Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) Forespørgsel nr. F 16:

Forespørgsel til sundheds- og ældreministeren:

Hvilke tiltag vil regeringen igangsætte inden årsskiftet for at sikre, at danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde?

Af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Mette Hjermind Dencker (DF) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

(Anmeldelse 25.10.2019. Fremme 31.10.2019).

Jeg skal gøre opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 17. december 2019.

Men som sagt bliver der lige et par minutter, hvor vi skal have ordførerne på plads på de forreste rækker.

Det ser ud til, at alle er kommet på plads nu. Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Og det er for at begrunde forespørgslen. Værsgo.

Tak, formand. I Dansk Folkeparti har vi valgt at indkalde ministeren til denne forespørgselsdebat med ordlyden: Hvilke tiltag vil regeringen igangsætte inden årsskiftet for at sikre, at danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde? I Dansk Folkeparti finder vi det vigtigt at sikre, at danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde, og derfor var det også bekymrende at læse regeringen og støttepartiernes forståelsespapir. For der stod godt nok ikke meget om det, ud over at man ville igangsætte et arbejde, der skulle reducere unødvendige dokumentationskrav og kontrol- og minuttyranni i ældreplejen og dermed frigøre tid til arbejdet med den enkelte ældre. Det var et arbejde, der i øvrigt blev iværksat af den tidligere regering og afsluttet med en rapport i 2018.

Med regeringens finanslovsudspil var det også særdeles skuffende, at finanslovsforslaget ikke indeholdt konkrete initiativer, der kunne levere et løft i ældreplejen, og da finanslovsaftalen var indgået, var der desværre heller ikke noget til ældreområdet ud over en lille pulje.

Jeg læser et citat op fra Ældre Sagen:

Det er rystende, at der er så få konkrete initiativer for de mest svækkede ældre, når 73.000 ældre sidder i eget hjem uden den hjælp, de har behov for. Der er mangel på 25.000 plejeboliger, og den sociale omsorg svinder ind.

Derfor synes jeg, det er rigtig vigtigt at høre, hvad regeringen har tænkt sig at gøre. Jeg ser frem til debatten i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forespørgerne, og så er det sundheds- og ældreministeren for at besvare forespørgslen. Værsgo.

Tak for det, tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til denne forespørgselsdebat. Jeg må nok undskylde min stemme. Jeg har simpelt hen noget virus på stemmen, og det beklager jeg dybt. Jeg tager lidt vand, og så skal det nok gå.

Det er en vigtig forespørgselsdebat, for det er vigtigt, at vi løbende drøfter, hvordan vi sikrer en tryg og værdig alderdom for alle. Derfor har jeg set meget frem til debatten i dag. Jeg tror, at alle partier ser det som noget meget vigtigt, og jeg kan sige, at vi fra regeringens side sætter velfærden først. Det gælder selvfølgelig ikke mindst på ældreområdet, for ældreomsorgen er en af grundpillerne i vores velfærdssamfund. Derfor er det helt afgørende, at vi alle kan regne med, at der er en ordentlig og værdig hjælp og pleje, når vi får brug for den – at vi med andre ord kan gå vores alderdom trygt i møde.

Det gælder også, når vi bliver flere ældre i de kommende år. Den demografiske udvikling stiller jo bl.a. krav til, at der er de nødvendige ressourcer til at løfte opgaverne med flere ældre, der har behov for pleje og omsorg. Det forudsætter selvfølgelig, at rammerne er i orden, og det er jo det helt centrale fokus her: Er rammerne nu også i orden? Der er ingen tvivl om – og det tror jeg også var det, som Ældre Sagen rejste i det citat, der blev brugt i begrundelsen for forespørgselsdebatten – at kommunerne har været presset økonomisk de senere år. Der har været skåret ned, skåret hårdt, skåret ind til benet mange steder. Medarbejderne løber rigtig stærkt derude, rigtig stærkt.

Samtidig har vi hørt beretninger fra pårørende om svigt i plejen af og svigt i omsorgen for deres svækkede ældre familiemedlemmer. Det er ikke kun ganske forfærdeligt for den enkelte ældre og de pårørende, når den slags konkrete svigt sker; det er også et brud på den helt grundlæggende tillid, vi alle forventer at kunne have til vores velfærdssamfund og ældrepleje. Og så risikerer vi også, at der opstår en snigende utryghed i befolkningen i forhold til hele samfundskontrakten, som jo netop skal sikre, at vi alle kan have tillid til, at der er en ordentlig hjælp og pleje, når vi engang selv får behov for hjælp.

Derfor er det også kernen i regeringens ældrepolitik, at vi skal have bygget velfærden op igen. Vi skal sikre, at rammerne er i orden, så kommunerne kan følge med, når der kommer flere ældre. Der skal være tryghed om velfærden i kommunerne, både nu og i årene fremover.

Lige efter at vi overtog regeringsansvaret, tog vi det første vigtige skridt til genopbygning af velfærden, da vi indgik aftalen om kommunernes økonomi, hvor vi løftede økonomien i kommunerne med 1,7 mia. kr. i forhold til året før. Det løft på 1,7 mia. kr. er mere end beløbet i de sidste 4 års kommuneaftaler tilsammen. Samtidig løftede vi med økonomiaftalen med regionerne sundhedsområdet med lige omkring 1,5 mia. kr. Dermed dækker vi det demografiske træk, samtidig med at vi sikrer, at der lægges en bund under velfærden. Det betyder, at kommunerne har flere penge til bl.a. vores ældre end på noget andet tidspunkt de seneste 4 år.

Det andet vigtige skridt til sikring af velfærd og tryghed i ældreplejen har vi taget med finanslovsaftalen for 2020, som jo netop er indgået. Her har vi sammen med aftalepartierne fra 2020 og frem afsat 125 mio. kr. årligt til at udvikle og afprøve nye måder, hvorpå vi igen kan få nærvær og omsorg ind i ældreplejen. For mig at se er det en vigtig del af en tryg og værdig ældrepleje, at der er tid til at være der for de svækkede ældre. Det handler ikke kun om, at vores ældre får gjort rent eller får hjælp til at komme i bad. Det handler i høj grad også om, at der f.eks. skal være tid til at tage en snak over en kop kaffe og høre om børnebørnene, uden at social- og sundhedsmedarbejderne skal sidde og tælle minutter. Det handler om, at der ude på plejehjemmene skal være tid og rum til, at beboere i højere grad kan opleve at være en del af livet og hverdagen dér.

Som en del af finanslovsaftalen har vi også indgået en aftale om social- og sundheds- og arbejdsmarkedsreserven, hvor der er afsat mere end 244 mio. kr. i alt over 4 år til opfølgning på den nationale demenshandlingsplan, og det vil jeg godt her fra talerstolen kvittere for over for partierne bag aftalen.

Demens er en forfærdelig sygdom, som har store konsekvenser både for den enkelte, men selvfølgelig også for de pårørende. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat følger op på de centrale dele af demenshandlingsplanens initiativer, så vi kommer ordentligt i mål. Aftalen om social-, sundheds- og arbejdsmarkedsreserven indeholder derudover også 20 mio. kr. til opfølgning på fast tilknyttede læger på plejecentrene, en ordning, som vi ved fungerer rigtig godt de fleste steder.

Så finanslovsaftalen og den her aftale om social-, sundheds- og arbejdsmarkedsreserven bygger altså oven på den bund, vi har lagt under kommunernes og regionernes økonomi med økonomiaftalerne for 2020. Den samlede aftalepakke på ældreområdet betyder, at vi både sørger for, at pengene følger med, så vi holder hånden under kernevelfærden, samtidig med at vi styrker indsatsen over for de svageste ældre. I den forbindelse vil jeg i øvrigt godt tilføje, at vi i regeringen selvfølgelig anerkender, at den forrige regering fik sikret bedre vilkår omkring folkepensionisternes økonomi ved at droppe reguleringen af folkepensionen. Det er vi glade for, og vi har til punkt og prikke videreført den nye reguleringsmodel. Men den del af det giver jo selvfølgelig ikke flere hjemmehjælpstimer til de ældre, bare for at tage ét eksempel, og det er derfor, vi med den samlede aftalepakke på ældreområdet »Aftale om kommunernes økonomi for 2020«, aftalen om social-, sundheds- og arbejdsmarkedsreserven og finanslovsaftalen har prioriteret at lægge en bund under velfærden, samtidig med at vi styrker indsatsen over for de svageste ældre. Det er helt afgørende.

Så har vi i regeringen også meldt ud, at pengene skal følge med, når der bliver flere ældre og flere børn, for den udvikling kommer jo til at fortsætte, og det er en god udvikling, og det koster penge, og de penge leverer vi på. Vi sætter velfærden først, og vi har som nævnt taget de første skridt med økonomiaftalerne og finanslovsaftalen. De aftalte rammeløft til kommuner og regioner og de øvrige velfærdsprioriteringer i finanslovsaftalen er højere end væksten i det demografiske træk. Regeringen ønsker nogle mere klare forpligtelser, og derfor vil vi lave en velfærdslov. Regeringen vil derfor fremsætte et forslag til en velfærdslov senere i det her folketingsår. Så vi sætter ikke kun en ny retning ved fremover at sikre en økonomi og en økonomisk bund under velfærden – vi holder hånden under velfærden – men vi vil også sætte en ny retning i forhold til at få genskabt tilliden til de mange dygtige medarbejdere, der dagligt udfører pleje og omsorg til vores ældre.

Mange medarbejdere oplever, at der bliver lagt alt for mange krav ned over dem i forhold til, hvordan de skal udføre deres arbejde hver eneste dag, og de oplever, at dokumentationskrav tager tiden fra kernen i deres arbejde, nemlig at yde en god og ordentlig og nærværende pleje og omsorg, og det påvirker naturligvis medarbejdernes arbejdsglæde og deres motivation til at bruge deres faglighed og almindelige sunde fornuft, og i sidste ende påvirker det måske også lysten til at søge ind på sosu-uddannelsen eller søge jobbet som medarbejder i ældreplejen. Det duer ikke, og den udvikling skal vi have vendt. Vi skal have tillid til, at medarbejderne med deres faglighed og kendskab til borgerne ved langt bedre end os her på Christiansborg, både hvordan livet leves på det enkelte plejehjem, og hvordan hjemmehjælpen skal organiseres bedst lokalt. Så vi skal altså med andre ord turde slippe lidt mere kontrol herindefra. F.eks. skal vi holde os tilbage med straks at lovgive om mere kontrol, hvis der har været én uheldig enkeltsag.

Men det stiller jo også krav til kommunerne. Der skal gives plads til, at lederne og medarbejderne lokalt står til ansvar og sammen retter op på eventuelle fejl, og det er ikke nogen let opgave; det ved vi godt. Jeg ved også, at der er rigtig mange, der har prøvet det før os, uden at det for alvor er lykkes. Men skal vi ikke være sammen om at gøre endnu et forsøg? Det er i hvert fald det, regeringen har planlagt, og derfor har vi i økonomiaftalen med kommunerne aftalt at igangsætte det her arbejde, der skal undersøge, hvorfor nogle dokumentationskrav opleves som unødvendige. Det gælder både de centralt fastsatte krav og de krav, der kommer fra kommunalt og lokalt hold, med det formål helt klart at få reduceret dokumentationsbyrden og dermed finde nye veje til, hvordan vi kan frigøre medarbejdernes tid, så den bruges på den enkelte ældre. Samtidig vil vi tage fat på en kommende nærhedsreform, som sammen med ordentlige økonomiske rammer for kommunerne, som jo er det centrale, skal gøre det muligt for kommuner og medarbejdere at koncentrere sig om kerneopgaven, nemlig at give den allerbedste behandling og pleje til nogle af vores mest svækkede borgere.

Så det var nogle af elementerne, men penge og tillid kan jo heller ikke stå alene. For vi står også med en gigantisk udfordring, altså at man mange steder har vanskeligt ved at skaffe medarbejdere til ældreplejen. Derfor er det en fælles ambition i aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi, at vi sammen tager fat på at løse udfordringerne med at skaffe nok personale. Det handler bl.a. om at uddanne flere social- og sundhedsmedarbejdere, men det handler jo også om, at flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid, at vi skal have nedbragt sygefraværet, og at der kommer fokus på at bruge medarbejdernes kompetencer bedst muligt. Til det arbejde har vi nedsat en taskforce, som får til opgave at finde frem til konkrete tiltag, der kan understøtte ambitionen om uddannelse og ansættelse af flere social- og sundhedsmedarbejdere samt fastholdelse af de eksisterende medarbejdere.

Så foruden alle de konkrete initiativer på ældreområdet vil regeringens igangværende arbejde omkring de sundhedspolitiske prioriteringer sammen med et vedvarende fokus på at mindske uligheden også komme de ældre til gavn. For det er rigtig positivt, at mange lever længere, og at mange har et godt liv, også når man er oppe i årene. Det er fantastisk positivt, men mange af vores ældre medborgere er jo også nogle af dem, der har allermest brug for, at f.eks. overgangene mellem sygehus, hjemmepleje og alment praktiserende læger fungerer godt. Det stiller også store krav til, hvordan vi f.eks. indretter vores sundhedsvæsen.

Derudover låser ulighed blandt ældre stadig alt for mange fast til et liv med sygdom, med færre leveår og med ringere mulighed for et godt liv i forhold til andre. De muligheder er stadig væk skævt fordelt, og hvis man ikke selv har ressourcer eller har stærke pårørende, står man ikke godt. Det er vigtigt, at vi får ændret på det. Vi skal have alle med, alle ældre, der har behov for hjælp, skal føle sig sikre på, at hjælpen altid er der. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre det, både i de sundhedspolitiske prioriteringer og i vores vedvarende fokus på at bekæmpe ulighed, så vi sætter en ny retning for ældreområdet, hvor der lægges en økonomisk bund under velfærden, hvor det bliver muligt at prioritere mere tid til pleje, omsorg og nærvær, og hvor uligheden mindskes.

Udbygningen af velfærden på ældreområdet kommer til at tage tid – det kan ikke løses på én gang – men vi har taget det første vigtige skridt, og det er der brug for, hvis vi alle skal kunne gå vores alderdom trygt i møde. Tak for ordet.

Der er par spørgsmål, som jeg håber at ministerens stemme stadig væk kan holde til. Den første spørger er fru Karina Adsbøl.

Tak for det, og tak for ministerens tale. Det lyder, som om ministeren kunne trænge til en Gammel Dansk til at smøre halsen. Det kunne vi alle.

Jeg kunne godt tænke mig spørge ministeren om, hvor mange midler der specifikt er sat af til ældreområdet, altså øremærket til ældreområdet, så vi præcist ved, at de går til og ældreområdet. For vi har jo tidligere set, at vi har sat midler af og øremærket dem til ældreområdet – klippekortsordningen – men så snart midlerne ikke er øremærket længere, ser vi også, at der sker besparelser. Vil ministeren redegøre for det?

Så har jeg et andet spørgsmål til ministeren, og det er i forhold til klippekortsordningen. Vi ved, at flere kommuner er begyndt at spare klippekortsordningen væk, og da Dansk Folkeparti gik til forhandlinger omkring reserven, som ministeren jo nævnte, kæmpede vi virkelig for ældreområdet og for at få sat flere midler af på ældreområdet, fordi regeringen også har nedprioriteret midlerne på området. Vil ministeren redegøre for, om ministeren også vil skrive klippekortsordningen ind i serviceloven?

Ministeren.

Tak for de spørgsmål. Jeg mener, at man må se det som et hele, altså økonomiaftalerne, finanslov og reserveforhandlingerne, for de er jo den samlede konsekvens af hele regeringens politik.

Økonomiaftalerne leverer 1,7 mia. kr. mere til kommunerne end året før for at følge med de store demografiske ændringer, altså 1,7 mia. kr. mere.

Der er jo to demografiske ændringer, der sker. Den ene er, at vi bliver flere ældre, og vi lever længere. Den anden er, at der også bliver født flere børn. Begge to er meget, meget positive elementer. Så der er 1,7 mia. kr. til at betale for det, og derudover er der i finansloven afsat 125 mio. kr. årligt fra og med den finanslov, der bliver indgået aftale om, og som kommer til at virke fra årsskiftet.

Så er det fru Susanne Zimmer.

Tak til ministeren. Jeg helt ked af at stille spørgsmål til den stemme der.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål til dokumentationskravene, for det er jo klart, at jo mere tid, man bruger på at dokumentere, jo mindre tid kan man bruge på borgeren. Det vil jo ofte også være sådan, at med dokumentation følger der nogle retningslinjer for, hvordan man skal løse opgaverne. Det betyder, at man tager friheden fra den ansatte til at kunne gøre det, der måske er størst behov for, og som måske kunne hjælpe borgeren. Og så tror jeg også, at det ville gøre det meget mere attraktivt at komme ind som SOSU-assistent, altså at søge ind på uddannelsen, som ministeren også er inde på.

Så mit spørgsmål, som jeg egentlig godt ved at ministeren ikke direkte kan svare på, er: Tænker ministeren, at vi snakker om en nedsættelse af dokumentationskravet på 5, 10, 20 eller 40 pct.? Hvor er vi henne?

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. Vi har meget store ambitioner. Det kræver jo, at Folketinget er med på det, men også at vi sammen er med på, at det, der sker, og som jo lidt er lakmusprøven på det, må man have en tillid til, nemlig at man helt lokalt ude på det enkelte ældrecenter, ude i den enkelte ældrepleje, ude på plejehjemmene og ude i kommunerne, tilrettelægger og organiserer sig på en måde, som kræver mindre dokumentation, og som mere baserer sig på tillid mellem den enkelte ældre og medarbejderne.

Så jeg kan ikke komme med sådan et konkret tal for det, men jeg er meget, meget glad for den tilgang til det, for det lyder så nemt at sige: Vi skal have mindre dokumentation, men kan vi ikke få lidt flere øremærkede midler, puljer og ting? Hver gang man laver øremærkede midler, puljer og ting, så skal der dokumenteres, og så skal der ansøges, og så kommer der bunker af papir. Det er det, vi skal væk fra.

Så er det fru Jane Heitmann.

Tak for ordet. Jeg har søreme også helt ondt af ministeren, og hatten af for, at ministeren er her i dag og stiller op. Ministeren nævner igen og igen kommuneaftalen på de 1,7 mia. kr., og jeg synes da, at man skal glæde sig over, at regeringen kom i mål med en kommuneaftale. Mit spørgsmål går på det at sikre kommunerne uændret velfærd. Når man tager i betragtning, at der kommer flere og flere ældre, flere og flere børn, flere handicappede, som jo heldigvis også lever længere, altså alle dem, der bliver flere af i kommunerne, men samtidig skal have sikret uændret velfærd samlet i de danske kommuner, så man kan få det samme serviceniveau til næste år, som man har i år, hvad skulle man så have løftet med i kommuneaftalen?

Ministeren.

Jeg var selv med til at forhandle med KL og lave en aftale, så tak for kvitteringen for, at vi lykkedes med en aftale. Man lykkes faktisk altid med en aftale, men det er indholdet, der er det afgørende, og jeg synes, indholdet er helt entydigt markant anderledes, fordi vi netop leverer på det, som fru Jane Heitmann spørger om, nemlig det demografiske træk. Det er jo et tal, man kan slå op og finde i Finansministeriet, altså hvad det demografiske træk er, så det kan man ikke være uenige om politisk. Man kan være uenig om, om man vil levere på det og sætte penge af til det, og de midler, 1,7 mia. kr., som vi har leveret her, dækker præcis det demografiske træk, plus at man kan løfte velfærden, hvis man ser det i sammenhæng med finansloven.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg er meget enig med ministeren i, at pengene ofte forsvinder, jo længere du kommer ned i systemet. I Nye Borgerlige har vi en tilgang, hvor vi gerne så, at midlerne blev givet direkte ud til de enkelte institutioner, altså også på ældreområdet, således at kommunerne ikke har mulighed for at få dem, men så pengene bliver givet direkte ud til den enkelte leder, til den enkelte bestyrelse, så de kan bruge pengene bedst der. Er det noget, Socialdemokratiet kunne se sig selv i?

Ministeren.

Jeg har en stor, stor kærlighed til vores danske lokale demokrati, som jeg er vokset op i, og tilliden til vores demokrati og nærheden til borgerne er guld værd, og kommunerne har stor frihed i forhold til mange, mange andre lande. Når man spørger danskerne om, hvem de har mest tillid til, deres folketingsmedlemmer eller deres byrådsmedlemmer og borgmestre, må man bare sige, at de altså har mere tillid til dem, der er tæt på dem, end de har tillid til os, der er medlemmer her. Det må vi være ærlige og sige. Så derfor er jeg enig i pointen i at sige, at kommunerne også skal have en tilgang til det, som nedsætter deres krav om dokumentation og andet, men det skal være noget, vi skal gøre sammen med kommunerne og ikke bare trække det ned over hovedet på dem.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål i denne runde. Så går vi over til forhandlingen, og der er det jo de almindelige regler for spørgsmål, der er gældende, altså to korte bemærkninger. Den første, der har ordet, er ordføreren for forespørgerne, fru Karina Adsbøl. Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og også tak til ministeren for at møde frem i dag trods en virus. Det vidner måske også om, at ældreområdet er utrolig vigtigt for ministeren. Og hvis det er det signal, ministeren sender ved at møde op her i dag, er vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig glade for det.

Ældreområdet er utrolig vigtigt for Dansk Folkeparti, og vi har jo ved alle de forhandlinger, vi har været med til, prioriteret ældreområdet. Nogle af resultaterne på ældreområdet fra 2015 til 2019 er bl.a. værdighedsmilliarden, 0,5 mia. kr. om året til varme hænder, 1.000 flere ansatte i ældreplejen, afskaffelse af satspuljen, så folkepensionen fremover følger den almindelige lønudvikling, køkkener tilbage på flere af plejehjemmene, mindre modregning for pensionister med pensionsopsparing, øget fradrag for arbejdsindkomst for pensionister, skattefri seniorpræmier, en indsats for at rekruttere kvalificeret social- og sundhedspersonale, midler til bekæmpelse af ensomhed, en pulje til at gøre plejehjem hyggeligere – ja, den måtte vi så kæmpe for endnu en gang i forhandlingen omkring satspuljereserven, ligesom vi også måtte kæmpe for demenshandlingsplanen – en ugentlig halv times selvvalgt hjælp til plejehjemsbeboere, mere fokus på kvalitet i ældreplejen, et bedre tilsyn på ældreområdet, mere selvbestemmelse i forbindelse med plejehjemsvalg, en indsats mod konkurser i ældreplejen, et videncenter for værdig ældrepleje, en handlingsplan for det gode ældreliv, som regeringen desværre også har amputeret lidt, et nationalt sorgcenter for kompliceret sorg, gruppeterapeutiske behandlingstilbud til ældre med komplicerede sorgreaktioner, en kortlægning af viden om grupper af ældre med særlige behov, en ekstra indsats over for pårørende, den nationale demenshandlingsplan, bedre hjælp til borgere med demens i det offentlige rum. Og så fik jeg også afsat en pulje til en ledsageordning, som skulle være landsdækkende, på 80 mio. kr., så blinde og svagsynede over 67 år kunne få en ledsager. Desværre må jeg bare konstatere, at de 80 mio. kr. endnu ikke er udmøntet. Og vi var også med til at vedtage permanent fritagelse fra digital post.

En af vores grundværdier i Dansk Folkeparti er, at de ældre, der har opbygget vores samfund, og som endda har betalt en meget høj skat igennem deres liv, selvfølgelig også skal have en tryg og værdig alderdom.

Faglige Seniorer frygter et digebrud i ældreplejen. De siger, at med regeringens forslag til finanslov er det slut med øremærkede tilskud til kommunernes indsats for ældre, og pengene går så i stedet til bloktilskud. Fremadrettet vil der ingen garanti være for, at de midler, der er afsat, også kommer de ældre til gavn. Og regeringen kan altså ikke leve højt på en økonomiaftale. Det er jo så mine ord, men det, som Faglige Seniorer siger, er, at der ingen garanti er for, at pengene går til de ældre. De mener, der er god grund til at være bekymret. De siger, og jeg citerer:

»»Plejen af de ældre går virkelig en usikker fremtid i møde, som situationen tegner sig nu. Vi må derfor som minimum kræve, at der fra statens side følger en garanti med om, at midler i bloktilskud til ældre rent faktisk bliver brugt på ældreområdet. Det gælder også de ekstra penge, der tilfalder kommunerne som led i kommuneaftalen, fordi de får flere ældre. Vi er nødt til at have nogle garantier for, at pengene ender der, hvor de er tiltænkt og ikke til kulturhuse og huller i vejene,« siger Palle Smed.«

Jeg er faktisk ret enig, for kan regeringen sikre, at de midler, der er afsat i økonomiaftalen, går til de ældre? Nej, det kan regeringen sikkert ikke. Regeringen har ikke øremærket nogen af midlerne, klippekortet bliver sparet væk, også på trods af økonomiaftalen, som regeringen er meget stolt af. Men her mangler ministeren også at give et svar på, hvor mange kommuner der har sparet klippekortsordningen væk.

Det rører også mig dybt, ligesom jeg tror, det rører de fleste andre her, når vi ser de her triste eksempler, som f.eks. eksemplet med Einar, der trods sin høje alder, sit nedsatte syn, sin kroniske sygdom og sine egne udtalelser om ikke at være tryg derhjemme ikke kunne få en plads på et plejehjem. Derfor skal vi også have sikret, at man som ældre borger kan få en plejehjemsplads. Vi skal være sikre på, at der er personale nok til at varetage en kærlig omsorg og pleje. Vi skylder som samfund at levere en ordentlig omsorg og pleje til vores ældre.

Ældreomsorgen er kernevelfærd og skal prioriteres som sådan. Og når der prioriteres skævt i kommunerne, mener vi jo i Dansk Folkeparti, at vi må hjælpe til med at få prioriteterne i orden. Og vi er helt med på at øremærke flere midler til ældreområdet, så vi også er sikre på, at de bliver brugt til ældreområdet. Desværre har vi set, at når man ikke gør det, går de til alt muligt andet.

Jeg vil gerne på vegne af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Konservative læse følgende forslag til vedtagelse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at ældreområdet og værdighed i ældreplejen ikke er højt prioriteret på regeringens finanslov. Eneste initiativ er en ansøgningspulje på 125 mio. kr., som kommunerne kan søge. Folketinget finder det afgørende, at danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde. En værdig ældreomsorg er en selvfølge. Ligesom man skal kunne komme på plejehjem, når behovet opstår. Folketinget noterer sig, at flere kommuner har sparet klippekortsordningen væk, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti afsatte midler til. Det svækker ældres frie valg, hvilket bekymrer Folketinget. Folketinget bemærker, at det var en kamp under forhandlingerne om reserven at få tilkæmpet flere midler til demenshandlingsplanen, men regeringen gav sig. Folketinget pålægger regeringen at prioritere ældreområdet og bl.a. have fokus på ensomhed, mistrivsel og seniorbofællesskaber. Folketinget ønsker en styrkelse af den faglige kvalitet i ældreplejen samt løsningsforslag på de rekrutteringsudfordringer, der er på ældreområdet. En udfordring, som Folketinget vil følge op på.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 36).

Tak for ordet.

Tak. Der er nu fremsat forslag til vedtagelse, der vil indgå i den videre behandling.

Jeg skal lige oplyse ordføreren om, at ordføreren har mulighed for senere at gå herop og gøre sin tale færdig, hvis det er det.

Der er nogle spørgsmål, og først er det fra hr. Peder Hvelplund.

Ordføreren kunne jo i det her tilfælde overveje at donere noget af sin stemmekraft til ministeren, så vi kunne få det udlignet lidt her. (Karina Adsbøl (DF): Jeg giver gerne lidt).

Jeg er jo ikke i tvivl om Dansk Folkepartis engagement i forhold til ældreområdet – det er jo et engagement, vi i Enhedslisten deler med Dansk Folkeparti – men når nu ordføreren remser alle de her tidligere tiltag op, der er blevet taget, og bl.a. også nævner klippekortsordningen, som vi også støtter, og som jo i sin tid blev indført på Enhedslistens foranledning, synes jeg, at jeg også vil nævne, hvorfor kommunerne har skåret i klippekortsordningen. Det er jo, fordi der har været en generel underfinansiering af kommunerne og den kommunale velfærd. Det er jo ikke, fordi der ude i kommunerne har siddet onde politikere og sagt, at det her vil de gerne skære væk. Det er, fordi der har været en underfinansiering igennem adskillige år, og det er sket bl.a. gennem økonomiaftaler og finanslov, som Dansk Folkeparti også har lagt stemmer til. Der har været en underfinansiering, og så har der efterfølgende været nogle puljer, som kommunerne så har brugt til at lappe de steder, hvor der ellers har været besparelser.

Så derfor skal jeg bare høre, om fru Karina Adsbøl ikke kan bekræfte, at den kommuneaftale, der er lavet i år, jo samlet set giver et langt større løft til den kommunale velfærd, end de kommuneaftaler, der blev indgået i tidligere år, har givet?

Ordføreren.

Tak. Nu har jeg fået ny formand eller rettere forkvinde i formandsstolen ved siden af mig. (Første næstformand (Karen Ellemann): Værsgo.) Ja, jeg kan bekræfte, at den til enhver tid siddende regering og KL laver økonomiaftaler, og så forhandler de jo, altså dem, der sidder omkring bordet, en aftale så god som det, de nu når i mål med, på plads. Og jo, jeg synes også, at det er godt, at der er forhandlet en økonomiaftale på plads, helt sikkert, men det er jo ikke nok med, at man har en økonomiaftale. Det, jeg også taler om her fra talerstolen, handler om, om vi så kan være sikre på, hvad pengene går til. Bliver de brugt de rigtige steder? For det handler jo også om prioritering ude i kommunerne, det handler om, om man skal prioritere en kunstgræsbane eller varme hænder i ældreplejen. Altså, det handler det jo også om.

Hr. Peder Hvelplund.

Men den prioritering afhænger jo også lige præcis af, hvor mange midler man tilfører, for det er jo klart, hvis kommunerne ikke får tilført midler nok til at kunne løse den opgave, de får, med det stigende antal ældre og det stigende antal børn, så bliver man nødt til at lave en benhård prioritering, og så kommer man til at skære ned, også på ældreplejen, og bagefter kan vi så komme med nogle puljer og stå og pudse glorien og sige: Nu giver vi nogle penge – men de penge bliver reelt set bare brugt til at aflyse besparelser, der i forvejen var meldt ud. Derfor er det jo fuldstændig nødvendigt at se økonomiaftaler i sammenhæng med finansloven, og der må vi jo bare konstatere, at med de her økonomiaftaler og det her finanslovsforslag skaber vi en vækst i den offentlige økonomi på 1,3 pct., hvilket ligger ud over det demografiske træk. Det har vi altså ikke set tidligere i årene med en borgerlig regering.

Ordføreren.

Altså, jeg synes ikke, hr. Peder Hvelplund er helt fair, for det er jo sådan, at hver gang Dansk Folkeparti er gået til valg eller er gået ind i et forhandlingslokale, har vi sat ældreområdet højt på dagsordenen – hver evig eneste gang – men så er det jo desværre sådan, at jeg ikke sidder og forhandler sådan en økonomiaftale; det ville jeg ellers gerne, for så er jeg også sikker på, at den kunne blive ret god.

Den næste spørger er hr. Nils Sjøberg fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, og tak for, at den her sag bliver rejst. Når jeg gerne vil spørge, så er det, fordi Dansk Folkeparti for ½ år siden sad med de afgørende stemmer her i Folketinget. Jeg synes, at der bliver gjort opmærksom på rigtig mange problemstillinger, som ikke er blevet løst i den periode, som vi netop har været igennem. Derfor vil jeg gerne spørge: Når Dansk Folkeparti har siddet med de afgørende stemmer og velviljen helt givet er til stede og vi er fuldstændig enige om de problemstillinger, som Faglige Seniorer, Ældre Sagen og andre gør opmærksom på – virkelig alvorlige problemstillinger, som vi prøver at arbejde med nu – hvordan kan det så være, at disse problemstillinger ikke er blevet løst?

Ordføreren.

Tak for et rigtig godt spørgsmål. Jeg kunne godt sende min tale over til ordføreren bagefter, hvor jeg igen kan opremse alle de ting, Dansk Folkeparti har kæmpet for på ældreområdet og har fået sat af på ældreområdet, og også i forhold til de øremærkede midler. Det, jeg har rejst her i dag, er også bekymringen for, at der jo ikke er øremærket specielt til ældreområdet. Det, der er, er, at vi har indgået en aftale, men vi ved jo faktisk ikke, hvad de midler er blevet brugt til. Vi kan bare se, at så snart man ikke øremærker midler til bestemte områder, herunder ældreområdet, så bliver de ofte brugt på noget andet. Men nu bliver det jo spændende at se, hvordan og hvorledes det kommer til at foregå. For som det lyder her, skulle den økonomiaftale jo løse alt, men det tror jeg bare ikke på. Der er fortsat store udfordringer, som vi skal have fokus på her fra Folketingets side, og derfor rejser jeg også den her debat.

Hr. Nils Sjøberg.

Der er ingen tvivl om, at den økonomiaftale, der er lavet her, er bedre end de økonomiaftaler, der har ligget under den borgerlig regering. Det er derfor, at vi i Det Radikale Venstre bl.a. har været med til den her aftale. Og der er heller ingen tvivl om, at vi kun betragter det som en begyndelse. Det tror jeg gælder for alle parter her. Men jeg vil gerne vende tilbage til det spørgsmål, jeg stillede lige før: Når Dansk Folkeparti rent faktisk har siddet med de afgørende stemmer, hvordan kan det så være, at der ikke er sket en øremærkning, når det nu har været et ønske?

Ordføreren.

Lige nu er vi jo ikke inde ved finanslovsforhandlingsbordet. Det var jo sådan, at vi gerne så en ekstra milliard til ældreområdet, bl.a. sammen med SF. Og så snakker man meget om økonomiaftalen, men hvis der ikke havde været nogle, der havde taget ansvar, da vi havde en krise, og lavet nogle reformer, så havde økonomien jo heller ikke set ud, som den gør i dag. Det synes jeg bare er værd at huske på. Og så kan jeg godt sende en liste over med alle de initiativer, vi har taget på ældreområdet. Jeg kunne jo vende det om og spørge: Hvad er De Radikales ældrepolitik?

Den næste spørger er fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det, og også tak fra mig for at indkalde til forespørgselsdebatten, og i øvrigt tak for et rigtig fint samarbejde med Dansk Folkeparti om ældrepleje. Jeg tror, vi to brænder lige meget for ældreplejen – vi kommer derfra begge to – og nogle af de initiativer, som ordføreren læser op, kan jeg jo også godt genkende, bl.a. fra satspuljeforhandlingerne igennem tiden, men jeg synes alligevel, det lykkes ordføreren at springe over et rigtig vigtigt spørgsmål her. Når man nu rent faktisk lykkes med at lave en finanslovsaftale, hvor pengene kan følge med den demografiske udvikling – et spørgsmål, som vi har drøftet igen og igen igennem de sidste 4 år, og endelig lykkes det – mener ordføreren så ikke også, at vi er godt på vej til at give kommunerne mulighed for at løse opgaven?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er rigtig godt, at pengene følger med det demografiske træk, som det kaldes. Det anerkender jeg fuldt ud. Det er også det, Dansk Folkeparti altid har sagt, og vi er heller aldrig nogen sinde gået til valg på minusvækst.

Men når nu SF's ordfører rejser sig, vil jeg bare godt lige følge op på vores lille pagt, vores samarbejde. Vores formænd indgik jo en aftale om, at man ville kræve en ekstra milliard til ældreområdet, og der er det jo bare skuffende at konstatere, at det blev det ikke til. Det blev ikke til en øremærket milliard til ældreområdet, men jeg håber, at SF fortsat vil kæmpe kampen ved bordet.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Vi er heldigvis på vej, og der er forhåbentlig en rigtig lang valgperiode endnu at lave en masse godt arbejde i. Men pointen er, som hr. Peder Hvelplund også var inde på før, at hvis pengene ikke følger med demografien, er man jo i virkeligheden nødt til at spise øremærkede midler op, og det er vel altid bedre at sørge for, at man får penge til det, der rent faktisk er brug for, end det, som vi herindefra sidder og gætter på, at den enkelte kan have brug for. Er ordføreren ikke enig i ... [Lydudfald].

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at vi – jeg gør det i hvert fald ikke selv – sidder og gætter på, hvad der er brug for. Jeg har i hvert fald selv en fornemmelse af, at jeg er i daglig kontakt med mennesker og organisationer, bl.a. Ældre Sagen, og ude på besøg. Jeg besøgte en dejlig kvinde i Assens Kommune under valgkampen, hvor vi var i en debat om Assens Kommunes nedskæringer. Så jeg tænker ikke, det er noget med, at vi politikere sidder og gætter, hvad pengene skal bruges til. Nu gav man en klippekortsordning, netop fordi man vidste, at der var behov for det, og folk er rigtig glade for den.

Den næste spørger er fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Og tak for ordførerens tale. Jeg lægger jo mærke til, at ordføreren brænder rigtig meget for ældreområdet, og det er vi jo mange der gør, så vi er rigtig glade for, at du er så optaget af det. Det, jeg så lige bider mærke i, er talen om, hvor mange penge vi alle sammen vil finde til det her område.

Så jeg vil bare gerne lige høre ordføreren til det. For det er jo sådan, at den borgerlige regering, som ordførerens parti jo støttede, ville øge det offentlige forbrug med 0,7 pct., og vi har sagt, at vi vil hæve det med 1,3 pct. Og jeg kan ikke rigtig få det til at passe med den her milliard kroner, som Dansk Folkeparti vil øge det med, så hvordan forestiller Dansk Folkeparti sig egentlig at det skulle kunne finde sted?

Ordføreren.

Åh, der har jo været mange bud på det, også fra Socialdemokratiets side, altså i forhold til hvad den skulle ligge på, om den skulle ligge på 0,6 pct., om den skulle på 0,8 pct., eller om den skulle ligge på 0,3 pct. Altså, den diskussion om, hvad den skulle ligge på, har jo kørt rigtig mange gange.

For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at pengene følger med, og ud over det havde vi jo også gerne set en ekstra ældremilliard, altså 1 mia. kr. øremærket til ældreområdet. Det er et bud herfra, netop i forhold til det her: at pengene selvfølgelig skal være der, men det handler også om, hvordan man bruger de penge, der er, hvordan man prioriterer ude i kommunerne. Og der siger vi bare, at hvis kommunerne ikke helt kan finde ud af de der prioriteringer, så vil vi rigtig gerne hjælpe dem; så vil vi rigtig gerne hjælpe dem med at prioritere ældreområdet, at prioritere klippekortsordningen, at prioritere omsorgen. Nu har vi bare en regering, der ikke vil indskrive klippekortsordningen i lovgivningen og heller ikke vil indskrive omsorg i lovgivningen.

Fru Birgitte Vind.

Jeg kan ikke få et klart svar, kan jeg godt høre, men jeg prøver bare alligevel lige en sidste gang: Kan det stadig væk lade sig gøre med den her ene milliard kroner, som Dansk Folkeparti gerne vil tilføre, hvis man kun vil hæve det offentlige forbrug med 0,7 pct.? Jeg kan bare stadig væk ikke få regnestykket til at passe.

Ordføreren.

Nej, og det kan jo godt være svært for ordføreren at regne ud, når ordføreren sidder med et eller andet regnestykke foran sig ud fra nogle udtalelser, der har været i diskussionen om, hvor meget den offentlige vækst skulle ligge på. Det kan jeg godt forstå er svært for ordføreren.

Jeg siger her fra talerstolen, at det er vigtigt, at pengene følger med ud til borgerne; at det er vigtigt, at man prioriterer en værdig ældreomsorg. Og der kan jeg bare se, at regeringen ikke har øremærket nogen som helst midler til ældreområdet ud over en pulje, så man ved reelt ikke, om ældreområdet får det løft, som regeringen siger at de gør i forhold til kommuneaftalen.

Den næste spørger er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for at indkalde til den her spændende debat. Bare for at få sat nogle rammer kan ordføreren så bekræfte, at hvis man bryder befolkningen ned i aldersintervaller, så er de ældre dem, der har haft den største økonomiske fremgang de sidste 10 år?

Ordføreren.

Somme tider kan jeg ikke lade være med at smile over, at der sidder nogle folketingspolitikere, som stiller nogle spørgsmål, som de godt kender svaret på. Det kan godt være, at det hænger sådan sammen, som ordføreren siger; det kan sagtens være, for ordføreren er jo en klog mand.

Men det, jeg gerne vil sige i forhold til den her forespørgselsdebat – og det ved jeg også er noget, Liberal Alliance går ind for – er i forhold til det med afbureaukratisering. Jeg har jo bidt mærke i, at ordføreren har været på turné med det. Det, der er interessant, er jo at finde ud af, hvor henne på det her område man skal afbureaukratisere – netop set i lyset af, at ordførerens egen ældreminister satte det her arbejde i gang, som blev færdigt i 2018 i form af en rapport. Og den nuværende regering har også indskrevet det i deres forståelsespapir: at man skal finde ud af, hvor man skal afbureaukratisere henne.

Hr. Henrik Dahl.

Jeg synes ikke, at vi skal tale om personer, der ikke er til stede i salen her. Men ældre er den gruppe, der har haft den største økonomiske fremgang, og hvis man ser på gruppen af dem, der er over 85 år gamle, så mener to tredjedele af dem, at de har et godt helbred. Altså, skal præmissen for debatten ikke være, at ældre har en god økonomi, og at de fleste af dem har et ret godt helbred?

Ordføreren.

Jeg synes da, at ordføreren næste gang kunne indkalde til en forespørgselsdebat, der går på den del. Nu har jeg indkaldt til en forespørgselsdebat, som bl.a. går på, at der er 77.000 ældre, som ikke får den hjælp, som de har behov for, og at sætte fokus på de udfordringer, der er. Og så er ordføreren jo velkommen til at indkalde til en debat, hvor der sættes fokus på de ting, der fungerer godt.

Således er spørgsmålet til ordføreren i den her runde blevet besvaret af ordføreren, så tak for det. Den næste ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er fru Birgitte Vind. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for at rejse debatten om en tryg alderdom. Det er et område, som Socialdemokratiet har meget højt på dagsordenen, og hvor regeringen siden folketingsvalget har taget flere store skridt i den helt rigtige retning. Efter mange års nedskæringer på vores fælles velfærd har regeringen de seneste måneder indgået tre vigtige aftaler, som styrker og udvikler velfærden. Tak til danskerne for at give os det mandat. Som ældreordfører er jeg selvsagt meget begejstret for, at vi nu endelig kan se fremad.

I september indgik regeringen økonomiaftaler med både regionerne og kommunerne. Med aftalerne sikrede vi, at kommunerne fortsat har økonomi svarende til antallet af ældre. Regeringen har også bebudet, at den vil fremlægge et forslag til en velfærdslov, og den skal sikre, at pengene også i fremtiden følger med, når vi bliver flere ældre, og dermed giver de rette økonomiske rammer til at sikre en god og ordentlig ældrepleje. Ligeledes har vi også sikret økonomi til, at sygehusene kan følge med, når der kommer nye behandlingsformer. Regionernes formand udtalte, at aftalen giver det største løft af sundhedsreformen siden finanskrisen.

I november kom så turen til udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Under den tidligere regering blev satspuljen, som bl.a. havde finansieret demenshandleplanen, nedlagt. Midlerne til demenshandleplanen stod til at udløbe, og det lykkedes os at lave en bred politisk aftale, der sikrede 244 mio. kr. til at arbejde videre med flere gode initiativer i demenshandleplanen, bl.a. rådgivnings- og aktivitetscentre for demensramte og deres pårørende. Her vil jeg ligesom ministeren takke et bredt flertal i Folketinget for at bakke op om, at vi kan fortsætte indsatsen for borgere med demens. Og jeg vil så oven i købet sige særlig tak til DF, kan jeg høre. I udmøntningen af reserven blev også afsat 20 mio. kr. i perioden 2020-21 til at arbejde videre med ordningen med fast tilknyttede læger til vores plejecentre samt 20,3 mio. kr. i 2021-22 til en pulje til mere hjemlighed på plejehjemmet. Det er nogle rigtig gode initiativer.

Her i december lykkedes det så regeringen at lande en finanslovsaftale, hvor der bl.a. er afsat midler til, at der ansættes 1.000 flere sygeplejersker frem til 2021. Men der er selvfølgelig ikke mindst de 125 mio. kr., der er afsat til styrkelse af omsorg og nærvær i ældreplejen, for vores meget dygtige og dedikerede personale oplever meget ofte, at de skal bruge tid på opgaver, der ikke direkte handler om omsorg for den ældre eller syge, og derfor vil vi nu igangsætte en undersøgelse af, hvordan vi kan mindske papirarbejdet for de ansatte.

Socialdemokratiet er optaget af at give kommunerne mulighed for at opbygge den nære og trygge ældrepleje, og med de tre aftaler her sætter regeringen en ny retning for Danmark, hvor vi styrker vores fælles velfærd og dermed også ældreområdet. Som den gamle DR-reklame sagde om licensen, vil jeg gerne sige: Velfærd er noget, vi giver til hinanden – og det er de ovenstående tiltag rigtig gode eksempler på.

Jeg vil bestemt ikke påstå, at vi er i mål, men vi har taget nogle skridt i den rigtige retning. Mange opgaver skal løses i fremtiden, og noget af det, vi ikke kender alle svarene på endnu, men helt sikkert kommer til at rette vores stærke projektør på, er, hvordan vi i fremtiden sammen med kommuner og regioner kan få uddannet, rekrutteret og fastholdt arbejdskraften. Det er simpelt hen en bunden opgave, som skal løses i fællesskab, og som jeg håber alle vil være med til at løse.

Så skal jeg på vegne af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet oplæse aftaleteksten og fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget finder tryg og værdig ældreomsorg afgørende. Udgifterne til velfærden skal følge det demografiske træk, jf. forståelsespapiret. Folketinget noterer, at økonomiaftalen for 2020 løfter kommunernes økonomi med 1,7 mia. kr. i forhold til 2019. Udgifterne følger den demografiske udvikling som minimum, og kernevelfærden løftes, så kommunerne kan prioritere et reelt løft af ældreplejen. Finanslovsaftalen 2020 afsætter penge til mere nærvær, omsorg og tryghed i ældreplejen. Med aftalen om social-, sundheds- og arbejdsmarkedsreserven sikres nødvendig opfølgning på demenshandlingsplanen. Regeringen fremsætter forslag til en velfærdslov, der skal sikre, at det demografiske træk på velfærden dækkes. Fremadrettet skal der sættes fokus på ældresektorens store udfordring med rekruttering af medarbejdere, reduktion af bureaukrati og meningsløse kontrolkrav samt den stigende ulighed blandt ældre. Der skal også fokus på den nødvendige fornyelse, forbedring og innovation i ældreomsorgen i bredeste forstand, så nye generationer af ældre oplever, at ældreplejen tilpasses dem og ikke omvendt.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 37).

Tak til ordføreren. Der er et forslag til vedtagelse, som vil indgå i de videre forhandlinger.

Så er der en række af ordførerne, som har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Som social- og sundhedsassistent har jeg været vant til at skulle dokumentere. Det er bl.a. i form af væskeskemaer, afføringsskemaer og medicinskemaer. Det er også et vigtigt redskab, når man arbejder med mennesker, også når der er vagtskifte, i forhold til hvordan det går og hvordan man følger op. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren: Hvad er det præcis, regeringen mener ikke skal dokumenteres? Hvor er det præcis, man kan finde noget dokumentation, som man kan spare væk, og hvor er det, man kan afbureaukratisere, som regeringen lægger op til? Der er jo nogle ting, det er livsnødvendigt at registrere. Men hvad er det så, man skal undlade at registrere? Det kunne jeg godt tænke mig at høre ordførerens bud på i den her debat.

Ordføreren.

Tak for ordet, og tak for spørgsmålet, som jo i virkeligheden er meget relevant. Det er også derfor, at vi nu nedsætter en taskforce til at finde ud af, hvordan vi kan mindske dokumentationskravet og undgå unødvendigt administrativt arbejde for de ansatte. Vi ved, at der er rigtig meget nødvendig dokumentation, og vi ved også, at noget af den er livsvigtig. Så det kan vi simpelt hen ikke komme uden om skal foretages.

Det, jeg oplever, når jeg er rundt på ældrecentre og specielt i den udkørende hjemmepleje, er, at der er rigtig store udfordringer for personalet i at nå at få det dokumenteret i løbet af en dag. Så noget af det, jeg tænker at man kommer til at kigge på, men jeg er ikke fagperson – jeg håber bestemt, at der er nogle, der har mere forstand på det end jeg, som kan pege på det – er, hvor vi i dagligdagen kan gøre det nemmere og mere smidigt, så vi tager tiden væk fra det administrative og over til den nære pleje. Men det skal selvfølgelig ikke koste liv eller betyde sygdom, at man ikke dokumenterer.

Fru Karina Adsbøl.

Okay, jeg kan bare konstatere, at ordføreren ikke havde nogen bud på, hvad man skulle lade være med at dokumentere, ud over at ordføreren sagde, at personalet har svært ved at nå at dokumentere. Men så kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren om midler til ældreområdet: Hvordan vil ordføreren sikre, at de midler, der nu er afsat, også går til ældreområdet? Hvordan vil ministeren sikre, at sådan en som Einar vil kunne komme på plejehjem, og at man stadig væk kan bevare sin klippekortsordning? Hvordan vil ordføreren sikre det?

Ordføreren.

Nu bliver jeg lige gjort til minister – det var dejligt, tak for det; det vil jeg tage til mig. Det var lige før, jeg blev så befippet, at jeg ikke lagde mærke til, hvad du spurgte om. Tænk, er jeg virkelig blevet minister! Det, du spurgte om, var, hvordan vi vil sikre, at pengene vil gå til ældreområdet – jeg kan se, at jeg har 8 sekunder tilbage. Vi er ved at få vedtaget en velfærdslov, og den håber jeg simpelt hen kan være med til at sikre i hvert fald det demografiske træk, og der vil pengene helt sikkert gå til ældreområdet.

Ordføreren bedes også huske, at uanset om man er minister eller ordfører, anvendes der ikke direkte tiltale fra talerstolen.

Den næste spørger er fru Jane Heitmann fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og også tak for ordførerens tale. For et øjeblik siden spurgte jeg ministeren om den aftale på 1,7 mia. kr., som regeringen jo har indgået med KL, og blev betrygget i, at der skam er penge nok derude.

Jeg vil gerne spørge ind til de her ni punkter i velfærdsudspillet, som Socialdemokraterne jo lovede danskerne før valget. Et af punkterne i den her nipunktsplan – det er punkt nr. 4 – hedder flere hjemmehjælpstimer og flere plejehjem. Nu bliver der jo tilført midler til kommunerne. Hvis man spørger regeringen, får man nogle gange indtryk af, at det vil flyde med mælk og honning. Jeg kan jo forstå, at man ikke er interesseret i øremærkede midler, og jeg vil bare høre: Hvor mange flere hjemmehjælpstimer vil vi opleve det kommende år, og hvor mange flere plejehjem vil vi se derude?

Ordføreren.

Tak. Nu er det jo heldigvis kommunerne, der selv bestemmer, hvor der skal sættes ind. De ved, hvor skoen trykker. Der er jo meget, meget stor forskel – og det er jeg sikker på at ordføreren også ved – på kommunerne. Så derfor vil der selvfølgelig også være stor forskel på, hvor man sætter ind med hvad. Vi har meget, meget stor tillid til, at kommunerne nu med de her mange, mange flere midler, de har fået at gøre godt med, kan sætte ind lige der, hvor der er behov for det. Der er forskel på, hvor mange f.eks. hjemmehjælpstimer, der er i de forskellige kommuner.

Fru Jane Heitmann.

Socialdemokraterne gik til valg på et velfærdsløft, nemlig at nu skulle der ske noget ude i kommunerne. Vi har hørt gode begrundelser for, at man ikke synes, at man skal øremærke midlerne, nemlig fordi man er fuld af tillid til det kommunale selvstyre. Det er sådan set også et udmærket synspunkt at have, men samtidig er man jo som socialdemokrat gået til valg på – og det er jo ikke noget, jeg opfinder her – at love danskerne flere hjemmehjælpstimer og flere plejehjem. Så jeg spørger sådan set bare ind til Socialdemokraternes egen politik. Jeg spørger bare igen: Når man nu går til valg på, at man vil have flere hjemmehjælpstimer, og at man vil have flere plejehjem, og når man ovenikøbet lige fra talerstolen selv har sagt, at der er kommet flere penge til kommunerne, hvor mange flere hjemmehjælpstimer vil vi opleve i de kommende år ude i kommunerne?

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne gentage, hvad jeg sagde lige før, nemlig at jeg har meget stor tillid til, at det er kommunerne, som beslutter sig for, om det er flere hjemmehjælpstimer, eller om det er flere plejehjem. Det er jo forskelligt fra kommune til kommune, hvad der er behov for.

Den næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg deler ikke altid Socialdemokratiets hyldest til det kommunale selvstyre. Anerkender ordføreren, at kommunerne også bruger penge på områder, som er fuldstændig afkoblet fra grundlæggende kernevelfærd?

Ordføreren.

Det skal jeg da ikke kunne sige om sker i enkelte kommuner. Grundlæggende ved jeg at alle kommuner er optaget af at levere god velfærd for deres borgere, og det er jo sådan set det, kommunerne er sat i verden for. Så det er jeg da sikker på, at de er optaget af.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu har jeg siddet 4 år i Aarhus byråd, altså i en socialdemokratisk ledet kommune. Jeg kan sige, at man bruger penge på alt muligt andet end grundlæggende kernevelfærd. Aarhus Kommune har i de sidste 5 år brugt knap 0,5 mia. kr. på eksterne konsulenter. Samtidig er det en kommune, hvor 60 pct. af samtlige folkeskoler er forældet.

Når man giver flere penge fra Folketinget ud til kommunerne, er der jo ingen garanti for, at de penge bliver brugt til det. Det samme sker, når man siger, at man vil have tusind lærere mere, og man så giver nogle penge ud til kommunerne, hvor der er ikke noget krav om, at man skal bruge dem på lærerne. Så kan de lige så godt bruge dem på centraladministration og ledelse i stedet for på den grundlæggende kernevelfærd.

Ordføreren.

Jeg anerkender simpelthen ikke den præmis, for det er jo sådan, at kommunerne skal løfte de her opgaver, så selvfølgelig kommer de også til det. Det er jo også sådan, at en kommune er fri til at skulle bruge de midler, de vil, til børn og ældre, som de bedst kan fordele det. Jeg vil ikke købe den præmis. Det kan godt være, at Aarhus Kommune har valgt eksterne konsulenter. Det er der mange kommuner, der har. Det har den venstredrevne kommune, som jeg i 9 år har siddet i byrådet for, bestemt også gjort. Så jeg tror ikke, at det handler om, hvilken borgmesterfarve der er.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren, derfor er det nu Venstres ordfører fru Jane Heitmann. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Tak til Dansk Folkeparti for at indkalde ministeren til sådan en vigtig forespørgselsdebat om vores ældre. Ældreområdet har høj prioritet for os i Venstre. Det er afgørende for os, at vi trygt kan gå vores alderdom i møde, ligesom det er afgørende, at vores ældre nu og her oplever tryghed i hverdagen, at nutidens og fremtidens ældre kan være betrygget i, at man tilbydes en værdig pleje og omsorg. Det kræver, at vi har et stærkt velfærdssamfund, som holder hånden under os, når vi efter et langt og slidsomt liv har brug for, at samfundet træder til og passer på os.

Derfor har Venstre gennem de seneste år haft et særdeles skarpt fokus på nye initiativer på ældreområdet; initiativer, som på forskellig vis har bidraget til at løfte ældreområdet. Vi har sammen med Dansk Folkeparti bl.a. taget initiativ til en værdighedsmilliard, en klippekortsordning for vores ældre, så de får frihed til selvvalgte aktiviteter, og renovering af plejehjemskøkkener, så vores ældre igen kan nyde duften af frisk tilberedt mad, hvor de bor – for det er værdighed.

Ligesom vi både er glade for og stolte over de initiativer, vi har taget, er vi i Venstre også dybt, dybt bekymrede over den nye socialdemokratiske regerings prioriteter på ældreområdet, for de er nærmest ikke eksisterende. Og vi har måttet kæmpe en kamp for f.eks. at sætte midler af til en fortsættelse af demenshandlingsplanen. For hånden på hjertet var det da nedslående, at den nye socialdemokratiske regering, der gik til valg på at ville løfte velfærden, kun havde valgt at videreføre 3 ud af 23 initiativer i demenshandlingsplanen. Demenshandlingsplanen har sikret et løft af indsatsen for demente og deres pårørende, men vi er langtfra i mål endnu.

Negligeringen af prioriteter på ældreområdet må vi tolke sådan, at velfærd kun er for udvalgte grupper, og at vores ældre tydeligvis ikke er i kridthuset hos socialdemokraterne. Og når jeg siger det på den måde, ja, så er det, fordi det ikke bare er demenshandlingsplanen, som så ud til at lide en krank skæbne, for med den nye finanslov, som den røde regering har indgået med støttepartierne, ja, så er ældreområdet ikke bare kørt over, det er kørt i grøften. Og jeg er helt enig med Ældre Sagens formand, Bjarne Hastrup, som til Ritzau i forbindelse med regeringens finanslov sagde:

»Det ryster os, at der i finansloven er så få konkrete initiativer, der hjælper svækkede ældre. Ældreområdet er blevet stedmoderligt behandlet.«

Og ja, finansloven er mager. Der er et lille initiativ på 125 mio. kr. og en pulje til en forsøgsordning, som kommunerne kan søge ind på. Og det er da noget paradoksalt, at den røde regering opretter endnu en pulje, når Mette Frederiksen tordnede mod puljesystemet sidste år og varslede et opgør med puljerne. Ja, man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt, og sådan er det jo ofte med socialdemokrater, fristes man til at sige. Man mener ét før valget og noget andet efter valget.

Allerede i 2030 vil vi have omkring 230.000 flere ældre. Hvis nutidens og fremtidens ældre skal sikres en værdig omsorg, som de har fortjent, er det den forkerte vej at gå, når Socialdemokraterne skriver vores ældre ud af finansloven. I sidste periode måtte vi igen og igen lægge ører til Socialdemokraternes Astrid Krag, som langede hårdt ud efter ældreminister Thyra Frank for ikke at have lovforslag med i lovkataloget.

Så jeg kunne ærlig talt ikke lade være med at trække på smilebåndet, minister, da jeg så regeringens eget lovkatalog. På ældreområdet er der ikke et eneste lovforslag – ingen lovforslag og kun et enkelt lille ældreinitiativ på den røde finanslov. Har regeringen overhovedet ingen ambitioner på ældreområdet? Jeg spørger bare. Mange ældre vil de kommende år have massivt brug for både pleje og omsorg i kommunerne, og selv om regeringen har lovet danskerne 1.000 nye sygeplejersker, kommer det jo ikke umiddelbart de svækkede ældre hjemme i kommunerne til gode, at regeringen har valgt at prioritere de nye sygeplejestillinger til regionernes hospitaler.

Regeringen hænger gang på gang deres hat på økonomiaftalen med kommunerne, men den sikrer jo ikke det store løft, som man lovede før valget. Og for nylig kunne vi læse i pressen, at regeringens finanslov med de røde partier øger uligheden i det danske samfund. Det må være flovt. Og gang på gang må vi høre, at Socialdemokraterne vil have tidlig pension for de nedslidte. Men helt ærligt, hvornår er det, at Arne kan gå på pension? Skal I ikke snart gør ord til handling? At lade Danmarks bedsteforældre i stikken er usund socialdemokratisk politik og meget lidt klædeligt for et parti, der gik til valg på at styrke velfærden. I Danmark føler omkring 33.000 ældre sig ensomme, og omkring 8.000 står på venteliste til en seniorbolig. Venstre havde gerne set, at regeringen havde prioriteret finanslovsinitiativer for at dæmme op for ulighederne og sikret indsatser og omsorg målrettet f.eks. de ensomme ældre, der hver eneste morgen vågner til en grå og trist hverdag uden for fællesskabet.

Statsministeren raslede i sin åbningstale til Folketinget med sablen om det frie valg. Det frie valg er en grundlæggende værdi, og det er den rene gift, hvis Socialdemokraterne leger med tanken om at reducere ældres muligheder for frit at kunne vælge leverandør til personlig pleje. I 2018 modtog 36 pct. af vores ældre privat hjemmehjælp – og hvorfor fratage dem den mulighed? For os i Venstre er det helt afgørende, at vi har noget at vælg imellem, både i forhold til daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Mennesker er forskellige og har forskellige præferencer – det gælder hele livet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger til ordføreren. Den første er fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Nogle gange kommer den retoriske selvfedme til at drive så tykt ned ad væggene herinde i Folketingssalen, at man bliver nødt til at reagere på det.

Lad os starte med at sige, at jeg jo er fuldstændig enig med fru Jane Heitmann i, at ældreområdet trænger til at blive prioriteret, og at alle problemer med de initiativer, der er blevet taget her, slet ikke er løst, men en forudsætning for at kunne sikre en værdig ældrepleje er, at man dækker udgifterne til det demografiske træk. Det, at der bliver flere ældre, medfører, at der skal tilføres flere midler til kommunerne. Der må jeg bare konstatere, at den tidligere regering både igennem økonomiaftaler og igennem finanslove ikke har dækket det demografiske træk, og det har betydet, at der er sket besparelser i ældreplejen. At man så efterfølgende har haft behov for at gå ud og pudse glorien i finanslovsforhandlinger og har sagt, at man nu kommer med en ældremilliard, at man nu kommer med en værdighedsmilliard, som vil blive brugt til at dække det hul, man selv har gravet for kommunerne i økonomiaftalen, er jo en lidt billig måde at brillere på.

Så jeg skal bare høre ordføreren efter, om ordføreren ikke kan bekræfte, at de økonomiaftaler og finanslove, som den tidligere regering har indgået, ikke har dækket det demografiske træk.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at den tidligere regering faktisk har løftet velfærden i kommunerne i forhold til situationen, som den tidligere socialdemokratiske regering efterlod tilbage i 2015. Det var nogle mørke år fra 2011 til 2015 i Danmark. Det var nogle mørke år, for der blev skåret hårdt i den danske velfærd. Så det var en kæmpe opgave, da vi overtog regeringsmagten i 2015, igen at løfte velfærden i Danmark, og det har vi gjort. Vi har løftet velfærden i forhold til det niveau og i forhold til det udgangspunkt, som vi havde, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor man jo havde skåret ned i forhold til den kommunale økonomi. Det var nogle sorte år, så jeg kan i allerhøjeste grad bekræfte, at ja, vi har løftet velfærden i forhold til det udgangspunkt.

Hr. Peder Hvelplund.

Nu var det ikke det, jeg spurgte efter. Det, jeg spurgte efter, var, om man i de år havde dækket det demografiske træk, og det ved jeg og det tror jeg også godt ordføreren ved at man ikke har. Og i den samme periode, hvor man syntes der var mulighed for at give skattelettelser for 24 mia. kr., kørte man også med nogle år, hvor man mente at det, der var råd til af vækst i den offentlige økonomi, var et sted på omkring 0,6 pct. Vi kan jo bare konstatere, at der med den finanslov og med den økonomiaftale, der er indgået her, bliver en vækst i det offentlige forbrug på 1,3 pct., hvilket betyder, at man reelt kan gå ind og dække det demografiske træk. Og det er jo det, der er forudsætningen for, at vi kan skabe en ordentlig ældrepleje.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at vi har løftet den kommunale økonomi i den periode, hvor vi har haft regeringsmagten, og jeg vil gerne gentage, at ja, det var nogle mørke år i perioden 2011-2015, hvor der jo var en negativ vækst i kommunerne. Der har vi ændret fra et minus til et plus, og det er jeg da stolt over, og jeg er glad for, at man ude i kommunerne har fået bedre muligheder for at prioritere både ældrepleje, skoler og børneinstitutioner. Det er jeg da både stolt over og glad for.

Den næste spørger er fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, og tak for ordførertalen. Jeg kan godt høre, at ordføreren har en idé om at skulle fortælle en historie om Socialdemokratiet som et parti – og hun tager i øvrigt støttepartierne med i den ombæring – der ikke vil de ældre det godt, og som ikke afsætter penge. Jeg vil bare lige høre ordføreren om noget. Hvis 1,7 mia. kr., som er langt, langt mere, end den tidligere regering afsatte over 4 år, ikke er et løft af velfærden og ældreplejen, hvad er det så?

Ordføreren.

Jeg anerkender fuldt ud, at der er afsat 1,7 mia. kr. på kommuneaftalen.

Fru Birgitte Vind.

Det er jeg rigtig glad for. Vil ordføreren også bekræfte, at det også er et løft af ældreplejen?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke vide. Da den socialdemokratiske ordfører var på talerstolen, spurgte jeg lidt ind til bl.a. plejehjem og timer i ældreplejen, og hvad vi så næste år får mere af. Men det vidste ordføreren jo ikke, og jeg ved det jo heller ikke, for midlerne er jo ikke øremærket, så vi kan ikke vide, hvor meget der går til ældreplejen. Jeg har tidligere stillet det samme spørgsmål til sundhedsministeren, men det kan da være, at sundhedsministeren vil fortælle det, når han går på talerstolen, altså hvor meget ældreområdet bliver løftet med via kommuneaftalen. Det vil da være super interessant. Jeg har tidligere stillet spørgsmålet, men har ikke fået noget svar.

Tak. Den næste spørger er fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Lidt i forlængelse af det: 1,7 mia. kr. til kommunerne, som i det mindste endelig kan dække det demografiske træk, i forhold til at flere og flere ældre får brug for hjælp, er altså væsentlig mere end det, som vi har kunnet se i de seneste 4 år – 4 år, som jo altså ikke var mørke år, men som netop var optursår, som var efter krisen-år, som var år, hvor vi kunne rydde op i velfærden. Og alligevel lykkedes det ikke en eneste gang i de seneste 4 år regeringen at lave en kommuneaftale eller en finanslovsaftale, som sikrede, at man kunne følge med det demografiske træk. Anerkender ordføreren, at den tidligere økonomiminister gentagne gange har bekræftet, at man ikke fulgte med det demografiske træk – at det mente den tidligere regering skulle klares ved effektiviseringer?

Ordføreren.

Jeg tror, hvis jeg skal være helt ærlig, at der er mange veje til at håndtere den udfordring, at vi i 2030 vil have 230.000 flere ældre. Jeg tror simpelt hen ikke på, at penge alene gør det. Det kan godt være, at Socialdemokraterne tror det eller SF tror det. Jeg tror ikke på, at det er penge alene, som gør det. Jeg tror også, at vi skal rykke os som samfund. Vi skal tage nye teknologier til os. Vi skal blive smartere til at indrette os, vi skal løse opgaverne på nye måder. Der skal rigtig, rigtig mange ting i spil, og vi skal have hele paletten i spil. Det handler også om økonomi, men det handler også om den måde, som vi arbejder på – vores måde, som jeg sagde, at tage nye teknologier ind på og bruge dem til at styrke og løfte ældreplejen, både til glæde for dem, der arbejder derude, men jo også til glæde for de ældre. Så jeg anerkender ikke, at det kun handler om penge.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Det er jeg simpelt hen så glad for at høre. Jeg spekulerer faktisk på, om det så også betyder, at ordføreren vil overveje sin vedtagelsestekst en gang mere – mere sådan ud fra devisen, at den kun handler om penge og overhovedet ikke tager hensyn til, at der faktisk netop er prioriteret penge til kommunerne, penge til lokal frihed, til at prioritere det, som betyder noget i de enkelte kommuner, som jo har meget forskellige vilkår og i øvrigt også meget forskellig befolkningssammensætning. Lige præcis det forhold var jo årsagen til, at eksempelvis klippekortet forsvandt. For man manglede pengene, og der var mange, der ikke brugte det. Så kunne man forestille sig, at ordføreren overvejede sin vedtagelsestekst igen?

Ordføreren.

Jeg kan da godt læse det sidste afsnit op, hvis det kan hjælpe SF's ordfører:

»Folketinget pålægger regeringen at prioritere ældreområdet og bl.a. have fokus på ensomhed, mistrivsel og seniorbofællesskaber. Folketinget ønsker en styrkelse af den faglige kvalitet i ældreplejen samt løsningsforslag på de rekrutteringsudfordringer, der er på ældreområdet. En udfordring, som Folketinget vil følge op på.«

Der kan jo være mange veje til at have fokus på ensomhed og mistrivsel og seniorbofællesskaber.

Den næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg bliver simpelt hen nødt til at spørge om noget, for der bliver godt nok sagt en del vrøvl lige nu. Kunne ordføreren ikke bekræfte, at det demografiske træk er en mekanisk beregningsmodel, som grundlæggende er til for at fastlægge langtidsholdbarheden i en økonomi? Hvis man har et demografisk træk, er det ingen garanti for, at man hverken løfter den grundlæggende kernevelfærd eller sænker den grundlæggende kernevelfærd, for det kommer an på, hvordan man bruger pengene, og det kommer an på, om der sker en effektivisering samtidig, om der sker en omprioritering samtidig fra de mennesker, som har ansvaret for at sidde med de her midler.

Ordføreren.

Jamen jeg er da fuldstændig enig med ordføreren i, at når vi skal håndtere det demografiske træk, kan der være mange veje til at gøre det. Det handler både om økonomi, men det handler også om den måde, som vi indretter vores samfund på.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Det er jeg glad for at man bekræfter. For det er, som om man lige nu fra venstrefløjens side bruger det demografiske træk som en eller anden form for hellig ko til at sige, at nu er al grundlæggende kernevelfærd sikret. Og det er den på ingen måde. Det er sådan en falsk præmis, man lægger ud til borgerne. Så jeg er glad for, at Venstres ordfører også siger, at det demografiske træk ikke er den her hellige ko, hvor man kan sige, at så er der god grundlæggende kernevelfærd derude.

Ordføreren.

Tak for den præcisering.

Den næste spørger er hr. Nils Sjøberg fra Radikale Venstre.

Jeg vil gerne sige tak til ordføreren og glæde mig over, at ordføreren også er opmærksom på, at ældreomsorg også drejer sig om andet end penge, og at ældre som sådan også er en meget uhomogen gruppe.

Jeg bemærker, at ordføreren gør opmærksom på, at man har et standpunkt, til man tager et nyt, og jeg bemærker også, at ordføreren gør opmærksom på, at man har ét standpunkt før et valg og et andet efter et valg. Det synes jeg også i høj grad gælder det, som Venstre giver udtryk for her.

Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge om – nu har vi talt meget om klippekortsordningen, og den nåede jo ikke rigtig at blive gennemført under den tidligere, borgerlige regering – er, om der er andre områder, hvor det på nogen måde lykkedes den tidligere, borgerlige regering at øremærke nogle af de penge, der skulle gives til ældreområdet.

Ordføreren.

Altså, jeg skal lige være sikker på, at jeg forstår spørgsmålet rigtigt. Spørgeren spørger om, på hvor mange områder det er lykkedes at øremærke midler – altså ud over ældreområdet?

Nej. Jeg vil gerne vide, på hvilke områder det lykkedes for den tidligere regering at øremærke penge til ældreområdet.

Ordføreren.

Til ældreområdet. Klippekortsordningen har vi jo nævnt flere gange. Man kunne også nævne puljen til plejehjemskøkkener, og man kunne også nævne klippekortsordningen til, at man i højere grad selv kan bestemme, hvordan man skal bruge sin tid. Det er noget, vi i Venstre værdsætter, altså at man har frit valg, og at man, også selv om man bliver ældre, har en høj grad af selvbestemmelse. Nu har jeg nævnt tre initiativer.

Jeg giver spørgeren lov til en meget kort anden bemærkning, eftersom første bemærkning kom i to omgange. Så værsgo for en kort anden bemærkning.

Tak. Så vil jeg i så fald gerne spørge: Hvor mange penge drejer det sig så om?

Det var kort. Ordføreren.

Der må jeg simpelt hen blive spørgeren svar skyldig, i forhold til hvad der tilsammen er af økonomi i de tre initiativer, for det kan jeg simpelt hen ikke huske på stående fod. Men hvis jeg ikke husker helt galt, var det med finansloven i 2018, at ældreområdet var det område, som blev løftet mest – hvis jeg ikke husker helt galt sådan på stående fod, men jeg mener, at det var med finansloven for 2018. Så der har i høj grad været prioriteret midler til ældreområdet – alene værdighedsmilliarden, som jo tilfører 1 mia. kr. ekstra hvert år, er et gigantisk løft.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører på talerstolen er ordføreren fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Nils Sjøberg.

Tak, formand, og tak til den, der har foreslået forespørgslen her, fru Karina Adsbøl. Det glæder mig meget, at ældreområdet nu bliver opprioriteret generelt – det er jo en fælles oplevelse – og at det ligger os alle meget på sinde. Der er hidtil blevet lappet lidt på området med en ældrecheck i ny og næ. Der er ikke sket det, som vi havde håbet, da vi fik en ældreminister.

Det glæder mig derfor, at vi foreløbig er blevet enig med den nye regering om at øge kommunernes økonomi med 1,7 mia. kr. i 2019. Vi følger på den måde udgifterne til den demografiske udvikling, vi sikrer, at kernevelfærden løftes, og det er det første skridt med et reelt løft af ældreplejen, vi er i gang med her. Men når jeg siger, at man skal være opmærksom på, at det er et første skridt, er det, fordi der fortsat mangler meget. Det vil Det Radikale Venstre meget gerne bidrage til at rette op på.

Men også på dette område er der altså tale om en ny retning. Siden valget er der afsat penge til en ny indsats til mere nærvær, omsorg, tryghed i ældreplejen, og hvad der har ligget Det Radikale Venstre meget nært: en nødvendig opfølgning af demenshandlingsplanen. Det har også haft betydning for os. Her ønsker vi en forebyggende indsats i et tæt samarbejde med Alzheimerforeningen.

For os drejer det sig om hjælp til de fattige pensionister, de mest trængende, de syge og om at få etableret nogle af de mange tusinde ældreboliger, som vi mangler, og om at få skabt gode og bedre muligheder for dem, der kan klare sig selv, så længe de kan klare sig selv. Det handler om at give tryghed til disse mennesker – os alle sammen, for vi lever heldigvis længere. Vi har med andre ord brug for mere nærhed. Vi har grund til at have respekt for den enkelte ældre.

Ældrepolitikken i Folketinget skal i høj grad handle om, hvad vi kan gøre for at hjælpe de dårligst stillede ældre, og det er helt korrekt, at der er nogle markante udfordringer. I vores politik vil vi i høj grad bygge på en fremtidssikring af ældrepleje og omsorg. Vi lægger vægt på, at der i det forslag til vedtagelse, der er fremsat, bliver lagt vægt på rekruttering. Vi lægger vægt på en begrænsning af den meningsløse kontrol.

For Det Radikale Venstre betyder det også meget, at vi får flere plejehjemsboliger og ældreboliger. Vi skal samarbejde med Ældre Sagen, og vi mødes med dem umiddelbart efter jul. Der mangler 25.000 plejehjemspladser i Danmark. Og Det Radikale Venstre lægger vægt på, at der kommer mulighed for en bolig i et oldekolle og i bofællesskaber, men også på retten til at bo i eget hjem.

Vi ønsker også, at der i højere grad bliver gjort noget ved den stigende ulighed blandt ældre. Alle skal have ret til at gå på pension. Det er også vigtigt for Det Radikale Venstre. Men i den sammenhæng er det også uhyre afgørende for os at gøre det muligt for den ældre i en eller anden form at kunne blive så længe på arbejdsmarkedet som overhovedet muligt. Der er Faglige Seniorer kommet med nogle rigtig gode forslag, som vi gerne inddrager. Vi vil gerne give pensionisten mulighed for at arbejde uden modregning i pensionen. Vi har brug for en dygtig og kvalificeret og i den her sammenhæng jo klart erfaren arbejdskraft. Og Folketinget skal være med til at skabe rammerne for nye muligheder på arbejdsmarkedet. Samfundsøkonomisk er der ingen tvivl om, at det betyder meget for os, at pensionisterne arbejder mere. De skal have mulighed for det, og vi skal skabe nogle ordentlige vilkår for det. Det hjælper vi meget gerne med til.

Men også på det frivillige område er der grund til at arbejde meget mere med det. Vi skal anerkende det, vi skal respektere det, og vi skal åbne muligheder for frivillighed. Det er helt afgørende, at ældre, der arbejder, ikke bliver straffet. Jeg oplever faktisk ude i landet, at venskabskredsen i Vojens står i den situation, at de bliver straffet, fordi de er så venlige at sørge for at tage nogle ting med for andre. Men når de går på affaldspladsen med de overskydende ting, som de har fået forskellige steder fra, skal de betale for det. Så også på det område er det afgørende nødvendigt, at vi får kigget på, hvilke muligheder vi kan skabe for de ældre.

Ældreomsorgen er helt afgørende for os. Vi ønsker fornyelse. Vi ønsker en klar holdning til, hvordan man skaber en bedre ældreomsorg på det område. Vi ønsker innovation. Vi ønsker i det hele taget at være med til at skabe en ældrepleje, som giver grundlag for nyudvikling. Derfor ønsker vi også at få sammensat et nationalt ældreråd, så vi kan samle alt, hvad der har med ældreområdet at gøre – der er mange input – så vi kan vise respekt for den ældre og skabe gode forhold for den ældre.

Jeg vil sådan set slutte af med at citere Piet Hein, der siger, at vi bliver født som kopier, men dør som originaler. Det er helt vitalt at huske på, at vi har så meget i os, når vi bliver ældre. Og vi når forhåbentlig alle sammen den alder. Det var mine ord, tak.

Tak til ordføreren. Den første spørger til ordføreren er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg sad hernede og smilte, for jeg tænkte: Hold da op, det var da en masse ting, De Radikale ønskede på ældreområdet. Derfor er mit spørgsmål til ordføreren: Af alle de ting, ordføreren opremsede, hvilke ting tog De Radikale med ind til finanslovsforhandlingerne på ældreområdet? Hvilke af de ting, ordføreren har nævnt, tog man med til finanslovsforhandlingerne? Og grunden til, at jeg spørger, er, at der i maj var en folketingskandidat for Det Radikale Venstre, som havde et indlæg i avisen. Indlægget gik på:

»Mit parti har fuldstændig glemt hensynet til ældre borgere. Signalet fra partitoppen til de radikale lokalpolitikere kunne ikke være mere klart: Det er børnene, der skal prioriteres. Eller kulturen.«

Derfor er det jo en interessant tale, ordføreren har holdt, så jeg ser frem til svaret.

Ordføreren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Det, der jo grundlæggende har været vigtigt for os – det var også det, som jeg gjorde opmærksom på først – er, at der er en gruppe af svage ældre, som skal sikres, og det er den gruppe, vi har lagt vægt på i første omgang. På andre områder ønsker vi at indgå i forhandlinger om, hvordan vi kan skabe bedre muligheder for ældre på arbejdsmarkedet osv. Men grundlæggende set har det vigtigste for os været de svage ældre, der ikke har været taget sig nok af før, så det har været det, vi gik ind til finanslovsforhandlingerne med, og det er derfor, vi bl.a. har været med i en finanslovsaftale, som løfter økonomien med 1,7 mia. kr.

Fru Karina Adsbøl.

Det var ikke rigtig noget klokkeklart svar, så jeg må spørge mere præcist. Når ordføreren siger, at det er de svage ældre, man gerne vil hjælpe, bedes ordføreren først og fremmest definere de svage ældre, og derefter må ordføreren gerne forklare, hvad det er, man prioriterer i forhold til de svage ældre. Hvad er det, de svage ældre får? Hvordan vil ordføreren forklare, hvad det er, de svage ældre får i forbindelse med den her finanslov?

Ordføreren.

Tak. Det, vi bl.a. lægger vægt på, er, at der kan komme mere arbejdskraft, at der kan komme mere hjælp til ældre. Det er en af de ting, vi lægger vægt på, så vi vil gerne være med til at uddanne folk, og vi vil gerne være med til at ansætte flere i kommunerne. En stor del af ældreplejen, en stor del af ældreomsorgen, foregår i kommunerne, så det er et spørgsmål om at give dem en mulighed for ikke at skulle afskedige, hvad rigtig mange kommuner desværre har været nødt til på nuværende tidspunkt – at afskedige folk, der har taget sig af netop det her område – og sørge for, at de får mulighed for at sikre sig en økonomi, så de i højere grad bl.a. kan bistå det her område.

Den næste spørger er fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skulle spørge om noget, og så kommer ordføreren alligevel ind på det der med, at det skal kunne betale sig at arbejde. I min omgangskreds har jeg også venner, som er kommet i folkepensionsalderen, og som heldigvis stadig væk kan arbejde, og som rigtig gerne vil det, for det gør bare, at deres hverdag er væsentlig lettere, end hvis det havde været sådan, at de havde været nødt til at nøjes med deres folkepension, hvilket der er rigtig mange andre der skal. Så jeg forstår simpelt hen ikke, hvad ordføreren mener, når ordføreren siger, at der er nogle, der betaler for at gå på arbejde, at det koster pensionister noget at gå på arbejde.

I mit hoved er det en forbedring af min livssituation, når jeg magter at gå på arbejde, når jeg har overskredet folkepensionsalderen. Men det kan ordføreren måske prøve at udfolde lidt mere.

Ordføreren.

Jeg beklager, hvis jeg ikke udtrykte mig tydeligt nok. Det, der er afgørende for os, er, at vi giver mulighed for, at folk kan blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt, og vi vil gerne give den enkelte mulighed for at beholde eller modtage sin pension, samtidig med at han eller hun tjener penge ved siden af. Det er den ene del af det.

Den anden gruppe, som ordføreren gør opmærksom på i den her sammenhæng, er den gruppe, som er selvstændige. Helt konkret oplever vi, at humanitære organisationer på en måde straffes – eksempelvis en ældregruppe i Vojens, som er en gruppe, som tager ud og tager sig af dødsboer. De tager sig af dødsboer, sørger for at sælge det, de kan sælge, giver de penge, som de tjener, til plejehjemmet, og resten skal de så af med og aflevere på en affaldsplads. Det betaler de for. Det vil sige, at de, om jeg så må sige, straffes for at gøre et stykke humanitært arbejde. Det er den gruppe, som det vil hjælpe, og det er den gruppe, som vi vil hjælpe, sådan at vi har mulighed for at tilskynde folk til at lave et stort stykke frivilligt arbejde. Der er mange mennesker, mange pensionister, der gør et stort stykke frivilligt arbejde, og det er alt fra at passe børnebørn til alle mulige andre aktiviteter.

Tak. Fru Kirsten Normann Andersen for anden korte bemærkning.

Jeg er nødt til at prøve en gang til så, for i mit hoved er det sådan, at hvis jeg stadig væk er i stand til at arbejde og prioriterer at gøre det, hvilket der er mennesker, der er både kan og har lyst til, så er det mere værd end pension. Men hvis jeg får løn, hvorfor er det så, jeg også skal have pension, for så har jeg jo stadig væk min løn? I min omgangskreds tror jeg at folk har en oplevelse af, at de faktisk har et bedre liv, så længe de stadig væk kan arbejde og tjene deres egen løn, end når de skal nøjes med pension. Hvorfor er det, at ordføreren mener, at man skal have både-og?

Ordføreren.

Det er et spørgsmål om at tilskynde flere til og give flere mulighed for at være på arbejdsmarkedet. Det behøver jo ikke at være et ubegrænset beløb, man rent faktisk skal have. Men der er stillet forslag fra flere partier, som vi bakker fuldstændig op om, om, at man skal kunne arbejde og måske tjene 100.000 kr. ud over sin pension. Det vil i hvert fald betyde, hvis man følger Faglige Seniorers beregning, at det danske samfund vil blive beriget med ca. 350 mio. kr. ekstra. Det er betydelig flere penge, end vi havde forestillet os som sådan. Det er deres beregning: 350 mio. kr. Det er et ganske positivt beløb, og det vil ovenikøbet bidrage til, at folk har mulighed for at være på deres arbejde så længe, de vil.

Den næste spørger er fru Jane Heitmann fra Venstre. Værsgo.

Tak. Også tak til ordføreren for en rigtig spændende ordførertale. I Venstre deler vi sådan set det udgangspunkt, at vi må og skal have fokus på vores svageste ældre. Der, hvor jeg måske blev en lille smule overrasket, var omkring ordførerens definition af de svageste ældre, nemlig at det er dem, man skal hjælpe ud på arbejdsmarkedet. Den havde jeg ikke lige set komme, men der er jo selvfølgelig mange måder og mange vinkler at anskue tingene fra.

Men lad mig spørge ordføreren om noget. I forhold til det, som man nu har bragt til torvs i finanslovsforhandlingerne, hvor er det så helt konkret på finansloven man kan se det radikale aftryk, hvad angår ældre?

Ordføreren.

Vi er fire partier, som er blevet enige om en finanslov, og vi mener, at det, vi bl.a. har bidraget til, er de 125 mio. kr., som vi ønsker at bidrage med til forskellige løsningsforslag.

Fru Jane Heitmann.

Tak for den oplysning, altså at de 125 mio. kr. var den radikale prioritering på finansloven. Tak.

Ordføreren.

Må jeg så lige have lov til at sige, at vi jo også trods alt har bidraget til andre løsningsmodeller, som bl.a. giver 1,7 mia. kr. ekstra. Vi har prøvet på at få de ting igennem, som vi kunne få mulighed for med de relativt få mandater, som vi har til rådighed, og dem er vi så lykkedes med bedst muligt, synes jeg, at få honoreret på den måde, også på det her område. Når jeg taler om de 125 mio. kr., så drejer det sig om, at vi ønsker en række forsøgsordninger på det her område. Så ud over at være med til at bidrage til et generelt løft på 1,7 mia. kr., så har vi også været med til at sætte gang i en række forsøg.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører er fra SF, og det er fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til forespørgselsdebatten: Hvilke tiltag vil regeringen sætte i gang inden årsskiftet for at sikre, at danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde? Og jeg har sådan lyst til bare at svare, at vi jo kunne sætte nogle i gang med at koge nogle klejner og bage nogle vaniljekranse, men det var nok ikke det, ordføreren tænkte. Men her lige midt i december ville det have været lidt oplagt.

I de sidste tre år har jeg ved rigtig mange lejligheder stået på den her talerstol og efterlyst initiativer, som kunne sikre ældre en tryg alderdom. Bagtæppet var, at flere og flere ældre fik brug for hjælp, alt imens de kommunale budgetter langt fra kompenserede for den stigende efterspørgsel på ældrepleje. Ældre Sagen har mange gange udtalt bekymring om strammere visitation, som var et udtryk for, at det var blevet sværere at få den hjælp, som man havde behov for, og når de samme ansatte skulle tage sig af flere ældre, som samtidig havde væsentlig større behov for pleje og omsorg, så smittede det naturligvis også af på de ansattes helbred. Og endelig har rygterne om det enorme arbejdspres naturligvis også i sig selv smittet af på interessen for at søge ind på social- og sundhedsuddannelserne.

Det var også status, da den tidligere statsminister udskrev valg lige før sommerferien. I SF gik vi til valg på at sikre, at kommunernes budgetter skulle kompenseres for den demografiske udvikling, hvor flere og flere ældre får brug for hjælp. Jeg er rigtig glad for, at den første aftale om kommunernes budgetter både har sikret, at budgetterne kan følge med den demografiske udvikling, og også i nogen grad har kompenseret for den enorme udhuling af budgetterne, som vi har set i de seneste fire år.

Det betyder ikke, at jeg er tilfreds, endnu. Der er nemlig stadig rigtig meget, der skal gøres. I SF vil vi fortsat kæmpe for, at ældre får den hjælp, som de har brug for, i tide. Vi vil bekæmpe, at hjælpen til de svageste ældre kun skal koncentreres om bad og bleskift og om mad og tandbørstning. En værdig ældrepleje til de svageste ældre handler om det liv, der leves i den sidste tid, altså alt det, der foregår, når den nødvendige soignering er overstået.

I SF vil vi også kæmpe for, at ældre får langt mere direkte indflydelse på den hjælp, som de selv mener de har brug for. I SF vil vi kæmpe for, at veluddannede medarbejdere får frihed til i samarbejde med borgeren at tilrettelægge arbejdet på en måde, som stemmer overens med det liv, som den ældre selv har lyst til at leve. I SF vil vi kæmpe for, at ensomme ældre kan få nødvendige tryghedsbesøg, hvor bekymringer om aldringens genvordigheder kan drøftes med nogle professionelle. I SF vil vi kæmpe for, at frisk luft og aktiviteter på egne betingelser er en del af hverdagen. I SF vil vi kæmpe for, at pårørende får langt lettere adgang til at hjælpe til med opgaver, som pårørende gerne vil varetage. I SF vil vi kæmpe for, at pårørende får frihed til at være til stede i de sidste dage eller timer af den ældres liv. I SF vil vi bekæmpe den øgede brugerbetaling, som sniger sig ind ad bagdøren i ældreplejen. Og i SF vil vi kæmpe for, at ældre får deres egen hjælper, fordi det i sig selv skaber tryghed, når relationerne og tillid kan gå hånd i hånd med en hverdag, hvor der er brug for en hjælpende hånd.

Oprydningsarbejdet er sådan set kun lige begyndt. Vi er stadig i arbejdstøjet og beholder det rigtig gerne på, til vi når i mål med en ældrepleje, som vi kan være bekendt. SF støtter den vedtagelsestekst, som Socialdemokraternes ordfører har læst op. Dermed vil jeg bare sige tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren er selvfølgelig også velkommen til at støtte vores forslag til vedtagelse.

Tak for talen. Jeg kan godt lide, når ordføreren snakker om frit valg. For i dag har ældre jo et frit valg i forhold til at vælge den kommunale hjemmepleje, men også det private, og der kunne man jo godt have sådan en fornemmelse af, at regeringen mere eller mindre gerne vil lidt af med det private, netop det frie valg. Så det er rigtig fint. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til klippekortsordningen, når man nu snakker om frit valg. Anerkender ordføreren, at netop klippekortsordningen jo giver de ældre en mulighed for et frit valg? Det var den ene ting.

Så vil jeg stadig væk gerne minde ordføreren om den her artikel om, at DF og SF i en ny pagt kræver en milliard mere til ældre. Så ordføreren må gerne fortælle, hvad SF gik ind til regeringens finanslovsforhandlinger med.

Ordføreren.

SF gik den her gang til finanslovsforhandlinger med en prioritering, der handlede rigtig meget om børn og om klima. Men det betyder ikke, at SF ikke også har rigtig mange andre prioriteringer med i finanslovsforhandlingerne. Det tror jeg også at ordføreren selv ved.

Jeg har måske lyst til at sige indledningsvis, at pagten om 1 mia. kr. til ældreplejen står ved magt, men der er rigtig, rigtig mange områder, der skal rettes op på. Det er et faktum, at vi mangler voksne i daginstitutionerne, at vi mangler personale i ældreplejen, at vi mangler personale i psykiatrien, og vi havde et sundhedsvæsen, hvor personalet hen over sommeren har haft rigtig svært ved at få enderne til at nå sammen. Så der er bare nogle steder, hvor vi bliver nødt til at prioritere ressourcer, sådan at man kan få noget ro på, og sådan at man også kan komme i gang med at løse opgaverne, og det kan godt være, at vi skal løse opgaverne på en anden måde i fremtiden. Det vil jeg ikke afvise.

Fru Karina Adsbøl.

Ordføreren siger, at vi havde et sundhedsvæsen, der havde svært ved at få enderne til at nå sammen. Betyder det så, at ordføreren mener, at vi har et fremragende sundhedsvæsen nu?

Så vil jeg selvfølgelig gerne sige tak for samarbejdet i forhold til det her område, for det er vigtigt, at vi holder regeringen op på at prioritere det her område netop i forhold til at sikre, at ældre får en værdig behandling og trygt kan gå en alderdom i møde.

Og formanden rejser sig, inden uret er tikket ud, men okay.

Formanden rejser sig, fordi taletiden er opbrugt, og jeg tror, at alle værdsætter, at taletiderne bliver overholdt.

Dermed er det ordførerens tid.

Tak for det. Havde og har. Men det er jo det, som regeringen har prioriteret, netop budgetter til regionerne henholdsvis til kommunerne, for at prøve at få lappet nogle af de her huller, der er undervejs, og jeg vil også rigtig gerne takke ordføreren for samarbejdet. Det håber jeg at vi kan fortsætte. Vi har en fælles mission.

Tak for det. Jeg vil blot minde om, at man har 1 minut til det første spørgsmål og 1 minut til at besvare det og kun ½ minut til det andet; ½ minut varer ½ minut. Sådan er det.

Den næste spørger er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg skal bare høre, om ordføreren kan bekræfte, at hvis det ikke var i strid med alle love i universet, så kunne man klare det demografiske træk ved at hæve produktiviteten.

Ordføreren.

Jeg hørte det som »positivitet«, og det kan man også nogle gange godt forveksle Liberal Alliances politik med. At hæve produktiviteten kan man selvfølgelig, hvis der er noget at hæve af. Jeg tror sådan set også godt på, at man kunne frigøre ressourcer i den offentlige sektor – også i den private for dens skyld – sådan at man kunne bruge flere ressourcer direkte på den opgave, som man egentlig agter at løse. Sådan tror jeg det er fat.

Jeg vil ikke afvise, at der også kunne være plads til, at man kunne lave nogle andre typer af strukturer, altså omorganisere måden, som man løser opgaverne på, fjerne nogle bureaukratiske led i den måde, man har organiseret den offentlige forvaltning på. Det kan man bare ikke gøre hen over en nat, og der er ikke sket noget i de sidste 4 år. Ergo bliver vi også nødt til at prøve at rette op på de huller, der reelt er derude lige nu, både i ældreplejen og på sundhedsområdet.

Hr. Henrik Dahl.

Den anden ting, jeg skal spørge om, er måske lige så crazy i SF's ører, men jeg prøver: Hvis borgerne frit kunne vælge mellem tilbud, hvor de selv kendte kvaliteten, er det så ikke rigtigt, at vi kunne slippe for at sidde her?

Ordføreren.

Jo, hvis det er sådan, at det var en mulighed. Men hvis det nu var mig og jeg pludselig fik brug for akuthjælp – lad os sige, jeg er blevet syg, så har jeg i forhold til det velfærdssamfund, som jeg så er en del af, en forventning om, at der, hvor jeg henvender mig, får jeg faktisk den allerbedste kvalitet fra starten af, og at jeg ikke først skal på internettet for at søge, hvor der måske er en læge, der har forstand på lige præcis den eller den problemstilling. Det ville være en forudsætning for at kunne det, som ordføreren forestiller sig her.

Den næste spørger er fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det. »DF og SF i ny pagt: Kræver en milliard mere til ældre, end Løkke lægger op til«. Det her er fra en artikel fra maj måned 2019.

SF er gået til valg på at ville give en milliard mere. Jeg vil egentlig godt kvittere for, at ordføreren så hudløst ærligt bare lægger det frem og siger, at man slet ikke gik til finanslovsforhandlinger med et ønske om prioritering på ældreområdet. SF har med ordførerens egne ord prioriteret børn og klima. Det var i det mindste meget, meget ærligt at sige til alle de vælgere, der måtte have læst den her artikel: Desværre, venner, det ville vi ikke alligevel. Vi ombestemte os hen over valgkampen.

Ordføreren nævner en række områder, som man gerne vil styrke: ensomme, pårørende, egen hjælper til ældre. Det synes jeg er rigtig fint, men hvordan vil man komme i mål med den prioritering, når man ikke vil øremærke midler?

Ordføreren.

Jeg tror sådan set, at rigtig mange af de her prioriteringer også er prioriteringer, som man rigtig gerne vil arbejde med i kommunerne. Så første skridt på vejen til, at man faktisk kan nå til at gøre de her ting i hverdagen, er, at der er personale nok fra starten af, for det er jo ganske almindelige regulære ældrepleje, at der er tid til at gøre de ting, som jeg nævner. Hvis der ikke er den tid, bliver hjælpen reduceret til, at man får hjælp til at komme på toilettet eller til at få noget tøj på eller til at få noget mad, og så må man ellers selv finde ud af, hvordan man klarer resten af dagen. Og det er en konsekvens af, at man udhuler ældreplejen så meget, som man har gjort.

Ja, jeg vil gerne være meget ærlig. Altså, der har været utrolig mange prioriteringer både fra den nye regerings side, men også fra støttepartiernes side i forhold til den her finanslov, og derfor er det jo selvfølgelig også en prioritering, når man skal få enderne til at nå sammen. Jeg synes faktisk, at det er lykkedes at skrue en finanslov sammen, der imødekommer rigtig mange områder. Man har taget fat i nogle klumper og er lykkedes med det.

Tak! Det er fru Jane Heitmann til en anden bemærkning. (Kirsten Normann Andersen (SF): Så tager jeg bare resten af svaret senere).

Det blev i hvert fald klart for alle, at det jo ikke blev en milliard til ældreområdet; det blev en mager finanslov, en lille pulje på 125 millioner, som et antal kommuner kan søge at få del i. Det var så det, man kunne blive enige om mellem SF og de øvrige røde partier.

Men lad mig spørge ind til et enkelt initiativ, som ordføreren nævnte: Alle ældre skal have deres egen hjælper. Nu er der jo så lavet en kommuneaftale til 1,7 milliarder, som ordføreren jo selv har pointeret løfter området. Hvornår har alle ældre deres egen hjælper?

Ordføreren.

De kunne i princippet have haft det for længe siden, hvis det var sådan, at vi havde fået vedtaget et lignende forslag i den seneste valgperiode; men man er nødt til at sørge for, at kommunerne har ro på deres budgetter, hvis det er sådan, at de skal have mulighed for at prioritere faste teams, sådan at de også kan tilbyde den enkelte borger sin egen hjælper.

Så vil jeg lige understrege, at det jo ikke er sådan, at det bare er en mager finanslov. Det er jo ikke sådan, at vi ikke har prioriteret ældreplejen. Kommunerne er prioriteret med 1,7 mia. kr. i aftalen med kommunerne, og det har sikret, at man godt og vel har taget højde for det demografiske pres.

Næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til SF's holdning til besparelser ude på den grundlæggende kernevelfærd, f.eks. ude i kommunerne. For herinde i Folketingssalen er SF imod, at der skal spares der, men SF ude i kommunerne støtter jo socialdemokratiske regeringer ind ad en kant og støtter år efter år budgetter, hvor der ligger krav om besparelser helt ude decentralt på de enkelte daginstitutioner og på de enkelte plejehjem, så politikerne i kommunerne kan samle til bunke. Det vil sige, at man tager pengene fra det yderste led og putter dem ind centralt. Hvad er SF's holdning til det?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at man så entydigt kan sige, at sådan gør kommunerne. Jeg tror faktisk, at kommunerne er lige så forskellige som antallet af kommuner. Men jeg har lyst til at sige, at vi da i SF ikke har et ønske om at bruge en eneste krone mere, end der rent faktisk er brug for. Jeg vil ikke afvise, at man godt kunne have valgt at bruge pengene anderledes. Det er der nogle historiske forklaringer på. Der kom en kommunalreform, og der er prioriteret på sundhed på en måde, der også har skabt nogle bureaukratiske led, som man godt kunne have kigget på.

Selvfølgelig skal man bruge pengene fornuftigt, og jeg har ikke nogen problemer med besparelser, hvis det giver mening. Til gengæld vil jeg så også rigtig gerne sørge for, at vi først og fremmest prioriterer kernevelfærden. Det trænger vi ærlig talt til at gøre noget ved.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu skete det her jo i 2014 under den tidligere regering, som SF også støttede herinde fra Folketingssalens side af, nemlig at man valgte at gøre det i Aarhus Kommune, hvor jeg kommer fra, og hvor SF også støttede det. Samtidig tordnende man imod et omprioriteringsbidrag, som også flyttede rundt på pengene. Det var ikke, fordi pengene bare forsvandt. Så jeg savner kontinuitet i det her. Er man kun imod effektiviseringer, når de sker fra den borgerlige side, eller er man også tilhænger af, at man konstant effektiviserer ude i kommunerne? For de penge, som man har givet i finanslovforhandlingerne, er der jo ingen garanti for ryger ud til lærere. Der er ingen garanti for, at de ryger ud til børnehaverne. De kan lige så godt ende i kommunekassen – helt centralt – og blive brugt på andre ting.

Tak til ordføreren. Det er ordføreren for besvarelse.

Det er jo rigtigt. Det er også derfor, at vi er endt i en situation, hvor vi synes, vi har været nødt til at kræve minimumsnormeringer, for det er jo også en prioritering af lokale forhold. Så selvfølgelig vil der også være nogle politiske prioriteringer, hvor man siger, at det her vil vi simpelt hen rigtig gerne have.

Lad mig lige sige, at omprioriteringsbidraget jo i virkeligheden bare var sådan en karrusel, hvor man lod pengene flyve rundt i en centrifuge, uden at der rigtig var nogen, der faktisk formåede at gribe dem igen. Det var noget af det mest bureaukratiske, jeg nogen sinde har set i forhold til budgetmæssige tiltag.

Tak til ordføreren for SF. Spørgsmålene er blevet besvaret, og så er den næste ordfører hr. Peder Hvelplund, der kommer fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. Først på det år, der nu går på hæld, kom VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, med en skræmmende rapport om forholdene i hjemmeplejen. Det drejer sig nærmere bestemt om den hjemmehjælp, som de svageste ældre modtager. Tallene talte deres eget tydelige sprog, næsten halvdelen af de svage ældre modtager i dag ingen form for hjælp, hverken fra familie, hjemmehjælp, venner eller privat købt hjælp. I 2007 var det hver tredje, der ikke fik hjælp. Svage ældre er ældre, der selv vurderer, at de ikke kan udføre en eller flere hverdagsopgaver uden hjælp, f.eks. at gå udendørs, tage tøj på eller gå i bad. Selv blandt de allersvageste ældre, som har behov for hjælp til mere end en hverdagsopgave, er der mange, der ikke modtager hjælp.

Udviklingen ser udelukkende ud til at skyldes, at langt færre i dag får hjemmehjælp til praktiske opgaver. Antallet af svækkede ældre, der modtager praktisk hjælp, er de seneste år faldet fra 43 pct. til 25 pct. Selv når man renser tallene for effekter af rehabilitering og alle, der har en ægtefælle til at hjælpe, er faldet markant, nemlig fra 36 pct. til 25 pct. Blandt de mest svækkede ældre er andelen, der må klare sig selv uden hjælp, steget fra 17 pct. til 29 pct. de seneste 10 år. Det er en direkte konsekvens af adskillige års nedskæringspolitik, hvor kommunerne ikke er blevet tilført tilstrækkelige midler til det stigende antal ældre. Det har betydet nedskæringer, der har dramatiske konsekvenser for ældre borgere og deres pårørende.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er, fordi vores byråd er befolket med onde mennesker, der hver morgen står op med ønsket om at forringe vilkårene for deres ældre borgere og deres pårørende, det er, fordi vi ikke har tilført tilstrækkelige midler. Det har bl.a. betydet, at vi har oplevet kommuner, der har overvejet at skære ned på rengøring, så der kun tilbydes rengøring hver femte uge. Hver femte uge! Det er konsekvensen af flere år med det, man kalder ansvarlig økonomisk politik. Jeg bliver bare nødt til at spørge: Ansvarlig for hvem? Konsekvensen er klar, en overhængende risiko for, at vi får en ældrepleje, der er delt op i et A- og et B-hold, hvor de, der har råd, kan købe sig til ekstra hjælp, hvor de, der har ressourcestærke pårørende, kan trække på hjælp, mens de, der ikke har, er overladt til sig selv. 73.000 svage ældre modtager hverken hjælp fra det offentlige eller fra andre. De er overladt til sig selv, selv om de angiver, at de har klart behov for hjælp. Det er konsekvensen af adskillige års udsultning af ældreplejen.

Derfor er det også positivt, at det i forståelsespapiret blev slået fast, at udgifterne til velfærd som minimum skal følge det demografiske træk. Det betød en økonomiaftale, der gav det største økonomiske løft til kommunerne i de seneste 10 år. Det er ikke en aftale, der løser alle problemer, men som er det første skridt mod en mere værdig ældrepleje. Det er en økonomiaftale, der er med til at sikre en bund under velfærden. Enhedslisten vil fortsat arbejde for at sikre et egentligt velfærdsløft, også i ældreplejen, og derfor vil vi fortsat arbejde for at sikre minimumsrettigheder for de ældre, for at social omsorg bliver skrevet ind i serviceloven, for at få en national pårørendestrategi og en styrket indsats for at sikre bedre bo- og levemuligheder for de ældre, også de ældre på plejehjem.

Samtidig har vi en vigtig opgave med at fastholde og tiltrække personale ved at sikre gode løn- og ansættelsesforhold for vores dedikerede ansatte, velfærdens helte, der leverer en fantastisk indsats i ældreomsorgen, der også mange steder heldigvis fungerer rigtig godt. Men vi har et stykke vej endnu. Vi har sammen med regeringen taget de første små, men vigtige skridt i retning af at sikre en ældrepleje, hvor alle, der har et berettiget behov for hjælp, kan få det. Vi ser frem til at fortsætte arbejdet, og især med at få fokus på at nedbringe uligheden er det vores klare forventning, at vi også kan forbedre forholdene for de ældre, især de svageste ældre. Det burde være en selvfølgelig.

Derfor skal jeg meddele, at Enhedslisten også kan bakke op om det forslag til vedtagelse, som den socialdemokratiske ordfører tidligere læste op.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Det undrer mig bare, at Enhedslisten taler så varmt om, hvor mange ting man skal gøre på ældreområdet, når man ikke har prioriteret det mere i finansloven. Og når man snakker om den her kommuneaftale – at den er så god, og at vi nu i hvert fald kan sikre, at man får en bedre ældrepleje – så kan jeg bare konstatere, at det jo ikke er det, der sker. Altså, det, der sker, er jo, at man sparer på klippekortordningerne. Det, der sker, er, at flere kommuner lige har lavet en række budgetaftaler. Så hvordan kan det være, at det ikke er det, der sker i den her økonomiaftale, som alle praler rigtig meget af? Altså, der sker ikke det, som jo var ønsket, da man lavede den her økonomiaftale. Hvordan vil Enhedslisten sikre, at midlerne går til de ældre? For det handler jo også om, at det er et prioriteringsspørgsmål i kommunerne.

Ordføreren.

Altså, jeg vil gerne sige, at jeg ikke praler af den her økonomiaftale. Jeg konstaterer, at den her økonomiaftale præcis dækker det demografiske træk. Vi har på ingen måde sikret, at alle problemer er løst med den her økonomiaftale, men for første gang i adskillige år – i hvert fald så lang tid tilbage, jeg kan huske – laver vi en økonomiaftale, som reelt dækker det demografiske træk og altså reelt anerkender, at kommunerne står i en situation, hvor der kommer flere ældre og der kommer flere børn, og hvor man anerkender, at midlerne selvfølgelig skal følge med, så der er det samme beløb per ældre. De penge, man bruger per ældre, har været faldende de seneste mange år, og der er det bare, jeg siger, at forudsætningen for at kunne sikre en ordentlig ældrepleje er den bund, vi skal lægge ind. Når den ligger der, kan vi gradvis begynde at bygge ovenpå, og det er det, der er Enhedslistens opgave fremover, nemlig at sikre, at vi kommer til at gøre det.

Fru Karina Adsbøl.

Man kan stadig væk konstatere, at Enhedslisten ikke gik til valg på ekstra penge øremærket ældreområdet på finanslovsaftalen. Det, der sker i øjeblikket, er jo, at der sker besparelser trods en økonomiaftale, hvor alle her fra regeringens side praler af, at man nu har styr på en værdig ældrepleje – nu sker der virkelig noget – men fakta er, at det kan man sådan set ikke mærke.

Jeg vil bare sige, at Dansk Folkeparti har kæmpet for ældreområdet hvert eneste år på finansloven. Hvad havde Enhedslisten med til ældreområdet på finansloven den her gang?

Ordføreren.

Jeg tror bare, man bliver nødt til at anerkende, at når vi står med så væsentligt et område som ældreområdet, handler det ikke kun om, at man kommer med et beløb på finansloven hver gang. Det handler også om, at man sikrer det grundlæggende rugbrødsarbejde, og det er at sikre, at der er økonomi ude i kommunerne til at tage sig af området. Det er det, vi har prioriteret den her gang. Det er derfor, vi har kæmpet benhårdt for i forståelsespapiret at få skrevet ind, at udgifterne til velfærden skal følge det demografiske træk, for vi kan ikke blive ved med at udhule den kommunale velfærd, og det gør vi, hvis ikke pengene følger med demografien.

Den næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Der er ingen tvivl om, at jeg elsker tal, og nu bringer ordføreren selv det op om rengøring hver tredje eller femte uge, og jeg går ud fra, at det er Assens Kommune, man henviser til. Lad mig lige pointere, at det var 4 mio. kr., man skulle finde i Assens Kommune til det her. I Assens Kommune har man et samlet budget på 2,7 mia. kr., og det vil sige, at man skulle finde 0,1 pct. Så kan man sige, at det kan man ikke finde. Men jeg var inde at kigge på Assens Kommunes regnskab, og det viser sig, at i den periode, fra 2016 til 2018, har man hævet udgifterne til centraladministration og ledelse med, hvad der samlet set svarer til 282 kr. pr. indbygger. Det giver 11,5 mio. kr., som man har hævet udgifterne til centraladministration og ledelse med. Det vil sige, at hvis man bare havde halveret det og havde haft en halvt så stor stigning i udgifterne til centraladministration og ledelse i bare de sidste 2 år, kunne man fint have fundet pengene til den her rengøring. Men det ville man ikke i Assens Kommune – nej, man ville hellere bruge pengene på centraladministration og ledelse, og ja, så manglede pengene til rengøring.

Så hvis man havde brugt mindre på centraladministration og ledelse, havde pengene altså været der. Så man skal passe på med den her fortælling om, at det bare handler om flere penge, for det gjorde det ikke i Assens Kommunes tilfælde.

Ordføreren.

Jeg kan jo sådan set kun opfordre hr. Lars Boje Mathiesen til at flytte ned til Assens og så stille op til kommunalvalget dernede, for hvis det er så indlysende let at løse den slags problemer, må vi da håbe, at der er nogle kloge folk i Assens, som stiller op til byrådet og dermed kan være med til at løse det så simpelt, som hr. Lars Boje Mathiesen lægger op til.

Virkeligheden kender jeg jo fra min egen kommune. Jeg sidder ikke i byrådet, men jeg ved godt, hvordan prioriteringer foregår dér – der bliver også foretaget dumme prioriteringer, og det bliver der altså også nogle gange her i Folketinget. Men den sandhed, vi ikke kan slippe væk fra, er, at når der kommer flere ældre, bliver der også et større pres på ældreplejen. Når VIVE laver sådan en rapport her, som viser, hvordan udviklingen har været de seneste år inden for ældreplejen, også i forhold til de mest svækkede ældre, så er det udtryk for, at det er en udvikling, der sker ude i virkeligheden, og det er ikke kun, fordi der er dumme politikere. Det er simpelt hen også, fordi der ikke er fulgt midler med til at ansætte personale til at tage sig af de svækkede ældre, der er.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

En af fordelene ved, at jeg er kommet i Folketinget, er, at jeg nu kan komme efter kommunerne, ikke kun Aarhus, men alle steder i Danmark, og det nyder jeg. Og faktum er nu engang faktum, og når man lader udgifterne stige fra 5.524 kr. til 5.805 kr., er det en markant stigning i udgifterne til centraladministration og ledelse. Det er kommunens egne tal – det er jo ikke nogle, jeg finder på. Kommunen bekræfter, at man har brugt flere penge på centraladministration og ledelse i den periode. Og ja, så er det jo klart, fordi pengene kun kan bruges én gang, at så har man dem ikke til rengøring. Men det er altså politiske prioriteringer, som er sket ude kommunalt.

Ordføreren.

Men det er simpelt hen en forsimpling at påstå, at problemerne i ældreplejen i forhold til det stigende antal ældre kan klares, ved at vi administrerer dem væk. Vi har i årevis haft et regime, hvor vi både har haft omprioriteringsbidrag, hvor vi har haft produktivitetskrav, og hvor man gradvis har forlangt, at der skulle leveres mere for de samme midler. Det har Enhedslisten aldrig nogen sinde støttet – det har vi ikke – og det har vi også stemt imod hver gang, og vi har også rejst forespørgsler om det.

Jeg skal bare sige, at hvis man fortsætter med det regime, er det tydeligt at se, hvor det bringer os hen – det bringer os i en situation, hvor ældreplejen bliver presset, hvor vores sundhedsvæsen bliver presset, og hvor det går ud over ældreplejen, og hvor det går ud over patientsikkerhed og arbejdsmiljø.

Næste spørger er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Da jeg var barn kostede et farvefjernsyn cirka 8.000 kr. Og nu koster det cirka 2.000 kr. Betyder det, at et farvefjernsyn i dag kun er en fjerdedel så godt, som et farvefjernsyn var, da jeg var barn?

Ordføreren.

Nej, men et farvefjernsyn er også noget andet end et menneske. Det er ikke sådan, at mennesker generelt er blevet en fjerdedel lettere at passe i løbet af de sidste 10 år. Det har jo noget med teknologi at gøre. Det her handler om, at man skal ud og levere en relationel behandling. Den kan du ikke bare spare på. Jeg ved ikke, hvordan du vil lave et produktivitetskrav på en relation, hvordan du vil sikre, at den teknologiske udvikling gør, at en relation opstår fire gange lettere i dag, end den gjorde for 10 år siden. Så simpelt er verden ikke skruet sammen. Når det handler om mennesker, og når det handler om omsorg, så er det ikke bare noget, vi kan skære ned på den måde.

Hr. Henrik Dahl.

Nej, prisen siger nemlig ingenting om kvaliteten, og det gør den selvfølgelig heller ikke inden for den offentlige sektor. I Ikast-Brande Kommune prøver man nu med den hollandske Buurtzorgmodel for ældreomsorg. Den er dyrere pr. time, men den er samlet set billigere, fordi den bare er meget bedre og meget mere produktiv. Er det en vej, Enhedslisten kunne forestille sig man kunne gå?

Ordføreren.

Altså, jeg kan i hvert fald konstatere, at hr. Henrik Dahl har fuldstændig ret, når han siger, at pris og kvalitet ikke hænger sammen. For i forhold til den helt enestående og dedikerede indsats, som vores sosu-hjælpere gør udeomkring i kommunerne, bliver de overhovedet ikke belønnet efter fortjeneste. De får en usselt lav løn i forhold til det, de leverer. Og så er det fuldstændig klart, at hvis vi skal se på, hvordan vi får sikret en bedre ældrepleje, så handler det også om at kunne tiltrække og fastholde dygtigt personale. Og det handler bl.a. om at sikre nogle bedre løn- og arbejdsvilkår, og der er vi fuldstændig åbne over for at se på, hvilke modeller der gør, at vi kan sikre det.

Den næste spørger er hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak for en udmærket tale til hr. Peder Hvelplund, ordføreren. Jeg ved jo, at du ikke er resistent over for fakta. Vi bor jo i den samme kommune. I har jo også i den her vedtagelsestekst, I har lavet sammen og tilsluttet jer, lagt meget vægt på de her 1,7 milliarder, som er tilført kommunerne. I skriver her, at det dækker den demografiske udvikling som minimum, og kernevelfærden løftes, så kommunerne kan prioritere et reelt løft af ældreplejen.

Eksempelvis har man jo i vores kommune, og sådan er det jo faktisk i mange kommuner, rent faktisk været nødt til, på grund af at økonomien simpelt hen er så stram, at reducere budgettet på ældreplejeområdet for 2020. Kan ordføreren bekræfte det?

Jeg vil minde spørgeren om, at direkte tiltale i Folketinget ikke er muligt; men ordføreren har mulighed for at besvare spørgsmålet.

Tak. Så vil jeg straks besvare hr. Per Larsens spørgsmål. Jeg tror faktisk ikke, at ordføreren har ret i, at ældreområdet bliver beskåret i det nye budget, men det er muligt – det skal jeg ikke afvise. I hvert fald vil jeg give spørgeren ret så langt som til at sige, at den økonomiaftale, der er kommet her, ikke løser problemerne ude i kommunerne i første omgang. Det betyder heller ikke, at der ikke er kommuner, der laver nedskæringsbudgetter. Det er bl.a. også derfor, at vi skal i gang med at have kigget på den udligningsreform her efter nytår, fordi der stadig væk er store uligheder kommunerne imellem.

Det, der er min pointe i forhold til det – eller det, der er Enhedslistens pointe – er bare, at hvis det er sådan, at vi skal sikre, at kommunerne får muligheden for at kunne løse opgaven med det stigende antal ældre, jamen så er det også nødvendigt, at man får tilført midler fra centralt hold, altså fra staten, igennem økonomiaftalerne, så det sikres, at der kan blive ved med at være de samme antal midler pr. enkelte ældre – også når antallet af ældre stiger.

Hr. Per Larsen.

Tak for det. Jeg kan sådan set erklære mig enig med ordføreren i, at vi også har et udligningsproblem, som gør, at der er nogle udfordringer, som er helt uoverskuelige for nogle kommuner rundtomkring i landet, og som jo presser på velfærden hele vejen rundt. Det er uomtvisteligt, sådan som landet ligger.

Ordføreren.

Ja, og derfor ser jeg også frem til, at vi skal have lavet en ny aftale om udligning, for det er jo fuldstændig rigtigt, som ordføreren også påpeger, at det medfører en skævvridning, hvor der er kommuner, som oplever det, at de faktisk bliver nødt til at sætte skatten op, samtidig med at velfærden falder. Det er klart, at det er noget, vi bliver nødt til at få kigget på – også i forbindelse med en udligningsreform.

Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Per Larsen. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil tage udgangspunkt i virkeligheden. Virkeligheden er, at der op til valget, vi havde her i foråret, rent faktisk blev ført valgkamp i rigtig, rigtig lang tid. Nu kommer jeg jo fra Nordjylland, og det var sådan, at der stod »Velfærd først« i stort set alle busskure i hele regionen i mindst et års tid, sådan som jeg husker det. Og det gav jo selvfølgelig et vist forventningspres i forhold til det, borgerne fik indtryk af ville komme til at ske.

Fakta er jo så nu her, hvor der er blevet lavet aftaler med regionerne og aftaler med kommunerne, og hvor der også er indgået en finanslovsaftale, at der er et voldsomt pres, som ikke er dækket ind, når man kigger rundtomkring. Jeg sidder jo i regionsrådet i Region Nordjylland, og i mandags havde vi hospitalsledelserne inde. Det var sådan, at der tilflød Region Nordjylland 134 mio. kr. i henhold til den aftale, der blev indgået mellem Danske Regioner og regeringen. Når de penge så er blevet fordelt ud, er det sådan, at der på vores store sygehus, Aalborg Universitetshospital, mangler i omegnen af 77 mio. kr., som de har været nødt til at reducere budgetterne med – altså ret kraftige reduktioner, som også betyder, at de er ude at afskedige personale og kommer til det her i den nærmeste fremtid.

På samme måde er det med vores regionshospital, som har hovedsæde i Hjørring. Der var også en manko på i omegnen af 40 mio. kr., som de er nødt til at skulle ind at reducere deres budgetter med, hvilket betyder, at de er nødt til at skulle afskedige personale. Og der har så sent som her til morgen været et længere interview med Hovedudvalgets næstformand, tillidsmanden på Regionshospital Nordjylland, som er meget bekymret for udviklingen.

I forhold til den kommune, som jeg bor i, nemlig Hjørring Kommune, er vi også bekendt med, at man har været nødt til at reducere på det område, der hedder sundhed-, ældre- og handicapområdet med et væsentligt millionbeløb, hvad der jo selvfølgelig gør, at de kommer til at stramme endnu mere til.

Jeg har også lige læst her til morgen, at Læsø Kommune har været i Indenrigsministeriet, fordi de jo simpelt hen har en kæmpe udfordring med at få økonomien til at hænge sammen. De kommer til at mangle 10-12 mio. kr., og det er mange penge for sådan en lille ø som Læsø. De var så ovre ved social- og indenrigsminister Astrid Krag her i dag og blev så sendt hjem med mulighed for at låne nogle penge. Og det er jo ganske udmærket lige her og nu, men det er sådan med penge, der bliver lånt, at det nogle, der skal betales tilbage. Så det er jo en stakket frist.

Vi har altså nogle væsentlige, store udfordringer ude i virkeligheden – derude, hvor menneskene er; derude, hvor kernevelfærden udmøntes; ude ved alle borgerne. Der er nogle væsentlige økonomiske udfordringer, som jeg forestiller mig befolkningen forud for valget måske fik et indtryk af ville blive lignet ud og være knap så voldsomme. Det er stramt, og derfor skal der selvfølgelig også gøres noget væsentligt, for at man kan sikre, at vi kan opretholde en ordentlig ældrepleje og en tryg alderdom for de ældre.

Der er jo sådan nogle ting, som man godt kan tage i anvendelse, og som ikke koster en hel masse. Der har jo også været forslag her fra talerstolen i formiddags. Jeg tænker på sådan noget som elektronisk overvågning af ældre. Jeg synes, at vi skal sikre, at folk får mulighed for i deres alderdom at tilvælge elektronisk overvågning, hvis det er sådan, at man på et tidspunkt kommer i en situation, hvor man bliver dement og ikke kan tage vare på sig selv i samme omfang, som man har kunnet tidligere. Vi skal altså sikre, at man selv tager stilling til, om man, når man bliver ældre – det vil jeg i hvert fald gerne selv – vil have en form for overvågning, sådan at man ikke risikerer at komme af dage på grund af drukneulykker eller dø af frost og kulde eller andet, som vi somme tider ser.

Jeg synes også, at der er nogle spændende tiltag i forhold til oprettelse af friplejehjem. Noget af det, der kan være med til at styrke lokalsamfundene, er, at der også er en øget aktivitet der. En tidligere ordfører var inde på det her med frivillighed i ældreplejen og ældreomsorgen. Der kan også være nogle aktivitetsmuligheder i forhold til mindre plejehjem. På samme måde er der også nogle muligheder med hensyn til hjemmeplejen, hvor man jo også skal sikre, at der opstår en synergi i forhold til nye muligheder.

Så sådan samlet set, når vi ser bort fra pengene, som jo langt hen ad vejen mangler, skal kræfterne slippes fri og kreativiteten slippes fri, sådan at man får noget synergi og sikrer de ældre en tryg alderdom.

Og så skal jeg sige både på Det Konservative Folkepartis vegne og på Venstres vegne, at vi selvfølgelig støtter det forslag til vedtagelse, som er blevet fremsat sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Tak til den konservative ordfører. Og der er et ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Altså, ud over at jeg kan høre, at ordføreren er enig i, at det kan være svært at fylde op på det efterslæb, der er på både sygehusene og i ældreplejen i kommunerne, så bliver jeg alligevel i tvivl om, hvad ordføreren selv tænker i forhold til ældrepleje som sådan. Er ordføreren ikke enig i, at de 1,7 mia. kr., som er afsat til kommunerne, i det mindste dækker det demografiske træk, så man har mulighed for i kommunerne i det mindste at følge med udviklingen, i takt med at flere og flere ældre får brug for ældrepleje?

Ordføreren.

Nu er prioriteringerne jo lagt ud til kommunerne, og det betyder, at kommunerne skal udmønte de midler, der er afsat til hele området, hele den kommunale sektor. Og der foregår jo forskellige prioriteringer, og det er jo ikke sådan, at man kan være sikker på, at lige nøjagtig det demografiske pres, der er på ældreområdet, også bliver dækket ind. For det er jo et kommunalt ansvar. Så i nogle kommuner vil der måske nok være mulighed for at dække det ind og vilje til det. Men andre steder er det måske mere så som så, fordi man måske har andre områder, som presser sig mere på.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg kan også spørge på en anden måde. Er ordføreren enig i, at i de sidste 4 år har man ikke haft budgetter i kommunerne, som sikrede, at man kunne følge med i det demografiske træk? Det er der trods alt rettet op på med den her finanslov.

Ordføreren.

Igen er det jo sådan, at de aftaler, der er lavet gennem årene, er udmøntet ude i kommunerne, og nogle kommuner vil givetvis have dækket det af, sådan at de har haft det samme niveau. Andre steder vil de have haft andre udfordringer, som man måske har brugt nogle af midlerne til, og derfor har man så ikke dækket det af. Derfor ser vi også forskelligheder i den ældrepleje, man ser rundtomkring i kommunerne.

Den næste spørger er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Det, jeg lige studsede over, var det, ordføreren sagde, om, at man selv skulle vælge teknologi, og hvordan man gerne ville behandles, når man blev ældre. Jeg tænker, at vi også snakker om magt her, magtanvendelse, når ordføreren snakker om teknologier. Men der vil jeg bare sige, at vi jo har vedtaget det, at man som borger i dag kan lave et behandlingstestamente, så man kan frasige sig livsforlængende behandling, og man kan også skrive sine ønsker ned i forhold til magt, eller hvis man bliver dement eller andet. Men tænker ordføreren – for ordføreren nævnte det i sin tale – at det ikke er nok med det behandlingstestamente og livstestamente, som man i dag kan gå ind på sundhed.dk og lave?

Ordføreren.

Nu har jeg ikke selv været inde og se, hvordan det lige nøjagtig er udformet. Men jeg har det bare sådan, at magt jo dækker bredt, og i min optik er det ikke magt, hvis det er sådan, at man beder om at få en form for elektronisk overvågning, hvis man bliver dement. Det vil jeg ikke selv betragte det som, hvorimod der kan være andre ting, som vil blive betragtet som en form for magtanvendelse, og som så også skal registreres som sådan.

Fru Karina Adsbøl.

Mit spørgsmål til ordføreren går på, om ordføreren mener, at der i dag er barrierer for at kunne opnå det, ordføreren ønsker, nemlig at man selv skal kunne sige, at man gerne vil have et armbånd, hvis man bliver dement eller andet. Mener ordføreren, at der er barrierer for, at man kan det i dag, eller hvordan?

Ordføreren.

Som sagt har jeg ikke lige været inde og tjekke, og det kunne jo godt være, at jeg skulle det. Men det korte af det lange er bare, at jeg synes, det vil være hensigtsmæssigt, hvis det er sådan, at man selv har mulighed for at gøre det, inden man bliver ældre og måske bliver dement og ikke kan tage vare på sig selv i samme omfang, som man kan, når man er sund og frisk og rask.

Den næste spørger er fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og jeg vil meget gerne sige tak for ordførertalen. Jeg kan mærke, at der brænder et varmt konservativt hjerte for de ældre helt oppe i Hjørring, og det er rigtig dejligt at mærke. Det er bare så godt at vide.

Det, jeg også blev optaget af i dag, var, at jeg jo kan høre, at ordføreren anerkender, at det virkelig står sløjt til og har stået sløjt til meget længe i det kommunale landskab. Så jeg vil bare lige høre, om ordføreren kan bekræfte, at de 1,7 mia. kr., som den nuværende regering med støttepartierne nu har afsat, vil være et reelt løft af kommunernes mulighed for at løfte ældreplejen.

Ordføreren.

Jeg er så desværre ikke sikker på, at det på den måde er et reelt løft i alle kommuner. For som jeg også tidligere sagde, er det jo et spørgsmål om, hvordan man har prioriteret ude i kommunerne. Der er jo masser af udfordringer i kommunerne, alt efter hvordan de nu er organiseret. Vi ser jo, at der er kommuner, som rent faktisk laver budgetter med store overskud, og vi har altså også kommuner, som virkelig, virkelig har store problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Jeg nævnte selv her til start Læsø Kommune, som nu har fået en dispensation til at låne et stort millionbeløb, sådan at de kan få deres drift til at hænge sammen, og det er jo uholdbart på den lange bane.

Fru Birgitte Vind.

Jeg vil også gerne lige høre ordføreren, om det er ordførerens intention ligesom at stille skrappere krav til det kommunale selvstyre. Altså, skal vi stramme det kommunale selvstyre, så kommunerne bestemmer mindre? Er det det, ordføreren ligesom lægger op til?

Ordføreren.

Nej, jeg går bestemt ind for – og det gør Det Konservative Folkeparti – en høj grad af kommunalt selvstyre. Så der er ikke lagt op til, at der skal strammes der. For der er ingen tvivl om, at når man er ude der, hvor tingene foregår, så har man den absolut bedste forudsætning for at prioritere. Og der har vi jo det lokale demokrati med kommunalpolitikere, som kan træffe den slags afgørelser. Så det er der bestemt ikke lagt op til.

Den næste spørger er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Nu var det bare, fordi ordføreren nævnte det her i talen, og vi havde også lidt en debat om det tidligere. Nu har jeg lige været inde for at se på budgettet for Hjørring Kommune, og der er faktisk ikke besparelser på sundheds- eller handicapområdet i år. Tværtimod dækker man præcis de stigende udgifter, og så kan jeg så oplyse ordføreren om – og det kan jo være, det glæder nogle af kollegaerne fra Nye Borgerlige og Liberal Alliance – at det eneste sted, der er besparelser på budgettet i Hjørring Kommune i år, faktisk er på administration, hvor man er inde for at se, om man kan finde 15 mio. kr. på besparelser og effektiviseringer.

Ordføreren.

Det er jo godt for de ældre, hvis det er sådan, at man har løftet. Mit ræsonnement går på en avisartikel, jeg så for et par måneder siden, dengang man lavede budget, om, at man simpelt hen skulle igennem en spareøvelse, sådan at man fik budgettet i balance. Der konstaterede jeg i hvert fald, at der var besparelser for et større millionbeløb, som man reducerede med.

Hr. Peder Hvelplund.

[Lydudfald] ... og det tror jeg ordføreren har fuldstændig ret i. Det er nemlig nogle af de besparelser, der ligger tilbage i tiden, og de stammer altså fra de tidligere budgetår, hvor der netop ikke har været tilstrækkeligt med midler, og det er klart, at nogle af de budgetbesparelser, man vedtog dengang, jo rækker ind i nogle af de efterfølgende overslagsår, og det er kun i forbindelse med det nye budget, der er lavet, at det er lykkedes ikke at skulle vedtage nye besparelser. Men det er klart, at alle de gamle besparelser kan man ikke rulle tilbage, så det er noget af det, som vi håber på vi gennem fremtidige kommuneaftaler kan sikre et generelt løft.

Ordføreren.

Jamen det er klart nok, at de bliver glade ude i kommunerne, hvis det er sådan, at der bliver tale om et reelt løft, sådan at de kan give en bedre ældrepleje, ligesom de på mange andre områder selvfølgelig også vil kunne løfte velfærden. Det er der helt klart masser af kommunalpolitikere der gerne vil, for de sidder netop derude i virkeligheden og ved, hvor skoen trykker.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er fra Alternativet, og det er fru Susanne Zimmer. Velkommen.

Tak for det. I forhold til ensomhed er det en betydende ting for vores livskvalitet, og det er sådan, at der er 270.000 mennesker i Danmark, der føler sig ensomme, og der er faktisk 2 om dagen, der dør på grund af ensomhed. Og af de 270.000 er de 50.000 mennesker ældre, og det vil vi i Alternativet gerne gøre bedre. Derfor er et af vores forslag, at vi arbejder mere med generationshuse. Vi har brug for at være mere sammen på tværs af alder, og vi har ikke godt af den opsplitning, der er i vores liv imellem aldersgrupper. Det kan vi tage højde for på flere måder. Noget af det, vi kunne gøre, var at kigge på det almene boligbyggeri. Der er allerede nu mange almene boligbyggerier med forskellige boliger, så man kan bo der, uanset om man er studerende eller en stor børnefamilie eller ældre. Der kunne vi godt se, at det kunne være en god ting i hvert fald i det mindste at opfordre til, at man for det byggeris vedkommende laver fælles områder, bl.a. med køkkener, så man kan spise sammen.

Noget andet, der er gode erfaringer med i nogle kommuner, er, at man udvider plejehjemmene til også at rumme kollegieværelser og de unge studerende får nedslag i huslejen ved at bruge noget tid sammen med de ældre. Andre gode eksempler er, at man bygger børnehaver tæt på eller sammen med plejehjemmene, så man kan få samarbejde på tværs af generationerne til stor glæde for både børnene og de ældre.

I forhold til plejehjemmene har vi efter den her store effektiviseringsbølge fået en dehumanisering, som betyder, at man nu er kommet så vidt, at man serverer maden tallerkenvis, fordi det skal gå hurtigt, men der er faktisk taget nogle gode initiativer på nogle plejehjem, der går ud på, at man i stedet for at lave de der afspisninger begynder at gøre det på den måde, at de ældre kan spise med hinanden på skift, så der opstår nogle hyggelige spisesituationer, og den kulturændring kan formodentlig sprede sig. Det kunne føre til, at de ældre ikke behøvede så meget hjælp, fordi de på den måde bliver mere selvkørende, da hjælpen bliver mere differentieret. Til de her ting er vi rigtig glade for, at vi i vores finanslov har fået afsat en pulje til nye og innovative veje og partnerskaber, så vi kan understøtte kommunerne med de her forsøgsprojekter.

Noget andet er, at man i Aarhus har indgået et partnerskab mellem en virksomhed med psykologer og Aarhus Kommune, hvor man så har oprettet et center for livskvalitet, hvor ældre i første omgang på plejehjemmene kan få psykologsamtaler, hvis de er i en krisesituation, f.eks. hvis de har mistet en ægtefælle. Hen ad vejen er det meningen, at det skal udvides til ældre borgere, som ikke er på plejehjem.

Generelt vil vi gerne støtte meget kraftigt op om afbureaukratisering, så vi giver mulighed for, at man gør de ting, der giver mening for de beboere, man har på plejehjemmet, og f.eks. ikke sådan, at man, hvis man går en tur på 7 minutter med en ældre beboer hver torsdag eftermiddag, skal bruge meget længere tid på at dokumentere, at man har gjort det. Så en afbureaukratisering kunne blive til stor glæde for de ældre, men også for medarbejderne, så det kunne blive mere attraktivt for en sosu-assistent at søge arbejde på et plejehjem.

Vi bakker op om den udtalelse, som er blevet læst op af Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Der er ikke korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Det er næsten trist, at ordføreren for Enhedslisten ikke er her nu, for så kunne jeg jo lige have pointeret over for ham og spurgt – når han nu snakkede om, at man i Hjørring havde sparet på udgifterne til administration – om man ikke skulle spare på de her grundlæggende ting. Det, som ordføreren fra Enhedslisten så ikke siger, er, at man samtidig har hævet skatten i Hjørring. Det er jo klart, at hvis man bare tager flere penge op af borgernes lommer, så er det ikke så svært at levere mere i kommunekassen. Sådan er det jo, og sådan er der forskel på det – så jeg tvivler på, at Liberal Alliance eller Nye Borgerlige ville kunne have støttet at hæve skatten. Altså, vi tror, at vi kan finde midlerne på andre måder.

Når vi kommer til det her med at styrke ældres sikkerhed, altså det her med en tryg tilværelse, er der jo en lang række elementer, som indgår i det. Grundlæggende handler det om, at vi har skabt et samfund, hvor man som borger er dybt afhængig af velfærdsstaten igennem alle faser af livet, og når man skaber sådan et samfund, overlader man også utrolig meget magt til politikerne. Jeg synes, når jeg kigger på ældreområdet, at de ældre er blevet nogle brikker i et politisk magtspil – år efter år efter år. Og den bedste måde at komme det til livs på er selvfølgelig ved at sørge for, at mennesker gennem et helt liv har langt større frihed og ansvarlighed, både økonomisk, men også menneskeligt, til at træffe de valg, som de synes er de rigtige. Det gør også, at når de kommer til den sidste del af deres liv, så har de haft en mulighed for at have skabt en frihed og en økonomisk frihed til at tilrettelægge deres tilværelse, som de synes giver mening. Det er det, som vi i Nye Borgerlige mener vi som samfund skal sigte efter på det lange stræk.

Så har vi jo nogle umiddelbare udfordringer, som vi står over for på nuværende tidspunkt, og der mener vi, at det med samspilsordningen, omkring, hvordan du bliver modregnet på nuværende tidspunkt, er noget af det, som gør rigtig, rigtig ondt på de ældre. Når vi snakker om tryghed her, har mange af de ordførere, der har været på, snakket om plejehjem, serviceniveau og sådan noget, og det er også utrolig vigtige ting, men noget af det, som fylder, når jeg taler med ældre mennesker, er det her med, om de har en tryghed og sikkerhed, med hensyn til hvad de har i kroner og øre hver måned, men også over året, og hvad de har i udsigt at kunne have, altså hvilken levestandard, de kan have resten af deres tilværelse.

Der synes jeg, at vi har et behov for også – og det er et fælles ansvar på tværs af alle partier – at skabe en tryghed og en sikkerhed, så vi ikke ved hver eneste valgkamp bruger det her område til at love det ene og det andet, for det skaber en utryghed derude for de ældre, så de ikke ved, hvad de har at gøre godt med. Så vi bliver nødt til på en eller anden måde at få skabt – og jeg håber, at det er noget, vi kan gøre på tværs af partiskel – en sikkerhed om de ældres økonomi, så de ved, hvad de har fremadrettet.

Så har vi spørgsmålet om midlerne, altså hvordan midlerne skal bruges, og der er Nye Borgerliges politik jo klokkeklar. Vi mener, at midlerne skal direkte ud til de enkelte plejehjem, altså lige forbi kommunerne, og det er ikke det samme, som at vi vil lukke kommunerne ned, og at vi ikke vil have kommunalt selvstyre. Men vi mener simpelt hen, at der er for mange led mellem der, hvor pengene kommer fra, og dem, som ved, hvordan de skal forvaltes, og det er altså helt ude på de enkelte plejehjem. Så vi vil gerne fjerne de led, og det gør ikke, at kommunerne ikke stadig væk kan have en forpligtelse til at holde øje med de her aktører, som er derude, og sørge for, at de leverer det, som de skal.

Vi vil kunne se, at hvis vi giver større frihed til de enkelte plejecentre og de mennesker, som er derude, og de bestyrelser, der er, de familiebestyrelser, der er, så vil vi kunne løfte det her område og skabe en i min optik langt mere fleksibel og langt bedre ældrepleje. Så der er en lang række områder, hvor vi kunne gøre det bedre for de ældre.

Det sidste punkt, som jeg gerne vil adressere, er måske et, som nogle gange skiller inde i Folketinget. Jeg forstår faktisk ikke altid, hvorfor det der med at fjerne og sænke afgifter skal skille os ad, for hvis man sænker og fjerner afgifter, har det som regel altid den sociale pil nedad, og det har det i hvert fald, når vi taler om ældre; det kan f.eks. være vandafgifter. Nu har jeg siddet i bestyrelsen for Aarhus Vand, hvor man sammen med Aarhus Kommune indførte en årlig afgift på 500 kr. bare lige sådan bum. Man skal ikke sige, at det ikke betyder noget, men det betyder ikke lige så meget for dem i de store huse, der ligger ude i Risskov – for det er en afgift på matriklen – som det betyder for den pensionist, som bor i en ældrebolig.

Der skal vi altså tænke hele det her system igennem og kigge på de her punktafgifter. Når der skal betales elafgift og der skal betales vandafgift, er det altså langt hårdere for en pensionist, som ikke får flere midler og ikke har nogen mulighed for at øge sin indkomst og sin indtægt. Derfor skal vi altså ikke hæve de her afgifter; dem må vi altså holde i ro, således at de ved, hvad de har at gøre godt med. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger til ordføreren, og den første er fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det var bare lige for at gøre ordføreren opmærksom på, at ude af øje ikke nødvendigvis er ude af sind, og derfor kunne jeg selvfølgelig sagtens høre, hvad ordføreren sagde i sin tale. Det er jo fuldstændig rigtigt, at man har vedtaget at sætte skatten op i Hjørring Kommune, men ikke så meget, som man gerne ville, for det må man ikke på grund af budgetloven. Så derfor er det blevet til en skattestigning på 0,2 pct., selv om man egentlig søgte om at sætte den op med 0,8 pct. Og når man gør det, er det jo, fordi man er underlagt et økonomisk regime, der gør, både på grund af den demografiske udvikling og den udligningsreform, der er, at der ikke er mulighed for at hente pengene på andre måder end ved at sætte skatten op, hvilket man så ovenikøbet heller ikke må.

Det er jo præcis den udfordring, man står over for i mange udkantskommuner, hvor der er i hvert fald en mindre fraflytning, samtidig med at antallet af ældre stiger. Der er jo mange kommuner, der har den udfordring, og der skal jeg bare høre ordføreren, om ordføreren ikke anerkender, at det, at der bliver flere ældre, kommer til at medføre, at vi skal afsætte flere midler. Eller mener ordføreren, at alting kan klares, ved at man afbureaukratiserer og gør det mere enkelt?

Ordføreren.

Nej, absolut ikke. Det er jo logik, at hvis du går fra at have 100 til lige pludselig at have 1.000, så koster det mere. Men det gør jo ikke, at vi fuldstændig mekanisk skal følge den demografiske udvikling og ikke skal give plads til, at der kan prioriteres anderledes i kommunerne. De har altså over 253 mia. kr. om året. Der er mulighed for at lave omprioriteringer inden for de budgetter. Men jeg er da absolut enig i, at hvis der bliver væsentlig flere mennesker, så skal der også flere midler til. Og det er fuldstændig korrekt, at Hjørring Kommune ikke fik lov til at hæve skatten så meget. Det var med 0,2 pct., og det gav, så vidt jeg ved, 20 mio. kr. ekstra. Men så kunne man måske også begynde at kigge på alle de udvalgsrejser, som borgmesteren er ret kendt for at bruge en del penge på deroppe, ikke?

Hr. Peder Hvelplund.

Der vil jeg godt lige påpege, at det synes jeg ikke er en fair anklage komme med mod borgmesteren i Hjørring. Det er borgmesteren i Hjørring faktisk ikke kendt for, og der er faktisk et meget stram politik for, hvad der bliver brugt på udvalgsrejser, så det synes jeg ikke er en rimelig anklage at komme med.

Men det demografiske træk betyder jo lige præcis, at når antallet af ældre stiger, så følger udgifterne med. (Lars Boje Mathiesen (NB): Nej, det er ikke det, det betyder). Jo, det er det,det demografiske træk betyder. Det betyder, at når der bliver flere ældre, og hvis man skal have den samme udgift pr. ældre, så er det det, det demografiske træk er udtryk for. Så kan man have det udvidede demografiske træk, hvor man også taler om velstandsstigningen oveni. Men det, det demografiske træk betyder, er lige præcis, at når der bliver flere ældre, så stiger udgifterne tilsvarende, i kraft af at der bliver flere ældre.

Ordføreren.

Det, som det demografiske træk er, er en finansministeriel mekanisk beregnet fremskrivning, så det, man står og siger, er simpelt hen ikke korrekt. Så vil jeg godt lige pointere, at hvis vi nu kigger på, hvad kommunerne har brugt pengene på, så har de jo brugt dem på alt andet end grundlæggende kernevelfærd. Jeg har kritiseret Hjørring Kommune, og jeg har også kritiseret Aarhus Kommune og en lang række andre kommuner for, hvordan de bruger penge på udvalgsrejser. Jeg synes, de bruger for mange penge, men det er jo ikke kun det. Det er også på en lang række andre områder, og forhåbentlig er der en, der stiller mig et spørgsmål om det, for så kan jeg forklare, hvilke nogle andre områder det også er.

Den næste spørger er fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Nu lærte jeg da noget om det demografiske træk. Nu har jeg siddet i Økonomiudvalget i Vejle Kommune i 10 år, og der har vi nu altid udregnet det på en anden måde. Nå, der er åbenbart forskel på kommunerne.

Tak til ordføreren. Hver fjerde svage ældre over 70 får ikke den hjælp, vedkommende har brug for. Det kan være til at gå i bad, det kan være til at tage tøj på, det kan være til at handle ind. Det er simpelt hen fakta. Det er ikke noget, jeg har fundet på, det er fakta. Det er ikke noget, der bare lige er opstået, siden vi kom til magten. Det var sådan set sådan det var for et år siden, og det er ikke blevet bedre. Så kan jeg så forstå, at det, at jeg lige nu går ud og løfter det med 1,7 mia. kr., mener man ikke er den rette vej. Man skal finde pengene på andre måder.

Vi kan ikke løbe stærkere ude i det offentlige, det tror jeg alle ved. Der er ekstremt mange stresstilfælde. Vi kan ikke hæve skatterne. Hvad forestiller ordføreren sig? Hvilke greb er det, man skal tage, hvis ikke vi skal tilføre det offentlige flere midler? Hvordan skal vi hjælpe de ældre?

Ordføreren.

Åh, jeg bliver altid så glad for det spørgsmål. Lad mig bare lige nævne et par områder. Jeg har jo ikke så lang tid nu her, jo, jeg har 1 minut, så det kan være, at jeg kan nå det. Lad mig bare lige nævne nogle områder. Vi bruger over 11 mia. kr. på eksterne konsulenter om året. Det er jo ét område. Så bruger vi over 20 mia. kr. på et bidrag til EU. Så bruger vi omkring 13 mia. kr. på jobcentrene, som heller ikke giver den helt store værdi. Så har vi en dybt forfejlet ikkevestlig indvandring, som koster over 33 mia. kr. om året. Vi bruger 4 mia. kr. på Danmarks Radio. Altså, eksemplerne står jo i kø, og der kan man finde midlerne. Hvad har jeg nu fundet midler for? 50 mia. kr.? Selvfølgelig kan du da finde dem og omprioritere inden for det offentlige. Det er da bare et spørgsmål om den politiske vilje. Og nu har jeg ikke engang snakket om, hvad man gør ude i kommunerne, for det er næsten endnu værre. Man skal huske på, at de der altså har 252 mia. kr. at gøre godt med, og de bliver ikke forvaltet særlig godt.

Fru Birgitte Vind.

Jeg er jo ikke specielt overrasket over det svar, jeg får, det må jeg beklage. Måske skulle jeg ikke have spurgt om det. Men jeg vil spørge alligevel: Hvem mener ordføreren skal løbe stærkere ude i kommunerne? Jeg kan bare ikke få øje på, hvem det er, der skal løbe stærkere? Altså, hvis ikke man skal bruge nogle af de mange penge, som ordføreren taler om her, hvem er det så, der skal løbe stærkere?

Ordføreren.

Vi bruger 4 mia. kr. på DR. Det skal vi da ikke gøre. Bum, så har du fundet pengene der. Hvis vi halverer omkostningerne til eksterne konsulenter, har du fundet pengene der. Socialdemokratiet sagde altså 3 mia. kr., men de har kun fundet 800 mio. kr. Så har du 2,2 mia. kr. ekstra der. Altså, du kan kigge på, hvad de har gjort ude i kommunerne. Fra 2006-2016 er der blevet 58 pct. flere akademikere derude. Der er blevet 170 pct. flere journalister. Der er blevet 273 pct. flere chefer og eksterne specialkonsulenter ude i kommunerne. I Aarhus Kommune, hvor jeg har været, har vi flere journalister ansat end på byens avis. Du kan sagtens finde pengene.

Tak til ordføreren. Den næste spørger er fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Det regnestykke der med journalisterne tror jeg er leveret på et tidspunkt. Sådan er det nogle gange.

Jeg hæftede mig ved, at ordføreren sagde, at det, ældre er optaget af, er, hvad de har i kroner og øre. Det tror jeg sådan set også der er nogle ældre, der er optaget af, nemlig om de har råd til hverdagen. Der er nogle, der ikke har det nemt. Jeg tror nu altså også, at der er rigtig mange ældre, som er bekymret for, om de kan få den hjælp, som de rent faktisk har brug for. Det synes jeg ordføreren springer fuldstændig over i alle eksemplerne på, hvor man bare kan hente pengene.

Hvis vi nu ikke kan hente pengene ved at fyre de ansatte ude i DR, eller hvad det nu er for nogen forslag, der er jo altså også er en slags flertal for et eller andet sted, hvad tænker ordføreren så er vigtigt for de ældre? Er det vigtigst, at vi prioriterer velfærd, sådan så man kan være sikker på, at man får den nødvendige hjælp? Eller skal vi blæse på det, fordi vi bare kunne have hentet pengene et andet sted? Er det sådan en utopi, som ordføreren bliver ved med at fremføre her?

Ordføreren.

Utopi? Politik handler om prioriteringer. Vil SF hellere prioritere eksterne konsulenter frem for ældrepleje? Vil SF hellere prioritere at give midler til stats-tv end at hjælpe de ældre? Det kan jeg jo spørge SF om.

Hvis du frigør midler det ene sted, så kan du bruge dem det andet sted. Men når jeg snakker om værdighed og den ældrepleje, der skal til derude, er den bedste måde at sikre det på netop at fjerne alle de her fedtlag i embedsværket på vejen ud med de her penge og at give pengene direkte ud til dér, hvor de gør gavn – helt tæt på borgeren. Det vil skabe en kæmpe gevinst og samtidig fjerne rigtig meget administration, bøvl og bavl. Men det handler om prioriteringer. Så SF må også kigge selv i øjnene og sige, at hvis man bliver ved med at give penge til DR, kan man ikke give penge til ældreplejen. Jo, man kan hæve skatten, men det er jo så også i min optik en utopi.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Et eller andet sted skal pengene jo komme fra, havde jeg nær sagt. Man fjerner pengene til DR, så skal borgeren have pengene op af lommen et andet sted. Det skal de i øvrigt rigtig mange gange i forvejen. Ældre vil også gerne se tv, ældre vil også gerne have oplevelser, og ældre vil også rigtig gerne have den nødvendige hjælp. Flere og flere borgere er nødt til selv at have penge op af lommen for faktisk at få den nødvendige hjælp, fordi brugerbetaling kommer ind ad bagdøren.

Så uanset alle eksemplerne på konsulenter, tv og alt muligt andet er det så ordførerens holdning, at vi bare overhovedet ikke på nogen måde skal tilføre ældreplejen de nødvendige midler, indtil vi har fundet ud af, om vi så efterfølgende kan rokere om på pengene? Den akutte hjælp først – og så må vi jo diskutere, om vi kan bruge pengene anderledes efterfølgende.

Ordføreren.

Jeg har aldrig sagt, at vi ikke skal bruge penge på grundlæggende kernevelfærd og de ældre – overhovedet ikke. Men vi skal bare være klar over, at det, når den socialdemokratiske ordfører siger, at hver fjerde ældre ikke får den hjælp, de vil have, er et produkt af det socialdemokratiske system, som SF har støttet sammen med de partier, som har haft magten de sidste 20-25 år. Det er da på grund af det svigt og systemets svigt, at de ældre ikke har, hvad de skal have i dag. Man skal da ikke bebrejde os, som ønsker at ændre det, at de ikke har, hvad de skal have. Jeg har ikke haft ansvaret for, at de ikke har, hvad de skal have. Det har dem, der har siddet med magten herinde i Folketinget de sidste 20 år. De har ansvaret for, at de ikke har det, som de har behov for.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Jeg har ansvaret for, at man prøver at overholde taletiden. Således er spørgsmålene blevet besvaret.

Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl. Velkommen.

Tak for det, og tak for en rigtig interessant debat. Vi skal snakke lidt om pengetræet, for uden pengetræet kan rød politik ikke lade sig gøre.

Pengetræet stod jo lysegrønt og saftigt i maj måned, da der var valgkamp. Nu er vi kommet til december måned, hvor finansloven skal vedtages, og pengetræet har minsandten tabt bladene – det er jo ganske forfærdeligt – det kan vi tydeligt se i finansloven med de relativt beskedne beløb, der specifikt er afsat til ældre. Sådan er det med pengetræer. De har en årscyklus, og der er aldrig blade på dem her, når finansloven skal vedtages, og derfor er det selvfølgelig ikke så klogt at forlade sig på det her pengetræ. Man skal prøve at tænke anderledes. Det er jo klart, at regeringen ikke har pumpet nær så mange penge specifikt i ældrepleje, som man kunne have gjort med det her pengetræ, og som der var stillet i udsigt under valgkampen, og det fremgår også af det forslag til vedtagelse, som allerede er blevet læst op, og som vi også støtter i Liberal Alliance.

Men jeg tror faktisk også, at vi er nødt til at have en lidt større diskussion. For det hjælper jo ikke at bruge mange penge, hvis man bruger dem forkert, og det er også nødvendigt at tale om det. Der er det bare sådan, at et bureaukratisk system, som vores ældrepleje er, har det sådan, som alle bureaukratiske systemer har det, altså at de ikke rigtig kan producere service. Tænk, hvis restauranter blev drevet af et bureaukrati. Så ville der være en venteliste for at komme på restaurant, og det ville være forskellige fagspecialer at lave forret, hovedret og dessert, og de ville altid ligge i krig med hinanden om ressourcer. Det ville være en skrækkelig oplevelse.

Derfor tror jeg ikke, at vi kommer uden om, heller ikke hvis vi skal snakke om, hvordan man får en tryg alderdom, at diskutere nye modeller for ældrepleje, og der tror jeg, at vi måske på et eller andet tidspunkt skulle tage på en studietur til Ikast-Brande Kommune. For de har jo entreret med en hollandsk udbyder af ældrepleje, der hedder Buurtzorg, som har nogle meget flotte resultater, altså en langt højere tilfredshed hos de ældre. Der er en højere timepris – faktisk fordi det er sygeplejersker, der står for det, men de er så bemyndiget til at træffe en masse beslutninger – men med lavere totalomkostninger. Det er meget interessant, og det må vi prøve at se på, for det er bare ikke nok at se på pengene, hvis man bruger dem forkert.

Jeg tror også, at vi skal have lidt perspektiv i det her med at blive ældre. Jeg har altid syntes – det er ikke så meget som politiker, men det er i virkeligheden sådan mere som sociolog – at det var mærkeligt, at man, når man havde en bestemt alder, så skulle forstås på en bestemt måde. Langt de fleste ældre har det godt og siger selv, at de har det godt, og de forstår ikke sig selv som ældre. De forstår sig selv som mennesker med alle de interesser, man nu kan have som menneske. Det synes jeg også vi skal huske. To tredjedele af alle mænd over 85 år mener, at de har det fint, og 60 pct. af alle kvinder over 85 år mener, at de har det fint. Det er jo fantastisk, og man har også haft en stor økonomisk fremgang.

Jeg tror måske også, at vi skal se på det her med Folketingets detailstyring. For jeg har arbejdet på undervisningsområdet i mange år, og der er simpelt hen ikke noget inden for undervisningsområdet, der er blevet bedre af at blive detailreguleret af politikere, og jeg tror ikke, at det har noget med undervisningsområdet at gøre. Jeg tror faktisk, det har noget at gøre med, at detailregulering fra politikeres side ikke er nogen god idé. Det kunne man jo måske løse ved at have noget valgfrihed, sådan at den enkelte ældre skulle tage stilling til kvaliteten af sit tilbud og det ikke var et tilbud, som var detailreguleret herindefra. For det går meget ofte galt.

Taletiden er brugt, men jeg fik også sagt det, jeg gerne ville. Så tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. På nogle stræk kan vi jo sådan set godt blive enige. Men jeg bliver bare lidt i tvivl om det med det der pengetræ. Jeg har jo sådan fået indtrykket af de sidste 4 år, at det var det private pengetræ, som stod saftigt og frodigt med massevis af skattelettelser, og at vi sådan har arvet et offentligt pengetræ, der ærlig talt er noget tjavset, og som trænger til at blive plejet og passet, sådan at vi kan få rettet op på noget af det skæve i sundheden igen, og jeg tror måske i virkeligheden heller ikke, ordføreren mener det alvorligt, når man sammenligner den offentlige sektor med en tarvelig offentlig restaurant, hvis det var sådan, at man overførte den offentlige sektor til restaurantbranchen. Jeg synes eksempelvis faktisk godt, at vi kan være stolte af en velfungerende offentlig sundhedssektor. Til gengæld synes jeg, det er interessant at prøve at kigge på, om man kan organisere ældrepleje på andre måder.

Men når vi er ude i valgfrihed for den enkelte ældre og jeg skal vælge mellem de allermest nødvendige opgaver i forhold til en almindelig hverdag, hvad i alverden skal jeg så vælge fra?

Ordføreren.

Det definerende træk ved en velfærdsstat er da ikke, at der finder en offentlig produktion sted, men det er, at der er fri og lige adgang til bestemte kerneydelser, og hvis der er den her frie og lige adgang, vil der efter min opfattelse rent definitorisk være tale om, at vi har at gøre med en velfærdsstat. Derfor bliver diskussionen så, hvordan man producerer de her ydelser, som der skal være fri og lige adgang til, på den mest hensigtsmæssige måde. Der er det bare sådan, at bureaukratier på grund af den måde, som bureaukratier fungerer på, ikke særlig godt kan producere service. Det bør organiseres på en anden måde, hvor den, der skal nyde godt af servicen, er i centrum, og hvor det er den pågældendes behov, man tager udgangspunkt i. Men det definitoriske træk ved en velfærdsstat er fri og lige adgang og ikke offentlig produktion. Det er jeg simpelt hen ikke enig i.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg synes sådan heller ikke, at vi skal tale om den offentlige sektor som en produktionsvirksomhed. Jeg synes, vi skal anerkende, at velfærd er en udgift, som vi alle sammen er med til at finansiere for at lykkes med at gøre nogle ting, som man simpelt hen ikke kan tjene penge på. Det gør vi, fordi vi vil det for hinanden, mens det private marked jo er drevet af udbud og efterspørgsel og dermed også fortjeneste.

Men ordføreren svarer jo ikke på, om der, når vi har skåret ind til benet i ældreplejen, som vi har i dag, så ikke bør tilføres midler, sådan at man kan få rettet op på en ærlig talt ret tarvelig ældrepleje, som vi holder den i dag?

Ordføreren.

Jeg mener det alvorligt, når jeg siger, at jeg tror, at der er nogle organisatoriske problemer, som man også er nødt til at grave ned i. Vi har det næsthøjeste skattetryk i OECD, og vi har den næststørste offentlige sektor. Det er et kors for tanken, at man ikke kan få det til at fungere. Det er simpelt hen en kors for tanken, at man kan bruge så mange penge og opleve problemer med det. Det må da være muligt at få det til at fungere, og derfor må man se på organisationen.

Næste spørger er hr. Nils Sjøberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil godt tage fat dér, hvor SF's ordfører slap, for jeg undrer mig lidt over den der sammenligning mellem restauranten og så det offentliges måde at drive plejehjem eller give anden form for hjælp til ældre på. Jeg kunne godt tænke mig at stille det spørgsmål, om man reelt kan sætte de to ting op og sammenligne dem? Jeg har jo den opfattelse, at den offentlige ydelse, hjælpen til den ældre, er noget, vi bør give, og det må så koste det, det koster, og det kommer givetvis til at koste mere de næste mange år, fordi vi får flere ældre og andre, der har brug for hjælp. Og så er der samtidig den her opfattelse af, at det skal foregå, som var det på en restaurant.

Vil det sige, at ordføreren ønsker, at den enkelte ældre selv skal betale, som var det f.eks. på en restaurant?

Ordføreren.

Mine pædagogiske evner må have svigtet mig, for jeg prøvede at sige, at i en velfærdsstat er der fri og lige adgang til de ydelser, velfærdsstaten stiller til rådighed. Så er der en diskussion om, hvordan man organisatorisk frembringer service, og det er diskussionen om, hvordan man organisatorisk frembringer service, jeg tager op. Det er ikke spørgsmålet om fri og lige adgang.

Der siger jeg bare, at hvis man vil lave vellykket service, kan det ikke laves bureaukratisk, fordi bureaukratiet sætter sig selv i centrum. Man er nødt til at sætte brugeren af service i centrum rent organisatorisk – og det kan et bureaukrati ikke finde ud af.

Hr. Nils Sjøberg.

Tak. Jeg vil godt følge op på det med den frie og lige adgang. Vi har en gruppe borgere blandt de ældre, for der er også ulighed i alderdommen, så hvordan vil ordføreren rent faktisk sikre, og hvordan kan ordføreren rent faktisk forestille sig, at det her skal lade sig gøre for den gruppe, som netop ikke har mulighed for det, som ikke har økonomi til det? Vi synes ikke, at nogen skal betale for det.

Ordføreren.

Jamen jeg forstår faktisk ikke spørgsmålet. Altså, vi går i Liberal Alliance ind for, at vi skal have en velfærdsstat. I en velfærdsstat er der fri og lige adgang til de goder, som velfærdsstaten stiller til rådighed. Det har jeg overhovedet ikke sat til diskussion – det er vi formentlig enige om. Der er bare en diskussion om, hvordan man organiserer frembringelsen at de ydelser, der er brug for. Det er det, diskussionen drejer sig om.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Hermed er vi i talerrækken kommet til sundheds- og ældreministeren.

Tusind tak, formand. Og tak for debatten i dag. Jeg har så dårlig en stemme, at jeg får Gajoler af alle mulige søde kollegaer, og jeg undskylder igen på forhånd. Men det er jo privilegeret at få lov til at sidde på pladsen og lytte til virkelig gode indlæg og spændende spørgsmål og en god debat. Så tak for indsatsen til alle.

Grundlæggende handler det om, hvordan vi skaber en tryg og værdig alderdom for alle – set fra forskellige synspunkter. Og debatten i dag viser, at vi er kommet langt omkring og har drøftet nogle helt centrale udfordringer på ældreområdet. Og hvis jeg skal opsummere debatten i dag, må man vel sige, at alle partier i bund og grund vil det samme, nemlig at vi alle skal kunne gå en tryg alderdom i møde. Der, hvor vandene skilles, er selvfølgelig ved, hvordan vi sikrer det.

Som jeg har lagt det frem, har regeringen valgt at sætte en ny retning for ældreområdet; en retning, hvor vi tager fat på en langvarig genopbygning af velfærden, og hvor vi først og fremmest sikrer, at rammerne er i orden, så kommunerne kan følge med, når der heldigvis kommer flere ældre. Og det har vi jo gjort med aftalen om kommunernes økonomi for 2020, hvor økonomien er løftet med 1,7 mia. kr. i forhold til sidste år. Og tal er jo taknemlige, når man ser på, hvordan det plejer at være, og hvordan det har været. 1,7 mia. kr. på 1 år er mere end de sidste 4 års kommuneaftaler tilsammen.

Oven på økonomiaftalen med kommunerne har vi så indgået en aftale om udmøntning af social-, sundheds- og arbejdsmarkedsreserven, hvor vi med god hjælp fra alle aftaleparterne fik sikret en opfølgning på demenshandlingsplanen – og jeg vil godt igen udtrykke stor ros og anerkendelse for det kæmpe arbejde. Og endelig har vi med finanslovsaftalen for 2020 fået bundet sløjfen på den samlede aftalepakke, hvor vi ud over økonomiaftalerne og opfølgningen på demenshandlingsplanen også har afsat varige midler til mere nærvær og omsorg i ældreplejen. Og så er det, at finansministeren senere i det her folketingsår endelig vil fremlægge et forslag til en velfærdslov, der har til formål at sikre, at det demografiske træk også dækkes i de kommende år.

Når det er sagt, tror jeg, at den enkelte ældre og den enkelte medarbejder på plejehjemmet eller i hjemmeplejen er ligeglad med, om pengene kommer fra en finanslovsaftale, om de er øremærket eller kommer med bloktilskuddet; bare de kommer og får lov til at gøre gavn de steder, hvor de skal gøre gavn, nemlig i vores ældrepleje, og det er jo det, de gør. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Men Ældre Sagen skriver her den 3. december 2019: »Finansloven svigter de svageste ældre.« Og den 2. december 2019: »Finansloven 2020: Hvor blev ældreområdet af?«

Kan ministeren forklare, hvorfor Ældre Sagen skriver sådan, når ministeren siger, der ikke er nogen udfordringer, fordi man har lavet en økonomiaftale? Det vil jeg godt have svar på, og så stillede jeg også nogle spørgsmål i min ordførertale, som jeg egentlig havde håbet ministeren havde skrevet ned. Det var i forhold til den forsøgsordning på 80 mio. kr., Dansk Folkeparti fik sat af til ledsagelse til blinde og svagsynede over 67 år. Den er stadig ikke udmøntet, og blinde og svagsynede venter stadig væk på ledsageordningen.

Ministeren.

Tak for det. Med hensyn til det sidste spørgsmål – jeg forstår godt spørgsmålet – tror jeg, jeg vil vende tilbage skriftligt med en konkret udmøntningsplan og en tidsplan for det; det skal vi nok vende tilbage med.

Med hensyn til det første spørgsmål er jeg lidt ked af, at det bliver fremstillet, som om vi og partierne, der er med i finanslovsaftalen, står og praler og synes, at nu er alt klaret og nu er alt gjort med økonomiaftalen. Nej, det her er jo bare det, som vi har sagt før valget, der skal til, nemlig en bund under velfærden, og derfra kan vi så begynde at rette op. Men jeg har ikke hørt nogen sige, at nu er det bare en fest og nu er alt løst. Nej, alt er ikke løst. Der bliver stadig væk arbejdet stenhårdt, og der har været så mange år med nedskæringer i ældreplejen, at det tager lang tid at få genoprettet det. Men nu er kursen sat, og nu er pengene sat af.

Fru Karina Adsbøl.

Nej, men det er jo, fordi ministeren hele tiden henholder sig til den økonomiaftale. Vi har jo ikke kunnet mærke det i finansloven; der er en lille pulje, der er sat af til ældreområdet, og vi måtte kæmpe – vi måtte kæmpe – for at få sat midler af på ældreområdet i reserve, fordi regeringen bl.a. vil omprioritere midler, der var sat af til ældreområdet, og vi måtte kæmpe for at få plejehjemspuljer og andet ind.

Derfor vil jeg godt spørge ministeren: Hvor mange af de midler, der er afsat, er øremærket de ældre, som de ældre kan mærke?

Ministeren.

Det er jo en del midler, som er øremærkede. Det er f.eks. demenshandlingsplanen, og der er 125 mio. kr varigt hvert år, så en del midler er øremærkede. Men lakmusprøven er, at vi ikke er tilhængere af, at vi skal styre det her centralt fra, og det synes jeg faktisk også jeg hørte borgerlige ordførere sige. Centralt styret øremærkning af den mindste krone kommer der ikke noget godt ud af, og det gør der heller ikke her, men nu er bunden skabt, og derfra kan vi så genoprette vores ældresektor.

Den næste spørger er fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er utroligt, som fokus kan skifte fra, at man for få måneder siden slog ud med armene og sagde, at nu skulle velfærden løftes, og til, at vi her sådan 6-7 måneder efter et valg så kan nøjes med, at nu skal vi have en bund under noget, som ikke er nærmere defineret. Men lad nu det ligge.

Det, jeg i virkeligheden gerne vil spørge ind til, er regeringens holdning til frit valg. Statsministeren raslede jo med sablen, da hun stod på talerstolen og åbnede Folketinget, og jeg vil egentlig bare sige til sundhedsministeren, at det jo har skabt en vis utryghed derude, særlig set i lyset af at et stort antal ældre jo sådan set er rigtig glade for de fritvalgsordninger, som vi har, for mennesker er forskellige og har forskellige præferencer. Og jeg vil sådan set bare spørge sundhedsministeren: Er det regeringens politik at gøre op med det frie valg og nedlægge det, eller er det regeringens politik at styrke det?

Ministeren.

Regeringen har ikke en politik om at nedlægge eller gøre op med det frie valg, men det, der er væsentligt her, er præcis det, som statsministerens sagde i sin åbningstale til Folketinget, og det er nemlig at se på setuppet, der ligger bag sådan noget som det frie valg. Det var et eksempel. Der blev også nævnt flere eksempler i den åbningstale. Det var virkelig klart set, fordi setuppet er noget, som folk er glade for, og som virker godt. Men skal der være stregkoder, skal der være minuttyranni, altså skal der for hvert eneste minut, for hver eneste millimeter være en detaljeringsgrad i beskrivelsen? Mon ikke det kan lade sig gøre at bevare de grundlæggende ideer i frit valg ved at se på hele setuppet i det. Det er jo det, som er vores opgave. Det er ikke nogen nem opgave, men frem for at acceptere minuttyranni, frem for at acceptere stregkodetyranni, så lad os se på, om vi kan gøre det bedre uden at smide barnet ud med badevandet.

Fru Jane Heitmann.

Jeg kan da anbefale regeringen at skele til det store arbejde, som den tidligere regering, altså VLAK-regeringen, sådan set satte i værk og satte i gang, og hvor vi jo lagde adskillige forslag frem til, hvordan man kan få mindre bureaukrati, også i ældreplejen. Så det var bare en opfordring herfra. Men simpelt hen bare for at skabe tryghed derude, både hos de ældre, men også hos alle de mennesker, der er omkring de ældre, kan sundhedsministeren så ikke love os, at man ikke kommer til at pille ved det frie valg, så man stadig væk selv vil kunne vælge ældrepleje og madleverandør og alt det, vi ellers kender, også om 4 år?

Ministeren.

Der er vist kun en, der skaber utryghed, og det må være Venstres ordfører selv. Jeg har lige svaret klart på det, jeg har også svaret skriftligt på det, og jeg har også svaret på det tidligere i Folketingssalen. Så det er Venstre, der har interesse i at skabe utryghed om det her, det har vi ikke. Det er fuldkommen klart, at vi ikke har nogen intentioner om at afskaffe det frie valg, men organiseringen bag det er vi jo nødt til at se på, og jeg ville også ønske, at Venstre ville være med til at se på det, i hvert fald inviterer vi alle partier til at være med til arbejdet med at se på: Er det ikke gået over gevind med organiseringen i det? Er der ikke blevet for lidt tillid og for meget kontrol?

Der er ikke flere spørgsmål til ministeren, så tak til ministeren, og tak til alle deltagerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil finde sted tirsdag den 17. december 2019.