Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 3. juni 2020, efter ønske fra Kar-
sten Lauritzen (V), stillet følgende spørgsmål til B 160, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 5:
Ministeren bedes bekræfte, at regeringen har opbrugt den i forsvarsfor-
liget og finansloven opsatte ramme for internationale missioner og op-
lyse, hvordan ministeren forestiller sig at finansiere yderligere initiati-
ver der måtte kommer resten af året.
Svar:
Reserven til internationale operationer udgør 600 mio. kr. i 2020. På
nuværende tidspunkt er prognosen, inklusive skibsbidraget til Hormuz-
strædet, at et mindre merforbrug ikke kan udelukkes på grund af sær-
lige forhold i foråret.
At et mindre merforbrug ikke kan udelukkes skyldes bl.a. fordyrende
omstændigheder i forbindelse med håndtering af sikkerhedssituationen
i Irak, herunder udsendelse af pansrede køretøjer til soldaternes be-
skyttelse, samt fordyrende forhold i relation til håndtering af Covid-19,
herunder øgede meromkostninger til strategisk lufttransport.
Eventuelle nye internationale missioner eller fordyrelser af eksisterende
internationale missioner vil, som også anført i bemærkningerne til B
160, i udgangspunktet skulle finansieres ved omprioriteringer inden for
ministerområdet.
Det kan tillige oplyses, at Folketingets partier i forbindelse med forbe-
redelsen af beslutningen om skibsbidraget er blevet oplyst om de øko-
nomiske aspekter. Det er regeringens opfattelse, at der har været bred
opbakning til bidraget.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
8. juni 2020
SIO
2020/003926
100143
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Trine Bramsen
Side 1 af 1