Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
B 53
Offentligt
2153883_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24-02-2020
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPCSK
Sagsnr.: 2000240
Dok. nr.: 1098966
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. januar stillet følgende spørgsmål
nr. 1 til B 53 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1:
”Kan
ministeren redegøre for, hvad der forhindrer, at man kan bruge behandlingste-
stamentet til at angive sine ønsker om genoplivningsforsøg eller fravalg af samme?”
Svar:
Habile borgere over 18 år kan på forhånd fravælge genoplivningsforsøg med bindende
virkning for det sundhedsfaglige personale i en evt. fremtidig situation ved oprettelse
af et behandlingstestamente.
Testamentet får dog kun virkning, hvis borgeren er blevet inhabil og befinder sig i den
situation, som beslutningen knytter sig til. Det vil sige, at den inhabile borger enten
skal være uafvendeligt døende (dvs. forventes at dø inden for dage eller uger), svært
invalideret pga. ulykke, alderdomssvækkelse mv., eller i en tilstand, hvor de fysiske
konsekvenser af sygdom eller af behandling er meget alvorlige og lidelsesfulde.
Det er alene en læge, der kan foretage vurderingen af, om en patient er inhabil, og af,
om patienten befinder sig i en af de tre ovenstående situationer. Behandlingstesta-
mentet er med andre ord indrettet således, at der altid er en læge, som skal vurdere,
om testamentet er trådt i kraft.
Det er i beslutningsforslaget (B 53) angivet, at forslagsstillerne ønsker, at der skal være
muligt for ældre
habile
personer at fravælge genoplivningsforsøg, også selv om de ikke
befi der sig i e ”aktuel sygdo ssituatio ”.
Sundheds- og Ældreministeriet har foreslået en ordning med mulighed for at registrere
et fravalg af genoplivning, som ikke forudsætter, at personen er blevet inhabil. Det
skyldes, at målgruppen her bl.a. er
habile
(alders)svækkede borgere
i modsætning til
behandlingstestamenteordningen, der som anført ovenfor kun er målrettet personer,
som er blevet
inhabile.
Ministeriets forslag forudsætter heller ikke, at en læge skal vurdere personens tilstand,
før fravalget får effekt. Fravalget vil efter forslaget skulle efterkommes fra det tids-
punkt, hvor man er kommet på plejehjem eller er i daglig kontakt med sundheds- og/el-
ler plejesektoren. Fravalget skal derfor kunne ses umiddelbart af det plejepersonale,
præhospitalt personale m.v. på tværs af sektorer, som skal efterkomme personens øn-
ske om ikke at blive forsøgt genoplivet. Personalet skal på en let og hurtig måde kunne
tilgå oplysningerne, så de har et sikkert og aktuelt (opdateret) grundlag at agere efter.
B 53 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at bruge behandlingstestamentet til at angive sine ønsker om genoplivningsforsøg eller fravalg af samme, til sundheds- og ældreministeren
Det er således væsentligt for mig at sikre, at det personale, som skal
undlade
at iværk-
sætte forsøg på genoplivning ved hjertestop, kan undlade dette på baggrund af klar
dokumentation for, at det var borgerens ønske. Det handler nemlig også om retssik-
kerhed for personalet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Christine Stausholm Knudsen
Side 2