Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 53:

Forespørgsel til miljøministeren.

Hvad agter regeringen at foretage sig for at håndtere den rekordstore nedbørsmængde, som har resulteret i massive oversvømmelser flere steder i landet?

Af Jacob Jensen (V) og Karsten Lauritzen (V).

(Anmeldelse 28.02.2020).

Forhandlingen er åbnet.

Jeg gør opmærksom på, at afstemninger om de eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 12. marts 2020.

Nu skal vi så have begrundelsen for forespørgslen, og den kommer fra ordføreren for forespørgerne, hr. Jacob Jensen, Venstre.

Tak for det. Vi sluttede 2019 af med at have det vådeste efterår, der nogen sinde er målt i Danmark. Den efterfølgende vinter har taget andenpladsen over de mest nedbørsrige vintre i Danmark, og vi sluttede med at have den vådeste februar, der nogen sinde er registreret i Danmark. Det har, som de fleste nok er bekendt med, resulteret i meget store oversvømmelser i store dele af landet med store samfundstab til følge – tab, der selvfølgelig langt hen ad vejen kunne have været undgået, hvis vandet lettere kunne være kommet ud i havet igen. Det har det så ikke kunnet. Vi har observeret marker, der har stået under vand, og det har betydet store tab for landmændene, men det er ikke kun landmændene, der er ramt, for vi har set oversvømmelser inde i byerne, i sommerhusområder, på veje, så helt almindelige mennesker har haft problemer og har fået ødelagt deres hjem og i det hele taget har været påvirket af vandmasserne. Vi har tidligere set, hvordan skybrud – det er godt nok nogle år siden, jeg tror, det var i 2011 – forårsagede, at vand væltede ind i Biobanken ved Kræftens Bekæmpelse og ødelagde 18 års kræftforskning.

Det er blot for at give et eksempel på, at oversvømmelserne altså ikke er noget, der går ud over nogle få landmænd, selv om det selvfølgelig kan være slemt nok; det er noget, som virkelig berører os alle som samfund, og vi bliver derfor også efter vores vurdering nødt til at handle på det og ikke kun – med al respekt for det i øvrigt – skubbe lidt på og tale om det i en sammenhæng med klimatilpasninger, der har et længere sigte, måske 10 år eller mere, når vandet er derude nu. Det er også derfor, vi har indkaldt det her som en hasteforespørgsel, altså netop for at signalere det, og fordi vi gerne hurtigt vil have en diskussion med regeringen og ikke mindst med Folketingets partier om de løsninger, som vi godt kan se er der. Vi ved, at der er forskellige redskaber, der kan tages i anvendelse, og det er vi fra Venstres side meget, meget parate til at diskutere for at finde ud af, hvordan vi kan få håndteret den her situation nu, men også fremadrettet, for desværre må man forvente, at der også kommer tilsvarende vandmængder fremadrettet.

Det er grunden til, at vi har indkaldt til forespørgslen, og jeg ser meget frem til debatten.

Vi siger tak. Så får vi en besvarelse ved miljøministeren. Værsgo.

Tak for det. 2019 var et af de vådeste år i vejrmålingernes historie, og regnen er desværre fortsat ind i de første måneder af 2020 med det resultat, at vi i de seneste uger har været vidne til massive oversvømmelser mange steder i landet, f.eks. i Holstebro, Ribe og langs Gudenåen. Det er en tydelig påmindelse om klimaforandringerne. Vi har samtidig haft en situation, hvor en kraftig vind har øget presset på vores kyster – denne gang heldigvis uden at det har givet alvorlige problemer. Regeringen har fra dag et taget udfordringerne med klimaforandringerne alvorligt og har sammen med et bredt flertal i Folketinget aftalt, at Danmark skal have en ambitiøs klimalov, og den danske klimalov bliver fulgt op af en klimahandlingsplan.

Konsekvenserne af klimaforandringerne tager regeringen lige så alvorligt. Derfor ønsker vi at udarbejde en national plan for klimatilpasning – en plan, der skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats mod konsekvenserne af klimaforandringerne, og en plan, der sikrer en bedre koordination af indsatsen i forhold til alle kommuners håndtering af stigende havniveau, grundvand og regnmængder. Der er tale om komplekse og sammenhængende problemstillinger, der ikke løses med enkle hurtige tiltag, og der vil derfor være behov for et grundigt arbejde.

Udfordringen er, hvor vi skal gøre af vandet, når det kommer til os i enorme og uventede mængder. Løsningen på et afvandingsproblem et sted kan øge problemerne et andet sted, f.eks. for de byer og marker, der ligger længere nede i vandløbssystemerne og omvendt. Når vi skal finde løsninger, er vi derfor nødt til at se på samlede vandløbssystemer, fra udspring til kyst. Og det er helt afgørende, at kommunerne samarbejder, når der skal findes løsninger, der holder i længden.

Udfordringerne med en tilpasning til en ny, vådere virkelighed er et centralt punkt i regeringens kommende klimatilpasningsplan, som jeg vil vende tilbage til om lidt. Jeg vil først kort beskrive de tiltag, som regeringen allerede har søsat på klimatilpasningsområdet. Det er en indsats, som i høj grad understøtter kommunernes opgave på hele området, fordi kommunerne er hovedaktør som myndighed, hvad enten der er tale om kystbeskyttelse, vandløb eller klimatilpasning i byerne.

Regeringen vil sammen med et bredt flertal i Folketinget ændre kystbeskyttelsesloven, så kommuner i helt særlige tilfælde kan søge om lov til at fjerne klageadgangen. Ændringen skal forhindre, at nødvendige kommunale kystbeskyttelsesprojekter kan trække i langdrag på grund af klagesager. Senere i år introducerer regeringen et nyt værktøj til landets kystkommuner, der vil give dem et overblik over kommunens kyststrækninger til brug for risikostyring samt strategier til at håndtere risikoen.

Kystdirektoratet har udarbejdet en ny kortlægning, som særligt oversvømmelsestruede kommuner kan bruge i arbejdet med at forebygge skader, og udsatte kommuner kan bruge redskabet i fremtidens byplanlægning. Endelig er der på finansloven afsat en årlig ramme på 184,6 mio. kr. til det statslige bidrag til kystbeskyttelsen på dele af den jyske vestkyst gennem fire fællesaftaler, ligesom der er afsat en pulje på i alt 80,6 mio. kr. til dige- og kystbeskyttelsesprojekter i 2020 og 2021.

På vandløbsområdet er nogle af de muligheder, som kommunerne allerede i dag kan gøre brug af, vådområder, vandløbsindsatser, pilotprojekter i klimafølsomme vandløbssystemer, grøn jordfordeling og udtagning af lavbundsjord. Vi har med finansloven for i år styrket mulighederne for udtagning af jord med 200 mio. kr. årligt i de kommende 10 år, og her i foråret åbner den første ansøgningsrunde til den grønne jordfordeling. Jeg har selv holdt møde med borgmestrene ved Gudenåen, og jeg bad dem om at sætte sig sammen og blive mere konkrete på mulige løsninger for det samlede system, og så opfordrede jeg dem samtidig til at gribe til de muligheder, der bliver spillet ind med fra statens side.

Initiativerne understøtter, at vi fører landskabet tilbage til, hvordan det så ud engang, og på den måde får vi genskabt de naturlige filtre og våde områder i landskabet, en form for naturlig vandparkering. Det kan være med til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og også af den tørke, som vi i stigende grad oplever. Fra flere steder peges der på, at der er behov for at ændre vandløbsloven for at kunne klimatilpasse, men loven indeholder allerede i dag mulighed for det. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være behov for justeringer. Det vil vi gerne se nærmere på i forbindelse med det kommende arbejde, ligesom vi bl.a. vil inddrage resultaterne fra en række udredningsprojekter om fremtidens vandløbsforvaltning.

Klimatilpasning planlægges af kommunerne, som alle har udarbejdet en klimatilpasningsplan, der er videreført i planloven. Alle kommuner er på den måde forpligtet til at udpege områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, og for etablering af afværgeforanstaltninger ved nye byområder.

Klimatilpasning udføres ligeledes i kloakerede områder, primært af de kommunalt ejede vandselskaber. Historisk er det ofte sket ved at lægge større kloakrør ned i jorden, men i dag laves meget klimatilpasning også over jorden, hvor vandet f.eks. ledes via en vej til et vandløb i stedet for at blive ledt ned i kloakken, hvilket ofte er billigere. På mit besøg i Svendborg i sidste uge besøgte jeg en lokal grundejer, der har indrettet sin have sådan, at vandet holdes inden på egen grund i stedet for at løbe ind til naboen eller i kloakken, og det er et godt eksempel på, hvordan vi kan tænke mere kreativt, når vi skal indrette os på mere regn.

I 2013 indførte den daværende S-R-SF-regering nye regler, der gjorde det muligt for vandselskaberne at lave billige overfladeløsninger sammen med kommuner og private. Frem til 2016 kunne selskaberne finansiere 100 pct. af udgifterne til vandhåndteringen, men siden da har kommunerne skullet finansiere 25 pct. af udgifterne over kommunernes budgetter. Vi foreslår at vende tilbage til 100 pct. medfinansiering. De ændrede regler, som vi skal til at forhandle, skal sikre, at spildevandsselskaber klimatilpasser klogt, rettidigt og effektivt til det rette behov.

En anden udfordring, vi har været vidne til i de senere år, er, at der mange steder, både i byerne og på landet, er meget højtstående grundvand. De store regnmængder den her vinter har gjort det endnu værre. I byerne er kombinationen af regn og vandselskabernes lukning af vandboringer årsag til store problemer med oversvømmede kældre. I dag har grundejerne ansvaret for at forebygge oversvømmelse hver især. Det betyder, at mange husejere etablerer omfangsdræn, som bliver koblet til kloaknettet, og som så alligevel sender rent vand til renseanlægget, og rent grundvand skal ikke ende i kloakken.

De her mange initiativer, som jeg nu har gennemgået, viser, at vi fra regeringens side arbejder indgående på at understøtte kommunerne i forhold til håndteringen af udfordringerne med mere vand. Klimatilpasning er komplekst, og den gode løsning er sammenhængende og helhedsorienteret. Det kræver samarbejde på tværs af myndigheder, sektorer og en lang række aktører. Lokalkendskabet har kommunerne, men kommunerne efterlyser samtidig, at staten tager en mere aktiv rolle, og det er netop også baggrunden for, at regeringen vil udarbejde en national klimatilpasningsplan, hvor vi bl.a. vil se på en styrket koordinering. Det skal være tydeligere, hvem der har beslutningskompetencen, når løsninger skal findes på tværs af f.eks. kommunegrænser.

Regeringen vil i forbindelse med den kommende klimatilpasningsplan også gerne have erfaring fra den seneste tids oversvømmelser, og den del har jeg allerede taget fat på. Jeg vil fortsætte mine besøg ude i landet og mødes med kommuner, som er udfordret af de aktuelle oversvømmelser, hvor de kan komme med deres ideer til, hvad der skal gøres. Det er en kæmpe opgave, vi står over for, og arbejdet med en national klimatilpasningsplan er allerede i gang. Det vil tage noget tid. Der skal gøres ting på kort sigt, men klimatilpasningsplanen er også et spørgsmål om at sikre Danmark på længere sigt. Så det handler om også at lave en langsigtet plan, der sikrer, at vores land i fremtiden er gearet til klimaforandringer. Tak for ordet.

Tak. Det er sådan, at der nu er mulighed for et spørgsmål fra ordførerne, altså hovedordførerne, på 1 minut til ministeren. Og den første er hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Jeg vil gerne kvittere for ministerens indledning. Jeg tror, at vi er nogenlunde i samme spor, i forhold til at det netop er et meget, meget mangfoldigt arsenal af redskaber, som vi skal have fundet frem, kan man sige, og det skal netop også lokalt tilpasses naturen og de udfordringer, som jo også er forskellige i alle mulige dele af landet. Men samlet set er det jo en udfordring at få vandet derhen, hvor vandet gerne skulle være. Man kan sige, at nu har vi før jul lavet en aftale, som ministeren jo også nævner i sin indledning, omkring kystbeskyttelse, altså omkring de her muligheder, som giver kommunerne lidt lettere adgang til at lave kystbeskyttelse, men det er jo for at sikre, at vandet ikke kommer ind i landet. Men det, som vi først og fremmest taler om her – som jeg ser det – er, at vi også sikrer den anden dimension, nemlig at vandet så kommer ud igen, når vi kan se, at der er de her stadigt stigende nedbørsmængder, og ikke mindst i stadigt stigende koncentration. For det er jo nok også det, der er udfordringen, altså at koncentrationen er så stor, at det ikke kan dimensioneres i de her åløb og grøfter og i det hele taget i de kloakker og andet, som vi har.

Så i forhold til alle de her forskellige redskaber er mit spørgsmål: Vil ministeren ikke være enig med mig i, at en del af resultatet opnås ved, at vi også dimensionerer kapaciteten i afvandingen, altså at vi simpelt hen øger kapaciteten i afvandingen med de forskellige virkemidler, der skal til, for at det kan ske?

Tak for det. Så er det ministeren, værsgo.

Jeg er enig i, at det her vil kræve en bred vifte af indsatser. Det var egentlig også derfor, jeg valgte at gå til det sådan, som jeg gjorde, for hvis man tror, at det bare er et enkelt greb, man skal tage for at kunne sikre og ruste Danmark til fremtiden i forhold til klimaforandringerne, så tror jeg man tager fejl. Jeg tror, det er vigtigt, at vi også bredt siger, at der altså er behov for, at vi kigger på rigtig mange områder, hvis vi skal løse det her. Derfor vil jeg sige til det spørgsmål, som ordføreren stiller i forhold til afvandingskapacitet: Jeg tror også, det handler meget om, at det er klart, når vi har det land, vi har i dag, hvor der er flere byer og de er tættere – også tættere på den afvanding, der nu er – og der er marker op til vores vandløb og andet, så bliver vi også nødt til at kigge på, om der er nogle steder, hvor vi eksempelvis skal tage noget jord ud. Det er jo bl.a. det, man kan med jordfordeling; så kan vi parkere vandet, indtil der er plads til afvandingen. Jeg var selv i Odense og se Odense Å, hvor man netop har den type arealer, og det betyder jo, at de ikke har haft vand i husene eller oversvømmede marker. Og jeg tror, det er det, vi også skal kigge på.

Så er det hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det. Og tak for ministerens besvarelse af spørgsmålet. Jeg synes dog, der mangler en ting, for ministeren siger – og det er Dansk Folkeparti også fuldstændig enig i – at der er flere aktører her, og at det her skal løftes i fællesskab, men det er jo sådan, at den største aktør er myndighedsindehaveren, og det er jo kommunerne. Det er kommunerne, der har forpligtelsen, i forhold til at der også skal ske en afvanding.

Det er jo faktisk sådan, at da man i sin tid nedlagde amterne, overflyttede man bemyndigelsen til kommunerne, og pengene fulgte også med, og derfor kan det undre, at man nu kan se borgmestre rundtomkring, som siger, at de kaster håndklædet i ringen, og at der er nogle andre, der skal tage sig af det. Det her er en opgave, som ligger ude i kommunerne, og kommunerne bliver også nødt til at påtage sig det ansvar, de har. Kommunerne er jo ikke tvivl om, at de har ansvaret for opgaven med kloakering, men her taler vi så ikke om det sorte vand, men om overfladevand, som skal håndteres, og det er også en kommunal opgave.

Derfor vil jeg egentlig gerne spørge ministeren, om ministeren ikke er enig i, at der også er et behov for at sige til kommunerne, at det godt kan være, at det her er en stor opgave, at det kan godt være, at vi skal være flere om det, men at hovedaktøren altså er kommunerne, og hvis kommunerne eller for den sags skyld også KL begynder at kaste håndklædet i ringen, så er det jo en opgave, de ikke vil have mere, og så er der andre, der skal udføre den.

Ministeren, værsgo.

Jeg tror ikke, jeg har hørt helt præcis det samme som ordføreren, altså at KL har kastet håndklædet i ringen. Tværtimod har jeg egentlig hørt kommunerne komme med forslag og have et ønske om en dialog om den udfordring, som der er. For det er klart, at med de klimaforandringer, vi står over for, som jo ikke bare er noget, som andre lande skal tage sig af, men som vi jo også her i Danmark tydeligt kan mærke, så synes jeg sådan set også det er fair, at man diskuterer, om man har de rigtige redskaber. Og jeg tror, at en af de ting, som kommunerne har svært ved at løfte, jo bl.a. er situationer som den med Gudenåen, nemlig at det, man gør i en kommune, jo kan risikere at betyde, at der bliver hældt en masse vand i hovedet på den næste kommune, og den der dialog, altså spørgsmålet om, hvordan vi laver helhedsplaner på tværs af de store vandløbssystemer, tror jeg ikke der har været nok fokus på før.

Så jeg synes sådan set, at det giver rigtig god mening at have den dialog med kommunerne og med KL, og spørge: Hvor er det, barrieren er? For jeg tror, der er ting, vi kan gøre klogere. Men jeg er da enig med ordføreren i, at det er kommunerne og grundejerne, som i første række er dem, som har lokalkendskabet, og som skal tage initiativ til de her indsatser.

Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for talen. Jeg har to delspørgsmål, kan man sige. Det ene er om samspillet mellem vandløb og byer. Nu bor jeg selv i Ribe, så selvfølgelig er jeg meget optaget af det. Men Holstebro blev også nævnt. Der er altså et samspil mellem vandløb og større byer, som er problematisk.

Det andet er det her med helhedsplanlægningen. Det er jo sådan, at 80 pct. af alt det vand, der falder over det sydlige Jylland, løber mod vest. Det løber ud i nogle systemer, hvor der er sluser, som ikke kan komme op, når der er vestenvind, og det er jo den fremherskende vindretning i Danmark. Det kan kommunerne jo ikke løfte. Det kræver en eller anden for helhedsplanlægning, for det er jo vand, der falder lige vest for Kolding, som løber ud i Vadehavet, og det løber igennem mange kommuner undervejs. Så hvad er ministerens tanker om behovet for helhedsplanlægning ved de her meget, meget store vandsystemer?

Ministeren.

Først i forhold til vandløb og byer: Det er rigtigt, jeg har også selv talt med Holstebros borgmester om de udfordringer, de har, hvor man jo også arbejder meget aktivt på et stort projekt om klimatilpasning. Så jeg tror, at rigtig mange kommuner er i gang, men også oplever, at der er nogle barrierer. Det skal vi selvfølgelig lytte til. Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at vi nu har en inddragende proces i forhold til den plan for klimatilpasning, som vi skal have lavet.

I forhold til at lave helhedsplaner tror jeg det er en del af løsningen. Spørgsmålet er jo, hvordan det skal koordineres. Jeg synes, at det møde, jeg selv havde, med Gudenåborgmestrene faktisk var et rigtig godt møde, hvor der også mellem borgmestrene er enighed om, at det er klart, at det giver langt bedre mening, hvis de kan lave en samlet plan for hele vandløbssystemet, sådan at man ved, hvad det er, man gør i den ene kommune i forhold til, hvad man gør i den næste kommune. Det, man gør i den ene kommune, kan jo også gavne den anden, og hvem skal så betale? Der er rigtig mange spørgsmål i det her, og det udstiller jo også bare, at der er behov for et grundigt arbejde.

Så er det Signe Munk, SF. Værsgo.

Først og fremmest tak til ministeren for at tage seriøst fat på den her problematik. Jeg deler ministerens analyse af, at det jo faktisk er ret komplekst. Der kommer vand fra oven, fra siden og forneden, og vi har en lovgivning, der i dag ikke er gearet til at håndtere det.

Men i SF er vi også ret optaget af, at vi kommer i gang, og vi venter på, at kaffen bliver hældt op ovre hos ministeren for at diskutere en samlet klimatilpasningsplan. Jeg noterede mig, at ministeren var ude i sidste uge at sige, at ministeren ønskede nogle input fra kommunerne. KL var jo her i starten af året ude med et stort katalog over tiltag for klimatilpasning set fra kommunernes perspektiv. Derfor vil jeg egentlig gerne høre, hvor lang tid ministeren regner med der vil gå. Hvis f.eks. KL kommer med flere anbefalinger i næste uge, bliver der så indkaldt til forhandlinger, eller hvor er vi henne? Det er simpelt hen, fordi vi i SF er ret optaget af, at vi kommer i gang med det her faktisk ret komplekse arbejde.

Ministeren.

Jeg er jo sådan set enig i, at vi skal i gang. Vi har sådan set helt som udgangspunkt i forhold til at danne regering været enige med bl.a. SF om, at noget af det, der var behov for, var en plan for klimatilpasning. For vi har jo godt kunnet se, at én ting er, hvordan vi får vores udledning af CO2 ned, men noget andet er, hvordan vi håndterer de klimaforandringer, der er lige nu.

Det er rigtigt, at KL har spillet sig på banen med nogle forslag. Jeg synes, det er oplagt, at vi kigger på dem. En af de ting, som rigtig mange kommuner har ønsket sig, er jo bl.a. at kunne lave de her billige overfladeløsninger, hvor der ikke er et medfinansieringskrav på 25 pct., og det er et af de steder, hvor vi har sagt: Lad os få kigget på det med det samme, lad os få indkaldt aftalekredsen og snakke om det.

Så jeg tror, vi bliver nødt til at sige, at der vil være nogle ting, som skal ske på kort sigt, men der er altså også nogle ting, hvor vi ikke nødvendigvis har alle svarene nu. Det er jo det, vi er i gang med at kigge på ved at indhente de bidrag. Hvad kan vi gå i gang med med det samme? Hvordan kan vi bruge nogle af de indsatser, vi allerede er i gang med, med jordfordeling og andet? Og hvad vil kræve et lidt længere sigte?

Så er det Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak for det. Og tak til ministeren for talen. Vi står jo i en rigtig alvorlig situation med oversvømmede byer rundtomkring i landet, med landmænd, der har marker, der står under vand. Det er store, store udfordringer.

Derfor vil jeg faktisk også gerne starte med at kvittere for, at ministeren meget klart tilkendegiver, at de 25 pct.s kommunal medfinansiering nu skal droppes, og at vi simpelt hen skal have lavet en plan, så man meget hurtigere kan sætte ind. Det er noget, vi i Enhedslisten har været meget optaget af og har stillet forslag om, så derfor er jeg glad for, at vi nu kommer derhen, hvor vi ruller det tilbage.

Så vil jeg sige, at vi jo også i fællesskab har lavet en finanslov, hvor der er blevet sat penge af til at udtage lavbundsjorder, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren tænker, at det kan spille ind i den her sammenhæng og måske faktisk bidrage til nogle løsninger, særlig på landbrugssiden.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Lige præcis det med lavbundsjorder tror jeg kan være en del af svaret. Det vil jo ikke være al den lavbundsjord, vi kan tage ud med baggrund i klimaformål, hvor der også vil være et formål i forhold til vandparkering, eller hvor det vil være en del af klimatilpasningssvaret. Men noget af det vil, og det er også derfor, jeg synes, det er klogt, at vi ligesom har lagt op til, at der skal kunne være flere formål i forhold til sådan en jordfordeling og jordudtagning.

Så jeg tror, at den pulje vil være en del af svaret. Og det handler jo om, at vi har brug for at genetablere noget af den naturlige hydrologi, som der er nogle steder, og som jo i virkeligheden er allerbedst til at parkere vandet de steder, hvor vi gerne vil have det, frem for at det ender i vores huse eller på landmandens marker. Så vi løser det ikke kun med afvandingskapaciteten, som der blev spurgt ind til. Vi er simpelt hen nødt til at se lidt mere grundigt på det, for ellers vil det være en hovsaløsning, som i virkeligheden ikke løser problemet.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Det er jo rigtig fint at komme efter de mange spørgsmål, der er blevet stillet, for jeg synes, det viser, at vi i hvert fald indtil videre står ret meget sammen på tværs af Folketingets partier om den her sag. For det er jo i virkeligheden et meget komplekst område, og bare det at få overblik over opgavefordelingen og finde ud af, hvordan det kan justeres, hvem der skal lave planer for hvad og beslutte hvad osv. osv., er en rigtig stor opgave.

Det, som jeg derfor gerne vil spørge ind til, er tidsplanen. For jeg stillede allerede spørgsmål om det før jul, og den 8. januar fik jeg svar fra ministeren, og af det svar fremgår det, at der endnu ikke foreligger en endelig tidsplan for det her arbejde. Og det er jo nok der, hvor vi så alligevel som Folketingets partier godt kunne tænke os at presse lidt på. For det lyder jo rigtig godt, at ministeren er rundt at snakke med parterne, og vi har konstateret, at både KL, Danske Regioner og endnu flere har spillet ind med nogle forslag til den fremtidige arkitektur på det her område, men hvornår kan vi forvente at blive inddraget i en reel forhandling omkring det her af ministeren?

Ministeren, værsgo.

Jeg kan godt forstå, at spørgeren spørger ind til det, for jeg tror, at vi alle sammen oplever, at når der kommer mere vand ned fra oven og mange oplever de massive oversvømmelser, så er der selvfølgelig også et forøget pres i forhold til at sige: Hvordan får vi klimasikret i forhold til fremtiden? Og jeg er glad for, at vi, allerede da vi dannede regering, var enige om, at vi skulle have sådan en plan for klimatilpasning.

Når det ikke er så enkelt bare at sige, at der er en konkret tidsplan, er det jo, fordi vi har igangsat arbejdet med at indhente erfaringerne fra bl.a. kommunerne, som er helt afgørende i det her. Det er vi jo også enige om. Og det synes jeg er den rigtige måde at gøre det på. Jeg tror også, det er vigtigere, at vi får de input, og at vi ikke nødvendigvis har en tidsplan i dag, end at vi indkalder til forhandlinger hurtigt uden at have de input først. Så det kan vi jo måske se lidt forskelligt på. Men jeg synes også, det ville være en anden sag, hvis man sagde: Okay, nu læner vi os bare tilbage i mellemtiden. Det gør vi jo ikke, og det viser det spørgsmål, som kom fra Enhedslisten, også meget tydeligt.

Fru Mette Abildgaard, værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for en fin tale. Jeg håber, ministeren vil undskylde mig, hvis der er blevet svaret på det, jeg spørger ind til her. Men jeg er lidt på udkig efter det ekspertudvalg, som var der tilbage i 2017, og som kom med, så vidt jeg husker nogle og tredive anbefalinger. Og jeg må helt ærligt indrømme, at jeg faktisk har svært ved at huske, hvor det præcis endte henne. Jeg kan huske, at der kom alle de her anbefalinger, og jeg kan huske, at Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer var ude at kommentere på de her anbefalinger. De sagde, at der ligesom var en delmængde, de kunne blive enige om. Men jeg kan simpelt hen ikke huske, hvor meget af det vi har fået implementeret. Så måske ministeren kan friske min erindring op i forhold til, hvor mange af de 32 anbefalinger vi har fået gennemført, og hvor meget der fortsat ligger tilbage til de forhandlinger, der måtte komme nu?

Ministeren.

Det er jo et meget godt eksempel på, at nogle af de her ting tager tid. Det kan dels tage tid at undersøge, hvad de gode erfaringer er, dels at få implementeret de gode erfaringer. Det, der jo skete oven på anbefalingerne, var, at man under den tidligere regering igangsatte nogle udredningsprojekter, altså skulle prøve nogle af de her ting af. Det har vi også fået en afrapportering på. Ordføreren har i hvert fald været inviteret over til en gennemgang af de her udredningsprojekter. Der er noget, hvor vi kan se, at der kan vi sådan set godt gå videre og prøve at arbejde videre med det i den her plan for klimatilpasning, vi nu skal lave. Der er også noget af det, hvor udredningsprojekterne viser, at der sådan set ikke er et nationalt handlerum, f.eks. § 3-vandløbene, som jo var et af de spørgsmål, de skulle undersøge. Så det er lidt i begge retninger. Mit oplæg vil være, at det er noget af det, vi kigger på, når vi nu skal lave den her plan for klimatilpasning.

Så siger vi tak til ministeren. Nu går vi så i gang med forhandlingerne, og først er det ordføreren for forespørgerne, hr. Jacob Jensen.

Så vil jeg sige, at det er sådan, at vi har 2 timer til en hasteforespørgsel, og derfor vil jeg forsøge at styre mødet på en sådan måde, at alle partier når at komme op at få afleveret deres budskab.

Værsgo.

Tak for det. Vi oplever store og også kraftigere nedbørsmængder, end vi har oplevet hidtil. Det kan skyldes klimaforandringer, og vi er også selv i den måde, vi indretter vores samfund på – med flere overflader, der bliver faste, i beboelsesområder m.v. – en del af grunden til, at vi netop får nogle meget, meget kraftige regnskyl og dermed også større vandmængder, der skal håndteres. Kapaciteten i vores kloakker, vandløb, åer og grøfter er altså ikke, som det ser ud nu, dimensioneret til det. Vi må gøre noget.

Derfor er det Venstres opfattelse, at vi med en bred palet af redskaber skal have fokus på, hvordan vi så får ledt vandet væk og retur til havet, så vi undgår de her store oversvømmelser, som vi oplever i øjeblikket, og deraf følgende samfundstab, og det er jo tab af midler, som kunne bruges bedre i andre sammenhænge. Vi skal jo finansiere klimahandlingsplan, og vi skal finansiere mange ting, så vi skal undgå de her samfundstab. Og så skal vi i øvrigt også undgå de usikkerheder, oversvømmelserne medfører, ude hos danskerne, både dem, der har erhverv, og dem, som har private hjem, som er udsatte.

Før jul lavede vi en aftale om kystbeskyttelse, hvor kommunerne fik lidt lettere ved at etablere de nødvendige diger rundtomkring, så vandet netop kunne blive ude i havet. Og her er vi så, kan man sige, lidt i samme boldgade, omend vi kigger inde fra land, hvor den nedbør, der falder på jorden, så skal returneres ud i havet igen. Her er det som sagt også kommunerne, som er en vigtig spiller, som skal have nogle redskaber; for dem, de har, er måske ikke gode nok, til at de kan hjælpe borgerne med at håndtere det her.

Fra Venstres side flugter vi med det politiske ståsted, vi havde, da vi havde regeringsmagten indtil for ikke så længe siden, hvor vi bl.a. tog nogle vandløb ud – helt præcist 1.000 km vandløb, primært små vandløb i områder uden nævneværdig miljømæssig værdi – for til gengæld at sikre, at der kunne være en bedre afvanding fra de områder. Vi har også med finansloven for 2019 tilført det, man kaldte en kystmilliard, og som mere præcist var 1,1 mia. kr., for netop også at sikre kystbeskyttelsen ved de mest udsatte kyster. Var det så nok? Nej, det var det selvfølgelig ikke, og det viser de her oversvømmelser selvfølgelig også med al tydelighed, og jeg er derfor også glad for, at vi netop har den her debat i dag, og forhåbentlig kan vi også politisk finde nogle brede løsninger.

Derfor er vi også fra Venstres side meget parate til at diskutere med regeringen og med Folketingets partier i øvrigt, hvordan vi håndterer det stigende grundvand og det stigende havnivau og ikke mindst de store og kraftigt stigende nedbørsmængder, som vi oplever. Jeg tror, at vi skal have fat i mange forskellige redskaber med målrettede oprensninger og grødeskæringer i åer og grøfter som et af redskaberne, så vandet kan passere mere frit de kritiske steder. Vi skal med andre ord have propperne ud af hullerne, og det kan sagtens ske med respekt for miljøet og vandmiljøet i almindelighed. Jeg mener faktisk ikke, at vandafledning og vandmiljø altid er hinandens modsætninger, sådan som nogle sætter det op. Det er vel også dårligt for miljøet med stillestående vand. Vandløb skal naturligvis have vand, der løber – deraf navnet.

Der kan også være et andet virkemiddel, som kan etableres, nemlig det, man kalder dobbeltprofilvandløb, hvor man altså laver en lidt bredere kanal på den ene af brinkerne, så der simpelt hen bliver plads til mere vand i kanalerne. Man kan etablere stenrev ude i havet ved åudløbene, for et stenrev kan være med til at afhjælpe, at åerne bliver sandet til, for hvis sandet bliver skyllet tilbage og op i åløbene, er man jo lige vidt. Det kan et stenrev være med til at afhjælpe. Det har vi allerede gode erfaringer med.

Man bør arbejde med området omkring oplagring af vandmasserne på lavbundsjorder og i det hele taget tage alle mulige virkemidler i brug med det ene formål at sikre, at effekten er størst mulig. Listen af redskaber er lang, og vi har ikke lagt os fast på en bestemt løsning. Vi vil bare gerne med den her hasteforespørgsel have sat mere gang i den politiske proces, som jeg også lytter mig til at flere andre partier har efterspurgt, så vi kan gøre noget. Det er derfor vi har indkaldt til den. Løsningerne skal findes lokalt. Naturen er mangfoldig.

Jeg skal derfor komme frem til konklusionen og sige, at jeg er rigtig glad for, at jeg på vegne af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative Folkeparti og Alternativet – vistnok stadig væk – kan fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at klimaforandringerne medfører massive nedbørsmængder samt stigning i havniveauet og grundvandsstanden.

Folketinget opfordrer derfor regeringen til hurtigst muligt at igangsætte arbejdet med en samlet klimatilpasningsplan, der sikrer en bedre koordination af indsatsen i forhold til alle kommuners håndtering af stigende havniveau, grundvand og regnmængder.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 62).

Tak for det, og det indgår så i den videre debat.

Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra hr. Christian Juhl. Værsgo.

Tak for det. Lidt nord for Silkeborg ligger der en kro – den hedder ikke Svostrup Kro, den hedder Svostrup Kro – som er totalt oversvømmet. Og en af grundene til, at det går så langsomt med at finde en løsning, er, at forskellige borgmestre langs Gudenåen ikke kan finde sammen om at snakke sammen. Jeg synes, det må være en opgave for regeringen og den tidligere regering at sørge for, at sådan et samarbejde fungerer bedre, end det fungerer i dag. Det er den ene ting, jeg vil spørge om: Hvorfor er det egentlig ikke sket? Den tidligere regering vidste jo også godt, det var galt.

Det andet er, at ved de tværsnitsmålinger, der blev lavet af f.eks. Gudenåen, har det vist sig, at man har lavet tværsnitsmålinger år efter år før Svostrup Kro og år efter år efter Svostrup Kro, men man har ikke set på tværsnittet imellem de to tværsnit. Dér viser det sig at store sandmængder har ophobet sig, og det vil sige, at når vandet kommer dertil, er der sådan en lille prop, hvor der kan komme en smule vand igennem, og så løber resten selvfølgelig op i haven og ned i kælderen hos kroejeren. Hvorfor har man ikke et mere effektivt system til at holde øje med åerne end det, der har fungeret der?

Ordføreren, værsgo.

Altså, i forhold til samarbejdet kommunerne imellem langs Gudenåen har man mig bekendt netop sat sig sammen og er kommet med et forslag til, hvordan det skal håndteres i det område, og hvad angår Svostrup Kro, skal jeg hilse og sige, at det også er noget, jeg bliver mindet om en gang imellem, ikke mindst af hr. Kristian Pihl Lorentzen, som af gode grunde er meget optaget af det område.

Det er rigtigt, som hr. Christian Juhl siger, at der lige præcis på det felt er ophobning af sand eller andet materiale, men det er jo noget, som gælder rigtig mange andre steder, og det er derfor, jeg også prøver at sige, at de redskaber, som vi gerne vil bringe i anvendelse, er ikke, som nogle måske ville sige, bare at starte gravemaskinen fra den ene ende af åen, trække igennem og så komme ud i den anden ende af åen. Det kunne sikkert være effektivt sådan rent vandafledningsmæssigt, men vi vil gerne lave en målrettet indsats, eksempelvis på de her kritiske steder, hvor der netop er den ophobning. Og med hensyn til, hvordan man holder øje med det, tror jeg, det er noget, man ret lokalt holder øje med og dermed kan give meldinger omkring. Men vi vil bare gerne lave indsatserne så målrettede og så specifikke og dermed så effektfulde, som det overhovedet kan lade sig gøre. Og det der kunne være et af eksemplerne.

Tak. Hr. Christian Juhl.

Jamen det sidste har man jo teknikere til, men det viser sig tilsyneladende, at man gerne vil lave det samme snit igen og igen, og nu når så vandet kommer, kan man se: Hov, vi har lige præcis målt to dybe steder, og det sted, hvor sandet hober sig op, har vi ikke målt.

Noget andet er, at det først er, når lokummet brænder, at kommunerne mødes, og det er jo skidt. Altså, når man har vidst i så mange år, at der er en risiko, skulle man jo et eller andet sted – hvis vi så ser bort fra Svostrup Kro – se på de andre steder, hvor der er lange åforløb. Det er der jo rigtig mange steder i Danmark, heldigvis, for det er skønt. Dér må de også i gang med at samarbejde, sådan at det bliver en kombination af statslige og lokale indsatser.

Tak. Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at det er en kombination af det, staten skal være med til – det kan være noget lovgivning, det kan være andre ting f.eks. finansieringsmæssigt osv. – og så selvfølgelig de lokale indsatser, som kommunerne eller andre lokale aktører kan være med til at bringe i spil. Det er også derfor, jeg siger, at vi ikke kommer og foreslår sådan en, på nydansk, one size fits all, altså at man tager én model og lægger den ned over hele landet, for sådan tror jeg ikke det fungerer. Der er åløb og der er naturen selvfølgelig forskellig rundtomkring, men det er også derfor, vi bliver nødt til at lave indsatserne målrettet og dermed effektfuldt efter vores vurdering.

Tak for det. Jeg har en serviceoplysning. Det er jo sådan, at vi har nogle taletider heroppe, og det betyder, at man meget præcist kan regne ud, hvordan det her kan forløbe. Og det betyder, at hvis ordførererne stort set bruger deres tid, er der plads til 16 spørgsmål, hvis vi skal nå det inden for de 2 timer, inklusive spørgsmål til sidst til miljøministeren. Jeg nævner det bare som en serviceoplysning.

Den næste er fru Mette Gjerskov.

Godt, jamen så forstår jeg på formanden, at man hellere må være lidt hurtig. Først vil jeg selvfølgelig sige tak til Venstre for også at være med i et bredt forslag til vedtagelse på det her område. Det er vigtigt med brede løsninger, så det vil jeg gerne sige tak for.

Men en af de ting, som jeg ikke helt hørte en præcis melding på fra Venstre, var hele det spørgsmål, vi diskuterer lige nu, hvor regeringen foreslår at sige: Okay, ude lokalt har man virkelig brug for at få lavet nogle løsninger på at få bortskaffet vandet, dvs. også kloakeringsting – i det hele taget at få vandet væk. Nogle af mulighederne er jo at give forsyningsselskaberne lov til for det første at lave løsninger over jorden og ikke de dyre løsninger under jorden, og for det andet lov til at gøre det, uden at kommunerne nødvendigvis skal bidrage. Er Venstre enig i det?

Tak. Ordføreren.

Vi er i hvert fald enige i, at vandet skal væk. Vi er også enige i, det er godt at kigge på, hvordan man kan lave løsningerne økonomisk mest fornuftigt. Det er rigtigt, som fru Mette Gjerskov siger, at der er steder, hvor det netop giver mening at lave det over jorden og ikke under jorden. Og hvem skal så betale for det? Der vil vi bare være bekymrede – og det har vi også sagt under de forhandlinger, som der rigtigt bliver refereret til – hvis kommunerne ikke har en medfinansiering, for det kan jo så hurtigt blive til, at man via forsyningsselskaberne sender regningen videre til borgerne. Det vil vi være kede af, fordi det netop er et samfundsansvar og ikke er noget, man kan pålægge privatpersoner i enkelte lokale områder at skulle løfte. Det er vores bekymring, men vi er enige i, at vi selvfølgelig skal kigge på, hvilke redskaber der kan være, sådan at man lokalt kan håndtere de her ting bedst muligt og selvfølgelig også mest muligt økonomisk ansvarligt.

Mette Gjerskov, værsgo.

Men er det ikke lige netop sådan et redskab, som man efterspørger derude, og er det ikke netop derfor, at der er en bremse, altså det der med at forsyningsselskaberne eller vandselskaberne ikke selv bare kan gå i gang og få løst problemet? Masser af steder har man jo planer; man skal sådan set bare have grønt lys. Det er det, som jeg hører regeringen foreslå, men jeg hører så altså også Venstre sige nej tak.

Ordføreren.

Ordføreren hører os ikke sige nej tak til at være med til at diskutere, hvad det er for nogle redskaber, der skal bruges, herunder også i forhold til kommunerne og forsyningsselskaberne. Men vi er ikke begejstrede for udsigten til, at man så pålægger forsyningsselskaberne at løfte regningen alene. For det vil jo betyde, at man kun har ét sted – et sted alene – at hælde den regning hen, og det er til forbrugeren ude i det lokale område. Der tror vi altså at der er nogle for store regninger til, at nogle få mennesker kan løfte et så stort samfundsansvar. Det er i hvert fald vores bekymring, og det er derfor, vi har sagt, at vi er lidt forbeholdne over for lige præcis den del af det.

Så er det fru Zenia Stampe. Værsgo.

Da jeg lyttede til ordførerens tale, var der et ord, jeg sad og lyttede efter, for jeg syntes, at jeg kunne fornemme det mellem linjerne, nemlig ordet grødeskæring. Og det blev så også nævnt på et tidspunkt. Det åbner for en lidt større debat også om vandmiljøet, og der er jo mange hensyn her. Der er både det at afvande, sådan at markerne ikke er oversvømmet, men der er jo også et vandmiljø i de her vandløb, som vi i forvejen har problemer med – hele snakken omkring biodiversitetskrise osv. Så derfor er jeg bare lige lidt interesseret i at vide, om der også ligger en holdning her i forhold til øget grødeskæring og nogle overvejelser om, hvad det så betyder i forhold til biodiversitet og vores liv på landet, altså insektliv osv.

Ordføreren.

Der ligger i hvert fald en holdning til – og det var også det, der prøvede at give udtryk for – at det er en del af de redskaber, vi gerne vil tage op af værktøjskassen. Det er jo allerede et redskab, som vi kender i dag, og man kan sige – det er i hvert fald det, jeg hører flere steder fra – at hvis man gjorde det, der egentlig allerede står i regulativerne, så var problemet ikke så stort, som det måske ellers er. Så grødeskæring, ja, det er en del af det, men som jeg også prøvede at sige og meget gerne vil gentage, så er vi interesseret i at lave de indsatser, herunder oprensning, grødeskæring, man kan kalde det mange ting, de steder, hvor der rent faktisk er et behov for det, og hvor vi kan få den størst mulige effekt ved at gøre det og dermed, kan man sige, lave den mindst mulige indgriben i det, som selvfølgelig skal være den anden del, nemlig vandmiljøet, og hvad det så er for et vandmiljø, vi har. Jeg er bare af den opfattelse, at miljøet sådan set også har godt af, at vandet så løber. Det er ikke altid godt, at det bare er stillestående. Så der er flere dimensioner i det her, også når vi taler biodiversitet i øvrigt.

Så går vi videre til hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det. Også tak til Venstre for oplægget her. I 2011 stod vi med de samme udfordringer. Der var et skybrud. Så man kan sige, at det altid regner, der kommer en rød regering til – en socialdemokratisk regering var lige tiltrådt, også i efteråret 2011. Men spøg til side. Vi har været der før, det er 9 år siden, nu står vi her igen. Vi skal i gang med en dialog, borgmestrene skal tale sammen. Det var nøjagtig den samme plade, der blev spillet for 9 år siden. Og jeg vil ikke sige, at der er nogen, der har et specielt ansvar, for Dansk Folkeparti har også et ansvar for det her. Derfor vil jeg gerne spørge Venstre, om Venstre er klar til så at sige, at det her altså kræver handling. Det er ikke nok at sige, at nu skal vi have lavet en plan, og nu skal vi have mere dialog. Det her kræver jo simpelt hen, at vi også her i Folketinget får lavet og får tilrettet lovgivningen, så vi er helt klar på, hvem der har ansvaret for, at så store værdier ikke går tabt, fordi vi får de her klimaforandringer, som vi får. Det er vi alle sammen enige om sker. Hvordan får vi løst problemet? Vi stod her i 2011, nu står vi her i 2020 og har den samme debat en gang til.

Ordføreren, værsgo.

Jeg er fuldstændig enig med hr. René Christensen. Det er også derfor, som jeg startede med at sige, at vi har gjort det som en hasteforespørgsel. Det kan man selvfølgelig mene meget om, men det er også for ligesom at sige, at det her ikke er noget, vi bare sådan kan snakke om igen i de næste 8-9 år, altså lave måske andre tiltag, som også kan være nødvendige i forhold til klimatilpasninger og håndteringen af det – på 15-20-års sigt. Det er altså nu, vi skal mere i arbejdstøjet, som vi ser det. Og nok er det en kompliceret problemstilling, som også ministeren var inde på i sit svar – det er mange forskellige redskaber, der skal i brug – men så er det heller ikke mere kompliceret end som så. Vand løber nedad. Altså, hvis vi ligesom har det som udgangspunkt, altså at vand løber nedad, hvordan sikrer vi så, at vandet rent faktisk kan løbe nedad og ikke løber de forkerte steder hen, set med samfundets briller? Det er sådan set det, vi er optaget af, og så at bringe de redskaber i anvendelse, som jeg nævnte i bl.a. mit svar til fru Zenia Stampe før. Det kan give en effekt, men det kan også give en målrettet effekt. Det er sådan set vores dagsorden med den her forespørgsel.

Så er det hr. Henrik Dahl.

Jamen jeg er glad for at få fastslået fra Folketingets talerstol, at vand løber nedad, men det var ikke derfor, jeg bad om ordet. Det var sådan set bare for at komme med en kommentar, nemlig at vi også bakker op om forslaget til vedtagelse. Det er udelukkende min fejl, fordi jeg har for mange ordførerskaber, men nu er der blevet rettet op på sagen.

Ordføreren.

Det vil jeg gerne sige tak for, og det kan også være, at det er min fejl, at jeg ikke har spurgt hr. Henrik Dahl præcist nok. Jeg synes, det er fint, at vi dermed også kan signalere, at vi er en bred skare af Folketingets partier. Og jeg tror, at alle, også dem, der måske ikke er med i forslaget til vedtagelse her, er enige i, at det er en problemstilling, der skal løses. Vi ser måske så marginalt forskelligt på det. Men tak til LA for den melding.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til fru Mette Gjerskov, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Regn i stride strømme – det er jo det, vi har set. Nu er der stormvarsler. Det suser derude; man kan ligefrem høre på Christiansborgs gamle vinduer, hvordan det suser. Vi har kyster, der er truet. Vi har vandløb, der løber over. Kort sagt: Klimaforandringerne er over os. Regeringen har jo sagt det meget klart, da den trådte til: Vi skal have en klimalov og derefter en klimahandlingsplan som en del af hele arbejdet. Det har der ikke været tvivl om.

Nu er der blevet talt meget sådan historie i dag, og jeg kunne høre, at Dansk Folkeparti og også Venstre var utålmodige, fordi vi har talt om det her før. Ja, det har vi. Jeg har talt om det her fra Folketingets talerstol, siden jeg blev valgt i 2005, og dér var Venstres svar at ansætte Bjørn Lomborg til at lave kuk i diskussionen, i forhold til om der overhovedet var klimaforandringer på det tidspunkt. Og sådan kan vi jo blive ved med at pege fingre ad hinanden. Det, jeg synes, der er vigtigt at sige, er, at jeg er glad for, at vi nu i dag alle sammen pludselig gerne vil gøre noget ved og for klimaet og for danskerne – og Liberal Alliance springer også med – jamen det er jo fantastisk, for det er nu, vi ser resultaterne.

Det er også derfor, at vi jo netop har afsat 2 mia. kr. over de kommende 10 år til f.eks. at udtage lavbundsjorde – de lavbundsjorde, som skal sørge for at suge noget af vandet til sig og holde på vandet og i øvrigt være dem, der bliver oversvømmet i stedet for byerne. Vi har jo sat penge af til vestkysten. Vi har sat ekstra 80 mio. kr. til dige- og kystbeskyttelse. Så det er jo ikke, fordi regeringen ikke har handlet. Men det er også vigtigt i den her situation at være fuldstændig opmærksom på, at kommunerne er myndighed. Staten skal hjælpe. Staten skal også hjælpe med at koordinere, få overblik og oversigt og i forhold til samarbejde. Men vi er jo optaget af at få en samlet klimatilpasningsplan, som er baseret på gode råd også fra kommuner, ja, helt fra digelagene og fra organisationer og eksperter.

En ekstra udfordring er jo, at vi også skal passe på naturen. Vi har en natur, som er i tilbagegang i mangfoldighed. Vi har en naturkrise samtidig, så vi kan ikke bare pløje dybe grøfter på kryds og tværs af landet for at komme af med vandet. Vi skal handle klogt, sådan at vi ikke ødelægger naturen. Det tror jeg på at vi kan. Og jeg ser et arbejde, der er i gang. Og jeg er helt sikker på, at vi med den velvilje, der er kommet i dag, ikke behøver drikke mange kopper kaffe ovre hos miljøministeren, før alle bliver enige om en klimatilpasningsplan. Jeg håber så bare også, at vi så også alle bliver enige om en finansiering af en sådan plan, i fald det måtte blive nødvendigt. For nu er vi jo i den situation, at vi som politikere alle har et bagland, som sender os mails, som ringer, som er bekymret, og som står med knæene i vand og nogle gange det, der er værre.

Så det er en fremstrakt hånd til at få gode diskussioner om det her, til at få saglige grundlag for vores beslutninger, til at vi gør det i fællesskab, og til at vi gør det så hurtigt, som det nu er muligt.

Tak for det. Hr. Erling Bonnesen, værsgo.

Tak for det. Allerførst vil jeg sige tak til ordføreren for ordførertalen. Jeg lagde mærke til, at ordføreren ind i mellem også sagde: Jeg tror, vi kan. Det tror jeg rammer det meget godt ind, for det tror jeg også på vi kan. Som debatten også har været præget af, har det været over flere år osv. osv., og der er kun kort tid til det nu. Jeg tror, at vi lige præcis er nået dertil, hvor det nu ikke blot er et spørgsmål om, om vi kan og vil, for nu er det også kommet så vidt, at vi skal, for der kommer henvendelser om det hele.

Jeg vil prøve at spørge ordføreren om noget. Vi har mange gange set, at det er endt i skyttegravskrig og vandkrig, hvor interesserne går meget imod hinanden, og hvor der er skabt et billede af, at enten skal det hele graves op, hvad jeg ikke synes skal være tilfældet, eller at vi ingenting skal gøre. Et eller andet sted kan vi prøve at mødes på midten. I forskellige situationer er det forskellige løsninger, der skal til, sådan at vi kan finde balancen i det. Det gælder om at få vandet væk fra de marker, der skal dyrkes, samtidig med at vi tager hensyn til vandløb, fisk og fauna og lystfiskeri. Er ordføreren enig i det sigte?

Tak for det. Så er det ordføreren. Værsgo.

Ja, jeg er selvfølgelig enig i, at der er mange forskellige interesser, der skal tages stilling til, og det er jo også derfor, jeg talte om naturen. Jeg synes også, vi skal nå frem til en erkendelse, for meget af den lavbundsjord, vi snakker om, er landbrugsjord, som tidligere ikke var landbrugsjord, der er blevet drænet, efter der er sat drænrør i, og som er blevet dyrket i årtier, og så forsvinder humussen efterhånden, jorden sætter sig, og noget af det ryger oven i købet ud med drænet, og ergo bliver markerne lavere, vandstanden bliver højere, og vandet havner ude på markerne. Det er en naturlig følge af drift. Det behøvede ikke at regne en millimeter mere, alligevel ville de stå under vand. Det er vi også nødt til at forholde os til, altså at også jordbunden ændrer sig. Vi skal finde en samlet plan, og vi vil meget gerne gøre det sammen – også sammen med Venstre.

Hr. Erling Bonnesen, værsgo.

Tak for det; dejligt at blive kvitteret for det, hvilket også gælder det sidste, nemlig udtagning af jorder. Allerede for et års tid siden, godt og vel, fik vi jo lavet det, der hedder den multifunktionelle jordfordelingsplan, startet op som et pilotprojekt, netop som grundlag for, at dem, der dannede regering efter valget, kunne komme videre. Så det hænger sådan set meget godt sammen, og det er også et bevis på, at vi godt kan, når det virkelig gælder.

Jeg er helt enig i den analyse, som ordføreren lige har talt om, nemlig at nogle af lavbundsjordene skal tages ud, for det tæller godt med på den side. Og så er der så nogle andre marker tilbage, som også skal afvandes.

Tak for det. Så er det ordføreren. Værsgo.

I forhold til jordfordeling vil jeg sige, at jeg er rigtig glad for, at jordfordeling er blevet så populært et instrument. Jeg fik det selv indført, da jeg var minister, men det tager bare lang tid, og det var for at sikre naturen i Tøndermarsken, altså at der netop kunne være vand nogle steder og mindre vand andre steder, afhængig af om man skulle dyrke, eller om man skulle have noget natur. Det er et instrument, som kan løse mange ting, men ikke alt.

Hr. Jacob Jensen, værsgo.

Det er rigtigt, at der kan være mange redskaber, som det også har været bragt frem. Men jeg vil bare spørge, om ordføreren ikke er enig med mig i, at sigtet med det, vi gør, må være at undgå utilsigtede oversvømmelser med deraf følgende samfundstab. Så er det rigtigt, at der kan være masser af hensyn til flora og fauna osv. osv., og det skal vi dæleme også tage. Men sigtet med de redskaber, vi bringer i anvendelse, må være at undgå utilsigtede oversvømmelser. Er ordføreren enig med mig i det?

Ordføreren. Værsgo.

Det er jeg meget enig i. Det handler om at undgå, at vandet kommer ind fra kysterne. Det handler også om at forsinke vand. Altså, nu var ordføreren meget optaget af, at vand løber nedad. Men en del af det her er jo også at tilbageholde vand opstrøms, sådan at det ikke er byerne nedstrøms, som bliver oversvømmet, men at man måske har enge, fodboldbaner, parkeringspladser, hvad ved jeg, som man bruger til at forsinke vand. For noget af det handler jo også om, at vand kommer i meget store mængder på en gang.

Jeg ved ikke helt, hvor stærkt et kraftord »dæleme« er, men den er lige på grænsen, ikke?

Værsgo, hr. Jacob Jensen.

Nå, det beklager jeg så i givet fald. Jeg skal så bare spørge om de mange forskellige redskaber, ordføreren er parat til at bringe i anvendelse. Nu var hr. Christian Juhl inde på tidligere, at der i Gudenåens forløb er steder, hvor det, om jeg så må sige, er sandet til. Ville det ikke også være fornuftigt at bringe sådan et redskab ind, altså få renset ud de steder, hvor der er nogle propper i hullerne, om man så må sige? Forstået på den måde, at man ved en relativt målrettet og, kan man sige, specifik indsats kan få en relativt stor afvandingskapacitetsforøgelse lige præcis på det sted, som et eksempel.

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror helt sikkert, at vi kommer til at tage alle forskellige redskaber i brug. Det, vi bare skal være sikre på, er, at vi gør det klogt de rigtige steder, sådan at vi er sikre på, at det ikke gå ud over naturen, at det ikke gå ud over store værdier – for det er jo også det, det handler om – menneskers tryghed, alle de forskellige ting, vi er nødt til at tage hensyn til. Men jeg tror ikke, at der er noget værktøj, som jeg ikke er parat til at se på, og som miljøministeren ikke er parat til at se på. Nu må hun tale for sig selv senere – og nu skal jeg jo passe på.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak, hr. formand. Tak for ordførertalen. Jeg er glad for, at også Socialdemokratiet gerne vil handle på den her situation – det er enorme vandmasser, grundvandet står højt, og jeg tror, det står klart for os alle sammen, at vi er nødt til at gøre noget, og at der er store forventninger rundtomkring i landet til, at vi griber til handling. Og der er jo to vigtige hensyn her. Der er hensynet til en mere effektiv afledning af vand ud mod havet, specielt set i lyset af klimaforandringerne og de store vandmængder, og der er hensynet til natur og miljø. Derfor vil jeg spørge fru Mette Gjerskov, om hun er enig i, at de to hensyn faktisk godt kan gå hånd i hånd, og at det ikke er sådan, at vi behøver at føre en skyttegravskrig om det, men at vi godt kan finde nogle balancerede løsninger, hvor vi med en bred vifte af virkemidler faktisk godt kan forene de to meget vigtige hensyn.

Ordføreren.

Det er jeg helt sikker på at vi kan. Vi kan godt aflede vand, vi kan godt forsinke vand, og vi kan godt samtidig passe på vores natur – og på vores mennesker og værdier, for det er jo menneskers huse, som også står under vand.

Så alle de ting mener jeg da godt vi kan gøre, men vi kommer bare til ikke kun at skulle lave planer; vi kommer også til at skulle finansiere de planer – altså, så vi holder tingene sammen, fordi der også godt kan være noget af det her, som kommer til at blive dyrt.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen, værsgo.

Tak for det svar. Det er jeg faktisk glad for. Og jeg er helt enig – selvfølgelig skal det her finansieres, for der har jo hidtil været en måske mangelfuld vedligeholdelse af visse vandløb, og det skal vi så have bragt op på et nødvendigt niveau, fordi vi har de her øgede vandmængder. Og nu kan vi alle sammen se, at det ikke går længere.

Med hensyn til finansieringen tror jeg vi alle sammen er klar til at lægge ryg til det, men som også Dansk Folkeparti pegede på, er det jo som udgangspunkt kommunerne, der har den, og så må vi se, hvad staten skal ind at understøtte med, f.eks. i forbindelse med planlagte vådområder og andre tiltag. Men finansieringen tror jeg vi alle sammen er indstillet på at lægge ryg til – det skal vi nok være med til.

Tak for det. Så ordføreren. Værsgo.

Jeg står og tænker lidt på, om alle Venstres ordførere måske har øvet sig i ikke at sige ordet grødeskæring i dag – nå, nu siger hr. Jacob Jensen, at det sagde han. Men det er meget sjovt, for det er det, vi læser i alle aviserne, og i dag er det næsten ikke blevet sagt. Men jeg hørte det sådan indirekte blive sagt her, altså at vandløbene skal vedligeholdes. Og ja, vandløbene skal vedligeholdes, også under hensyntagen til naturen i området.

Så er det hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg kan jo så godt lide ordførerens stil. Det er sådan frem i skoene og fortælle, hvad det handler om. Så vil jeg spørge ordføreren sådan lidt på samme måde: Kan ordføreren så ikke presse regeringen til at komme lidt frem i skoene? Altså, det her med, hvad det er for nogle værktøjer, vi skal bruge: Hold nu op. De værktøjer talte vi også om, da ordføreren var minister. Vi ved godt, hvad det er for nogle værktøjer, der skal bruges.

Det, det handler om her, er finansiering, og hvem det er, der skal trykke på knappen. Hvem er det, der skal beslutte, at nu skal der være et vådområde? Hvem er det, der skal beslutte, at nu skal vi vedligeholde de her vandløb? Hvem er det, der skal finansiere det? Det er jo der, udfordringen er. Jeg er sikker på, at hvis ordføreren presser regeringen lidt, og det kan ordføreren sikkert godt, så kan vi lynhurtigt lave en aftale om, hvad det er for nogle redskaber, vi skal bruge. Og så skal vi finde finansieringen, og det er jeg enig med ordføreren i er der, udfordring står. Men skal vi ikke stoppe nu med at sige, at vi skal have nogen til at kigge på, hvad det er for nogle værktøjer, der skal være i værktøjskassen? Dem kender vi godt.

Ordføreren.

Men jeg synes sådan set ikke, vi snakker om at skulle opfinde den dybe tallerken. Det, vi snakker om, er, hvordan vi kan sikre, at vi har nogle værktøjer, som er til rådighed for dem, der skal bruge dem, når de skal bruge dem. Uanset at vi kan mene, at vi har snakket om det her i rigtig lang tid, så kan jeg i hvert fald se hjemme i Jyllinge, hvor jeg kommer fra, at man igen og igen og igen støder på lovgivning, som bremser et dige, som skal beskytte helt almindelige menneskers bolig, og som ikke har kunnet lade sig gøre indtil nu. Nu laver vi igen en folketingsbeslutning om det og laver en ny lov. Så der er jo stadig væk steder, hvor det er problem.

Men vi skal også holde fast i, at det her er kommunernes opgave, og mange problemer kan altså godt blive løst af kommunerne på nuværende tidspunkt. Så kommer vi og skal lave en klimatilpasningsplan, hvor vi hjælper, og hvor vi får smurt hele systemet og får lavet de tiltag, der skal til.

Så siger vi tak til fru Mette Gjerskov. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til hr. René Christensen.

Når jeg har været lidt stram i forhold til at få overholdt tiderne, er det, fordi vi har brugt en time og der er syv partier og en minister tilbage. Det er bare sådan en information.

Værsgo, hr. René Christensen.

Tak, formand. Først tak til Venstre for at stille denne hasteforespørgsel. Det er forholdsvis vigtigt. Og så vil jeg sige: Hvorfor er det forholdsvis vigtigt? Det er det, fordi det her betyder noget for os alle sammen. Det er sådan set ligegyldigt, om man er husejer eller man er landmand i et område og oplever oversvømmelse. Så berører det os alle sammen. Og hvorfor gør det så det? Det gør det jo, når landbrugsarealerne bliver oversvømmet. Så kan man ikke dyrke dem. Hvad er det, Danmark lever af? Vi lever sådan set af at beskatte det, vi producerer, og når vi ødelægger vores produktionsarealer, bliver vi faktisk fattigere, og det går også ud over velfærden. Derfor er det her punkt utrolig vigtigt, også set med samfundsbriller.

Når vi kigger på husejerne, hvad er det så, der sker? Ja, så kan jeg jo, som bor på Lolland-Falster, sidde og kigge på, at der er nogle, der er oversvømmet ovre i Herning, og sige: Godt, det ikke rammer mig. Men det gør det jo nok alligevel, for når jeg får min husforsikring om ikke så længe, står der sikkert, at nu er den steget med en 2-3 pct., fordi der har været rigtig mange oversvømmelser i forbindelse med nedbøren i 2019 og 2020. Derfor har vi en ret stor forpligtelse her i Folketinget til at sørge for, at lovgivningen er på plads, så kommunerne kan udføre den rolle, som de har, og kommunerne er myndighed i forhold til de udfordringer, som vi står over for.

Så er vi i Dansk Folkeparti fuldstændig enige i, at omkostningerne vil være store, og derfor bliver vi også nødt til at se på, hvordan vi kan deles om det. Men det er ikke sådan, at kommunerne kan få lov til at slippe for at være en del af det her. Det er en kommunal forpligtelse at sørge for, at bl.a. vandløb også er vedligeholdt.

Så er der selvfølgelig diskussionen om natur og miljø og det med, at vandet skal kunne strømme frit. Der mener vi jo helt klart – og jeg er glad for, at jeg tidligere har spurgt ministeren i et samråd – at hvis man står i en kommune og siger, at måden at løse det på her eksempelvis er at lave et profilvandløb, altså revurdere, hvordan man ser på det, grave det helt fri og starte forfra, så har man mulighed for det. Det vil sige, at naturen forsvinder helt. Ja, det vil den gøre en kort periode, men derefter vil naturen komme tilbage. Det har man mulighed for, hvis det er det redskab, der er brug for. Det er jeg rigtig glad for at ministeren har svaret. Derfor kan man gå hårdhændet til værks. Det handler selvfølgelig ikke om, at vi hvert eneste år skal gå ud og spolere vandløb og grave dem fuldstændig i bund hvert eneste år. Der skal selvfølgelig også være dyreliv, der skal være biodiversitet. Det skal også være et naturområde, når vi har vandet flydende i vores vandløb. Men vi må erkende, at den udfordring, vi står over for, har så store økonomiske konsekvenser for Danmark. Det har den for den enkelte borger, og det har den så sandelig også for velfærdssamfundet.

Derfor håber vi virkelig i Dansk Folkeparti, når det er sådan en bred skare af partier, som nu pålægger regeringen hurtigst muligt at få løst det her, at hurtigst muligt ikke er om 1 eller 2 år, men at hurtigst muligt er hurtigst muligt. Vi håber også, at regeringen vil tage initiativ til, at vi i det her kalenderår – vi er tidligt på året – også får gjort færdigt, hvad det er for nogle værktøjer, der skal være i værktøjskassen. Så kan det godt være, det tager lidt længere tid at finde ud af, hvordan vi finansierer det. Men værktøjerne har vi talt om i 10 år, så vi ved godt, hvad det er for værktøjer, der skal til. Hvordan vi så får fordelt den økonomiske byrde, er altid der, hvor det bliver svært. Men jeg håber virkelig, at regeringen vil tage initiativ til, at vi får fyldt den værktøjskasse op nu, for så er vi kommet rigtig langt.

Ordføreren fra Socialdemokratiet, Mette Gjerskov, sagde det meget tydeligt heroppe: Der er også lovgivningsmæssige udfordringer rundtomkring, hvor man gerne vil noget ude i kommunerne, men man kan ikke få lov. Der er det jo vigtigt, at vi også får rettet op på det. Eksemplet fra Jyllinge er rigtig godt, hvor man i mange år har haft nogle store udfordringer, også med økonomiske konsekvenser. Det har vi rettet op på, det vil jeg gerne rose regeringen for. Men det er jo det, vi skal have mere af, således at vi ikke får de her store økonomiske tab.

Nu er der så sket det, at der ikke er nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. René Christensen. Og så er det fru Zenia Stampes tur. Værsgo.

Tak for det. Det her er jo et vældig, vældig kompliceret område, ikke mindst når man kigger på opgaven, som i sig selv er overvældende. Jeg synes, at der hvert år i hvert fald i løbet af de sidste 10 år har været nye øjenåbnere for, hvad klimaforandringerne gør ved vores land. For et par år siden var der tørke, og nu er der så de her oversvømmelser. Det bliver en gigantisk opgave at løse, og det bliver ikke nemmere af, at det lige nu er en opgave, der går på tværs af så mange forskellige aktører. Sådan vil det muligvis blive ved med at være, fordi det er så omfattende. Kommunerne spiller en rolle, regionerne vil gerne spille en rolle, og staten skal også spille en rolle og måske en endnu større rolle for at koordinere den her enorme opgave, som det er.

Derfor er vi selvfølgelig også rigtig interesserede i, og jeg vil næsten også sige utålmodige efter at tage hul på den her arkitektursnak. Altså, hvordan griber vi det an? Hvem skal gøre hvad? Men vi må også erkende, at det er så kompliceret, at vi ikke har sat os ned og lavet et forslag til den fremtidige arkitektur for det her område – for det er vældig komplekst. Derfor venter vi på regeringens bud, men når nu vi sætter vores lid til, at det er regeringen, der kommer med et bud på arkitekturen, så er vi selvfølgelig også lidt utålmodige efter, at den kommer med det. Men jeg kunne i hvert fald nikke genkendende til meget af det, hvis ikke alt, som ministeren sagde, så der kan jeg bare sige, at vi er utålmodige.

Så vil jeg gerne sige noget om virkemidlerne. For der sagde hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti: Vi kender virkemidlerne – skal vi ikke bare i gang? Så enkelt synes jeg ikke det er, for det, der også står klart for os, er jo, at vi er ramt af mange kriser på en gang. Vi er ramt af klimakrisen, som udfordrer os med tørke og oversvømmelser, og vi er også ramt af en biodiversitetskrise, som betyder, at der er en voldsom reduktion af liv på landet, hvad angår insekter og fugle – de to ting hænger meget tæt sammen – og derfor skal vi jo passe på, at vi ikke pludselig kun kigger på, hvordan vi får det der vand hurtigt væk. For vi må jo ikke lave en klimaløsning, som så går imod biodiversiteten, hvor vi også står over for en voldsom krise.

Jeg mener faktisk, at der har været en udvikling inden for virkemidlerne. Altså, vi taler mere om vådområder, både minivådområder og store vådområder. Det er noget, der er gået lidt trægt, men vi ved jo, at der er sat lidt mere skub i de projekter nu. Der er mange landmænd, der gerne vil det, og som også gerne vil være med til at udtage lavbundsjorder. Der er jo jorder, som i fremtiden bliver for våde til, at det rigtig giver mening at dyrke dem. Der er spørgsmålet selvfølgelig: Hvis vi ved, at det om 5-10 år ikke kan betale sig at dyrke dem, skal vi så gå ind og sætte en masse penge af til at afvande dem lige nu?

På den måde kan man sige ja til, at virkemidlerne er der, men der er en balance, som vi hele tiden skal afstemme i forhold til, hvad det så er for nogle virkemidler, vi skal bruge. Der kigger vi ind i en fremtid, hvor der kommer til at ske meget store forandringer, og derfor må vi jo også regulere, ikke bare ud fra næste år og næste år igen, men ud fra den tidshorisont, som vi kigger ind i, dvs. en 10-årig periode, hvor vores land altså allerede kan være blevet meget mere vådt, og hvor der derfor vil være endnu større diskussioner og overvejelser, vi skal gøre os i den forbindelse.

Vi glæder os og ser frem til at deltage i de her drøftelser med regeringen, men selvfølgelig også med det brede folkestyre, for det her er så væsentlig en ting, at det selvfølgelig bør forhandles og vedtages bredt i Folketinget.

Tak. Der er en stribe korte bemærkninger, og den første er fra hr. Jacob Jensen fra Venstre.

Også herfra skal der lyde en tak for ordførertalen og for bemærkningerne. Jeg kan også forstå, at fru Zenia Stampe deler utålmodigheden for at komme i gang, selvfølgelig med respekt for, at tingene skal undersøges, vurderes osv. Nu er vi jo så fælles om et forslag til vedtagelse, hvor vi opfordrer regeringen til, som der står, hurtigst muligt at komme i gang med de her forhandlinger. Hvis nu fru Zenia Stampe skulle have bestemt, hvad skulle der så have stået? Skulle der stå hurtigst muligt, eller skulle der have stået noget andet? Det er mere for at få at vide, hvor utålmodige De Radikale egentlig er med hensyn til den her dagsorden.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at vi er meget utålmodige. Jeg vil så sige, at der lige nu er noget andet, der står øverst på dagsordenen, og med al respekt for oversvømmede marker, hvilket er meget, meget alvorligt, ikke mindst for dem, som ejer markerne, og som kan se frem til måske meget store tab, så står vi jo lige nu i en situation, hvor det godt kan være, at der kommer en mindre pause i vores folkestyre på grund af den coronavirus, vi står over for. Hvis den ikke havde været der, ville jeg nok også have sagt: Vi skal da i gang med nogle drøftelser og forhandlinger inden sommerferien; vi skal da være nået et stykke vej med de her drøftelser. Men i den situation, vi står i lige nu, har jeg altså ikke lyst til at foreslå nogle faste deadlines, for den er så alvorlig og så akut, og det er noget, jeg slet ikke tør spå om. Jeg ville ønske, jeg turde sige, at vi gerne vil have de drøftelser inden sommer og være nået længere – det er også derfor, jeg har stillet spørgsmål til ministeren og har bedt om en tidsplan – men det tør jeg altså ikke lige nu i lyset af coronavirussen, som jo måske også kan betyde, at vi en dag bliver sendt hjem herfra.

Spørgeren.

Fuld respekt for det. Det kan vi jo af gode grunde ikke vide, men så længe vi er her, så er vi her, og så må vi også agere. Jeg håber sådan set heller ikke, vi kommer dertil, hvor vi skal lukke ned – der skal trods alt være nogen til at lede landet.

Når det er sagt, vil jeg stille et spørgsmål til det indholdsmæssige. Vi har jo talt lidt om de forskellige virkemidler og redskaber, som vi gerne vil bringe i anvendelse, men uanset hvilke redskaber vi gerne vil anvende, vil jeg bare høre, om ordføreren ikke er enig med mig i, at det overordnede formål må være at sikre, at det vand, som der nu kommer i stadigt stigende mængder og i stadigt kraftigere regnskyl, kan blive håndteret, altså at kapaciteten i forhold til, hvordan vi håndterer det – det kan være opmagasinering, det kan være kapaciteten i vandløb, grøfter osv. – bliver udvidet og dermed tilpasset til de stadigt stigende mængder og den stadigt stigende intensitet, der er i regnmængderne.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at formålet er håndtering af de større vandmasser, men det er jo ikke det samme som afvanding, for løsningen er jo også i nogle områder, at vandet får lov til at lægge sig nogle steder. For der kommer mere vand, og jeg tror ikke, at løsningen bare er at lave en masse kanaler, og at det hele så ryger ud i havet, og at vi får nogle vandløb uden noget liv, fordi de bliver til motorveje for vand. Det tror jeg ikke er løsningen, især ikke, fordi der vil være marker, som inden for en meget kort tidshorisont vil være så våde, at det ikke giver mening at dyrke dem længere. Det er i hvert fald ikke rentabelt.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak, og tak for en god ordførertale. Jeg er glad for, vi er enige om målet. Det her skal håndteres, og det skal ske hurtigt, og det tror jeg faktisk der er rigtig mange udeomkring i landet der venter på – ikke mindst min gode ven, der ejer Svostrup Kro.

Men jeg kunne godt tænke mig at vide, om De Radikale ikke er enige i, at det, der er brug for, er en helhedsorienteret indsats fra kommunernes side på tværs af kommunegrænser, så de ikke eksporterer problemerne – ministeren var også lidt inde på det – men også at kommunerne jo samtidig har brug for en klar melding her fra Folketinget, og det behøver ikke at tage måneder, det kan vi ret hurtigt give dem, om, at de har en bred vifte af værktøjer i kassen. Det kan f.eks. være et planlagt vådområde eller vandparkering, og i den anden ende, hvor der er en prop i hullet, som stuver vandet op, må man fjerne den sådan hvert 20. år, eller hvornår der nu er behov for det. Det kan såmænd også være grødeskæring, hvor der er brug for det. Der er jo faktisk rigtig mange lystfiskerorganisationer, der er tilhængere af intelligent grødeskæring, for fisk kan godt lide tanken om, at vandet strømmer hurtigt afsted, i stedet for at det ligger søvnigt med en masse grøde, så det er faktisk godt for biodiversiteten. Så er De Radikale enige i, at vi skal sende den melding til kommunerne, at de råder over en brede vifte af værktøjer i værktøjskassen i deres helhedsorienterede indsats?

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i. Vi har brug for handling og nemlig gerne den helhedsorientering, der jo nødvendiggør, at man tænker på tværs. Der vil jeg da faktisk sige – det er sådan et lidt andet emne, men dog alligevel relateret – at nogle af de problemer, vi har haft i forhold til landbrugspakken og vådområder, jo også skyldtes, at der ikke var blevet lagt den præmis ind i landbrugspakken, at kommunerne også skulle levere på det her. For nogle af de vådområder, vi er så afhængige af, skal koordineres af kommunerne. Jeg er fuldstændig enig i den forstand, at vi skal presse kommunerne til handling, men vi skal jo så også presse dem til en handling, der ikke bare sender problemet videre til naboen. Derfor er der behov for koordineret handling og måske også en anden arkitektur på længere sigt.

Spørgeren.

Så er der tidsperspektivet i det her. For vi har jo rigtig meget viden om det her; vi har bl.a. Ekspertudvalget til ændret vandløbsforvaltning med formand Henrik Høegh, der barslede med en rigtig grundig rapport om det her, så vi har viden. Derfor mener jeg jo, at vi politikere nu skal have det omsat til handling, så kommunerne, der jo har hovedansvaret for det her, får nogle klare retningslinjer for, hvad de må, og hvad de ikke må. For udeomkring på nogle rådhuse er der tvivl om, hvad man må. Må man slå grøde? Nej, det går nok ikke. Må man fjerne proppen i hullet? Jamen det står klart, at vandet jo skal væk og ud til havet, så noget må der gøres, men samtidig med skal vi tage det der vigtigere hensyn til naturen. Derfor vil jeg høre, om ikke De Radikale er enige i, at vi skal få sendt nogle klare signaler til kommunerne, der i dette øjeblik sidder og skal finde nogle løsninger, om, hvad de må, og hvad de ikke må.

Ordføreren.

Det var et retorisk spørgsmål, men jeg tør ikke at sige ja til det, for jeg har ikke hørt om de her uklarheder. Jeg ved ikke, hvad der ligger i dem. Men det er jo fuldstændig rigtigt, at der skal handles. Der er jo bare nogle balancer her, både at tale sammen på tværs af kommuner, men jo også tage forskellige hensyn, og så have en tidshorisont, der går længere end til næste år og næste år igen. Selvfølgelig skal vi ikke lade nogen i stikken. Det er ikke sådan, at vi skal sige: Din mark er våd om 10 år, så derfor skal du ikke have lov til at grødeskære. Det er jo ikke den kynisme, vi skal have, men en længere og større planlægning, hvor vi i god tid finder ud af, om det så er dér, vi skal lave et stort vådområdeprojekt, som kommunen jo skal være initiativtager til eller koordinator for, eller er det dér, vi skal købe noget lavbundsjord. Den større plan med den lange tidshorisont og med alle de forskellige hensyn vil vi også rigtig gerne have.

Hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg synes, det er fint, at ordføreren nævner det med udtagning af lavbundsjord. Det er jo netop et eksempel på nogle ting, som vi også har kunnet finde sammen om. Ordføreren nævnte også, at de steder, hvor man så skal udtage de jorder, skal man ikke investere en masse i dræning og afvanding. Det kan vi også blive enige om, for det kan jo være andre formål, det skal bruges til. Netop derfor kommer vi også ind i nogle drøftelser om, at der er nogle steder, hvor der så netop skal laves lavbundsjord og ikke længere dræning. Så er der andre steder, hvor man stadig væk skal dyrke markerne, landbrugsjorden.

Er ordføreren så også enig i, at de steder, hvor der skal dyrkes landbrug, skal man kunne afvande markerne, hvor der er behov for det, for netop at få en helhed i det, som også går op med det, som flere andre ordførere har spurgt om? Så de steder, hvor der skal tages hensyn til fisk og fauna og natur og miljø, gør vi det, men trods alt de steder, hvor der skal drives landbrug, skal markerne jo afvandes.

Ordføreren.

Ja, det skal de – og så selvfølgelig under hensyntagen til vandmiljøet. Og jeg synes jo, der har været en løbende og også faglig diskussion om grødeskæring. Altså, hvor effektivt er det egentlig? Det er særlig effektivt om sommeren, men de store regnskyl kommer altså på et andet tidspunkt, og jorden sætter sig også og bliver lavere osv. osv. Så der er alle mulige ting i det, som jeg synes gør, at det bliver en lidt sværere faglig diskussion i virkeligheden. Men den skal vi jo inddrage eksperter i. Og det er klart, at der, hvor man har god landbrugsjord, som ikke hele tiden ligger under vand, skal man jo have muligheden for at håndtere den her type vejrfænomener, som vi jo desværre også må til at vænne os til.

Spørgeren.

Jamen tak for det. Hvis vi sådan lytter til debatten, er vi jo på vej – forhåbentlig – ind i en situation, hvor vi kan komme ind i forhandlingslokalet sammen med ministeren og så lige præcis finde nogle løsninger på det. Så vi synes, det lyder godt, at vi kan komme videre ad den vej. Og så er det netop en understregning af, at forskellige steder, forskellige udfordringer kræver forskellige løsninger; men det er så også en anerkendelse af, at de steder, hvor der skal drives landbrug på markerne, skal vandet kunne komme væk. Og så skal vi jo lige præcis have værktøjskassen bredt ud, men det er det, jeg hører at De Radikale også er med på at tage en fornuftig diskussion om.

Ordføreren.

Ja, og det er jo også det, jeg synes er en god bro over nogle af de forskellige positioner, der har været på det her område. Jo mere vi tager ud af produktion, jo flere steder kan vandet løbe hen, jo flere steder kan naturen i virkeligheden udfolde sig frit, og jo mere frit kan man måske i virkeligheden drive sit landbrugserhverv der, hvor man har dyrkede marker tilbage.

Så på den måde kan det jo i virkeligheden bliver en skøn forening af hensyn, hvor landmanden får lov til at få de nødvendige redskaber, som han eller hun skal bruge, for at marken stadig væk kan give et udbytte. Til gengæld har vi så fået flere levesteder for naturen og steder, hvor vandet kan løbe hen, med de andre ting, som vi samtidig gør, og som vi heldigvis oplever at der er en meget bred enighed om.

Hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg vil sige, at jeg faktisk var meget enig med ordføreren i det, som ordføreren sagde, for det er fuldstændig rigtigt, at man også skal tage hensyn til biodiversiteten og andre ting. Men det er jo netop det, som det her kan give: Hvis vi får flere vådområder, får vi faktisk flere myg, og så kommer svalen tilbage, for den vil gerne spise myggene osv., osv. Altså, vi får jo også nogle værdier ud af at gøre det her, og det er derfor, jeg bliver sådan en lille smule frustreret over det her med, at det skal være så hurtigt som muligt og sådan noget.

I Dansk Folkeparti har vi den samme frustration, som ordføreren fra Radikale Venstre; nu må der også ske noget, for nu har vi talt om det så længe, og vi ved godt det med vådområder. Vi kan finde alle billederne nu, f.eks fra 2011, og der kan vi se, hvor problemerne er på Sjælland. Nu kan vi se, hvor problemerne er mange steder i Jylland. Så det er jo ikke, fordi vi mangler et stort grundlag for at træffe en beslutning. Det, vi mangler et grundlag for, er, hvem der skal betale for at tage jordene ud, og hvem skal betale for at lave de her modifikationer og den her oprydning, som skal ske på nogle af vandløbene. Det er det, der er udfordringen nu.

Det er derfor, jeg gerne vil høre ordføreren, om ordføreren vil være med til at lægge det her pres på regeringen og sige: Nu bliver vi altså nødt til at få lavet den værktøjskasse, så det her kan bruges. Og så er der selvfølgelig de enkelte steder, hvor man siger: Her kan vi ikke bruge det, for det er for hårdt ved naturen. Og så er der andre steder, hvor man godt kan bruge det. Men værktøjskassen bliver nødt til at blive fyldt op nu, således at vi også kan begynde at bruge af den, for det kan vi jo desværre ikke alle steder i dag.

Ordføreren.

Nu fik vi jo bl.a. sat flere penge af til udtagning af lavbundsjord, ikke helt så meget, som vi gerne ville, men nok til, at vi kan komme i gang, og så kan vi gøre os forhåbninger om, at vi så kan fylde den kasse endnu mere op på sigt. Der er jo også mulighed for at få økonomisk kompensation i forbindelse med etablering af vådområder og minivådområder osv. Så egentlig er det jo ikke pengekassen, der er tom på de områder, men det har taget lidt tid at komme i gang.

Men der har jeg også taget til efterretning, at det ikke kun er landbruget, der er kommet langsomt ud af starthullerne her – det er også kommunerne. Men jeg synes så, at det falder lidt tilbage på dem, der lavede landbrugspakken – hvis jeg må runde den igen – for der skulle jo dengang have været lagt en præmis om, at når man gav de lempelser, så var der også nogle forventninger eller krav om, at kommunerne leverede i forhold til at etablere de der vådområder og gav de der reduktioner. Nu taler vi jo om kvælstof, men det hele hænger jo sammen på en eller anden måde, altså mange af de her virkemidler, og det er jo på sin vis meget fint, at vi på den måde kan løse flere problemer på én gang. Men derfor er det ikke mit indtryk, at der i virkeligheden mangler penge i forhold til vådområder og minivådområder og lavbundsprojekter; der har vi også både EU-projekter, og vi har de finanslovsmidler, vi har afsat. Det er klart, at på langt sigt tror jeg der skal mange flere penge ind på det område, men vi har rigeligt med penge til at komme i gang.

Spørgeren.

Det har vi nemlig, men derfor skal vi også have afløb for de midler, som der sådan set ligger der. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren om noget, for igen – og jeg er sådan set meget enig – er udfordringen her jo også, at kommunerne har det meget med at kigge på, hvad der sker inden for kommunegrænsen, og på, hvad deres borgeres penge skal bruges til, og det er fair nok. Derfor kunne det jo så være, at man herindefra pålægger kommunerne at få lavet de her sammenhængende planer, altså i de her vandoplande. For de åer og vandløb, vi har, er ligeglade med kommunegrænser; når nedbøren kommer, er den ligeglad med kommunegrænser. Men hvis man ikke lykkes med det i KKR og andre kommunesamarbejder, kommer det ikke til at ske. Og derfor var det måske også vores opgave herindefra at få lagt det pres på kommunerne og pålægge kommunerne, at den her opgave skal de altså løse, for ellers er der nogle andre, der er nødt til at løse den for dem.

Ordføreren.

Ja, men det er jo omvendt også det, der gør det hele lidt svært. For hvis vi så bare siger, at nu må I komme i gang, så er det, de leder vandet hen til nabokommunen eller ikke får tænkt over alle hensyn eller kun får tænkt over de næste 2 år – men hvad med en 10-årig horisont, hvor klimaet har ændret sig endnu mere? Så det er også derfor, jeg heller ikke tør sige, at vi skal have en helhedsplan inden sommerferien, for det er virkelig komplekst; det er store dilemmaer og organisatoriske puslespil, der skal på plads. Og derfor synes jeg ikke bare, at vi skal gå ud og sige: Nu skal I komme i gang. Jo, de skal komme i gang med de der vådområder, for det har vi faktisk sagt til dem i ret lang tid. Men jeg tror, at vi skal have en stor helhedsplan, og det kan ikke bare være puslespillet med enkelte kommunale planer. Der skal være en eller anden overordnet koordination – om det så er staten eller det er nogle dialogfora, eller hvad det skal være – så vi nemlig ikke bare sender problemet videre til naboen. Og det er derfor, vi ikke bare kan gå ud og svinge pisken og sige: Kom nu i gang. Vi skal også spille en rolle, og sådan forstår jeg egentlig også at ordføreren mener det, så jeg tror egentlig, at vi er enige.

Tak til fru Zenia Stampe, og hjertelig velkommen til fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Der er vist ingen, der er i tvivl om, at klimaforandringer ikke er noget, vi bare taler om mere. Det er ikke noget, der er ude i fremtiden. Det er noget, der lander i vores alle sammens baghave, også i min egen og også i min garage. Og det skaber stor frustration, når man på Fur f.eks., hvor jeg bor, både kan se, at kysten er ved at forsvinde, fordi vandet bliver presset ind i Limfjorden, og se, at vores haver og marker ikke kan absorbere mere vand; grundvandet stiger. Det var i hvert fald et tydeligt vidnesbyrd for os, der bor i det jyske, at der kommer vand fra alle sider. Man kunne også tage til Silkeborg og se langs Gudenåen og langs Storåen ved Holstebro, hvor jeg var, hvor det er helt tydeligt, at vi i Danmark på nuværende tidspunkt simpelt hen ikke er gearet til de voldsomme nedbørsmængder, der kommer, og de ændrede regnmønstre. Så der er ingen tvivl om, at vi skal have taget fat på en langsigtet, en samlet og en koordineret tilgang til klimatilpasningen.

For os at se i SF handler det jo om, at vi får kigget på det lovkompleks, der håndterer vand på den ene eller den anden måde. For klimatilpasning i dag drejer sig jo både om kyster, der eroderer, oversvømmelser fra vandløb, stigende grundvand og skybrud. Og der er mange love, der beskæftiger sig med hver deres virkeområde, men ikke nødvendigvis spiller sammen. Vi har f.eks. både vandløbsloven, kystbeskyttelsesloven og planloven. Så der er brug for en virkningsfuld og gennemtænkt samlet plan for klimatilpasning, og jeg kvitterer for, at ministeren også er optaget af at få det gjort.

For os at se har vi også brug for at udvide vores kystanalyse og supplere den med nogle af de lavbundsområder, der er langs søer og åer, at vi også går ind i arbejdet med at spørge til, hvor der er nogle særligt truede områder, og i det hele taget også at få lavet en kortlægning, der rækker mange år frem. Vi har i det hele taget brug for en langsigtet planlægning og for os at se, er det også vigtigt, at man planlægger ud fra de scenarier, vi kan forvente i fremtiden. Vi kan jo se, at det, vi tidligere kendte som 20-, 50- og 100-årshændelser, kommer langt hyppigere.

Derudover har vi også brug for at tage en diskussion om finansieringen, fordi klimasikring jo stadig væk er lodsejerens ansvar, også det økonomiske ansvar. Men vi mener også, at samfundet må tage ansvar, når det gælder nationalt prioriterede klimasikringsprojekter og i yderste konsekvens også, hvis vi skal afvikle bebyggelse og infrastruktur i særligt truede områder.

Derudover har vi også brug for at få afklaret, hvor forsyningsselskaberne kan bidrage med en større del af finansieringen. I SF er vi rigtig glade for, at der ovre hos klima-, energi- og forsyningsministeren bliver lagt op til at genindføre 100 pct.s finansiering fra forsyningsselskaberne, hvis det er overfladeprojekter. Og derudover er vi også optaget af, at det bliver nemmere for husejere at se, hvad risikoen er for deres hus, når de køber hus i forhold til oversvømmelse og stigende vandmasser.

Så i det hele taget håber vi på, at ministeren snart vil tage tiltag til, at vi kan komme ind og forhandle og have de indledende diskussioner om, hvordan vi kunne få lavet en samlet national tilpasningsplan i forhold til klimasikring og klimatilpasningen.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. (Signe Munk (SF): Det er i orden, så går jeg ned igen). Og så vil jeg sige hjertelig velkommen til fru Mai Villadsen fra Enhedslisten, de rød-grønne.

Tak for det. Vi har jo i mange år vidst, at klimaforandringerne vil betyde mere ekstremt vejr og markant mere regn, men når vi kigger rundt i landet i de her dage i de her måneder, forstår vi jo faktisk virkelig, hvad det betyder. Februar var den vådeste februar måned nogen sinde målt herhjemme, og særligt Jylland har været rigtig hårdt ramt. Byer, kældre, veje, fodboldbaner har stået under vand, også landmænds marker rundt omkring i landet.

Vi må nok se i øjnene, at det her kun er begyndelsen. Vi vil opleve mere regn, og der kommer samtidig også flere somre med heftige tørkeperioder. Derfor er det helt afgørende, at vi fra Folketingets side faktisk sætter de rigtige tiltag i gang, som forbereder os endnu bedre på det mere ekstreme klima. Og det skal efter vores mening i Enhedslisten være initiativer, som tilgodeser hele samfundet og ikke kun enkelte borgere eller lodsejere.

Landbruget er jo enormt presset i den her situation med markant øgede regnmængder, og når landmændene skal hjælpes, er det vigtigt, at vi laver løsninger, der ikke bare er kortsigtede eller lette. Der er jo nogle derude, der taler om, at man bare hurtigt skal grave vandløb dybere og bredere, men vi skal sikre os, at når vi laver løsninger, skal det ikke være nogen, der bare skubber problemet hen til naboen eller ned i en by, men løsninger der faktisk hjælper hele samfundet.

Det er jo dejligt at høre i den her debat, at der også bliver tænkt meget på biodiversiteten og naturen fra alle de ordførers side, som har været oppe at tale. Det er de færreste længere, der taler om de forhadte vandløb og kun taler om vandløb som infrastruktur, og derfor er det meget vigtigt for mig at understrege, at vi i højere grad skal se naturen som en del af løsningen i stedet for som vores fjende i det her spørgsmål, for der er rigtig mange elementer i naturen og den naturlige hydrologi, vi kan benytte i løsningerne her.

I landbruget er naturen jo i høj grad løsningen, men vi står også med store, store problemer i byerne. Der er borgere, som oplever oversvømmede kældre, oversvømmede garager og huse. Vi oplever det også i haver, på veje og på fodboldbaner.

I Enhedslisten genfremsatte vi et beslutningsforslag i efteråret, som skulle gøre det nemmere for kommunerne at lave klimatilpasningsprojekter. Vi mener nemlig ikke, at kommunerne skal betale 25 pct. af udgiften til lokale projekter; det holder simpelt hen for mange tilbage fra at tage de rette initiativer. Der er jeg meget tilfreds med, at ministeren imødekommer det i ministerens tale, og at vi i morgen skal over og drøfte det i fællesskab med klimaministeren.

Vi skal også se i øjnene, at mange af de her problemer går ud over kommunegrænser, og at hvis vi skal løse dem ordentligt, skal vi løse dem i fællesskab. Derfor synes jeg også, at vi skal overveje, hvorvidt regionerne ikke kan benyttes til faktisk at lave nogle større samlede planer, som rækker på tværs af kommunerne.

Der er behov for en stor klimatilpasningsstrategi – og det haster. Derfor forventer vi også meget hurtigt at komme i gang med arbejdet, og vi vil også presse på for, at ministeren får hældt kaffe i kopperne. Vi skal lave løsninger, der tilgodeser fællesskabet, samfundet og naturen som helhed. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen.

Tak. Inden hr. Christian Juhl går ud af salen, kan jeg jo lige spørge, om Enhedslisten sådan set er enig i det, som jeg havde en diskussion med hr. Christian Juhl om, hvor vi egentlig var enige, hvor hr. Christian Juhl pegede på, at der eksempelvis i Gudenåen er steder, hvor tingene er sandet til – sådan opfattede jeg i hvert fald det, hr. Christian Juhl sagde – og at man dermed også de steder kunne være med til at rense det op, sådan at vandet kommer til at løbe mere frit. Det er det ene.

Som det andet er jeg enig i det, som fru Maj Villadsen siger, om, at vi jo ikke bare skal trække hullet ud eller lave et hul et eller andet sted for så at sende vandet ned til den næste kommune, men at det selvfølgelig skal være en helhedsorienteret løsning, eksempelvis for et åsystem som Gudenåen. Men det er bare for at høre, om Enhedslisten er med på, at man også kan bruge det som et af mange redskaber fra værktøjskassen, og hvor det altså kan være effektfuldt målrettet at rense noget op for simpelt hen at få den gennemstrømning, som der er brug for.

Ordføreren.

Jeg skal blankt erkende, at jeg, selv om jeg også er fra det midtjyske, så ikke er Gudenåekspert, men jeg ved også, at man i regionen har lavet et fælles arbejde på tværs af kommuner, og det synes jeg er rigtig fornuftigt. For vi skal netop ikke skubbe problemet fra ét område til et andet, men vi skal sikre, at vi laver helhedsorienterede løsninger. Der er vi i Enhedslisten både optaget af at tilgodese naturen, men selvfølgelig også de borgere, der bor i de områder, som er enormt pressede af de store udfordringer, der i særdeleshed er der.

Tak. Hr. Jacob Jensen.

Det svar vil jeg virkelig gerne kvittere for. For nok kan vi være uenige om mange ting, men jeg synes virkelig også, det er rigtigt set af Enhedslisten, at tingene netop skal ses i den sammenhæng, og at det ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger at sikre, at der ikke er de her utilsigtede oversvømmelser, at der er mulighed for, at vandet kan komme væk igen, og at det kan blive afvandet, men at man samtidig også har det skyldige hensyn til natur og fauna osv. Så det er bare en kvittering for det, og det er også det spor, vi er inde på. Så kan vi selvfølgelig diskutere, hvor meget og hvordan og hvilke redskaber man skal bruge, men sporet er, at vi bliver nødt til at håndtere afvandingen for dermed at undgå de her utilsigtede oversvømmelser. Det må vi så snakke om hvordan vi gør bedst muligt, men selvfølgelig med skyldigt hensyn til, at der skal være natur og miljø i al almindelighed.

Ordføreren.

Jeg tror, at ordføreren har ret i, at det jo er et spørgsmål om, hvor man lægger snittet. Men vi kan alle sammen være enige i, at der er udfordringer både for naturen og for de mennesker, der bor i og omkring den, og der skal vi sikre at lave nogle løsninger, som er langtidsholdbare for både borgere og for natur. Så det ser jeg også frem til. Ja, jeg har for nylig selv holdt et møde med Region Midtjylland, og de er også meget optaget af den her problematik, og det er meget dejligt, at de er i gang med arbejdet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Mette Abildgaard.

Tak for det, og tak for den rigtig fine debat, der har været indtil videre i dag, som jeg jo synes vidner om, at der er stor velvillighed på tværs af salen her til at finde nogle fælles løsninger, og jeg tror, det glæder alle, at ministeren varsler, at vi snart vil blive inviteret. Det tror jeg der er stor interesse for.

Man må jo bare sige, at vi har haft et meget, meget vådt halvt år. Det har vi selv oplevet, når vi har bevæget os rundt derude. Jeg er gift med en mand, der for et halvt år siden besluttede sig for at cykle 16 km på arbejde hver dag, og jeg skulle hilse og sige, at jeg også har hørt brok derhjemme over vejret i løbet af det sidste halve år og mængden af nedbør, men alt andet lige er det jo meget lidt at blive udsat for sammenlignet med dem, der har stået med meget, meget store oversvømmelser rundtomkring. Der er meget af det jyske, der har været ramt, Ribe, Silkeborg, Vejle og Horsens, og Odense i det fynske. Jeg var selv for et par weekender siden i Holstebro og så Storåen, som på det tidspunkt var 2,56 m over normalen. Det er klart, at det er noget, der har meget store konsekvenser, og det er jo desværre noget, som vi skal vænne os til som konsekvens af de klimaforandringer, som rammer.

Der er mange forskellige værktøjer, vi kan tage i brug, når vi skal løse de udfordringer, vi står med, og det synes jeg også debatten i dag har vidnet om. Der er det her element, som så ligger ovre hos klima-, energi- og forsyningsministeren omkring finansieringen af de overjordiske projekter, hvor der er kommet den her melding om at fjerne den medfinansiering, der er på de 25 pct. fra kommunerne. Grundlæggende er jeg – og det er vi i Det Konservative Folkeparti – egentlig positive i forhold til det i en anerkendelse af, at det i den grad har været gået stå med at få iværksat de her projekter, fordi de hører under anlægsloftet og skal prioriteres på lige fod med alt muligt andet. Omvendt har vi også en bekymring i forhold til, at man blot fjerner den her kommunale medfinansiering. Kommunerne står uden et økonomisk ansvar, og forsyningsselskaberne har ikke specielt meget incitament til at holde udgifterne nede, og så er det forbrugerne, som regningen i sidste ende ender hos. Så der er to forhold, som skal vægtes, og hvor vi skal finde en rigtig model, men jeg er også fuldstændig klar over, at der i det, der er blevet lagt frem fra ministerens side, er nogle skærpede krav i forhold til det her med effektivitet og en omlægning af det system, der er i dag.

Et andet element handler om vores vandløb, og det er nok også noget af det, der har fyldt meget i debatten i dag og også med rette. Jeg spurgte tidligere ministeren lidt ind til det her ekspertudvalg, som er blevet nedsat, og jeg synes da, det er helt oplagt, at vi får kigget på deres anbefalinger igen. Efter ministerens svar slog det mig egentlig, at jeg godt kunne huske, at vi på et tidspunkt fik en præsentation i forhold til de her helhedsplaner, hvor jeg kan huske, at jeg ærgrede mig over, at det var en af en ting, som man havde forsøgt at igangsætte, men hvor der stadig væk var et potentiale for, at det kunne blive endnu mere udbredt og fungere i højere grad.

Men jeg synes jo i særdeleshed, hvad angår nogle af de anbefalinger, de nåede til enighed om i Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, og når de kan enes og blive enige om en række anbefalinger, at vi så politisk nok har et ekstra stort ansvar for at lytte til det, og jeg synes, at det, når vi skal til at forhandle videre, vil være relevant igen at se på, om der er mere af det, der kan implementeres. En af de ting, jeg husker fra dengang, var det her med, at man efterspurgte et virkemiddelkatalog fra kommunernes side, og det synes jeg ville være relevant at gøre, hvis ikke det allerede er udarbejdet.

Kommunerne har også et enormt stort ansvar i den her sag for at løfte det, de er forpligtet til i forhold til at overholde regulativer og sikre, at vandløbene bliver vedligeholdt, så det ikke ender med at have store konsekvenser for den enkelte jordejer eller landmand. Og så skal vi fra statens side lave en samlet plan for hele det her klimatilpasningsområde, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige.

Tak for ordet, og tak til ministeren for redegørelsen. De seneste måneder har vi været vidner til massiv nedbør, der har haft store konsekvenser for mange borgere. I Aalborg, Ribe, Silkeborg, Vejle, Horsens og mange andre steder i landet har kældre været oversvømmet, marker ødelagte, og sågar fodboldbaner, hvor man kun kunne ane toppen af et fodboldmål. Men også vores infrastruktur har vist sig uegnet til at håndtere vandmængderne. Det så man bl.a. i Aabenraa, hvor vandmængderne blev så store, at det gik ud over kloaksystemet. Her var man nødt til at indkalde slamsugere for at tømme kloakkerne for vand, da det ellers ville begynde at fosse ud af afløbene i folks hjem.

Men det er ikke kun i de foregående måneder, vi har oplevet, at vores kloaksystemer er blevet overbelastet. I 2019 oplevede vi i Næstved, at der faldt dobbelt så meget nedbør ned i kloakkerne, som de kunne håndtere. Ved det store regnfald i Næstved i 2019 faldt der så meget regn i et enkelt område af byen, at man ifølge TV 2 kunne fylde et olympisk svømmebassin på knap 16 sekunder, og det er vores system ikke gearet til at håndtere.

Det betyder altså, at vi står med nogle udfordringer, når nedbøren bliver massiv, og det skal vi selvfølgelig kunne håndtere, og i Nye Borgerlige vil vi meget gerne være med til at støtte op om nationale planer til at håndtere fremtidige situationer som dem, vi har set i de foregående måneder. Det må ikke være sådan, at et velfungerende og højteknologisk land som Danmark bliver taget på sengen af regnvand, og det må ikke være sådan, at udsving i nedbøren fører til betydelige risici for folks ejendom, landbrugsjord og andet. Vi er derfor helt enige i behovet for en national klimatilpasningsplan.

Nye Borgerlige støtter ikke forslaget til vedtagelse, da vi mener, at det er for bombastisk formuleret med, at Folketinget konstaterer, at klimaforandringerne medfører massive nedbørsmængder samt stigning i havniveauet og grundvandsstanden. Men det betyder ikke, at vi ikke støtter intentionen om at forhindre, at situationer som dem, vi netop har set, kommer til at gentage sig. Vi ser derfor frem til forhandlinger om at få gjort de tiltag, som er nødvendige. Tak for ordet

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så den næste ordfører er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for det. Der er jo allerede sagt meget godt om afledning af vand, herunder ikke mindst at det løber nedad. Så hvad kan jeg bidrage med? Jeg tror, det er vigtigt at erkende, at Danmarks vandinfrastruktur er underdimensioneret – lige før sagde fru Mai Villadsen, at man ikke skal sige vandinfrastruktur, men nu er det det ord, jeg skrev, og jeg vil ikke sådan ind i en lang diskussion om det, for jeg tror hurtigt vi kan blive enige om, at det er det samme fænomen, vi taler om.

Jeg kan jo selv se det næsten hver dag, når jeg kommer forbi Ribe Å, Kongeåen, Brede Å, Vidåen – det er et problem. Og når man ser sådan nogle vandløb, kan man også se noget af det, som jeg var inde på i mit spørgsmål til ministeren, altså at de her underdimensionerede vandløb ikke bare er noget, der går ud over landbruget, hvilket er galt nok, men det har også store konsekvenser for bysamfundene rigtig mange steder, og det skal man selvfølgelig tage ind i sine overvejelser.

Vi bakker som sagt op om forslaget til vedtagelse, og jeg skal fastslå helt entydigt, at det er min skyld, at jeg ikke fik meldt tilbage, og ikke nogen andres skyld. Jeg har bare for mange ordførerskaber – jeg arbejder på at få lidt færre efter valget, men nu må vi se. Men jeg tror bare, det er vigtigt at sørge for, at vi ikke laver en regulatorisk spændetrøje.

Jeg var for nylig til et meget spændende foredrag om vandafledning med en tysk ingeniør, der hedder Matthias Reimers. Han arbejder med vandafledning i Ditmarsken, og der er rigtig, rigtig meget vand. Han gav det gode råd, at hvis man vil vide noget om vandafledning, skal man tage til Holland, fordi de ved mere om vandafledning end nogen andre. Så det kunne jo godt være, at det var et råd, der var værd at følge. Men han sagde også, at alle vandafledningsområder er forskellige, og fordi alle vandafledningsområder er forskellige, skal man altså passe på ikke at lave en regulatorisk spændetrøje, som gør, at man ikke kan komme med de virkemidler, som er relevante.

Altså, bare for at give et eksempel kan jeg sige, at jeg bor i en del af landet, hvor 80 pct. af alt det vand, der falder over hele den region, jeg bor i, løber mod vest på grund af områdets topografi. Der er meget lidt vand, der falder over det sydlige Jylland, der løber ud i Lillebælt – det løber næsten alt sammen gennem mange, mange kommuner og til sidst ud i Vadehavet. Og når det så løber ud i Vadehavet, skal det igennem sluser, der er lukkede, når der er vestenvind. Og der skal vi jo ikke lave noget regulering, som er indrettet på en eller anden måde, så man ikke kan tilpasse sig til det.

Så jeg vil bare slutte af med at sige, at det her er et meget vigtigt problem, men vi skal bare passe på ikke at vælge ideologiske løsninger, og vi skal ikke vælge skrivebordsløsninger, der ikke passer ude i den virkelighed, hvor der bor rigtig mange mennesker. Tak for ordet.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Nu er vi igennem ordførerrækken, og så er den næste, der får ordet, miljøministeren.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne starte med at takke for en rigtig god debat. Jeg synes, det vidner om, at vi på tværs af partier og politiske indgangsvinkler er enige om, at vi skal have håndteret klimaforandringerne i Danmark, og at det er en vigtig udfordring, som vi som samfund står over for nu. Så problemet står klart for de fleste af os, også med tanke på alt det, vi har set ude i landet med de oversvømmelser, som mange har mærket, og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vi får handlet på det. Jeg er glad for, at vi er enige om, at vi skal igangsætte arbejdet hurtigst muligt med at få lavet den her plan for klimatilpasning, som vi som regering også klart har sagt vi er forpligtet på, og som vi er meget optaget af.

Det ændrer jo ikke på, at vi allerede har taget en række skridt, og noget af det har vi også diskuteret i dag, altså nogle af de virkemidler, som vi allerede nu har sat i værk. Det gælder også nogle af de værktøjer, som vi måske ikke har brugt så meget førhen, men som jeg har forventninger til, bl.a. at tage lavbundsjorder ud. Det kan være en del af løsningen at kigge lidt mere holistisk kigger på det. Hvis vi rent faktisk vil sikre, at vi får en mere robust måde at håndtere store mængder vand på, kan det ikke nytte noget, at vi kun skruer en lille smule på noget, for vi er også nødt til at kigge på andre virkemidler. Derfor har det været godt, at vi er kommet lidt rundtomkring i forbindelse med, hvilke værktøjer der er brug for, og jeg tror, det er klart for alle, som har fulgt med, at det også er en meget, meget kompleks opgave.

Vi er mange, som er med i båden, også på myndighedssiden, og kommunerne er dem, der har ansvaret, men det ændrer jo ikke på, at vi herinde i salen selvfølgelig også har aktier i at sikre, at man taler godt sammen på tværs, og det er måske noget af det, der i høj grad har manglet. Det kan godt være, vi har en del virkemidler på plads, men der er altså stadig noget, vi ikke ved, hvor vi har brug for at udveksle erfaringer og kigge nærmere på, hvordan vi kan sikre den der bedre koordination mellem myndigheder, mellem kommuner i forhold til at få nogle af de her helhedsplaner, bl.a. for de større vandløbssystemer, sådan at den kommune, som i virkeligheden ligger allersidst i rækken, og hvor vandet fosser ned, ikke står med problemet helt alene.

Så tak for alle de mange gode forslag, der er kommet. Jeg er sikker på, at partierne har endnu flere, og dem glæder jeg mig også til at lytte til. Grundlæggende er der tale om de her komplekse, sammenhængende problemstillinger, som ikke kan løses med enkle, hurtige tiltag, men vi kan gøre noget nu på kort sigt, og det skal vi gøre, og så skal vi også ruste Danmark til fremtidens udfordringer. Det kommer vi så til at diskutere meget mere.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. René Christensen.

Tak for det, og tak til ministeren. Og egentlig også tak for hele debatten i dag, for det viser jo, at alle Folketingets partier tager det her meget alvorligt. Jeg synes jo også, at ministeren får et rigtig pænt mandat med til det forslag til vedtagelse, som der er et bredt flertal for. Derfor vil jeg egentlig bare spørge ministeren om det her med »hurtigst muligt«. Jeg tror, jeg vil lægge det ind i min kalender, og så vil jeg huske det, når vi kommer frem til efteråret – altså opfordre ministeren til at prioritere det her, så vi også får truffet nogle beslutninger.

Så er vi selvfølgelig helt enige i i Dansk Folkeparti, at ja, det kan lyde nemt, men selvfølgelig er det svært. Men fordi det er svært, skal vi også træffe nogle politiske beslutninger.

Og så det sidste spørgsmål: Er ministeren ikke enig i, at det her selvfølgelig handler om klima, men at det faktisk også handler om samfundsøkonomien? For der er utrolig store tab i forhold til erhvervet, altså landbruget, og så er der rigtig mange store tab i forhold til lodsejerne, altså når vi kigger på fast ejendom og andet. Derfor påhviler der os også her i Folketinget, selv om vi ikke er vandløbsmyndighed, et meget, meget stort ansvar for at sørge for, at det her bliver ført ud i livet.

Ministeren.

Jeg er enig i, at det er et godt mandat at stå på at vide, at der er rigtig mange partier, som er klar til at komme i arbejdstøjet. Jeg mener sådan set også selv, at når vi siger, at vi gerne vil være en del af, at vi hurtigst muligt får igangsat arbejdet, så handler det om at komme i gang med det her og nu. Noget af det første, som vi har taget fat på, er jo bl.a. den her klimamedfinansiering i forhold til at få nogle af de billigere løsninger på overfladen, hvor vi kan se, at vi får fire gange så meget for pengene. Det synes jeg faktisk er et ret godt tilbud.

Når man så kigger på, hvad der kommer længere dernedad, så har jeg allerede annonceret, at vi skal mødes med KL og kommunerne for at samle deres forslag ind. Det er så det, vi tager fat på først.

Jeg er også enig i, at det ikke kun handler om klima. Derfor vil jeg også gerne kvittere for den brede aftale, som vi lavede, om at afskære klageadgang på nogle af de store projekter, hvor der er en akut risiko, altså hvor der er gentagne oversvømmelser og udfordringer, som netop handler om den bagvedliggende økonomi. Menneskers boliger er rigtig store samfundsværdier, og det skal vi selvfølgelig beskytte.

Tak. Hr. René Christensen.

Det er jeg rigtig glad for at ministeren siger. For hvis vi kigger på det, er en af de største eksportvarer, vi har herhjemme, faktisk landbrugsprodukter. Det er vel omkring 70 mia. kr. om året eller deromkring, vi får derfra, så vidt jeg husker. Så derfor er det utrolig vigtigt, at vi sikrer, at vores landbrugsarealer, vores produktionsarealer også kan producere derude. Så skal det selvfølgelig ske i samklang med natur og miljø. Derfor håber jeg, at ministeren også sådan personligt går ind i det her, og det mærker jeg egentlig også at ministeren gør. Men vi oplever bare så tit herinde, at vi står hernede i Folketingssalen og er fuldstændig enige alle sammen om, at det her er vigtigt, og så oplever vi, at det løber lidt ud i sandet. Den her sag er for vigtig til, at den må løbe ud i sandet. Kan vi ikke få ministerens ord for, at det gør den ikke?

Ministeren.

Det er rigtigt. Det har jeg da også selv oplevet i min tid. Det kan være, når regeringsmagten skifter, at man synes, det går lidt hurtigere, sådan afhængigt af hvilke briller man har på. Men selvfølgelig er jeg enig i, at vi er forpligtet på den her dagsorden. Det synes jeg også at alle de partier, som har været på talerstolen, klart viser at vi er.

Vi har også selv forpligtet os på, som opfølgning på klimaloven, at vi vil lave en klimahandlingsplan. Vi er lige gået i gang med den, og vi har jo sagt, at vi også skal have en plan for klimatilpasning. Så det kommer der. Og landbruget har jeg også inviteret til at have en drøftelse med, for de er selvfølgelig en aktiv spiller i det her.

Tak. Forespørgslen skal være afsluttet inden kl. 15.00, og der er stadig væk et par korte bemærkninger, og ordføreren for forespørgerne vil også gerne runde af. Så korte spørgsmål og korte svar, tak. Den næste er hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det, og tak til ministeren for at være imødekommende i den her sag. Jeg synes, det er nogle gode signaler, der kommer fra regeringen, om, at vi skal vise helhedssyn på tværs af kommunegrænser. Det er uhyre vigtigt, og vi har brug for den der brede vifte af værktøjer, som jeg nu tror vi er enige om på tværs af stort set alle partier.

Vi kan f.eks. tage Gudenåen, hvor jeg ved at ministeren har været ude med gummistøvlerne, bl.a. ved Svostrup Kro. Der er der ingen tvivl om, at vi ude ved Randers har en prop i hullet der, hvor motorvej E45 krydser Gudenåen. Det er jo et eksempel på, at det ikke nytter noget, at man gør en hel masse i Favrskov og Viborg og Silkeborg, hvis der er en prop i hullet ude ved Randers. Så alene det er et eksempel på, at der er brug for en helhedsorienteret indsats. Jeg ved jo, at ministeren har bedt borgmestrene, bl.a. omkring Gudenåen, om at gå i gang med at lave en koordineret plan, og det synes jeg er klogt. Men hvad nu, hvis borgmestrene ikke kan blive helt enige? Det kan jo være lidt svært at blive enige. Er ministeren så klar til at give noget fødselshjælp, så vi hugger den gordiske knude over, så det ikke trækker i langdrag?

Ministeren.

Nu er jeg jo meget optimistisk af sind. Jeg skal lige sige, at jeg faktisk ikke har været ude at besøge Svostrup Kro, men jeg har mødtes med borgmestrene og talt med dem om Gudenåen. Men jeg tror godt, det kan lade sig gøre, og det, at vi alle sammen her er enige om, at der skal være en plan for klimatilpasning, siger jo også noget om, at det godt kan være, at man har diskuteret det længe, men at vi jo rykker os tættere på målet, og sådan tror jeg også det er i forhold til kommunerne, altså at hvor man måske før i tiden har haft blikket stift rettet mod sine egne kommunegrænser, så er man blevet mere opmærksom på, at tingene hænger sammen. Jeg oplevede i hvert fald, at det var et meget, meget godt møde med borgmestrene, og at der er interesse for at lave den her samlede plan. Men der kan selvfølgelig, hvis man i den ene kommune skal lave initiativer, som er gode for en anden kommune, være en udfordring, med hensyn til hvem der så skal betale. Det er jo nogle af de barrierer, vi kommer til at møde helt konkret, og der synes jeg da også, vi skal være åbne over for at kigge på, om vi har de rigtige værktøjer til at løse den slags problemer. Jeg tror, at inden jeg skal ind og være fødselshjælper i forhold til kommunerne, så skal vi, når de kommer med den plan, prøve at lytte på, om der er nogle barrierer, eller om de rent faktisk kan løse det med de værktøjer, der er i dag.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for svaret. Det er jeg helt enig i – lad nu borgmestrene få en chance for at gøre det. Men jeg frygter, at der opstår en situation, hvor man enten ikke bliver helt enige, og tingene så trækker i langdrag, eller at man sender tingene i udvalg, så vi måske når frem til 2022 eller 2023. Og der er altså rigtig mange lodsejere, f.eks. ved Gudenåen, som har en frygt for, hvad der kan ske til efteråret i år. Hvis vi får sådan et regnfuldt efterår, så har vi det samme problem igen. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi rykker hurtigt på det her – det er ikke for at presse regeringen; det er ikke det, der er formålet – og kommer ud over stepperne, dels på det mere langsigtede plan med en klimahandlingsplan, men dels også med hensyn til at regeringen presser på for, at vi får nogle løsninger for de steder i landet, hvor der er nogle konkrete problemer.

Tak. Ministeren.

Jeg oplever, at kommunerne de steder er meget optaget af det, fordi de jo selv oplever, at deres egne borgere enten får vand ind i huset eller ud over markerne, og derfor selvfølgelig i det daglige møder den udfordring, det er. Når det så er sagt, vil jeg sådan set også gerne sige, at hvis borgmestrene kommer tilbage til mig og siger, at det er en kæmpe udfordring, og at der er nogle barrierer på vejen, og om vi ikke kan snakke om det politisk, så synes jeg, vi skal være åbne over for det, for jeg tror helt grundlæggende på, at det er den type planer, der skal til. Og jeg har jo også opfordret til, at kommunerne skal kigge på de virkemidler, vi har nationalt, og se, om der er nogle af dem, de kan bruge i forhold til at få lavet de konkrete indsatser, der skal til.

Tak. Den næste for en kort bemærkning er hr. Anders G. Christensen.

Tak for det. Borgmestrene omkring Gudenåen har lavet helhedsplanen, og den tilsiger, at de engang i 2022 vil komme op med en fælles plan for, hvad der skal ske omkring Gudenåen. Nu har ministeren jo nævnt mødet med borgmestrene nogle gange. Synes ministeren, at det er hurtigt nok at vente til 2022 i forhold til at gøre en indsats for Gudenåen?

Ministeren.

Jeg har ikke fået borgmestrenes plan ind på mit skrivebord, så det er måske lidt for tidligt for mig sådan at forholde mig til den konkret. Men det, jeg kan sige, er, at der jo allerede er virkemidler nu – det var også det, jeg lige var inde på før – i forhold til at få prøvet nogle af de ting af omkring miniådale, ådale og andre af de virkemidler i sådan nogle helhedsplaner, som kan være vejen frem, og som man jo kan gå i gang med med det samme. Så nogle af de ting, som ligger i sådan en plan, kan man jo bare starte op med; men det kan jo godt være, at der er noget af det, som kræver lidt mere forarbejde, og jeg tænker, at jeg i hvert fald er nødt til selv lige at se planen, inden jeg kan vurdere den del.

Men jeg synes, det er godt og positivt, hvis man er nået så langt, at man trods alt er enige om, hvad det er, der skal til, for at sikre alle de mange borgere, alle de mange interesser og den samfundsøkonomi, som er knyttet til Gudenåen.

Tak. Så er det hr. Jacob Jensen.

Det er jo ikke længe siden, at vi havde den modsatte situation, hvor vi skulle lave en tørkepakke på grund af en historisk tørke, som medførte store samfundstab, ikke mindst, selvfølgelig, i fødevareproduktionen. Nu har vi så det modsatte, hvor vi har vand ud over det hele. Så mit spørgsmål er, om ministeren og regeringen har et overblik, eller om det måske er for tidligt at danne sig et overblik over de samfundstab, som vi egentlig har oplevet med det her.

Hvorfor spørger jeg om det? Jamen det er selvfølgelig ikke nødvendigvis for at sige, at man så skal lave en vandpakke, som det vel så hedder, hvis det er det modsatte af en tørkepakke, men at man i hvert fald kan tage det med ind blandt de virkemidler og den indsats, den investering, vi fra Folketingets, fra kommunernes og fra samfundets side skal lægge i det her. For det er jo en investering i at undgå tilsvarende eller måske endnu større samfundstab ved kommende oversvømmelser.

Så har man et overblik over det, eller vil man prøve at danne sig et overblik over det på et tidspunkt, så vi har det med i vurderingerne?

Ministeren.

Jeg har ikke noget tal på den samlede økonomiske regning, der har været som følge af det her våde efterår og den våde vinter. Det er jo noget af det, som jeg håber at kommunerne vil melde ind om, hvis de kan se, at der har været rigtig mange skader på nogle boligområder, eller at landmændene, når jeg mødes med landbrugets folk, melder ind og siger, hvor udfordringerne har været for dem. Jeg tror måske, at situationen trods alt har været lidt anderledes med det her efterår og den her vinter, end den var ved den tørkepakke, der blev nævnt, som skyldtes, at landbruget var virkelig hårdt presset på økonomien. Derfor må man jo altid tage bestik af det konkrete.

Det samme gælder jo i forhold til nogle af de erstatningsordninger, der er mulige, hvis der eksempelvis er stormflod og andet, hvor man jo helt konkret går ind og vurderer, om der skal være en erstatning for de skader, der er.

Men jeg er meget åben over for at kigge på, om vi i det hele taget har de rigtige værktøjer. Jeg håber også, at det er nogle af de indmeldinger, vi får, når vi nu samler til bunke.

Tak til miljøministeren. Så har ordføreren for forespørgerne bedt om at runde debatten af.

Jeg vil gerne sige tak til både ministeren og alle ordførere og andre, der har deltaget i debatten. Jeg synes faktisk, det har været en rigtig god og en rigtig saglig debat – ikke, at vi ikke altid har det her i Folketingssalen, men forstå mig ret: Jeg synes faktisk, at det her har været en debat, hvor vi har kunnet komme rundt om og måske også egentlig mødes med retning mod det, som vi gerne vil, nemlig at undgå de utilsigtede oversvømmelser, som vi desværre har oplevet og forventeligt også desværre må komme til at opleve, hvis ikke vi gør en indsats. Det gælder ikke bare en indsats sådan på det meget lange sigt med klimatilpasninger, men også sådan at vi kommer, kan man sige, både i gummistøvlerne og arbejdstøjet her og nu for at tage nogle af de redskaber i brug, som der er brug for for at få handling og dermed også en effekt, der er hurtigere end som så.

Vi i Venstre er rigtig glade for, og det er også derfor, vi har stillet den her forespørgsel, at der er den opmærksomhed og den imødekommenhed både fra regeringens og ikke mindst fra Folketingets partiers side over for at have et fokus på, at vi skal have vandet til at løbe derhen, hvor vandet nu engang skal løbe hen, og det skal ikke være ude i de områder på marker og i kældre og i sommerhusområder og på veje og alle mulige andre steder, hvor vandet ikke skal være. Så det handler om at kigge på, hvordan vi sikrer den kapacitet i vores afvanding, kapacitet i forhold til at håndtere vandet – det kan være parkering, det kan være alle mulige andre af de redskaber, som har været bragt ind i debatten her.

Det er bare vigtigt for os, at vi ikke gør det mere kompliceret, end det nødvendigvis er. For jeg medgiver, at det selvfølgelig er meget forskelligartede steder. Vi har talt en del om Gudenåen, men det kunne også være Odense Å, og det kunne være rigtig mange andre steder i hele landet, hvor der er de her udfordringer. Men fra vores side er det meget, meget vigtigt, at vi så også målretter de indsatser og redskaber til netop den effekt, som vi gerne vil have, altså at få noget vandafledning, få nogle målrettede effekter uden dermed at skulle male med den brede pensel.

Så er det også vigtigt, og det var derfor, jeg lige havde den udveksling med ministeren før, at vi også har blik for, hvad det er for et samfundstab, som vi har oplevet og erfaringsmæssigt har haft, for at have det med, når vi taler om finansiering og dermed, hvad det er for en størrelse investering, vi som samfund – uanset om det så er i Folketinget, staten eller kommunerne eller et andet sted – skal lave, altså den investering, der skal lægges i at håndtere de her vandmængder fremadrettet. For det er jo det, det hele handler om. Det samfundstab kunne vi jo have brugt langt bedre til at finansiere nogle af de mange andre ting, vi også gerne vil gøre på både miljø- og klimaområdet og alle mulige andre områder. Samfundstab er jo et tab, og hvis vi kan undgå det, skal vi selvfølgelig gøre det.

Det er derfor, vi har sagt, at én ting er, at vi nu kigger ind i en klimatilpasningsplan med et noget længere sigte, men en anden ting er, at det fra Venstres side altså også har været et ønske, at vi også kigger på det med et lidt kortere sigte, altså kigger på de udfordringer, som mange, mange danskere slås med – ud over, desværre, coronavirussen slås man altså også med vandmasserne rundtomkring – og siger: Hvordan kan vi håndtere det her og nu og også lave en længerevarende plan?

Så jeg ser meget frem til, at når der i forslaget til vedtagelse her står, at vi opfordrer regeringen til hurtigst muligt at indkalde til forhandlinger, så betyder »hurtigst muligt« netop så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre, og gerne snarest muligt. For det er vigtigt, at vi får håndteret det her, både af hensyn til de effekter, vi kan få ud af det, men også for at sende det signal til de mennesker, som er berørte og har usikkerhed omkring deres hjem, usikkerhed omkring deres virksomhed eller produktion, at vi fra Folketingets side er helt fremme i skoene på den her dagsorden, og at vi tager det dybt alvorligt.

Så der skal lyde en tak fra min side, og jeg ser frem til den fortsatte debat og ikke mindst de forhandlinger, der gerne skal føre til nogle gode resultater.

Tak til hr. Jacob Jensen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 12. marts 2020.