Tak til formanden, og tak til ordførerne for debatten. Lad mig indledningsvis slå fast, så der ikke er nogen tvivl, og vi har også debatteret vores fælles forslag til vedtagelse:
Situationen er jo den, som alle ved, at når vi ser på forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet omkring medlemskab, så har de reelt været suspenderet de seneste par år. Det nævnte jeg også i min indledende tale. Man kan sige, at forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet de facto er suspenderet, altså ophørt med at eksistere, som det er i dag, og det er der en god grund til. For det Tyrkiet, vi ser i dag under Erdogan, bevæger sig desværre med stormskridt i den forkerte retning, når det gælder retsstatsprincipper, menneskerettigheder og demokrati, og det er klart, at det er der, den står.
Derfor er det også rigtig vigtigt at sende et klart signal til Tyrkiet og specielt til Erdogan om, at den vej, han har valgt at tage i landet, ikke er en europæisk vej, og at det reagerer vi kraftigt over for fra EU's side. Det er bare for at sige, at det, når man de facto har suspenderet forhandlingerne, jo så ikke betyder, at Tyrkiet ikke stadig væk er kandidatland til EU. Vi husker også, når man optager lande i EU, at de jo først bliver kandidatland, så indleder man optagelsesforhandlinger, og så er der nogle processer efterfølgende. Så det er bare for at slå det fast i forhold til debatten.
Så er der også flere, der tager Tyrkiets rolle op. Når man i sit land har 3,6 millioner eller op mod 4 millioner flygtninge, som Tyrkiet har, er det en kæmpe opgave, og jeg vil bare understrege, at den hjælp, vi også giver til Tyrkiet, jo ikke er til Erdogan, men til de mennesker, til de flygtninge, og til de organisationer, der håndterer de mange flygtninge i Tyrkiet. Jeg tror, det er rigtig godt, at de får den hjælp, både for de mennesker, for de flygtninge, som faktisk ellers ville have haft endnu vanskeligere vilkår, og ja, selvfølgelig får det også en afsmittende virkning på den tyrkiske økonomi, at man hjælper flygtninge, men vores formål er jo at hjælpe de flygtninge, der er i Tyrkiet, og vi mener som sagt, det er klogt og fornuftigt at hjælpe mennesker i nærområderne. Målet er jo også engang, når der forhåbentlig kommer fred i Syrien, når der kommer en politisk overgang i Syrien, at de mennesker kan vende hjem igen til det land, de er flygtet fra. Det er jo ultimativt vigtigt.
Så bliver der spurgt til forskellige ting: Hvad skal der egentlig til for at suspendere udvidelsesforhandlingerne med Tyrkiet? For der er jo ikke formelt taget beslutning om det, for det er der ikke flertal for blandt EU's medlemslande – det kan være i tilfælde af alvorlige og vedvarende tyrkiske brud på menneskerettigheder og grundlæggende principper – og så kan Kommissionen eller en tredjedel af medlemslandene anbefale en suspension af forhandlingerne og betingelser for genoptagelse. Der kræves så et kvalificeret flertal for at vedtage en sådan suspension. Der er det altså min klare vurdering, at sådan et flertal i forhold til at suspendere forhandlingerne jo ikke eksisterer i dag. Det er på den måde, situationen er.
Hr. Morten Messerschmidt spørger: Hvorfor suspenderer EU ikke førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet? Det var ordføreren inde på. Man kan sige, at Tyrkiet som kandidatland jo er omfattet af førtiltrædelsesbistand på linje med kandidatlandene på Vestbalkan, og det kan Danmark som udgangspunkt ikke forhindre, heller ikke, selv om Danmark ikke mener, at Tyrkiet, som det ser ud nu, at det Tyrkiet, som vi kender i dag, skal være medlem af EU. Men Udenrigsrådet besluttede, hvor jeg selv var med, den 15. juli her i år, i 2019, at reducere førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet i 2020, og det kan heller ikke udelukkes, at EU-kredsen opnår enighed om yderligere restriktioner eller suspension. Det tror jeg er svært at gisne om på nuværende tidspunkt. Jeg tror, at man følger situationen meget nøje.
Så jeg vil sige, at jeg synes, det har været en god debat, men jeg vil også gerne sige, at vi som sagt grundlæggende har en interesse i at stå klart fast på de værdier, som EU hviler på: retsstatsprincipperne. Københavnskriterierne, som blev vedtaget i 1993, handler jo både om, at de lande, der skal være medlemmer af EU, skal være retsstater, respektere menneskerettigheder, være velfungerende markedsøkonomier, og de handler sådan set også om en fjerde ting, som man også nogle gange glemmer i debatten, nemlig at de eksisterende EU-medlemslande skal være klar til at absorbere de nye lande. Det var også en af de ting, der blev vedtaget i København i sin tid.
Dermed også sagt – for flere ordførere, også hr. Jens Rohde, var inde på diskussionen om udvidelse generelt, udvidelsesdebatten – at jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi er ærlige om de udfordringer, der er, også med de lande, som søger medlemskab af EU. Det gælder ikke bare Tyrkiet, men også landene på Vestbalkan.
Det skal ikke blive en udvidelsesdiskussion, men jeg vil bare sige, at når vi sætter nogle kriterier op, som man skal leve op til som land, f.eks. bekæmpelse af korruption, reform af ens retssektor, at sikre, at ens retsstat fungerer ordentligt, mediefrihed osv., så skal vi også holde fast i, at de meritter skal opfyldes, før et land kan gå videre i en proces. Det tror jeg er vigtigt for troværdigheden omkring udvidelsesprocessen, og jeg vil da bare sige, at jeg ser med bekymring på det EU-samarbejde, vi har i dag, hvor vi har nogle interne udfordringer med at overholde retsstatsprincipperne allerede i det eksisterende EU-samarbejde.
Så jeg tror, at for EU-samarbejdets skyld – som nogle af os er meget optaget af skal være et samarbejde, der fungerer effektivt, godt og tillidsfuldt og bygger på nogle klare værdier – er det vigtigt, at man er ærlige omkring udfordringerne i udvidelsesprocessen. Det betyder ikke, at man skal fratage nogen et europæisk perspektiv – jeg tror, det er rigtig vigtigt, at der skal være et europæisk perspektiv for lande, f.eks. på Vestbalkan; det er et vigtigt incitament til de lande i forhold til at reformere og komme ud af den situation, de er i, og bevæge sig over mod europæiske værdier og retsstater og de demokratiske principper, vi bygger på. Men jeg tror, at den ærlighed omkring nogle af de interne udfordringer, EU har med retsstatsprincipper og andre ting i EU-samarbejdet, og de eksterne krav til, hvordan vi ønsker at det skal være en meritbaseret tilgang til udvidelse, er det rigtig vigtigt at stå fast på. Og den ærlighed og den diskussion er ikke et spørgsmål om at holde nogen ude, men et spørgsmål om at sikre et velfungerende samarbejde mellem EU-landene og være ærlige omkring de udfordringer, man står i. Det tror jeg man kommer længst med. Jeg tror, at man, hvis man lukker øjnene for de her ting, så gør det europæiske samarbejde en bjørnetjeneste, og det synes jeg ikke tjener nogens interesse.
Jeg vil selvfølgelig også sige tak for det forslag til vedtagelse, der ligger fra et flertal af partier, Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti, og opfordrer selvfølgelig til, at man stemmer for forslaget, som jeg synes rammer balancen rigtig fint. Tak for ordet.