Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
B 99 Bilag 1
Offentligt
2215149_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 99
Folketinget 2019-20
Beretning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 23. juni 2020
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en helhedsorienteret
studieplan for studerende med handicap
[af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
[Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,] Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance
Et flertal i udvalget (S, DF, RV, [SF, EL,] KF og LA)
konstaterer, at der stadig er udfordringer i uddannelsessyste‐
met for studerende med fysiske og psykiske handicap. Det
kommer blandt andet til udtryk ved, at personer med handi‐
cap i dag har en lavere uddannelsesfrekvens og –niveau end
personer uden handicap. Partierne konstaterer videre, at de
videregående uddannelsesinstitutioner efter gældende ret al‐
lerede er forpligtet til at tilbyde hensigtsmæssige individuel‐
le tilpasninger – herunder særlige prøvevilkår – til studeren‐
de med handicap, når uddannelsesinstitutionen får kendskab
til handicappet. Partierne opfordrer regeringen til at følge op
på, at de videregående uddannelsesinstitutioner gør, hvad de
kan for at hjælpe de studerende i henhold til de forpligtelser,
der følger af gældende ret og det hyrdebrev, som Styrelsen
for Forskning og Uddannelse nyligt har sendt ud til de vide‐
regående uddannelsesinstitutioner om samme.
Herudover pålægger partierne regeringen at undersøge,
hvilke initiativer der kan tages for at mindske uligheden i
uddannelsessystemet for personer med handicap, hvor et ini‐
tiativ f.eks. kan være en helhedsorienteret studieplan.
Venstre
Et mindretal i udvalget (V) pålægger ministeren at ned‐
sætte en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, som indenfor
rammerne og principperne for dansk handicappolitik skal
komme med bud på en helhedsorienteret uddannelsesplan
for studerende med handicap. V mener, at dette vil være et
afgørende skridt for at fremme inklusion og mangfoldighed i
samfundet. V lægger vægt på, at handicaporganisationerne,
uddannelsesinstitutionerne, KL og andre relevante aktører er
bredt repræsenteret i arbejdsgruppen.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐
rin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2020
og var til 1. behandling den 13. maj 2020. Beslutningsforsla‐
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddan‐
nelses- og Forskningsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <1> bilag på beslut‐
ningsforslaget.
DokumentId
Journalnummer
B 99 - 2019-20 - Bilag 1: Udkast til beretning
2215149_0002.png
2
P.u.v.
Bjørn Brandenborg
formand