Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
B 176
Offentligt
2211716_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. juni 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til B 176 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Halime
Oguz (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til B 176:
Kan ministeren støtte et ændringsforslag til B 176 om ændring af repatrieringslo-
ven, så det alene er forseelser, der også vil kunne straffes efter straffeloven, der
fører til tilbageholdelse af repatrieringsydelse, jf. udkast til ændringsforslag B 176
bilag 1?
Svar:
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg synes, at det er helt forkert og uholdbart,
hvis danske skattekroner skal gå til en mand, der angiveligt har stenet sin kone og
søn.
Den konkrete sag fra Syrien viser på en meget trist baggrund, at der er behov for
at se repatrieringsordningen efter i sømmene. Som reglerne er i dag, regulerer
repatrieringsloven ikke kriminalitet begået i hjemlandet efter, at repatriering har
fundet sted. En person, der begår kriminalitet i hjemlandet mellem udbetalingen
af 1. og 2. rate, diskvalificeres derfor ikke fra at få 2. rate udbetalt. Det mener jeg
ikke er rimeligt. Jeg synes derfor, at der er behov for en ændring af reglerne.
Jeg er derfor meget enig med intentionen i beslutningsforslaget, men som jeg
oplyste under førstebehandlingen af forslaget, er der fortsat nogle uafklare-
de juridiske spørgsmål i forhold til grundloven og Danmarks internationale forplig-
telser, som udlændinge- og integrationsministeriet arbejder på at få afklaret.
Det er for tidligt at sige noget mere konkret om, hvordan lovændringen kan se ud.
Der skal dog være tale om en løsning, som er til at administrere for kommunerne.
I situationer, hvor kommunerne får kendskab til eller mistanke om, at en repatrie-
ret person, har begået alvorlig kriminalitet inden udbetalingen af 2. rate, vil de i
videst muligt omfang skulle undersøge forholdene nærmere. Mit ministerium er i
dialog med Udenrigsministeriet om mulige måder, hvorpå man kan undersøge og
verificere kriminalitet begået i udlandet. Nogle steder i verden er det sværere at
17. juni 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 9963
1290060
Side
1/2
B 176 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om støtte til ændringsforslag om, at alene forseelser, der også vil kunne straffes efter straffeloven, fører til tilbageholdelse af repatrieringsydelse, jf. udkast til ændringsforslag B 176 – bilag 1, til udlændinge- og integrationsministeren
undersøge og verificere oplysninger om kriminalitet, og det bliver loven nødt til at
tage højde for.
Jeg kan også tilslutte mig spørgerens intentioner med det forslag til ændring, som
er nævnt i forslaget. Jeg mener dog ikke, at en lovændring skal begrænses til alene
at omfatte forseelser, som ville være strafbare efter den danske straffelov. Det
skyldes, at der også findes strafferegler i en række særlove, og jeg synes, at det vil
være forkert at udelukke disse forseelser. Det er dog klart, at der i alle tilfælde
skal være tale om forseelser, som er strafbare efter danske retstraditioner.
På den baggrund mener jeg, at vi har fundet en god og bedre løsning i det bidrag
til betænkning, som spørgeren og jeg er enige om.
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
2/2