Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) Forespørgsel nr. F 40:

Forespørgsel til udenrigsministeren:

Hvad kan udenrigsministeren oplyse om regeringens holdning til den kommende konference om EU’s fremtid og til Europaudvalgets seks forslag om involvering af nationale parlamenter?

Af Søren Søndergaard (EL), Lars Aslan Rasmussen (S), Jan E. Jørgensen (V), Morten Messerschmidt (DF), Jens Rohde (RV), Halime Oguz (SF), Katarina Ammitzbøll (KF), Rasmus Nordqvist (ALT) og Peter Seier Christensen (NB).

(Anmeldelse 05.02.2020. Fremme 07.02.2020).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 10. marts.

Jeg kan forstå, at ordføreren for forespørgerne er hr. Lars Aslan Rasmussen, og jeg vil bede ham begrunde forespørgslen. Værsgo.

Ja, jeg skal læse et forslag til vedtagelse op. (Den fungerende formand (Christian Juhl): Ordføreren skal begrunde forslaget). Nå, okay, det troede jeg faktisk ikke var mig. Jeg troede, det var det her, jeg skulle tage. (Den fungerende formand (Christian Juhl): Det er onsdagsspørgsmålene, man læser op. Hvis man har en forespørgselsdebat, begrunder man alene forespørgslen). Det tænker jeg hr. Søren Søndergaard skal, er det ikke korrekt?

Først er der mulighed for at begrunde forespørgslen, og under forhandlingen er der så mulighed for at fremsætte et forslag til vedtagelse. Det er den rækkefølge. Så hvis nogen kan begrunde, hvorfor man har rejst forespørgslen, er man velkommen til det, og ellers går vi direkte til ministeren. Værsgo til hr. Søren Søndergaard.

Det kan jeg i hvert fald som ordfører for forespørgerne. Vi har i Europaudvalget haft en diskussion om den konference om Europas fremtid, som vi har snakket om tidligere. Vi har i den forbindelse skrevet et brev fra et samlet Europaudvalg, som vi har oversendt til dem, der har med det at gøre i EU, hvor vi ligesom understreger behovet for at gøre noget for åbenheden i EU's beslutningsproces og at gøre noget for at styrke de nationale parlamenters indflydelse på EU's beslutningsproces. Det har vi formuleret i seks konkrete punkter. Det, der er begrundelsen for forslaget, er, at vi godt vil have de seks konkrete punkter vedtaget officielt her i Folketinget, sådan at det ligesom er Folketingets officielle politik. Derfor har vi rejst den her forespørgsel, og derfor vil hr. Lars Aslan Rasmussen nu om et øjeblik oplæse et forslag til vedtagelse, som præcis udtrykker det formål.

Jeg prøver lige at klargøre forløbet. Det, der sker nu, er, at ministeren får mulighed for besvarelse, og bagefter er der mulighed for alle ordførere for at få ordet og herunder at fremsætte forslag til vedtagelse. Så det er ministeren først.

Tak, formand. Tak for forespørgslen om konferencen om Europas fremtid. Det er jo et meget aktuelt spørgsmål, som jeg har set frem til at komme og drøfte med Folketinget.

Konferencen kommer til at vare 2 år. Det er en sag, som vi alle er meget engagerede i. Det gælder både regeringen og Folketinget, der på linje med de øvrige nationale parlamenter er centrale for den demokratiske forankring af europapolitikken. Derfor har jeg også arbejdet på at sikre en stærk rolle til de nationale parlamenter i konferencen, og det vender jeg lige tilbage til.

Jeg vil starte med at sige lidt om den aktuelle status for konferencen. Vi befinder os stadig væk i den indledende fase, hvor EU's institutioner skal lægge rammerne for konferencen. Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution, Kommissionen har offentliggjort en meddelelse, og Rådet er i færd med at fastlægge sin holdning. Derefter skal de tre institutioner blive enige om rammerne i fællesskab, før vi skyder selve konferencen i gang, og det er formentlig den 9. maj i år.

I regeringen har vi en klar holdning til konferencen, som vi arbejder for. Vi styrer efter tre pejlemærker. Vi ønsker et åbent, et effektivt og et demokratisk forankret EU – et EU, der leverer håndgribelige resultater for borgerne. Vi vil have et åbent EU, fordi borgerne og offentligheden bør vide, hvad der sker i EU, hvilke beslutninger der er i spil, og hvordan de kan præge den demokratiske proces, som jeg også var inde på tidligere i redegørelsesdebatten. Vi vil have et effektivt EU, fordi EU-samarbejdet i sidste ende handler om at levere resultater, om at løse udfordringer, som borgerne er optaget af. Og vi vil have et demokratisk EU, fordi de beslutninger, der træffes i EU, vedrører os alle. Der findes ikke noget »nede i EU«. Vi er selv en del af det europæiske samarbejde. Derfor skal vi have mulighed for at være med til at præge beslutningerne. Det kræver også en stærk rolle for de nationale parlamenter. Konferencen er en glimrende mulighed for at arbejde for de målsætninger ved at inddrage borgerne og de nationale parlamenter i en bred debat om EU – en debat om både de udfordringer, vi står over for, og hvor vi vil hen.

Det er regeringens holdning, at hvis vi gennem en sådan debat rent faktisk vil gøre en forskel og skabe resultater, så skal konferencen også handle om politisk indhold som klima, som vi også har debatteret tidligere, migration, bekæmpelse af skatteundgåelse, stop for social dumping og forsvar for vores grundlæggende værdier, retsstat, demokrati, ytringsfrihed.

Hvis vi vil nå målet om et mere åbent, effektivt og demokratisk forankret EU, skal vi på centrale punkter have en ambition om at forbedre den måde, som EU arbejder på. Det gælder f.eks., hvordan vi øger åbenheden omkring lovgivningsarbejdet, hvordan vi styrker de nationale parlamenters rolle. Det er i øvrigt en helt oplagt drøftelse, når vi både har borgere og de nationale parlamenter direkte med ved bordet ved konferencen.

Regeringen har med andre ord helt klare målsætninger for, hvad konferencen skal handle om, men vi har også klare holdninger til, hvad konferencen ikke skal handle om. Vi skal passe på ikke at fortabe os i indforståede institutionelle diskussioner. Borgerne efterspørger reelt indhold, ikke institutionelt navlepilleri. Vi skal helst undgå at komme ind på de tidsrøvende traktatændringer, der kan trække fokus væk fra vigtige spørgsmål. Regeringen mener, at vi står bedst ved, at selve muligheden for traktatændringer udelukkes på forhånd. Erfaringerne fra 00'erne viser, at drøftelser om traktatændringer og institutioner og reformer på den front suger al politisk opmærksomhed og energi væk fra de ting, der reelt betyder noget for borgerne, og det er borgerne, vi skal fokusere på.

Det er min klare opfattelse, at tiden ikke er inde til drøftelser af ændringer af Traktaten. Der er rig mulighed for at komme videre på de store politiske sager, også inden for de eksisterende traktatmæssige og institutionelle rammer. Hvis det alligevel skulle komme til traktatændringer, må vi til den tid vurdere, hvad danske interesser og prioriteter skal være, men det er som sagt for tidligt, fordi man ikke har lagt sig fast på de her ting endnu.

Jeg vil gerne komme tilbage til spørgsmålet om nationale parlamenters rolle. For regeringen er det vigtigt, at de nationale parlamenter får mulighed for at spille en selvstændig og stærk rolle i konferencen. Det er vigtigt både for at styrke den demokratiske forankring, men også for at bidrage til at rykke drøftelserne i en retning, der reelt betyder noget for folk i dagligdagen. Derfor har regeringen i drøftelserne om rammerne for konferencen også kæmpet indædt for at sikre de nationale parlamenter en central rolle. Jeg er opmærksom på Europa-Parlamentets breve til kommissionsformanden og arbejdsgruppen i Parlamentet. Det er godt, at udvalget involverer sig i konferencen og kommer med input omkring inddragelse af nationale parlamenter, men jeg ser også frem til en løbende debat om mange andre vigtige spørgsmål omkring konferencen.

Regeringens aktive indsats for at sikre de nationale parlamenter en reel rolle har båret frugt. Det tegner til, at vi får nogle klare tilkendegivelser ind i Rådets holdning om en stærk og ligeværdig rolle for de nationale parlamenter. Og hvis Europa-Parlamentet og Kommissionen går med til det, vil det give god mulighed for Folketinget selv at bringe deres ønsker og forslag videre. Det er samtidig klart, at regeringen deler den retning og lægger vægt på mange af de temaer, som Europaudvalget har valgt at fokusere på. Der er flere rigtig gode forslag, som vi vil arbejde videre med. Ud over styrkelsen af de nationale parlamenters rolle vil jeg særlig fremhæve ønskerne om et styrket fokus på EU's grundlæggende værdier og øget åbenhed omkring lovgivningsarbejdet i EU, og det ser ud til, at vi lykkes med at sikre, at Rådet vil arbejde for, at både retsstatsprincipperne og åbenhed bliver emner for konferencen.

Vi har fra dansk side været meget aktive i forhandlingerne i Rådet om rammerne for konferencen. Det skal vi også være, når det kommer til udfaldet af konferencen. Vi vil have en politik på alle hylder og derfor være med til at samle et stort flertal af lande, der ønsker at fokusere på politisk indhold frem for endeløse diskussioner om traktatændringer.

Regeringen agter fortsat at være aktiv under konferencen. Vi vil fortsætte vores ambitiøse tilgang med fokus på det politiske indhold og på vores tværgående pejlemærker: et åbent, effektivt og demokratisk forankret EU. Derfor vil vi være meget opmærksomme på borgerinddragelse, f.eks. gennem borgerhøringer i Danmark, hvor vi vil tage store spørgsmål som klimapolitikken og retsstatsprincippet op.

Åbenhed er en anden vigtig sag for regeringen. Som jeg var inde på i redegørelsesdebatten tidligere i dag, vil jeg sætte mig i spidsen for en koalition, der ønsker at fremme åbenhed i EU. Jeg håber, at Folketinget og andre nationale parlamenter vil være med til at bakke op omkring den her tilgang. Tak, formand.

Selv tak. Og jeg går ud fra, at den mumlen, der var blandt ordførerne, var for at afklare proceduren i den videre sag. Jeg kunne se, at det forstyrrede ministeren en smule i hans fremlæggelse.

Der er adgang til én kort bemærkning pr. ordfører i den her runde, og den første, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Rasmus Nordqvist.

Tak. Jeg skal ikke gå ind i nogen debat, men bare takke ministeren for hans tale og også for det meget konkrete indhold, der var i den. Om lidt bliver der læst et forslag til vedtagelse op, og der vil jeg bare pointere, at de breve og den aktive stillingtagen, som udvalget har taget, så bliver en beslutning for Folketinget, som jeg går ud fra vi arbejder sammen for – side om side, regering og Folketing.

Ministeren.

Ja, det kan jeg bekræfte.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi over til forhandlingen. Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, og det kan jeg forstå er hr. Lars Aslan Rasmussen. Værsgo.

Tak, formand. Så vil jeg læse forslaget til vedtagelse op, og det er på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget hilser Kommissionens initiativ til en konference om EU's fremtid velkommen og mener, at det er vigtigt, at Danmark søger maksimal indflydelse på konferencens indhold og resultat. Folketinget er særlig opmærksom på de nationale parlamenters rolle samt en større åbenhed i EU's lovgivningsproces. Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for de punkter omtalt i Europaudvalgets brev til Kommissionen af 20. december 2019, »Conference on the Future of Europe – Proposals on how to involve national parliaments«, jf. EUU, alm. del – bilag 272.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 61).

Tusind tak. Det vil indgå i den videre forhandling.

Er der nogen, der ønsker ordet til debatten?

Det er der ikke.

Ønsker udenrigsministeren en afsluttende bemærkning?

Det gør han ikke.

Så er forhandlingen sluttet. Og jeg erindrer om, at afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse først vil finde sted tirsdag den 10. marts 2020.