Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) Forespørgsel nr. F 23:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvilke initiativer vil regeringen tage for at dæmme op for antisemitisme i Danmark, herunder de voldsomme ødelæggelser af jødiske gravsteder, der er foregået i den seneste tid, og hvordan vil regeringen drage omsorg for, at der nu og her sættes de nødvendige foranstaltninger i gang for at sikre jøderne her i landet den nødvendige tryghed og sikkerhed?

Af Peter Skaarup (DF) og Pia Kjærsgaard (DF).

(Anmeldelse 22.11.2019. Fremme 26.11.2019).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 30. januar 2020.

Jeg skal høre, om vi er klar teknisk med ordførerne.

Jeg tror godt, vi kan gå i gang med begrundelsen. Hr. Peter Skaarup for begrundelsen. Værsgo.

I går, den 27. januar, var det Auschwitzdag, den officielle mindedag for ofrene for holocaust og nazisternes forbrydelser mod det jødiske folk. Det er det hvert år den 27. januar, men i år er det altså 75 år siden, at Auschwitz blev befriet – og længere siden er det faktisk ikke. Alligevel oplever vi antisemitisme, også en stigende antisemitisme i Danmark. Det må og skal vi reagere på, og det skal ske nu – derfor den her forespørgselsdebat.

Dansk Folkeparti tog initiativet her sidste år, og det er så nu i dag, vi kan afholde debatten, for vi må gøre en ekstra indsats for at sikre, at danske jøder igen kan leve i sikkerhed og tryghed i Danmark. Antisemitisme ser vi både på den yderste venstrefløj og højrefløj, og i november sidste år i forbindelse med årsdagen for krystalnatten oplevede danske jøder antisemitismen blusse op, da en jødisk gravplads i Randers blev skændet efterfulgt af jødestjerner påsat danske jøders postkasser af danske nynazister, tilsyneladende. Det er fuldstændig uacceptabelt, og det kan vi heldigvis, håber jeg, hurtigt blive enige om her i Folketinget i dag.

Men vi skal også turde kalde en spade for en spade og tale åbent om, at den voksende antisemitisme i Danmark hovedsagelig kommer fra muslimske indvandrerkredse. Det er jeg glad for at statsministeren har erkendt og godt tør sige ligeud, for man kan ikke løse problemerne, hvis man ikke tør tale åbent om dem. Statsministeren sagde:

»Der er en grim antisemitisme i Danmark i dag, der ikke var der tidligere. På grund af indvandringen.«

Det sagde hun til Politiken den 20. januar.

Jeg vil sige til statsministeren: Tak for de ærlige ord. De giver os i Dansk Folkeparti håb om, at der nu endelig vil kunne blive grebet effektivt ind over for det jødehad, der dyrkes i visse muslimske miljøer i Danmark.

Jeg ser frem til en rigtig god debat i dag, og jeg håber, vi kan nå frem til en konklusion, der omfatter de reelle problemer og peger på konkrete løsninger til at dæmme op for antisemitismen i Danmark.

Tak til hr. Peter Skaarup for begrundelsen. Så går vi over til besvarelsen, og dermed er det justitsministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Det er skræmmende at se og konstatere, at antisemitisme stadig lever i Danmark. Vi skal aldrig acceptere, ekstremistiske miljøer udspreder had mod minoriteter og forsøger at udfordre vores grundlæggende demokratiske værdier, vores fælles frihed og vores alle sammens sikkerhed.

Vi ser i de her år desværre tegn på en stigende antisemitisme – det gælder globalt, herunder i Europa og i Danmark. Der har alene i de seneste år været flere eksempler på antisemitiske overgreb med dødsfald til følge i bl.a. Frankrig, Tyskland og USA. I Danmark har antisemitismen vist sit grimme ansigt mest markant med terrorangrebet på den jødiske synagoge i København tilbage i 2015, senest så vi eksempler på antisemitisme i Danmark med hærværket mod de jødiske gravsteder i Randers og en række andre antisemitiske hændelser på årsdagen for krystalnatten den 9. november sidste år.

EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder har i en rapport fra 2018 spurgt de jødiske mindretal i en række forskellige europæiske lande om deres oplevelser med antisemitisme. Danmark ligger generelt bedre end de øvrige lande i undersøgelsen, men også i Danmark opfatter 85 pct. af danske jøder, at antisemitismen har været stigende over de sidste 5 år.

Det jødiske samfund er fuldt og helt en del af det danske samfund, og regeringen er meget optaget af, at vi står på vagt om det jødiske samfund og yder den beskyttelse, der desværre er brug for. Det gør vi, og det skal vi blive ved med. De relevante myndigheder arbejder i dag tæt sammen med Det Jødiske Samfund om at værne om sikkerheden for det jødiske mindretal i Danmark. Det Jødiske Samfund i Danmark modtager et ubundet tilskud på finansloven, der bl.a. anvendes til vedligeholdelse og drift af en række sikringstiltag, herunder Det Jødiske Samfunds egen bevogtning.

Derudover arbejdes der løbende med at sikre den fysiske sikkerhed ved de jødiske institutioner. Et af hovedelementerne i den sammenhæng er jo bevogtning af jødiske lokationer. Efter terrorangrebet i 2015 har politiet således stået vagt ved jødiske bygninger og institutioner i København, og fra foråret 2017 blev politiet afløst af forsvaret, der siden da har ydet en stor hjælp til bevogtning af flere lokationer under politiets ledelse. Som justitsminister er jeg både stolt af og glad for, at vores folk i grønt og blåt kan fortsætte det gode samarbejde på området, så vi løbende kan sikre trygge rammer for jødernes hverdag her i Danmark.

Desværre er det som nævnt oplevelsen, at antisemitismen har været stigende i de seneste år. Det er derfor regeringens vurdering, at der er behov for, at vi nu yderligere sætter ind med en forstærket indsats for at forebygge, at antisemitismen slår rødder og spreder sig i Danmark. Regeringen har derfor iværksat et arbejde med at udarbejde en national handlingsplan mod antisemitisme. Handlingsplanen bliver udarbejdet i samarbejde med Det Jødiske Samfund. Der vil være tale om en bred handlingsplan med en bred tilgang til bekæmpelse af antisemitisme, en plan, som indebærer indsatser på en række forskellige livsområder.

Handlingsplanens overordnede formål er at styrke den brede befolknings modstandsdygtighed over for den stigende antisemitisme. Holocaust ligger i dag mange år tilbage, og de sidste overlevende er ved at være borte. Det er derfor vigtigt, at vi gør en ekstra indsats for at huske historien, så den aldrig kommer til at gentage sig. Et væsentligt element i arbejdet med handlingsplanen vil derfor være at sikre oplysning om jødisk liv, om holocaust bredt i den danske befolkning og i skolerne. For gennem oplysning, viden og gensidig respekt kan vi bedst forebygge og modvirke fordomme og had i befolkningen. Det er oplagt, at der også er behov for en særlig indsats over for de miljøer, hvor antisemitismen særlig er fremherskende – det gælder den yderste højrefløj, det gælder i dele af indvandrermiljøet, og det gælder dele af venstrefløjen. Vi må ikke være berøringsangste.

Antisemitismen har forskellige ansigter, og vi er derfor netop nødt til at starte med at definere, hvad antisemitisme er. Det handler ikke om at opstille nye begrænsninger for, hvad man har lov til at sige i det offentlige rum. Det handler om at skabe en fælles forståelse af problemet og af de forskellige måder, antisemitismen kommer til udtryk på, så vi kan sætte ind med målrettede indsatser. Fortællingen om redningen af de danske jøder under anden verdenskrig står stærkt i den danske historiefortælling og selvforståelse. Den fortælling må vi ikke glemme, men vi skal også leve op til den.

Bekæmpelse af antisemitisme er en vigtig prioritet for mig og for hele regeringen, og derfor har jeg set frem til debatten i dag. Tak for ordet.

Tak til justitsministeren. Det er sådan, at der nu er mulighed for at stille et spørgsmål for de ordførere, der måtte ønske det. Det ønsker hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

[Lydudfald] ... (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Jeg tror, vi har lydproblemer. Nu er vi klar. Værsgo). Tak til justitsministeren. Jeg vil gerne benytte muligheden for at rose justitsministeren. Da det jødiske samfund blev udsat for det her hærværk ved årsdagen for krystalnatten, var Alternativet som nogle af de første, hvis ikke de første, til at være ude at sige, at vi ønsker at nazikriseberedskab – med andre ord en handlingsplan, en national handlingsplan. Ministeren kvitterede med det samme og sagde: Vi er allerede i kontakt med Det Jødiske Samfund, og vi skal lave en handlingsplan.

I forlængelse af det vil jeg høre, om vi i de andre partier bliver inddraget i det arbejde. Jeg står her med en antiracistisk handleplan, et bud på sådan en national handleplan, og vi vil rigtig gerne være med til at udarbejde sådan en handleplan. Så jeg vil høre, om ministeren har planer om at invitere os i de andre partier med til at udarbejde sådan en.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige tak for de venlige bemærkninger. Den handleplan, som vi skal udarbejde, tager vi jo først og fremmest fat på i samarbejde med ikke mindst Det Jødiske Samfund, men også andre interessenter. Jeg synes, det vil være naturligt, at vi også har en dialog om det mellem Folketingets partier. Jeg ved ikke, hvordan vi skal lægge det til rette nu, men mit indtryk er, at ønsket om den handlingsplan – og givet også indholdet, når det måtte foreligge – vil have bred, bred opbakning i Folketingssalen.

Så er det Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

[Lydudfald] ... Jeg vil også gerne rose regeringen for, at der kommer en handlingsplan. Det var faktisk noget af det, jeg var ude at sige vi havde brug for efter angrebet på Krudttønden i 2015 – så stor ros for det. Jeg har jo, sikkert som mange andre herinde i salen, læst nogle af de artikler, som Berlingske har haft, omkring jødiske familiers udfordringer af forskellig art. Og jeg sidder sådan tilbage med en fornemmelse af, at det, når man er offer for den her type overgreb eller mobning, eller hvad det nu kan være, kan være lidt svært at finde vej i retssystemet, altså i forhold til hvordan man får hjælp. Så hvordan ser ministeren på, at vi opretter en hotline til ofre for den form for hadforbrydelse, så der er nogen, der ligesom kan tage dem i hånden og guide dem hele vejen igennem retssystemet? For jeg tror altså, at nogle af dem føler sig meget efterladt på perronen.

Ministeren.

Det tror jeg spørgeren har helt ret i. Hadforbrydelser er jo, ikke bare i forhold til jøderne, men også i forhold til seksuelle minoriteter osv., i virkeligheden – sådan er vores fornemmelse – også forbundet med et relativt stort mørketal, som vi kun kan få oplyst, hvis vi sikrer, at det er let at henvende sig, og hvis vi også sikrer, at der i politiet er en forståelse for, hvordan man skal modtage den type anmeldelser og henvendelser. Så jeg er fuldstændig enig i, at det absolut er relevant at sikre, at dem, som måtte blive udsat for hadforbrydelser, træder frem.

Så er det Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det, og også tak til ministeren for at sætte et arbejde i gang med en handleplan. Nu står vi jo i den situation, at vi skal forhandle om politiets økonomi og ressourcer lige om lidt. Der vil jeg bare høre: Hvad er ministerens holdning til at sikre, at flere af politiets ressourcer går til bekæmpelse af hadforbrydelser? Og så vil jeg da bare lige benytte de sidste 30 sekunder til at sige, at antisemitisme i hvert fald ikke eksisterer på min del af venstrefløjen.

Ministeren.

Nu skal man jo passe på, hvad man siger, fordi vi har en lukket forhandlingskreds, som man ikke må referere fra, herunder hvem der har bragt hvilke temaer frem på bordet, men I sidder der jo alle sammen – det gør I i Enhedslisten så ikke, så nu kan I så få et indblik i, hvordan forhandlingerne foregår. Men altså, det er et tema, der allerede er bragt på bordet. Så det er et tema, som vi helt sikkert kommer til at forholde os til i forbindelse med forhandlingerne om det nye forlig for politi og anklagemyndigheden.

Det er sådan, at i første omgang er det kun ordførerne her, der kan stille spørgsmål.

Så siger vi tak til ministeren og går i gang med forhandlingen. Nej, Peter Skaarup har – lidt sent – bedt om ordet.

[Lydudfald]... (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Peter Skaarup, vi skal lige have lyden på. Sådan, værsgo). Tak til justitsministeren for den indledning fra regeringens side til debatten her. Vi synes i Dansk Folkeparti, ligesom i andre partier, at det er godt, at der nu kommer en handlingsplan som resultat af alt det, der er sket i forhold til antisemitisme, så vi kan bekæmpe det på den bedst mulige måde.

Når man sådan kigger på, hvad der på dansk grund findes af forskning inden for det her – altså for at finde ud af, hvor truslen kommer fra – så er det i virkeligheden ret begrænset, hvad der er af forskning. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge justitsministeren, om der vil blive lavet forskning i forbindelse med den her handlingsplan, for det kunne jo godt være en del af den, med henblik på at afdække, hvorfra den her trussel egentlig kommer, og hvordan det kan være, at vi lige pludselig ser den her opblussen af antisemitisme i Danmark.

Ministeren.

Ja, det synes jeg er en god idé at tage med og prøve at få afdækket under et eller andet forhold.

Da jeg nu har 56 sekunder tilbage, vil jeg benytte lejligheden til at sige, at det så er fjerde gang, at der er en af jer, der starter med at takke mig, og fjerde gang, at lyden ikke virker. Det begynder at ligne et ...

Det er en klar strategi fra vores side. Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi i gang med forhandlingerne, og her starter vi med ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Skaarup.

Tak for det, og jeg håber, vi her i Folketinget i dag får en god debat om antisemitisme. Fra Dansk Folkepartis side har vi jo rejst den her forespørgsel for at få drøftet, hvad det danske samfund gør mod antisemitisme, og det er jo, fordi det ikke kan være rigtigt, at jøder ikke kan leve i fred, i tryghed og i sikkerhed i vores samfund.

Det kan ikke være rigtigt, at jøder, danske jøder, ikke kan færdes trygt overalt i Danmark, og at de må leve med konstant politibevogtning af deres synagoge, skoler og institutioner. Det er desværre en grim tendens til en stigende antisemitisme, vi ser rundtomkring i Europa, og den er sket, i takt med at vi har fået en stigende indvandring til Europa, specielt fra Mellemøsten.

Selv om vi jo så ser antisemitisme både på den yderste venstrefløj og den yderste højrefløj, kommer truslen, som vi ser det i Dansk Folkeparti, hovedsagelig fra visse muslimske indvandrerkredse med udgangspunkt i eksempelvis moskeer i Danmark. Her er jødehad en fastholdt ting som en del af den identitet, man kommer med i moskeen, ofte også båret af mellemøstkonflikten, hvor Israel i moskeerne bliver udråbt som den store stygge ulv, og det synes vi er helt urimeligt. For særlig det jødiske samfund i Danmark er jo et fremragende eksempel på vellykket integration, og den historie kan man få fortalt meget tæt herpå, nemlig på Dansk Jødisk Museum i København, som netop ikke er et holocaustmuseum, men et museum, der formidler historien om jødernes vellykkede integration i det danske samfund. Siden angrebet på Krudttønden og efterfølgende på synagogen i Krystalgade i 2015, hvor to personer desværre blev skudt og dræbt, har synagogen og museet været under konstant politibevogtning, og det er meget trist, at det skal være sådan i Danmark, og det er samtidig et meget synligt tegn på, hvor alvorligt truslen skal opfattes.

Jødernes historie i Danmark går 400 år tilbage. Mange kom hertil som flygtninge fra særlig Østeuropa, men blev med tiden en meget integreret del af det danske samfund. Men det jødiske samfund er faktisk under et rigtig stort pres, og det skyldes som sagt specielt indvandringen fra Mellemøsten. Vi kan her kigge over på Sverige med en vis gru. Der har det svenske TV 4 netop haft en udsendelse, der viser, at ni ud af ti jøder i Sverige føler sig utrygge, og mange jøder føler ganske enkelt ikke, at de er trygge i Europa, og derfor vælger mange at udrejse til Israel eller til USA. Alene i 2015 var der 10.000 jøder fra Vesteuropa, der udvandrede til Israel, og det var det højeste antal på det tidspunkt siden Israels oprettelse i 1948.

Det er klart, at danske jøder ligesom andre samfundsgrupper skal kunne tåle en vis form for satire og kritik, og i den forbindelse skal vi ikke gå på kompromis med ytringsfriheden. Men det er altså den rigtige vej at gå for Folketinget at sætte ind over for den chikane – og det er det, jeg vil kalde den – som vi har set over for det jødiske samfund igennem de seneste år. Jøder må ikke forfølges, fordi de er jøder, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at rette op på situationen for de danske jøder. Her foreslår vi obligatorisk undervisning i skolerne, der bl.a. omfatter viden om holocaust og jødeforfølgelserne. Vi foreslår også, at man i forhold til de ekstreme moskeer som f.eks. Grimhøjmoskeen og over for hadprædikanter, der opfordrer til overgreb og drab, har utrolig meget fokus, og så foreslår vi også, at man skal have mere kontrol med de muslimske friskoler, som potentielt udgør en særlig risiko, fordi man der lærer den rette lære, og det er den forkerte lære, hvis vi gerne vil beskytte det jødiske samfund i Danmark.

På baggrund af alt det her skal jeg på vegne af Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Konservative, Enhedslisten, Radikale og Alternativet fremsætte følgende forslag til vedtagelse, og det er faktisk alle partier i Folketinget, så det er meget positivt:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget fordømmer på det kraftigste de hadske episoder med chikane og hærværk rettet mod danske jøder, som vi var vidne til på årsdagen for Krystalnatten i november 2019. Folketinget vil ikke acceptere, at jøder ikke kan leve frit i Danmark.

Der er desværre i dag behov for en særlig sikkerhedsindsats i forhold til danske jøder og jødiske institutioner. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at stå vagt om det jødiske samfund og yde den beskyttelse, der er brug for.

Folketinget fordømmer antisemitisme i enhver form og har med bekymring bemærket, at der ikke kun i nynazistiske, men også i islamistiske kredse er en voksende antisemitisme. Derfor pålægges regeringen at bekæmpe antisemitisme i Danmark med alle demokratiske virkemidler, herunder undervisning i folke- og friskoler.

Folketinget noterer sig, at regeringen har iværksat et arbejde med en national handlingsplan mod antisemitisme med det formål at styrke befolkningens viden og bevidsthed om den stigende antisemitisme.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 54 (omtrykt)).

Forslaget til vedtagelse vil indgå i den videre debat.

Først er der lige et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Og tak til hr. Peter Skaarup for at indkalde til den her vigtige debat. Også tak til Dansk Folkeparti for at anerkende, at der mangler undervisning i folkeskolen.

Mit spørgsmål til hr. Peter Skaarup går på, om hr. Peter Skaarup har nogen grund til at tro, at det hærværk, der blev begået på jødiske gravpladser omkring den 9. november 2019, var begået af indvandrere eller muslimer.

Ordføreren.

Nej, det har jeg ikke nogen grund til at tro.

Fru Rosa Lund.

Så synes jeg bare, det er interessant, at hr. Peter Skaarup alligevel lægger så stor vægt på, at antisemitismen skulle være kommet i forbindelse med indvandring, når vi har set, at det sidste angreb, der har været, faktisk er kommet et andet sted fra.

Ordføreren.

Det, vi skal være opmærksomme på her, er, at antisemitismen desværre er kommet over tid, og at den tidsperiode passer meget godt sammen med den indvandring, vi har fået til Danmark igennem de seneste årtier. Vi må også erkende, når vi kigger på, hvilke miljøer der udspyr antisemitisme, altså hadsk tale mod jøder, at det fortrinsvis kommer fra moskeer og hadprædikanter, der har med islam at gøre. Det kan man lide eller ikke lide, men det er min klare overbevisning, når jeg følger, hvad der foregår på det her område, at det desværre er noget, der kommer fra muslimske miljøer i Danmark.

Så er det Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren. I forlængelse af det, som ordføreren for Enhedslisten spørger til, vil jeg gerne stille et spørgsmål. Nu nævner Dansk Folkeparti tre initiativer, som er rettet mod de muslimske friskoler og indvandrermiljøer. Jeg hører bare ikke ordføreren komme med initiativer, som er rettet mod den ekstreme højrefløj. Derfor vil jeg gerne spørge: Har Dansk Folkeparti i kampen mod antisemitisme nogen forslag og initiativer til at bekæmpe antisemitismen på højrefløjen? Det hørte jeg nemlig ikke ordføreren sige et ord om.

Ordføreren.

Jeg tror, det er meget, meget vigtigt, at man fra tidlig tid, når man vokser op i Danmark, får indpodet, at vi giver ret til ytringsfrihed og trosfrihed, når man er i Danmark. Vi skal gøre en særlig indsats, når der nu er brug for dét, over for antisemitisme i Danmark. Så når vi i det forslag til vedtagelse, vi kommer med i dag sammen med alle partier i Folketinget, skriver, at en vigtig del af det er, at man sætter ind i skoler og friskoler, handler det jo ikke kun om muslimer, der går i friskoler. Det handler jo i lige så høj grad om nogle, der måske måtte komme ud af et, lad os sige nynazistisk miljø. Med den form for undervisning kan vi jo godt håbe på, at man bliver vaccineret mod at komme ud i de her ekstreme former, som vi ser i øjeblikket, med hensyn til antisemitisme. Det gælder hele vejen rundt. For det er jo sådan set ligegyldigt, hvem der står bag. Det afgørende er, at vi ikke finder os i antisemitisme, og det tror jeg vi er enige om.

Sikandar Siddique. Værsgo.

Så glæder jeg mig til at få Dansk Folkepartis opbakning, når vi netop fremlægger sådan et forslag i Folketinget, for det er en del af vores handleplan, altså vores antiracistiske handleplan.

Ordføreren siger, at det er ordførerens opfattelse, at den stigende antisemitisme bl.a. kommer fra moskeer og imamer, der er hadske i deres tale over for jøder. Vi har jo også hørt en meget, meget dæmoniserende tone i den offentlige debat og fra dele af Folketinget mod de muslimske medborgere. Hvis man skulle følge den logik, er det så med til at skabe en diskriminerende stemning mod danske muslimer, altså hvis man følger ordførerens logik?

Ordføreren, værsgo.

Når jeg følger, hvad der foregår af antisemitisme og jødeforfølgelser rundtomkring i verden, er mit klare indtryk, at det er båret af et had til jøder, had til Israel på baggrund af bl.a. mellemøstkonflikten, hvor man mener at Israel på en eller anden måde har båret sig forkert ad, og det kan man sikkert også godt finde eksempler på. Men det ændrer bare ikke ved, at vores klare opgave i det danske Folketing, som gerne vil beskytte nogle mennesker, der er jøder, er at lave en handlingsplan. De andre debatter kan vi tage en anden gang, men i dag handler det altså om jøder.

Så er det fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil bare gerne komme ordføreren til undsætning med lidt fakta i debatten. Det er rigtigt, at vi ikke har ret meget viden om, hvor antisemitismen i Danmark kommer fra, men det har man i andre lande. Når vi ser på de undersøgelser, der er lavet af Sverige, Tyskland, Storbritannien og Frankrig, viser det sig, at muslimer står bag langt størstedelen af de antisemitiske hændelser, som jøder har været udsat for. I Sverige er det til og med sådan – og Sverige er jo et land, som har taget uanstændig mange muslimske migranter – at mere end halvdelen af hændelserne bliver begået af muslimer eller folk med muslimsk baggrund. Det er kun i Tyskland af de fire lande, at det er højreorienterede, som har næstflest af de her hændelser på deres samvittighed. De næstfleste bliver begået af venstrefløjen.

Så når vi taler om det her, er det rigtigt, at der ikke er ret meget fakta i den danske debat. Det bør vi have, men det, vi ser i vores nabolande, siger ret entydigt, at størstedelen af problemerne kommer fra muslimer og dernæst fra venstreorienterede, bortset fra Tyskland, hvor det kommer fra højreorienterede.

Ordføreren, værsgo.

Jeg siger tak for undsætningen, og jeg kan erklære mig fuldstændig enig. Det er nøjagtig den samme oplevelse, jeg har, som fru Pernille Vermund har her: at i Sverige er det langt værre, men det undskylder jo så ikke, hvad der sker i Danmark mod det jødiske samfund og af antisemitisme.

Vi må også erkende, at den terrorisme, vi ser rundtomkring, som vi jo heldigvis ikke har fået så meget af til Danmark, retter sig også imod jøder. Senest har vi jo set Islamisk Stat fremkomme med, at nu vil man rette skytset direkte mod Israel, fordi det jo er det ondeste onde. Meget af det her er netop båret af konflikten i Mellemøsten og Israel. Der bør vi stå sammen om at holde de ting adskilt og bare se på en eneste ting: Vil vi beskytte jøder i Danmark? Ja, det vil vi, så vi står i Folketinget sammen om det.

Så siger vi tak til hr. Peter Skaarup, da der ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre i ordførerrækken til hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet.

Tak for det. Tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til den her forespørgselsdebat, som jo, må man sige, er meget aktuel – desværre aktualiseret af hærværket på gravsten på årsdagen for krystalnatten. Og i går havde vi jo en anden årsdag, nemlig mindedagen for de frygtelige udryddelser af jøder under anden verdenskrig.

Antisemitismen er desværre et voksende uhyre i Europa og i Danmark, og som jeg lige nævnte, har vi set nogle aktuelle begivenheder, som gør det meget relevant, at vi sætter ind over for antisemitismen. Der er behov for en aktiv beskyttelse af vores jødiske institutioner, ikke bare på baggrund af det, vi så på krystalnatten, men jo desværre også på baggrund af det, vi så med terrorangrebet tilbage i 2015, da en terrorist dræbte to personer – en af dem var vagten Dan Uzan ved synagogen. Det er eksempler, som er en skamplet på vores land, og eksempler, som vidner om, at der er en reel fare for de jøder, der bor i Danmark.

Derfor er der grund til at have den dybeste foragt over for dem, der fornægter historien, dem, der puster til ilden, dem, der bevidst eller ubevidst opildner til fornærmelser og nedgørelse af danske jøder. Og der er al mulig grund til at tage situationen alvorligt. Højreekstreme kræfter vinder frem i Europa, vokser sig stærkere i vores broderland Sverige, krydser grænsen, så også danske drenge og piger, mænd og kvinder lokkes til af fascinationen af fællesskabet, der bygger på hadet til og foragten over for jøderne, og kampen for at benægte et uomgængeligt historisk faktum, jødeudryddelserne, der havde et omfang, der for de fleste mennesker overgår vores fatteevne. Det er billeder og historier, der er så utrolige, at vi væmmes ved det og har en kvalmende fornemmelse i hele kroppen bare ved tanken om de mange skæbner, der gik til grunde under ufattelige rædsler.

Foragten over for danske jøder er desværre også udtalt i visse islamistiske kredse i Danmark, hvor racisme og had trives, hvor antidemokratiske kræfter taler had og næres af foragten, og hvor der opildnes til det, der er endnu værre. Og det er en del af den samme sump af terrorforherligelse drevet af radikalisering.

Antisemitisme ses også på den yderste venstrefløj, hvor den blandes sammen med en kritik af konflikten mellem Israel og Palæstina, men hvor den kritik opildner til jødehad og bidrager til antisemitisme. Derfor er der behov for, at vi igen erklærer vores danske jøder vores troskab. Vi vil ikke acceptere mishagsytringer, hadsk tale og direkte vold over for danske jøder, over for vores danske brødre og søstre. Derfor er der behov for, at vi sætter ind, også med en handlingsplan, som kan være med til at skabe viden og bevidsthed og fastholde uddannelse i historie og dermed også skabe en modstandsdygtighed, en demokratisk bevidsthed, ikke mindst hos vores danske ungdom, som skal være et værn imod dem, der med slesk tale forsøger at overbevise dem om det modsatte.

Jeg er derfor også glad for, at hele Folketinget kunne bakke op om et fælles forslag til vedtagelse for at markere den her vigtige forespørgsel. Tak.

Hr. Morten Messerschmidt har bedt om ordet. Værsgo.

Jeg tror, vi er mange, som er rigtig glade for den nyorientering, som Socialdemokratiet også på det her område ligesom har begivet sig ind på, og jo især statsministeren er, synes jeg, kommet med nogle rigtig fine betragtninger om det jødiske folks skæbne og, ja, hele den politiske situation i Mellemøsten, som man ikke havde forventet under tidligere socialdemokratiske ledere. Altså, jeg kan da huske, at bl.a. Mogens Lykketoft var en varm fortaler i sin tid som udenrigsminister for, at man skulle inddrage Hamas i fredsforhandlingerne. Og man kan sige, at det er vand på islamismens og antisemitismens mølle, at en dansk udenrigsminister, en højtstående socialdemokrat, på den måde legitimerer en bevægelse som Hamas, og derfor kunne det jo være rart, når nu Socialdemokratiet er inde i den her kovending, at høre fra ordføreren selv, at det ikke er den linje, som det danske Socialdemokrati anno 2020 står for.

Ordføreren.

Altså, det, vi taler om her, er antisemitisme, både i Danmark og, jeg medgiver, også i verden. Jeg forsøgte også at være meget præcis, i forhold til at der er nogle, der benytter konflikten mellem Israel og Palæstina og alt det, vi ser i det mellemøstlige, til også at suppe det sammen med udtalt antisemitisme. Jeg vil trygt overlade udenrigspolitik til udenrigsministeren, men der skal da ikke være nogen tvivl om – vores statsminister har sagt det, vores justitsminister har sagt det, og nu har jeg også forsøgt at sige det så tydeligt, som jeg kan – at det her er et udyr, et uvæsen, som vinder frem, og som vi på det skarpeste tager afstand fra. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at danske jøder ikke også skal føle sig i en situation, hvor de er nødt til at udvandre fra Danmark, som vi desværre ser i mange europæiske lande, og som jo er en ganske alvorlig situation, hvor man som jøde føler et behov for at flytte fra det land, man er født og opvokset i. Det synes jeg helt og aldeles er en skændsel.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen det er jeg rigtig glad for. Og jeg forstår selvfølgelig godt, at ordføreren ikke har mandat til at undsige en tidligere formand og udenrigsminister. Det forstår jeg sådan set godt, men jeg fornemmer alligevel en vis enighed, for når hr. Mogens Lykketoft står rundtomkring og holder taler for propalæstinensiske foreninger og samtidig er varm fortaler for, at Hamas skal med ind og forhandle fred, og hvad ved jeg – altså en forening, som i dag står på EU's terrorliste – er det jo ikke ligefrem noget, der bekæmper antisemitiske tendenser i samfundet. Tværtimod er det jo noget, der er med til at legitimere de vanvittige og formørkede tanker, som vi her taler om. Det går jeg ud fra ordføreren er enig i.

Ordføreren.

Jeg tror i hvert fald, at man skal holde Israel-Palæstina-konflikten meget adskilt fra det her med antisemitisme, og det er der nogle, der ikke formår at gøre. Det vil sige, at man godt kan have en kritisk stillingtagen til de dispositioner, som staten Israel foretager sig, uden at være antisemitisk. Men den balance er der for mange, der ikke forstår at honorere, og her taler jeg ikke om Mogens Lykketoft, og derfor synes jeg, det er vigtigt også at få den adskillelse frem, som, hvis jeg husker rigtigt, hr. Peter Skaarup sådan set også var inde på i sin tale.

Så er det fru Pernille Vermund. Værsgo.

Mener ordføreren, at det er et udtryk for antisemitisme, når man dels gør danske jøder, som ikke har noget ansvar for konflikten i Mellemøsten, ansvarlig for det, der foregår, dels nægter jøderne ret til deres eget land?

Ordføreren.

Jeg mener i hvert fald, at hvis man ikke er meget skarp i den balance, som jeg også lige forsøgte at komme ind på, kan det godt være et udtryk for antisemitisme. På den anden side er det stadig væk legalt at forholde sig kritisk til den konflikt, også uden at skulle skydes i skoene, at man er antisemit. Så jeg tror, at vi alle sammen skal være meget præcise vedrørende, hvordan vi betragter det her. Men det er helt tydeligt, at der er mennesker, der ikke forstår at håndtere den balance. Det er jo noget af det, der kan være med til at føde og nære den her antisemitisme, som vi er nødt til at få bugt med.

Fru Pernille Vermund.

Så lad mig prøve at spørge lidt mere klart i håbet om et lidt mere klart svar: Hvis man ikke ønsker at give jøderne retten til at have deres eget land, og hvis man bekæmper jødernes ret til at have deres eget land i ord eller handling, er det så et udtryk for antisemitisk adfærd, eller er det ikke?

Ordføreren, værsgo.

Jamen med al respekt for spørgeren mener jeg faktisk, at fru Pernille Vermund bevæger sig ind i netop at blande de ting sammen. Jeg fornemmer faktisk ikke et helt klokkeklart spørgsmål, men mere sådan en fisken efter, at hvis man udtrykker kritik af forholdet mellem Israel og Palæstina, er man også antisemit. Det kan være, at det kræver en lidt længere samtale, end vi kan nå i den her ordveksling.

Så er det fru Rosa Lund.

Tak, og tak til ordføreren for den glimrende tale. Jeg vil gerne spørge lidt mere konkret ind til, hvad vi så gør nu. For vi ved jo, at der bliver begået hate crimes mod jøder og andre minoriteter i Danmark. Vi så det omkring den 9. november, og i 2018 blev der faktisk begået 26 hate crimes – registreret af politiet. Så jeg vil egentlig bare gerne høre, hvordan vi handler konkret på det her. I Enhedslisten har vi foreslået en specialenhed hos politiet til at tage sig af hate crimes, men det kunne være, at Socialdemokratiet også havde nogle gode bud.

Ordføreren.

Det her bliver sådan lidt procesagtigt, det beklager jeg, men en del af det her er jo netop at lave en handlingsplan, som skal komme med helt konkrete bud. Noget af det, jeg forestiller mig, er – ud over det, vi har talt om – at understøtte undervisning i skolerne omkring det historiske faktum, men også i, hvad antisemitisme er. Der er helt klart behov for – det er også noget, der bliver talt om – at man kan kigge på, hvordan man registrerer f.eks. hadforbrydelser i forskellige kategorier. Nogle af de her ting er noget af det, der jo, som justitsministeren også var inde på, kommer på bordet.

Rosa Lund.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Jeppe Bruus i det her med registreringer, for i dag registrerer politiet jo igennem sådan en søgesystemnøgle, tror jeg det hedder, men måske skulle vi give muligheden for, at man som offer, når man anmelder, kan være med til at definere: Har jeg været udsat for en hadforbrydelse? For man er jo den, der som offer har været til stede i situationen og har hørt, hvilke skældsord der er blevet råbt mod en, hvis man f.eks. er blevet overfaldet. Så måske er det der, vi skal finde en balance, altså at politiet selvfølgelig selv står for en del af registreringen, men også, at man inddrager offeret i den proces.

Ordføreren.

Det synes jeg lyder som en spændende diskussion, vi kan have sammen. Jeg kan ikke her på stående fod gennemskue rækkevidden af det, altså hvad man som offer er i stand til i forhold til registrering ind i en søgemaskine osv. Men det er da oplagt, at vi tager en drøftelse af det.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak for ordførerens indlæg, som jeg synes var godt. Som jeg lige var inde på her indledningsvis i debatten, synes vi også i Dansk Folkeparti, at det var positivt at se statsministerens interview i Politiken, hvoraf det bl.a. fremgik:

»Der er en grim antisemitisme i Danmark i dag, der ikke var der tidligere. På grund af indvandringen.«

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om hr. Jeppe Bruus kan uddybe, hvad der egentlig er bevæggrundene for, at Socialdemokraterne er nået frem til den slutning nu. For det er jo en ny slutning i forhold til det, som man tidligere har set fra Socialdemokraternes side.

Ordføreren.

Ahh, jeg vil ikke sige, at det var sådan en bombe, der sprang, hvis jeg nu skal bruge det udtryk – uden sammenligninger i øvrigt. Altså, det er vel ikke en hemmelighed, at vi ser meget kritisk på den fejlslagne indvandrings- og integrationspolitik, der har været i alt for mange år i det her land, og som har store konsekvenser for sammenhængskraften. Vi ønsker sådan set et sammenhængende samfund, hvor man jo også har muligheden for at blive integreret, fordi der faktisk er en mulighed for det. Den indvandrings- og integrationspolitik, som har slået fejl, har nogle meget negative konsekvenser, og det her er en af dem.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Jeg vil sige, at vi jo er fuldstændig enige, og at det er noget af det, Dansk Folkeparti har arbejdet for i mange år. Og velkommen i klubben til Socialdemokraterne. Det er vi glade for.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om vi, hvis vi nu er enige om det, så også kan være enige om – altså når det er sådan, at vi tager så kraftigt afstand fra antisemitisme – at hvis vi ser tilfælde af antisemitisme, så vil det også være oplagt at se på strafferammerne for den slags adfærd, som jo er meget stigmatiserende over for en bestemt befolkningsgruppe. Vil hr. Jeppe Bruus være klar til det?

Ordføreren, værsgo.

Ja, det vil jeg da bestemt ikke afvise. Og så vil jeg dertil lægge – også foranlediget af noget af den snak, vi har om, hvor grænserne går – at jeg også tror, det er sundt, at vi også her fra parlamentets side er meget præcise i en diskussion om de her sådan indirekte, opildnende udsagn a la: Jeg er jo ikke antisemit, men jeg kan alligevel godt komme med nogle ting. Altså, jeg tror, det er sundt for os at have den her samtale i fællesskab og holde fast i, at det, at man fremmaner nogle billeder, kan være med til, at der er nogle andre grupper, der sådan set tager den endnu længere. Og derfor er det godt, at vi har en fælles samtale om det her.

Tak til hr. Jeppe Bruus. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til fru Inger Støjberg, Venstre.

Tak for ordet, og mange tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her meget, meget væsentlige debat om, hvad regeringen vil gøre for at dæmme op for antisemitismen i Danmark. Vi har den seneste tid igen, kan man sige, set, at nogle vil jøderne i Danmark det ondt. Vi ved, at der er fanatiske mennesker, også i Danmark, der foragter jøderne og betvivler deres ret til overhovedet at leve. Antisemitismen er en demokratisk trussel, som vi skal forsvare os imod, og antisemitismen skal ikke have plads i vores samfund. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvor den kommer fra, om det er fra den yderste venstrefløj, om det er fra den yderste højrefløj, eller om det er fra muslimer.

Det er fundamentalt for Venstre, at vi står vagt om frihedsrettighederne, herunder selvfølgelig religionsfriheden, også når det er svært. For vores frihedsrettigheder er sat under pres, både udefra, men også indefra, og det er jo netop derfor, at forespørgselsdebatten her i dag er så nødvendig. Den handler om antisemitisme, og det pres, som vi oplever indefra.

Men vi står her jo altså også på en dag, hvor der er indledt et pres udefra, når det kommer til en anden frihedsrettighed, nemlig ytringsfriheden, og derfor er det fuldstændig afgørende vigtigt at få slået fast, at Danmark er bygget på et fundament af frihedsrettigheder – frihedsrettigheder, som generationer før os har lagt grunden til. Det er friheden til at tro på præcis den gud, man vil, dyrke sin religion uden at skulle frygte for sit liv. Vi har ligestilling mellem kønnene, så piger og drenge og kvinder og mænd er lige meget værd, og så har vi ytringsfrihed. Man kan sige og skrive det, man mener, man kan tegne det, man evner, og er man dygtig nok, kan man også få det trykt i avisen. Det skal hverken fremmede stater eller religiøse fanatikere ændre på. Det må vi stå fuldstændig fast på sammen, også når vi er under pres. Og vores frihedsrettigheder er under pres. Selve fundamentet for det frie samfund, som Danmark er grundlagt på, er under pres, men det må aldrig slå revner – aldrig.

I dag er det jo så en forespørgselsdebat, der snævert handler om antisemitisme, og det er der en rigtig god grund til. Det jødiske samfund har både samvittighedsfuldt og dedikeret tilpasset sig forholdene i Danmark. De har altid udøvet deres tro på en måde, så de hverken har påduttet andre at leve på samme vis eller har krævet særhensyn, hvilket står i skærende kontrast til, hvordan visse, f.eks. muslimske, miljøer i Danmark har ageret.

Vi har den seneste tid været vidne til alarmerende episoder af antisemitisme i Danmark. Det så vi jo f.eks. med det hærværk, der allerede er blevet nævnt, mod den jødiske kirkegård i Randers; med de klistermærker, der er blevet sat på postkasser hos familier i Silkeborg; men jo også med jødiske børn, som bliver forfulgt i skolen – forfulgt af muslimske drenge. Konkret stod Rebecca meget modigt frem og fortalte om det i Berlingske den 23. november. Det afkræver dyb respekt, at en ung pige som hende gør det.

For hvert af de tilfælde, som vi ser, og som vi hører om i medierne, er det jo desværre også bare sådan, at der finder langt flere sted, uden at nogen nogen sinde kommer til at høre om dem. De kommer ikke til offentlighedens kendskab og heller ikke mediernes. Det er de mange lidt mindre og måske ikke i deres natur voldelige episoder, og de er desværre i stigning. Det medfører en atmosfære, hvor jøder ikke længere føler sig trygge i vores samfund og i yderste konsekvens måske endda også tvivler på deres eksistensberettigelse og fremtid i Danmark.

Disse angreb, små som store, er angreb på jøder, men deres konsekvenser og deres følgevirkninger er derfor også et angreb på alle os andre – på måden, vi lever vores liv på, på vores værdier, vores tolerance, vores mangfoldighed og det at have et fællesskab. Det er en kamp, som både skal kæmpes i Folketinget, men jo i høj grad også i civilsamfundet, ude i kommunerne, ude på skolerne, i klubberne – der, hvor folk færdes. Vi har en forpligtelse til at gøre en indsats. Det byder vores samvittighed os.

De seneste hændelser i form af vold og hærværk må derfor også nødvendigvis medføre kontante svar fra vores side, og i Venstre ser vi et meget stort behov for, at man kan sikre de danske jøders ret til at udøve deres tro i sikkerhed, så jøderne kan føle sig både trygge og velkomne i Danmark. I Venstre støtter vi derfor naturligvis også op om det forslag til vedtagelse, som hr. Peter Skaarup står bag.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak for en, synes jeg, rigtig fin tale, som også koblede dagens debat her i salen med en aktuel debat uden for salen, nemlig om ytringsfrihed.

Men noget af det, som jo hele tiden synes at være den sådan underliggende diskussion, når vi har den her debat om antisemitisme, er, at der er nogle, som rigtig gerne vil have det til at se ud, som om det er noget, der kommer fra bestemte politiske grupper. Jeg bemærkede bl.a., at Alternativet har fremsat et forslag, der specifikt beder om et naziberedskab, men ikke et islamismeberedskab. Der er altså nogle, der siger, at det der med, at der er muslimsk antisemitisme, vil vi gerne neddrosle. Derfor kunne jeg bare godt tænke mig sådan helt åbent at spørge fru Inger Støjberg: Er fru Inger Støjberg enig i, at de seneste 30 års indvandring af primært muslimer fra Mellemøsten desværre har ført til mere antisemitisme i Europa?

Ordføreren.

Ja, det er jeg enig med Morten Messerschmidt i.

Hr. Morten Messerschmidt.

Tak for det meget klare svar, som jo også kendetegner den personlighed, fru Inger Støjberg er.

Så håber jeg, at hun vil give lige så klart svar på det næste: Er hun så enig i, at en væsentlig del af beredskabet mod antisemitisme er at få nogle af de her muslimer ud af Europa?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at det beredskab, hvis det bliver oprettet, jo skal omhandle alle grupper, der må have antisemitiske holdninger. Om det kommer fra venstrefløjen, om det kommer fra højrefløjen, den yderste del af begge fløje, om det kommer fra muslimer, er lige slemt. Vi skal ikke finde os i, at der er antisemitiske holdninger, som giver sig udtryk i f.eks. vold i Danmark.

Vi skal passe godt på vores jøder. De har altid tilpasset sig på smukkeste vis i Danmark. Det skal vi have respekt for, og det skal vi passe på.

Fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. Det er lidt i forlængelse af hr. Morten Messerschmidts spørgsmål.

Det var en tale, som jeg stort set kun kan tilslutte mig. Det eneste, der slog mig, var, at ordføreren sagde, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvor antisemitismen kommer fra. Det er jo fuldstændig rigtigt, at det er lige slemt, uanset hvor den kommer fra. Men politisk er det jo ikke ligegyldigt, al den stund at en meget stor del af den netop kommer fra muslimske migranter, som man har taget hertil som en del af en forfejlet udlændingepolitik. Derfor vil jeg gerne høre ordføreren, som jeg formoder svarer, hvad jeg håber hun svarer, om ordføreren ikke er enig i, at når antallet af uintegrerbare muslimer i Danmark falder, må det også betyde, at antisemitismen begået af uintegrerbare muslimer vil falde.

Ordføreren.

Jeg ville ønske, at jeg havde sagt, at det jo er lige slemt, uanset hvor det kommer fra – ligegyldigt om det er fra den yderste venstrefløj, den yderste højrefløj eller fra muslimske kredse, fordi det må være det, det handler om i dag. Det må handle om, at vi sætter foden ned, og at vi gør det samlet. Det er der noget der tyder på at vi rent faktisk gør, og jeg synes, det er enormt positivt, at Folketinget med de forskelligheder, vi nu engang rummer, her for en gangs skyld siger, at her går grænsen, og at vi vil stå sammen om at passe på jøderne i Danmark.

Fru Pernille Vermund.

Jamen jeg er fuldstændig enig i, at det er lige slemt, hvor den kommer fra, men det er jo ikke ligegyldigt, hvor den kommer fra, for noget af det er noget, der gror op iblandt os; noget af det er noget, man kan påvirke ved udlændingepolitikken. Derfor er det jo forskellige redskaber, der skal tages i brug, afhængigt af hvor den kommer fra.

Så anerkender ordføreren ikke, at hvis man får styr på udlændingepolitikken, vil det måske have en positiv konsekvens for den del af antisemitismen – og det er jo ikke hele antisemitismen – som er importeret, og som kommer fra de ekstreme muslimer?

Ordføreren.

Jo, det er jo selvsagt. Men det må jo handle om først og fremmest, at ligegyldigt hvad man tror på, respekterer man, at man nu lever i et land, der er baseret og lagt på et fundament af frihedsrettigheder, herunder religionsfriheden, hvor man kan udleve sin religiøsitet, som man vil. Man kan bare ikke pådutte andre, hvordan de skal indrette sig, man kan ikke kræve særhensyn, og man skal lade være med at chikanere hinanden.

Hr. Peter Skaarup.

Tak til fru Inger Støjberg for en rigtig, rigtig god tale, og tak for opbakningen til, at vi netop sætter hårdt ind over for antisemitisme. Jeg hæftede mig specielt ved bemærkningerne omkring civilsamfundet, altså f.eks. ude i foreningslivet, hvor man skal gøre en indsats for at forhindre, at vi ser antisemitisme.

Jeg kunne i den forbindelse godt tænke mig at spørge fru Inger Støjberg i forhold til Nørrebro, for mit indtryk er, at der visse steder på Nørrebro er en meget, meget udbredt tolerance – siger man – men den indbefatter altså ikke altid, at man kan få lov til at gå rundt på gaden med en kalot på hovedet, fordi det jo viser, at man er jøde, og så skal man kanøfles i nogle situationer. Det har vi desværre fået en del eksempler på ind på vores skrivebord i Folketinget. Og jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Inger Støjberg: Hvordan mener Venstre man skal sætte ind over for det? Hvad gør vi ved det? For det er jo en hverdagssituation, som kan være svær at håndtere for dem, det går ud over.

Ordføreren.

Jeg må simpelt hen sige, når hr. Peter Skaarup nævner Nørrebro, at mit indtryk er – for at sige det, som det er – at man er meget tolerant over for de mennesker, man er enig med. Det er ikke for mig et særlig tolerant sted. Det har vi jo set gentagne gange over for jøder, som hr. Peter Skaarup nævnte her; vi har også set det over for højrefløjspolitikere, bl.a. jo fra Nye Borgerlige, og folk, der har været engageret der. I det hele taget tror jeg, at der er mange mennesker, herunder mig selv, der har oplevet intolerancen på Nørrebro.

Når det er sagt, synes jeg jo da netop også, at vi har en enorm forpligtelse til også dér at sætte ind. Nu skal vi jo så tilsyneladende i gang med en handlingsplan, og der håber jeg sådan set at man kan inddrage alt fordomsfrit. Og så nytter det ikke noget, at man sidder og beskytter sine egne og ikke vil se ud over egen næsetip. Så der håber jeg virkelig, vi kan lægge det hele til side og sige: Nu ser vi fordomsfrit på det her problem, som der jo selvsagt og helt klart er.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen jeg vil bare spørge, om Venstre så også er enig i, at vi skal have mere politi for at sætte ind over for dem, der står bag antisemitisme, for man kan jo sige, at det kan være meget, meget svært at håndtere for dem, det går ud over, hvis ikke det bliver sagt med alvorsord over for dem, der begår den her form for chikane, at det vil man ikke finde sig i. Hvad gør man i øvrigt i forhold til de steder på Nørrebro, hvor lovens lange arm skal være så talstærkt til stede for at komme der, at det kan være meget, meget svært at arbejde? Hører det også med til Venstres tankegang omkring den handlingsplan, som skal beskytte jøder i Danmark?

Ordføreren.

Jeg må ærligt sige, at jeg ikke tror, der kommer noget ud af en handlingsplan som den her, uden at det også kobles sammen med de kommende politiforhandlingerne. Altså, det her er jo ikke bare ord; det her er også handling.

Nu var jeg selv på Nørrebro så sent som i sidste uge, og der måtte jeg i hvert fald lægge øre til – det var så den yderste venstrefløj, der mente det – at politiet var en besættelsesmagt på Nørrebro. Sådan ser jeg ikke på det. Jeg ser tværtimod sådan på det, at politiet skal have de fornødne ressourcer, også til at sætte ind på Nørrebro i forhold til de problemstillinger, der er – om det så er antisemitisme, eller om det er autonome, der ser politiet som en besættelsesmagt.

Så er det hr. Sikandar Siddique. Værsgo. Nej, han frafalder, så siger vi tak til fru Inger Støjberg. Det næste ordfører er hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for det. Aldrig mere en krystalnat; nej tak til antisemitisme. Derfor var det både fejt og på alle mulige måder forfærdeligt, da der sidste år på årsdagen for krystalnatten blev udført målrettede hadforbrydelser mod det jødiske mindretal i Danmark på jødiske gravsteder i Randers. Signalet var ikke til at tage fejl af, for kombinationen af både tid og det hellige mål var på alle måder modbydeligt. Det var uacceptabelt, og det er enhver form for antisemitisme uanset afsender, for hverken antisemitisme eller andre hadforbrydelser hører hjemme i et demokrati. Det hører faktisk ingen steder hjemme.

Det har været trist at opleve nødvendigheden af øgede sikkerhedsforanstaltninger og bevogtning de seneste år, men det jødiske samfund skal vide, at vi altid vil være der for dem, altid, for i Danmark skal ingen minoriteter være udsatte, og alle skal kunne gå frit på gaden og være dem, de er. Det er et frit samfund. Det er et demokrati. Derfor hilser Radikale Venstre det i høj grad velkommen, at regeringen er i gang med en national handlingsplan. Det er et godt initiativ. Og en definition af antisemitisme er noget, som man også kender fra andre europæiske lande.

Det er samtidig også vigtigt for os, at vi har fokus på andre former for hadforbrydelser, hate crimes, uanset baggrund, religion, seksualitet, handicap og andet, for frihedsrettighederne gælder for os alle. Og når vi ser Rigspolitiets opgørelser, er antallet af hadforbrydelser desværre ikke faldende.

Antisemitisme skal bekæmpes med viden og ved at være bevidst om det. En national handlingsplan mod hadforbrydelser som dem, der fandt sted på årsdagen for krystalnatten i 2019, skal vise den retning, at hadefulde forbrydelser mødes med nultolerance i et demokratisk samfund.

Det vigtige i den her debat er sammenholdet, at vi sammen aktivt siger nej og udviser nultolerance. Derfor blev jeg lidt ærgerlig over, at statsministeren sådan særlig udpegede stigende indvandring som en del af antisemitismen, for det afgørende er, at vi ikke unuanceret skaber splid og graver grøfter på et forkert grundlag. Det er nemlig stærkere og et stærkt signal at sende, at hele Folketinget i dag indgår i et og samme forslag til vedtagelse. Det er sådan, en aktiv afstandtagen fra hadforbrydelser skal være. Her siger vi sammen nej tak til antisemitisme og hadforbrydelser i Danmark. Det er folkestyret, når det er bedst: Når stemmen er stærkest og handlingen er størst.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Først er det hr. Morten Messerschmidt.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at Radikale Venstre ved senest afholdte folketingsvalg virkelig gik sin sejrsgang gennem landets ghettoer, og det tror jeg også at man har rost sig selv af på sociale medier og andre steder. Ghettoerne er vel et af de steder, hvor hr. Morten Østergaard virkelig er afholdt og forstået.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvilke overvejelser ordføreren egentlig gør sig om antisemitismen i ghettoerne. Jeg kan bare ved at se tilbage på Radikale Venstres nyere historie huske, at Sherin Khankan som medlem af partiet mente, at Hizb ut-Tahrir passede flot ind i det danske demokrati, og jeg kan huske, hvordan Mona Sheikh, der også var medlem af partiet, sagde, at sharia var fuldt ud forenelig med danske værdier. Derfor vil jeg, når vi nu er enige om det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkeparti har fremsat her – og tak for det – bare gerne høre, hvad man egentlig gør i Radikale Venstre for også at sikre, at holdningerne hos det nye vælgersegment, man har opdyrket, ikke bygger på antisemitisme?

Ordføreren.

Jeg synes, det er svært at kommentere på, hvem der tidligere har været medlem af Radikale Venstre – så skulle jeg igennem en lang række, bl.a. også nogle af dem, der sidder og er medlemmer af forskellige andre partier herinde, så det vil jeg ikke gøre mig særlig klog på. Men jeg glæder mig da over, hvis der er flere, der har stemt på Det Radikale Venstre. Det er da kun positivt, at vi er gået frem og har fået dobbelt så mange mandater – det ser jeg da ikke som et problem.

Men at spørge, om det så fører til antisemitisme, synes jeg godt nok er et mærkeligt grundlag at gå ud fra og en mærkelig måde at så splid mellem befolkningsgrupper på, og det tror jeg ikke er i nogens interesse. Det er sådan set ikke noget, der gør, at vi for alvor kommer videre med en handlingsplan, som er det, der er bydende nødvendigt.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det var ikke det, der var spørgsmålet, hr. Kristian Hegaard. Det, det handler om, er, at, når vi nu hører og læser i både internationale og nationale opgørelser, at der en klar overhyppighed af antisemitisme i muslimske grupper, i forhold til hvordan antisemitismen står i det øvrige samfund, og når vi nu har et Radikale Venstre, som har en specifik strategi om at bygge på ghettoerne – og det er jo ikke rigmandsghettoer, vi taler om, men muslimske ghettoer – så er det bare relevant at høre, hvilke overvejelser man så gør sig i Radikale Venstre for at sikre, at man ikke gør antisemitisme i muslimske kredse salonfæhig.

Ordføreren.

Tak for interessen for Radikale Venstres valg. Vi glædede os da utrolig meget over, at vi gik frem med dobbelt så mange mandater, som vi havde før valget. Det må være, fordi der har været bred interesse for Radikale Venstres politik i alle mulige sammenhænge. Men det der med så at bringe spørgsmålet om antisemitisme ind i det er simpelt hen at blande for mange ting sammen. Men tak for interessen for Radikale Venstres valg.

Så vil jeg give hr. Alex Vanopslagh ordet, fordi han var den første, der trykkede sig ind. Værsgo.

Tak for det – jeg ved ikke helt, hvorfor teknikken driller. Men tak til hr. Kristian Hegaard for en glimrende ordførertale. Jeg hæftede mig lidt ved, at ordføreren var lidt betænkelig ved, at statsministeren bl.a. havde fremhævet den ikkevestlige indvandring som en del af årsagen til stigende antisemitisme. Og jeg har det sådan lidt, at jeg synes, det er lige slemt, uanset hvor antisemitismen kommer fra, men vi skal kunne tale om, hvor den kommer fra. Og der ved vi fra studier fra Sverige, fra England, fra Tyskland, fra Frankrig, at i alle de lande er over halvdelen af de antisemitiske hadforbrydelser begået af muslimer. Og det mener jeg bare vi åbent og fordomsfrit skal kunne tale om. Og jeg vil egentlig høre: Mener ordføreren ikke også, at det politisk er relevant at tale om, hvor antisemitismen kommer fra og at sætte ind over for de miljøer, den kommer fra? Eller skal det forstås sådan, at vi gerne vil bekæmpe antisemitismen, men at det ikke må være målrettet, vi bekæmper den?

Ordføreren.

Jeg sagde meget tydeligt, at antisemitisme er fuldstændig uacceptabelt, uanset hvilken afsender der ligesom er tale om, og uanset hvem der står bag hadefulde forbrydelser, skal det bekæmpes af dem, der gør det. Så det er sådan set meget klart, og det synes jeg også står i forslaget til vedtagelse – den er ikke sådan reduceret til noget bestemt. Men det, der helt grundlæggende ærgrede mig ved det, statsministeren gav udtryk for, var, at statsministeren ligesom udelukkende gjorde det til et spørgsmål om indvandring uden at nævne f.eks. højreekstremismen, som jo i lige så høj grad er relevant. Og den måde, man kan tolke det på, er, at det skaber splid mellem grupper, og det er ikke noget, der er gavnligt for at komme af med hadforbrydelser, som er helt afgørende i et demokratisk samfund.

Hr. Alex Vanopslagh.

Jo, men statsministeren skaber ikke splid ved at sige tingene, som de er – altså, det skaber ikke splid. Det skaber splid at begå antisemitiske hadforbrydelser. Og jeg må bare sige, at jeg intet behov har for at forsvare ekstremt højreorienterede mennesker. Men når man ser på undersøgelser i Sverige, i Tyskland, i Frankrig og i England, kan man se, at muslimer begår fem-ti gange så mange antisemitiske hadforbrydelser, end den yderste højrefløj gør. Og jeg har det sådan, at det ikke er for at pege fingre af nogen, men lad os da bare sige det åbent og ærligt, som det er, og fordomsfrit gå til værks. Og der savner jeg måske, at man i Radikale Venstre lige så åbent og ærligt siger: Ja, der er et særligt problem med muslimske miljøer, for det kan vi jo se på de kolde tal. Og det er ikke splittende at nævne det. Det er en vigtig del af at komme frem til løsninger, at man også kan italesætte problemerne, som de er.

Ordføreren.

Som jeg også nævnte i min tale, er antisemitisme helt og aldeles uacceptabelt, uanset hvem der er afsender, og det skal vi selvfølgelig gå fordomsfrit til. Men spørgeren henviste jo heller ikke til nogen danske undersøgelser eller noget i den stil. Og der er det bare, vi siger: Jamen lad os da lade være med at pege fingre af nogen eller pege nogen ud, inden vi ligesom undersøger det grundigt selv i Danmark, og gør det godt. Det tror jeg er det vigtige.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Jeg må indrømme, at jeg i lighed med hr. Alex Vanopslagh står fuldstændig uforstående over for behovet for ligesom at kritisere statsministeren for de udtalelser, der har været, om, at indvandringen har stor skyld i antisemitisme, men også behovet for at snakke om alt muligt andet end antisemitisme her under debatten i dag. Det er også det, jeg har oplevet efter gravskændingerne i november på krystalnatten, nemlig at Radikale Venstre og i øvrigt også Alternativet har haft masser af energi til at snakke om, at nu skal vi have et naziberedskab, og nu skal vi det ene og det andet og det tredje, altså alt muligt andet end noget, der bekæmper antisemitisme. Hvorfor er det sådan?

Nu har vi en debat om antisemitisme, så hvorfor kan vi ikke bare en gang for alle slå fast, at det vil vi ikke finde os i, og nu sætter vi en handlingsplan i gang, der afhjælper de udfordringer, vi har i det danske samfund i forhold til det? Hr. Alex Vanopslagh har jo fuldstændig ret i, at den forskning, der er fra flere forskellige lande, siger entydigt, at det er virkelig der, problemet er, altså i forbindelse med indvandring og muslimske grupper i de pågældende lande.

Ordføreren.

Jeg tror, der bliver forsøgt at opbygge en lillebitte konflikt mellem os her, som der slet ikke er grundlag er. Vi er jo alle sammen en del af det samme forslag vedtagelse, og vi er alle sammen meget optaget af en aktiv afstandtagen fra antisemitisme. Så det ærgrer mig lidt, at der sådan bliver forsøgt at opdyrke det. Jeg synes først og fremmest, der er god grund til at rose statsministeren for det fokus, der er lagt på antisemitisme i kraft af de begivenheder, der er. Så det er først og fremmest ros, men det ærgrer mig bare, at det her signal blev sendt, for det havde man ikke behøvet, og vi skulle måske lige undersøge det lidt i Danmark først, inden man på den måde drog resolutte konklusioner.

Hr. Peter Skaarup.

Det kan godt være, jeg ikke hører ordentligt efter, men jeg hører De Radikale i medierne og også her i dag gentagne gange slå fast, at det er ganske forfærdeligt, hvis man beskylder indvandring for at have noget med antisemitisme at gøre. Jeg hører også, at De Radikale i forskellige sammenhænge siger, at vi også skal bekæmpe det og det, men nu snakker vi jo om antisemitisme, så skulle vi ikke koncentrere os om det? Når de forskere, der kigger på det her, analyserer det, taler de om, at man har undersøgt det i Sverige, Frankrig, Tyskland og Storbritannien, og her er det oftest muslimer, der står bag overfald mod jøder.

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes meget klart, at det er fremgået af det forslag til vedtagelse, som vi alle sammen er en del af, at der desværre er forskellige afsendere af antisemitisme, og det er sådan set ganske uacceptabelt, uanset hvem der begår det.

Så er det fru Inger Støjberg.

Det er lidt det samme, og det er jo egentlig lidt ærgerligt, at vi bliver nødt til at have den her debat. Men jeg kan heller ikke frasige mig oplevelsen af, at hr. Kristian Hegaard og Radikale Venstre simpelt hen ikke kan få over deres læber at sige, at ja, der er også muslimer, der begår hadforbrydelser, der er antisemitiske. Og ja, det er et kæmpestort problem. Derfor vil jeg bare spørge hr. Kristian Hegaard: Anerkender hr. Kristian Hegaard, at der også er muslimer, og at det da oven i købet er et meget stort antal, hvis man ser på det i forhold til de handlinger, som vi har set her i Danmark, men også i udlandet, der er begået af muslimer?

Ordføreren.

Jeg forstår ikke rigtig den der sådan kunstigt opbyggede tvivl, for alle os, der sidder her, er jo en del af det samme forslag til vedtagelse. Og der står meget tydeligt, at der er forskellige persongrupper, som jo desværre begår antisemitiske handlinger, og det tager vi alle sammen stærk afstand fra, og det gør jeg da også. Jeg får gerne over mine læber, at der desværre er flere, der begår antisemitiske handlinger, men det er jo lige alvorligt, uanset hvem der begår dem. Det er stærkt beklageligt, hver eneste gang det bliver begået. Det er jo det, vi så standhaftigt i dag sender et stærkt og kraftigt signal imod. Det synes jeg er stærkt, for det er det, der gør, at vi for alvor tager kampen op imod det, så der ikke skal begås antisemitiske handlinger i Danmark.

Fru Inger Støjberg.

Godt så! Jeg vil spørge hr. Kristian Hegaard: Er der muslimer, der har begået antisemitiske handlinger i Danmark – ja eller nej?

Ordføreren.

Jamen det er der da givetvis. Det er jo det, jeg hele tiden siger, altså at det gælder alle persongrupper, der begår det her. Jeg forstår ikke, hvorfor der bliver opbygget sådan en kunstig tvivl om, at det skulle jeg ikke have sagt. Det står der meget tydeligt. Så det er jo det, der står i forslaget til vedtagelse.

Så er det fru Pernille Vermund. Værsgo.

Da man for nogle år siden holdt mangfoldighedsfestival på Nørrebro, var den radikale borgmester ude at sige, at den jødiske del af deltagerne skulle undlade at flage med et jødisk dag, fordi, som der står her i medierne, »Københavns Kommune frygtede, at det kunne komme til sammenstød mellem den jødiske forening og muslimske og venstreradikale grupperinger, da det blev kendt, at israelerne ønskede at deltage«. Altså, man var bange for, at der skulle komme en konflikt mellem de venstreorienterede og muslimer på den ene side og jøder, israelere på den anden side. Er ordføreren, som nu deler parti med den tidligere borgmester, enig i, at det er en potentiel konflikt – ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg kender ikke lige nærmere til, hvad for nogle overvejelser der er gjort i sagen, men det er klart, at der ikke skal være begrænsninger på den måde, at det kan skabe konflikt, at man sætter et flag op. Det er selvfølgelig fuldstændig uholdbart.

Fru Pernille Vermund.

Det er jo helt vildt, så svært det er at få svar på noget så simpelt.

Hvis vi nu tager det mest grelle eksempel på antisemitisme i nyere tid i Danmark: terrorangrebet mod den jødiske synagoge, Dan Uzan mistede livet. En terrorist med muslimsk baggrund og islamisk besættelse oppe i hovedet begik terrorangrebet. Er det antisemitisme eller er det ikke?

Ordføreren.

Nu skal vi jo lave en definition af antisemitisme, og det glæder jeg mig meget over. Jeg vil ikke sidde her og lave de definitioner egenhændigt, men jeg tager da afstand fra alle former for antisemitisme, og det ærgrer mig, at man forsøger at lave sådan en kunstig framing af, at det ikke skulle være tilfældet. Altså, enhver tvivl om det vil jeg gerne lægge fuldstændig fra mig.

Så er det fru Rosa Lund.

Jeg tillader mig lige at dreje debatten lidt tilbage til det, den egentlig handler om, nemlig hvordan vi stopper antisemitisme i Danmark. Jeg har et spørgsmål til Radikale Venstres retsordfører, som går på, hvad politiet skal gøre. Det glimrende, synes jeg, fælles forslag til vedtagelse, vi har lavet, siger noget om, hvad vi kan gøre i folkeskolen, og hvad vi kan gøre på vores uddannelsesinstitutioner. Jeg mener, og vi mener i Enhedslisten også, at politiet skal tage det her langt mere alvorligt. I 2018 blev der begået 26 hate crimes mod jøder, 63 imod muslimer. Vi har altså et problem med hate crimes i Danmark. Vil Radikale Venstre være med til at sætte penge af til, at politiet får flere ressourcer og værktøjer til at bekæmpe hate crimes?

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet, hvis budskab jeg deler enormt meget. Jeg har klart givet udtryk for, at noget af det, der også er vigtigt for Radikale Venstre i forbindelse med de politiforhandlinger, der jo nu stille og roligt verserer, er at øge indsatsen for bekæmpelse af hadforbrydelser, fordi det er noget af det mest afskyelige og antidemokratiske, der finder sted.

Fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg har kun ét lille spørgsmål tilbage, nemlig om hr. Kristian Hegaard kan fortælle mig og salen, hvad for nogle oplysninger han muligvis har om det hærværk, der blev begået på jødiske gravpladser omkring den 9. november 2019.

Ordføreren.

Altså, hvem det er begået af eller hvordan og hvorledes, har jeg nok ikke de store oplysninger om. Men meget tyder på, at det er højreekstremister, der står bag det, og det synes jeg ikke er noget, der sådan har afstedkommet så meget i debatten i dag. Men det er jo ikke noget, jeg vil konkludere på, for det er politiet, der efterforsker det, og det har jeg fuld tillid til foregår på den måde, det skal.

Så er det hr. Jeppe Bruus.

Tak. Jeg vil gerne fortsætte lidt i den tråd, som blev startet før. Jeg må sige, at jeg er noget forundret, når jeg nu hører den radikale ordfører her anklage vores statsminister for, at det skulle være fejlagtigt eller nærmest forkert at nævne indvandrermiljøerne og muslimer i samme sætning som antisemitisme. Mener Radikale Venstre, at der er en udfordring med antisemitisme i visse islamistiske miljøer, som vi også har skrevet i vores fælles forslag til vedtagelse – ja eller nej?

Ja, for ellers havde vi ikke skrevet under på det forslag til vedtagelse, så det er sådan set ganske klart. Det, jeg bare sagde var lidt unuanceret fra statsministerens side, var, at man ikke talte mere om det, der også foregår blandt højreekstremister, altså foldede det mere bredt ud. Det var den tanke, jeg havde – at jeg godt havde set det blive foldet lidt mere ud, fordi antisemitisme jo er så ganske alvorlig og forfærdelig, uanset hvem afsenderen er.

Hr. Jeppe Bruus.

Jeg tror både, statsministeren nævnte det, og jeg tror, vores justitsminister nævnte det, og jeg ved helt sikkert, at jeg selv nævnte det – nemlig både det ekstreme højre, nogle muslimske miljøer og den ekstreme venstrefløj. I den undersøgelse, som der også refereres til, kan man jo se, at den stigende antisemitisme, som jøderne oplever, bl.a. kommer fra indvandrermiljøer med muslimsk baggrund. Kan Radikale Venstre ikke tage det for pålydende, at den antisemitisme, som vores jødiske brødre og søstre oplever, også udspringer af den indvandring, og at der i nogle af de her miljøer er en opblomstring af antisemitismen, som vi selvfølgelig er nødt til at kunne adressere, hvis vi også skal kunne bekæmpe den?

Ordføreren, værsgo.

Det er lidt sjovt: Jeg har igennem den her debat fået rigtig mange spørgsmål, der knytter an til én gruppe, og det siger jo lidt om, at der sådan er interesse i at spille nogle ud mod hinanden, og det synes jeg er så enormt ærgerligt og noget, der ikke fremmer debatten om det her. Det er jo derfor, vi har lavet det her fælles forslag til vedtagelse, hvor vi tager afstand fra det hele. Det synes jeg er vigtigt at vi gør sammen.

Så er det hr. Naser Khader.

Tak. Det undrer mig lidt, at der bliver talt udenom, når det kommer til antisemitisme fra islamisternes – og nu siger jeg ikke muslimernes, men islamisternes – side. Vil ordføreren ikke give mig ret i, at de to mest opsigtsvækkende domme for antisemitisme drejer sig om to imamer fra to ekstreme moskeer: fra Grimhøjmoskeen og fra Heimdalsgademoskéen? Er de ikke blevet dømt for at opfordre til drab på jøder?

Ordføreren.

Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke lige kender de to domme, men sådan som det er refereret, er der ingen tvivl om, at det, der er tale om, er meget alvorligt. Og det er jo derfor, jeg glæder mig over, at vi alle sammen her i salen så klart står bag det samme forslag til vedtagelse, hvor vi tager afstand fra alle former for antisemitisme. Og det glæder mig overordentlig meget.

Hr. Naser Khader.

Kan ordføreren nævne et par domme, hvor folk fra den yderste venstrefløj og folk fra den yderste højrefløj er blevet dømt for at opfordre til drab på jøder?

Ordføreren.

Jeg kan ikke lige for nuværende nævne nogen konkrete domme, hverken fra den ene, den anden eller den tredje målgruppe. Det er ikke lige det, jeg har taget med mig her op på talerstolen.

Så ser jeg ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor siger vi tak til ordføreren. Og så går vi videre i ordførerrækken til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

I går mindedes vi, at det var 75 år siden, russerne rykkede ind i kz-lejren Auschwitz-Birkenau og satte en stopper for nazisternes overgreb mod det jødiske folk. Vi kender alle sammen historien: De blev skudt, de blev gasset, de blevet sultet, eller de arbejdede sig til døde i den lejr – og mange andre steder i øvrigt. I alt regner man med, at 1,1 million mennesker mistede livet bare dér og 6 millioner i alt. Det må aldrig glemmes, og jeg synes, det er vigtigt at huske på, at de rædsler foregik i Europa. Det skete i vores baghave, og mange så passivt til, mens det skete – sikkert af angst for, hvad der kunne ske for dem selv.

Kunne det ske i dag? Det håber jeg ikke. Men angrebet i 2015 på den jødiske synagoge, hvor den unge jødiske mand Dan Uzan mistede livet, viste, at antisemitismen stadig lever. Den viste også, at vi evnede at stå sammen som nation om jøderne og bag deres ret til at praktisere deres religion eller have deres egen identitet. Den fælles afstandtagen til terrorhandlingen var et stærkt og et folkeligt signal, og det forblev et lille lyspunkt i alt det triste.

Siden har jøderne desværre måttet vænne sig til bevogtning på de steder, hvor de kommer. Jeg var selv ude at besøge dem med vores formand i SF på Carolineskolen og så de maskinpistolbevæbnede vagter i skolegården i 2015. Det er blevet deres nye hverdag – angsten for overgreb. Det er beklageligt, men det er desværre fortsat nødvendigt at opretholde beskyttelsen af dem.

SF mente dengang, i kølvandet på angrebet på synagogen, at man skulle lave en handlingsplan i forhold til at komme den slags hadefulde forbrydelser til livs. Det blev diskuteret, men der blev aldrig politisk trukket af på det af et flertal. Heldigvis lægger regeringen op til, at den handlingsplan kommer nu, med en definition af antisemitisme og mere information og uddannelse. Det synes jeg er godt.

Politiindsats er nødvendig, men vi skal selvfølgelig gerne derhen, hvor vi forebygger, at overgreb sker, og vi skal have nogle svar på, hvordan vi sikrer, at vi kan bevare vores demokratiske ret til at være den, vi er, uanset hudfarve, religion og etnicitet. For det skal ingen true – det må ingen true. Trusler mod jøder og andre minoriteter er nemlig en trussel mod vores åbne, tolerante og demokratiske samfund og vores værdier. Det er et angreb på os alle sammen, og det gør ikke kun antisemitisme til jødernes problem. Det er også vores.

Sidste år – i 2019 – stak antisemitismen desværre igen sit grimme hoved frem. Der blev begået hærværk på et jødisk gravsted i Randers, og flere postkasser fik påsat jødestjerner – endda på selveste krystalnatten, hvor vi tager afstand fra nazisternes handlinger, dengang de smadrede synagoger og jødiske butikker.

Signalet af hærværket er ikke til at tage fejl af: Det skal skabe frygt; en følelse af ikke at være velkommen, akkurat som vi så det forleden dag, hvor en moské blev udsat for hærværk. Det er uacceptabelt, og SF er klar til at handle på det her. Vi er klar til at deltage efter bedste evne i arbejdet med at lægge en handlingsplan. Vi stod klar i 2015 med den opbakning, der skulle til. Det gør vi også nu.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Tak for den meget klare tilslutning til kampen mod antisemitisme fra Socialistisk Folkeparti. Det er jeg rigtig glad for, bl.a. fordi jeg kan huske, at jeg – det er nok helt tilbage i gymnasietiden – læste en bog, der hed »Zionismens Israel«, som var skrevet af en dame ved navn Anne Grete Holmsgaard, som i hvert fald på det tidspunkt var medlem af Socialistisk Folkeparti. Og man må sige, at der går man meget, meget langt med hensyn til at lægge den zionistiske bevægelse for had, altså det simple ønske, at jøderne får deres eget land.

Mig bekendt er fru Anne Grete Holmsgaard stadig væk medlem af Socialistisk Folkeparti, og derfor vil jeg bare gerne have ordføreren til at bekræfte, at hvis man er imod jødernes ret til at have deres eget land, så er man antisemit.

Ordføreren.

Altså, jeg skal jo ikke kunne sige, hvad det er, Anne Grete Holmsgaard har skrevet engang, for jeg har ikke læst det. Men jeg ved godt, at hun flirtede med visse bevægelser, og jeg ved også godt, at der var folk i SF, der tog afstand fra det.

Jeg vil bare sige, at i dag er det jo SF's folketingsgruppe, som fastlægger, hvordan vores politik er på det her område, og det har været vores klare intention hele vejen igennem at bakke op om jødernes ret til at være her som demokratiske medborgere. Vi stod klar i 2015 med flere penge til politiet, vi sikrede bevogtning af jødernes institutioner, og vi krævede en handlingsplan. Så jeg tror ikke, at der kan drages tvivl om, at vi i SF bakker jødernes ret til at være her i Danmark op.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er ingenlunde mit anliggende. Altså, jeg har ingen grund til at have mistillid til hverken fru Karina Lorentzen Dehnhardt eller Socialistisk Folkeparti. Jeg vil bare gerne have det stående i Folketingets protokoller, at vi er enige om, at antizionisme er lig med antisemitisme.

Ordføreren.

Altså, hvis hr. Morten Messerschmidt hentyder til, at SF har deltaget i kritik af staten Israels besættelse af Vestbredden, så vil jeg sige, at det vil vi fortsat deltage i. Men det skal ikke sammenkædes med den her debat, for det har ikke noget med jøderne i Danmark at gøre. I Danmark står vi bag, at uanset hvem man er – om man er jøde, muslim, homoseksuel eller noget helt andet – har man ret til at være her som den, man er, og med hele den identitet, man har. Det skal der i hvert fald ikke herske tvivl om.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak for det, og jeg siger tak for den klare støtte til den samme holdning, som vi har i Dansk Folkeparti, i forhold til hvad der skal gøres imod antisemitisme i Danmark. Jeg synes også, det er godt, at det er blevet slået fast her, at SF ikke er et antizionistisk parti, som nogle måske har ment at SF var eller er. Det er dermed slået fast, at det er man ikke.

Når det så er sagt, vil jeg godt høre SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardts, holdning til de udtalelser, der er kommet fra statsministeren i dagbladet Politiken, som jeg jo synes har været fantastisk befriende, fordi man der fik sagt noget, som vi trængte til at høre nogen sige og ikke mindst en statsminister. Men er SF enig med statsministeren i det, der er sagt, altså at den antisemitisme, vi ser, i høj grad er båret af indvandringen, der har været til Danmark?

Ordføreren.

Det er jo evident, at der er nogle små, afgrænsede miljøer i de islamistiske kredse, hvor antisemitismen trives, og det må vi sige er kommet med indvandringen, så på den led vil jeg give statsministeren ret. Men jeg vil også godt hejse det flag at sige, at det store flertal af muslimer i Danmark anerkender andre menneskers ret til at være her, også jødernes, og dem er der stort set ikke problemer med. Det er et lille mindretal, men det synes jeg til gengæld udgør et kæmpestort problem. Det er ganske uacceptabelt, og jeg tænker derfor, at det er godt, at vi nu får lagt en handlingsplan, som inkluderer alle former for antisemitisme, uanset hvor den kommer fra.

Hr. Peter Skaarup.

Så man kan godt konkludere, at SF er enig med statsministeren i, at indvandringen bærer en stor del af skylden for, at vi ser antisemitisme i Danmark?

Ordføreren.

Jeg er i hvert fald enig med statsministeren så langt, at vi kan sige, at der er en del af det muslimske miljø, et islamistisk mindretal, som er antisemitiske, og det er jo evident, at de er kommet hertil som flygtninge eller som indvandrere på et eller andet tidspunkt.

Den næste spørger er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for en fin tale. Jeg er glad for, at man i SF anerkender to af de fløje, som står bag den her grimme antisemitisme, som vi desværre ser i stigende grad i Danmark. Den tredje fløj er det som om man ikke rigtig berører, og den står desværre heller ikke i forslaget til vedtagelse, og måske hænger det lidt sammen med det, som hr. Morten Messerschmidt var inde på, nemlig det her med antisemitisme i forhold til antizionisme, og derfor vil jeg gerne stille ordføreren et spørgsmål: Mener ordføreren, at det er antisemitisk, når man ikke anerkender jødernes ret til at have deres eget land – altså, ikke jødernes ret til at være i Danmark, men jødernes ret til at have deres eget fædreland? Hvis ikke man anerkender den ret og er antizionist, er man så også antisemit?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk ikke, det har så meget med debatten her i dag at gøre. Jeg synes, det, vi diskuterer her, handler om, hvordan vi skal imødegå antisemitisme i Danmark. Så ved jeg godt, at der er nogle, der vil koble alt det, der sker i Israel, sammen med det, der sker her i Danmark, men det synes jeg ikke rigtig man kan. Jeg synes aldrig, uanset hvad der sker i Israel, det nogen sinde kan legitimere, at der sker overgreb på jøder i Danmark. Det vil jeg på det kraftigste tage afstand fra.

Fru Pernille Vermund.

Men det er jo netop det, der er en del af problemet på venstrefløjen. Nu bliver de islamistiske miljøer nævnt, og det er rigtigt, at der er imamer, som prædiker had og forfølgelse af jøder, men der er også herboende arabere og palæstinensere eller tidligere palæstinensere, som har et andet syn på jøder, fordi de ikke kan forstå, at de udenrigspolitiske forhold, som de er velkommen til at engagere sig politisk i, ikke kan bruges som en undskyldning for, at man forfølger eller hader jøder i Danmark. Så tingene hænger netop sammen. Hvis ikke man anerkender jødernes ret til både at være her, men også at have deres eget land, er det så ikke antisemitisk?

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald til enhver tid stå fast på SF's ret til at kritisere situationen i Israel. Det kommer vi også til at gøre fremover, men det vil aldrig nogen sinde kunne legitimere, at der bliver begået overgreb mod jøder i Danmark. Det står vi bag at tage meget, meget stærkt afstand fra. Jeg tror, at den sammenrodning i debatten mellem, hvad der sker i Israel, og hvad der sker i Danmark, er en udfordring, og derfor synes jeg, det er godt, at noget af det, regeringen lægger op til, rent faktisk er mere uddannelse og mere information, så vi kan få skilt de to ting ad, for de har i virkeligheden ikke noget med hinanden at gøre.

Den næste spørger er hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil egentlig gerne fortsætte lidt i det spor med det emne, som fru Pernille Vermund tog hul på, for jeg tror ikke, der er nogen af os, der påstår, at det fører til antisemitisme at kritisere staten Israels handlinger. Det er fuldstændig legitimt at gøre det. Det kan man så være enig i eller ej, men det er legitimt at gøre. Men mener ordføreren, at den type antizionisme, hvor man siger, at staten Israel slet ikke har lov til at eksistere, at jøderne ikke har ret til deres eget land, fører til antisemitisme også i Danmark?

Ordføreren.

Jeg synes, den her diskussion tager lidt karakter af noget udenrigspolitisk. Jeg tænker, at vi må anerkende, at staten Israel eksisterer. Det tror jeg ikke at der kan flyttes meget på. Men der er også nogle områder, som er besatte, og det synes jeg at vi fortsat skal kritisere. Jeg har selv været i Israel og set bosættelser og set nogle af overgrebene mod palæstinenserne, og jeg vil sige, at det ikke er rare ting, der foregår dernede. Det vil jeg i hvert fald fortsat have lov til at kritisere, og det kommer SF også til at fortsætte med at kritisere.

Hr. Alex Vanopslagh.

Det er helt fint, og det kan vi tage en debat om en anden gang. Det har ikke noget med antisemitisme at gøre, om man er imod bosættelserne. Men lad mig spørge på en anden måde, for jeg kommer helt i tvivl, når jeg hører ordførerens tale: Mener SF, at staten Israel har ret til at eksistere – altså ikke nogen snak om bosættelser, men om staten Israel har ret til at eksistere?

Ordføreren.

Ja, jeg mener, at staten Israel har ret til at eksistere, men jeg mener ikke, at staten Israel har ret til at begå overgreb mod palæstinenserne og lave bosættelser. De krænker gang på gang palæstinensernes rettigheder. Det synes jeg er et kæmpestort problem, og det vil vi fortsat kritisere i SF.

Tak til ordføreren fra SF. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund. Velkommen.

Tak. Hvert år i november markerer vi i Danmark – ligesom i store dele af resten af verden – årsdagen for nazisternes målrettede overfald og drab på omkring 1.500 jødiske medborgere i Tyskland og Østrig natten mellem den 9. og 10. november 1938. Jødeforfølgelserne i november 1938 var kun forløberne for nazisternes organiserede drab på omkring 6 millioner europæiske jøder under anden verdenskrig.

I dag ved vi, at nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933 og Nürnbergracelovene fra 1935 var de første skridt på vejen mod det organiserede massedrab på 6 millioner mennesker. Kloge mennesker i samtiden, i 1930'erne, advarede danske politikere og den danske offentlighed om, hvad der var ved at ske i Tyskland – men alt for få lyttede.

Datidens danske regering og Folketing reagerede ikke i 1930'erne ved at skabe sikre flugtveje for tyske og østrigske jøder, der havde brug for at komme væk, før massemorderne for alvor tog fat; heller ikke i månederne mellem november 1938 og besættelsen af Danmark, hvor det faktisk havde været muligt at redde rigtig mange menneskeliv. I stedet strammede den daværende SR-regering med bred opbakning fra Venstre og Konservative datidens i forvejen meget stramme asylpolitik og overgav jødiske flygtninge til Gestapo, hvis de blev pågrebet i grænselandet, eller hvis deres midlertidige opholdstilladelser i Danmark udløb. Mange af dem blev senere dræbt af nazisterne, f.eks. i udryddelseslejren Auschwitz, som vi i går markerede 75-året for befrielsen af. Det mener jeg også er en dag, der minder os om, at nazisme, antisemitisme og racisme ikke skal have lov til at vise deres grimme ansigter i Danmark.

På hjemmesiden folkedrab.dk, som Dansk Institut for Internationale Studier står bag, kan man om tyske jødiske flygtninges situation efter november 1938 bl.a. læse:

»Den danske landegrænse var kort og velbevogtet. Derfor kom der forholdsvis få flygtninge illegalt ind i landet. Og dem, det lykkedes for, blev hurtigt opdaget og arresteret. Hvis flygtningen ikke havde nogen, som kunne hjælpe ham og tale hans sag hos myndighederne, blev han overgivet til tysk politi.«

Sådan så en stram asylpolitik ud i 1938 og 1939.

I Danmark foretrækker vi meget forståeligt at fokusere på oktober 1943, da det lykkedes for svenskerne og danskerne i fællesskab at redde omkring 6.000 jøder ud af Danmark, men de danske politikeres nej til at hjælpe tyske og østrigske jøder inden da hører med til vores historie.

I november 2019 var der nogle personer, der valgte at markere årsdagen for nazisternes jødeforfølgelser ved at overmale 84 jødiske gravstene på en kirkegård i Randers. Skal man tro politiets oplysninger, er de to mænd, der sidder varetægtsfængslet lige nu i sagen, nynazister. For de fleste mennesker i Danmark er det fuldstændig uforståeligt, at der stadig findes mennesker, som abonnerer på det nynazistiske tankegods. Men hærværket minder os om, at vi skal være på vagt, og at vi aktivt skal forsvare os mod antisemitisme. Og jeg er da også glad for og stolt af, at Enhedslisten i Randers ret hurtigt fik stablet en markering på benene til støtte for de danske jøder.

Antisemitisme er desværre ikke kun noget, der i vore dage kommer fra sådan en forsvindende lille nynazistisk minoritet. I 2015 så vi, at en attentatmand målrettet gik efter synagogen i Krystalgade i København og dræbte en vagt fra den jødiske menighed. Også dette forfærdelige terrorangreb var et udtryk for antisemitisme – og der er ingen grund til at tro, at denne gerningsmand var nazist.

I Enhedslisten mener vi, at antisemitisme også findes i vores samfund, også i Danmark, og vi mener, at den skal bekæmpes. Jøder i Danmark, deres hjem, deres institutioner skal beskyttes, og viden om antisemitisme og enhver anden forfølgelse af etniske eller religiøse mindretal skal på dagsordenen og på skoleskemaet. Politiets indsats mod hate crimes skal styrkes, bl.a. ved at vi styrker viden om emnet i politiuddannelsen, men også ved at vi laver en specialenhed i politiet til bekæmpelse af hate crimes. Vi skal lære af historien, og vi skal være stolte af vores forfædre, fordi de hjalp jøder til Sverige i 1943. Men vi skal skamme os over vores historie, fordi vi afviste tyske og østrigske jøder og sendte dem retur i armene på Gestapo.

For Enhedslisten handler den historiske lære nok så meget om konsekvenserne af en stram asylpolitik over for forfulgte religiøse og etniske mindretal, der kommer til Danmark. Vi har alle sammen, uanset om vi er til højre, om vi er til venstre eller i midten, et ansvar for at bekæmpe antisemitisme og racisme alle steder, vi møder det. Enhedslisten kan stemme for det forslag til vedtagelse, som tidligere blev fremsat af hr. Peter Skaarup.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Og tak for en glimrende ordførertale. Vi har kredset lidt om emnet flere gange i dag, nemlig at der ligesom er tre miljøer, hvorfra antisemitismen udspringer i Europa. Det er det nazistiske eller det stærkt højreorienterede miljø; det er sådan relativt let at forklare – i gåseøjne – fordi de abonnerer på en eller anden sygelig ideologi, hvor de har bildt sig selv ind, at jøder er fjenden, og så er der jo så de mere venstreekstreme miljøer og de muslimske miljøer.

Jeg vil egentlig bare høre, om ordføreren kan sætte nogle ord på, hvad ordføreren mener er årsagen til, at der i de to miljøer også er en antisemitisme, altså ikke i dem alle, men at det er nogle af de miljøer, antisemitismen udspringer fra.

Ordføreren.

Vi ved jo – desværre må jeg sige – at der findes antisemitisme i meget radikale islamistiske miljøer som f.eks. Hizb ut-Tahrir, og det mener jeg da vi skal bekæmpe. Det mener jeg da fuldstændig at vi skal bekæmpe. Jeg kan da heller ikke afvise, at det skulle findes nogle steder på den yderste venstrefløj – jeg mangler stadig nogle konkrete eksempler – men jeg kan forsikre Liberal Alliances ordfører om, at det ikke findes i Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Naser Khader.

Tak. I 2013 var jeg med til at lave en tv-udsendelse, der hed »Den sidste jøde i Kairo«, som Steen Nørskov og jeg lavede for Danmarks Radio. På det tidspunkt, da vi var nede i Kairo, var der officielt 11 jøder tilbage i byen – 11 kvinder. Den yngste af dem var 67 år. Hun var leder af menigheden – en fremragende kvinde, der kæmpede for jødernes kultur i Egypten, som har eksisteret siden Ramses II's tid, som hun sagde. Hun pegede på, at der i 1940'erne boede omkring 100.000 jøder i Egypten. I 1900-tallet boede der omkring 2 millioner jøder i den muslimske verden. Mange af dem var flygtet fra inkvisitionen i 1500-tallet i Sydeuropa til den muslimske verden – men der var altså omkring 2 millioner. Nu er der kun er omkring 6.000-7.000 tilbage, primært i Marokko og Tunesien.

Mange af dem flygtede faktisk, længe før staten Israel blev oprettet. Det var som følge af de islamistiske bevægelser, der var på fremmarch i begyndelsen af 1900-tallet, for en del af islamisternes dna er had til jøderne. Mange flygtede så, da staten Israel blev oprettet, flere flygtede efter Suezkrisen, og nu er de dernede, og det er jo katastrofalt, fordi de er en del af den kultur dernede. I øvrigt oplever de kristne i den del af verden også nogenlunde samme forfølgelse. Så vi skal virkelig være opmærksomme på, at det samme ikke gør sig gældende og sker her i Vesteuropa.

Der er jøder, der udvandrer til Israel og andre steder, især fra Frankrig, hvor de oplever stærk antisemitisme. Antisemitisme er ikke kun fordomme om jøder; det er altså også, når man benægter holocausts eksistens og lignende ting. Derfor synes jeg faktisk, det er en vigtig debat, vi har i dag. Tak til Dansk Folkeparti for at have bedt om denne forespørgselsdebat.

I Danmark har vi gennem den senere tid desværre oplevet, at antisemitismen igen har vist sit forfærdelige ansigt, og det er fuldstændig uacceptabelt. Vi vil ikke acceptere den racistiske og diskriminerende adfærd, og vi har alle ansvar for at bekæmpe det. Ja, det findes på den alleryderste højrefløj og også på den alleryderste venstrefløj, men den er primært i de islamistiske miljøer.

Vi har to helt konkrete eksempler på islamistiske imamer, der er blevet dømt for at opfordre til drab på jøder. Så det er meget, meget konkret antisemitisme, vi har i Danmark, og derfor nytter det ikke noget, at man prøver på at benægte det og glatte ud og sige, at det findes på alle fløje. Det er noget, der primært har at gøre med de islamistiske miljøer og visse moskeer, som vi har i Danmark, primært Grimhøjmoskeen, Heimdalsgademoskeen, Imam Ali Moskeen. Det er langtfra første gang, vi oplever antisemitisme og forfølgelse af jøder.

Når jeg tænker på, hvad det jødiske folk i Danmark og i verden har været igennem, fyldes jeg med afsky. Det er på tide, at vi for alvor dæmmer op for antisemitisme. Jøderne har vist en fremragende måde at blive integreret på her i Danmark – det er faktisk noget, man godt kunne lære noget af. Derfor er jeg glad for den her debat, og jeg er glad for, at statsministeren har talt imod antisemitisme sådan uden forbehold. Det synes jeg var befriende.

Jeg er glad for, at regeringen og næsten alle Folketingets partier – jeg vil ikke sige »alle«, men næsten alle – tager det her alvorligt. Jeg synes, at der er nogle, der snakker lidt uden om problemstillingen. Derfor glæder vi os i Det Konservative Folkeparti til at gå i dialog med regeringen og de andre partier om at få en national handleplan til at bekæmpe antisemitisme ikke bare ved snak, men også ved konkrete handlinger og lovgivning.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fra Alternativet. Det er hr. Sikandar Siddique.

Tak for ordet. Jeg vil starte med at sige, at vi jo også havde indkaldt til en forespørgselsdebat om netop det samme. Og vi trak så vores forespørgsel, og det gjorde vi, fordi vi i Alternativet tænker, at det her er et område, som vi alle sammen skal stå sammen om, uanset hvor vi ellers står politisk. Så tak til Dansk Folkeparti.

Uanset om antisemitismen kommer fra religiøse ekstremister, fra højrefløjen eller fra venstrefløjen, så skal den bekæmpes. Den radikaliserede højrefløj går ikke længere med skrårem og sideskilning. Nutidens nazister skal findes i ungdomsværelset, i kælderen foran computeren. Truslen fra højrefløjen er nu både langt mere diffus og farlig end tidligere, hvilket kræver fokus og handling, inden det for alvor er for sent.

Engang hed nazister Jonni, boede i Greve og kørte i Volvo. Dengang var ingen egentlig bange for DNSB-formanden og hans slæng af tvivlsomme talenter. Når de ikke sad og gav sig selv stød på Radio Oasens aldrende dj-pult, kunne man finde dem gående i halv takt rundt i Greves fredelige villakvarterer. Og om aftenen samledes lokale borgere og sang en stille sang. Det var dengang.

I dag er højreekstremismen en på alle måder mere skummel, uigennemsigtig og farlig størrelse. Som vi så det med rekrutteringen af religiøse ekstremister til ISIS, er højreekstremister nu også flyttet ind i internettets dunkle baggårde. I et svar til Folketinget oplyser Center for Terroranalyse, at der i disse miljøer sker en påvirkning gennem radikaliserende propaganda på bl.a. sociale medier. Private facebookgrupper og anonyme chatfora som 4Chan, 8Chan og Reddit danner nu omridset af en svært definerbar politisk bevægelse på højrefløjen. Naziborgen med højt hegn er nu afløst af et uigennemskueligt netværk af mere eller mindre skjulte virtuelle fora.

Miljøet, som Center for Terroranalyse refererer til, består hovedsageligt at socialt isolerede og skrøbelige unge mænd, som bruger meget af deres tid på nettet og onlinegaming. I spillene og de forskellige fora snakker man sammen om alt, også politik. Hvad der ofte starter som lockerroomsnak om kvinder, økonomi og generel politik, ender i enkelte tilfælde i en reel radikalisering af den unge, ensomme mand.

De seneste mange års fokus på religiøs ekstremisme har både været nødvendig og rigtig. Det vil jeg lige gentage: De seneste mange års fokus på religiøs ekstremisme har både været nødvendig og rigtig. Men når det er sagt, er det nu lige så afgørende ikke at tabe fokus på truslen fra højre. Den ekstreme danske højrefløj er gennem de seneste år blevet mere voldsparat, har flere våben og nu også en stigende følgerskare. PET oplyste for nylig, at der i Danmark findes højreekstremistiske miljøer, som er parate til at anvende vold for at fremme deres dagsorden.

Det svar blev overgivet til Folketinget den samme dag, som italiensk politi anholdt 19 personer og konfiskerede våben fra ekstremister, der ville starte et nyt naziparti i Italien. Højreekstremismen er grænseløs. Det er derfor bydende nødvendigt, at vi holder øjet på bolden og ikke nøjes med at råbe »islamist«, hver gang vi taler om ekstremerne i dansk politik. Den seneste tids hærværk på jødiske kirkegårde, klistermærker med jødestjerner på danske huse og postkasser, Nordfronts kontakt og koordinering med den amerikanske højreekstremistiske gruppe AtomWaffen er alle symptomer på en politisk bevægelse, der har fået større mod og lyst til at markere sig i det offentlige rum. Det skal vi både være på vagt over for og forberedt på.

Derfor er jeg også glad for, at ministeren nu vil imødekomme vores ønske om det, jeg kalder et nazikriseberedskab – vi kan kalde det en handlingsplan – så problemet får det nødvendige politiske fokus. Tusind tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for talen, og tak for, at vi kan stå sammen om det her forslag til vedtagelse. Når det så er sagt, synes jeg, at talen er lidt delt op i to, nemlig på den ene side en anerkendelse af, at der er et problem med islamisme i forhold til antisemitisme, og på den anden side nogle ting, hvor man tænker: Hvor har Alternativet lige pludselig det fra? Altså, her bliver vægten lagt på alt muligt andet end det, vi i virkeligheden debatterer i dag, nemlig antisemitisme. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Sikandar Siddique, om det ikke i forhold til hele det her område er meget farligt, hvis vi siger, at det handler om alt muligt andet end lige præcis antisemitisme.

Jeg vil også godt spørge hr. Sikandar Siddique, om det er særlig betryggende, at der i forbindelse med et valgmøde, som hr. Sikandar Siddique deltog i, blev opfordret meget kraftigt til netop at støtte Alternativet og Sikandar Siddique fra en af de imamer, der tog til Mellemøsten og undergravede Danmark, og som – sådan må man forstå det – ønsker, at Israel skal ophøre med at eksistere. Når vi nu taler om lige præcis det her meget alvorlige emne, er det så betryggende?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der til et valgmøde under valgkampen var en, som havde de her holdninger, men det skal siges, at jeg på ingen måder vidste, at der blandt de ca. 800 mennesker, der var til stede, sad en sådan type. Jeg fandt efterfølgende ud af det og fandt ud af, at det var en af bagmændene bag Muhammedkrisen. Til de ærede medlemmer her vil jeg gerne oplyse, at jeg faktisk er stolt af min rolle under Muhammedkrisen. Jeg har faktisk et brev fra den daværende udenrigsminister Per Stig Møller, som takker for min indsats for Danmark og vores fædreland under Muhammedkrisen.

Så jeg er helt tryg ved, at vi i Alternativet vil bekæmpe antisemitisme, og vi var faktisk det første parti, og undertegnede var faktisk den første politiker i Folketinget, der meldte ud, at vi skulle have en sådan handleplan mod antisemitisme, da vi så det hærværk, der blev begået på mindedagen for krystalnatten.

Hr. Peter Skaarup.

Ja, og så vil man også gerne have, at vi får et nazikriseberedskab, kunne jeg forstå.

Jeg kunne godt lige tænke mig at vende tilbage til den her situation, for noget af det, som man kan være bekymret for, når man følger nogle af de kræfter, som er meget antisemitiske, men også antizionistiske, er jo netop, at de også infiltrerer de politiske partier. Og vi har jo set flere eksempler på, at der netop kommer sådan nogle ekstreme kræfter ind. Vedkommende, som jeg omtalte her, blev faktisk ekskluderet fra Enhedslisten, hvilket jeg synes er fornuftigt; det var på grund af nogle andre ting – han ville stene kvinder, og det ville Enhedslisten ikke være med til, og det kan man godt forstå. Men skal vi grundlæggende ikke være forsigtige her? Skal vi ikke passe på, hvem vi omgiver os med i forhold til lige præcis det her, fordi vi kan komme til at stå som underskrivere på de ubehagelige budskaber, der kommer, om antizionisme og antisemitisme?

Ordføreren.

Det råd vil jeg selvfølgelig også give videre til Dansk Folkeparti. Vi har set, at René Danielsen, der er valgt til kommunalbestyrelsen på Bornholm for Dansk Folkeparti, tilbage i 00'erne var aktiv i det nynazistiske netværk Dansk Front. Vi så Martin Henriksen fejre burkaforbuddet med tre tidligere medlemmer af Danskernes Parti i august 2018. Og vi har set, at Daniel Aage Holm, der var nr. 3 på Dansk Folkepartis liste i Skanderborg ved sidste kommunalvalg, samtidig var engageret i PEGIDA i Aarhus og også var aktiv i den nationalistiske organisation Danerværn. Det er i hvert fald nogle af de oplysninger, som er kommet frem i forhold til Dansk Folkeparti. Så jo, man skal være meget, meget påpasselig.

Den næste spørger er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er glad for, at vi har et fælles forslag til vedtagelse i dag, men jeg bed også mærke i, at der var noget, der fyldte mere end andet i talen her, og så bed jeg mærke i, at ordføreren talte om religiøse ekstremister. Jeg formoder, at der er tale om muslimer, når ordføreren henviser til religiøse ekstremister. Er det korrekt?

Jeg mener, at der er religiøse ekstremister alle steder, men her talte jeg helt præcis om de radikaliserede muslimske terrorister og ekstremister. Det gjorde jeg.

Fru Pernille Vermund.

Men når vi ser på de undersøgelser og de tal, vi har, er det tal, der viser, at antisemitisme begås af folk på højrefløjen, af folk på venstrefløjen og blandt muslimer. Anerkender ordføreren, at der blandt muslimer er et problem med antisemitisme?

Ordføreren.

Det startede jeg med at sige i min ordførertale. Jeg anerkender fuldt ud, at der i visse kredse er en antisemitisme, og undertegnede og Alternativet vil gå forrest for at bekæmpe den antisemitisme, ligesom vi vil bekæmpe antisemitisme i de højreradikale miljøer, ligesom vi vil bekæmpe antisemitisme i de ekstreme venstremiljøer. For os handler det ikke om hudfarve, religion eller seksualitet. Alle skal have lov til at leve som frie individer, og uanset hvem der udøver den her diskrimination, skal den bekæmpes.

Den næste spørger er hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg må sørge for, at mit parti vokser sig større, så jeg kan stille de gode spørgsmål, inden andre gør det. Men ikke desto mindre vil jeg alligevel forsøge. Det var en god tale, som ordføreren holdt, fordi den så kraftigt og entydigt tog afstand fra nazismen og højreradikale miljøer og virkelig lagde vægt på, at det skal vi bekæmpe i Danmark som led i bekæmpelsen af antisemitismen.

Når nu vi ved fra undersøgelser i andre europæiske lande, at antisemitisme og hadforbrydelser er langt mere udbredt i muslimske grupper og på venstrefløjen, vil ordføreren så ikke bare lige eksplicit slå fast, at selvfølgelig skal antisemitismen, der kommer fra muslimske miljøer og fra venstrefløjen, have lige så meget opmærksomhed som den, der kommer fra de nazistiske miljøer? Det ville være ærgerligt, hvis vi sad tilbage med en misforståelse af, hvor Alternativet står.

Ordføreren.

Så lad mig endnu en gang gøre det klart: Ja, ja og ja. Netop derfor har vi lavet en antiracistisk handleplan, som i virkeligheden ikke tager hensyn til, hvilken fløj man er fra. Den skal være et effektivt værn til at bekæmpe alle former for antisemitisme og diskrimination. Og den balance savner jeg også i dansk politik. Jeg vil gerne stå sammen med LA for at bekæmpe antisemitisme, og jeg håber også, at de ærede medlemmerne af Folketinget vil stå sammen med Alternativet og undertegnede, når det handler om at bekæmpe islamofobi. Den balance savner jeg. Jeg savner, at flere og flere folketingsmedlemmer tager klart afstand fra f.eks. det hærværk, der blev begået imod moskeen. Der er radiotavshed. Derfor håber jeg, ligesom jeg vil kæmpe mod antisemitisme sammen med hele Folketinget, at Folketingets ærede medlemmer sammen med Alternativet vil bekæmpe både antisemitisme og islamofobi.

Den næste spørger er hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg var faktisk lige ved at trække mit spørgsmål, fordi jeg faktisk syntes, at hr. Sikandar Siddique var meget klar, og det vil jeg gerne vil rose ham for. Jeg havde egentlig et spørgsmål om, om man var mere enig med Enhedslisten end med De Radikale. Jeg synes, at fru Rosa Lund fra Enhedslisten var meget tydelig i også at tale om det, der er en del af årsagerne til de her udfordringer, nemlig nogle af de islamistiske miljøer, mens det var svært for De Radikale, at statsministeren kunne finde på at nævne dette. Det synes jeg sådan set Alternativets ordfører har svaret på her.

Så er der den der kritik – og det må jeg måske så stille spørgsmål til – hvor man siger, at der er radiotavshed, når der nu bliver begået hærværk mod en moské. Der tror jeg måske, det er sådan lidt selektivt, hvor det er, man vælger at kigge hen. Der er flere af vores ministre med integrationsministeren i spidsen, der var meget hurtigt ude. Så jeg synes, det måske er sådan lidt plat at komme med den påstand.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg under debatten på ingen måde har fået indtryk af, at Radikale Venstre, Enhedslisten eller nogen her tøver med at bakke op om, at vi skal bekæmpe antisemitisme. Det er i hvert fald ikke det indtryk, jeg har.

Men det er da sandt, at jeg lavede en artikel i Ekstra Bladet, der skulle starte en mindre shitstorm på Facebook. Uffe Elbæk og jeg skulle tweete flere gange, før vi fik statsministeren på banen, før statsministeren fordømte angrebet på moskeen. Det er ikke selektivt. Det er det indtryk, rigtig, rigtig mange borgere sidder tilbage med. Jeg opfordrede jo statsministeren i en video til at vise, at statsministeren er statsminister for alle i Danmark, og det tror jeg bare der sidder en stor minoritetsgruppe i Danmark som til tider føler ikke er tilfældet. Derfor savner jeg, ikke kun fra statsministeren, men også fra de ærede medlemmer, at man er lige så skarp og lige så hurtig til at fordømme angreb og hærværk og vold begået mod andre minoriteter, begået mod seksuelle minoriteter, begået mod muslimske minoriteter.

Tak. Hr. Jeppe Bruus.

Nu tror jeg måske så, at min ros steg ordføreren lidt til hovedet her. En ting er at tage æren for at være de første nogen sinde, der opfandt en handlingsplan mod antisemitisme, noget andet er, at jeg tror, der er flere partier, der vil tænke, at den er de måske kommet med i mange år. Og med al respekt for hr. Sikandar Siddique og hr. Uffe Elbæk tror jeg, at statsministerens afstandstagen fra det hærværk ikke alene var et resultat af en video lavet af hr. Sikandar Siddique. Så lad os nu lade være med at være platte. Selvfølgelig tager vi andre også afstand fra det, men den her debat handler om antisemitisme.

Ordføreren.

Det er helt, helt forståeligt, at hr. Jeppe Bruus indtager den holdning, som hr. Jeppe Bruus gør. Det er hr. Jeppe Bruus' opgave, men ikke desto mindre er der et kæmpe savn ude blandt minoritetsborgere efter, at statsministeren, vores statsminister, også bakker op, også er der med det samme, når de muslimske minoriteter bliver udsat for diskrimination. Glem ikke, at 56 pct. ifølge politiets rapport af alle religiøse hate crimes bliver begået mod muslimer. Det skal vi også italesætte her fra Folketinget.

Således gjort, så tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund.

I går aftes deltog jeg i den officielle Auschwitzdag for at mindes, at det nu er 75 år siden, at nazisternes koncentrationslejre blev befriet af de allierede styrker. Det var en bevægende aften. Vidnesbyrdet fra de overlevende gjorde indtryk, og det var stærkt. I 1930'erne var det nazisterne, der påførte det jødiske folk en katastrofe af ufatteligt omfang. Nazismen er desværre ikke forsvundet. Vi oplever stadig væk angreb mod jøder og jødiske symboler fra nazister. Vi så det på krystalnatten i november, hvor gravpladser blev skændet og private postkasser blev mærket med jødestjerner. Nazismens ækle væsen skal bekæmpes med alle demokratiske midler.

Men i dag rettes hadet mod jøder desværre ikke kun af nazister. Det kommer også fra muslimer, og det kommer fra folk på venstrefløjen, som tror, at de kan gemme deres antisemitisme bag et politisk røgslør, som handler om, at modstand mod, at jøderne har deres eget land, intet har med antisemitisme at gøre. Det har alt med antisemitisme at gøre! Forskning fra Sverige, Tyskland, Storbritannien og Frankrig viser tydeligt, at langt størstedelen af de antisemitiske hændelser, som jøder har oplevet, kommer fra folk med muslimsk baggrund. I vores naboland Sverige, hvor migrationen fra de muslimske nabolande har været særlig høj, står muslimer bag mere end halvdelen af hændelserne. Det samme gør sig gældende i Frankrig. I tre ud af de fire undersøgte lande står venstreorienterede bag næstflest af de antisemitiske hændelser, som jøder har oplevet.

I Danmark har vi ikke tal på, hvor antisemitismen kommer fra, og det skal vi have. Vi ved dog, at Danmark er det land, hvor flest jøder vælger at skjule deres identitet i det offentlige rum. Det var anledningen til, at vi var mere end 500 danskere, der i sommeren 2014 gik gennem Nørrebro med jødiske symboler. Danske jøder skal kunne færdes frit uden at skjule deres identitet. Vi ved også, at en palæstinensisk terrorist, Omar Abdel Hamid El-Hussein, for nogle år siden målrettet gik efter den jødiske synagoge i København og slog den unge jøde Dan Uzan ihjel, fordi han var jøde, og vi ved, at truslen fra herboende muslimer mod det jødiske samfund er så høj, at den jødiske privatskole Carolineskolen og den jødiske synagoge i Krystalgade bevogtes af henholdsvis politi og militær konstant. Når jøderne i København mødes i Krystalgade til gudstjeneste i synagogen eller til fejring af helligdage, mærkedage og familiefester, sættes der et større apparat i sving. Krystalgade er spærret af for kørende af politiet, som er til stede med to vogne og mange bevæbnede betjente i området. Det Jødiske Samfund har måttet uddanne deres egne sikkerhedsspecialister, der bevogter indgange og overvåger hele området. Det er de vilkår, vi byder vores jødiske mindretal af danskere.

Lige nu kan det ikke være anderledes, men jeg mener, det er helt og aldeles og totalt uacceptabelt, at jøder i Danmark skal leve med trusler på liv og legeme, så de ikke kan færdes frit og leve frit i tryghed for dem selv, deres børn og familier. Politisk svigter man de danske jøder og alle danskere, når man kan se truslen og ved, hvor den kommer fra, men ikke gør det rigtige og nødvendige for at fjerne den. Det er et politisk ansvar, hvem vi lukker ind i vores land, og vi har med indvandringen fra de muslimske lande gennem de seneste 30-40 år sluppet antisemitismen løs på de danske jøder. Det må politikere i dag tage ansvar for og sikre, altså at de muslimer, der forfølger eller chikanerer jøder, dels bliver straffet, dels konsekvent bliver sendt ud af landet igen efter udstået straf.

Den foreslåede tekst til forslag til vedtagelse kan vi i Nye Borgerlige godt støtte op om. Det er vigtigt, at vi står sammen i Danmark om at afvise antisemitismen, og derfor stemmer Nye Borgerlige for det fælles forslag til vedtagelse. Men der er et afsnit, som vi meget gerne ville have haft med, for antisemitisme på venstrefløjen bør vi også kunne tale om. I venstreorienterede miljøer findes en udbredt modvilje mod jøder, som giver udslag i modstand mod det jødiske folks universelle ret til national selvbestemmelse. Det er antisemitisme af værste skuffe, når man på venstrefløjen vil nægte jøderne ret til deres eget land. Israel er jødernes hjemland, og at benægte det og bekæmpe det er det samme som at bekæmpe jødedommen.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører i rækken kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Alex Vanopslagh.

Tak for det. I gamle dage havde man en kanariefugl i kulminen, i mineskakterne, når der skulle graves, og kanariefuglen var der til at varsle om, hvornår iltniveauet blev for lavt; når kanariefuglen drattede om, var det på tide at komme op. På samme måde gælder det graden af antisemitisme; det er sådan set kanariefuglen i kulminen, når det kommer til det frie samfund, og hvorvidt det frie samfund er under pres. Og derfor er jeg egentlig glad for, at statsministeren og nu også i dag alle partier i Folketinget sætter fokus på det her problem.

De jødiske danskere skal kun opleve, at det officielle Danmark giver vores uforbeholdne støtte og urokkelige opbakning til at bekæmpe antisemitismen overalt, hvorfra den viser sit uvæsen, uanset hvorfra den antisemitisme så opstår. Det er selvfølgelig vigtigt at kunne tale om, hvor den opstår – det har vi også gjort i dag – og jeg synes, det er så fint, at vores statsminister har sat ord på, at det er særlig blandt ikkevestlige indvandrere, at den opstår i dag, og særlig blandt venstrefløjen. Det er ret veldokumenteret, det burde være ukontroversielt at nævne, men det er til gengæld bekymrende, og det er selvfølgelig noget, vi skal tage med os i det videre arbejde.

Desværre har vi igennem årtier, ja, faktisk århundreder set jødeforfølgelser. Vi har set det i det gamle Rom, i de arabiske lande, i Frankrig, i Polen, i Rusland, i Tyskland før nazitiden og selvfølgelig i Tyskland under nazismen og for den sags skyld også i det kommunistiske Sovjetunionen. Antisemitismen har egentlig eksisteret lige så længe, som selve jødedommen har.

Det er klart, at det jo er enhver form for og enhver afart af religiøs intolerance, der skal bekæmpes, men lige præcis antisemitismen har til alle tider udgjort og udgør stadig en sådan helt særlig form for intolerance, der sådan afhumaniserer og fordømmer jøder alene for deres ophav. Og derfor fortjener den en særlig opmærksomhed og sådan en særlig ihærdighed i bekæmpelsen af den.

Der er det også relevant at kunne tale om antizionisme, for antisemitisme og kritik af staten Israel er to forskellige ting – det anerkender vi også – og man kan sagtens komme med en legitim kritik af staten Israels handlinger, som ikke er antisemitisk, men der findes også den type kritik, som helt bevidst går lige til grænsen for at dække sig ind under blot at være antizionisme. Og det er den antizionisme, hvor man sætter spørgsmålstegn ved staten Israels ret til at eksistere, ved det jødiske folks ret til en stat, og der mener jeg, at man bevæger sig over i noget, hvor antizionismen egentlig bare er en ufortyndet antisemitisme. Den antizionisme er i sig selv en af de største årsager til antisemitismens fremmarch i Europa, og den er desværre på fremmarch. Det så vi også for nylig med det bestialske hærværk rettet mod de jødiske gravsten, vi hører jævnligt historier fra Nørrebro, hvor tallene fra Rigspolitiet taler også deres klare sprog, når man kan se, at der er en stigning i hadforbrydelser begået mod jødiske danskere.

Det skal bekæmpes, og derfor bakker vi op om, at der bliver lavet en national handleplan imod antisemitisme. Vi mener også, det er rimeligt, at der holdes særlig øje med muslimske friskoler, og at der sker en grundig kulegravning og afdækning af både omfanget af antisemitisme i Danmark, udviklingen i den, og hvorfra den opstår – ligesom vi i øvrigt også bør bakke op om ønsket fra Det Jødiske Samfund, som nemlig mener, at Danmark officielt skal tiltræde den såkaldte ikke juridisk bindende arbejdsdefinition af antisemitisme lavet af The International Holocaust Remembrance Alliance. Det er noget, de har råbt op om i noget tid, og jeg tænker egentlig, at det er noget af det, der kan indgå i det videre arbejde.

Uanset hvad, er det vigtigt, at det får vores opmærksomhed. Vi har som samfund ikke råd til at ignorere det, når kanariefuglen i kulminen er ved at dratte om.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Der er ønske om en kort bemærkning lige her på falderebet, og det er fra fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til Liberal Alliances ordfører for talen. Jeg har kun et enkelt spørgsmål, og jeg skal bare bede Liberal Alliances ordfører om bekræfte, at der ligger en jødisk kirkegård på Nørrebro, som ikke bliver udsat for hærværk, og som ikke bliver udsat for vandalisering, men faktisk får lov til at være der, fordi sådan er det på Nørrebro.

Ordføreren.

Jo, det kan jeg sagtens bekræfte. Altså, jeg har intet problem med at bekræfte de steder på Nørrebro, hvor der er en fredelig sameksistens med jøder og ikkevestlige indvandrere, og jeg har absolut heller ikke noget problem med at påpege det modsatte, og jeg håber, at den konsistens gælder alle partier i Folketinget.

Der er endnu et ønske om en kort bemærkning, og det er fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

I forlængelse af fru Rosa Lunds kommentar omkring jødiske gravpladser på Nørrebro – og det er jo en rigtig god ting, at man kan have sine slægtninge begravet, uden at gravpladser bliver vandaliseret – så vil jeg gerne høre ordføreren: Når man på Nørrebro, samme sted, som fru Rosa Lund nævner her, anbefaler jødiske børn at vælge skoler i andre bydele, fordi der er risiko for, at de jødiske børn bliver chikaneret af børn med palæstinensisk baggrund, hvad tænker ordføreren så om det?

Ordføreren.

Det synes jeg er sådan helt indlysende, hvad jeg tænker om det, i forlængelse af både ordførertalen og også svaret før til fru Rosa Lund, og det bekræfter egentlig blot, at en del af den antisemitisme, der er i Danmark, udspringer af ikkevestlige miljøer, og at den formentlig også har noget at gøre med den antizionisme, der er herskende i de miljøer, herunder den konflikt, der er mellem Israel og Palæstina. Det ville være blåøjet at tro andet. Det er også derfor, man kan se den i venstreorienterede miljøer i øvrigt.

Fru Pernille Vermund.

Tak for svaret. Det var, præcis hvad jeg håbede på at høre, fordi i dag har vi jo haft en debat, hvor vi har talt om muslimer, vi har talt om de meget religiøse muslimer, og der er ingen tvivl om, at der findes en indbygget aversion i de ekstremt religiøse muslimske miljøer mod jøder. Men det her er jo et konkret eksempel på, at det, som ordføreren nævner i sin tale, nemlig antizionismen, også får indflydelse på, hvordan jøder lever i Danmark, og dermed en direkte kobling mellem antizionismen og antisemitismen, altså jødiske børn, der ikke kan gå i skole på skoler på Nørrebro, fordi de bliver chikaneret af palæstinensere – der står ikke, at det er muslimer, men der står palæstinensere, og dermed må man formode, at det har med konflikten at gøre.

Ordføreren.

Helt evident og åbenlyst: Ja. Det ville være mærkeligt at skulle have et behov for at benægte det, og jeg har svært ved at forstå dem, der har et eller andet behov for at benægte den sammenhæng.

Den næste spørger er hr. Sikandar Siddique, Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. Jeg sagde jo lige fra talerstolen, at højreekstremismen er tiltagende. Ifølge PET's rapport udgør det en større trussel, højreekstremismen har lettere og større kapacitet i forhold til at anskaffe sig våben. Mener ordføreren, at højreekstremismen – det er bare lige for at slå det fast, som ordføreren sagde til mig – er en stigende trussel i forhold til antisemitismen?

Ordføreren.

Det savner jeg generel dokumentation for. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at højreekstremismen i sig selv, særlig som den perverterede ideologi, den er, er en af flere årsager til antisemitisme, og det er noget, vi skal bekæmpe på lige fod med alle de andre. Om der er en stigning i højreradikal antisemitisme, er jeg egentlig ikke overbevist om, men det må tal overbevise mig om.

Hr. Sikandar Siddique.

Så kan jeg oplyse, at man på verdensplan kan se, at højreekstremismen og truslen er stigende, og det var i virkeligheden også, fordi vi nu har snakket så meget om det, jeg trak forespørgslen. For det skulle handle om antisemitisme i dag, men vi har været rundtomkring, og derfor vil jeg lige her på falderebet høre noget. Når 56 pct. af alle religiøse hate crimes bliver begået mod muslimer, mener ordføreren så også, der er behov for, at vi i en anden forespørgselsdebat eller i hvert fald på et andet tidspunkt adresserer hate crimes mod vores muslimske medborgere i Danmark?

Ordføreren.

Jeg havde i mit oprindelige taleudkast nogle tal om hadforbrydelser begået mod henholdsvis muslimer og jøder, og nu prøver jeg simpelt hen lige at finde dem frem, for det er rigtigt, at der har været 67 registrerede hadforbrydelser mod muslimer og 38 mod jøder. Så på den måde kan man godt sige, at omfanget af hadforbrydelser mod muslimer er meget større, og at det derfor også burde kræve en handlingsplan. Men jeg har det sådan lidt, at vi har få tusinde jøder i Danmark, men flere hundrede tusinde muslimer, og der er noget proportionalitet, der tyder på, at jøderne er markant mere udsat end muslimerne, selv om de absolutte enkelte tal fra rapporten vil sige noget andet. Jeg håber, det giver mening, men tiden er gået.

Den næste spørger er hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det var lidt i forlængelse af et spørgsmål, der var fra fru Rosa Lund, som jeg ligesom fornemmede gav indtryk af, at alt var fryd og gammen på Nørrebro, og jeg kunne først godt tænke mig at høre, om hr. Alex Vanopslagh er enig i det.

Jeg vil så også lige minde hr. Alex Vanopslagh om en historie, der kom frem for nogle år tilbage, hvor en journalist fra Radio24syv som et eksperiment iførte sig en kalot og så blev truet med bank på Nørrebro. Han gik op og ned ad Nørrebrogade og fik at vide: Du må ikke være herinde, du generer folk, når du har den på hovedet. Der kom så på et tidspunkt ti personer, som han kaldte hårdtpumpede fyre, hen og fortalte ham, at det skulle han ikke, og nogle af dem truede ham altså med bank og forlangte penge osv. osv. Det var ren chikane, og da man så fandt ud af, at den pågældende var journalist, skulle han have fortalt, at han var journalist. Ergo måtte han, hvis han ikke havde været journalist, det i hvert fald ikke, og det var bare noget værre noget. Er det ikke et eksempel på, at der altså her er et eller andet på Nørrebro, der ikke rigtig spiller?

Ordføreren.

Jeg har generelt den tilgang, at man i den her type debatter skal gå sådan rimelig nøgternt til sagen og ikke have berøringsangst over for ting og ikke være bange for at sige tingene, som de er, og derfor er jeg ikke bange for at sige, at antisemitismen efter alt at dømme er større på Nørrebro, fordi de har en højere grad af ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Det synes jeg er sådan fuldstændig ukontroversielt at sige.

Men i samme ånd og i samme tilgang skal man da også kunne nævne alle de gode eksempler, der er, både på Nørrebro, men også i det hele taget, altså bare det faktum, at Det Jødiske Samfund i samarbejde med muslimske foreninger og i fællesskab går ud og underviser på en række folkeskoler i behovet for fredelig sameksistens, lad os bare tage det som en overskrift. Så det er jo et godt eksempel, og jeg har ikke noget problem med at fremhæve de dårlige eksempler, også når det kommer til integration og indvandringsdebatten, tværtimod, ligesom jeg ikke har det med de gode eksempler. Er der flere dårlige eksempler end gode eksempler på Nørrebro? Ja, højst sandsynligt.

Hr. Peter Skaarup.

Tak for svaret her. Jeg vil så tilføje, at sagen jo er, at vi står med en udfordring i forhold til antisemitisme. Men vi står vel også – og det er spørgsmålet – med en udfordring i forhold til antizionisme. For det, der ligesom samler mange af de antisemitiske kræfter, er jo hadet til Israel og hadet til staten Israels oprettelse, og hvad det så i nogles øjne har ført med sig af negative ting. Så er hr. Alex Vanopslagh ikke enig i, at vi her har et problem, og at det i det omfang, politiske partier hæfter sig ved og ønsker antizionisme, kan være farligt, fordi det leder til antisemitisme?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at en bestemt form for antizionisme er sådan en ufortyndet udgave af antisemitisme. Der tror jeg, at hr. Peter Skaarup og jeg er fuldstændig på linje med hinanden, og jeg mener også, at Danmark i dansk udenrigspolitik i det store og hele skal give en grad af ubetinget opbakning til staten Israel. Men det skal da også være sådan, at vi, hvis staten Israel begår nogen handlinger, som vi mener er forkerte – jeg kan ikke sådan lige umiddelbart på stående fod komme på nogen – skal kunne kritisere det, også selv om vi gerne vil bekæmpe antisemitisme i det hypotetiske scenarie. Jeg kan som sagt ikke komme på eksempler, hvor jeg har lyst til at kritisere staten Israel.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Så har partiernes ordførere været på talerstolen, og dermed er det tid til at bede justitsministeren om at komme til talerstolen. Værsgo.

Tak for en god og interessant debat, hvor vi jo i virkeligheden er kommet omkring mange steder. Når jeg sådan har siddet og lyttet til den, tror jeg, at det, som bliver min opsamling, tager udgangspunkt i, at det i virkeligheden måske er lidt rigtigt, når Liberal Alliances ordfører siger, at den her snak om antisemitisme er lidt i en klasse for sig.

Og hvad er det, der leder mig derhen? Jamen det er, at det rammer noget af det, som vi har brugt rigtig meget tid på at diskutere. Dem, som udøver antisemitisme, kommer fra den yderste venstrefløj, fra den yderste højrefløj og fra kredsen af islamister. Hvad har de tilfælles? Ja, de har det tilfælles, at de alle sammen står på totalitære ideologier. Den yderste venstrefløj står på kommunisme, den yderste højrefløj på nazisme/fascisme, og islamismen er jo ideologi i sig selv.

Og hvad er det, de ideologier indkapsler, som vi har behov for at tage så kraftigt afstand fra? Jamen det er jo det her med afstandtagen fra menneskerettigheder, afstandtagen fra frihedsrettigheder, at man ikke tror på en verden, der vokser ved handel mellem lande, at man ikke tror på international ret gennem aftaler, men at man omvendt tror på historisk, at et land er bedst, hvis der er én stærk leder, at man grundlæggende tror på, at der er nogle, der undertrykker den lille mand, og at den lille mand vil blive sat fri, hvis man lytter til de her ideologier, altså den tanke, som på en eller anden måde indkapsler dem alle, at de repræsenterer en eller anden form for herrefolk.

I virkeligheden tror jeg, at når der er så meget grund til at råbe vagt i gevær i forhold til antisemitisme, så er det, fordi lighedspunktet mellem dem, som fremkalder antisemitisme, er, at de hylder de her totalitære ideologier, som vi har lidt under, og som vi skal blive ved med at bekæmpe; som vil bekæmpe vores frihedsrettigheder, og som vi jo altså ofrede millioner af menneskeliv på at bringe til tavshed i 1940'erne.

Og hvis man er i tvivl, kan man jo tage ned til de franske kyster og se alle de hvide kors, der står der, og som er rejst for døde amerikanske unge mænd, som faldt i kampen mod de her totalitære ideologier – jeg ved godt, at islamismen ikke stod så stærkt på det tidspunkt, men det gjorde nazismen og kommunismen. Det er jo sandheden.

Og hvis jeg sådan skal prøve at skære igennem, hvad der er min lektie fra i dag – og man har al ret til at sige, at det var en lidt underlig konklusion, den sad da vist ikke lige i skabet, eller det var heller ikke hans bedste dag – er det i virkeligheden det, der er min refleksion. Og det er også derfor, jeg er så uendelig glad for – og det er jeg virkelig – at alle Folketingets partier på trods af uenigheder og drillerier og skænderier osv. vil samles om at sige det, som jeg i virkeligheden tror det var fru Inger Støjberg, der sagde: Det her vil vi simpelt hen ikke. Det her vil vi ikke. Den vej kommer det danske Folketing, det danske folkestyre, ikke til at bevæge sig. Ja, det blev sgu lidt rørstrømsk, sorry.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique.

Tak til ministeren. Jeg startede hele debatten med at rose ministeren, og det vil jeg gøre igen. Jeg har det privilegie, at jeg har arbejdet tæt sammen med ministeren, fordi jeg er retspolitisk ordfører, og derfor ved jeg, at ministeren er optaget af det her område.

Antisemitisme er noget helt specielt; der er ingen tvivl om det. Det er en kategori for sig selv så at sige på grund af den historiske kontekst. Det er også derfor, at vi trak vores forespørgsel tilbage, så vi kunne stå sammen om det her.

Men jeg vil høre ministeren om noget, for det ene udelukker jo ikke det andet. Vi ser rent faktisk også, at islamofobien og hate crimes mod vores muslimske minoriteter er i stigning. Det er en opfordring – der er ikke tale om drilleri eller noget andet: Kunne vi ikke også kigge på, om vi kunne lave en handlingsplan; om vi kunne se på, hvordan det står til, og også stå sammen, ligesom vi gør det her, om at bekæmpe islamofobien, for danske muslimer er også en del af vores fællesskab, og alle uanset etnicitet, religion og seksualitet skal kunne udøve og leve et frit liv? Så det er en opfordring til ministeren. Men der skal lyde en kæmpe ros herfra.

Ministeren.

Jo, vi skal bekæmpe hadforbrydelser, og vi er på vej med en handlingsplan, som handler om hadforbrydelser. Og når jeg snakker om islamisme, snakker jeg jo netop ikke om muslimer i bredeste forstand; jeg ved så godt, at det handler om troen, men vi ved jo også alle sammen her, at der er de muslimer, som er cirka lige så lidt faste i kødet i den muslimske tro, som jeg er fast i kødet i den kristne tro, og at der er dem, som er islamistiske fundamentalister.

Det, der er problemet, er – det er sådan skydelære – hvornår man rammer der, hvor det for alvor bliver et problem. Man skal passe på med ikke at lægge alle muslimer for had, for det er islamisterne, der har den der ideologi, som vi skal have ram på.

Den næste med en kort bemærkning er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Det er bare lige en opfølgning. Jeg er fuldstændig enig – selvfølgelig skal alle muslimer ikke lægges for had, fordi der er muslimer, som er antisemitiske. Men jeg vil alligevel gerne anfægte, at det udelukkende er religiøst betinget. Altså, når man siger, at det udelukkende er dem, som er ekstremt religiøse, som er antisemitiske, så isolerer man antisemitismen til imamer og islamistiske terrorister, men man udelukker jo den del af antisemitismen, som kommer fra folk, der er kommet hertil fra Palæstina – statsløse palæstinensere, som er registreret som libanesere – som der bor en stor del af på Nørrebro, og som jo er en af årsagerne til, at man mærker, at den konflikt, der er i Mellemøsten, også indimellem bliver hverdag i Danmark.

Anerkender ministeren ikke, at der ud over de meget religiøse og ekstremistiske muslimer også blandt andre herboende muslimer findes nogle mennesker, som, fordi de tager konflikten fra Mellemøsten med herop, har en antisemitisk indstilling til jøder?

Ministeren.

Jo, og det var det, jeg prøvede at illustrere ved at tale om den her skydelære. Det er jo let nok at pege dem ud, som befinder sig alleryderst på den helt ekstremt islamistiske fløj– altså Islamisk Stat osv. – og bekæmpe dem, men man bevæger sig jo tilbage i spektret og støder på nogle, hvor man også må sige: Den er altså heller ikke helt god; her bliver vi nødt til at tage fat i noget. Og mon ikke vi kan nå noget af vejen med en handlingsplan, ved at vi lige præcis i folkeskolen og andre steder kan give noget information om det jødiske folk osv., som måske kan hjælpe til at forebygge, at problemet bliver værre, og forhåbentlig gøre det mindre?

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Nu giver jeg ordet til ordføreren for forespørgerne. Det er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Peter Skaarup.

Jeg vil afslutningsvis her på talerstolen også sige tak for en rigtig god debat, en saglig debat med mange gode indspark og input.

Jeg mener, at noget af det, som er vigtigt nu, er, at vi fokuserer indsatsen, selvfølgelig ikke mindst sammen med regeringen, som ligesom har udspilsretten her, for at der så også sker noget i forhold til indsatsen mod antisemitisme, og at vi fra Folketingets side følger med i det arbejde. Jeg hørte ministeren sige, at man vil inddrage Folketingets partier i de her ting, og jeg tror, der er masser af gode ideer. Vi har selv fra Dansk Folkepartis side i dag nævnt ikke mindst forebyggelse i skolerne og friskolerne og indsats over for ekstreme moskeer og hadprædikanter. Vi har også nævnt bedre forskning, for som også fru Pernille Vermund og andre har været inde på, er det klart, at den forskning, vi har i Danmark, er forholdsvis fattig på det her område. Der er brug for mere af den slags.

Så har vi også nævnt fra vores side, at vi også skal ind at kigge på strafniveauerne. For det, vi har set, med skænding af kirkegårde kan vi simpelt hen ikke være bekendt, og der skal nogle følelige straffe til. Vi ved jo ikke, hvor vi ender henne med de forskellige strafniveauer på en række andre områder. Det bliver der forhandlet om i øjeblikket, også affødt af diskussionen om politiets bevillinger og kæder i den forbindelse til både domstole, anklagemyndighed og andre steder inden for vores retsvæsen. Men grundlæggende er der brug for, at vi får en kædestramning på det her område, og det er egentlig det, vi gerne vil opnå med den her debat, og det synes jeg vi har nået. Så langt, så godt.

Så vil jeg også sige tak til Folketingets partier for, at det blev os alle sammen, der bakkede op bag et forslag til vedtagelse, og tak for samarbejdet omkring det. Det lover godt for, at vi kan komme videre ad samme vej fremover.

Tak til ordføreren for forespørgerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 30. januar 2020.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 30. januar 2020.