægge det pres.

Men grunden til, at jeg så tegner mig ind, er, at den tidligere regering, hvor ordførerens parti jo stod i spidsen, formåede at finde nogle penge: henholdsvis 60 mio. kr. og 40 mio. kr. Det giver 100 mio. kr. tilsammen. Der er jo immer væk langt fra 100 mio. kr. til de 2,7 mia. kr., som regionerne anslår at det her vil koste at oprense. Der er rigtig langt. Så min bekymring er, hvis magten skifter og vi faktisk får afsat de midler, der skal til, om Venstre så vil fortsætte den opgave, eller om man vil gå tilbage til måske at afsætte 100 mio. kr. og slet ikke det, der er nok, eller om der igen kommer et forslag om, at regionerne skal lukkes, for at man kan finde pengene. Hvad siger ordføreren?

Tak for det. Så er det ordføreren, der får lov at svare. Værsgo.

Man kan selvfølgelig mene – og det var også det, jeg prøvede selv at være en lille smule ydmyg omkring – at de midler, som vi afsatte rent fysisk på finansloven, ikke var nok. Det sagde jeg så også selv ikke var nok til at løse opgaven, og det er der heller ikke nogen der har påstået, heller ikke fru Mai Villadsen. Men det betyder ikke, at man så ikke skal gøre mere, og at man ikke skal fortsætte den indsats. Det var ligesom de spor, vi forsøgte at lægge ud både med finansloven og i de aftaler, som der blev indgået, som så ikke kunne fortsætte efter folketingsvalget.

Så ja, det vil vi absolut fortsætte med, og det er også derfor – nu ved jeg ikke, om jeg røber en statshemmelighed – at der kommer et forslag til vedtagelse lidt senere, som vi også er med i, hvor vi netop lægger op til, at vi får bundet både os selv som parti, men også alle andre, der er med i det forslag til vedtagelse, til, at vi står bag, at der forsat skal ske noget af de grunde, som jeg nævnte: usikkerheden i de lokalområder, miljøpåvirkning, sygdomsrisici osv. Så ja er svaret til det spørgsmål.

Fru Mai Villadsen, værsgo.

Jamen det vil jeg sådan set bare gerne kvittere for, og jeg vil i øvrigt også sige, at ydmyghed klæder den her sal en gang imellem. Men jeg vil da tage det som en garanti for, at Venstre vil videreføre det forhåbentlig ambitiøse program, vi får lagt for oprensningen af de her generationsforureninger med det flertal, der er. Så jeg har da en klar forventning om, at hvis magten skifter, vil Venstre også løfte den her opgave lige så ambitiøst.

Ordføreren.

Jeg er jo ikke formand for mit parti, og derfor kan jeg jo heller ikke diktere præcis, hvad Venstres position skal være, men jeg kan i hvert fald garantere, at jeg vil gøre alt for det. Jeg er næsten også sikker på, at jeg kan sige på vegne af Venstres formand, fordi han jo selv har siddet med det her område og faktisk var den, der fik initieret de her ting, herunder de millioner af kroner, der blev sat af på den nuværende finanslov, at det er Venstres position.

Så kan man selvfølgelig diskutere, hvor hurtigt og i hvilket tempo det skal ske, og hvor man skal starte og sådan noget, men vi ved, at der er steder, hvor man simpelt hen kan gå i gang. Så det her med, at man siger, at nu skal man have en plan mere og den skal prioriteres lidt anderledes, synes jeg er en dårlig undskyldning. Der er steder, hvor man kan gå i gang. Så det er bare om at gøre det.

Troels Ravn, værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Nu tænker jeg, at vi kan være enige om, at man ikke sådan skal pynte sig med lånte fjer eller oversælge sine budskaber, og derfor vil jeg gerne spørge ordføreren ind til den her finansiering, der lå hos VLAK-regeringen i forhold til oprensning af generationsforureningerne. Var der tale om reelle penge, eller var der tale om et estimat, et skøn på 600 mio. kr. over 10 år, som faktisk skulle bero på, at man nedlagde regionerne, altså de her selv samme regioner, som i dag er en meget aktiv medspiller omkring de her forureningssager, og hvor politikerne er folkevalgt helt tæt på befolkningen og står til ansvar for befolkningen?

Var det reelle penge, eller var det et estimat? Og var det i virkeligheden ikke et udtryk for, at man ville centralisere, altså flytte ansvaret væk fra regionerne og til nogle bestyrelser langt væk fra befolkningen?

Ordføreren.

Altså, jeg kan bare henvise til den aftale, som der blev indgået før valget. Der kan man så mene, at hvis man laver en vurdering af, hvad det vil have af konsekvenser for finansieringen, så er det et estimat, og så er det ikke reelle penge. Altså, vi laver jo hver eneste dag herinde aftaler, hvor vi estimerer og siger, at det her har den og den økonomiske konsekvens. Det er jo nogle af landets bedste økonomer, der i Finansministeriet og andre steder vurderer det. Så det er jo det, jeg kan henvise til.

Det er selvfølgelig det, som der lå før valget, men det anerkender vi jo så fuldt ud at der ikke er flertal for; men det ændrer ikke på, at opgaven stadig væk ligger der, og så må vi jo finde andre veje. Det er derfor, vi siger: Prøv at høre, vi har prøvet at sætte de her penge af. Vi har også sat reelle penge af på finansloven for 2020. Det er de eneste penge på finansloven, der rent faktisk er ude at arbejde i øjeblikket. Men det vil vi gerne arbejde videre med. Og så håber vi også, at regeringen og i øvrigt et flertal i Folketinget vil være med på det – og det tror jeg sådan set godt kan lade sig gøre.

Troels Ravn.

Tak for svaret, og tak for ærligheden. Altså, der var ikke tale om reelle penge. Nogle har kaldt dem for matadorpenge; det udtryk skal jeg ikke bruge. Kan vi derimod ikke være enige om, at de 40 mio. kr. på finansloven for 2020 jo er reelle penge, som den nuværende regering også har bragt videre, altså, at det er penge, som vi reelt har lagt ind i finansieringen? Og er det ikke også rigtigt, at de 55 mio. kr., den nuværende regering har afsat for 2020, 2021 og 2022 til regionerne vedrørende overfladevand, er relle penge? Og er det ikke også rigtigt, at de 134 mio. kr., som vi giver til et løft af MUDP , er reelle penge?

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Jamen altså, jeg tror, at miljøet har gavn af, at der sker noget aktivt. Så kan man selvfølgelig mene, at vi sætter 40 mio. kr. af, som vi fandt i en finansiering, som den nuværende regering så viderefører. Dem smykker man sig så med, som hr. Troels Ravn siger. Det ved jeg ikke, for det er da penge, der er der. Og det er da mere, end den nuværende regering har sat af på finansloven. Altså, der er ikke kommet nogen nye penge på finansloven ud over de penge, der var der fra den tidligere regering.

Men jeg er egentlig ikke kommet her i dag – undskyld, jeg siger det lidt firkantet – for at diskutere, hvor de penge kommer fra, og hvem der har ejerskab til dem. Det er der sikkert andre der har meget større interesse i. Miljøet har ikke nogen interesse i det overhovedet. De mennesker, der lever ude omkring med de her forureninger, har ingen interesse i det overhovedet. De har kun én interesse og den alene, og det er, at der kommer til at ske noget – og det er det, jeg også står her for at sikre at der kommer til at gøre.

Tak for det. Så er det hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for en rigtig god ordførertale. For at blive lidt i det, som den socialdemokratiske ordfører spørger om, er det jo sådan, at vi har regnet med dynamiske effekter, siden der var en socialdemokratisk ledet regering med Bjarne Corydon som finansminister: Når man foretager nogle ting, som frigiver nogle beløb, så kan man finansiere med det. Det gjorde man ikke førhen. Det var dengang, vi havde en finansminister, der var fra Venstre, hvor det var: Hvor kommer pengene fra? Det skal finansieres krone til krone.

Kan ordføreren ikke bekræfte, at der kom 0,5 mia. kr. fra en nedlæggelse af regionerne, og at der var 100 mio. kr., som var fuldstændig rene penge, som var taget fra kassen, og at man derved nåede frem til 600 mio. kr., og at det er et langt højere beløb, end den nuværende grønne regering har sat af til at oprense de her forureninger?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg fuldt ud bekræfte, fuldstændig, og det kommer måske ikke som nogen stor overraskelse, for det jo var det, der var tilfældet. Som jeg også sagde i mit svar til hr. Troels Ravn, kan vi sagtens – det kan vi givetvis også udeomkring i medierne – slås om, hvem der har gjort mest og sådan noget, og der har jeg helt ren samvittighed, fordi jeg sådan set føler, at jeg godt kan stå på mål for det, vi gjorde. Men som jeg også sagde før, og det var til også til fru Mai Villadsen, er jeg også ydmyg, i forhold til at vi jo ikke gjorde nok. Jeg tror ikke, der er nogen, der har prøvet at bilde nogen andre ind, at vi gjorde nok, men vi gjorde dog noget, og vi gjorde dog mere end det, der foregår nu, og det er derfor, vi har den her forespørgsel, altså simpelt hen for ligesom at holde tempoet og – kan man sige – holde presset på den til enhver tid siddende regering. Nu er det så den socialdemokratiske regering, og det er også derfor, det er dem, der har ansvaret for at drive den her proces videre, og hvis ikke man vil det, må man jo ty til andre midler, om man så må sige. Det er jo det, vi prøver på med den her forespørgsel, nemlig at skaffe et flertal, der ligesom kan skubbe på i den gode retning.

Hr. René Christensen.

Ja, og situationen er også en anden nu. For nu står vi jo med planen fra regionerne, og nu har man fået styr på de ti generationsforureninger. Det er ikke alle, man er hundrede procent klar til at gå i gang med, men med en del af dem er man dog, også med de tekniske løsninger, som skal til. Derfor vil jeg egentlig bare gerne spørge Venstres ordfører, ligesom der også blev spurgt om tidligere, når det her nu er så vigtigt, og når vi ved, hvor forureningerne er, og når vi ved, hvad det er for nogle værktøjer, der skal til, om jeg også hører, at Venstre, hvis Venstre en dag skulle få magten, er klar til at gennemføre de her oprensninger. Og jeg vil gerne sige, at det er Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Det er vi, og jeg synes også, det er væsentligt nok at have en prioritering – det er jo også derfor, Danske Regioner har lavet den plan, og der kan sikkert være flere prioriteringer – og finde ud af, hvorhenne man så kan gøre det. Men jeg synes bare ikke, at man skal bruge det som en stadig undskyldning for at sige, at så gør vi ingenting. Vi skal selvfølgelig, som miljøministeren siger – der stjal hun nærmest mit slogan – have mest miljø for pengene, men pointen er bare, at det jo ikke er sådan, at man så ingenting kan gøre, før vi ved fuldstændig ned til sidste spadestik, hvor vi skal starte, og hvor vi skal slutte. Der er steder, hvor man sådan set bare kan gå i gang, og det er det, vi prøver at opfordre til, altså om ikke vi skulle fortsætte den indsats, der allerede er lagt ud.

Fru Zenia Stampe.

Jeg vil gerne sige tak til ordføreren for at rejse den her debat og ikke mindst for at gå sammen i et tværpolitisk samarbejde om at rejse debatten. Det viser jo, at det er et område, som der er bred opbakning til i Folketinget, i hvert fald blandt os miljøordførere.

Derfor er mit spørgsmål – og helt ærligt, så er det jo i virkeligheden det, der er det afgørende spørgsmål for os alle sammen; uanset hvilket parti vi kommer fra, kan vi miljøordførere jo godt blive enige om, at det her er vigtigt – om vi er sikre på, at vores finansordførere sætter de penge af på vores finanslovforslag om et par måneder. Det vil jeg gerne spørge hr. Jacob Jensen om. Kan vi regne med, at den her indsats står på Venstres finanslovsforslag, når I fremlægger det om et par måneder?

Ordføreren.

Altså, det ville da være underligt, hvis vi går med i et forslag til vedtagelse, hvor der indgår en finansiering og en indsats på et område, og at vi så 3 måneder senere siger, at vi i øvrigt ikke mener det. Nu kan man jo spørge hr. René Christensen om, hvordan det er i Dansk Folkeparti, altså om miljøordføreren er enig med finansordføreren. Det tror jeg at man er, eftersom det er den samme person – det er selvfølgelig sagt lidt med et glimt i øjet.

Men, ja, fru Zenia Stampe har jo ret i, at det her er et miljøspørgsmål, og at det også er noget, der skal adresseres inde ved det store bord – det er det. Og det skal vi selvfølgelig hver især lægge os i selen for, men jeg går da ud fra, at vi, når vi laver forhandlinger her i salen for åbent tæppe og åbent kamera og vedtager officielle aftaler, så også står ved det, når vi sidder ved forhandlingsbordet.

Jeg ved så ikke, om vi bliver inviteret ret meget til finanslovsforhandlinger, så jeg tænker, at det nok mere er fru Zenia Stampe, fru Signe Munk og fru Mai Villadsens bord, så det er nok de tre partier, der skal presse på. Men vi står absolut hjertens gerne til rådighed for også at mase på, hvad det her angår.

Zenia Stampe.

Ja, men ethvert parti med respekt for sig selv fremlægger jo også et sammenhængende finanslovsudspil, også selv om man ikke sidder på de afgørende mandater. Jeg synes bare, det er så vigtigt, at vi, når vi sidder som miljøordførere – og nogle er heldige at have begge kasketter – ligesom også er ærlige om, hvad det her handler om. Det handler jo også om prioritering på tværs, og der skal vi jo så netop bare også kunne være sikre på, at det, vi kan blive enige om i den her kreds, også er det, vi kan blive enige om, når vi sender vores partiledere ind ved det store runde bord og den tværgående prioritering skal foretages.

Derfor er det sidste spørgsmål: Hvor meget kan vi regne med der bliver sat af på Venstres finanslovsforslag til det her område?

Ordføreren, værsgo.

Det vil jeg så ikke begive mig ud i at sige noget om, for så tror jeg, at jeg får ørerne i maskinen, men jeg vil i hvert fald sige, at Venstre jo allerede på det finanslovsforslag, vi fremlagde i efteråret gældende for 2020, afsatte midler til den grønne omstilling og i øvrigt den grønne indsats på miljøområdet. Så kan man selvfølgelig diskutere, hvor meget der så skal gå til det ene og det andet, og det er jo netop, som fru Zenia Stampe siger, en prioritering af mange forskellige indsatser. Det anerkender jeg fuldt ud.

Jeg er også selv tidligere finansordfører og har siddet med ved adskillige finanslovforhandlinger, og jeg kender godt den regnemaskine, der bliver brugt derovre. Men jeg tror bare, at de fleste i befolkningen har en opfattelse af, at det her er en prioritet for regeringen og for støttepartierne, og når det er det, er der også en forventning om, at der kommer til at ske noget på det her område.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Troels Ravn fra Socialdemokratiet.

Tak til SF og tak til Venstre for at have taget initiativ til denne forespørgelsesdebat. Det er en vigtig debat, vi har. Den omhandler et emne, der betyder noget særligt for vores natur og miljø og for mange mennesker, også for mig. Når jeg går på Folketingets talerstol, er det altid med en følelse af ydmyghed og spænding, og sådan er det ikke mindst i dag. For generationsforureningerne, fortidens synder, et levn, en miljømæssig katastrofe fra en tid, hvor man måske ikke vidste bedre, er et emne, der har optaget mig i mange år som samfundsborger og som politiker.

Så der er noget særligt på spil, ikke mindst fordi vi i dag har muligheden for politisk at tage et vigtigt skridt, rette op og som afslutning på debatten vedtage en aftaletekst i forhold til de største forureningssager i Danmark, således at vores børn og børnebørn ikke kommer til at stå med en endnu større regning end den, der ligger foran os i dag. Vi kan ikke forsvare at lade disse forureninger gå i arv til de kommende generationer, som de er gået i arv til os. Generationsforureningerne, de forureninger, som er de allerstørste og allerdyreste at rense i Danmark, er jordforureninger, som er ekstraordinære – ikke alene i omfang, men også ved de krav, de stiller til håndteringen. Det er forureninger, som selvsagt fylder meget i den lokale bevidsthed rundtomkring i landet, og som med mellemrum er genstand for stor offentlig debat. Alle steder er disse forureninger en skamplet på miljøet, og lokalbefolkningen må leve med at have dem liggende lige uden for døren.

Jeg kommer selv fra et område, hvor der er en generationsforurening, ja, faktisk er der hele to af slagsen: Kærgård Klitplantage og fabriksgrunden efter Grindstedværket. I Grindsted er sagen den, at der ligger tonsvis af giftige kemikalier lige under et stort bysamfund. Beboerne i flere kvarterer har lige fået et brev fra kommunen, hvor der står, at brug af haveboringer ikke er tilladt på grund af forurening af grundvandet. Der står: Du kan ikke vande dine grønsager med vand fra egen boring, og børnene kan ikke tage en vandkamp, fordi der er risiko for, at grundvandet er i kontakt med forurening fra den fane, der løber i grundvandet under Grindsted by, fra fabriksgrunden, det tidligere Grindstedværk, og til Grindsted Å, og hvis du pumper havevand op, risikerer du ikke blot at sprede forureningen, men du kan også medvirke til, at forureningen under Grindsted by trækkes nærmere op til de øvre jordlag under dit og naboens hus. Sådan står der. I Grindsted frarådes det også af sundhedshensyn at bade i sø og å, ligesom det ikke er tilrådeligt at spise de fisk, du som lystfisker kan hive op af vandet.

Det her er miljømæssigt og etisk meget problematisk – ja, det er ikke mindre end en skandale, at der anno 2020 kan gives sådan et billede af Danmark fra Grindsted, en halvstor by i provinsen, hvor der i øvrigt ellers er dejligt at være, hvor jeg selv gik på det lokale gymnasium i sin tid, og hvor folk er glade for, at en nyligt afsluttet patientundersøgelse i regi af Region Syddanmark heldigvis dokumenterer, at befolkningen i Grindsted ikke har større hyppighed af alvorlige sygdomme end folk andre steder i landet. Men det er også et sted, hvor folk, godt hjulpet på vej af en meget aktiv og dygtig borgergruppe og en Region Syddanmark med politikere og et miljøpersonale, som virkelig gør en tydelig og god indsats inden for de økonomiske rammer, der er udstukket, i den grad utålmodigt venter på, at der skal sættes gang i nogle konkrete projekter, der kan rense op efter den store jordforurening.

Heldigvis er der også lys i mørket og grund til at tro på, at vi kan gøre noget og få bugt med generationsforureningerne. For mig at se har der de senere år været flere vigtige begivenheder og handlinger, der peger i den rigtige retning. Og undskyld mig, at jeg igen bruger Grindsted som eksempel, men det har været afgørende, at Danmark Tekniske Universitet i februar 2018 kunne offentliggøre det sted ved Grindsted Å, hvor vinylklorid og andre giftige stoffer fra jordforureningen siver ud i åen. Og umiddelbart efter startede Region Syddanmark planlægningen af et pilotprojekt, som med afværgeforanstaltninger og barrierer betyder, at den egentlige oprensning af vandet forhåbentlig kan starte op i 2022.

I sammenhæng med forureningerne i Grindsted og ved Cheminova på Harboøre Tange har det også haft stor betydning, at et bredt flertal i Folketinget og den tidligere regering i 2019 vedtog at afsætte i alt 100 mio. kr. til oprensning. Det var vigtigt at erkende, at ud over de 430 mio. kr., som regionerne hvert år får til bekæmpelse af jordforureningssagerne, skal der sikres en ekstra og adskilt bevilling fremover til regionerne til oprensning af generationsforureninger.

Sidst, men ikke mindst, mener jeg, at det er et gennembrud i forhold til at få bugt med generationsforureningerne, at den socialdemokratiske regering ved sin tiltrædelse sammen med sine støttepartier udarbejdede et forståelsespapir, hvor der står skrevet: Endvidere er det en prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger. Mig bekendt er der ikke tidligere nogen regering, der har udtrykt noget tilsvarende og påtaget sig et tilsvarende ansvar. Men ... (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak). Ja, tak for ordet.

Jeg tror, det hele kom med. Tusind tak. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Ellen Trane Nørby. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren bor jo selv tæt på Grindstedforureningen, som ordføreren også siger. Desto mere kan man undre sig over det store skifte, der er sket i Socialdemokraternes holdning, fra man sad i opposition og mente, at det her var et stort problem – jeg har også set ordføreren besøge Grindstedforureningen adskillige gange – til man nu er kommet i regering. Så taler man godt nok om, at det er et problem, men man handler jo ikke på området.

Derfor vil jeg egentlig gerne spørge ordføreren helt konkret, om ordføreren ikke synes, det er temmelig pinligt, at vi nu har en regering, der har lavet ikke bare en, men to økonomiaftaler, hvor der er afsat nul kroner til det her område, og man har lavet en finanslov, hvor der også er afsat nul kroner til det her område. Man har altså haft tre store forhandlingskomplekser omkring økonomien, hvor man kunne afsætte målrettede penge til at rydde op efter generationsforureningerne, og man har ikke afsat noget som helst. De eneste penge, man står og læner sig op ad, er de 100 mio. kr., hvoraf der ligger 40 mio. kr. i indeværende år, som miljøministeren ligesom kan sige at der er, og som den tidligere regering har afsat. Så hvorfor handler man ikke på området, hr. ordfører?

Ordføreren, værsgo.

Først og fremmest er der de 40 mio. kr. på finansloven for 2020, og det er reelle penge, som den her regering altså også finder, og derudover er der de 65 mio. kr. til regionerne til arbejde med overfladevand og de 134 mio. kr. til løftet af MUDP. Forståelsespapiret, som jeg sagde i min ordførertale, forpligter jo. Jeg har ikke tidligere hørt en regering tage sådan et ansvar ved at skrive, at man vil prioritere, håndtere, tage ansvar, finde finansieringen til oprensningen af generationsforureninger.

Når jeg sammenligner direkte med den tidligere regering og med den finansiering, den tidligere regering tæt på sin afgang fandt frem, så var det jo et estimat, som skulle bero på, at man nedlagde nogle regioner og centraliserede og flyttede ansvaret fra folkevalgte politikere, så foretrækker jeg klart vores model.

Ellen Trane Nørby, værsgo.

Jamen jeg forstår godt, at ordføreren ikke svarer på spørgsmålet og bare taler udenom, for det jo er en rigtig pinlig sag, som ordføreren har. Ordføreren har jo stået med borgerne i Grindsted før valget og sagt, at når der kom en ny regering, ville man rydde op, og nu er der afsat nul kroner i økonomiaftalen sidste år, nul kroner i økonomiaftalen i år, nul kroner i den første finanslov, som regeringen lavede. Det er pinligt.

I den tidligere regering talte vi ikke bare om det her. Vi afsatte sammen med Dansk Folkeparti op mod 600 mio. kr., heraf de 100 mio. kr., der også ligger på finansloven, henholdsvis sidste år og i år, til oprydning. Og jeg vil egentlig bare gerne spørge ordføreren: Hvornår begynder den her regering at handle på det her og ikke bare tale og skrive om problemet, men tager hånd om generationsforureningerne.

Ordføreren, værsgo.

Om et par dage fejrer den her regering 1-årsfødselsdag, og regeringen har faktisk nået rigtig, rigtig meget, også på miljøområdet – langt mere end nogen tidligere regering – og ved at tage det her ansvar i forhold til generationsforureningerne. Der er ikke nogen andre regeringer, der har skrevet, at man vil håndtere og man vil prioritere og man vil tage ansvar og man vil finde finansiering.

Vi har også i dag en debat, hvor vi om lidt skal blive enige om en aftaletekst, hvor vi også klart giver udtryk for, at vi er med på, at der skal findes en ekstra bevilling i forhold til de her generationsforureninger. Det er et langt større skridt, end man tidligere har set.

Tak for det. Så er det hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Hvordan kan det egentlig være, at der skal en forespørgselsdebat til, hvor et bredt flertal – jeg tror nærmest et enigt Folketing – skal udtrykke ønsket og kravet om, at der skal en ekstra finansiering til det her område, førend regeringen handler på det? Det kunne jeg godt tænke mig at få svar på. For det er fuldstændig rigtigt, som fru Ellen Trane Nørby nævner, at det jo er det, der er tilfældet.

Så ved jeg godt, at hr. Troels Ravn nævner, at det er meget vigtigt, at det står i forståelsespapiret, og at det er sådan noget, man har forpligtet sig på. Arh, jeg husker godt, sidste gang Socialdemokratiet var i regering, hvor der var noget med 12 minutter og en betalingsring og masser af andre ting, man også havde forpligtet sig på, men det blev vist heller ikke til noget. Så det er jo derfor, vi står her i dag med et forhåbentlig enigt Folketing, der presser regeringen ud i handling.

Så er hr. Troels Ravn ikke enig med mig i, at ord i et forståelsespapir altså ikke gør det – at det er handling ude i de lokale områder, der gør forskellen for de mennesker og for det miljø, som er påvirket af de forureninger, vi her taler om?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke mange minutter siden, at Venstres ordfører selv stod heroppe og svarede på et spørgsmål fra salen om, om Venstre ville bringe det her ind i de kommende finanslovsforhandlinger, og hvor mange penge Venstre kunne bringe ind – noget i den stil i al fald. Det samme spørgsmål kan jeg jo stille. Og det svar, ordføreren gav, var noget nølende. Det kunne ordføreren ikke sådan sige, for det måtte vi jo tage op, og tempoet og prioriteringerne måtte man diskutere osv.

I den sammenligning og i sammenligning med den tidligere regering har vi absolut ikke noget i den nuværende regering at skamme os over. Jeg har også offentligt udtrykt, som det ganske rigtigt blev sagt af fru Ellen Trane Nørby, at det er et gennembrud, at den nuværende regering skriver i sit forståelsespapir, at man vil håndtere, man vil prioritere, og man vil rense op efter generationsforureningerne.

Om 2 dage fejrer vi 1-årsfødselsdag. Vi har nået rigtig meget. Det her forpligter.

Jacob Jensen.

Jamen hvad er der egentlig sket? Altså, man har skrevet det i et forståelsespapir – nuvel. Men kan folk i Grindsted og omegn mærke det – kan de det? Er der sket noget? Kan man mærke det ved de ni andre generationsforureninger? Jeg spørger bare. Altså, hvad er det, man kan mærke, efter at den her regering nu har siddet i næsten et år, og at man har skrevet det i et forståelsespapir? Man har ikke afsat midler ud over dem, som den tidligere regering havde afsat.

Så hvad er det helt konkret for nogle initiativer, man har taget, som gør en forskel for borgerne i Grindsted, hvis vi bare tager det som et eksempel?

Ordføreren.

Vi var jo med til at finde de 100 mio. kr., hvor vi så altså her fra 2020 også har fundet de 40 mio. kr. af de 100 mio. kr. Det har bl.a. betydet, at man har kunnet gå i gang med et pilotprojekt i Grindsted omkring oprensning af udsivning ved åen. Som afslutning på den her debat i dag vil jeg sige, også uden at vi sådan skal foregribe begivenhedernes gang, at vi har gjort det helt klart, at der er brug for en ekstra og særskilt bevilling til finansiering af oprensningen efter generationsforureninger ud over den finansiering på 430 mio. kr., regionerne allerede har.

Hr. René Christensen, værsgo.

Tak for det. Det er bare sådan lidt, ja, foruroligende, for det her er jo ikke en ny diskussion. Jeg var lige inde at finde et samråd, vi havde i Miljø- og Fødevareudvalget den 31. oktober 2019. Der var Troels Ravn bl.a. til stede, og det var Bjarne Lausten også, og bølgerne gik jo højt på det samråd. Og jeg kunne se, at Troels Ravn udfordrede den daværende miljøminister noget: Nu skal der afsættes penge til eksempelvis Grindsted, for det er nu, vi skal i gang. Og så står ordføreren i dag og siger, at de har skrevet det flotteste papir i den nuværende regering, aldrig har man skrevet så flotte ord, det har vi aldrig set før på et stykke papir. Hvad er der sket i Grindsted de sidste 12 måneder?

Ordføreren.

Jamen det er nu, vi skal i gang, og det er nu, vi har muligheden for at komme i gang. Jeg havde desværre lige undervurderet den tid, jeg havde til rådighed i min ordførertale, men ellers ville jeg have afsluttet med at sige, at vi i dag kan tage et vigtigt skridt. Samtidig skal vi heller ikke stikke blår i øjnene på folk, for der kommer til at gå rigtig mange år, inden vi en dag forhåbentlig har fået renset op. For der skal stadig væk knivskarpe prioriteringer til og ikke mindst også forhandlinger omkring finanslovene – hvor DF og ordføreren jo også skal ind og lægge på bordet, præcis hvor mange penge Dansk Folkeparti vil være med til at afsætte.

Men i dag har vi muligheden for at forpligte hinanden. Og stadig væk: Den nuværende regering har skrevet i sit forståelsespapir, at det her håndterer vi og det her tager vi ansvar for.

Hr. René Christensen.

Vi havde sat 600 mio. kr. af i vores forståelsespapir. Det var ikke kun tekst, det var sådan set rigtige penge. Jeg kan bare sige, at hvis man skal rydde op ved Grindstedværket, koster det 450 mio. kr. Så det her med at lave et pilotprojekt til 40 mio. kr. og fordele det ud over flere forskellige projekter, er jo ikke det, der løser det.

Så jeg er sådan set enig med ordføreren i det, ordføreren sagde den 31. oktober 2019, men jeg er knap så enig i det, ordføreren siger i dag, hvor ordføreren faktisk har magten til at gennemføre det. Og det er jo det, der er så ærgerligt. Vi står faktisk med nogle udfordringer, som vi har kendt siden 1980'erne. Det er sådan set allerede blevet forurenet igennem 1970'erne. Er det ikke nu, der skal ske noget?

Ordføreren, værsgo.

De 40 mio. kr. til afværgeprojektet ved åen i Grindsted er vigtige, fordi folk konkret kan se, at der sker noget. Når ordføreren selv bruger ordet foruroligende, er det foruroligende at høre et historisk tilbageblik på 600 mio. kr., som var matadorpenge, og som var et estimat, som skulle bero på en nedlæggelse af nogle regioner, en centralisering, som heldigvis ikke er sket.

Så er spørgsmålet jo nu, helt aktuelt, til Dansk Folkeparti og ordføreren: Hvor mange penge vil I bringe ind til forhandlingerne, når vi skal til at diskutere finanslov? Det bliver rigtig interessant.

Så er det fru Mai Villadsen. Værsgo.

Tak for det. For 5 dage siden skete der jo noget vigtigt i dansk politik, som jeg tror ikke så mange opdagede. Der blev lavet en økonomiaftale med regionerne. Det er kun 5 dage siden. Jeg tænkte: Nå, så håber jeg, at der kommer noget på forureningsområdet, på generationsforureningsområdet; lad os se, hvad regeringen er gået med til, hvad regeringen har givet af indrømmelser til regionerne. Regionerne står jo for de her oprensninger af både generationsforureningerne og af de 37.000 andre forurenede grunde, der er. Og jeg læste pressemeddelelsen, hvor der står en masse om sundhed, sygeplejersker og velfærd, men ikke noget om forureningsområdet. Der er simpelt hen ikke kommet flere penge.

Det mener jeg er utilstrækkeligt, både fordi vi står med de her generationsforureninger, vi diskuterer i dag, men også fordi der derudover er 37.000 forurenede grunde, som truer naturen, drikkevandet og sundheden. Så derfor vil jeg egentlig bare høre, om ikke ordføreren er enig i, at det er meget, meget skuffende og ærgerligt, og at det gør det sværere for os at komme videre i arbejdet, at der ikke er sat flere penge af til det her område.

Ordføreren.

Det er helt afgørende at gøre sig klart, at de 430 mio. kr., der afsættes til regionerne hvert år til de her jordforureningssager, ikke er nok, når vi taler om generationsforureninger. Det, vi siger – også som afslutning på debatten i dag – er, at der skal en ekstra, særskilt pulje til. Det er nogle penge, som man så skal finde ved en forhandling, hvor alle partierne skal udvise økonomisk ansvarlighed. Det er det, det her handler om.

Hvad angår den økonomiaftale, der er indgået mellem staten og regionerne, har jeg ikke været med ved bordet, men jeg har også læst, at man er blevet enige om en pulje på 430 mio. kr. Det er jo sådan, at parterne hver især kommer med nogle ting og lægger dem på bordet. Jeg havde også gerne set, at det kunne være blevet et tema, men ikke desto mindre er jeg glad for, at vi sidder her i dag, og at jeg står her i dag og argumenterer for, at nu har vi muligheden for at tage et vigtigt skridt og forpligte hinanden bredt i hele salen, ikke kun i forhold til den her regering, men også kommende regeringer.

Så er det Mai Villadsen. Værsgo.

Tak for det. Der står jo faktisk én ny ting i aftalen for regionerne. Der står:

»Regeringen har noteret sig, at Danske Regioner har udarbejdet en plan for oprensningen af generationsforureninger.«

Det undrer mig egentlig lidt, når man fra regeringens side står på talerstolen og siger, at der ikke er en plan, for jeg tror, at vi alle sammen har set den. Der er jo en plan med røde, gule og grønne farver, så selv os, der ikke er miljøteknologer, kan forstå, hvad man kan gå i gang med, og hvad man ikke kan gå i gang med. Jeg vil bare høre, om ordføreren ikke mener, at der lidt er en diskrepans mellem det, der bliver sagt fra regeringens side, og det, som regeringen selv skriver i sin aftale med regionerne.

Ordføreren, værsgo.

Jeg er sikker på, at ordføreren også har erfaret, at heller ikke i politik er alting sort-hvidt; der er rigtig mange nuancer. Det er jo fuldstændig rigtigt, som miljøministeren også har sagt tidligere i dag, at det er regionerne, der står med ansvaret og skal stå med ansvaret og skal prioritere de her opgaver. Man har lavet en redegørelse, hvor man deler det op i faser osv., men man kan sagtens gå ind og diskutere, om prioriteringen er skarp nok.

Jeg siger jo også i min ordførertale, at det kommer vi også til at diskutere i fremtiden. Samtidig kommer vi også afslutningsvis i dag til at sige, at vi påskønner, værdsætter og anerkender den indsats, som regionerne gør, for at levere en samlet plan for oprydning. Så sådan er der altså nogle nuancer, og det er i virkeligheden også et ret præcist billede af den virkelige verden.

Tak for det. Så er det hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Er den socialdemokratiske ordfører tilfreds med den økonomiaftale, som regeringen lige har lavet med regionerne nu her for få dage siden?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke tillade mig andet end at være tilfreds med, men i den virkelige verden er det jo altid sådan, at man godt kunne ønske sig noget mere. Som politiker og som samfundsborger kunne jeg da i forhold til de her jordforureningssager og de store jordforureningssager, hvor jeg særlig har kendskab til to af dem, godt have ønsket mig en helt anden verden. Men det er jo ikke det, der er tilfældet. Så har vi to jo sammen med vores kolleger en forpligtelse til at tage udgangspunkt i den virkelige verden og så sørge for at tage nogle rigtige skridt i den rigtige retning, og det er eksempelvis ikke at have et estimat på 600 mio. kr. i matadorpenge, men prøve at se ud i, hvordan vi kan forpligte hinanden på i fremtiden at sikre en ekstraordinær bevilling til det her arbejde.

Hr. Erling Bonnesen.

Den socialdemokratiske miljøordfører sidder med en etpartiregering og erklærer sig tilfreds med den økonomiaftale, som etpartiregeringen lige har lavet med regionerne, hvor der er afsat 0 kr. til det her område. Så blegner det jo fuldstændig – som i fuldstændig – i forhold til det, der har været svaret på. Når jeg lige tænker kort tid tilbage til valgkampen for nu et års tid siden, så var det jo ikke kun de store generationsforureninger, så var det jo overalt i landet, også på Fyn, hvor jeg er valgt og kommer fra, hvor man fra ordførerens kollegers side i den grad kørte på, at nu skulle der ske noget, at nu skulle der afsættes penge, og nu er der bare et magtskifte. Jeg kan huske, at der var noget i en tidligere valgkamp, hvor man løb fra alt muligt, og det her smager af det.

Ordføreren, værsgo.

Jeg ved ikke, hvad det er, der driver spørgerens tænkning, men der står i et forståelsespapir, at regeringen vil tage ansvar på det her område. Man vil prioritere det her område, og man vil finde en finansiering. Der er ikke nogen tidligere regering, der har løftet sådan et ansvar, mig bekendt i al fald, og derfor er det jo også i fortsættelsen af det forståelsespapir i dag med den her glimrende forespørgselsdebat, at vi allesammen har muligheden for at forpligte hinanden, og det bliver jo så også ved de kommende finanslovsforhandlinger over årene, at vi skal vise vores værd og vores ansvarlighed.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor går vi nu videre til Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det, formand. Først tak til partierne, som har indkaldt til forespørgselsdebatten i dag. Det giver absolut mening at diskutere det her vigtige område. Det, der så kan være lidt foruroligende, er jo, at skiftende regeringer har diskuteret det her meget, og vi kan så også forstå, at Socialdemokratiet er den mest ambitiøse regering, vi nogen sinde har haft i forhold til generationsforureninger. De har hvert fald skrevet de skrappeste ord og lovet, at man ville bruge flest penge. Det, som vi så har kunnet se i virkeligheden, er, at retorikken er skarp, og at pennen er spids, men at viljen er lille.

Der er lige blevet indgået en aftale med regionerne, hvor vi kan se – det sorte er bogstaverne, og det hvide er papiret – at der står 0 kr. Med det store grønne mandat, man har fået, med de store ambitioner, man har, har den mest grønne regering, som vi nogensinde har set, afsat 0 kr. til en forurening, som vi har kendt til de sidste 50 år. Det er pinligt at være vidne til og se, hvordan man kan føre en hel befolkning – undskyld, jeg siger det – bag lyset, og se en ordfører, som selv har siddet i et samråd den 31. oktober og tordnet mod den tidligere miljøminister, stå heroppe i dag og sige, at det her er ambitiøst. Det er enormt uambitiøst. Jeg synes, at man skulle sige, at det her skulle være en del af genopretningspakken af dansk økonomi. Vi har igennem årene oplevet flere, som har været inde at sige, at vi kan løse det her effektivt, at vi kan gøre det omkostningseffektivt, og det er desværre sådan, at vi i den vestlige verden har rigtig mange af de her generationsforureninger. Det er jo ikke kun i Danmark, at det her foregår. Derfor er det en oplagt chance for Danmark netop nu at tage fat i at gå i gang med de her generationsforureninger.

Danske Regioner skal have ros for det arbejde, de har gjort, og jeg vil gerne sige, at vi altid har rost regionerne. Nu har vi haft en diskussion om at nedlægge regionerne, og det var bestemt ikke et udtryk for, at regionerne ikke har gjort det godt, og det var en helt anden debat. Når man kigger her, kan man se, at regionerne har redegjort meget fint for, hvad det er for nogle projekter, man kan gå i gang med med det samme. Det er bl.a. Høfde 42, og samme sted er det Cheminovas gamle fabriksgrund. Det er jo faktisk sådan, at man både ved Høfde 42, hvor udledningen skete, og der, hvor fabrikken har ligget, har de samme forureninger, og man mener også, at prisen vil blive den samme. Der er også Kærgård Klitplantage, som har fyldt rigtig meget. Og så må man jo sige, at der er noget at gå i gang med. Så er det rigtigt, som ministeren sagde, at der også er andre områder, hvor vi stadig væk mangler noget viden. Ja, det er korrekt, og derfor kan man ikke gå i gang med det samme. Men det er nødvendigt at sætte penge af, og derfor var jeg rigtig glad for, både som daværende og nuværende finansordfører, men også som nuværende miljøordfører, at den tidligere regering og Dansk Folkeparti havde sat penge af. Vi havde sat 600 mio. kr. af til at igangsætte det her arbejde. Var det så penge nok? Nej, det var det ikke, for man estimerer, at det kommer til at koste 2,7 mia. kr. Så det var ikke penge nok, men det var i hvert fald penge til at komme i gang i den store skala og komme i gang med at lave nogle reelle oprydninger derude, og vi har altså tre områder, som ligger klar. Høfde 42 koster 250 mio. kr., den gamle fabriksgrund koster 250 mio. kr., og det er sådan, når man kigger på Kærgård Klitplantage, at det koster 82 mio. kr. Så vi kender priserne, men det her er et spørgsmål om vilje, og den vilje har regeringen ikke.

Derfor synes jeg, at vi skal glæde os over i dag, at der er partier i Folketinget, som godt tør sige, at vi nu skal have sat de her penge af, således at vi kan komme i gang med det her, og jeg tror faktisk også på, at det kan blive en god businesscase for Danmark. Hvis vi lykkes med at udvikle de teknologier, som gør, at vi kan rense op, få gjort de her grunde attraktive igen og få gjort dem til naturområder igen, hvor man kan færdes – der vil selvfølgelig altid være sår i landskabet, når man har haft så massive forureninger – så tror jeg faktisk også, vi har noget, som vi kan eksportere til andre lande. For det er desværre noget, som vi har set mange steder.

Så jeg glæder mig meget over, at SF og Venstre har taget det her op i dag, så vi har kunnet få den her debat i salen, og så er jeg så skuffet over, at vi har en etpartiregering, som går og siger et og gør noget andet. Det er helt fint, at man kan være politisk uenige, men at slå sig op på at være den mest grønne regering, der nogen sinde har været, samtidig med at man sætter 0 kr. af og man så står heroppe og håner de partier og de tidligere regeringer, som reelt har sat penge af til at rydde op fra fortidens synder, er lidt sørgeligt. Men det er dog glædeligt, at rigtig mange partier ønsker at få ryddet op i de her generationsforureninger. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra Signe Munk. Værsgo.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. I forhold til hvor mange penge der så reelt var fra den tidligere regering, og hvor meget der var fugle på taget, tror jeg bare, at vi skal blive enige om at lægge os på den flade og sige: Der lå 100 mio. kr., det var rigtige penge, dem fik de afsat. Men når ordføreren står og siger, at der er 600 mio. kr., er det jo, fordi ordføreren putter 500 millioner fugle på taget oven i regnestykket. Og når jeg mener det, er det egentlig, fordi det var under forudsætning af, at regionerne blev nedlagt, og at man har effektiviseret på jordforureningsopgaven. Det vil i bund og grund sige – og det var jo den store kritik fra fagfolk – at man så at sige ville fodre hunden med sin egen hale og ikke lave en særskilt bevilling, som vi egentlig diskuterer i dag, hvor vi siger, at det faktisk er vigtigt at have fokus på, at der både skal være penge til jordforureningsområdet, de mindre jordforureninger, og en særskilt pulje til generationsforureningerne. Så jeg vil bare høre, om ordføreren forestiller sig, at det er samme finansieringsvej, som Dansk Folkeparti vil gå, altså med nedlæggelse af regionerne og ved faktisk at finansiere generationsforureningerne med den eksisterende jordforureningsindsats, eller ej.

Ordføreren.

Jeg vil sige to ting. For det første var det helt reelle penge. Det er sådan, man har gjort, siden Bjarne Corydon var finansminister – der har man kunnet bruge dynamiske effekter. Det var Socialdemokratiet, der indførte den ordning, og den bruger man jo stadig væk. Så det bliver svært at lave en finanslov, hvis man går væk fra det, men det kunne være dejligt at gå væk fra det, for så var der nogle ting, der blev lidt sværere, men også mere reelle.

I forhold til det andet vil jeg sige: Nej. Jeg mener faktisk, at man skal bruge det her som en løftestang, også i forhold til den genopretningspakke, man skal lave. Og det er jo faktisk sådan, at når man kigger på den strukturelle saldo, kan man jo se – det er også det, vi hører – at hvis man optager lån, betyder det ikke noget. Vi har så lav en statsgæld, og så længe vi holder os under 60 pct. af bnp – det er EU, der har sagt det – betyder det faktisk ikke ret meget. Og det, vi snakker om her, er 2,7 mia. kr. over en 10-15-årig periode; selvfølgelig kan det lade sig gøre. Og vi tror faktisk også på i Dansk Folkeparti, at det her er en investering, både i natur og miljø, men det er faktisk også en investering i arbejdspladser og knowhow og viden, som vi kan eksportere. Så det kunne jo også godt være, at de 2,7 mia. kr. ad åre kunne forrente sig ganske udmærket.

Signe Munk.

Tak for et klart svar fra ordføreren for Dansk Folkeparti. Så tror jeg, at vi kan lægge fugle på taget i graven og sige, at lige præcis det, vi kigger på nu, er fremadrettet finansiering. Jeg er helt enig med ordføreren i, at det er en indsats, der faktisk kan skabe vækst og beskæftigelse nu og sætte gang i en oprensning af de generationsforureninger, hvor teknologien er klar. Det har SF også sagt klart og tydeligt at vi synes kunne være en del af en genopretningspakke. Så det er interessant at høre, og jeg er glad for, at vi flytter os i den her debat og ser fremad. Tak for det.

Ordfører.

Jamen jeg kan jo kun kvittere og sige, at vi står i en situation nu, hvor vi skal finde løsninger; vi skal finde nye veje. Den forbrugsfest, som der var før corona, tror jeg desværre vi kommer til at se kommer til at aftage, og derfor skal vi også i Danmark blive klogere og gå andre veje. Og der er ingen tvivl om, at den her dagsorden er en dagsorden, som også foregår i andre lande. Det er ikke kun i Danmark, at man har de her generationsforureninger – de findes overalt i den vestlige verden – og derfor kunne det være interessant, hvis Danmark kunne gå foran.

Så er det hr. Jacob Jensen.

Jeg synes, det er fuldstændig rigtigt set, når hr. René Christensen siger, at det her kan være en del af en genopretningspakke, for det vil jo også omfatte både sådan de aktuelle aktiviteter og jobs, men det vil også, som hr. René Christensen rigtigt siger, gælde mere fremadrettet. Men det er jo også sådan, at vi ikke behøver at vente på, at vi får udviklet den nye teknologi for at kunne komme i gang på rigtig mange af de områder. Altså, fru Mai Villadsen nævnte netop den plan, som Danske Regioner har lagt frem, hvor der er steder, man faktisk kan starte.

Det, jeg egentlig bare vil spørge hr. René Christensen om – for han er jo også finansordfører og kender derfor til, hvordan sådan noget foregår – er: Hvorfor tror hr. René Christensen egentlig, at regeringen ikke kom igennem eller ikke ville komme igennem med en bevilling på finansloven for i år? For nogle gange er det, kan man sige, fordi man ikke kunne få sit parlamentariske grundlag til at makke ret, og så må man jo give sig, men det er vel ikke det, der er tilfældet her. Sådan opfatter jeg det i hvert fald ikke. Når jeg hører partiernes parlamentariske grundlag, er de jo helt vilde for at arbejde videre med det her og af god grund, så hvorfor tror hr. René Christensen at regeringen simpelt hen siger: Det er godt nok vores politik, og det er ovenikøbet også noget, vi prioriterer – det har vi i hvert fald skrevet – men alligevel vælger vi ikke at prioritere det i en finanslov, til trods for at der er politisk opbakning til det?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Det er jo desværre svært for mig at sige, og desværre har jeg ikke siddet i forhandlingslokalet, men det undrer jo også os i Dansk Folkeparti. Altså, vi har en enevældig regering, en etpartiregering, som selv bestemmer det hele, og som tilsidesætter flertal i Folketinget i forhandlinger omkring corona og andet, fordi man bare gør det, man vil. Og her skriver man nogle flotte ord, men man handler ikke, og det er vel, fordi man ikke vil det. Jeg kan ikke tolke det anderledes.

Ønsker hr. Jacob Jensen ordet igen?

Nej, så er det hr. Troels Ravn.

DF og ordføreren bliver ved med at postulere, at der var rigtige penge sat af, altså at der var sat 600 mio. kr. af. Men er det ikke rigtigt, at det så skulle bero på, at regionerne skulle nedlægges, og at man skulle centralisere? De politikere og de regioner, der i dag er meget, meget centrale samarbejdspartnere – også i forhold til de her generationsforureninger – gør en kæmpe indsats, og de skulle elimineres, altså nedlægges? Så kunne man måske finde 600 mio. kr. – måske kunne man det. Var det i virkeligheden ikke sådan, det var?

Hvorimod man må sige, at det jo helt anderledes peger fremad, at der på den her finanslov er fundet 40 mio. kr., der er fundet 134 mio. kr. til et løft til MUDP og så altså 65 mio. kr. ekstra til regionerne i forhold til overfladevandet.

Ordføreren.

Det er jo en lidt mærkelig debat, men ordføreren siger det meget fint, nemlig at det, man kæmpede for i Socialdemokratiet, var, at man skulle holde de politiske poster i regionerne. Det, vi kæmpede for, var jo, at man skulle beholde den faglighed, der var i regionerne. Det var jo ikke sådan, at de medarbejdere, som har lavet de her rapporter, skulle fyres ude i regionerne. Det var egentlig for at fjerne et led, så man havde to led i Danmark – man havde staten, og så havde man kommunerne; og så skulle vi ikke sidde her og kaste aben videre i forhold til sådan nogle projekter her og sige: Det er også regionerne osv. Og ministeren kunne så sige: Den her rapport fra regionerne er ikke god nok. Nej, så havde det sådan set været vores udfordring herinde i Folketinget at finde finansieringen til at oprense det her. Det havde været vores ansvar. Man kunne ikke kaste aben videre. Man skulle selvfølgelig stadig væk have haft de her dygtige medarbejdere til at udføre det.

Det er rigtigt, at det var der, vi fandt pengene, og det var en dynamisk effekt; fordi man rationaliserede, fik man nogle penge fri, og dem ville man gerne bruge på miljø, og det var Dansk Folkeparti enige i. Vi kan så forstå, at den nuværende regering, etpartiregeringen, som har nærmest uindskrænket magt, ikke har valgt at sætte de penge af, som den tidligere regering gjorde, og det er selvfølgelig sørgeligt.

Hr. Troels Ravn.

Jeg må bare sige, at jeg mener, det var rigtig godt, at det ikke lykkedes for Dansk Folkeparti og Venstreregeringen at centralisere yderligere og nedlægge de regioner, som også på det her område gør en kæmpe indsats. Hvis vi så kigger fremad, vil ordføreren så ikke anerkende, at det netop peger fremad, at vi nu har en regering, der i sit forståelsespapir skriver, at man vil håndtere, tage ansvar for og finde finansiering til generationsforureninger, og at vi formentlig afslutter dagen med at blive enige om, at der skal en særskilt pulje til?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes faktisk, det er ærgerligt, at vi alle har troet, at vi har en regering, der ville gøre noget ved generationsforureninger og faktisk også har nedskrevet det på et stykke papir, men som indtil videre ikke har vist det i praksis. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi skal herned i Folketingssalen med en forespørgselsdebat, som er stillet af Venstre og SF, for at få en etpartiregering til at gøre det, som man har skrevet under på man gerne vil. Det synes jeg er sørgeligt. Men det er jo det, vi kan med de parlamentariske værktøjer, som vi har, nemlig tage det herned i Folketingssalen, og så kan vi presse en regering til at gøre det, som regeringen har skrevet den vil, men som den ikke har gjort i praksis. Så det er da en god dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Lad mig starte med det positive først – og så kan jeg alligevel ikke lade være med at sige, at jeg bliver en lillebitte smule træt af den her debat. Men det positive er jo, at der er en bred politisk anerkendelse af, at det her er et stort problem, og at det er et problem, regionerne ikke kan løse inden for deres nuværende budget.

Men den debat, vi har nu, bliver jo sådan en debat, der handler om at sende skylden videre til nogle andre. Vi kan i stedet for bare snakke om, hvordan de her ting fungerer herinde. Altså, som jeg sagde før, møder ethvert parti med respekt for sig selv op til finanslovforhandlingerne med et sammenhængende finanslovudspil, hvor man har formuleret en masse indtægter og udgifter, og der kan man jo finansiere alt muligt. Man kan i øvrigt også gøre det med andre udspil, ligesom den tidligere regering gjorde i sin aftale med Dansk Folkeparti. Der havde man den her idé om at nedlægge regionerne, og de 500 mio. kr., der kom ud af at effektivisere eller rationalisere den her struktur, ville man så lade gå til det her område. Det blev jo så ikke til noget, så det er penge, der ikke er der, og på samme måde kommer vi jo også indimellem med et finanslovsudspil, hvor vi foreslår alle mulige grønne afgifter eller ting, vi kan nedlægge, eller andre indtægtskilder, som vi ikke kan få opbakning til. Og det vil jo sige, at alle de ting, vi havde prioriteret i vores finanslovudspil, alle de ting, vi havde fundet penge til, er der pludselig ikke så mange penge til, og vi sidder sammen med andre partier og har pludselig ikke lige så mange penge, som vi havde, da vi selv legede finanslov med vores eget udspil. Pludselig har vi ikke så mange penge at lege med, og vi sidder i et rum, hvor der er andre partier med andre interesser og andre ideer.

Det er jo bare den proces, der er, og det er jo det, der gør, at det her ikke er blevet til noget. Det er jo ikke en stor politisk uenighed – sådan hører jeg det i hvert fald ikke. Men problemet er jo netop ikke at blive enige om blandt os miljøordførere eller blandt jer, der er valgt i et område, der har store generationsforureninger, at det er vigtigt. Vi ved godt, at det er vigtigt, men øvelsen er jo først at få det ind i sit eget partis politiske udspil, og så, når man sidder i forhandlingerne, når man sidder i den proces og har de afgørende mandater – det var der nogle der havde før valget, og nu er vi nogle, der har det efter valget – også at få det igennem det nåleøje, og det er jo ikke altid nemt. Det var ikke nemt for den tidligere regering, og det har ikke været nemt for os, for der var mange ting, vi gerne ville bruge penge på.

Vi ville gerne have flere penge til urørt skov, vi ville gerne have flere penge til jordudtagning, vi ville gerne have flere penge til pædagoger, vi ville gerne have flere penge til lærere osv. osv. Og ja, mange af os har sådan nogle finanslovsudspil, hvor vi drømmer om at skaffe alle mulige indtægter, og så kan vi godt sige, at vi har finansieret det. Regeringen og Dansk Folkeparti havde finansieret det ved at nedlægge regionerne, men det blev ikke til noget, så de penge var der ikke. Vi kunne også have finansieret det ved hjælp af et eller andet, som ikke blev til noget, og så kunne det ikke blive til noget. Det er jo den proces, vi står i, og derfor bliver jeg træt af den her debat, fordi det handler om at skyde skylden på hinanden og sige, hvem der nu er mest grøn.

Det, jeg synes vi skal gøre, er – og det synes jeg egentlig at det forslag til vedtagelse, der blev lagt op til i dag, er en første anerkendelse af – at trække i arbejdstøjet og droppe det der med skyldplacering og så rent faktisk prøve at lægge en plan og finde de penge over en årrække. Og det, der selvfølgelig bliver svært, er dels den tværgående prioritering, for betyder det så, at vi kan tage mindre jord ud og plante mindre skov, fordi vi skal prioritere de her generationsforureninger? Det er den ene prioritering. Den anden prioritering er, hvor hurtigt det skal gå. Skal der gå 10 år, eller skal vi sige, at det godt kan vare 20 år, fordi der er nogle af de her generationsforureninger, der godt kan vente lidt længere, fordi vi så vil have den teknologi, der gør, at det bliver muligt eller lidt billigere, end det ville blive i dag? På den måde er der jo også en masse både afvejninger og overvejelser, vi skal gøre os, når vi først kommer til den konkrete planlægning. Og det er den, jeg håber at vi kommer til nu.

Jeg håber virkelig også, når vi har den plan med hjælp fra regeringen og fra regionerne, at jeg også kan gå til min folketingsgruppe – det tror jeg også at jeg kan, men jeg har jo ikke mandat til at forhandle finanslov her – og sige, at jeg altså skal have 200 mio. kr. om året til generationsforureninger. Og så skal vi jo være så mange partier – især også partier, der har de afgørende mandater – der, når vi sidder i finanslovsforhandlingerne, prioriterer det, også vel vidende at der så vil være færre penge til at plante træer og til at tage jord ud. Det er jo en prioritering. Men sådan, som jeg hører de indlæg, der har været i dag, så vil vi gerne gøre det her sammen, og derfor synes jeg, at det næste vigtige skridt er at få den plan, så det hele bliver en lillebitte smule operationaliserbart, så vi også kan diskutere, hvad tidsperspektivet er – altså om det er 10 år, 15 år eller 20 år – og hvad det betyder for økonomien. Tak.

Der er først en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Tak for det. Og tak for ordførertalen. Det er jo rigtigt nok, at det altid handler om prioritering. Men når man nu har skrevet det ind i et aftalepapir, er prioriteringen vel ikke så svær – så er det vel det, man gerne vil.

Jeg kan jo bare sige, at jeg har haft nogle sjove oplevelser med det aftalepapir. Vi havde det jo også i forhold til klimaforhandlinger – der var jo skrevet ind i aftalepapiret, at det ikke måtte gå ud over vækst og beskæftigelse. Det kom heldigvis også med til sidst, men det kostede da lidt.

Altså, vil Det Radikale Venstre kæmpe imod, hvis regeringen nu kommer med et finanslovsoplæg, når der nu her skal forhandles finanslov, hvor man har afsat eksempelvis 250 mio. kr. om året i de kommende 10 år til generationsforurening for at leve op til det aftalepapir, man har skrevet sammen med Det Radikale Venstre? Ville det så være en kæmpestor kampplads – eller ville det ikke være den nemmeste måde at gøre det på for regeringen? Så var det jo ligesom handlet af, inden man skulle i gang med de andre forhandlinger om finansloven. Var det ikke en måde at aflaste det miljø på, som ordføreren så fint skriver der kan være i en finanslovsforhandling?

Ordføreren.

Jo, det er også det, jeg siger. Jeg vil gerne arbejde hen imod, at vi får en plan, sådan at vi kan lave en aftale i forbindelse med en finanslov. Det kan jo også være i forbindelse med nogle andre forhandlinger. Nogle gange finder vi jo også penge på andre måder.

Men jeg synes også – bare for at være helt ærlig – at det nogle gange er for nemt, når man er både oppositionsparti, men sådan set også støtteparti. Det er nogle gange for nemt bare at pege på regeringen og sige: Stik os lige 2,7 mia. kr. – kom med dem.

Altså, det er vel også politik at snakke om, hvor pengene så skal komme fra. Hvad nu, hvis regeringen siger: Okay, så laver vi en ny pesticidafgift, for så får vi pengene ind sådan, og så må landmændene lige betale den her regning? Det ville jo ikke være rimeligt. Eller hvad nu, hvis de så sagde: Ved I hvad, kære venner, så bruger vi dem på generationsforurening, men så kan vi altså ikke tage mere jord ud og plante flere træer for at redde klimaet? Det er det, der er det svære.

Jeg vil virkelig gerne, at vi løser den her opgave sammen, men jeg er selv personligt lidt i tvivl om, om det er et 10-årigt sigte, om det er et 15-årigt sigte. Hvordan er regningen, når vi ikke bare siger de ti generationsforureninger, men også lægger de 37.000 jordforureninger til? Jeg vil rigtig gerne ind i det maskinrum, så vi kan lave en realistisk plan for det, og så vil jeg også gerne kæmpe for, at vi er med til at sætte de penge af på finansloven.

Hr. René Christensen ønsker ordet. Værsgo.

Tak for det. Der vil jeg så sige, at jeg er dybt uenig med De Radikales ordfører. Der er ingen grund til at tale mere nu. Der er ikke grund til at skrive flere ting på papir. Vi kender de ti generationsforureninger. Vi ved, at man er klar til at komme i gang med de tre af dem. Nu må man også vise handling. Altså, det bliver også sådan lidt blablabla, og jeg tror, at der er nogen, der står og kigger på os nu og så siger: Er det en genudsendelse, eller hvad er det, der sker inde i Folketingssalen lige nu? Vi synes, vi har hørt det mange gange før. Der tror jeg altså, at den radikale ordfører må sige: Nu er vi kommet så langt, vores vidensniveau er så højt, og vi kender de her steder – nu må vi også handle.

Ordføreren, værsgo.

Men det er jo for nemt også som opposition bare at sige: Nu må der ske noget, nu må I komme med nogle penge. Men hvor skal pengene komme fra?

Det er jo en realitet, at de penge, som den daværende regering med sit støtteparti, Dansk Folkeparti, fandt, ikke er der længere. Det vil sige, at det er nogle andre penge, vi skal ud at finde. Hvor skal vi finde dem? Eller hvad er det så, vi ikke kan prioritere? Det er jo bare det, der vanskeliggør det. Det er altid så nemt at tage én sag og sige, at det er det vigtigste.

Er I klar over, hvor mange flertal der er i Folketinget for at bruge penge på ting, som, hvis man lagde dem alle sammen, ville give en kage, som er meget større end det, man har penge til? Det er jo sådan, realiteten er. Men ja, jeg synes vi skal arbejde videre og finde den plan. Jeg synes bare ikke, at det skal være det her med at placere skyld og konkurrere om, hvem der er mest grønne. Nu synes jeg bare vi skal få arbejdstøjet på og lave den plan og finde de penge.

Så er det hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Jeg er fuldstændig enig med fru Zenia Stampe i, at al politik selvfølgelig er en prioritering, men det her er jo blevet prioriteret. Det står jo i det forståelsespapir, som også De Radikale – går jeg ud fra – har haft indflydelse på, og hvis jeg kender De Radikale ret, endda stor indflydelse på. Så når det er prioriteret, er det vel heller ikke for meget at forlange, at vi i Folketinget siger til regeringen: Hvad gør I så for at leve op til det, som I selv har garanteret vil blive prioriteret? Det synes jeg egentlig ikke er helt urimeligt. Det er derfor, vi har stillet den her forespørgselsdebat.

Derfor vil jeg så bare spørge De Radikale: Hvad er De Radikales ambitionsniveau? Jeg ved godt, at man kan spørge, om det er 10 eller 15 år, men har De Radikale f.eks. kæmpet for det her under finanslovsforhandlingerne sidste år, hvor man jo sad med de afgørende mandater, eller var der noget andet, som det var vigtigere for De Radikale at få med i finansloven?

Ordføreren.

Jeg kan ærlig talt ikke huske, om vi havde det med i vores finanslovsudspil. For at være fuldstændig ærlig var det, der var meget afgørende for os – og nu kigger jeg lige rundt her – jordudtagning, fordi klimadagsordenen er så presserende for os, og fordi der er nogle kæmpe udgifter dér, både løbende udgifter, men også nogle anlægsudgifter, hvis man kan tillade sig at kalde dem det. Det var det, der havde højeste prioritet for os.

Men vi anerkender jo, at de her generationsforureninger også trænger sig på. Nogle trænger sig på, fordi det begynder at sive ud, og så kan vi jo ikke udskyde det længere. Men vi er jo i en tid, hvor der skal foretages meget vigtige prioriteringer, fordi vi også står med det her pres i forhold til klimaet. Det er en opgave, der skal løses på 10 år.

Derfor er jeg selvfølgelig også som miljøordfører og som medlem af et parti, der går op i klimaet og alt muligt andet, også interesseret i at finde ud af, hvad der er den fornuftige gang i det her. Er der noget, vi skal sætte i gang nu – det er der givetvis – og som vi gerne vil have løst inden for få år? Men er der også noget, som vi kan vente 10 år med for til gengæld at bruge de penge på at plante skov? Der vil jeg bare være ærlig og sige, at på den måde skal tingene ses i sammenhæng. Og det er derfor, at jeg godt kunne tænke mig at forhandle ud fra en konkret plan.

Hr. Jacob Jensen, værsgo.

Det er helt ærlig snak at sige, at De Radikale ikke har prioriteret det højt nok – kan man så sige – og at der var noget andet, der var vigtigere. Det synes jeg er helt fair. Det er i øvrigt også godt, at vi så får det frem her. Men må jeg så spørge, om en debat som den her og de ting, som Danske Regioner har bragt frem i den analyse og plan, som de har lagt frem, har gjort, at De Radikale rykker sig; at det altså rykker på De Radikales prioriteringsliste, når man skal til at forhandle finansloven. Det bliver jo afgørende, hvad også De Radikale siger, når de sidder med som støtteparti, og lige så vel som de tre andre støttepartier har nogle af de afgørende mandater. Er det noget, som man så vil prioritere højere ved næste års finanslovsforhandlinger, end man gjorde sidste år?

Ordføreren, værsgo.

Hvis ordføreren helt konkret spørger os Radikale, er vores dilemma jo rigtig tit, at der er rigtig mange ting, vi gerne vil, og vi kan også finde rigtig mange penge. Vi er ikke bange for at indføre en grøn afgift eller få nogle mennesker, der kan overskue det, til at arbejde mere. Det tror jeg er helt bredt anerkendt, at vi godt tør hente penge, også selv om det nogle gange gør os temmelig upopulære. Det betyder jo så også, når vi møder op med vores finanslovsforslag, at der er ret mange ting, vi kan prioritere, hvis vi havde magt, som vi har agt, fordi vi kan finde mange penge. Derfor har det også været en del af vores prioritering. Vi har haft mange prioriteringer. Men det er jo rigtigt, at når det så strammer til og vi møder en regering eller et flertal, der ikke kan finde lige så mange penge, så står vi jo der og skal vælge, om det så er 200 mio. kr. om året til jordforurening eller 200 mio. kr. til jordudtagning.

Så er det fru Signe Munk. Værsgo.

Tak til den radikale ordfører. Jeg har lige brug for at få nogle ting klarlagt, for ordføreren taler rigtig meget om det her med prioriteringer: Mener Radikale Venstre virkelig, at det, man skal prioritere imellem, er at rejse mere skov, som vi jo så gør via den nye skovfond, hvor der kan komme private penge ind i finansieringen, og så at oprense generationsforureninger? Er det det valg, man står med? Jeg håber, at jeg hørte forkert, for det synes jeg da ville være et besynderligt valg. Derudover og i forlængelse af det vil jeg bare gerne høre ordføreren, om man så forestiller sig, at der kunne være andre finansieringskilder til f.eks. at oprense de her generationsforureninger, så man lige præcis gør kagen større og ikke laver en hovedløs prioritering imellem klimaindsatsen og miljøindsatsen?

Ordføreren.

Jeg fik ikke fat i det sidste spørgsmål, det må jeg lige tage bagefter. Men fru Signe Munk spørger mig: Er det virkelig et valg mellem skovplantning og jordudtagning? Jamen nogle gange er det jo en prioritering imellem nogle områder, fordi pengene ikke rækker længere. Jeg bliver nødt til at sige, at jeg ved, at det her er meget vigtigt for SF, men at der var noget andet, der var vigtigere i sidste finanslov, nemlig pædagoger. For hvis det her havde været det vigtigste, var det jo kommet igennem. For os var det vigtigste jordudtagning, og det fik vi. Vi fik 200 mio. kr. om året, så vidt jeg husker, for det var et kardinalpunkt for os. For SF var kardinalpunktet pædagoger, og det har jeg forståelse for. Det kan være, at det i næste finanslov, hvis kardinalpunktet er jordforurening, så er det, SF får igennem.

Men sådan er det jo bare hver gang med den kage, vi forhandler om. Den er mindre end summen af alle de ønsker, vi har. Men vi vil rigtig gerne indgå i et samarbejde om det her. Jeg bliver bare nødt til at være lidt mere ærlig og realistisk i forhold til den her prioritering, for det er jo derfor, det ikke er sket endnu. Der vil ikke være nogen, der er imod at gøre noget ved det her. Hvorfor skulle man have noget imod det? Det er jo, fordi der er en kage, vi alle sammen har interesse i at få et stykke af, og så er der nogle, der hellere vil bygge motorvej eller noget helt tredje.

Tak! Så er det fru Signe Munk. Værsgo.

Prøv at høre her, fru Zenia Stampe. Det her er underligt. Ordføreren indleder med at sige, at nu skal vi ikke skyde på hinanden, og så er det præcis det, ordføreren lægger op til. Jeg spørger åbent, om Radikale Venstre mener, at prioriteringen i en finanslov ligger imellem skovrejsning og det at rense generationsforureninger op. Jeg synes, det ligger på den flade at sige, at det selvfølgelig ikke er sådan.

Så vil jeg bare afslutte med at spørge ordføreren: Kunne man f.eks. forestille sig, at vi kunne finansiere noget af den her indsats gennem en kemikalieafgift, som SF også tog med til bordet ved den sidste finanslovforhandling?

Ordføreren.

Det kunne man helt bestemt. Nu er jeg jo så desværre ikke skatteordfører, men nu taler ordføreren mit sprog. Det vil vi rigtig gerne. Det er jo i virkeligheden sådan, vi helst vil arbejde, nemlig ved at løse så mange af de her opgaver som muligt, fordi der er så mange vanvittig vigtige opgaver nu. Det tror jeg også at netop fru Signe Munk ved, fordi fru Signe Munk er klimaordfører. Så jo flere penge vi i virkeligheden kan gå ud og hente på den type ting og ved at lægge afgifter på noget, som medfører en masse problemer, desto bedre er det. Så det vil være et rigtig godt konkret indspil, som vi rigtig gerne vil gå i dialog om, men det er så måske også dér, hvor der bliver en konflikt ovre i den borgerlige lejr, men sådan er det. Men det vil vi meget gerne tage imod.

Så er det hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Nu er Radikale jo det, vi kalder et afgørende støtteparti, og så sidder jeg og tænker lidt på, at der i debatten bliver talt meget om, om det nu er børnepasning eller andre ting, det skal holdes op imod. Men jeg kommer så til at tænke på, om det nu er helt sikkert, at den her udgift er en ganske almindelig driftsudgift. Det tænker jeg at vi skulle prøve at undersøge, så jeg vil spørge den radikale ordfører, om det ikke var et godt spørgsmål at tage med til den radikale finansordfører, og jeg vil da også selv prøve at få tjekket, om den her udgift nu nødvendigvis er en hundrede procent sædvanlig, normal driftsudgift, eller om det lige så godt kan være en anlægsudgift. For hvis vi nu lavede det hele i ét stort hug på et år – jeg er godt klar over, at det er i den teoretiske verden – så ville det jo være en anlægsudgift, og så var det overstået, men så stod det et andet sted i bogføringen, og så var det et andet sted, pengene skulle tages fra, og der er jo plads, og så kunne det klares. Var det noget, den radikale ordfører ville prøve at tage med og få tjekket op på som forberedelse til den kommende finanslovforhandling?

Ordføreren, værsgo.

Jeg er ret overbevist om, at det er en anlægsudgift, og det sagde jeg sådan set også, da jeg kom med opremsningen over alle de ønsker, vi havde til finansloven. Det var jo bare for at skildre et finanslovsforløb og alle de ønsker, man kommer med.

Jeg er overbevist om, at det er en anlægsudgift, og derfor er den også mere overskuelig, end hvis jeg kom og bad om 200 mio. kr. mere om året til kulturen. Som kulturordfører ved jeg, at det ville være så godt som umuligt, men derfor drømmer jeg alligevel om det. Men derfor er det også mere realistisk – det tror jeg på. Men der har vi jo så alligevel en kamp, når det gælder ønsker om andre anlæg. Jeg drømmer ikke om mange flere motorveje, men der tror jeg da måske, at der ville være en konkurrence inden for ordførerens parti om, om det så var det her eller motorveje rundtom i Danmark, der skulle satses på. Det er jo så den type projekter, man skal prioritere imellem, og der ville vores prioritering være ret klar. Men det er også derfor, jeg nævner anlægsprojekter inden for klima og også klimatilpasninger osv.

Vi vil rigtig gerne det her i Radikale Venstre. Vi vil rigtig gerne have en plan, men vi vil netop også gerne se på, om der er noget af det, vi kan udskyde lidt, hvis det betyder, at vi så hurtigere kan plante noget mere skov, hvis det er den prioritering, vi er tvunget til at stå over for, fordi midlerne er begrænsede.

Hr. Erling Bonnesen, værsgo.

Jamen så har vi samme fornemmelse, nemlig at det her sandsynligvis ikke er en ganske almindelig driftsudgift. Så lad os komme videre derfra, for så er det jo sådan set oplagt at prøve at spørge den radikale ordfører med den afgørende indflydelse, som Radikale Venstre har lige nu, om man så at sige vil gå til den i de kommende finanslovsforhandlinger og så få sat penge af til det her. Selvfølgelig bliver der så en prioritering, formentlig ovre på anlægssiden, men så handler det her jo ikke om de sædvanlige, normale og daglige serviceudgifter til børnepasning, ældrepleje osv. Så er det en prioritering i anlægsdelen. Vil Radikale det?

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg står her og er temmelig forbeholden, men jeg har også sagt, at jeg også tror, at det kan jeg godt forhandle ind i vores finanslovsudspil. Og når der så kommer andre støttepartier, der også prioriterer det, så tror jeg, det er realistisk. Jeg bryder mig bare ikke om at stå og love alt muligt, som jeg ikke har mandat til at gennemføre, fordi jeg nu engang er miljøordfører og ikke finansordfører, og fordi vi først skal lave et finanslovsudspil. Men jeg tror i øvrigt, at muligheden for at få det igennem er større, når vi har den der plan. Men vi vil meget gerne ind i det konkrete spor.

Jeg prøver bare at være realistisk, men det er ikke, fordi vi på nogen måde er imod at gøre noget på det område. Det vil vi hjertens gerne, men der er en grund til, at det ikke er sket endnu, og jeg tror, det er, fordi alle partier står med den problemstilling, at det ikke bare er en miljøordfører eller en, der er valgt tæt på en generationsforurening, der skal ville det. Det skal hele partiet, og det skal også prioritere det over andre ting.

Tak for det. Så er det fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Tak for det. Til en start vil jeg da sige, at jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at det her også er et spørgsmål om prioriteringer. Men jeg følte mig alligevel kaldet til at sige noget, fordi jeg faktisk er bekymret for, hvis vi som politikere bliver ved med at tale modsætningen mellem klima og miljø, klima og natur eller klima og drikkevand op og i øvrigt også grøn omstilling og velfærd. Det synes jeg faktisk er farligt. For ordføreren siger det jo også selv: Det her handler om, om man er villig til at finde pengene. Jeg har sådan set set finanslovsudspil fra De Radikale, men også fra SF og Enhedslisten, som finder markant flere penge end det, som regeringen lagde op til. Så handler det jo bare om, om vi kan blive enige i de finansieringsforslag, og for vores vedkommende – og jeg tror også, jeg taler på SF's vegne – handler det jo om beskatning af kapital og aktieindkomst, balanceskat på banker og meget andet, og der tror jeg ikke, vi er enige med Radikale, og så bliver det jo også svært at finde pengene.

Derfor synes jeg faktisk, at det kunne være håbefuldt, hvis man kunne kopiere modellen fra klimaområdet, hvor vi sammen foreslår, at der skal være en art CO2-afgift, og så laver en kemikalieafgift eller en anden afgift på de virksomheder, som jo i hvert fald i nogen grad stadig udleder og forurener, så man kan finde nogle penge til det her. For jeg vil virkelig advare mod, at det her bliver en kamp mellem klima og miljø, også fordi der faktisk er en sammenhæng.

Tak. Værsgo, fru Zenia Stampe.

Jeg synes faktisk, at den her snak er virkelig interessant, fordi den jo bevæger sig ned under, hvad der egentlig er problemstillingerne her. For Enhedslisten og Radikale Venstre har jo det tilfælles, at vi tit møder op til finanslovforhandlinger med ret mange penge eller ideer til, hvor vi kan finde penge, og nogle gange er vi enige. Jeg tror f.eks. godt, vi kunne finde hinanden i forhold til sådan nogle afgifter på kemikalier eller pesticider, eller hvad det kunne være af ting, som har en skadelig effekt. Der tror jeg godt, at vi kunne finde hinanden. Men så er det jo også nogle gange, at vandene skilles, og at Enhedslisten vil finde pengene ét sted, og at vi vil finde dem et andet sted, og vi så ender med ikke at finde så mange tilsammen.

Men det, vi måske i virkeligheden skulle arbejde for, hvis vi kan hjælpe regeringen med at indfri mere, sådan at det netop ikke bliver et valg mellem generationsforurening og skovrejsning, er så også at finde hinanden i, hvor vi gerne vil finde pengene henne. For hvis vi kan stå sammen om det og ikke bliver spillet ud mod hinanden af regeringen, så har vi måske en større chance for det. Det var sådan lidt et blik ind i maskinrummet, men det er jo sådan, det er, så hvis vi kan hjælpe hinanden der, kan vi måske også løfte den her opgave sammen.

Fru Mai Villadsen.

Tak for det. Det er da en invitation, jeg rigtig gerne vil tage imod fra De Radikale. Jeg synes sådan set, det er helt rigtigt og en god strategi at lægge inden nogle forhandlinger, hvor vi forhåbentlig er enige om målet. Jeg vil jo så sige, at der er to ting, som er ret positive i den her sag om generationsforureninger. Den ene er, at det ikke er varige midler. Når du har oprenset en grund, er den oprenset. Så det er ikke noget, der for tid og evighed skal koste noget på en finanslov. Derfor er det billigere at finansiere det her end meget andet.

Den anden er, at der er en beskæftigelseseffekt. Nu er vi ikke dem, der synes, det er det bedste i verden at regne med en masse dynamiske effekter, men det er da ikke desto mindre bedre at have folk gående ude og oprense grunde og have et arbejde end at være i arbejdsløshed, som mange er nu. Så derfor er der nogle fordele ved at gøre det her og gøre det nu som en grøn genstart.

Tak. Værsgo.

Det er jeg fuldstændig enig i. Netop fordi det er anlæg, er det også nemmere, end hvis vi skulle ud at finde 200 mio. kr. om året til pædagoger, og det er meget sværere at få igennem. Så jeg tror også på, at det er muligt, hvis vi går sammen.

Så vil jeg også bare sige til oppositionen, der spørger, hvorfor der ikke skete noget ved sidste finanslov, at når man kommer til som ny regering og nyt parlamentarisk grundlag, har man jo mange opsparede ønsker efter mange år i opposition. Jeg synes, vi nåede ret langt ved sidste finanslov, og det her kan jo så forhåbentlig være det, vi når til den næste finanslov eller den næste igen, men da forhåbentlig den næste, og det synes jeg vi skal hjælpe hinanden med.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer eller spørgsmål. Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Nogle politiske kampe er lange, de kan være slidsomme, og de kan være svære. Men der er en vigtig regel, og den er, at hvis sagen er vigtig nok, skal man altid fortsætte. Sådan er det for SF, når det gælder kampen for at få oprenset de historiske generationsforureninger, de store generationsforureninger, rundtomkring i Danmark. Ligesom de her forureninger desværre er gået i arv og i arv, så er kampen for at få dem renset op også gået i arv fra generation til generation i SF. Den her kamp for SF startede ved Margrete Auken, den blev båret videre af Steen Gade og Pia Olsen Dyhr, og nu er depechen kommet videre til mig. Vi kæmper selvsagt stadig væk, fordi problemet ikke er løst. Det tror jeg samtlige ordførere i den her sag har gjort klart.

De ti store generationsforureninger, der ligger rundtomkring i Danmark i dag, truer på hver sin måde miljøet, men i sidste ende også vores sundhed, for kemikalier holder sig jo ikke pænt væk fra mennesker, uanset om det i første omgang udledes til havet, til åløb eller til grundvandet. Omsorgen for vores havmiljø, sundhed eller bare sådan god, ordentlig respekt for den klode, vi er en del af, har fået mange borgere til at arbejde aktivt for at sikre, at der kommer en oprensning af generationsforureningerne. Det er, hvadenten man ser til nordvest og Thyborøn ved Høfde 42, eller om man ser mod Sydjylland til Grindsted, eller om man ser mod øst til hovedstaden. Alle de steder er der borgere, der kæmper en vedholdende kamp for at bede os politikere om at tage et ansvar i den her sag, og at vi handler politisk.

Nu står vi der, hvor der flere steder er teknologi til at gå i gang med at få renset op og til at afværge generationsforureningerne i at sprede sig mere. For nylig kom det frem, at de to firmaer Krüger og Fortum bl.a. ved giftdepotet ved Høfde 42 nu endelig færdiggjorde deres forsøg med en rensningsteknologi. Så spørger borgerne os: Hvad venter I på? Det er jo et åbenbart og logisk spørgsmål, hvis man spørger SF. Og til det spørgsmål er der efterhånden kun ét svar, nemlig at vi hurtigst muligt skal finde penge til at sætte det her arbejde i gang. Danske Regioner har givet os en samlet plan med faser for, hvordan vi over tid kan håndtere generationsforureningerne. Teknologierne udvikler sig, og det er på tide, at vi tager sagen til det politiske bord.

Det kræver selvfølgelig finansiering, og det er SF klar til. Men det er også derfor, jeg er enormt stolt over og enormt glad for, at vi som samlet Folketing i dag står sammen fra højre i salen til venstre side i salen om, at vi skriver sort på hvidt, at regeringen nu skal arbejde for hurtigst muligt at finde finansiering til oprydning af generationsforureningerne, og at vi skal have en særskilt bevilling.

På baggrund af det vil jeg på vegne af Signe Munk (SF), Jacob Jensen (V), Troels Ravn (S), René Christensen (DF), Zenia Stampe (RV), Mai Villadsen (EL), Katarina Ammitzbøll (KF), Peter Seier Christensen (NB), Henrik Dahl (LA), Torsten Gejl (ALT), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG), Uffe Elbæk (UFG), Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG) oplæse følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender og påskønner regionernes indsats for at levere en samlet plan for oprydning efter generationsforureningerne. Der er tale om omkostningstunge forureninger, som regionerne ikke kan håndtere inden for de nuværende bevillinger. Folketinget pålægger regeringen at arbejde for hurtigst muligt at finde nødvendig finansiering til oprydning af generationsforureninger med udgangspunkt i regionernes faglige prioritering. Det er afgørende, at der sikres en ekstra og adskilt bevilling, sådan at den nuværende finansiering af jordforureningsområdet målrettes indsatsen til beskyttelse af grundvand, natur og sundheden fra de mange mindre jordforureninger, som også kræver en hurtig indsats.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 84).

Tak for det. Det her forslag indgår i de videre forhandlinger.

Der er nogle kommentarer. Først er det fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil simpelt hen bare bruge anledningen i dag til at sige tak til Signe Munk og til SF for at lægge et fortsat pres på, at der skal ske noget med de her generationsforureninger. Jeg ved, at det er noget, som SF også har bragt ind i finanslovsforhandlingerne. Jeg ved, det er noget, som fru Signe Munk og SF tager meget alvorligt, og jeg er rigtig glad for at have jer som en allieret i kampen for det her. Så tak for det.

Værsgo.

Der er vist ikke andet at gøre end at kvittere for Enhedslistens flotte ord og også sende bolden tilbage og sige tak for samarbejdet. For der er jo intet parti her, der har 90 mandater, og derfor kan man ikke klare den her sag alene.

Hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Også fra min side skal der lyde en tak for samarbejdet. Vi har jo stillet den her forespørgsel sammen, Venstre og SF, og det siger måske noget om, at det her også er en sag, som fylder rigtig meget, og hvor vi også mener der er brug for den indsats. Jeg synes i øvrigt også, at det er flot, at det er et samlet Folketing, der står bag det forslag til vedtagelse. Derfor vil jeg gerne spørge fru Signe Munk, hvad hun tænker om, at der skal et samlet Folketing til at vedtage et forslag til vedtagelse, før vi ligesom kan komme yderligere i gang med mere end det, der allerede er sat i gang fra tidligere tider. Er det tilfredsstillende, som SF ser det? Er SF tilfreds med miljøministerens indsat på det her felt, eller er der brug for mere?

Værsgo.

Jamen som Enhedslisten også fremhævede, tog vi jo et forslag om at afsætte penge til generationsforureningerne med til finansloven. Det var jo selvsagt en skuffelse for os, at det ikke lykkedes. Derfor har vi set os nødsaget til at følge op. Det var relevant for os at få den her forespørgselsdebat i Folketingssalen, også med muligheden for lige præcis at kunne få samlet Folketinget omkring en fremadrettet handling. Det er jo det, vi gør, med det forslag til vedtagelse, vi står med i dag. Så selvfølgelig er den her forespørgselsdebat et resultat af, at vi ikke har været tilfredse, for vi vil gerne stå bag vores ord om, at vi selvfølgelig vil have handling, og at vi jo hellere havde set, at man var gået i gang med at oprense generationsforureninger i går frem for i morgen. Så det her er et resultat af, at vi er utilfredse med, at der ikke er sket mere på det område og derfor er skredet til handling. Man jeg vil også sige, at når vi står med det forslag til vedtagelse, der er, synes jeg også, vi tydeligt ser, at nu peger det fremad. Regeringen giver faktisk nogle klare indrømmelser og flytter sig, og det vil jeg til gengæld kvittere for. Det er jeg rigtig, rigtig glad for.

Jacob Jensen.

Jeg synes, det er rigtig fint, at det peger fremad. Man kan sige, at næste gang, der er mulighed for at forhandle de her ting – det er der jo selvfølgelig altid – må være i forbindelse med finansloven, der skal laves til efteråret. Jeg ved godt, at fru Signe Munk ikke er finansordfører for SF, men alligevel har en vis indflydelse på tingene. Kan fru Signe Munk forestille sig, at SF kan stemme for en finanslov, hvor der ikke er ekstra bevillinger til at oprense generations- og jordforureninger, som vi taler om her i dag?

Værsgo.

Vi kommer til at tage et forslag om, at der skal sættes i gang, hvad angår den første fase af den plan, regionerne har lagt frem, til finanslovsforhandlingerne. Den anledning bruger vi selvsagt til at få afsat de her penge for lige præcis at følge op på det forslag til vedtagelse, der siger, at der hurtigst muligt skal findes finansiering til generationsforureningerne. Der bruger vi selvfølgelig finanslovsforhandlingerne som den første anledning.

Tak for det. Hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for ordførertalen, også tak for at være med til at rejse forespørgselsdebatten i dag. Jeg vil gerne blive lidt ved pengene, men først en lille smule historie. Hvis man nu tager Høfde 42, som alle kender, også dem, der ikke bor i området, er det jo sådan, at det var virksomheden Cheminova, der i en lang periode brugte det til at dumpe pesticider, men staten har også i en periode anvendt depotet til deponering af kemikalieaffald. Ministeren er jo rejsende i et motto, der hedder, at forureneren skal betale, altså ligger den på vores bord. Det er sådan, at fra 1970'erne og frem til nu har vi på bare Høfde 42 brugt over 100 mio. kr. på at forsøge at afværge, at det kommer ud i miljøet, og i dag har man jo fået indrammet det med jern og andet.

Derfor vil jeg egentlig bare sige til ordføreren og også lidt til regeringen: Det er 2,7 mia. kr., vi snakker om. Det er mange penge, men det er jo en engangsinvestering. Den radikale ordfører blandede det her sammen med, at det her var en del af, om man skulle have flere børnehavepædagogerne og andet, men det er jo en drift. Er ordføreren ikke enig i, at regeringen burde sætte de 2,7 mia. kr. af som en engangsudgift over en periode på 10-12 år, sådan som det ligger her? For så har man grundlaget for at arbejde videre, både med de tre områder, hvor man kan rense op, men selvfølgelig også med de syv områder, hvor man mangler viden. Ligger den ikke sådan – undskyld, jeg siger det – en lille smule til højrebenet?

Tak. Og værsgo.

Nu har jeg spillet fodbold i mange år, og det, der ligger til højrebenet, skal jo sparkes i mål, så det er det, vi skal til nu. I SF anerkender vi fuldt ud, at regionerne faktisk har lavet den her samlede plan, hvor der jo, måske i modsætning til det, der bliver sagt af andre ordførere i debatten, er en faseplan, hvor de også sætter beløb på. Jeg er jo enig i det, ordføreren netop sagde, nemlig at det er en engangsudgift. Man afsætter pengene til, at man kan sende opgaven i udbud, og at der kan blive oprenset. Jeg vil dog også sige, at det tal, vi står med nu, selvfølgelig i udgangspunktet er de 2,7 mia. kr. over 10 år, men vi kan jo godt komme til at stå i den situation, at det faktisk bliver billigere, fordi der er flere teknologier, der kan bruges til det her. Regionerne siger jo faktisk også i deres plan, at det er et tal, der er behæftet med usikkerhed.

Hr. René Christensen.

Tak for det. Det er fuldstændig rigtigt. Men vi har så meget viden nu. Det, der bare skuffer os en lille smule i Dansk Folkeparti, er, at der hele tiden kommer det svar tilbage fra regeringen, at der ikke er nok viden, og hvad med de 37.000 andre steder, hvor der er punktforureninger og andet? Men her har vi jo viden. Nu har jeg været formand for Miljøudvalget i mange år, og vi har jo haft utallige samråd, hvor vi har diskuteret det her. Vi har viden, og nu er der tre områder, hvor regionerne siger: Vi er klar til opgaven, vil I sende pengene? Det er den opgave, vi har i Folketinget, og den skal vi selvfølgelig have løst. Og det er et engangsbeløb, og derfor mener jeg også, som jeg også sagde i min ordførertale, at set i lyset af den genopretningsplan, vi skal have efter corona, er det her et oplagt emne at tage fat i, fordi vi også udvikler ny viden, som vi efterfølgende kan eksportere.

Tak. Og værsgo.

Jeg er ikke uenig i noget af det, ordføreren har sagt. Vi har også sagt, og det har vi også sagt klart i pressen, at skal man lave sådan en genopretningspakke, er det oplagt at tage fat på de generationsforureninger, hvor, som ordføreren også siger, teknologien er klar. Det er jo bl.a. giftdepotet ved Høfde 42. Så det er helt klart noget, der kan give beskæftigelseseffekter, og som vi kan sætte i gang dér, hvor det er klar til det. Det skal jo ikke være sådan, at fordi der er nogle generationsforureninger, hvor vi stadig væk har brug for at få udviklet teknologien og få afklaret forureningen, hvilket regionerne også fremhæver i deres plan, sætter man en stopklods for de andre. Det er jo præcis derfor, der er en god logik i, at man har en faseplan og kommer i gang. Jeg vil ikke sige mere, for jeg kan se, at formanden har rejst sig op.

Fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Tak. Også herfra en tak til SF's ordfører for det gode samarbejde, der har været, om at presse regeringen i den her sag og også få et fælles forslag til vedtagelse på plads, som det nu er lykkedes os at få en tilslutning til, for det er en sag, hvor det er vigtigt, at man ikke bare taler om den, men at man handler på området.

Jeg er selv vokset op relativt tæt på Høfde 42, og nu bor jeg i en kommune, hvor vi lige har fået den tiende generationsforurening, nemlig på Himmark Strand, og hvad enten vi taler Grindstedværket, Høfde 42 eller Himmark Strand, hvor der jo er lavet de foreløbige undersøgelser – og Krüger står med en banebrydende teknologi, der måske også kan være et eksporteventyr, hvis vi kigger på Høfde 42 – så ser vi, at regeringen, den regering, der ellers havde meget travlt med at sige, at de ville handle, da de bare var Socialdemokraterne før valget, nu har lavet to økonomiaftaler, uden det indgår, og en finanslovsaftale, uden det indgår.

Jeg kan forstå på Socialdemokraternes ordfører og delvis også på ministerens indledning, at Socialdemokraterne stadig væk fastholder, at det er superambitiøst. Så vil jeg bare, uden at det her skal blive til sådan en karaktergivning, høre SF's ordfører, om SF deler opfattelsen af, at det, når det står så klart i forståelsespapiret, så er ambitiøst og acceptabelt, at man har lavet to økonomiaftaler med 0 kr. i hver af dem og en finanslovsaftale med 0 kr. på det her område, når vi ved, hvor nødvendigt det er, at vi nu får ryddet op.

Tak. Værsgo.

Jeg tror, jeg også vil afholde mig fra karaktergivningen for ligesom at holde fast i det fremadrettede spor. Men jeg tror alligevel, at en del af svaret ligger i at se, hvordan SF går til den sag her. For første skridt for os var jo selvsagt forståelsespapiret, og der står, at det er en prioritet at håndtere det, men der står jo ikke hvornår og »hurtigst muligt« osv. Det er derfor – når det nu ikke lykkedes os at afsætte ekstra penge ved finanslovsforhandlingerne – det er et naturligt næste skridt for os at sige, at så har vi jo lige præcis arbejdet for at få det sort på hvidt, at regeringen hurtigst muligt skal arbejde på at finde finansiering. Og det er meget vigtigt, at det her altså er en særskilt ekstra bevilling, så vi kommer ud af den der, mener jeg, lidt irriterende diskussion, hvor tingene bliver blandet sammen. Når vi tager det næste skridt, er det jo åbenlyst, fordi vi ikke har været tilfredse med tempoet i det her, fordi vi gerne vil til at levere.

Værsgo, fru Ellen Trane Nørby.

Tak. Derfor er det jo også dejligt, at vi i samarbejde har fået lavet et forslag til vedtagelse og rejst en forespørgselsdebat, der nu presser regeringen til at handle på det her område. Ikke desto mindre er der jo den risiko, at fordi regeringen nu ikke har taget det op i økonomiforhandlingerne og afsat penge, er der stadig væk et uafklaret spørgsmål fra og med næste år, hvor der ikke er afsat nogen penge til det her. For de penge, som den tidligere regering, som jeg selv var en del af, afsatte både sidste år og i indeværende år, hvor vi jo kører på 40-millionerkronersbevillingen i år, løber jo ud ved årsskiftet. Er ordføreren ikke bange for, at der kommer sådan et slip? Nu er der budgetteret frem til årsskiftet, og hvis der først aftales noget helt hen mod slutningen af året, risikerer vi egentlig, at både noget af den viden, der er, men også nogle af de medarbejdere, der sidder og arbejder på det, ender i sådan en uafklaret situation frem mod årsskiftet, fordi der ikke har været villighed til at forlænge bevillingerne ind i næste år.

Tak. Og værsgo.

Fordi der er brug for nye bevillinger fra næste år, bliver regeringen selvfølgelig også mødt med et finanslovkrav fra SF om, at der skal afsættes penge til generationsforureningerne. Det må jo være en naturlig konsekvens af, at vi er klar til at finde pengene.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Skal vi lade den næste generation arve de enorme problemer, der er forbundet med de ti kæmpe forureninger, generationsforureningerne, som fortidens industri har efterladt rundtomkring i Danmark? Selvfølgelig skal vi ikke det. Skal vi lade næste generation arve problemerne med de 100 t kemikalier, hvoraf 7 t er kviksølv, på Høfde 42 ved Thyborøn, eller problemerne med Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange, hvor der ligger 15 t sprøjtegifte og 6 t kviksølv? Skal vi lade næste generation arve problemerne ved Kærgård Klitplantage, hvor enorme mængder kviksølv, cyanid, benzen og klorerede opløsningsmidler truer naturen, eller problemerne fra Grindstedværket, hvor der hvert år siver 235 kg vinylklorid ud i åen, som jo betyder, at man som borger ikke må spise de fisk, man fanger, eller bade i åen, fordi det er potentielt kræftfremkaldende? Det er bare for at nævne nogle af de problemer, som de ti generationsforureninger, vi har i Danmark, skaber, og det er altså forureninger med ekstremt giftige stoffer, der som regel måles i ton, og hvor løsningerne er forbundet med store økonomiske konsekvenser. Og manglende handling risikerer at give endnu større konsekvenser for sundhed og natur.

I Enhedslisten mener vi, at det selvfølgelig er en bunden opgave, at vi kommer i gang med at løse de her enormt store forureningssager, så vores børn ikke skal arve gamle kemidepoter eller søer og strande, som er fyldt med tungmetaller og kræftfremkaldende giftstoffer. Det vil have uoverskuelige konsekvenser. Derfor var vi også enormt glade, da det lykkedes at få generationsforureningerne med i forståelsespapiret som et grundlag for den her regering. Det er rigtig, rigtig vigtigt for os, og derfor er det jo også med ærgrelse, at vi ikke er kommet ordentligt i gang med arbejdet, og at man med den aftale, der blev lavet med regionerne for blot 5 dage siden, ikke afsætter flere midler. Jeg ser umiddelbart regionernes udspil som et meget fint oplæg, som man kan bruge som en art køreplan. Det er klart, at der ikke er prioriteret imellem de forskellige forureninger, men er det også regionernes opgave? Det er det ikke i min optik, fordi alle de her forureninger selvfølgelig skal renses op. Regionerne præsenterer jo faktisk en plan for, hvor man kan gå i gang med fem af de her oprensninger med det samme og følge mange af dem helt til dørs. Resten skal kortlægges yderligere, og det er jo selvfølgelig også en vigtig opgave, men det afholder os simpelt hen ikke fra at gå i gang med de nuværende. Står det til os, er det simpelt hen bare at komme i gang. De her forureninger ligger og lurer som en trussel mod natur og sundhed, og derfor kan vi ikke bare stikke hovedet i busken, men vi skal simpelt hen gå i gang i et samarbejde med regionerne med at oprense de her grunde. Man kunne gøre det ved at lave en statslig fond, hvor der afsættes midler, som regionerne så skal prioritere. Der kan også ske medfinansiering fra private virksomheder og andre fonde, og det hører vi faktisk at der er en vis interesse for. I Enhedslisten foreslår vi også, at man kunne etablere en fælles regionalt ejet virksomhed, som sammen med universiteterne kan forske og udvikle i teknologi, som arbejder på en ny oprensning, hvilket kunne give eksport og afkast, og de midler kunne man så bruge til igen at oprense yderligere grunde. Vi synes også, at der er et enormt vigtigt potentiale i at oprense grunde nu i en tid, hvor arbejdsløsheden er meget stor. Det kunne være et vigtigt led i en grøn genstart af Danmark.

Jeg vil også sige noget andet, som ligger mig meget på sinde, og som er vigtigt, og det er, at der er 37.000 andre forureninger derude, som selvfølgelig også skal håndteres. Dette må ikke blive et enten-eller, det skal være et både-og. Det er jo bl.a. sagen fra Nyborg med Lynfrosten, hvor der er en forurenet grund, hvor vi risikerer, at forureningen siver ud til vandmiljøet i Storebælt, og andre steder truer den forurening, der er, drikkevandet. Det er simpelt hen ikke acceptabelt.

Derfor vil jeg gerne slutte af med at sige, at vi selvfølgelig skal handle på det, og jeg vil takke i særdeleshed SF for at bringe dette på banen og lægge et yderligere pres på, at Folketinget, regeringen og flertallet skal finde nogle midler. Tak.

Hr. Jacob Jensen, Venstre.

Tak til fru Mai Villadsen for en fin ordførertale. Jeg synes, det er rigtigt, at der er en opgave her, som har været, man kan sige sat på hold et stykke tid, og som fru Mai Villadsen siger, kan vi nu ikke længere stikke hovedet i busken, nu skal der ske noget. Med al respekt for de ord, der står i forståelsespapiret, som jo i sig selv ikke gør en forskel, så gør de vel alligevel den forskel, at støttepartierne, herunder Enhedslisten, føler sig forpligtet af at arbejde for det. Så det er vel også det, der er udtryk for det, vi kan konstatere her i dag. Derfor vil jeg bare spørge, om Enhedslistens ordfører er tilfreds med miljøministerens indsats på det her område, for jeg synes i hvert fald, der mangler en klar markering fra regeringens side. Vi står her i dag med et enigt Folketing, som vedtager et forslag til vedtagelse, og det er åbenbart det, der skal til, før regeringen gør mere ved det. Er Enhedslisten tilfreds med miljøministeren på det her felt?

Værsgo.

Jeg er selvsagt ærgerlig over, at der ikke er sket mere på det her område. Det er jo ikke udelukkende miljøministerens ansvar, det er jo også finansministeren, som har siddet og lavet en aftale med regionerne for 5 dage siden, hvor der ikke er yderligere midler til oprensning af forurenede grunde. Det synes jeg er ærgerligt, og derfor synes vi selvfølgelig også, at det må være en prioritet fremadrettet at finde de penge. Heldigvis, kan man sige, er det ikke varige midler, det er engangsudgifter til de her oprensninger, så det bør kunne findes. Jeg var sådan set heller ikke så tilfreds med den tidligere regerings håndtering af området for at være helt ærlig. Selvfølgelig har vi et ansvar, synes jeg, for at lægge et stort pres på den nuværende regering, og det er jeg sådan set glad for at vi kan gøre i samarbejde med Venstre og SF og mange andre gode kræfter her i Folketinget, som ved, at det her er et problem.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg er helt med på, at Enhedslisten ikke var tilfreds med den tidligere regering, og derfor var man jo heller ikke støtteparti. Men nu er man støtteparti, og man har det her som en prioritet i forståelsespapiret. Og om det så er miljøministeren eller finansministeren, er, om man så må sige, ét fedt, det er jo regeringen som et samlet hele. Derfor vil jeg bare spørge, om Enhedslistens ordfører kan forestille sig, at Enhedslisten stemmer for næste års finanslov, uden at der er sat ekstra midler af til jordforureningsoprensning, herunder generationsforureningerne. Kunne Enhedslisten forestille sig alligevel at stemme for en finanslov, hvis der stadig væk, som der var i det sidste finanslovskompleks, er afsat nul kroner ekstra til formålet?

Værsgo.

Vi står jo i den gode situation nu, at der er et forslag til vedtagelse, som faktisk presser regeringen til hurtigst muligt at finde de midler, og dem vil vi gerne være med til at finde i Enhedslisten, så derfor har jeg da en klar forestilling om, at vi finder nogle midler på den næste finanslov eller på en anden måde meget hurtigt, netop til oprensning af generationsforureninger.

Tak. Hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ordføreren for ordførertalen. Ordføreren sagde her til sidst, at når man kigger på forslaget til vedtagelse, som jo bliver vedtaget af alle Folketingets partier inklusive regeringspartiet, så står der, at »Folketinget pålægger regeringen at arbejde for hurtigst muligt at finde nødvendig finansiering til oprydning af generationsforureninger«. Der er det jo altså ret vigtigt, at det her er et engangsbeløb – og SF og Enhedslisten svarede også ja til det. Når man har ryddet op, har man ryddet op. Det kan godt være, at der måske stadig bliver en lille smule drift tilbage, men der er jo også en ret stor drift i dag. Jeg nævnte selv, at bare på høfde 42 har man nu driftet for langt over 100 mio. kr., og når man kigger på det nu, ligger det på over 7 mio. kr. om året bare på høfde 42. Så det her vil jo faktisk også give nogle besparelser på den lange bane i forhold til de driftudfordringer, som man har i dag.

Så mit spørgsmål til ordføreren er bare: Vil ordføreren ikke holde fast i, at det er et anlægsprojekt, hvad angår de ti generationsforureninger, og at det derfor ikke vil påvirke den strukturelle saldo, og at det derfor bør være langt nemmere at få gennemført i et finanslovsforslag?

Værsgo.

Det vil jeg da give både miljø- og finansordføreren for Dansk Folkeparti fuldstændig ret i. Det er jo derfor, at det både er lettere at løse i en finanslovsforhandling og netop ikke vil gå ud over minimumsnormeringer, velfærd eller andre områder, der er prioriteret, og det synes jeg er ret væsentligt at holde fast i. Så håber og tror jeg sådan set også, at ordføreren har ret i, at det kan give besparelser på lang sigt, men det kræver, at vi investerer nu. For der står virksomheder klar med noget teknologi i hvert fald i dele af Danmark, og de kan jo tænkes at flytte deres virksomhed eller opgaver et andet sted hen, hvis der ikke bliver lavet en prioritering nu. Så jeg tror, det er helt rigtigt, som ordføreren siger, at vi bør gå i gang.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Så er det fru Mette Abildgaard, Konservative. Værsgo.

Tak for det, og tak til partierne for at have rejst den her forespørgselsdebat. Jeg havde egentlig indstillet mig på, at min kollega Katarina Ammitzbøll tog den i salen i dag, men jeg nåede heldigvis selv frem, og jeg har kunnet følge debatten lidt via Folketingets tv.

Som Konservative er vi optaget af det, som vores konservative forfædre eller i hvert fald en af dem, nemlig Edmund Burke, formulerede som generationskontrakten. Generationskontrakten, som jeg jo tit taler om her i salen, er det her bånd af ansvar, der binder generationer sammen, fra vores forfædre, der ikke er her længere, til os, der er her i dag, og videre til vores ufødte børn. Normalt når vi taler om generationskontrakten, taler vi om det som noget positivt, nemlig at vi har et ansvar for at opretholde det samfund og de værdier, som vores forfædre har skabt og givet videre til os. Men når vi i den her sag taler om generationskontrakt og ansvar, handler det jo om, at vi som generation har et ansvar for at afhjælpe det svigt, som generationer før os desværre bærer et ansvar for. Men det vil være et desto større svigt, hvis ikke vi får håndteret situationen i dag, men blot sender problemet og regningen videre til næste generation.

Derfor er vi meget optaget af, at der bliver fundet en løsning på de her generationsforureninger. Vi kan ikke acceptere, at de her forureninger bliver ved med at udgøre et så stort potentielt miljømæssigt problem, men vi kan heller ikke være bekendt, at tusindvis af danskere lever med den utryghed, som det naturligvis giver at have sådan et giftdepot her liggende i baghaven eller i det område, hvor ens børn vokser op. Det tror jeg ikke der er nogen af os der ville bryde os om.

Desværre har vi de her ti generationsforureninger i Danmark. Det er en kendsgerning. De er jo bl.a. defineret ved, at de eller de afledte konsekvenser af dem koster mere end 50 mio. kr. at håndtere, og at de får konsekvenser for kommende generationer, hvis vi ikke handler. Derfor er det nu, der skal udvises rettidig omhu.

Som flere andre også har været inde på i salen i dag, kom Danske Regioner jo tilbage i marts med deres udspil i form af en samlet plan for, hvordan man bedst griber opgaven an og får prioriteret de her ti forureninger. Jeg synes, det er et rigtig godt stykke arbejde, de har gjort, og det er med til at sikre, at vi forhåbentlig ikke ender med en regional skyttegravskrig, hvor der skal være lobbykampagner for, hvem der først får andel i midlerne til jordoprensning, men at det bliver gjort på et sagligt og fagligt grundlag.

Planen fra Danske Regioner tager netop udgangspunkt i, at de her forureninger befinder sig på forskellige stadier. Løsningerne er fundet for nogle af dem, hvor man sådan set er klar til at gå i gang. Det gælder bl.a. høfde 42, Cheminovas gamle fabriksgrund, Himmark Strand, Kærgård Klitplantage osv., hvor man i den grad har fået belyst, hvad det er, der skal til, og man har opnået en høj grad af viden om den fremtidige proces. Så er der også andre af forureningerne, hvor man må sige, at der stadig væk er behov for at få afklaret, hvad det er for en teknologi, der er det rigtige valg her, og også få et bedre overblik over, hvad der bliver de økonomiske konsekvenser, før vi kan gå i gang.

Så på den måde er vi nødt til at prioritere, alt efter hvad der kan starte nu, og hvad der kræver yderligere afklaring. Planen er ifølge Danske Regioner, at man i løbet af 30 år, altså cirka en generation, skal være færdig med at håndtere de her forureninger, og at de første skal være fuldstændig afsluttet efter 10 år. Det kræver hjælp fra staten, hvis det skal kunne lade sig gøre. De har på nuværende tidspunkt vurderet regningen til at lyde på ca. 2,7 mia. kr., men de er også åbne over for, at det beløb godt kan ændre sig, i takt med at man bliver klogere.

Principielt er det jo regionerne, der har ansvaret for jordoprensning, men man må nok bare sige, at med det omfang, opgaverne her har, og det budget, man ellers har at prioritere inden for på det her område, er staten nødt til at løfte en del af ansvaret og løfte en del af regningen. I den tidligere borgerlige regering lavede vi en rigtig god aftale med Dansk Folkeparti, hvor vi gik ind og prioriterede midler til det her. Vi satte penge af til det i årene frem mod 2030 – 600 mio. kr. Det ved vi ikke er nok, men det er dog en god start til at komme i gang, og det er, hvis man skal være lidt fræk, også 600 mio. kr. mere, end hvad vores efterfølger har kunnet finde. På trods af at der er blevet lavet en enkelt finanslov, og på trods af at der er blevet lavet flere aftaler om økonomien med regionerne, så er det ikke noget, der er blevet prioriteret dér.

Men vi håber meget, at debatten i dag kan være med til at lægge et pres på regeringen, og jeg vil også gerne takke de partier, heriblandt SF og Venstre, der har lagt et stort stykke arbejde i at få det pres etableret. Tak.

Tak. Der er ikke nogen kommentarer, så vi går videre. Hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Tak for ordet. Vi har i dag en udfordring med generationsforureninger, og det er en beklagelig regning, vi står med. Forureningerne er desværre opstået i en tid med langt lempeligere miljøregulering end den, vi har i dag. Generationsforureningerne er kendetegnet ved at være omkostningskrævende, og oprensningen tager typisk mange år. Der findes altså ikke et quickfix til at håndtere forureningerne. Nye Borgerlige mener, det er god borgerlig miljøpolitik, at vi får taget hånd om dette. Det er en del af generationskontrakten, at vi løser dette i stedet for blot at sende det videre til de kommende generationer. Nogle af disse forureninger ligger tilbage, fra før jeg blev født. Det er på tide, at vi får en plan for at få dem renset op.

Opgaven med jordforurening skal også ses i en sammenhæng, uanset om der er tale om generationsforurening eller mindre jordforurening. Det sikrer, at de værste jordforureninger bliver håndteret først, og at vi får mest miljø for pengene. Nye Borgerlige er enige i, at det er afgørende, at der sikres en ekstra og adskilt bevilling. Således kan finansieringen af jordforureningsområdet målrette indsatsen til beskyttelsen af grundvandet, naturen og sundheden. Så vel de mindre jordforureninger som generationsforureningerne kræver en hurtigere indsats fra regionerne og kommunerne. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg har haft lidt svært ved at finde på, hvad jeg skulle sige i forbindelse med forespørgslen her, for der er jo ikke nogen, der synes, at det er en fantastisk god idé at have generationsforureninger liggende i lige præcis generationer. Ledige standpunkter er altså typisk ledige med god grund, og det betyder, at de fleste jo bliver nødt til at holde en variant over den samme tale.

Generationsforureninger er det, man kunne kalde for herreløse problemer. De er opstået som følge af beslutninger, som for hovedpartens vedkommende var lovlige på det tidspunkt, hvor de blev taget, og bortset fra det ligger beslutningstagerne i dag på kirkegården, og om de døde skal man tale pænt. De kan jo under ingen omstændigheder tage til genmæle.

Hvordan kan det så være, at der ikke er én af de mange regeringer, der har siddet, siden generationsforureningerne blev erkendt, som har påtaget sig at gøre noget ved problemerne? Jeg tror, det skyldes, at generationsforureningerne hører til en klasse af problemer, som der ikke er prestige i at løse. Hvad er det så for nogle problemer? Det er kroniske problemer, som generer mange mennesker i et afgrænset omfang. Underdimensioneret vandafledning generer mange mennesker i et afgrænset omfang. Underdimensioneret kloakering generer mange mennesker i et afgrænset omfang. Nedslidte jernbaner generer mange mennesker i et afgrænset omfang, og det gør generationsforureninger også. Man kunne også bare forenkle det og sige, at den klasse af problemer, vi har at gøre med, er usexede problemer.

Jeg synes, at Folketinget i fremtiden skulle få sig en uge, ligesom uge 10, hvor der er sådan et fast ritual for, hvad alle mennesker laver, og den faste uge, som jo så ikke skulle ligge i uge 10, kunne så være en uge, hvor alle havde bevidstheden rettet imod kroniske problemer, som generer mange mennesker i et afgrænset omfang, og hvor vi ikke lavede andet end at holde debatter om usexede problemer og lægge finansierede planer for at få dem løst. For i virkeligheden er kroniske problemer, som generer mange mennesker i et afgrænset omfang, rigtig store problemer.

Men vi er rigtig glade for den her debat. Jeg er glad for at kunne tilslutte mig en løsning på et problem, der er blevet rejst af min gode ven Steen Gade, som jeg desværre aldrig kom til at sidde i Folketinget med. Vi støtter, at der bliver sat en proces i gang med finansiering til at afhjælpe problemerne, og vi støtter selvfølgelig det forslag til vedtagelse, der allerede er blevet læst op. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det miljøministeren, værsgo.

Tak for det, og også tak til alle partierne for en god debat og også for at stå samlet om et forslag til vedtagelse her i Folketinget i dag. For som jeg også kan lytte mig til, er der jo enighed om, at vi står med de her ti generationsforureninger, som er nogle store forureninger, som vi har arvet fra fortiden, og som er opstået i en tid, hvor lovgivningen ikke var på plads – nu har vi nogle andre regler – men det betyder jo, at vi i det offentlige står med den her opgave med at tage hånd om det. Og det ligger så hos regionerne, at de skal kortlægge, undersøge og oprense, hvor det er nødvendigt, og det er vigtigt for både mig og regeringen, som vi også har været inde på, at vi får prioriteret en håndtering og oprensning af de her generationsforureninger, sådan som det også er skrevet i forståelsespapiret.

Som flere af ordførerne også har været inde på, er det en stor opgave; det er også en omkostningskrævende opgave, og det er også en langvarig opgave. Men det, som regionerne selv har skrevet i deres papirer, er jo, at det kan tage endog mange årtier. Det er jo sådan i dag, at regionerne bruger næsten 0,5 mia. kr. om året på det her område, men selv med så stor en bevilling går de ind og prioriterer i forhold til både vores grundvand, vores miljø og menneskers sundhed. Og vi har også været inde på, at generationsforureningerne er forskellige – der er stor forskel på, hvor langt man er nået. For nogle er der blevet etableret afværgeløsninger, for andre er der overvågning, fordi der ikke er en akut trussel, og igen er der andre, hvor forureningen siver ud i et vandløb eller i grundvandet. Og det er også derfor, jeg har bedt regionerne om at lave en samlet plan, hvor man netop får kigget på, hvordan man rent faktisk kan komme videre med den her opgave, som nu har ligget til gene for mange lokalt, som bor tæt på de her forureninger. Og målet med at bede regionerne om at lave den plan var at få skabt et grundlag for både en transparent prioritering og også en fremtidig planlægning af indsatsen.

Nu har vi så et papir fra regionerne med den viden, vi har om generationsforureningerne i dag, som er et udgangspunkt for de videre drøftelser. Og jeg deler til fulde de bekymringer, som også er blevet udtrykt her i salen i dag i forhold til generationsforureningerne, og det er også derfor, vi er i gang med arbejdet. Vi har fastholdt regionernes bevilling til jordforureningsopgaven, som altså er cirka 0,5 mia. kr. om året, men vi siger jo også meget åbent og ærligt, at det vil kræve en yderligere prioritering, hvis det er sådan, at man skal oprense den forurening. Men jeg har også lyst til at sige, at der også er nogle ting, der er blevet sagt her i salen, som jeg selvsagt ikke er enig i, fordi der er afsat 40 mio. kr. på det her års finanslov, og der er fundet 65 mio. kr. i den regionsaftale, der lige er blevet indgået i forhold til overfladevand. Så vi har igangsat arbejdet. Vi har også fundet ekstra penge til MUDP, som jo er en del af løsningen. Som flere af jer også har været inde på, skal der ny teknologi til, hvis vi rent faktisk skal løse den her opgave. Vi har set, at nogle af de penge, der er blevet givet til MUDP-projekter, rent faktisk er med til at sikre, at man nu også kan komme videre, og det mener jeg er ret vigtigt at få slået fast i dag.

Så oprensningen af generationsforureningerne er en vigtig problemstilling og også en meget stor opgave, som jeg så kan notere mig at vi bredt her i Folketinget er enige om at man nu skal videre med. Det arbejde vil selvsagt ske med udgangspunkt i regionernes faglige prioriteringer – det er også det, jeg har sagt hele vejen igennem. Men altså, nu tager vi fat på det videre arbejde, herunder også arbejdet med at finde den nødvendige finansiering. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Jacob Jensen, Venstre.

Tak for besvarelsen. Nu har vi så fremsat et forslag til vedtagelse fra et enigt Folketing, hvoraf det bl.a. fremgår, at Folketinget pålægger regeringen at arbejde for hurtigst muligt at finde den nødvendige finansiering til oprydning af generationsforureninger. Hvordan opfatter ministeren det, når vi fra Folketingets side pålægger regeringen at arbejde hurtigst muligt for at finde finansieringen? Er det på finansloven for det kommende år? Eller kan ministeren forestille sig, at man godt kan sige, at hurtigst muligt først er efter finansloven, altså at man så igen laver en finanslovsaftale, uden at der vil være noget ekstra til det her formål? Eller hvordan opfatter ministeren det forslag til vedtagelse, som et enigt Folketing i dag fremsætter?

Værsgo.

Jeg glæder mig for det første over, at det er et bredt Folketing, som er enig om, at det her er en vigtig opgave. Og Socialdemokratiet er jo også en del af det forslag til vedtagelse. Altså er det alle Folketingets partier, som sådan set skriver under på det, og der står det jo sort på hvidt, altså det, som ordføreren spørger til, nemlig at vi hurtigst muligt skal finde den nødvendige finansiering til oprydning med udgangspunkt i regionernes faglige prioritering. Og det er så det, vi er i fuld gang med, kan man sige, og det er jo det, der står sort på hvidt i forslaget til vedtagelse. Tak.

Værsgo, hr. Jacob Jensen.

Så lad mig spørge lidt mere konkret: Kan ministeren så garantere, at der på det udspil, som regeringen kommer med til finanslov for 2021, vil være afsat ekstra midler til oprydning efter generationsforureningerne?

Værsgo.

Selv om jeg godt kan forstå Venstres store ønske om, at regeringen skulle lægge sit finanslovsforslag frem i dag, så er det jo ikke tilfældet. Og derfor tror jeg også, at vi må holde fast i, at vi sådan set er enige i, at det her er en stor opgave; at det vil kræve en særskilt bevilling. Og det har vi sådan set også som parti i Socialdemokratiet skrevet under på, kan man sige, i det forslag til vedtagelse, der ligger. Vi har det også med i vores forståelsespapir. Vi har taget fat på opgaven, og det arbejde fortsætter så.

Fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak, og tak til ministeren for besvarelsen. Vi er jo nogle, som har kæmpet den her kamp i årevis. Altså, vi er nogle, der er vokset op i Grindstedområdet og stadig væk jo næsten har lugten i næsen af, hvordan det kan lugte, og der er en kæmpe borgergruppe, som har kæmpet den her kamp i årevis.

Jeg kunne godt tænke mig at prøve på at få det gjort lidt mere konkret i forhold til det, som ministeren siger, for der er jo mange, der venter på, at vi rigtig får taget et ordentligt skridt, så vi kommer fremad. Så når ministeren siger, at ministeren lover, at man vil finde den nødvendige finansiering, hvad mener ministeren så er den nødvendige finansiering?

Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg har fuld respekt for alle de borgergrupper, som er meget engagerede i det her. Jeg har selv haft lejlighed til at mødes med et par af dem, og vi kan også se, at nogle følger debatten her i dag. Så det har jeg fuld forståelse for, og også for alle de folketingsmedlemmer, som bor og som fru Anni Matthiesen er vokset op tæt på sådan en forurening. Det er klart, at det gør, at det har rigtig stor betydning også at tage de bekymringer med herind i salen, så det har jeg fuld respekt for. Derfor har jeg også en klar fornemmelse af oven på den her forespørgselsdebat, at det er noget, som Folketinget bredt er optaget af, og derfor har vi jo også dels i forståelsespapiret, dels i forslaget til vedtagelse i dag skrevet ind, at opgaven netop er hurtigst muligt at finde finansiering til oprydningen med udgangspunkt i regionernes faglige prioritering, og det er jo så det arbejde, vi er i fuld gang med.

Men som det også har været nævnt på talerstolen i dag, er opgaven selvfølgelig også, hvor man finder den finansiering, og jeg lytter meget gerne, hvis det er sådan, at Venstre har nogle gode ideer.

Fru Anni Matthiesen.

Man kan sige, at under debatten her i dag er der jo kommet nogle gode ting frem, som jeg også håber ministeren tager med videre, for i den sidste ende tror jeg faktisk, at det her er en investering, som kommer godt igen, måske endda på flere måder. Og så langt, man er rundtomkring, i forhold til at finde metoder til at lave oprensningerne, hvem ved så, om det kan være, vi i den sidste ende faktisk kan nyde stor gavn af det i forhold til gode eksportmuligheder på det her område.

Så lidt mere konkret, kære minister – der er mange fine ord, mange pæne ord, både i forståelsespapiret og andre steder, men det redder jo ikke noget, hvis man ikke får det ført ud i livet. Hvor mange penge mener ministeren er den nødvendige finansiering, når ministeren siger det?

Værsgo.

Først og fremmest er jeg helt enig. Jeg tror sådan set, at noget af den teknologiudvikling, som vi kan se er blevet til bl.a. på baggrund af MUDP-støtte, da også er noget af det, man kan eksportere til udlandet, hvor man står med tilsvarende forureninger, og hvor man måske endda heller ikke har fået lavet det sådan, at forureneren betaler, men altså kan se, at der er meget store forureninger. Så det er jeg sådan set helt enig i.

I forhold til den anden del, altså finansieringsdelen, er hele øvelsen med den plan, som jeg også bad Danske Regioner om, jo at finde ud af, hvordan vi egentlig kan sikre en transparens omkring prioritering, hvordan vi kan komme videre, og hvordan regionerne med den ekspertise, de har, i forhold til at kigge på sundhed, grundvand og natur, kan være med til at prioritere de penge. Og det er jo nogle af de spørgsmål, jeg har stillet, til det papir, vi har fået fra Danske Regioner, men jeg mener som sagt, det er et godt udgangspunkt, også for det videre arbejde, som vi nu skal i gang med.

Tak. Fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Med al respekt, fru minister, der bliver jo ikke ryddet op, ved at ministeren taler og ikke handler. Vi har behov for handling, og med forespørgselsdebatten i dag er det lykkedes for et flertal uden om regeringen at pålægge regeringen det. Jeg kan så forstå, at regeringen har tilsluttet sig forslaget til vedtagelse, og det er dejligt, for så kan vi håbe på, at der snart begynder at ske noget. Så sent som i dag har Region Syddanmark og Sønderborg Kommune i forhold til den tiende generationsforurening på Himmark Strand på Nordals helt konkret foreslået Miljøstyrelsen, at man graver hele forureningen væk. Det er både set i lyset af den forundersøgelse, der ligger fra Rambøll, og også set i lyset af, at man en gang for alle laver den investering, der skal til, for at få renset op, og så man også kan gå i gang med det store arbejdspladsskabende projekt omkring det feriecenter, der jo er planlagt lige i nærheden af, hvor der nu er badeforbud på grund af generationsforureningen.

Jeg tror, at der sidder rigtig mange derude, som gerne vil vide helt konkret – og ikke bare sådan i løs elastikform – hvornår ministeren vil afsætte de penge, der skal til, for at rydde op. Er det på den kommende finanslov? Eller skal vi stå her om et år og stadig væk høre på snak? Jeg vil egentlig bare gerne spørge ministeren helt konkret: Kan folk på Himmark Strand og ved de øvrige ni generationsforureninger forvente, at ministeren sætter penge af på årets finanslov?

Værsgo.

Der er to ting. For det første tror jeg ikke helt, at spørgeren er opdateret i forhold til forslaget til vedtagelse. Det er i hvert fald mig bekendt noget, som Socialdemokratiet blev enig med SF om, og så er Venstre sådan set enig i det. Det er sådan set fint nok, og fred være med det. For det andet til det der med at sige, at nu er regeringen blevet presset til noget: Vi har sådan set skrevet det ind i vores forståelsespapir, at vi er enige om, at det er en prioritet at få håndteret og oprenset de her forureninger. Så i stedet for at grave yderligere grøfter synes jeg sådan set, at man skulle glæde os over, at vi i fællesskab er enige om her i Folketinget, at det er en vigtig prioritet.

Men det, som også følger med at ville det, er jo netop finansieringen. Og det, at man siger nogle ting flere gange her i Folketingssalen, betyder jo ikke, at det er rigtigt, bl.a. det om, at der ikke er afsat penge, for der er afsat penge på det her års finanslov. Men jeg har noteret mig, at spørgeren flere gange nævner, at det er der ikke, men det er der altså.

Så er det rigtigt, at der fortsat ligger en stor opgave foran os, men det er jo det, som vi som regering også tilslutter os i det forslag til vedtagelse, der ligger i dag, nemlig at vi hurtigst muligt skal finde den nødvendige finansiering.

Fru Ellen Trane Nørby.

Man kan sikkert lave meget sjov omkring, hvordan teksten i forslaget til vedtagelse har udviklet sig. Det kan ministeren så grave i på et andet tidspunkt. Jeg vil egentlig bare bede ministeren om at svare på det, der var mit spørgsmål. Det er jo velkendt for alle, at de 40 mio. kr., der ligger på nuværende års finanslov, og som ministeren rigtig gerne vil tage æren for, er penge, som den tidligere regering, VLAK-regeringen, afsatte sammen med Dansk Folkeparti. Vi afsatte faktisk op til 600 mio. kr. til at rydde op efter generationsforureningerne. Jeg spurgte helt konkret ministeren: Kan de folk, der er på Himmark Strand, og som ønsker en oprydning der, og de folk, der er ved Græsted, høfde 42 og ved de øvrige generationsforureninger, forvente, at ministeren til august måned på det finanslovsforslag, der bliver lagt frem af regeringen, vil have afsat penge til oprydning? Det er et konkret spørgsmål. Jeg håber, at ministeren vil svare i den her runde. Tak.

Værsgo.

Nu har jeg også selv været nede og se forureningen ved Himmark Strand, og jeg er glad for, at man er kommet videre også i den afdækning. Det har også været en del af hele den øvelse – regionerne har i forvejen lagt et stort arbejde der – at få skabt gennemsigtigheden om, hvad der skal til. Og jeg har jo sådan set svaret, men spørgeren er ikke tilfreds med svaret. Det er jo så en anden måde at sige det på. Men som jeg lige har sagt, lægger regeringen jo ikke sit finanslovsforslag frem i salen i dag. Ændrer det på, at det her er en stor opgave, som vi har taget fat på, og som vi vil arbejde videre med? Nej, det gør det ikke.

Så er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Ministeren må da kunne svare. Ministeren står og siger, at den her tekst er en, regeringen har lavet, og som resten af Folketinget har tilsluttet sig. Okay, så anerkender vi så det. Men så må ministeren da kunne forklare, hvad hurtigst muligt betyder. Der er spurgt, om det er finansloven for 2021, altså til næste år, men så siger ministeren, at det kan ministeren ikke svare på. Er det så først i 2022, 2023, 2024, 2025 – hvad er hurtigst muligt? Hurtigst muligt må da være kommende finanslov! Kan ministeren bekræfte eller afkræfte, at regeringen mener, at hurtigst muligt er i 2021, altså de kommende finanslovsforhandlinger?

Værsgo.

Jeg kan godt høre, at der er en vis utålmodighed, og det er sådan set fair nok. Vi har også debatteret her i dag, hvor vigtig den her opgave er, vi har sagt, at det er noget, vi er i gang med, og regionerne har leveret en del af arbejdet, og vi er i gang med fortsat at kigge på det, fordi det er, som ordføreren også selv har været inde på, også en omkostningstung opgave – en opgave, som også strækker sig over mange år. Så er det helt fair, at man fra Dansk Folkepartis side siger, at nu skal der altså ske noget.

Men jeg har heller ikke hørt Dansk Folkeparti i dag selv komme med et bud på, dels hvor mange penge der skal afsættes, dels hvor de penge skal komme fra. Men vi har sådan set sammen skrevet en vedtagelsestekst i dag om, at vi hurtigst muligt skal finde den nødvendige finansiering, men det betyder jo ikke, at vi lægger et finanslovsforslag frem i dag.

Værsgo til hr. René Christensen.

Ministeren kan ikke stå og påstå, at det er regeringen, der har fundet på det her. Virkeligheden er jo nok, at regeringen er blevet presset til det, som der står i den her vedtagelse. Men hvis vi nu holder fast i, at regeringen selv har fundet på at skrive hurtigst muligt, så må regeringen da også kunne svare på, hvad hurtigst muligt er, når ministeren står og tager æren for, at det er regeringen, der har foreslået den her formulering. Hvad er hurtigst muligt? Er det 2021, 2022, 2023, 2024 eller 2025?

Så vil jeg gerne sige, at Dansk Folkeparti klart har givet til kende, at vi kender prisen, og at den er 2,7 mia. kr. Vi står sådan set her med planen for, hvordan vi kan udføre det, og vi ved, at tre af projekterne kan vi igangsætte nu. Vi er klar. Regeringen med det grønne mandat – er den klar? Det lyder ikke sådan.

Værsgo.

Når man citerer nogen, skal man gøre det rigtigt, tror jeg, og jeg sagde ikke, at regeringen havde fundet på det. Men det, der blev lagt i munden på os, var, at vi lige pludselig skulle sige, at det sådan set var Venstre og SF, der havde lavet den tekst, og det havde vi så tilsluttet os. Og der er det bare, jeg siger, at der nok er et par mellemregninger der. Men fred nu være med det.

Det, jeg spurgte Dansk Folkeparti om, var sådan set, hvordan man ville finansiere det. For det er jeg sådan set meget lydhør over for, altså hvis det er sådan, at man har gode ideer til det, for som vi har været inde på, også i debatten her, er det jo selvfølgelig det, der er svært. Men vi anerkender til fulde, at det her er en vigtig opgave. Vi er i gang med planen, vi har afsat penge på det her års finanslov, både til generationsforureningsdelen, til MUDP og nu senest også i aftalen med regionerne, altså 65 mio. kr. til overfladevand.

Tak. Fru Mette Abildgaard.

Jeg synes, det er helt fair, at vi kan være uenige politisk, og jeg synes også, det er rigtig godt, at vi kan nå hinanden i kompromiser. Men jeg synes også, der må være sådan et grundlæggende princip som kollega om, at man må ære dem, der æres bør, og derfor må jeg indrømme, at det provokerer mig ret meget, at ministeren har så travlt med at tage æren for det her forslag til vedtagelse. For jeg blev kontaktet af Socialdemokratiet omkring et forslag til vedtagelse, der så væsentlig anderledes ud end det, vi er endt på i dag. Der stod ikke, at man ville pålægge regeringen at gøre noget hurtigst muligt, men der stod, at man ville opfordre regeringen til det. Der ved vi alle sammen, at der i politikersprog er en væsentlig forskel på, om man opfordrer til noget, eller om man pålægger noget. Det var det første udkast, der kom fra Socialdemokratiet, som jeg takkede pænt nej til, og som mange andre også takkede pænt nej til, og derfor kunne Socialdemokratiet og regeringen jo blive nødt til at gå derhen, hvor flertallet var. Vil ministeren ikke godt ære dem, der æres bør? Og i den her sag er det jo så Venstre og SF.

Værsgo.

Det vil jeg meget gerne, og jeg forsøger ikke at tage æren for noget. Jeg siger bare, at hvis ordføreren lægger nogle ekstra mellemregninger til, synes jeg måske ikke, det hører sig til. Men jeg er rigtig glad for, at både SF, som jo har kæmpet for den her sag længe – det er jo også det, vi har hørt fra SF's ordfører – men også Venstre har taget initiativ til den her debat, og jeg synes, det har været en god debat. Jeg fornemmer jo også, at vi bredt i Folketinget er enige om, at det her er et vigtigt område, og at der, som der så også står i det forslag til vedtagelse, der er flertal for i dag, netop er et behov for en ekstraordinær finansiering, hvis det er sådan, at man skal oprense de store forureninger.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Hr. Jacob Jensen, Venstre, afslutter. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for debatten, ikke mindst tak til SF – nu er SF's formand ovenikøbet også til stede – og ikke mindst tak til fru Signe Munk for et rigtig fint samarbejde hele vejen igennem, fra vi tog initiativ til den her forespørgsel, og selvfølgelig også under de, kan man sige, fortrolige forhandlinger, som jeg i hvert fald ikke skal røbe noget fra her fra talerstolen, hvordan de forskellige tekster er kørt frem og tilbage, men at vi i det hele taget har kunnet få den her debat og den, synes jeg faktisk også, rigtig, rigtig fine diskussion og også det, som det så lander med, nemlig at et enigt Folketing nu kan pålægge regeringen at arbejde for hurtigst muligt at finde den nødvendige finansiering til en oprydning af generationsforureninger med udgangspunkt i regionernes faglige prioritering, synes jeg faktisk er stærkt gået. Det er ikke, fordi jeg skal rose mig selv, men jeg sender også bare rosen videre til de gode kollegaer, ikke mindst fru Signe Munk.

Opgaven er, som flere har været inde på, enorm, og den er jo ikke ny, og desværre bliver den stadig større, hvis ikke vi gør noget. Derfor har vi jo som bekendt også selv afsat nogle midler, da vi havde regeringsmagten, altså ikke nok, men dog noget. Der har så været to muligheder for økonomiaftaler under den nuværende regering til at gøre noget i forhold til de aftaler, som man laver med regionerne, som jo er dem, der har ansvaret, og der kom der ikke noget frem. Der var en finanslov sidste år, som gælder for i år, som heller ikke gav noget resultat, og der skulle altså en forespørgselsdebat til med et samlet Folketing for at få presset regeringen ud på banen, sådan at vi nu endelig kan få sat arbejdet ikke i gang, for det er jo i gang, men videre i gang og fortsætte det arbejde og gerne intensivere arbejdet. Så er det selvfølgelig lidt ærgerligt – og det er måske det, som jeg står tilbage med ud over roserne – at ministeren, på trods af at et samlet Folketing vil pålægge regeringen at arbejde hurtigst muligt for at finde den nødvendige finansiering, så alligevel ikke vil garantere, at det kommer til at ske i den førstkommende finanslov. Det synes jeg immer væk er noget paradoksalt, altså hvis ikke »hurtigst muligt« skulle betyde, at det er den førstgivne reelle lejlighed, som jo er finansloven for 2021. Der kan ministeren så, på baggrund af at Folketinget nu pålægger regeringen og ministeren at gøre det hurtigst muligt, alligevel ikke garantere, at det bliver på den førstgivne finanslov.

Derfor sætter jeg selvfølgelig også min lid til, for jeg har ikke nogen fornemmelse af og forventning om, at Venstre bliver en central del af finanslovsforhandlingerne, og det ærgrer mig selvfølgelig, men ikke desto mindre er det nok realistisk at kigge ned i retning af fru Mai Villadsen og fru Signe Munk, og nu er fru Zenia Stampe her så ikke, men så De Radikale, at det er støttepartierne, der skal bruge det her som et brækjern, om man vil, til at få hul igennem, sådan at vi rent faktisk kan gøre det, som vi jo ønsker her, nemlig at der kommer en nødvendig finansiering til en oprydning af generationsforureningerne med udgangspunkt i det, som regionerne fagligt har prioriteret. Det er den konklusion, som jeg har. Én ting er, med al respekt for det, der står i forståelsespapiret – og der kan der stå rigtig mange fine ting, og vi har som sagt også set ved tidligere lejligheder, at man har forpligtet sig på en hel masse i et regeringsgrundlag for så alligevel at løbe fra det efterfølgende – men jeg tror ikke, at de ved de ti områder, vi nu taler om med generationsforureningerne, og de i tusindvis af andre steder rundtomkring i hele Danmark, hvor de lever med og ved siden af jordforureninger af forskellig størrelse, kan bruge nogle ord i et forståelsespapir til ret meget, for nu at sige det, som det er. Det tror jeg ikke. Jeg tror, at det, som de kan bruge til noget, er, at der er nogen, der rent faktisk sætter handling bag ved de ord, og der håber jeg faktisk, at det forslag til vedtagelse, som vi her har fået fremsat, og som vi så beslutter, netop er med til at skabe den fremdrift af hensyn til de mennesker, der bor derude, og som lever med den usikkerhed og den utryghed, men selvfølgelig også af hensyn til det miljø, det vandmiljø og den natur, som vi jo også alle sammen med hvert vores næb arbejder for at beskytte og gøre noget godt for.

Så det skal være min konklusion på baggrund af en, synes jeg, fin debat, hvor tingene, diskussionerne, selvfølgelig er gået højt, men sådan er det jo heldigvis, og heldigvis kan vi også finde sammen. Det har vi så gjort her, og vi har ikke bare fundet sammen i sådan et flertal, men faktisk med et samlet Folketing, der nu – for nu at gentage det for måske femte gang – pålægger regeringen at arbejde for hurtigst muligt at finde den nødvendige finansiering til en oprydning af generationsforureningerne med udgangspunkt i regionernes faglige prioriteringer. Tak for debatten.

Tak. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, og jeg vil også gerne takke Venstre og ordføreren for en god debat og for initiativet til at indkalde til den her forespørgselsdebat. Jeg synes, det er vigtigt, at vi kigger fremad. Ordføreren er jo selv ret polemisk på talerstolen og omtaler finansiering, og at den tidligere regering modsat den nuværende havde fremlagt en finansiering.

Men vil ordføreren så ikke en gang for alle over for mig redegøre for, om de her omtalte 600 mio. kr. skulle bero på, at regionerne skulle nedlægges, og at der skulle foregå en centralisering? Er det ikke rigtigt?

Værsgo.

Som jeg sagde i mit første svar, da hr. Troels Ravn spurgte mig om præcis det samme, så kan jeg jo henvise til den aftale, som den daværende VLAK-regering lavede sammen med Dansk Folkeparti, og det var der flertal for inden folketingsvalget. Der var så ikke flertal for at gennemføre det efter folketingsvalget, og det er jo demokratiets spilleregler. Men ikke desto mindre var det jo der, hvor man bl.a. pegede på den finansiering, der var mulig inden for de dynamiske regler, som jo i øvrigt var det, som den socialdemokratiske regering, da den havde magten sidst, indførte som det, der var comme il faut, i forhold til hvordan man vurderer og dermed også sætter midler af til andre formål, når man finder dem på anden vis. Så det er jo det, jeg kan henvise til.

Hr. Troels Ravn.

Men det er dog 600 mio. kr., som må betragtes som værende, ja, fugle på taget; matadorpenge er der også nogle der kalder det. Men når vi nu kigger fremad, vil ordføreren så ikke medgive, at det har været et gennembrud, at vi har en regering, der i sit forståelsespapir sammen med sine støttepartier skriver, at man vil håndtere generationsforureningerne, at man vil finde en finansiering, at man vil tage et ansvar, og at man vil rense op? Er det ikke et historisk nybrud sammen med debatten i dag, hvor vi har en aftaletekst, der forpligter hele Folketinget til at medvirke ved en finansiering og ved finanslove? Er det ikke et nybrud og et skridt i den rigtige retning?

Så kunne jeg jo så afslutningsvis spørge ordføreren, hvad partiet Venstre har tænkt sig at tage med ind til forhandlingsbordet ved finanslovsforhandlingerne. Hvor mange penge kan partiet Venstre finde, og hvor skal de tages fra?

Værsgo.

Der var vist tre-fire spørgsmål i det, og nu skal jeg gøre det kort på 30 sekunder. Nej, det er absolut ikke noget nybrud eller nogen afgørende vending i den her debat, at man har skrevet det ned i et forståelsespapir, med al respekt. Jeg har set et forståelsespapir, også fra den tidligere S-regering, hvor man skrev alt mellem himmel og jord, 12 minutters arbejde, betalingsringe, og vi kan huske det alt sammen, og intet af det blev til noget. Så det giver jeg altså ikke ret meget for; undskyld, hr. Troels Ravn, det gør jeg ikke.

Det, som jeg giver noget for, er det, at Folketinget i dag i enighed vedtager en tekst, der pålægger regeringen at gøre en forskel. Det giver jeg noget for, og det sætter jeg min lid til at man så også lever op til. Der har jeg i hvert fald tænkt mig at arbejde alt, hvad jeg kan, fra den position, jeg nu har, på, at det, der står skrevet her, bliver gennemført.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 4. juni 2020.

Mødet er afbrudt. Vi begynder igen kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:39).