Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
B 113
Offentligt
2205720_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-4726
Den 8. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 16 (MOF B 113) stillet den 27. maj efter ønske fra
udvalget.
Spørgsmål nr. 16
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 25/5-20 fra Lejre Kommune om lokalpolitisk
råderum i husdyrsager, jf. B 113 - bilag 4?"
Svar
Lejre Kommune giver i sin henvendelse af 25. maj 2020 til Miljø- og Fødevareudvalget udtryk for, at
det som myndighed i husdyrsager ofte er udfordrende at imødekomme de mange hensyn ud fra en
helhedsbetragtning, og at der reelt kun er et lokalpolitisk råderum på vurdering af landskabelige
værdier.
En ændring af reguleringen, der giver kommunerne mulighed for at kunne meddele afslag alene ud fra
en helhedsvurdering, hvor der f.eks. kan lægges vægt på, at man ikke ønsker yderligere
husdyrproduktion i kommunen, vil skabe usikre rammer for erhvervet og for naboerne, og der vil
kunne opstå store forskelle fra kommune til kommune. Jeg mener, det er et fornuftigt princip, at
husdyrbrug skal behandles ens på tværs af kommunegrænserne, og det er også på denne måde, vi
regulerer andre erhverv.
Lejre Kommune gør derudover opmærksom på, at der med ændringerne af husdyrreguleringen i høj
grad er fjernet muligheder for en konkret vurdering, og at den konkrete vurdering i stedet er erstattet
af generelle regler, som er bestemt af staten via afskæringskriterier. Kommunen bemærker, at det
bevidste fravalg af lokalpolitisk råderum tydeligt er tilkendegivet i lovbemærkningerne fra ændringen
af reguleringen i
2017, idet ”miljø-
og fødevareministeren så vidt muligt fastsætter regler om
afskæringskriterier, tålegrænser, husdyrbrugs indretning og drift, tekniske løsninger,
egenkontrolregler, krav til placering og udformning af bebyggelse m.v., med henblik på at
kommunalbestyrelsen i mindre grad end i dag
skal foretage konkrete vurderinger og fastsætte vilkår”.
Det skal hertil bemærkes, at omfanget af de kommunale vurderinger er blevet begrænset ved
ændringer af husdyrbrugloven i hhv. 2011 og 2017. Ved ændringen af husdyrbrugloven i 2011 blev
kommunernes mulighed for at fastsætte særlige, lokale beskyttelsesniveauer for udledninger af især
ammoniak fra husdyranlæg begrænset. Baggrunden for dette var, at der havde udviklet sig en meget
uensartet praksis fra kommune til kommune, og der blev brugt meget tid på at etablere de lokale
beskyttelsesniveauer. Omfanget af kommunernes vurderinger blev også begrænset med ændringen af
loven i 2017, der hovedsageligt vedrørte kommunernes mulighed for at foretage konkrete vurderinger i
forhold til udbringning af husdyrgødning på arealerne. Lovændringen betød, at beskyttelsesniveauerne
for arealerne blev løftet helt ud af de konkrete afgørelser og overført til nationalt fastsatte generelle
regler, så kommunerne ikke skulle foretage konkrete vurderinger i forhold til de arealer, hvor der
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 B 113 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om henvendelse af 25/5-20 fra Lejre Kommune om lokalpolitisk råderum i husdyrsager, til miljøministeren
udbringes husdyrgødning. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om afskæringskriterier, tålegrænser
m.v. indeholdt i ændringen af husdyrbrugloven i 2017 er imidlertid kun i meget begrænset omfang
blevet benyttet til at fastsætte regler, der begrænser den kommunale vurdering yderligere ved
godkendelse af husdyrbrug. I forlængelse heraf vil jeg understrege, at kommunerne heller ikke før
lovændringen i 2017 kunne afslå ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug med lokale argumenter som
f.eks. planlægningsmæssige hensyn, at en udvidelse ville genere for mange borgere, eller at man ikke
ønskede flere grise i kommunen.
Lejre Kommune anfører herudover, at det er kommunalbestyrelsens oplevelse, at landbrugets
strukturudvikling kalder på større mulighed for lokalpolitisk vurdering af nye projekter, og at
landbruget lægger et større og større pres på omgivelserne med de fortsat voksende bedriftstyper.
Jeg er opmærksom på, at der kan være særlige problemstillinger, der knytter sig til de store
husdyrbrug, og der har i den senere tid været en stigning i antallet af sager, hvor både borgere og
kommuner udtrykker kritik af store husdyrbrug, herunder placeringen af dem. En del af
henvendelserne har handlet om den sundhedsrisiko, der måske kan være forbundet med at bo tæt på
husdyrbrug. Sundhedsstyrelsen har vurderet en meget omtalt hollandsk undersøgelse af endotoxiners
påvirkning af naboernes sundhed. Sundhedsstyrelsens konklusion er, at denne undersøgelse ikke kan
tages til indtægt for, at husdyrbrug medfører helbredsproblemer blandt naboerne. Jeg har dog efter
anbefaling fra Sundhedsstyrelsen besluttet at igangsætte en fuldstændig gennemgang af de
eksisterende videnskabelige undersøgelser af mulige sundhedsrisici for naboer til husdyrbrug.
Jeg synes, at det er fornuftigt at se hele problemstillingen i sammenhæng, og vil derfor i første omgang
afvente resultatet af sundhedsundersøgelsen. Når resultatet af undersøgelsen foreligger, vil jeg
vurdere, om den giver anledning til at kigge nærmere på reguleringen af store husdyrbrug og
selvfølgelig tage de nødvendige konsekvenser i reguleringen, hvis det viser sig, at der er sundhedsrisici
forbundet med at være nabo til husdyrbrug.
Lea Wermelin
/
Peter Hallenberg
2