B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor mange enlige og samlevende der modregnes som følge af reglerne om gensidig forsørgerpligt m.v., til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 34
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Torsten Gejl (ALT)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.

11 (B B34

–

bilag ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Torsten Gejl (ALT).

Spørgsmål nr. 11:

”

Hvor mange enlige og samlevende modregnes som følge af reglerne om gensidig

forsørgerpligt eller andre reguleringer i sociale ydelse som følge af ægtefællens

indkomst? I svaret bedes ministeren opgøre antallet af personer i intervaller på

20.000 kr.

”

Svar:

Beskæftigelsesministeriet har indhentet bidrag til besvarelsen fra Finansministeriet,

som jeg henholder mig til.

Finansministeriet oplyser følgende:

”De

ydelser, der vurderes at være relevante for spørgsmålet, omfatter ydelserne i

kontanthjælpssystemet og de sociale pensioner, dvs. folkepension og førtidspen-

sion, idet disse ydelser er individuelle og afhænger af eventuel ægtefælles og/eller

samlevers indkomst.

Ydelser i kontanthjælpssystemet

03. februar 2020

J.nr.

2019 - 7221

Ydelser i kontanthjælpssystemet, som omfatter kontanthjælp, uddannelseshjælp og

integrationsydelse, modregnes som følge af evt. ægtefælles indkomst. Der indgår

derfor ikke enlige, samlevende eller andre ugifte i opgørelsen af indkomstmodreg-

ning af kontanthjælp,

jf. svar på BEU 46 af 5. november 2019.

Det skønnes, at godt 3.900 modtagere af ydelser i kontanthjælpssystemet er mod-

regnet som følge af ægtefællens indkomst, heraf er knap 1.800 modtagere modreg-

net som følge af et indtægtsgrundlag hos ægtefællen, der ligger mellem 180.000 og

200.000 kr. i 2016,

jf. figur 1.

Dette skal blandt andet ses i lyset af, at en del kon-

tanthjælpsmodtagere mv. er gift med en person på folkepension eller førtidspen-

sion.

B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor mange enlige og samlevende der modregnes som følge af reglerne om gensidig forsørgerpligt m.v., til beskæftigelsesministeren

Figur 1

Antal modtagere af kontanthjælp mv., der modregnes sfa. ægtefællens indkomst, 2016

Personer

2.500

2.000

1.500

1.000

500

140-160

200-220

120-140

180-200

240-260

300-320

340-360

2.500

2.000

1.500

1.000

500

100-120

160-180

220-240

260-280

320-340

360-380

280-300

<100

Indtægstgrundlag (1.000 kr.)

Anm.: Indtægtsgrundlaget for kontanthjælpsmodtagernes modregning er opgjort på baggrund af

modregningen for berørte personer i december måned. Indtægtsgrundlaget udgør ægtefælles

indkomst. Ydelser i kontanthjælpssystemet omfatter kontanthjælp, uddannelsehjælp og

integrationsydelse.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Folkepension og førtidspension

For folkepensionister og førtidspensionister på ”gammel” ordning (tilkendt før

2003) tildeles pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse med udgangs-

punkt i et pars samlede indtægt. Den supplerende pensionsydelse indtægtsreguleres

efter et fradrag på 71.500 kr. (2019-niveau), mens der for pensionstillægget er et

fradrag på 175.900 kr. (2019-niveau).

For folkepensionister har det ikke betydning for deres sociale pension, at ægtefæl-

lens indtægt indgår i indtægtsgrundlaget, når indtægtsgrundlaget er under 71.500

kr. Det samme gør sig gældende op til en indtægtsgrænse på 175.900 kr. for før-

tidspensionister på ”gammel” ordning samt for folkepensionister, der ikke er beret-

tiget til den supplerende pensionsydelse som følge af formuekriteriet.

I indtægtsintervallet mellem 71.500 og 175.900 kr. er det i størrelsesorden 3.000 -

6.000 folkepensionister i hvert indkomstinterval på 20.000 kr., der modtager en la-

vere supplerende pensionsydelse, som følge af at indtægt fra partneren indgår i ind-

tægtsgrundlaget,

jf. figur 2.

>380

B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor mange enlige og samlevende der modregnes som følge af reglerne om gensidig forsørgerpligt m.v., til beskæftigelsesministeren

Figur 2

Folkepensionister og førtidspensionister på ”gammel” ordning, der modregnes sfa. partners indtægt

1.000 personer

Aftrapning af

ældrecheck

Aftrapning af pensionstillæg

Fuldt aftrappet pensionstillæg

1.000 personer

400-420

380-400

360-380

320-340

340-360

300-320

540-560

560-580

580-600

600-620

620-640

640-660

280-300

520-540

100-120

120-140

140-160

160-180

Indtægtsgrundlag (1.000 kr.)

Anm.: Der er i figuren set bort fra en mindre antal pensionister med indtægtsgrundlag over 800.000 kr.

Indtægtsgrundlaget udgøres af parrets samlede indtægt.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

For folkepensionister og førtidspensionister på ”gammel” ordning i aftrapningsin-

tervallet for pensionstillægget, dvs. fra 175.900 kr. til 434.800 kr., er det i den lave

del af indkomstintervallet omkring 11.000 -

13.000 personer pr. 20.000 kr.’s inter-

val, der får lavere pensionstillæg, som følge af at partnerens indtægt indgår i ind-

tægtsgrundlaget, mens det i den øvre del af aftrapningsintervallet er omtrent halvt

så mange.

Endelig er der en del folkepensionister og førtidspensionister på ”gammel” ordning

med et så højt indtægtsgrundlag, at pensionstillægget er fuldt aftrappet. I 20.000

kr.’s intervallet med flest pensionister, vil knap 3.500 kunne blive berettiget til pen-

sionstillæg, hvis partnerens indtægt ikke indgik i indtægtsgrundlaget.

For førtidspensionister

på ”ny” ordning er den sociale pension ikke opdelt i grund-

beløb og pensionstillæg, men er en samlet grundydelse. Pensionsydelsen indtægts-

reguleres for den del af parrets samlede indtægt

, der overstiger 125.000 kr. (2019-

niveau). Er indtægtsgrundlaget således mindre end 125.000 kr. har det ikke betyd-

ning for den sociale pension, om ægtefællens indtægt indgår i grundlaget eller ej.

Derudover kan det bemærkes, at der i indtægtsgrundlaget ses bort fra de første

249.728 kr. af ikke-pensioneret partners indtægt. Har den ikke-pensionerede part-

ner således en indtægt, der er lavere end 249.728 kr., har reglerne om gensidig for-

sørgerpligt ikke betydning for den sociale pension.

For pensionister med et indtægtsgrundlag mellem 120.000 og 260.000 kr. er det

mellem 1.000 og 3.000 pr. 20.000 kr.’s interval, der får en lavere pensionsydelse,

som følge af at partnerens indtægt indgår i indtægtsgrundlaget,

jf. figur 3.

Hver persons bidrag til parrets samlede indtægt opgøres individuelt. Der ses i den enkeltes indtægts-

grundlag bort fra social pension og partners indtægt kan højest indgå med hhv. 387.400 kr. og 256.100 kr.

afhængigt af, om denne er pensionist eller ej.

760-780

180-200

420-440

660-680

780-800

260-280

240-260

500-520

480-500

220-240

460-480

200-220

440-460

680-700

700-720

720-740

740-760

80-100

60-80

B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor mange enlige og samlevende der modregnes som følge af reglerne om gensidig forsørgerpligt m.v., til beskæftigelsesministeren

Figur 3

Førtidspensionister på ”ny” ordning, der modregnes sfa. partners

indtægt

1.000 personer

180-200

200-220

320-340

160-180

140-160

280-300

300-320

400-420

120-140

220-240

340-360

360-380

420-440

240-260

440-460

260-280

380-400

460-480

Indtægtsgrundlag (1.000 kr.)

Anm.: Der er i figuren set bort fra en mindre antal pensionister med indtægtsgrundlag over 500.000 kr.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

For dem med et indtægtsgrundlag over 260.000 kr. er det op til ca. 1.000 pensioni-

ster pr. 20.000 kr.’s interval, der får lavere pensionsydelse som følge af, at partne-

rens indtægt indgår i indtægtsgrundlaget. Antallet er aftagende med indtægten.

Samlet er der godt 170.000 folke- og førtidspensionister, der modtager en lavere

pensionsydelse, som følge af partnerens bidrag til det samlede indtægtsgrundlag.

Det bemærkes, at en afskaffelse af gensidig forsørgerpligt kan føre til såvel højere

som lavere social pension. Der vil således også være pensionister, der vil opleve

øget indtægtsregulering ved en afskaffelse af gensidig forsørgerpligt. Det skyldes,

at der vil være personer, som i dag ikke får reduceret deres pensionstillæg, som

følge af at indtægtsgrundlaget opgøres samlet for par. Disse pensionister indgår

ikke i opgørelserne ovenfor.

”

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

480-500