B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om skaleringsmuligheder ved etapevis ændring af den gensidige forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 34
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Victoria Velasques (EL)

[email protected]

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.

22 i forbindelse med behandling af forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af

gensidig forsørgerpligt for alle (B 34), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).

Spørgsmål nr. 22:

”

Kan ministeren i tabelform vise forskellige skaleringsmuligheder for beslutnings-

forslaget, såfremt man skulle gennemføre beslutningsforslaget i etaper samt udgif-

terne forbundet hermed bl.a. til følgende to modeller:

- Man fjerner i etaper den gensidige forsørgerpligt (dvs. modregning m.v.) for hver

enkelt ydelsesgruppe.

- Man rykker gradvist loftet for, hvornår ydelserne reguleres som følge af gensidig

forsørgerpligt.”

Svar:

TAAGF (Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt) har i henvendelse til Fol-

ketingets Beskæftigelsesudvalg af den 10. december 2019 præciseret, at den egent-

lige intention med borgerforslaget er at fjerne indtægtsreguleringen på grundlag af

en samlevers/ægtefælles indkomst og ikke at ensarte ydelsesniveauet for henholds-

vis enlige og samlevende/ægtefæller i hele ydelsessystemet, så alle modtager en en-

lig-sats uanset øvrige forhold. Spørgsmålet besvares med udgangspunkt i denne

præcisering.

Finansministeren har i svar på BEU alm. spm. 46 af 20. december 2019 oplyst om

den årlige virkning

af en afskaffelse af gensidig forsørgerpligt i kontanthjælpssy-

stemet og aftrapning af ydelser som følge af en eventuel partners indtægt i pensi-

onssystemet.

tabel 1

fremgår de offentlige merudgifter efter skat, tilbageløb, adfærd og af-

ledte virkninger. Det bemærkes dog, at skønnet over merudgifterne ved afskaffelse

af gensidig forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet er behæftet med betydelig usik-

kerhed, og der bl.a. er set bort fra negative adfærdsvirkninger forbundet med at

give en større gruppe adgang til kontanthjælpssystemet.

31. januar 2020

J.nr.

2019 - 7221

B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om skaleringsmuligheder ved etapevis ændring af den gensidige forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren

Tabel 1

Årlige offentlige merudgifter ved afskaffelses af gensidig forsørgerpligt mv.

Mia kr., 2020-niveau

Efter skat, tilbageløb, adfærd og afledte virkninger i alt

- heraf i kontanthjælpssystemet

- heraf i pensionssystemet

Kilde: BEU alm. spm. 46.

Afskaffelses af

gensidig forsør-

gerpligt mv.

1,8

1,3

0,5

Der er i spørgsmålet ikke opstillet en konkret model for, hvordan den gensidige

forsørgerpligt ønskes fjernet i etaper for hver ydelsesgruppe, herunder over hvor

lang tid, etaperne skal strække sig over mv.

Af tabel 2 er der angivet et eksempel på, hvordan en konkret etapemodel udformes.

I eksemplet på etapemodellen er de mindst udgiftsdrivende elementer forudsat

igangsat først.

Tabel 2

Eksempel på etapemodel til at fjerne gensidig forsørgerpligt mv.

Mia. kr., 2020-niveau

Afskaffelse af samlever- og ægtefælleafhængigheden i pensionssystemet

Afskaffelses af gensidig forsørgerpligt mv. i kontanthjælpssystemet

I alt

Anm.: Konsekvenserne er opgivet efter skat, tilbageløb, adfærd og afledte virkninger.

Kilde: BEU alm. spm. 46 og egne beregninger.

0,5

År 1

0,5

År 2

0,5

1,3

1,8

I ovenstående eksempel afskaffes samlever- og ægtefælleafhængigheden i pensi-

onssystemet i år 1. Den årlige merudgift er i BEU 46 skønnet til 0,5 mia. kr. efter

skat, tilbageløb, adfærd og afledte virkninger.

I år 2 afskaffes den gensidige forsørgerpligt mv. i kontanthjælpssystemet, hvilket

betyder, at de årlige merudgifter øges med 1,3 mia. kr. efter skat, tilbageløb, ad-

færd og afledte virkninger, jf. BEU 46. De samlede merudgifter i år 2 udgør såle-

des i eksemplet 1,8 mia. kr. Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbun-

det med skønnet over de økonomiske virkninger af at fjerne gensidig forsørgerpligt

i kontanthjælpssystemet, og at der i besvarelsen bl.a. er set bort fra negative ad-

færdsvirkninger forbundet med at give en større gruppe adgang til kontanthjælpssy-

stemet.

Det fremgår ikke af spørgsmålet, hvordan den gensidige forsørgerpligt konkret øn-

skes fjernet ved gradvis at lempe reglerne for fx indtægtsregulering som følge af en

samlevers/ægtefælles indkomst. De gældende regler for indtægtsregulering af pen-

sion indebærer, at det er summen af indkomster, der har betydning for, hvor meget

pensionen nedsættes. Hvis man justerer de fradragsbeløb, der gælder for summen

B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om skaleringsmuligheder ved etapevis ændring af den gensidige forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren

af indkomster, vil man således lempe indtægtsreguleringen generelt både for pensi-

onistens egen og for ægtefællens/samleverens indkomst. En gradvis afskaffelse af

indtægtsreguleringen på grundlag af ægtefællens/samleverens indkomst, vil derfor

kræve indførelse af nye stilleskruer som for eksempel særskilte fradragsbeløb eller

fradragsprocenter, der alene vedrører en samlevers/ægtefælles indkomst. Der er så-

ledes tale om en kompleks problemstilling, og det er ikke muligt at foretage de øn-

skede skøn uden en præcis modelbeskrivelse.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard