Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-02-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPANS
Sagsnr.: 1909574
Dok. nr.: 1084236
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 (B 21 - Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af henvisnings-
krav til fysioterapi) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 5:
”Hvor
mange personer i Danmark har en privat sygeforsikring, som dækker fysiote-
rapi, og hvordan har udviklingen været i antallet af personer, som er dækket af en så-
dan forsikring, de seneste år?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Forsikring og Pension,
som oplyser følgende:
”I Forsikri g og Pe sio s statistik over
sundhedsforsikringer fra 2003-2018, som ligger
offentligt tilgængelig på Forsikring & Pensions hjemmeside, kan man se udviklingen af
antal personer (forsikrede), der har en sundhedsforsikring. Af statistikken fremgår
det, at der er sket en stigning i antal forsikrede fra 2014-2018.
Det fremgår også, at langt de fleste sundhedsforsikringer er tegnet gennem en ar-
bejdsgiver. I 2018 havde ca. 2 mio. en sundhedsforsikring. Heraf havde 80 procent af
dem den gennem sin arbejdsgiver (primært forsikrede), 17 % var medforsikrede æg-
tefæller/børn, mens kun 3 % havde tegnet den individuelt. I statistikken indgår data
for Tryg, Danica, Skandia, Pensiondanmark, Topdanmark, PFA, Codan, If, Gjensidige
og Dansk Sundhedsforsikring.
Forsikring og Pension har ikke en komplet og opdateret oversigt over sundhedsforsik-
ringernes dækninger, men så vidt de er bekendt, dækker alle sundhedsforsikringer fy-
sioterapi. Der kan dog være begrænsninger i antal behandlinger, krav om henvisning
fra læge m.v.”
I tabel 1 ses et uddrag af Forsikring og Pensions statistik over sundhedsforsikringer fra
2003-2018.