Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
B 99 Bilag 2
Offentligt
2215802_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 99
Folketinget 2019-20
Beretning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 23. juni 2020
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en helhedsorienteret
studieplan for studerende med handicap
[af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
Et flertal i udvalget (S, V, DF, RV, SF, EL, KF og LA)
konstaterer, at der stadig er udfordringer i uddannelsessyste-
met for studerende med fysiske og psykiske handicap. Det
kommer bl.a. til udtryk ved, at personer med handicap i dag
har en lavere uddannelsesfrekvens og et lavere uddannelses-
niveau end personer uden handicap. Partierne konstaterer vi-
dere, at de videregående uddannelsesinstitutioner efter gæl-
dende ret allerede er forpligtet til at tilbyde hensigtsmæssige
individuelle tilpasninger – herunder særlige prøvevilkår – til
studerende med handicap, når uddannelsesinstitutionen får
kendskab til handicappet. Partierne opfordrer regeringen til
at følge op på, at de videregående uddannelsesinstitutioner
gør, hvad de kan for at hjælpe de studerende i henhold til de
forpligtelser, der følger af gældende regler og det hyrdebrev,
som Styrelsen for Forskning og Uddannelse nyligt har sendt
ud til de videregående uddannelsesinstitutioner om samme.
Herudover pålægger partierne regeringen at undersøge,
hvilke initiativer der kan tages for at mindske uligheden i
uddannelsessystemet for personer med handicap, hvor et ini-
tiativ f.eks. kan være en helhedsorienteret studieplan.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) pålægger ministe-
ren at nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som in-
den for rammerne og principperne for dansk handicappolitik
skal komme med bud på en helhedsorienteret uddannelses-
plan for studerende med handicap. Partierne mener, at dette
vil være et afgørende skridt for at fremme inklusion og
mangfoldighed i samfundet. Partierne lægger vægt på, at
handicaporganisationerne, uddannelsesinstitutionerne, KL
og andre relevante aktører er bredt repræsenteret i arbejds-
gruppen.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
rin og Javnaarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2020
og var til 1. behandling den 13. maj 2020. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddan-
nelses- og Forskningsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
ningsforslaget.
P.u.v.
Bjørn Brandenborg
formand
AX024891