Finansudvalget 2017-18
L 241
Offentligt
1934584_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 5175
MKL/UPF
4. september 2018
FIU L 241
svar på spørgsmål 5 fra Josephine Fock stillet den
30. august 2018 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for om en stigning af klimapuljen også betyder en
stigning i den danske klimafinansiering, der bliver rapporteret til FN?
Svar
Der vil være en stigning i niveauet for nye aftaler - såkaldte tilsagn - om
klimarelevante projekter, som følge af regeringens forslag om at forøge
klimapuljen med 190 mio. kr. til i alt 540 mio. kr. på FFL19. Det samlede
niveau for nye tilsagn om klimafinansiering i 2019 vil dog afhænge af en
række faktorer, herunder andelen af klimarelevante tilsagn under den
øvrige udviklingsbistand, deriblandt bidrag til multilaterale organisationer
og udviklingsbanker og af privat klimafinansiering mobiliseret gennem
bl.a. Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU). Niveauet for den
samlede klimafinansiering kan derfor svinge betydeligt fra år til år, og den
endelig opgørelse af nye tilsagn og udbetalinger for finansåret 2019 ventes
først at være opgjort i efteråret 2020.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs