Fremsat 28-02-2020
1. behandlet/henvist til udvalg 12-05-2020
Beretning afgivet 25-06-2020
Ministerområde:
Social- og Indenrigsministeriet
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag eller foretage ændringer af administrative forskrifter for at styrke forældres retssikkerhed ved forældrekompetenceundersøgelser inden den 1. januar 2021. Dette skal konkret ske ved: 1) at give forældre frihed til at vælge mellem autoriserede psykologer, 2) at give forældre krav på partshøring, 3) at give forældre mulighed for at klage til Ankestyrelsen, 4) at give forældre og andre mulighed for at se, hvilke psykologer der har fået tildelt kritik af Psykolognævnet, 5) krav om at psykologer og kommuner følger Social- og Indenrigsministeriets vejledning ”Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser”, 6) indførsel af forældrefrist for forældrekompetenceundersøgelser.
Udvalget afgav den 25. juni en beretning over forslaget, hvori bl.a. et flertal i udvalget tilkendegiver, at de ønsker at blive inddraget i forhandlingerne om regeringens udspil på anbringelsesområdet.