Forsvarsudvalget 2019-20
B 6
Offentligt
2090796_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Forsvarsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019
34660
SSP
15. oktober 2019
FOU B 6
svar på spørgsmål 10 fra Eva Flyvholm (EL) stillet
den 11. oktober 2019 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for samarbejdet med centrale aktører i området,
herunder den Afrikanske Union (AU), G5 Sahel og Economic
Community of West African States (ECOWAS)?
Svar
Danmark bidrager aktivt gennem et samtænkt og bredspektret
engagement til at forbedre levevilkårene for befolkningerne i Sahel i
samarbejde med regionale og internationale partnere. Danmark var blandt
de første bidragsydere til G5 Sahel fællesstyrken, som har mandat til at
bekæmpe organiseret kriminalitet, terrorisme og menneskesmugling. I
2017 bidrog Danmark med 7,5 mio. kr. til udstyr til bl.a. beskyttelse mod
improviserede sprængladninger, og i 2018 bidrog Danmark yderligere med
7,5 mio. kr., som er øremærket indkøb af beskyttelsesudstyr til styrkens
tropper i Niger. Endelig har Danmark støttet G5 Sahels forsvarsakademi
i Nouakchott, Mauretanien, med 2,5 mio. kr. I tillæg hertil bidrager
Danmark med 35 mio. kr. over tre år til at støtte implementering af et
menneskerettighedsrammeværk for G5 Sahel fællesstyrken.
Danmark støtter AU og ECOWAS med henholdsvis 115 mio. kr. og 38
mio. kr. i perioden 2018-2021 gennem fjerde fase af Afrika for Fred-
programmet. Indsatsen har til formål at bidrage
til forbedret
konfliktforebyggelse og god regeringsførelse i Afrika, især gennem
styrkelse af AU og ECOWAS' kapacitet til at fremme forebyggende
diplomati, mægling og demokratisering på kontinentet. Konkret bidrager
den danske støtte eksempelvis til AU’s forbindelseskontor i Bamako,
B 6 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om at redegøre for samarbejdet med centrale aktører i området, herunder den Afrikanske Union (AU), G5 Sahel og Economic Community of West African States (ECOWAS), til udenrigsministeren og forsvarsministeren
2
MISAHEL, der muliggør aktiv deltagelse fra AU i såvel Mali som resten
af G5 Sahel-regionen.
På udviklingsområdet har Danmark deltaget
i Sahelalliancen siden juli
2018. Alliancen blev lanceret af Frankrig, Tyskland og EU i juli 2017 og
har til formål at fremme koordinationen og effektiviteten af
udviklingsindsatsen i Sahel. Også Verdensbanken, den Afrikanske
udviklingsbank, FN’s udviklingsprogram (UNDP), samt Italien,
Luxembourg, Nederlandene, Spanien og Storbritannien er medlemmer,
mens Canada og Japan er observatører.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod