Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. juni 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 til B 176 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten
Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål nr. 2 til B 176:
Er ministeren indstillet på en hurtig lovbehandling, så de nye regler også kommer
til at gælde i sagen om syreren Hussein Abbas?
Svar:
Jeg vil gerne starte med at sige, at den konkrete sag om syreren Hussein Abbas er
en meget tragisk sag, som gør stort indtryk på mig. Det er naturligvis ikke accep-
tabelt, hvis hjælp til repatriering skal tildeles en mand, der angiveligt har stenet
sin kone og søn. Jeg kan derfor godt forstå, at der er et ønske om en hurtig lovbe-
handling, så de nye regler også kommer til at omfatte den konkrete sag, og af
samme grund er en ændring af repatrieringsloven en højt prioritet sag for mig.
Der er ikke i dag hjemmel i repatrieringsloven til at tillægge grov kriminalitet be-
gået efter udrejsen af Danmark betydning for adgangen til repatrieringsstøtte. Det
vil derfor kræve en ændring af repatrieringsloven, før grov kriminalitet skal kunne
have indflydelse på udbetaling af 2. rate af repatrieringsstøtten.
Den konkrete sag om syreren Hussein Abbas illustrerer, at der er behov for at se
på, om der skal indføres et krav om at undersøge, om en person efter udrejsen fra
Danmark er dømt for kriminalitet, som betingelse for at modtage repatrierings-
støtte. Der er også behov for at se på, om kravet eventuelt også skal gælde for
personer, der er tilkendt repatrieringsstøtte efter de nuværende regler, men hvor
alle rater endnu ikke er udbetalt.
En ordning, der kan gribe ind i udbetalingen af 2. rate, rejser imidlertid en række
vanskelige juridiske spørgsmål i forhold til grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser, som der er behov for at vurdere nærmere. Det drejer sig blandt an-
det om, hvorvidt ordningen vil medføre frakendelse af en allerede erhvervet ret,
og i så fald, om ordningen vil indebære ekspropriation efter grundlovens § 73,
17. juni 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 10154
1292868
Side
1/2