Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
B 113
Offentligt
2205716_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-4726
Den 8. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 (MOF B 113) stillet den 13. maj efter ønske fra Carl
Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 11
”Vil
ministeren tage initiativ til et redefinition af BAT-begrebet, så det kun kan bruges, når der er tale
om krav, som bringer udledningsniveauet ned på det lave niveau, som kan opnås i en kombination af
en miljørigtig stald OG anvendelse af miljøteknologi som gylleforsuring eller luftrensere eller
lignende?"
Svar
BAT-begrebet er nærmere defineret i IE-direktivets artikel 2, nr. 10. Det fremgår heraf, at begrebet
skal forstås som det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder,
som er udtryk for en given tekniks principielle praktiske egnethed som grundlag for
emissionsgrænseværdier. Med BAT tilstræbes at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, generelt
begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed.
I medfør af IE-direktivet vedtages de såkaldte BAT-konklusioner og medfølgende BREF-dokumenter,
der sammenfatter, hvad der er BAT for branchen, herunder hvilke emissionsniveauer, der kan opnås
med nærmere angivne teknikker og teknologier.
For IE-husdyrbrug, dvs. visse husdyrbrug med intensiv svine- eller fjerkræavl, jf. IE-direktivets bilag I,
pkt. 6.6, skal direktivets regler om BAT overholdes. Reglerne om BAT er dog ved den danske
implementering udvidet til at omfatte alle husdyrbrug omfattet af §§ 16 a og 16 b med henblik på at
sikre et højt beskyttelsesniveau i Danmark og begrænse baggrundsbelastningen med ammoniak
navnlig af hensyn til habitatdirektivet og NEC-direktivet.
IE-direktivet bygger på et proportionalitetsprincip, idet der ved fastlæggelse af bedste tilgængelige
teknik skal foretages en vurdering af, hvad der i almindelighed er økonomisk og teknisk muligt for den
enkelte branche som sådan. De økonomiske omkostninger skal desuden stå i et rimeligt forhold til
miljøeffekten.
Kravet om begrænsning af forureningen ved anvendelse af BAT vedrører primært reduktion af
ammoniakemissionen men angår i princippet også en række andre forhold, som kan have betydning
for forureningen fra husdyrbruget, f.eks. management, vand og energiforbrug m.v. Disse yderligere
krav indgår i lovens tilladelses- og godkendelsesordning, og er specifikt nævnt i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
B 113 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om initiativ til et redefinition af BAT-begrebet, til miljøministeren
Med afsæt i IE-direktivet er der i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fastsat krav til maksimal
ammoniakemission pr. m
2
produktionsareal pr. år for den givne dyretype og staldsystem. Hvad angår
grise- og fjerkræproduktionen vil kravet til den maksimale ammoniakdeposition afhænge af den
pågældende produktions størrelse og kravet vil - op til en nærmere fastsat grænse
blive strammere jo
større produktionen er. Der skelnes mellem, om der er tale om hhv. nybyggeri eller udvidelser og
ændringer i eksisterende stalde. Kravene er således skrappest ved nybyggeri.
I øjeblikket pågår der et større udredningsarbejde i ministeriet med involvering af både Aarhus
Universitet og Københavns Universitet, der har til formål at revurdere BAT kravene til maksimal
ammoniakemission per m
2
. Regeringen står bag de principper, der ligger til grund for den nuværende
regulering, og vil i lyset af det igangværende udredningsarbejde afvente disse resultater, inden der
tages stilling til, om der er behov for ændringer i det eksisterende BAT niveau for ammoniak.
Lea Wermelin
/
Peter Hallenberg
2