Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. juni 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 til B 176 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten
Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål nr. 4 til B 176:
Hvornår vil ministeren oversende det notat, der redegør for, om anden rate af
repatrieringsstøtten kan tilbageholdes, hvis man begår alvorlig kriminalitet?
Svar:
Som jeg også tilkendegav under 1. behandlingen af beslutningsforslag nr. B 176
om ændring af repatrieringsloven den 11. juni 2020, har jeg bedt mit ministerium
om at vende hver en sten i denne sag. Der er tale om en vurdering, der rejser nog-
le vanskelige juridiske spørgsmål, som der er behov for at vurdere nærmere. Vur-
deringen omhandler bl.a., om en ændring af repatrieringsloven med tilbagevir-
kende kraft vil medføre frakendelse af en allerede erhvervet ret, og i så fald, om
ordningen vil indebære ekspropriation efter grundlovens § 73, samt om ordningen
vil kunne gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtel-
ser.
Jeg forventer at kunne oversende notatet til udvalget efter sommeren.
Hvis konklusionen på vurderingen bliver, at det er muligt inden for rammerne af
grundloven og Danmarks internationale forpligtelser at ændre loven med tilbage-
virkende kraft, er jeg indstillet på dette. Det vil være en høj prioritet for mig at få
fremsat et forslag om ændring af repatrieringsloven i næste samling.
17. juni 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 10158
1292882
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
1/1