Forslag til ny ferielov
– personeksempler
Alle lønmodtagere vil med den nye ferielov have samme ret til ferie, som de har i dag. Der
vil fortsat være to former for feriebetaling, nemlig ferie med løn og ferietillæg eller ferie
med feriegodtgørelse.
Den nye ferielov giver ligesom den nuværende ferielov ret til 25 dages betalt ferie, en fe-
riegodtgørelse på 12,5 procent og et ferietillæg ved ferie med løn på 1 procent. Det nye
ved ændringen af ferieloven er, at nye på arbejdsmarkedet kan holde betalt ferie allerede i
det første ansættelsesår.
Generelle ændringer for alle lønmodtagere
For alle lønmodtagere medfører den nye ferieordning, at ferien optjenes løbende i ferie-
året fra den 1. september til den 31. august året efter (12 måneder). Med en ny ferieord-
ning vil du – som i dag – optjene 2,08 feriedage om måneden.
Den optjente ferie kan afholdes i ferieafholdelsesperioden fra den 1. september til den 31.
december året efter (16 måneder). Den periode, du kan holde din ferie i, er således sam-
menfaldende med optjeningsperioden – men fire måneder længere. Det betyder, at du kan
planlægge din ferie mere fleksibelt, jf. figur 1.
Figur 1: Forslag til ny ferieordning med samtidighedsferie
På næste side ses eksempler på, hvad en ny ferieordning vil betyde for den enkelte.