Når man har fulgt klimadiskussionen i mange år, ved man også, at den er under hastig forandring i øjeblikket. Den er gået fra i meget høj grad at være et spørgsmål om energi – vi har jo et klima- og energiministerium, vi har haft en stor klimaaftale, hvor vi har kunnet lave 100 pct. grøn el og varme – og nu er den ved at bevæge sig over i de andre ret store områder, som har påvirkning på vores klima, og der er transportsektoren selvfølgelig en af de helt store brikker.
Jeg må sige, at man som klima- og energiordfører jo godt kan føle et vist ansvar for, at situationen er, som den er, fordi man netop har været så fokuseret på energisiden af det her. Man må også bare være ærlig og sige, at der selvfølgelig er mange, der kan tage ansvaret for, at udledningerne er stigende i transportsektoren; sektoren har ikke selv gjort ret meget, men ansvaret kan også placeres hos os som lovgivere, der i virkeligheden har tilbudt sektoren nogle ret kludrede regler og ret meget dobbeltregulering. Vi kom i klemme med de regler, da vi skulle diskutere de alternative drivmidler og iblanding sidste gang, fordi man faktisk både havde et VE-direktiv, der stillede ét krav, og man havde et iblandingskrav et andet sted fra, og det gjorde, at man fik lavet nogle relativt uhensigtsmæssige reguleringer af transportsektoren. Derfor glæder det mig i dag, at vi ret bredt i Folketinget gerne vil prøve at løse det her på en langsigtet måde og sige: Hvordan kan vi lægge nogle rammer for transportsektoren, som gør, at man kan investere efter den, som gør, at man som aktør i den, som almindelig borger ved, hvad det er, vi går efter?
Det, jeg synes er meget vigtigt vi sætter os som mål, er effekten af det, vi laver. Vi skal ikke gøre noget, der lyder godt, vi skal gøre noget, der har en CO2-effekt. Så det at gå ind og sætte et CO2-fortrængningskrav og sige, at det kan man løse på mange forskellige måder, vil formentlig være den allerallerbedste måde at regulere den her sektor på. Så er det klart, at for at sætte turbo på det og for at hjælpe dem, der skal vælge de rigtige virkemidler, hvor vi kender nogle af dem, skal afgiftssystemet selvfølgelig også i spil, sådan at man f.eks. bliver belønnet for at vælge et bedre drivmiddel eller et bedre køretøj, så vi indretter systemet på den måde.
Jeg synes, visionen for alle os, der er her i dag, må være, at vi kan lave noget, der ligner energiaftalen, altså at vi kan lave en bred aftale, hvor vi faktisk sætter os nogle mål og lytter til hinanden fra begge sider og siger: Hvordan kan vi med de forskellige perspektiver og den viden, vi har, lave en regulering af transportsektoren, som fungerer herhjemme, og selvfølgelig også have blik for, at en stor del af transporten jo er europæisk og kører på andre landes veje? Det, vi hørte i en rigtig udmærket høring i Transportudvalget for nylig, var, at løbet nok er kørt, når det kommer til bilerne, for der er det helt overvejende elbiler, der bliver svaret. Men når det kommer til den tungere transport, er det ikke afgjort endnu, om det er brint, om det er gas, om det er el, eller hvad det er for en infrastruktur, vi skal bygge.
Men det, som er den klare besked til os, og den fik vi jo på vores egen klima- og energiudvalgshøring om power-to-x forleden, var, at de her ting ikke kommer til at ske af sig selv i transportsektoren. Det her kommer ikke til at blive klaret på den måde. Man kan sige, at vi på elsiden nu er der, hvor vind er den billigste energikilde i verden. Det er sådan set et sted, hvor markedet kan klare rigtig, rigtig meget, men der er vi bare ikke på transporten endnu. Vi tror på, at elbilerne kommer derhen, hvor de er konkurrencedygtige, både i form af drift og indkøb, altså det, at det i virkeligheden er lige så billigt at købe en elbil og køre i den, som det er at købe en benzin- og dieselbil og fylde den op med benzin, fordi ellen er så meget billigere end benzinen, men det er svært at forestille sig, at de alternative drivmidler er konkurrencedygtige, uden at vi lægger rammerne anderledes de kommende år. Så det er det, der er min drøm og en af grundene til, at vi har presset regeringen så meget for at komme i gang med en langsigtet forhandling, som har et fokus på CO2-fortrængning hurtigst muligt.
Der er også nogle beslutninger, vi godt kan tage, før vi har Eldrupkommissionens anbefalinger, for noget af det, vi ved, er, at vi skal have de biler over på el. F.eks. er man allerede i gang nu med at bygge elnettet ud en masse steder, og hvis vi politisk kan sige, at de skal være klar til 1-1½ million elbiler, ved de også nu, at det er den investeringsramme, de kan gå efter, når de udbygger derude, og det vil blive billigere for alle.
Vi er utålmodige, vi vil gerne i gang, og vi mener, at en lang række af de her beslutninger kan tages, også selv om vi venter på en af de rigtig store klumper, nemlig Eldrupkommissionen, og vi håber, at regeringen vil komme med deres bud på det hurtigst muligt, og vi glæder os til at indgå konstruktivt i det arbejde.