Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 51:

Forespørgsel til uddannelses- og forskningsministeren:

Vil ministeren oplyse, hvad regeringen vil gøre for at leve op til forpligtigelserne i su-forliget fra 2013 om det fastsatte udgiftsloft for su til vandrende arbejdstagere?

Af Ulla Tørnæs (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Henrik Dahl (LA).

(Anmeldelse 27.02.2020. Fremme 10.03.2020).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 28. maj 2020.

Vi er klar til at gå i gang, og vi giver først ordet for begrundelse, og det er til fru Ulla Tørnæs. Værsgo.

Tak, og mange tak for muligheden for her i dag at motivere den her forespørgsel, som Venstre har stillet sammen med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Også tak til ministeren for, at det kunne lade sig gøre. Det er jo egentlig lang tid siden, vi rejste forespørgslen, og derfor er det vigtigt for mig at understrege, at vi faktisk ønskede at opretholde den på trods af alt, hvad der er sket i den mellemliggende periode.

Men egentlig vil jeg gerne lægge ud med at sige, at jeg ville ønske, at det ikke var nødvendigt at stå her i dag. For forespørgslen handler jo sådan set om at få et svar fra ministeren på, hvad regeringen har tænkt sig at gøre for at leve op til forpligtelserne i et politisk forlig, som Socialdemokratiet er en del af. I min bog, altså efter min overbevisning, burde det ikke være nødvendigt at trække regeringen til truget i en sådan sag, særlig med tanke på, at det eksplicit står i regeringen og støttepartiernes forståelsespapir, at regeringen vil respektere alle gældende forlig.

Det må vi desværre konstatere ikke gør sig gældende i forbindelse med su-reformen fra 2013. Her tænker jeg særlig på den del, der vedrører et loft over udgifterne til su til vandrende arbejdstagere, altså EU-/EØS-borgere, som qua et fritidsjob på 10-12 timer om ugen kan få status som vandrende arbejdstagere og dermed være berettiget til su. Ministeren vil sikkert hævde, at på grund af den aktuelle coronakrise er der udsigt til, at problemet ikke fortsætter, men det er jeg ikke enig i. For for mig handler det som nævnt også om manglende overholdelse af politiske forlig.

Der er så at sige tre ben i det her. For det første har ministeren tilbageholdt oplysninger for Folketinget. Der skulle i 2019 have været oversendt en statusrapport over udgifterne for 2018. Den kom først den 31. januar 2020 efter adskillige forespørgsler, bl.a. fra min side, også selv om ministeren i et skriftligt svar til mig har erkendt, at tallene allerede forelå i ministeriet i oktober, og at ministeren fik dem forelagt den 10. november. For det andet har ministeren endnu ikke præsenteret nye løsninger, der kan imødegå de stigende udgifter. Endelig for det tredje har ministeren jo forpligtet sig til gennem regeringens forståelsespapir at fjerne de værnsinitiativer, den tidligere regering indførte for at efterleve su-reformen fra 2013.

Der er nok at tage fat på i debatten her. Jeg ser frem til debatten. Tak.

Tak for det. Så giver vi ordet til uddannelses- og forskningsministeren til besvarelse. Værsgo.

Mange tak for det. Tak for ordet. Emnet for den her debat er et, som vi flere gange både i su-forligskredsen og efterfølgende har haft lejlighed til at drøfte, men det er også et vigtigt emne. Som det også fremgår af selve forespørgslen, har vi ganske rigtigt i su-forligskredsen i fællesskab sat et loft for su-udgifterne til de vandrende arbejdstagere. Jeg vil gerne genbekræfte, at jeg står ved den aftale, ligesom jeg antager, at alle forligspartierne gør.

Aftalen fra 2013 indebærer, at udgifterne til su til vandrende arbejdstagere ikke i væsentlig grad må overstige, hvad der i dag svarer til 442 mio. kr. Forligskredsen aftalte således, at såfremt udviklingen afviger væsentligt fra det forudsatte, så forpligtede partierne sig til i forligskredsen at sikre finansiering inden for su-området og iværksætte relevante værnsinitiativer og til i sidste ende om nødvendigt at omlægge su-systemet. Forligspartierne gav dog også i 2017 med vedtagelse af V 50 i Folketinget håndslag på, at det ikke var rimeligt eller ansvarligt at løse noget, der vedrører en mindre andel af de samlede su-udgifter, ved at forringe vilkårene for samtlige danske su-modtagere.

Vi forligspartier har altså forpligtet os selv og hinanden på at løse den her udfordring i fællesskab, men som tiden har vist, er det ikke nogen nem udfordring at løse. Siden 2013 har su-udgifterne til vandrende arbejdstagere været stigende. De overskred loftet første gang i 2017, hvor de samlede su-udgifter til vandrende arbejdstagere var 466 mio. kr. De seneste tal, vi har, er fra 2018, hvor udgifterne steg til 505 mio. kr. Vi har ikke 2019-tallene endnu, men et foreløbigt skøn indikerer, at stigningen flader ud. Det ser således ud til, at vi ender på omkring 520 mio. kr. for 2019. Det er et foreløbigt skøn og skal tages med forbehold.

Skiftende regeringer har afsøgt mulighederne for at begrænse su-udgifterne til vandrende arbejdstagere. Man har bl.a. undersøgt mulighederne for at stramme adgangen til su som vandrende arbejdstager, men det har vist sig kun at være muligt på ganske få punkter inden for EU-retten. Det bedste bud, vi umiddelbart har, på at håndtere su-udgifterne, er således at regulere antallet af studiepladser på engelsksprogede uddannelser.

Det var bl.a. på den baggrund, at VLAK-regeringen tog initiativ til at regulere tilgangen til de engelsksprogede uddannelser. Det skete på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne fra optaget 2017, og på universitets- og diplomingeniøruddannelserne fra optaget 2019. Vi kan i tallene fra 2018 se et fald i antallet af støttemodtagere på erhvervsakademierne, som fik reduceret optaget i 2017, men 2018-tallene fanger jo af gode grunde ikke de reduktioner, som først blev gennemført fra optaget 2019 på universiteterne og diplomingeniøruddannelserne. De forventes først at slå fuldt igennem i su-tallene fra 2021, om end vi vil forvente at se en effekt også før det. Som det ser ud nu, mener jeg derfor, at det rigtige er at tage bestik af udviklingen og foreløbig fastholde reduktionerne på engelsksprogede uddannelser.

Jeg vil, som jeg også har sagt før, gerne understrege, at jeg synes, vi skal overveje, om vi kan finde en mere hensigtsmæssig måde at overholde loftet over su-udgifter på. Den metode, der er valgt, er ikke uden ulemper. Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem antallet af engelsksprogede studiepladser og udgiften til su til vandrende arbejdstagere. På universiteterne er flertallet af studerende på engelsksprogede uddannelser således pæredanske. En begrænsning af engelsksprogede studiepladser rammer altså i høj grad også danske studerende, særlig på de universiteter, hvor de har valgt at reducere i antallet af engelsksprogede studiepladser uden at have et dansksproget alternativ.

Nogle af universiteterne har valgt at omlægge uddannelser til dansk eller indføre dansksprogede elementer på en engelsksproget uddannelse og dermed også stille krav om Dansk A ved optaget. Det synes jeg virker som en fornuftig vej frem de steder, hvor det giver mening for universitetet selv. Der kan altså være god grund til at overveje, om de eksisterende begrænsninger på engelsksprogede uddannelser skal justeres.

Vi har i su-forligskredsen et fælles ansvar for udviklingen i su-udgifterne til vandrende arbejdstagere. Jeg er samtidig meget optaget af vigtigheden af en holdbar løsning, der skaber ro om institutionernes internationale optag. For at blive klogere på, hvordan tiltagene virker i praksis, er mit ministerium i dialog med institutionerne om deres erfaringer med at udmønte reduktionerne og deres arbejde med at fastholde flere internationale studerende i beskæftigelse.

Det billede, som vi foreløbig har fået på baggrund af dialogen med institutionerne, er, at der bliver arbejdet målrettet med problematikken, både i forhold til at reducere tilgangen af internationale studerende og øge fastholdelsen af de internationale dimittender.

Der er dog også udfordringer, og vi har bl.a. en særskilt proces med DTU om lige præcis det. Jeg forventer, at mit ministerium har afsluttet dialogen med alle institutionerne inden sommerferien. Når de konsoliderede tal for su-udgifterne til de vandrende arbejdstagere fra 2019 foreligger, vil jeg indkalde su-forligskredsen til et møde, hvor jeg bl.a. på baggrund af dialogen med institutionerne og statusopgørelsen for 2019-udgifterne vil kunne have en drøftelse af, hvordan vi mest hensigtsmæssigt håndterer det her fremadrettet – så vi opnår en god balance mellem su-udgifterne og tiltrækningen og fastholdelsen af internationale studerende.

Den aktuelle situation med covid-19-krisen giver naturligvis nogle udfordringer. Ordføreren for forespørgerne var allerede inde på det. Det påvirker international studentermobilitet og dermed også vores muligheder for at forudsige udviklingen eller effekten fremadrettet. Pandemien og de tiltag, landene tager for at håndtere den, begrænser de studerendes lyst til og mulighed for at studere i et fremmed land. Det gælder for danske studerende, der havde overvejet at læse i udlandet, men naturligvis også for udenlandske studerende, der havde overvejet at studere i Danmark. Det er stadig for tidligt at sige noget med sikkerhed om, hvordan covid-19 vil påvirke optaget af internationale studerende på både kort og lang sigt, men det er dog forventningen, at der vil komme et fald i det internationale optag i 2020 som følge af covid-19.

Afslutningsvis vil jeg fremhæve, at vi skal huske, at mange af vores virksomheder har brug for de internationale studerende, efter at de er færdige med at studere – ikke kun store virksomheder omkring de større byer, men virksomheder i hele landet. Det skaber arbejdspladser, når de kan rekruttere den arbejdskraft, de har brug for. Vi skal således huske, at internationale studerende til trods for stigende su-udgifter samlet set bidrager positivt til dansk økonomi. Målet må dog være, som det også var for min forgænger, at de bidrager endnu mere til dansk økonomi, hvis vi rammer den rigtige balance mellem hensynet til su-udgifterne og hensynet til at modtage og fastholde et vist antal internationale studerende, ikke mindst på områder, hvor vi kan mangle arbejdskraft.

Vi har således en fælles udfordring, som vi skal have løst sammen. Jeg hilser derfor en politisk drøftelse af, hvordan vi opnår den her balance, velkommen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er nu adgang til én kort bemærkning fra hver af ordførerne. Den første, der har meldt sig, er fru Eva Flyvholm, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne først og fremmest sige tusind tak til ministeren for gennemgangen, og jeg vil også sige tak for det løfte, der er, om, at vi faktisk skal se på at få fjernet det her loft over de engelsksprogede uddannelser, for den måde, det bliver forvaltet på nu, er jo meget ufleksibelt og ikke særlig hensigtsmæssigt for mange af uddannelserne. Så det er jeg rigtig glad for.

Jeg kunne også godt tænke mig at bore lidt mere i noget andet. En del af problemets kerne her er jo, at der er nogle EU-regler, der faktisk forhindrer, at vi kan lave en mere fleksibel regulering af, hvem det er, der så rent faktisk modtager su, og for mig at se er det i virkeligheden sagens kerne. Jeg ved godt, det er svært, men det kunne være rigtig interessant at diskutere, om vi kunne gøre noget ved det. Det er ikke de engelsksprogede uddannelser, der er problemet, for det er jo godt, at vi har mulighed for også at have dem, men det er det her med, at vi ikke selv noget bedre kan regulere, hvem der skal have adgang til su. Jeg vil egentlig gerne bare spørge ministeren om, om der kunne være nogen muligheder der.

Ministeren.

Jeg er jo grundlæggende positivt indstillet over for vores EU-samarbejde, for jeg synes, det er en stor værdi for Danmark, at vi har et Europa, der er fælles, og jeg synes også, det er en gevinst – det er ikke det, vi ser lige i øjeblikket, men grundlæggende – med de åbne grænser, som både varer og mennesker kan krydse. Men det er klart, at som socialdemokrat har jeg også holdninger til det EU-samarbejde, og her er jeg meget skarp på, at vi skal passe på med, at det meget fine system ikke samtidig ender med at underminere vores velfærdsydelser, og det er da en diskussion, som jeg gennem mange år har bidraget til. Det gælder ikke kun på su-området, det gælder bredt set, og det gælder også, i forhold til hvad vandrende arbejdstagere gør ved social dumping og ved vores arbejdstagerrettigheder. Det er ikke det samme, som at jeg synes, at vi skal ud af EU, eller at jeg grundlæggende er skeptisk over for, at vi er med, men det betyder bare, at jeg har holdninger til, hvordan det EU-samarbejde kan fungere, og det har jeg stadig.

Så er det fru Katrine Robsøe, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg skal sådan set bare have ministeren til at bekræfte noget, for der blev sagt en del om det her med, at ministeren vil overveje, hvordan løsningerne skal være. Så jeg skal bare have ministeren til at bekræfte, at man har tænkt sig at overholde det forståelsespapir, der er lavet, og som jo også er grundlaget for, at ministeren står her i dag og er minister, og at man har tænkt sig at afskaffe loftet over engelsksprogede uddannelser.

Ministeren.

Jeg vil meget gerne bekræfte, at det forståelsespapir står ved magt. Det gælder, i forhold til at der står, at regeringen skal overholde alle forlig, men det gælder også i forhold til den her sag, og jeg er sikker på, at det ville være meget bedre for Danmark, hvis vi fandt en mere fleksibel løsning, der kunne erstatte det loft, vi ser i dag, til at overholde det su-forlig, som jeg godt vil understrege vi selvfølgelig lever op til.

Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak. Det var jo et spændende spørgsmål og et spændende svar, vi lige fik. Derfor, i lyset af ministerens tale, vil jeg egentlig gerne spørge, om ministeren kan bekræfte, at det ikke kan komme på tale at fjerne det nuværende loft over engelsksprogede uddannelser, førend man har en stabil løsning, der kan sikre, at vi får den samme reduktion i vandrende arbejdstagere, der kommer og får en betalt uddannelse her i landet. Altså, kan vi være sikre på, at vi ikke fjerner et loft, der ser ud til at have en vis effekt, før vi har noget sikkert og stabilt andet at sætte i stedet?

Ministeren.

Det vil jeg godt bekræfte, for det ligger jo i det at overholde forliget. Det er ikke det samme, som at loftet ikke kan fjernes, hvis vi finder noget andet at sætte i stedet for, og det er et arbejde, jeg til gengæld meget gerne vil have en dialog om.

Så er det fru Ulla Tørnæs, Venstre.

Som opfølgning på hr. Jens Henrik Thulesen Dahls spørgsmål vil jeg bare gerne spørge: Hvad er det så, ministeren forestiller sig skal i stedet for begrænsningen af engelsksprogede uddannelser? Nu har ministeren haft næsten et år til at tænke sig om, og det er jo ikke sådan, at ministeren har rakt ud, i hvert fald ikke til Folketinget. Jeg ved ikke, om ministeren har rakt ud til omverdenen, men det er jo i hvert fald ikke noget, Folketinget er blevet inddraget i. Vi har selv bedt om at få opgørelsen, og foranlediget af, at ministeren var nødsaget til at aflevere opgørelsen, var vi også til en kort snak i ministeriet, men under det møde kom ministeren jo ikke med noget som helst andet end en lovprisning af den begrænsning af engelsksprogede uddannelser, som den tidligere regering har indført. Og nu hører vi, at ministeren vil fjerne det uden at have noget som helst alternativ.

Ministeren.

Jeg har faktisk ikke på noget tidspunkt sagt, at jeg vil fjerne det uden at have noget alternativ. Det vil jeg godt understrege ikke er regeringens politik – tværtimod. Jeg synes, det er en vigtig øvelse lige nu, som jeg også sagde i min tale, at prøve at lære af, hvordan det loft er blevet implementeret, og hvordan det virker ude på institutionerne, derfor er dialogen med dem også rigtig vigtig. Det er relativt nyt på universiteterne og lidt mindre nyt på de øvrige institutioner, men jeg synes da, det er helt afgørende at få deres erfaringer ind som en del af den drøftelse, og det er en meget vigtig del af arbejdet. Men derudover synes jeg også, jeg har sagt hele vejen igennem, at jeg er meget åben over for den dialog, og jeg er også meget åben over for forslag. For det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er ulemper ved det loft, vi har lige nu, og det ville da være dejligt, hvis vi kunne komme et bedre sted hen; det håber jeg vi kan.

Så er det fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Tak, og tak til ministeren. Jeg kan godt forstå, hvis der er sådan en vis utålmodighed her fra begge sider, både fra fru Eva Flyvholm og den side af salen, der jo gerne vil have, at vi tager deres forståelsespapir med, og at de aftaler, der er blevet lavet, bliver indfriet, men samtidig også fra en forligskreds, der sidder og bliver lidt utålmodig og spørger, hvad det så er, der skal til. Så jeg vil gerne spørge ministeren: Hvad er det for en tidsproces, der er, både i forhold til at få sat noget fokus på, hvad det er for nogle tiltag, der skal til, for at vi får holdt vores aftale i forligskredsen, altså at det ikke stiger, og i forhold til hvornår det så er, støttepartierne kan have udsigt til, at forståelsespapiret bliver indfriet? Og når jeg hører fra universiteterne derude, hører jeg ikke ligefrem om en dialog. Faktisk var der nogle, der sagde til mig: Vi har fået tommelskruerne på nu. Så jeg vil gerne høre, hvad det egentlig er for en dialog, der foregår derude.

Så det gælder både tidsperspektivet, og hvad det er for en dialog, for jeg vil gerne vide, hvad det er for en proces, ministeren kører lige nu i forhold til at finde ud af, hvilke tiltag der skal til. Tak.

Ministeren.

Jamen for at svare meget konkret på det med tidshorisonten, er det hurtigst muligt, og for at svare på, hvad det er for en dialog, er det jo meget forskellige situationer, institutionerne er i: Nogle har haft flere år til det her, nogle har haft mindre tid, og nogle har aldrig haft et loft, men har indgået en frivillig aftale. Derfor afspejler dialogen selvfølgelig også det. Hvis der er nogen, der føler, de har fået tommelskruerne på, kan det hænge sammen med, om man så har vist sig villig til at overholde det, der i fællesskab har været aftalt. Det er selvfølgelig min opgave som minister at arbejde for det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. Så er vi klar til at gå i gang med forhandlingsrunden efter de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første er ordføreren for forespørgerne, og det er fru Ulla Tørnæs, Venstre. Værsgo.

Tak, og tak for ordet igen, og også tak til ministeren for besvarelsen. Jeg vil ikke sige, at jeg blev ret meget klogere. Jeg oplever stadig væk, at ministeren vil blæse og have mel i munden på en og samme tid, og det kommer der som bekendt ikke noget godt ud af. Ministeren siger i sin retorik, at man vil efterleve forståelsespapiret, hvilket betyder, at man altså vil afskaffe begrænsningen af engelsksprogede uddannelser, og samtidig understreger ministeren, at de værnsinitiativer, altså netop begrænsningen, er det, der trods alt virker bedst, og dermed det værnsinitiativ, der bedst leverer på den aftale, som vi i fællesskab indgik i 2013. Så meget klogere blev vi ikke.

Men vi forhandler netop nu om F 51, der har følgende ordlyd: Vil ministeren oplyse, hvad regeringen vil gøre for at leve op til forpligtigelserne i su-forliget fra 2013 om det fastsatte udgiftsloft for su til vandrende arbejdstagere? Forespørgslen er stillet af Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre. Venstre er med til at indkalde til forhandlingerne her, fordi vi simpelt hen savner nogle klare svar fra regeringen på, hvad der så skal ske i forbindelse med de stigende udgifter til su til vandrende arbejdstagere, som fortsat overstiger det loft på 442 mio. kr., der blev aftalt i forligskredsen i 2013. Vi har også tidligere forsøgt os med et samråd for at blive klogere. Det blev vi ikke. Tværtimod er vi ikke kommet meget videre, og det skal jeg beklage.

Men udgifterne til su til vandrende arbejdstagere beløb sig i 2018 til 513 mio. kr. VLAK-regeringen indførte i sin regeringstid en række værnsinitiativer, der skulle imødegå denne stigning, specifikt – som nævnt – en reduktion i antallet af engelsksprogede uddannelsespladser på f.eks. professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Det gjorde vi, fordi vi desværre kunne se på tallene, at alt for mange af de EU-/EØS-borgere, der studerer i Danmark, rejser hjem efter endt uddannelse, og det dermed ikke er nogen særlig god forretning for den danske økonomi, fordi vi jo med andre ord er med til at løfte en uddannelsesopgave på andre landes vegne, og det giver efter min opfattelse ikke nogen god mening. Jeg er helt med på, at det samlet set kan være et godt regnestykke for Danmark, såfremt flere engelsksprogede studerende vælger at etablere sig i Danmark, og som varm tilhænger af den fri bevægelighed i EU vil jeg også gerne være den første til at kvittere for det.

Men når det er sagt, er der altså også en rimelighedsbetragtning, som vi bliver nødt til at tage højde for i den her debat, og det er, at vi desværre kan se, at vi udbetaler su til alt for mange, som ikke har en intention om at blive i Danmark. Derfor mener jeg også, at det er meget vigtigt, at vi i forligskredsen har forpligtet os til at holde øje med udviklingen i udgifterne, sætte et loft over og drøfte værnsinitiativer, der skal holde udgifterne under kontrol. Det levede VLAK-regeringen op til. Det samme kan man ikke sige om den nuværende regering, tværtimod.

For det første tilbageholdt ministeren 2019-afrapporteringen om udviklingen i udgifterne i 2018. 2½ måned skulle der gå, fra tallene lå på ministerens bord, til de blev sendt over til Folketinget. Sjovt nok skete det en fredag sidst på eftermiddagen den samme dag, som regeringens udspil til en udligningsreform blev præsenteret. For det andet har ministeren intet foretaget sig andet end at sige, at de værnsinitiativer, som VLAK-regeringen besluttede, skal fastholdes, indtil vi ser effekten, også selv om der står i regeringens og støttepartiernes forståelsespapir, at de værnsinitiativer skal fjernes. Så er vi altså tilbage til det her med at blæse og have mel i munden på en og samme tid. Jeg mangler stadig et svar fra ministeren på, hvorledes regeringen vil opfylde su-aftalen fra 2013 og respektere su-loftet og samtidig efterleve forståelsespapirets krav om det modsatte.

Partierne bag denne forespørgsel er ikke enige i alt, bl.a. EU-spørgsmålet, men vi er heldigvis enige i, at de aftaler, der indgås her i Folketinget, naturligvis skal overholdes, ellers mister politiske forlig deres værdi. Derfor er vi enige om, at regeringen selvfølgelig skal efterleve su-aftalen fra 2013 og indkalde forligskredsen til drøftelser.

Jeg har så på forespørgernes vegne et forslag til vedtagelse, og det lyder sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at udgifterne til su til EU-/EØS-borgere, der har status som vandrende arbejdstagere, fortsat er stigende og i 2018 beløber sig til 513 mio. kr. Udgifterne overstiger dermed det loft på 442 mio. kr., som su-forligskredsen fastsatte i aftalen om en su-reform i 2013.

Folketinget konstaterer, at ministeren ikke har opfyldt su-forligskredsens aftale om, at ministeren er forpligtet af forliget til at fremsætte forslag om værnsinitiativer, der skal imødegå de stigende udgifter.

Samtidig konstaterer Folketinget, at ministeren i 2019 tilbageholdt oplysninger for Folketinget om udviklingen i udgifterne, som ministeren ellers af forliget fra 2013 er forpligtet til årligt at orientere forligskredsen om.

Folketinget pålægger regeringen at efterleve su-aftalen fra 2013 og indkalde forligskredsen til drøftelse.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 70).

Tak for det. Det fremsatte forslag til vedtagelse vil nu indgå i de videre forhandlinger.

Så er der et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til fru Ulla Tørnæs for talen. Jeg kan jo forstå både på talen og på det forslag til vedtagelse, der blev læst op, at der er nogle oplysninger, som Folketinget har fået for sent, og så skal jeg bare spørge fru Ulla Tørnæs, da hun jo er kollega med den tidligere minister på posten, hr. Tommy Ahlers, om, hvor lang tid der gik, fra hr. Tommy Ahlers fik et notat i hænderne fra embedsværket, til det blev udleveret til Folketinget. Har fru Ulla Tørnæs spurgt sin kollega hr. Tommy Ahlers om, hvor lang tid der gik? Tak.

Ordføreren.

Det har jeg ikke. Det, jeg er optaget af her, er, hvad den nuværende regering har foretaget sig i den her sammenhæng, holdt op imod, at regeringen har indgået en aftale med støttepartierne om, at de værnsinitiativer, som vi omhyggeligt og med stor politisk omhu indførte for at leve op til su-aftalen i 2013, har man forpligtet sig til at afskaffe, uden at man er i stand til at sige et eneste ord om, hvad man vil sætte i stedet, og det er jo det, der er udfordringen. Det er jo der, det politisk interessante for mig er, ikke hvorvidt hr. Tommy Ahlers var 1, 2, 3, 4 eller 5 uger om at aflevere papirer, som han havde fået forelagt. Men problemet er her, at ministeren ikke har noget som helst svar på, hvilke værnsinitiativer der skal erstatte det, som regeringen med forståelsespartierne har aftalt at afskaffe.

Spørgeren.

Jeg er enig med ordføreren: Lad os lægge det fnidder til side og i stedet for fokusere på det politiske indhold. Der er sagens kerne jo, at den tidligere regering indførte et loft over de engelsksprogede uddannelser, og nu mener de selv samme partier så, at det loft ikke er nok, og at regeringen bør gøre yderligere for at begrænse antallet af udenlandske arbejdstagere på vores uddannelsesinstitutioner. Så skal jeg bare spørge, hvad det så er, ordførerens forslag er til, hvad regeringen skal gøre for at leve op til forpligtelserne, siden det, som den tidligere regering gennemførte, åbenbart nu heller ikke er nok.

Ordføreren.

Åh, hvor ville jeg ønske, at det var Venstre, der sad i ministerkontorerne. Nu er det jo sådan, at det er spørgeren og spørgerens parti, der har stafetten og sidder i ministerkontoret og dermed også har forpligtelsen til at levere et bud på, hvad værnsinitiativerne skal være. Vi kommer gerne til en drøftelse af det, men det er regeringens ansvar. Det er regeringen, der har udspilsretten og dermed også udspilsmuligheden.

Grunden til, at jeg er optaget af det her, er præcis, at regeringen har forpligtet sig til at fjerne de værnsinitiativer, som vi ved virker – som vi ved virker! – og de er ovenikøbet fremhævet af ministeren selv. Så hvorfor man har forpligtet sig til at afskaffe dem – vel at mærke uden at have noget som helst bud på, hvad der så skal være i stedet – er mig en gåde.

Så er det fru Astrid Carøe, SF. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren siger i sin tale, at hun er opmærksom på, at de udenlandske studerende, der kommer hertil, i det store billede er et plus for Danmark, altså dem, der bliver her; på trods af at vi udbetaler su til dem, er de i det store billede et plus. Så derfor vil jeg høre ordføreren, om man kunne forestille sig, at den indsats netop også kunne være at få endnu flere til at blive, så plusset bliver endnu større, i stedet for at man er meget fokuseret på det her loft.

Ordføreren.

Absolut. Helt tilbage til ministerens forgængers forgængers forgænger, nemlig hr. Esben Lunde Larsen, blev der iværksat initiativer med henblik på at sikre, at den her gruppe af studerende, altså gruppen af vandrende arbejdstagere, fik en tæt tilknytning til det danske arbejdsmarked, f.eks. i form af en praktikplads, så man i stedet for at rejse tilbage til sit hjemland og være i praktik i en virksomhed kunne være i praktik i en dansk virksomhed – med henblik på forhåbentlig at sikre en tættere tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Så ja, det er en rigtig, rigtig god idé, men det ændrer ikke ved, at et bredt flertal, inklusive spørgerens parti, er blevet enige om et loft. Og vi er faktisk i Venstre optaget af at sikre, at vi efterlever de aftaler, som vi indgår her i Folketinget. Ellers giver det jo ikke nogen mening, at vi indgår politiske aftaler. Jeg har ikke hørt ministeren række ud og spørge: Skal vi ikke kigge på loftet? Det har jeg overhovedet ikke hørt ministeren nævne noget som helst om.

Så er det spørgeren.

Tak for det. Jeg er rigtig glad for, at ordføreren også gerne vil være med til at kigge på de her indsatser.

Noget andet, jeg tænker over, vedrører, at ordføreren tydeligvis er relativt utilfreds med, at vi, regeringen og støttepartierne, har aftalt at fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser, men vi får jo at vide fra både universiteterne og erhvervslivet, at de synes, at loftet er uklogt og klodset. Hvordan stiller ordføreren sig til det? Kan ordføreren ikke se problemerne med det her loft, som vi har besluttet os for at få afskaffet?

Ordføreren.

Hele pointen for mig her er, at vi har indgået en politisk aftale i Folketinget tilbage i 2013. Jeg er optaget af, at de aftaler, som vi indgår, efterleves. Og med det forståelsespapir, som regeringen har udarbejdet i fællesskab med spørgerens parti, er der udsigt til et brud på en politisk aftale, som mit parti er en del af. Og det er jeg simpelt hen bare ikke indforstået med; det kan ikke bare sådan passere, for så giver det jo slet ikke nogen mening, at vi laver politiske aftaler herinde.

Så jeg ønsker at respektere de aftaler, der laves, og man kan ikke bare sådan lige opsige aftaler i forbindelse med en ny aftale, der indgås med nogle andre.

Så er det fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Jeg vil faktisk gerne spørge lidt opfølgende til det, den tidligere spørger spurgte om. En ting er aftalen – og jeg mener heller ikke, at det her er et brud på aftalen i øvrigt, men jeg kan sådan set være ligeglad, for vi er ikke med i su-forliget – men det, der er kernen i det her, er jo, om det er klogt eller ej at have sådan et loft over de engelsksprogede uddannelser. Jeg er fuldstændig sikker på, at det er meget uklogt at have det, fordi det er ekstremt ufleksibelt. Og man kan se, at både universiteterne og de andre uddannelsesinstitutioner er kede af det, man kan se, at erhvervslivet er kede af det, og man kan også se sådan nogle af de her historier om f.eks. udenlandske studerende, som bor og lever i Danmark og har en dansk kæreste og stadig væk ikke kan få lov til at tage deres internationale uddannelse på mellemlangt niveau. Altså, det er jo problematisk. Det er jeg sikker på at ordføreren også godt er klar over med den store viden, ordføreren har om det her område. Så helt ærligt, hånden på hjertet, kan ordføreren ikke godt se, at her er der altså også noget, som er en udfordring, hvis man skal have det bedst mulige studieliv og det bedst mulige arbejdsliv i Danmark, altså at man har lavet så ufleksibelt et loft, som man har her?

Ordføreren.

Jeg har meget svært ved at forestille mig, at fru Eva Flyvholm og jeg skulle kunne blive enige om præcis, dels hvordan vi ønsker vores su-system skal se ud, dels vores uddannelsessystem i det hele taget. Men det, der jo er humlen her, er, at på den måde, vi har indrettet vores su-system, så kan vandrende arbejdstagere komme til Danmark og få en gratis uddannelse med su og rejse hjem igen. Der har vi desværre set en uhensigtsmæssig trafik, og det er den trafik, som vi har ønsket at have under kontrol. Det er derfor, at forligspartierne har sat et loft. Det, som diskussionen handler om her, er at respektere det loft, og det er vi faktisk optaget af i Venstre. Vi ønsker ikke, at der skal være en åben ladeport, og at danske skatteydere på den måde risikerer at skulle finansiere en uddannelsesforpligtelse, som egentlig påhviler andre EU-medlemslande.

Spørgeren.

Jeg deler faktisk i meget høj grad ordførerens bekymring. Jeg synes, vi betaler su til for mange af de her udenlandske studerende på grund af EU's regler. Det er jeg fuldstændig enig med ordføreren i. Jeg synes bare ikke, løsningen er at lave et meget, meget ufleksibelt loft over engelsksprogede uddannelser, når både uddannelser og erhvervsliv og studerende siger, at det ikke fungerer særlig godt. Det er bare det, jeg gerne vil høre ordførerens holdning til. Er det virkelig fornuftigt at have et loft, der er så ufleksibelt og ser ud på den måde, som det gør nu? Det synes jeg ordføreren skylder at svare på, når man nu har indkaldt til debatten.

Ordføreren.

Det er den metode, som et bredt flertal i Folketinget ganske vist uden fru Eva Flyvholms parti blev enige om. Det er det håndtag, som Folketinget har – det bedst mulige håndtag – for at kunne styre, at udgifterne på det her område ikke eksploderer, og for at sikre, at vi ikke bliver påført at finansiere andre landes uddannelsesforpligtelse over for deres egne borgere. Så det er et bredt flertal i Folketinget, der er enige om, at det er det håndtag, vi har at holde fast i.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Kasper Sand Kjær. Værsgo.

Tak for ordet. Tak til ordførerne for Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance for at rejse den her debat. Og mine gode kollegaer ønsker jo svar på, hvad regeringen vil gøre for at leve op til forpligtelserne i su-forliget om det fastsatte udgiftsloft for su til vandrende arbejdstagere. Som det fremgår af forespørgslen, fastsætter su-forliget jo et loft over, hvor meget su der kan udbetales til vandrende arbejdstagere. Og vi har jo ganske rigtigt set, at su til vandrende arbejdstagere er steget i de senere år til et niveau, som ligger over det loft, vi i fællesskab har aftalt.

I Socialdemokratiet vil vi naturligvis overholde de aftaler, som vi har indgået sammen med dem, vi har indgået dem med. Vi blev i sin tid enige om at indføre et loft over udgifter til su til vandrende arbejdstagere i su-forligskredsen, og nu må vi jo så i fællesskab finde en måde at levere på den aftale. Derfor er det en relevant diskussion, som bliver rejst i dag, men det er jo også en problemstilling, som det helt ærligt lader til at ingen af os umiddelbart har den endelige løsning på.

Den tidligere VLAK-regering indførte et loft over antallet af pladser på engelsksprogede uddannelser for at begrænse optaget af EU-borgere på uddannelserne. Der er jo forskellige grunde til, at det loft ikke er nogen optimal løsning. Og helt ærligt er det vel i virkeligheden en smule kluntet. Men det ændrer jo ikke på, at indtil videre er det loft det bedste bud på en løsning, som vi har. I de seneste tal, vi har over su-udgifter, er effekten af loftet jo i øvrigt slet ikke slået igennem endnu, og derfor har vi også stadig væk til gode at se den fulde effekt af loftet over de engelsksprogede uddannelser. Og derfor synes jeg måske helt ærligt også, at det er lige en postgang for tidligt med kritikken af regeringen, allerede inden vi har set effekterne af de tiltag, som er indført i forvejen.

Men når vi ønsker at afskaffe det loft over de engelsksprogede uddannelser, som vi har aftalt med Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten at vi ville gøre, selvfølgelig med respekt for su-forliget, så er det jo, fordi det loft, som jeg kalder en lille smule kluntet, både rammer danske studerende – det rammer deres muligheder for en uddannelse med et internationalt udsyn, et internationalt studiemiljø – og samtidig spænder ben for, at uddannelsesinstitutionerne kan uddanne til erhvervslivets efterspørgsel efter arbejdskraft.

I dag har vores erhvervsliv jo stor glæde af de internationale dimittender, som efter endt uddannelse tager et job i en dansk virksomhed og bidrager til fællesskabet gennem deres skattebetalinger. Kunsten er derfor, at vi, samtidig med at vi begrænser optaget af EU-borgere på uddannelserne, som vi har aftalt i su-forliget, også skal sikre, at flest mulige af dem, som alligevel kommer til Danmark og uddanner sig, bliver og bidrager med deres kompetencer efter endt uddannelse. Det er godt for uddannelserne, det er godt for virksomhederne, og det er bestemt også godt for statskassen. Men måske vigtigst af alt er internationale studerende og det internationale studiemiljø, som de er med til at skabe, afgørende for, at vores unge står bedst klædt på til fremtiden – til at skabe de næste løsninger og de næste produkter, der kan føre til nye arbejdspladser i vores virksomheder, og som kan styrke Danmarks position i den globale konkurrence.

Så der er mange gode grunde til at være skeptisk over for, om det loft, som den tidligere regering indførte, er lige præcis det rigtige greb. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at vi står ved den aftale, vi har indgået, om at have styr på su-udgifterne til de udenlandske studerende. Og derfor ser jeg meget frem til den dialog, vi skal have i dag. Og jeg er meget spændt på at høre talerne fra ordførerne for de partier, som har rejst forespørgslen. Hvad er det for nogle muligheder, som I ser at vi har for at leve op til su-forliget i fællesskab? Hvordan sørger vi for, at vi rammer den rigtige balance, hvor vi på den ene side overholder den aftale, vi har indgået med hinanden om at have hånd i hanke med su-udgifterne, uden på den anden side at forringe de faglige miljøer på uddannelserne og virksomhedernes mulighed for at rekruttere den arbejdskraft, som de har brug for? Det håber jeg virkelig at den forespørgselsdebat, vi skal have i dag, kan give nogle svar på. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen. Jeg kan jo høre, det ligger ordføreren meget på sinde at få afskaffet det her loft over de engelsksprogede uddannelser, og der spørges til, hvad der er af alternativer. Problemet er jo netop, at det som udgangspunkt er den mulighed, som vi har set virker. Derfor bliver jeg jo nødt til at være helt sikker på det, ordføreren siger. Altså, ordføreren siger, at man vil leve op til de aftaler, man laver. Vi har et forlig, som er indgået her i Folketinget. Og så har ordførerens parti også lavet et forståelsespapir med nogle andre partier, som man også siger man vil leve op til. De to ting kan for mig at se ikke lade sig gøre på en gang. Så hvordan vil ordføreren leve op til begge aftaler, når man ikke engang kan have nogle forslag til, hvad man vil sætte i stedet for? Hvordan skal det kunne lade sig gøre? Er det bare ord?

Ordføreren.

Jeg kan berolige spørgeren med, at vi selvfølgelig ikke kommer til at fjerne loftet over de engelsksprogede uddannelser, før vi har noget bedre at sætte i stedet for. Det er så vores intention i løbet af valgperioden, at vi kan afskaffe loftet over de engelsksprogede uddannelser og erstatte dem med nogle bedre værn , sådan at vi stadig lever op til su-forliget og til forståelsespapiret, som vi har aftalt med de partier, som bakker op om regeringen.

Spørgeren.

Men det må jeg jo så høre sådan, at man ikke kan forestille sig at afskaffe loftet i den her periode, hvis ikke man har den anden løsning. Det er en god garanti at have, for så er vi jo sikre på, at vi har loftet, indtil nogen – hvem det så måtte være – finder på den rigtige og gode løsning.

Ordføreren.

Det er helt rigtigt forstået. Vi vil leve op til alle de forlig, vi har indgået, og vi har jo en meget klar aftale i su-forliget om, at vi skal have hånd i hanke med su-udgifterne til vandrende arbejdstagere, og det står vi selvfølgelig ved. Men det ændrer jo ikke på, at vi godt kan have en ambition om i fællesskab med nogle andre partier at erstatte det værn , som den tidligere regering indførte, med et mere intelligent værn.

Fru Ulla Tørnæs, Venstre.

Jeg ville godt nok føle mig snydt, hvis jeg var støtteparti til Socialdemokratiet. For ordføreren står jo her og siger: Vi har ikke noget bedre bud end det, som den tidligere regering gjorde, men af hensyn til forståelsespapiret er jeg nødt til at gentage det, der står der, for ellers bliver Det Radikale Venstre og SF bare kede af det.

Hvordan føles det sådan at skulle stå og bare sige noget, som man udmærket godt ved ikke bliver en realitet?

Ordføreren.

Der er jo nok mange gode grunde til, at Venstre ikke er støtteparti for regeringen, selv om det vist på et tidspunkt var Venstres politik, at man gerne ville være det.

Men jeg vil bare sige, at jeg har helt ro i maven ved at stå her og sige, at vi har en ambition om at erstatte det lidt kluntede loft, som den tidligere regering indførte, over de engelsksprogede uddannelser med nogle bedre og mere intelligente værn, som ikke indebærer de samme udfordringer, som det loft har i dag. Og det er jo det, der er politik. Det er at finde løsningen, sådan at vi kan gøre det, som vi alle sammen brænder for.

Spørgeren.

Men kan ordføreren så – bare for anstændighedens skyld trods alt – løfte sløret for, hvad det så er for intelligente værnsinitiativer, som skal erstatte det, som ordføreren kalder det kluntede loft over engelsksprogede uddannelser?

Ordføreren.

Der må jeg være helt ærlig og sige, at jeg ikke har en liste af forslag med i dag. Jeg vil meget gerne høre alle input fra alle Folketingets partier til, hvad det kunne være, vi kunne erstatte det loft over de engelsksprogede uddannelser med, som jeg egentlig også er sikker på at spørgeren godt kan se at der er udfordringer ved. Så måske vi i fællesskab i su-forligskredsen kunne sætte os ned og finde ud af, om der ikke var en bedre vej end det loft, som vi har i dag.

Tak for det. Jeg har ikke flere korte bemærkninger indtegnet. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, jeg er den eneste i salen i dag, der var med til at forhandle den her aftale tilbage i 2013. Derfor tænkte jeg, at jeg egentlig lige ville tage fat i aftalen, for der står flere ting i aftalen end bare det her med beløbsgrænsen. Det er jo en aftale, der blev indgået den 18. april 2013 med Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, og lige præcis det her punkt, punkt 10, i aftalen var for Dansk Folkeparti helt centralt at få med.

Dengang var den her udfordring ikke så stor, men der var lige faldet en dom, der gav de vandrende arbejdstagere den her rettighed, og derfor var det rigtig vigtigt for os at få taget fat i det. I aftalen er der jo bl.a. en beskrivelse af den her dom, og hvordan praksis er, nemlig at man skal være her og have 10-12 timers arbejde ugentligt, og så er der et punkt, der hedder opfølgning, som lyder:

»Partierne konstaterer, at dommen medfører merudgifter til SU, og tager til efterretning, at regeringen vil indarbejde det nuværende skøn på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb på de kommende finanslove.«

Det er så det beløb, der før skat og tilbageløb i dag er 442 mio. kr. Partierne er enige om at følge udviklingen, står der også. Det er jo så de årlige statusredegørelser, som ministeriet vil forelægge, om udgifterne:

»Såfremt udviklingen afviger væsentligt fra det forudsatte, forpligter partierne sig til i forligskredsen at sikre finansiering inden for SU-området og iværksætte relevante værnsinitiativer.«

Det er jo på den ene side værnsinitiativer, der handler om at begrænse mængden, der kommer, og hvis vi ikke kan det, har vi faktisk på den anden side dengang forpligtet os til at sige, at vi har en ramme for su. Så i princippet skal vi gå ind nu, når beløbet er overskredet, og sætte su'en ned for alle. Det er bestemt ikke noget, jeg ønsker vi skulle komme til, men det har vi faktisk været enige om dengang.

Så kommer der et punkt, som vi slet ikke har diskuteret, og som jeg meget gerne vil have regeringens svar på hvordan man lever op til. Der står:

»Danmark vil arbejde aktivt i enhver relevant europæisk sammenhæng for at fremme forudsætningerne for at opretholde det nuværende danske SU-system«.

Det, det handler om, er jo i EU at arbejde på, hvordan vi får ændret de her regler. Fru Eva Flyvholm var lidt inde på det tidligere. Det grundlæggende i den her problemstilling er jo ikke, at der er nogle udenlandske studerende, der gerne vil studere i Danmark, og at vi gerne vil have, at der kommer nogle, og at det også giver kvalitet til både uddannelserne og virksomhederne efterfølgende. Problemet er, at det ikke er os i Danmark, der bestemmer det her. Problemet er, at unge, der kommer herop, har krav på at kunne gå ind og tage en uddannelse. Tidligere var det egentlig noget, vi selv bestemte – hvem vi inviterede, hvor mange vi inviterede, og hvad vi syntes var en rimelig balance i forhold til vores uddannelsessystemer.

Der må jeg indrømme, at det har været lidt op ad bakke, uanset om det har været den ene eller den anden regering, at sikre, at man nede i EU arbejdede aktivt for det her. Det har vi diskuteret mange gange over årene, og det kommer vi sikkert til at diskutere igen. For desværre er det åbenbart ikke noget, der ligger så højt på dagsordenen, men det er faktisk en del af den her aftale.

Det kunne bl.a. være – det har man også diskuteret – at man skulle lave et optjeningsprincip. Nu bliver der spurgt til alternativer til at begrænse antallet af de engelsksprogede studerende. Et optjeningsprincip, så man skulle have været x antal år i Danmark, før man overhovedet kunne søge ind på en uddannelse, ligesom vi har optjening på vores folkepension, kunne man også godt have her. Det ville der ikke være noget forkert i.

Hvis vi ikke kan løse det på anden måde, har vi også forpligtet os til at omlægge su-systemet. Det ville være noget, jeg bestemt heller ikke synes vi skal. Jeg holder meget af vores su-system. Jeg synes faktisk, det er rigtig godt at have en sikkerhed for de studerende. Men kan vi ikke finde på andre værnsinitiativer, er det jo en af de veje, der er.

Det står også i aftalen, at partierne tager til efterretning, at kravet til de videregående uddannelsers relevans for det danske arbejdsmarked er skærpet. Det betyder faktisk, at hvis det ikke er relevant for arbejdsmarkedet i Danmark at have engelsksprogede uddannelser, hvorfor skal de så være der? Hovedparten af nyudbudte kandidatuddannelser er på engelsk. Vi hørte tidligere i dag, at det blev sagt, at når de engelsksprogede uddannelser er blevet begrænset, så har det været steder, hvor man ikke har omlagt dem til dansk. Og nej, så er de der ikke. Men der er jo ikke noget, der har forhindret uddannelsesinstitutionerne i at udbyde de uddannelser på dansk, så de danske studerende i hvert fald ikke blev begrænset af det.

Så man kan sige, at kernen i det her sådan set er, at vi ikke er så firkantede, i forhold til om man skal have den ene eller den anden løsning. Men vi er ret firkantede, i forhold til at vi skal have en løsning, og vi skal overholde den her grænse. Og så vil jeg da håbe, at regeringen vil tage ned til EU og få ændret reglerne, så vi kan slippe for den her diskussion fremadrettet. Det ville da være den lykkeligste løsning i det hele taget.

Selv tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet.

Tak. Jeg syntes, jeg hørte ordføreren sige, at det at omlægge su'en jo så må være en af de veje, vi kan gå, såfremt vi ikke får nedbragt udgiften til su til vandrende arbejdstagere til det loft, vi har aftalt i su-forligskredsen. Vil ordføreren ikke uddybe, hvad det betyder at omlægge su'en, og at det kan være en af de veje, vi kan gå? Hvad ligger der i det?

Ordføreren.

Det er sådan set ikke en vej, jeg ønsker at gå, men det er jo en af de nødvendige konsekvenser, hvis vi ikke kan styre det på anden måde. Der har tidligere været talt om, hvorvidt man så kunne give su'en som lån, der havde en skattemæssig værdi, hvis du blev i Danmark, eller at man på anden vis kunne lave om på su-systemerne, så det blev sikret, at man i hvert fald ikke kom her og tog en uddannelse og tog hjem igen. For man kan sige, at det var det, vi på et tidspunkt oplevede på en meget, meget grel måde på erhvervsakademierne, hvor de decideret reklamerede i forskellige østeuropæiske lande for, at man kunne komme herop og få en gratis uddannelse. Det var der en hel masse der gjorde – de lavede hold med unge, der kom herop og tog uddannelsen og tog hjem igen. Så det er også det, vi skal sikre ikke sker.

Det kunne være en vej, men jeg ønsker den ikke. Jeg ønsker sådan set at opretholde su-systemet, som det er, men så sætte nogle værn op, der gør, at vi faktisk selv kan bestemme og selv kan styre, hvem der kommer.

Spørgeren.

Det kunne dog være en vej at gå. Jeg tænker, at der sidder mange studerende, som, hvis de følger med i debatten i dag, nok er glade for, at det ikke længere er ordførerens parti, der har de afgørende mandater i Folketinget, for det ville jo de facto betyde, at man ville skulle skære i su'en, hvis det var den vej, man gik. Men ordføreren siger så også – og det er jeg glad for – at det ikke er den vej, man ønsker at gå. Men kan ordføreren så ikke komme med nogle bud på, hvilke yderligere værnsinitiativer der kunne tages, for at vi i fællesskab kan leve op til su-forliget?

Ordføreren.

Altså, jeg synes jo først og fremmest, at det ultimative værnsinitiativ er at lave en ny aftale med EU og sikre, at vi faktisk selv kan bestemme, hvem der kommer hertil. Det er sådan set det primære, og det var også i sin tid det primære for os. at man fik det ind i aftalen. For vi har jo faktisk på flere af velfærdsområderne nogle særlig gode regler i Danmark, fordi vi har det velfærdssamfund, som vi nu har, og det giver nogle skævheder, når man så i EU får rettigheder til at trække på det velfærdssystem.

Så helt grundlæggende skulle man jo tage fat i den del og sikre, at vi selv styrede det herhjemme, og at vi f.eks. havde en optjeningsrettighed til su.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg vil gerne have lov til at byde velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. Jeg ved ikke, om det kun er mig, der står her lidt med en fornemmelse af, at vi nok godt ved sådan cirka, hvad de fleste kommer til at sige her fra talerstolen i den her debat. Det gør jo ikke debatten mindre vigtig, for jeg synes, det er et rigtig vigtigt emne, men jeg vil forsøge at gøre det lidt kort, når jeg kommer med mine pointer.

De internationale studerende er en god forretning for Danmark. De bidrager til både stærke og faglige miljøer på vores uddannelser, men de bidrager altså også med penge til statskassen. De er altså i kroner og øre en god forretning. Men jeg vil selvfølgelig gerne være med til at sørge for, at det bliver en endnu bedre forretning, for det må naturligvis være målet at fastholde så mange af de internationale studerende efter endt uddannelse som muligt, så de også kan bidrage til vores arbejdsmarked, når de nu har taget en uddannelse her i landet. Så det vil jeg rigtig gerne være med til at kigge på.

Jeg tror også, at vi talte om, sidste gang vi havde det her emne oppe – jeg nævnte det i hvert fald, sidste gang vi havde det her emne til debat i salen – at de faktisk også tager nogle af de uddannelser, der er efterspørgsel efter på vores arbejdsmarked. Så det er da vanvittig vigtigt, at vi får kigget på, hvordan vi kan fastholde flere.

Jeg vil kraftigt opfordre ministeren til at indkalde til et ordentligt møde, så vi rent faktisk kan få set på, hvilke muligheder der er for både at afskaffe loftet over engelsksprogede uddannelser og leve op til forliget om su, for den nuværende situation er ikke holdbar. Det er ikke holdbart for vores uddannelser, der pålægges et rigid loft, og det er heller ikke holdbart for regeringen, for der står i det forståelsespapir, der er grundlaget for regeringen, at de er forpligtet til at afskaffe loftet. Tak for det.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl for en kort bemærkning.

Ja, tak for det. Jeg får jo deja-vu fra sidste uge – det var lidt de samme diskussioner og de samme spørgsmål. Men jeg har alligevel brug for at høre ordføreren, om ordføreren ikke respekterer vores aftale i su-forligskredsen, sådan at man ikke kan afskaffe loftet over engelsksprogede uddannelser, før man har en alternativ løsning, der sikrer, at man får den samme begrænsning af vandrende arbejdstagere, der kommer herop og får en gratis uddannelse.

Ordføreren.

Jamen altså, jeg vil utrolig gerne gentage det, jeg også sagde i sidste uge, nemlig at vi naturligvis lever op til de forlig, som vi har indgået. Det håber jeg at alle herinde gør. For jeg synes faktisk, at ordføreren fra Venstre sagde det rigtig fint, altså at det jo ligesom er en præmis for, at vi kan lave aftaler her i Folketinget. Men jeg vil bare gerne understrege, at det ikke er en korrekt præmis at stille op, at der skulle være lighedstegn mellem det at afskaffe loftet og så ikke overholde su-forliget; de to ting hænger ikke direkte sammen. Men det er korrekt, at vi selvfølgelig har et su-forlig, og det lever vi op til.

Spørgeren.

Det glæder mig at høre det, for så hører jeg jo også, at den her aftale, som vi har lavet herinde i Folketinget om su, står over det forståelsespapir, der taler om at afskaffe loftet. For hvis det at afskaffe loftet ikke samtidig overholder su-aftalen, bliver loftet ikke afskaffet. Er det ikke rigtigt forstået?

Ordføreren.

Jeg forstår det ikke helt, for begge dele står jo faktisk nævnt i forståelsespapiret – det har også været sagt her allerede tidligere – både at forligsaftalerne skal overholdes, og at loftet skal afskaffes. Og du kan sagtens afskaffe loftet over engelsksprogede uddannelser og så samtidig overholde su-forliget, og det er derfor, jeg siger: Jeg kan ikke forstå, at der ikke bliver indkaldt til et ordentligt møde, så vi rent faktisk kunne få diskuteret, hvad det er for nogle løsninger, som vi kan finde her. For jeg synes, at det burde være i alles interesse, at vi fandt en bedre løsning end den, der er på nuværende tidspunkt.

Fru Ulla Tørnæs, Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Nu er fru Katrine Robsøe jo støtteparti til regeringen og har dermed også i hvert fald nikket til forståelsespapiret som forudsætning for, at regeringen kunne dannes, og derfor vil jeg gerne spørge, om ordføreren er tilfreds med, at ministeren har understreget, at hun ønsker at se effekten af de værnsinitiativer, som den tidligere regering indførte, før man overhovedet overvejer andre værnsinitiativer. Er ordføreren tilfreds med det?

Ordføreren.

Jeg mener, at ministeren skal se at få indkaldt til et møde, så vi rent faktisk kan få kigget på det her. Det er jo ret grundlæggende, om vi rent faktisk mener, at det loft, der er lavet af den tidligere regering, er det bedste værn imod det her. Jeg ser i hvert fald helt enormt store udfordringer i, at både vores erhvervsliv og vores uddannelsesinstitutioner påpeger store problemer med det her initiativ, man har lavet, så jeg kan faktisk ikke helt forstå, hvis ikke man også fra spørgerens side er interesseret i at finde en bedre løsning, så f.eks. erhvervslivet og også vores uddannelsesinstitutioner kan få en bedre løsning.

Spørgeren.

Vi er bestemt ikke modstandere af bedre løsninger, men vi har bare ikke hørt noget bud, overhovedet, på nogen bedre løsning. Mit spørgsmål til fru Katrine Robsøe er derfor igen: Er ordføreren tilfreds med, at der ikke er udsigt til, at den del af forståelsespapiret bliver til virkelighed?

Ordføreren.

Jamen jeg er simpelt hen ikke enig i det, spørgeren stiller op, nemlig at der ikke skulle være udsigt til at få den del af forståelsespapiret indfriet, for det mener jeg der er, og det tror jeg også ministeren ved jeg forventer. Det er også derfor, jeg meget klart siger, at jeg opfordrer til, at der bliver indkaldt til et møde, så vi rent faktisk kan få kigget på det her. For jeg synes ikke, det er holdbart, at vi bliver ved med at have samråd og forespørgsler og alt muligt. Selv om det er et vigtigt emne og jeg utrolig gerne diskuterer det, vil jeg altså hellere finde en løsning.

Tak til den radikale ordfører. Er der kommet en kort bemærkning mere? Ja, og den tager vi med. Der er en kort bemærkning fra fru Katarina Ammitzbøll, Konservative Folkeparti.

[Lydudfald] ... Er der nogle bud på det? Hvad ser man? Altså, fra Dansk Folkeparti var der lige før nogle forslag fremme om at sige: Der må vi jo så se på, hvad der kan gøres. Men det virker jo, som om Katrine Robsøe på den ene side siger, at vi skal overholde en aftale, og på den anden side, at vi skal afskaffe det her hurtigst muligt. Det lyder næsten, som om man er klar til at afskaffe loftet, hurtigere end vi finder nogle andre alternativer. Men hvis der skal være et møde her hurtigst muligt og det hele skal gå hurtigst muligt, hvad er det så for nogle forslag, som taleren har?

Værsgo.

Nu vil jeg så faktisk prøve at sige noget a la det, ordføreren for Venstre påpegede: Det er jo sådan, at der altså ligger et lidt større tænkeapparat i et ministerium, så det håber jeg da at ministeren har sat gang i. Og jeg tænker rigtig gerne med. Jeg ser i hvert fald gerne, at vi får gjort det mindre rigidt, så vi finder en bedre løsning. Det tror jeg faktisk at vi alle sammen er bedst tjent med.

Spørgeren.

Og hvad er tidsperspektivet så fra talerens side? Hvad er hurtigst muligt? Kan det sagtens vente til efteråret, til jul? Det der »hurtigst muligt« har jeg hørt nogle gange. Så hvad er hurtigst muligt for jer?

Værsgo.

Jamen jeg ville stille op, hvis ministeren indkaldte til et møde lige efter den her debat. Men jeg håber da, at det bliver lige præcis hurtigst muligt, så vi rent faktisk også kan få en kvalificeret diskussion af det her, når ministeren indkalder. Og jeg mindes, at der et eller andet sted blev sagt, at der lige var nogle ting, der skulle indhentes. Men jeg kommer i hvert fald til at presse på for det, for jeg synes ikke, at det kan vente i en uendelighed.

Tak til fru Katrine Robsøe. Der er ikke flere korte bemærkninger, og jeg vil gerne byde velkommen til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. I dag drøfter vi endnu en gang su til vandrende arbejdstagere. For SF er det først og fremmest vigtigt at sige, at studerende fra andre EU- og EØS-lande er en gevinst for Danmark: for uddannelsesinstitutionerne, hvor de bidrager til at skabe internationale studie- og forskningsmiljøer, for vores virksomheder, der har brug for dem som arbejdskraft, for hele vores samfund. Det gælder økonomisk, hvor de samlet set bidrager positivt, såvel som kulturelt – altså at vi mødes, opnår indsigt og lever på tværs af EU- og EØS-lande. Og ikke mindst at de kommer til at fungere som ambassadører for Danmark. Den værdi kan ikke gøres op i kroner og øre, den kan ikke måles og vejes, den kan ikke klemmes ind i et regneark. Men den har stor værdi.

I 2013 afgjorde EU-Domstolen, at EU-borgere og EØS-borgere, der rejser til Danmark for at studere, har ret til at modtage su, såfremt de opnår status som vandrende arbejdstagere. På baggrund af dommen besluttede vi i su-aftalekredsen, at udgifterne til su til vandrende arbejdstagere ikke måtte overstige 442 mio. kr. Og vi aftalte, at der skulle iværksættes relevante værnsinitiativer. Den aftale står vi i SF stadig ved.

Et af værnsinitiativerne, som den tidligere regering gennemførte, var et loft over antallet af engelsksprogede studiepladser på de videregående uddannelser. Det er et initiativ, som vi i forståelsespapiret har aftalt skal fjernes. Vi mener, at det må kunne gøres klogere. Uddannelsesinstitutionerne mener ikke, det er klogt, erhvervslivet mener ikke, det er klogt. Da loftet blev indført, lød det fra universiteterne, at fremover måtte sige nej til flere italienske it-nørder, franske fysikere og tyske ingeniørstuderende. Det til trods for at danske virksomheder havde brug for medarbejdere med de kompetencer, og at vi altså nu går glip af en masse talenter.

Når vi i SF siger, at det må kunne gøres klogere, er det, fordi vi er optaget af at sikre, at de engelsksprogede uddannelser, vi har, er af høj kvalitet og har relevans på arbejdsmarkedet. Samtidig mener vi, at det er vigtigt, at man fastholder flere af de studerende fra EU- og EØS-lande efter endt uddannelse. Fastholder vi flere studerende, bliver den samlede gevinst for Danmark endnu større. Det er derfor de parametre, som vi i SF synes giver mening at vi politisk styrer efter.

Med det sagt vil jeg gerne sige endnu en gang, at vi står ved aftalen, for der plejer at komme spørgsmål om det. Men vi står altså også fast på indholdet i forståelsespapiret. Loftet skal fjernes i den her valgperiode, og det forventer vi selvfølgelig regeringen gør.

Til sidst vil jeg gerne lige på vegne af SF og Socialdemokratiet og Radikale Venstre læse følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at det aftalte loft over su-udgifterne til vandrende arbejdstagere fra 2013 er overskredet i 2017 og 2018. Stigningen i udgifterne ser imidlertid ud til at flade ud.

Folketinget konstaterer også, at internationale studerende kan være en vigtig faktor for danske virksomheders muligheder for rekruttering af arbejdskraft, og at de samlet set bidrager positivt til den danske økonomi.

For Folketinget er det afgørende, at regeringen fjerner loftet over engelsksprogede uddannelser i denne valgperiode som aftalt i forståelsespapiret. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at undersøge andre muligheder for værnsinitiativer med det mål, at loftet over engelsksprogede uddannelser kan fjernes, samtidig med at der kan findes den rette balance i forhold til su-udgifter til vandrende arbejdstagere.

Folketinget konstaterer, at regeringen har valgt foreløbigt at videreføre reduktionerne i antallet af studiepladser på engelsksprogede uddannelser, som blev indført af VLAK-regeringen i 2017 og 2018.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 71)

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Nu sagde ordføreren så, at ordføreren står ved forliget, og det er jo dejligt at høre. Med hensyn til at prøve at tænke klogere, vil jeg sige, at jeg i mange år har prøvet at finde nogle klogere ideer, og at jeg ikke har kunnet komme på dem, men det håber jeg at ordføreren eller regeringen kan.

Men det, jeg egentlig gerne vil spørge om, er: Vil SF være med til at arbejde for, at vi får et optjeningsprincip for su, ligesom vi har det for folkepensionen – sådan at man skal have været i Danmark i en længere årrække for at have mulighed for at få su?

Ordføreren.

Jeg synes, det er virkelig vigtigt, at vi overholder de aftaler, vi har lavet i EU. Men jeg synes også, at det, vi har skrevet i aftalen, er fornuftigt: at regeringen selvfølgelig bliver ved med at undersøge, hvad der er af muligheder i EU-systemet, så vi ikke overskrider det her loft. Så jeg kan ikke svare på det på stående fod, men jeg synes, det er vigtigt, at vi også kigger i den retning, som ordføreren også nævnte tidligere i sin tale.

Spørgeren.

Det var jo næsten et ikkesvar. Altså, vil SF være med til at arbejde for, at vi får skabt en mulighed for faktisk at have et optjeningsprincip for su? Det siger jo ikke noget om, at vi skal bryde nogle regler, men at vi egentlig har det i forvejen for folkepensionen og kunne lave noget tilsvarende for su. Vil SF være med til at arbejde for det?

Ordføreren.

Vi vil i SF være med til at kigge på alle de muligheder, der er, for at vi kan leve op til det her loft, vi har aftalt i su-forligskredsen, sammen. Når ministeren indkalder til et møde, må vi også drøfte det her.

Fru Ulla Tørnæs, Venstre.

Hvornår forventer ordføreren at den sentens, der omtaler engelsksprogede uddannelser i forståelsespapiret, er gennemført?

Ordføreren.

Jeg håber jo, at vi kan gennemføre det hurtigst muligt, men jeg forventer, at det det her loft bliver afskaffet inden næste valg, som vi har aftalt i forståelsespapiret.

Spørgeren.

Hvilket værnsinitiativ forventer ordføreren der kommer i stedet?

Jeg synes faktisk, det er rigtig positivt at høre, at ministeren har rakt ud til institutionerne og sagt: Hvad kan vi gøre? Hvad tænker I? Især fordi institutionerne jo tidligere har sagt, at det her loft er uklogt, er det rigtig smart at have dem med i processen. Så jeg håber, regeringen kommer med noget, vi kan forhandle ud fra i samarbejde med institutionerne, som vel at mærke ved, hvad der foregår derude.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det oplæste forslag til vedtagelse vil naturligvis indgå i de videre forhandlinger.

Vi går videre til fru Eva Flyvholm fra Enhedslisten, De Rød-Grønne. Velkommen.

Tak for muligheden for, at vi kan have den her debat. Jeg synes helt grundlæggende, at det er meget positivt, at vi har udenlandske studerende i Danmark. Jeg synes i øvrigt også, at det er meget positivt, at danske studerende tager ud og læser i udlandet. Jeg tror, at det både kan bidrage til, at vi får en noget større forståelse for og sammenhæng med verden omkring os, og at det kan være med til at give et godt studiemiljø, og at det også kan være med til at få nogle folk her til landet, som der også er brug for i bl.a. nogle af de tekniske fag, it, ingeniører osv. Så det synes jeg helt grundlæggende at der er rigtig mange gode ting ved.

Jeg har fra starten syntes, at det her loft over de engelsksprogede uddannelser, der blev indført, var ekstremt ufleksibelt. Der kom rigtig mange historier frem om folk, som havde brug for at tage uddannelsen på engelsk, fordi de efterfølgende skulle have et mere internationalt arbejdsliv eller boede her med deres kærester eller ægtefæller og lige var flyttet til landet og måske endnu ikke var helt dygtige nok til at tage en uddannelse på dansk osv. Jeg synes, at det ramte uhensigtsmæssigt på mange måder, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi i fællesskab i forståelsespapiret er blevet enige om, at det her loft over de engelsksprogede uddannelser skal afskaffes.

Men når det så er sagt, må jeg sige, at der jo er et helt åbenlyst problem her, fordi det er meget, meget mærkeligt, at det er sådan i Danmark, at alle EU-borgere kan have krav på at få su, når de bare kommer hertil som vandrende arbejdstagere. Det er jo helt åbenlyst. Det var en lovgivning, som kom efter den EU-dom, der blev afsagt i 2013, hvor man ligesom var nødt til at sige, at alle skal have su, og det er da mærkeligt. Det er jo ikke sådan, det hænger sammen, heller ikke med udenlandske studerende, der kommer fra ikke-EU-lande. Der er da en skævhed der, og det er et problem, og allerværst er problemet, fordi vi kan se, at det i meget høj grad bliver misbrugt til social dumping.

3F har rigtig mange gange kunnet dokumentere, at der simpelt hen er nogle skruppelløse arbejdsgivere her, som sørger for at give folk, som også er studerende, nogle rigtig dårlige underbetalte jobs i f.eks. restaurationsbranchen, hvor de altså går til en meget, meget lav løn og samtidig ovenikøbet ofte oplever, at de får trukket su'en i deres løn. Vi har et eksempel med en rumænsk fyr, der hedder Max, som arbejdede i en sandwichbutik, hvor han netop gik til en dårligere løn, men samtidig kunne arbejdsgiveren, når Max skulle have denne lille usle løn, han i forvejen fik, også lige trække su'en fra, for den fik Max jo af den danske stat.

Det er jo helt åbenlyst, at det er en udnyttelse af su-systemet, som vi da på ingen måde skal stå model til, for det er helt vanvittigt, at man på den måde putter vores fælles penge ned i lommerne på nogle skruppelløse arbejdsgivere, som underbetaler og udnytter udenlandske studerende, og det er noget, der for os er meget, meget vigtigt at vi også får gjort op med. Men jeg synes, at den rigtige løsning er en anden. I stedet for at gå og se på alle de lapper, som det her loft over de engelsksprogede uddannelser også er et udtryk for, bliver vi nødt til at se på, hvordan vi faktisk kan få sikret, at vi kan have lov til at beskytte vores arbejdsmarked og vores velfærdssystem på en fornuftig måde her i Danmark.

Det betyder altså, at vi er nødt til at komme ind i den snak om, hvordan vi kan få ændret de EU-regler, som umuliggør, at vi kan lave en ordentlig lovgivning på det her lige nu. Hvordan vi eventuelt kan få nogle danske undtagelser, som gør, at vi i højere grad kan sikre os imod den her sociale dumping og de her problemer med udnyttelse af systemet, er jo den diskussion, jeg helt grundlæggende synes vi bliver nødt til have. Jeg var i øvrigt også glad for, at ministeren anerkendte det her problem med social dumping, da jeg spurgte til det tidligere, for det er meget, meget vigtigt, at vi ser på, at det skal vores fælles su-penge da godt nok ikke bruges til. Det er virkelig noget svineri, vi skal have gjort op med.

Så jeg er glad for, at vi får mulighed for at have den her diskussion, men jeg tror bare, vi er nødt til at pege på, at det her loft over de engelsksprogede uddannelser ikke er en fornuftig løsning. Derfor skal vi også have det afskaffet, men vi er nødt til at tage den mere grundlæggende diskussion om, hvad vi får gjort med systemet her, og det kræver også en forholden sig til EU.

Undskyld, nu har jeg glemt, at jeg havde et forslag til vedtagelse, jeg også skulle læse op, men jeg har 30 sekunder til at gøre det. Det er forslag til vedtagelse fra Enhedslisten.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at su-udgifterne til vandrende arbejdstagere er steget eksplosivt efter EU-Domstolens indblanding i det danske su-system i 2013, og at loftet over udgifterne er overskredet.

Folketinget konstaterer, at den danske fagbevægelse har påvist, at skruppelløse arbejdsgivere misbruger su-systemet og udnytter europæiske studerende fra især Østeuropa til social dumping. Det skyldes, at EU's regler om arbejdskraftens uregulerede bevægelighed forhindrer opretholdelsen af de danske regler, som hjalp med at skærme vores arbejdsmarked og sikrede su-systemet mod udnyttelse.

Folketinget konstaterer, at internationale studerende fra både EU-lande og ikke-EU-lande er velkomne til at studere her i landet, så længe det foregår på ordnede vilkår, og glæder sig over, at regeringen med vedtagelsen af forståelsespapiret har forpligtet sig på at fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser.

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at det danske Folketing selv bestemmer over velfærds- og arbejdsmarkedspolitikken eventuelt i form af dansk undtagelse fra EU's regler.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 72).

Tak, og undskyld forsinkelsen.

Der er slet ingen forsinkelse. Reglerne er lavet på den måde, at man kan læse sit forslag til vedtagelse op ud over sin taletid. Så man kan rolig tale langsomt og tydeligt, så alle kollegaer kan forstå det. (Eva Flyvholm (EL): Det skulle du jo have sagt inden!) Det er en gammel regel.

Men tak til fru Eva Flyvholm. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og hjertelig velkommen til fru Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det er godt at se, at selv erfarne folketingsmedlemmer som fru Eva Flyvholm også stadig har noget at lære herinde. Jeg synes, jeg lærer noget hver dag.

Med su-forliget i 2013 var vi med til at indføre et loft over su til udenlandske studerende på 440 mio. kr. Og som det blev nævnt indledningsvis af ministeren, er det her loft blevet overskredet igen og igen. Vi afventer tallene fra 2019, men det ser også ud, som om det blev overskredet dér. Så der er jo gået en del år nu, hvor det her ikke rigtig har virket godt nok. Samtidig er der altså også en gæld fra udenlandske studerende på 623 mio. kr. – det er i hvert fald det tal, jeg er kommet frem til. Det er jo en del. Så vi har virkelig en økonomisk udfordring.

Der er ingen tvivl om, at vi har behov for engelsksprogede studerende i Danmark. Det tror jeg vi alle sammen er enige om. Vi er alle sammen godt klar over, hvilke studerende der giver et nettobidrag til vores samfundsøkonomi og til at opretholde en vis studiekvalitet, f.eks. på IT-Universitetet. De kan simpelt hen ikke udbyde deres uddannelser, hvis de ikke har engelsksprogede uddannelser. Det er jo også enormt vigtigt i forhold til DTU; vi skriger på ingeniører, og så har de samtidig fået tommelskruerne på. SDU har omlagt flere uddannelser, også til dansk – de har endda måttet afskaffe nogle. Det er jo bøvlet, at det er sådan, når vi lever i en international og global verden.

Men som økonomisk ansvarlige partier, som passer på skatteborgernes penge, er vi simpelt hen nødt til at finde en løsning nu, hvis vi skal rykke noget som helst andet. Altså, vi kan ikke bare sige, at vi vil fjerne det loft – det går jo ikke – selv om vi rigtig gerne vil, men vi er nødt til at finde de tiltag, der skal til, for at vi hele tiden kan holde det her loft og forhåbentlig slet ikke have de høje udgifter til udenlandske studerende, altså hvis de ikke bliver her bagefter og yder en indsats.

Så jeg vil i hvert fald sætte meget pris på, at der så hurtigt som muligt – jeg hørte det i januar, og jeg hører det også her nu i snart juni – bliver indkaldt til et møde med ministeren og vores kreds, så vi får drøftet det her seriøst på et, hvad kan man sige, informeret grundlag i forhold til alt det tankegods hos alle dem, der måtte sidde i departementet, så vi har et ordentligt grundlag til at drøfte den situation, vi står i. For ellers kan vi jo blive ved – vi har stået her før omkring det samme. Tak.

Tak til fru Katarina Ammitzbøll. Der ikke er nogen korte bemærkninger.

Og så må formanden hellere gøre den indrømmelse, at det ikke kun er formandens opgave at korrekse andre eller retlede andre – det er også en god idé at indrømme sine fejl og mangler. Når man har oplæst sit forslag til vedtagelse, er det formandens pligt at sige, at det indgår i forhandlingerne, så vi kan få det med i referatet – og det gør fru Eva Flyvholms forslag til vedtagelse også.

Vi går dermed videre til næste ordfører, og det er hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak for det. Nye Borgerlige er jo imod su til udlændinge, og det hører jeg også at der er flere andre partier som er. Og om ikke alle, så mener langt de fleste i hvert fald, at vi skal overholde det loft, vi har, og dermed, at vi udbetaler for meget su til udlændinge. Nye Borgerlige fremsatte i sidste uge et beslutningsforslag om at forbeholde su til danske statsborgere, men det var der ikke opbakning til.

Så vi udbetaler su til udlændinge, selv om vi ikke ønsker det, og det gør vi jo, fordi det er EU, der pålægger os det. EU-Domstolen har det jo med at fortolke reglerne meget kreativt, så bare det, at man kommer hertil og har et job på 10-12 timer, gør, at man bliver berettiget til su. Det tal kan godt gå ned, hvis man ser på den præcedens, der ellers har været i andre sager. Så hvis der bliver lagt en sag an, kan man godt forestille sig, at man kan komme ned på 4-5 timers arbejde og så stadig væk have ret til su i Danmark. Og det giver jo slet ikke nogen mening.

Det er jo problematisk, at vi ikke selv har mulighed for at bestemme den lovgivning, vi ønsker at have i Danmark, og så bliver vi jo nødt til at lave sådan nogle bagvendte ting, fordi vi i virkeligheden ikke kan gøre det, vi gerne vil, på grund af EU. Så gør man så det, som man har gjort her med at sætte loft over engelsksprogede uddannelser, selv om der ikke er noget ønske om det. Den socialdemokratiske ordfører kaldte det for kluntet. Men det har vi jo altså ikke rigtig nogen mulighed for at ændre, medmindre vi tør gå ned og konfrontere EU og prøve at arbejde på at få lov til at bestemme over vores lovgivning selv. Det gælder ikke kun for su, men det gælder også mange andre områder, som vi vil komme til at stå med problemer på.

Så er diskussionen i dag ellers gået på, hvordan vi overholder loftet på de 442 mio. kr., samtidig med at der er et ønske om at afskaffe loftet over engelsksprogede uddannelser. Der er ingen grund til, at jeg nævner det, som mange andre ordførere også har sagt. Jeg synes ikke rigtigt, vi har fået noget svar på, hvordan de to ting hænger sammen, eller hvad der skal erstatte dem. Men det ser jeg frem til at vi måske får svar på på et tidspunkt. Så, ja, tak for ordet.

Selv tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Henrik Dahl for Liberal Alliance.

Som vi har hørt, lavede S, R, SF, V, K, DF og LA i 2013 en samlet aftale om su, herunder hvordan vi skulle regulere forholdene for de såkaldte vandrende arbejdstagere i lyset af en nylig EU-dom på det tidspunkt. Af hensyn til Enhedslisten, som ikke er med i aftalen fra 2013, har regeringen imidlertid valgt at blæse på dele af den gamle aftale fra dengang. Og der må jeg jo sige, at jeg nok føler mig lidt som storken Annika, som jo også i lang tid har boet trygt og godt i den samme rede, men nu er blevet jaget ud af et helt uvedkommende storkepar, som har overtaget magten i stakkels Annikas storkerede. Det er en frygtelig situation at være i, og jeg har stor medfølelse med storken Annika.

Men lad os grave lidt ned i den her sag. Vi har jo hørt fra det eneste øjenvidne, der er tilbage i salen, nemlig hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, at der var en kreds af partier, som lavede en klokkeklar aftale. Vi skal holde su til studerende fra de øvrige EU-lande under en grænse, som dengang var på cirka 200 mio. kr., som nu er blevet til 442 mio. kr. Ifølge aftalen fra 2013 skal Danmark i alle relevante EU-fora arbejde for, at forudsætningerne for det eksisterende system opretholdes, og hvis det ikke kan lade sig gøre, og så citerer jeg fra aftalen fra 2013: så forpligter partierne sig om nødvendigt til at omlægge su-systemet.

Vi er jo, som jeg lige har sagt, en del af den her aftale, som har stået ved magt i over 7 år, og derfor har vi for det første en forventning om, at en hvilken som helst regering, der er med i su-forliget, giver forliget forrang for alle mulige andre delaftaler, ikke mindst i det tilfælde, hvor det er en delaftale, som berører su, og som er indgået med partier, der ikke er med i aftalen fra 2013. Om regeringen faktisk overholder det princip, er jeg ikke ganske overbevist om, selv om ordføreren fra S bedyrer, at det forholder sig sådan.

For det andet forventer vi, at der meget snart bliver indkaldt til forhandlinger med udgangspunkt i den oprindelige aftale, som er ganske klar. Hvad er der gjort i EU, og hvordan kan systemet omlægges eller forsvares på en eller anden måde, som aftalepartierne kan blive enige om? Det er jo nogle forhandlinger, som vi bestemt ser frem til at blive indbudt til, fordi vi helt naturligt går ud fra, at den nuværende regering vil holde den aftale, den var med til at indgå i 2013.

Vi er glade for det forslag til vedtagelse, som vi er med i, og som allerede er blevet læst op, og vi er selvfølgelig glade for at få rejst den her vigtige debat. Og med den bemærkning takker jeg for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Jeg vil da gerne kvittere for det dramatiske billede med storken. Naturen kan jo være både hård og fantastisk.

Nu har vi jo også haft fornøjelsen af at være uddannelsesordførere samtidig tidligere, og der mener jeg at kunne erindre, at ordføreren faktisk på mange områder holdt fast i det her med, at uddannelsesinstitutionerne også selv skal have lov til at bestemme langt mere, og at man ikke skal have lige så meget statslig styring af alting. Derfor kunne jeg helt ærligt godt tænke mig at spørge om det her meget, meget rigide loft over de engelsksprogede uddannelser: Synes ordføreren virkelig, at det er sådan en super god idé helt indholdsmæssigt? Er det hensigtsmæssigt for vores studiemiljø og erhvervsliv i Danmark, at det ser sådan her ud?

Ordføreren.

Det er et rigtig godt spørgsmål. Det er korrekt, at jeg synes, at vi generelt respekterer uddannelsesinstitutionernes autonomi for lidt. Men ikke mindst Dansk Folkeparti har jo rejst en del debatter i årenes løb, og fru Eva Flyvholm har været ordfører på flere af dem, om engelsk sprog på de videregående uddannelser osv. Hvis man bare talte engelsk på de her uddannelser, som påstås at være engelsksprogede, ville jeg være glad, men man taler jo pidgin på mange af dem, og det er jeg ret skeptisk over for. Så alle de her pidginuddannelser kan vi for min skyld sagtens undvære.

Spørgeren.

Men skal det så simpelt hen forstås således, at ordføreren mener, at fordi det er et for dårligt engelsk, der bliver talt på de her uddannelser, vil man altså gerne lave et benhårdt loft, som hverken uddannelserne, de studerende eller erhvervslivet er særlig glade for? Det mener ordføreren så er hensigtsmæssigt, fordi det er for elendigt engelsk, der bliver talt, eller hvordan skal det forstås?

Ordføreren.

Det skal faktisk forstås sådan. Man skal jo ikke overbureaukratisere alting, men jeg mener på en vis måde, at der burde udsendtes et pidginpoliti, der simpelt hen kunne se lidt nærmere på alt det her pidgin, der bliver talt. For det er også et problem i erhvervslivet, og det er et problem mange steder. Man gør simpelt hen sig selv en bjørnetjeneste, hvis man har fået en uddannelse på pidgin og tror, den er på engelsk.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er turen kommet til uddannelses- og forskningsministeren. Velkommen.

Tak for det. Vi har jo både folk her i salen, der vil have os helt ud af EU, og folk, der vil have endnu mere fri bevægelighed; vi har folk her i salen, som vil hæve su'en, mens andre vil sænke su'en; vi har folk her i salen, som nogle vil have flere engelsksprogede uddannelser, mens andre vil have færre. Vi har med andre ord samlet rigtig mange forskellige holdninger. Noget af det, jeg synes er en styrke ved vores parlament og vores måde at lede et land på, er, at til trods for alt det indgår vi alligevel forlig, hvor vi laver aftaler med hinanden, og på tværs af regeringsskift overholder vi dem også.

Det gælder også for den her regering. Vi overholder selvfølgelig den fælles aftale, vi har med hinanden. Kan man alligevel diskutere, om måden at overholde den aftale på kan blive endnu bedre? Ja, det synes jeg da i høj grad. Kan man alligevel diskutere, som flere har gjort, selve det grundlæggende i, at vi er i den her situation, og om det kan håndteres anderledes? Ja, det synes jeg da også. På den måde vil jeg gerne sige tak, fordi vi, synes jeg, har haft en diskussion, som er kommet rigtig godt rundt om det, som har belyst mange af de her forskellige problemstillinger, og som også viser os, synes jeg, som et parlament, der favner bredt. Det er en styrke for os alle sammen.

Det er også en styrke, synes jeg, at følge op på de ting, vi indfører, lytte til de mennesker, der oplever effekten i hverdagen, og hele tiden øve os i at blive bedre. Og det er helt grundlæggende det, som regeringen med støttepartierne har sagt at vi gerne vil gøre – altså inden for rammerne af su-forliget, inden for den fælles aftale, vi har med hinanden, at øve os i at gøre det bedre end det, vi ser i dag.

Der bliver rejst en diskussion om selve rammerne for det her: Hvad er det for en EU-ramme, vi opererer inden for? Og det vil jeg også godt kvittere for over for dem af jer, der har rejst den diskussion. Jeg synes, det er sundt, at vi eksempelvis tager den diskussion, at fri bevægelighed ikke står over alt andet, men er et element i vores fællesskab i EU ved siden af andre elementer, f.eks. arbejdstagerrettigheder og det, at vi kan have et velfærdssamfund i Danmark. Der bliver spurgt til, om det også er noget, som regeringen er optaget af. Ja, det er det, både på den ene side og på den anden side. Derfor også bare tak for at bringe den del ind i diskussionen. Jeg synes, det er sundt og godt, at vi løbende har en drøftelse af det.

Tak for mange kloge ord, synes jeg, og også for uenigheder, som jeg synes er fine at få frem. Jeg vil godt slutte af med at være helt klar og sige: Ja, vi overholder selvfølgelig det su-forlig, vi har med hinanden, men vi vil insistere på at lytte til de mennesker, der er derude, der siger, at de tror på, at det kan gøres bedre. Det gør selvfølgelig, at jeg som politiker også vil øve mig og se på, om det ikke kan være tilfældet. Tak.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Tak til ministeren for talen og for debatten. Nu er ministeren selv inde på i forhold til EU, at vi har et behov for både at beskytte arbejdstagere og at beskytte vores velfærdssamfund. Og en del af aftalen er jo faktisk, at regeringen skal være aktiv i forhold til EU for at sikre, at vi kan det her. Derfor vil jeg egentlig meget gerne høre ministeren, dels hvad man egentlig har gjort for at leve op til den del af aftalen, dels om Socialdemokratiet kunne være med på at arbejde for at lave f.eks. et optjeningsprincip for su på tilsvarende vis, som vi har et optjeningsprincip for vores folkepension.

Ministeren.

Jamen ordføreren sætter fingeren lige præcis der, hvor det er centralt, nemlig at det her er én diskussion ud af mange, hvor vi på den ene side er en del af et europæisk fællesskab med den kæmpestore værdi, det har, og på den anden side prøver at passe på den samfundsmodel, vi har bygget op. Det er for regeringen en meget, meget central diskussion at tage, både herhjemme, men også i EU-regi, og jeg oplever, at vi har en statsminister, som ikke er bange for den debat, og som løbende tager den. Det er jo ikke det samme, som at det lykkes at få ret, og det er heller ikke det samme, som at vi så er imod EU. Jeg kommer ikke til at være imod EU; jeg tror på, at det er en kæmpe værdi for os at være en del af det fællesskab, men det er jo ikke det samme, som at det ikke samtidig er en politisk kampplads, for det er det. Og der er rigtig meget i forhold til den her fri bevægelighed, som igennem årene f.eks. har fået lov at stå over det at skulle leve op til værtslandets løn- og arbejdsvilkår, som er tippet, og hvor det er en socialdemokratisk kamp at få det til at tippe tilbage igen, og det gælder også i forhold til at have en ramme, hvor man kan få lov at have en velfærdssamfundsmodel som den, vi har, inden for rammen af Det Europæiske Fællesskab.

Spørgeren.

Det var ikke det mest klare svar, jeg har oplevet. Jeg synes, jeg spurgte ret klart til, hvad ministeren har gjort i forhold til at leve op til den sætning i aftalen, der handler om aktivt at arbejde i EU for at ændre på reglerne. Og så spurgte jeg, om Socialdemokratiet ville være med til at arbejde for, at vi fik et optjeningsprincip på su-området.

Ministeren.

Jamen vi vil meget gerne være med til diskutere, hvad det er inden for den her diskussions rammer, der er det fornuftige at gøre, men jeg synes også, det er vigtigt, inden vi bare siger ja eller nej til ting, at vi får belyst, hvad konsekvensen er for de mennesker, vi har i Danmark. Jeg er stolt af vores su-system; jeg tror, det gør en kæmpe forskel, i forhold til at alle børn har adgang til uddannelse i det her land, uanset hvad deres forældre kommer med af bagage og pengepung, og jeg synes, at det er et væsentligt element at have med, når vi diskuterer det her. Derfor var vi også imod eksempelvis at give su alene til danske statsborgere. For det rammer rigtig, rigtig mange, der føler sig som danske, er født og opvokset i Danmark, men som ikke er danske statsborgere. Derfor synes jeg, at der hele tiden er behov for at have både for og imod med, når vi diskuterer det her, men diskutere det vil vi gerne.

Fru Ulla Tørnæs.

Tak. Jeg vil også gerne sige tak til ministeren, om end jeg synes, at jeg ikke rigtig har fået svar på det, som forespørgslen egentlig handlede om. Bare lige for en ordens skyld kan jeg læse op, hvad forespørgslen egentlig handler om: Vil ministeren oplyse, hvad regeringen vil gøre for at leve op til forpligtelserne i su-forliget fra 2013 om det fastsatte udgiftsloft for su til vandrende arbejdstagere? Jeg har ikke hørt ét eneste bud fra ministeren på, hvad det er, ministeren rent faktisk vil gøre for at leve op til den aftale, som vi i fællesskab indgik i 2013.

Ministeren.

Det synes jeg ellers at jeg har givet. Jeg synes faktisk, at jeg i min indledende tale redegjorde rigtig klart for, at vi selvfølgelig har tænkt os at leve op til den her aftale, men at vi også i lige linje fra mine forgængere følger tallene tæt og løbende overvejer, hvad der kan gøres.

Der er jo to diskussioner i det her. Det, jeg oplever at spørgeren spørger til nu, er, om der er behov for at bygge noget oven på det loft, vi har nu, men rigtig meget i dag har handlet om, om man kan gøre noget andet i stedet for det loft. Jeg synes, det er to forskellige diskussioner. De er begge to relevante, men i forhold til om der er behov for at bygge noget oven på det loft, der allerede er indført, vil jeg bare i al stilfærdighed sige, at jeg synes, at vi skylder vores uddannelsesinstitutioner at se effekten af det, vi har indført, inden vi kommer og lægger nye ting ovenpå – især når det nu forlyder fra virkelighedens verden, at de synes, at det, der er indført, nogle steder fungerer temmelig klodset og dumt.

Spørgeren.

Nu bliver jeg helt forvirret. SF's ordfører fremsætte et forslag til vedtagelse også på vegne af regeringen. Deri står der, at man vil fjerne de værnsinitiativer, som ministeren nu står og siger at man vil se effekten af. Hvad er formålet med at skulle afvente effekterne af nogle værnsinitiativer, som man vil fjerne? Kan ministeren ikke lige forklare mig det?

Jeg kan sagtens forklare, at det er to forskellige diskussioner. Det var lige præcis det, jeg sagde. Spørgsmålet om, om man kan sætte noget i stedet for det, vi allerede har indført, er en diskussion, som vi startede allerede i forståelsespapiret. Jeg synes, det er en sund diskussion, især når vi hører derudefra, at det ikke virker optimalt for rigtig mange af vores uddannelsesinstitutioner. Men samtidig er jeg og regeringen jo også forpligtet til som en del af su-forligskredsen at følge tallene, og hvis de stiger væsentligt og overskrider væsentligt, skal vi følge, om der er sat værnsinitiativer ind, som modsvarer det. Og der synes jeg da, at det er interessant at se på, hvornår effekten af det, min forgænger indførte i 2019, kommer. Den har vi ikke set endnu, og det synes jeg da at vi skal afvente, inden vi lægger meget store yderligere ting nedover.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Der er i øvrigt heller ikke nogen, der har bedt om ordet – jo, der er en, der ønsker ordet, nemlig fru Ulla Tørnæs fra Venstre.

Jeg vil bare sådan lige for en ordens skyld sige mange tak for debatten til Folketingets partier. Jeg startede med i motivationen for debatten her at understrege, at jeg helst havde været debatten foruden, fordi det for mig handler om manglende svar fra ministeren på, hvordan regeringen vil leve op til den su-aftale, som vi indgik tilbage i 2013. Nu har vi så diskuteret i knap 2 timer, og jeg har i hvert fald for mit vedkommende ikke fået svar på, hvordan regeringen har tænkt sig at efterleve aftalen fra 2013.

Dog har vi jo heldigvis fået en garanti fra ministeren for – og nu citerer jeg fra hukommelsen – at regeringen ikke vil gennemføre forståelsespapirets ordlyd om afskaffelse af loftet over engelsksprogede uddannelser, førend der findes et alternativ, der kan træde i stedet for. Det synes jeg er godt. Så vidt, så godt. Men jeg har stadig til gode at forstå pointen med, at man vil afskaffe noget, som man afventer effekten af. Det hænger i mit hoved slet ikke sammen.

Jeg har ikke fået lejlighed til at se det på skrift, men jeg hørte SF's ordfører understrege i forslaget til vedtagelse, at man ønsker at afskaffe begrænsningen af engelsksprogede uddannelser, uden at man altså har noget som helst alternativ, men samtidig har ministeren her i en ordveksling med mig netop understreget, at man vil se effekterne af det, man vil have afskaffet. Forvirringen er – i hvert fald for mit vedkommende – total.

Jeg skal for en ordens skyld understrege, at når ministeren nu kommer med hokuspokusløsningen, er vi bestemt parat til at se på det fra Venstres side. Vi har indført værnsinitiativer i henhold til den aftale, som vi har indgået med Folketingets partier, med henblik på at efterleve den aftale, vi havde indgået. Det var det bedste, som vi kunne finde frem til, og nu her efter snart 2 timers debat er det ikke, på trods af at jeg har efterlyst det, lykkedes mig at få nogen som helst tilkendegivelse af, hvad der så skal erstatte de værnsinitiativer, som den tidligere regering indførte. Men skulle det ske, eller når det sker, at ministeren kommer med det, så er vi selvfølgelig parate til at drøfte det fra Venstres side. Tak.

Selv tak. Er der flere, som ønsker ordet?

Det er der ikke. Så er forhandlingerne afsluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 28. maj 2020.

Der er ikke mere at foretage under dette punkt, og vi vil udsætte mødet til kl. 13.00, hvor der er spørgetid med ministrene. Derfor genoptager vi mødet kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:41).

Mødet er udsat. (Kl. 11:41).