Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
B 176
Offentligt
2211581_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. juni 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 til B 176 efter ønske fra Pernille Vermund (NB) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6 til B 176:
Mener ministeren, at muligheden for at vende hjem til Danmark, hvis man har
modtaget repatrieringsydelse, skal bortfalde?
Svar:
Efter repatrieringsloven kan flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og andre
familiesammenførte udlændinge modtage hjælp til repatriering. Loven omfatter
endvidere udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter regler,
som gjaldt før udlændingeloven af 1983, eller som er født her i landet som efter-
kommere af disse, og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i
forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab.
Det følger af udlændingeloven, at der for visse udlændinge, som vælger at repa-
triere, er en fortrydelsesret. Det gælder bl.a. for flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge, som har mulighed for at fortryde repatriering inden for 12 eller 24
måneder og vende tilbage til Danmark på samme opholdsgrundlag. En udlænding
kan kun benytte muligheden for at bevare sin opholdstilladelse i medfør af fortry-
delsesretten én gang.
En udlænding, der ikke er omfattet af fortrydelsesretten, kan alene tage ophold i
Danmark igen, hvis den pågældende opnår nyt opholdsgrundlag. Hvis en udlæn-
ding vælger at søge asyl, familiesammenføring eller opholdstilladelse i Danmark
på andet grundlag, vil myndighederne skulle træffe afgørelse herom på baggrund
af en konkret og individuel vurdering i henhold til de betingelser, der gælder for
den enkelte opholdstilladelse.
I tilfælde, hvor en udlænding benytter sig af fortrydelsesretten og vender tilbage
til Danmark, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om tilbagebetaling af
den hjælp til repatriering, som den pågældende har modtaget. Det samme er
tilfældet, hvis udlændingen inden for en periode på to år på ny er indrejst i Dan-
17. juni 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 10380
1295205
Side
1/2
 B 176 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvorvidt repatrieringsloven er det bedste redskab til at få folk til at rejse hjem af egen drift, til udlændinge- og integrationsministeren
mark på et nyt opholdsgrundlag. Kommunerne kan ved henvendelse til Udlændin-
gestyrelsen få oplyst, om en person tidligere har modtaget hjælp til repatriering.
Det er kommunen, der på baggrund af en ansøgning træffer afgørelse om tildeling
af repatrieringsstøtte. Når kommunen træffer afgørelse i sagen, skal kommunen
ifølge repatrieringsloven sikre sig dokumentation for, at ansøgeren er omfattet af
repatrieringslovens personkreds. Det vil sige, at kommunen skal tjekke personens
opholdsgrundlag, at den pågældende person ikke har tilstrækkelige egne midler,
og at vedkommende vender tilbage til hjemlandet eller tidligere opholdsland med
henblik på at tage varigt ophold der.
Jeg synes, at repatrieringsordningen grundlæggende er en god og attraktiv mulig-
hed for, at udlændinge, der ønsker det, kan vende frivilligt tilbage til deres hjem-
land med økonomisk støtte. Det gælder både for de udlændinge, som f.eks. aldrig
er blevet integreret på det danske arbejdsmarked eller i det danske samfund, og
for dem, som har haft et langt arbejdsliv i Danmark, men nu ønsker at vende til-
bage til hjemlandet.
En beslutning om at repatriere er en stor beslutning, da det betyder, at man opgi-
ver sit ophold i Danmark og tager til sit tidligere opholds- eller hjemland. Nogle
oplever, at f.eks. de økonomiske, sociale eller kulturelle forhold i hjemlandet har
ændret sig, og de ønsker derfor alligevel ikke at opgive deres liv i Danmark. Der
skal være plads til, at f.eks. flygtninge og familiesammenførte til flygtninge kan
fortryde den store beslutning om at repatriere. Det kan også betyde, at flere tør
begive sig ud i at repatriere, når de ved, at der er mulighed for at fortryde.
På den baggrund mener jeg ikke, at fortrydelsesretten for visse udlændinge, som
vælger at repatriere, skal bortfalde.
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
2/2