Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 90:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en innovationspulje for nye kommunikationsteknologier (5G-pulje).

Af Dennis Flydtkjær (DF) m.fl.

(Fremsættelse 07.02.2020).

Før vi går i gang med forhandlingen, skal jeg gøre opmærksom på, at Præsidiet har besluttet at ændre måden, hvorpå forhandlingen gennemføres. Ændringen indebærer, at alle taler – det gælder både for ministre og ordførere og ved de korte bemærkninger – afvikles fra pladserne. Af hensyn til udarbejdelsen af referatet er det meget vigtigt, at man ikke begynder at tale, før den røde ring på mikrofonen lyser, og man vil som normalt kunne se den resterende taletid nederst til højre på afstemningspanelet.

Forhandlingen er åbnet, og vi er klar til at gå i gang. Vi giver først ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg tager ordet her fra min plads, der er meget, der for os alle sammen er nyt i den her tid – også den måde, vi holder møder på. Nu er klokken lidt over 10, og jeg har allerede haft fire møder på Skype med folk fra alle mulige forskellige steder i landet. Og i går havde jeg møder med alle mine kollegaer i Europa, alle teleministrene. Så den her tid minder os virkelig om, hvor vigtigt det er at have en stærk digital infrastruktur, og selvfølgelig også om, hvilke muligheder det giver at have en sådan.

Regeringen mener, at et stærkt mobilnet, herunder 5G, er vigtigt for et moderne samfund som Danmark, hvor både erhvervslivet og vores dagligdag bliver mere og mere digital. Særlig erhvervslivet kan drage nytte af 5G. Teknologien er både hurtigere og mere stabil end den, vi kender i dag. Derfor rummer den store muligheder for udvikling af nye produkter og nye løsninger.

Jeg deler derfor forslagsstillernes ønske om, at Danmark får et stærkt mobilnet, så vi kan opnå maksimal udnyttelse af digitaliseringen og høste dets frugter. Jeg mener dog ikke, at forslaget om at oprette en såkaldt 5G-pulje er det rigtige middel til at nå målet. Der findes allerede en række danske og europæiske støttemuligheder til innovative projekter og forsøg med digital infrastruktur, herunder 5G. Det gælder f.eks. Innovationsfonden og EU's Horizon 2020-program. På Energistyrelsens hjemmeside kan man faktisk se en oversigt over, hvilke støttemuligheder der er til bl.a. 5G-projekter, og hvor man kan søge dem henne. Derfor mener regeringen ikke, at det er nødvendigt med endnu en pulje specifikt til 5G-projekter.

I Danmark er vi allerede helt i front, når det handler om udrulning af digital infrastruktur og udnyttelsen af de muligheder, som teknologien bringer. Faktisk er Danmark placeret som nr. 1 i kategorien connectivity på EU's digitaliseringsindeks. Samtidig er Danmark ifølge EU's innovationsrangliste førende inden for innovation. Det er vi sammen med lande som Sverige og Finland. Alle disse flotte placeringer er opnået uden statslig intervention og på markedsvilkår, som karakteriserer det danske telemarked. Jeg vil i stedet opfordre danske virksomheder til at udnytte vores stærke teleinfrastruktur til at skabe nye innovative produkter og løsninger og søge de støttemuligheder, der allerede findes, i disse bestræbelser.

Teleforliget fra 2018 indeholder desuden klare principper for udrulningen af digital infrastruktur i Danmark. Det er principper, som alle partier i forliget har tilsluttet sig. Det skal for det første være markedsbaseret, og for det andet skal reguleringen være teknologineutral. Regeringen mener, at forslaget som fremsat her er på kant med begge principper, fordi der lægges op til, at vi med statslige støttemidler skal understøtte efterspørgslen og innovation inden for en bestemt teknologi, nemlig 5G. Det mener regeringen er uhensigtsmæssigt, da den markedsbaserede tilgang, der startede med liberaliseringen i 1990'erne og siden stadfæstede sig i teleforliget, er den primære drivkraft hen imod den stærke digitale infrastruktur, som vi har i dag.

At oprette en 5G-pulje kræver en stor sum af midler. Der foreslås 300 mio. kr., som skal komme fra provenuet fra frekvensauktionerne. Ud over at regeringen ikke mener, at en sådan pulje er nødvendig, fordi der allerede findes en række gode støttemuligheder til bl.a. 5G, er det vigtigt at bemærke, at finansieringsmodellen strider imod budgetloven fra 2012, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Man kan således ikke anvende indtægter fra frekvensauktionen til en ny udgift i form af en 5G-pulje. En sådan pulje ville skulle prioriteres i forbindelse med finanslovsforhandlingerne på linje med øvrige tiltag. De tidligere eksempler, der eksisterer med øremærkning af auktionsprovenu, er alle, fra før budgetloven blev vedtaget. Det vil derfor være mere passende, hvis forslagsstillerne rejser deres ønske i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2021.

Jeg vil gerne gentage, at regeringen mener, at et stærkt mobilnet, herunder udrulning af 5G, er vigtigt for innovation og vækstmuligheder i Danmark, herunder som drivkraft for nye grønne løsninger. Derfor arbejder vi også løbende med at understøtte rammevilkårene for udrulning af digital infrastruktur, f.eks. 5G. Energistyrelsen har bl.a. udstedt prøvefrekvenser for testområder, så TDC f.eks. har tændt for 5G-nettet i Helsingør. Derudover vil regeringen i den kommende frekvensauktion stille dækningskrav, så mobilselskaberne forpligtes til at udrulle 5G hurtigt.

Regeringen mener ikke, at der skal oprettes en specifik pulje til 5G-projekterne, når der allerede findes gode statslige og europæiske støttemuligheder. Dertil kommer selvfølgelig også private fonde. Regeringen mener desuden, at vi skal fortsætte vores succesfulde markedsbaserede tilgang til udrulning af mobilnettet i Danmark, og vi vil henstille til, at dem, der ønsker at støtte projektet, udnytter de muligheder, der allerede er stillet til rådighed. Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og det er fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen. Jeg er selvfølgelig ked af, at man ikke kan støtte forslaget. Jeg synes, argumentationen halter lidt. Man henviser til, at der står i teleforliget, at det er en markedsbaseret tilgang. Det er vi jo sådan set enige i, men er ministeren klar over, at dem, som vi sådan skulle beskytte med en markedsbaseret tilgang, og som jo er dem, der støtter det, er teleindustrien, er erhvervsorganisationerne? De støtter alle sammen det her forslag. De har offentligt meldt ud, at de synes, at det her er en fremragende idé. Mange af dem har faktisk taget det med i deres genstart dansk økonomi-coronapakke. De synes, det her er et godt tiltag. Så typisk når vi snakker om, at det skal være markedsbaseret, er det jo bl.a. for at beskytte markedet, men markedet synes selv, det her er en fremragende idé.

Så halter det jo også lidt, når man siger, at man ikke vil lave en statslig pulje, men henviser til, at der er masser af andre statslige puljer, folk kan søge i. Det er så ikke et brud på det markedsbaserede, hvis det bare er en EU-pulje eller en anden statslig pulje. Så jeg synes egentlig, at argumentationen for at sige nej til det halter lidt, hvis det skulle være, fordi det skal være markedsbaseret, når man så henviser til andre offentlige puljer. Og markedet ønsker selv det her. Det er jo ikke sådan, at vi så går ud og laver noget, hvor markedet så siger: Lad være, for det ødelægger vores investeringslyst. Det er jeg opmærksom på at man skal lade være med. Men markedet anbefaler det her.

Ministeren.

Jamen man skal jo se princippet om, at det skal være markedsbaseret, koblet til princippet om, at det skal være teknologineutralt. Jeg tror ikke, man kan bruge som argument for, at noget er markedsbaseret, at aktører på markedet gerne vil have det. Sådan tror jeg ikke – som spørgeren gør – at man kan ræsonnere. Jeg kan komme i tanker om mange markedsaktører, som gerne vil have tiltag, som langtfra er markedsbaserede, hvis de underbygger deres egen forretning. Det er klart.

Men dertil kommer jo altså, at det er et brud på budgetloven, plus at der allerede findes mange andre puljer, man vil kunne søge, som lever op til kravet om teknologineutralitet. Og endelig vil det jo altså være et brud på det forlig, som ordførerens parti selv har været med til at lave i 2018.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jamen jeg synes ikke, at argumentationen om, at det skal overholde budgetloven, sådan i de her tider skulle være en forhindring. Altså, i de her coronatider har nogle af de her hjælpepakker overskredet budgetloven med, hvad er det, 20 mia. kr. om måneden. Det er ikke noget, der sådan er på en finanslov; det er noget, der er lavet tillægsbevillinger om efterfølgende.

Her kommer der så et forslag, som der faktisk er en utrolig god finansiering af, for det er de penge, man får ind fra frekvensauktionerne. Altså, når teleselskaberne køber nogle rettigheder til at kunne bruge frekvenserne for at lave mobilnet, så bruger vi de penge til at lave en god efterspørgsel efter deres produkter ved at lave en innovationspulje, så vi finder ud af, om vi kan bruge det i, ja, det kan være ambulancer, det kan være industrien og andre ting. Så jeg synes, det er sådan et lidt underligt argument at bruge lige i den her tid i hvert fald, at det skulle være i strid med budgetloven, når vi nu bruger flere milliarder kroner om måneden og overskrider budgetloven på grund af coronakrisen.

Ministeren.

Det faktum, at coronakrisen har kastet os ud i en specifik situation, som kræver, at vi laver hastelovgivning, at vi indretter os på en måde, vi ikke har gjort før, og at vi gældsætter os på en måde, vi normalt selvfølgelig ikke ville have gjort, kan jeg ikke se som et argument for, at så er alle kasser bare åbne, og så skal vi ikke overholde budgetloven længere – selvfølgelig ikke. Nu er jeg med de indledende argumenter imod sådan en pulje her og synes, den er et brud på de grundlæggende principper, som ordførerens parti selv har været med til at stadfæste i forliget. Men selv hvis jeg ikke var det, ville jeg stadig væk af hensyn til budgetloven og den måde, vi normalt finansierer ting på her i landet, som jeg synes er formålstjenstligt, synes, at en mere rigtig måde at gøre det her på havde været at sige: Okay, det er så et ønske, vi har i forbindelse med finanslovforhandlingerne. Så kan man tage diskussionen der.

Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger lige nu. Vi siger tak til ministeren og går i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Kasper Roug. Værsgo.

Tak for ordet. I beslutningsforslaget her, som jo er fremsat af Dansk Folkeparti, foreslås det at oprette en 5G-pulje, som skal have til formål at teste 5G-teknologien, så digitaliseringen og den grønne omstilling fremmes.

I Socialdemokratiet er vi enige med forslagsstillerne i, at 5G rummer store muligheder for udviklingen i både den offentlige og den private sektor. Derfor mener vi i lighed med Dansk Folkeparti, at vi skal omfavne de muligheder, som den teknologiske udvikling bringer med sig, hvad enten det drejer sig om velfærdsteknologier, grønne løsninger eller eksportmuligheder for erhvervslivet.

Det fremgår dog, at forslagsstillerne mener, at vi har sat vores digitale føring over styr, og det billede mener vi egentlig ikke at vi kan genkende. Danmark er blandt de mest digitaliserede samfund i verden og får flotte placeringer på internationale ranglister. Der er nogle præmisser i beslutningsforslaget, som vi ikke er enige i. Støttemuligheder som den, der foreslås i beslutningsforslaget, findes der allerede i dag. Der kan søges støtte til projekter som dem, der beskrives i beslutningsforslaget, i både offentlige, europæiske og private fonde. Derfor deler vi ikke nødvendigvis opfattelsen af, at der er et behov for en 5G-pulje.

Derudover sætter teleforliget fra 2018, som Dansk Folkeparti jo også var med i, og som ministeren også har redegjort for, klare rammer for, hvordan den digitale infrastruktur skal udrulles. Det skal foregå teknologineutralt og på markedsvilkår, og en pulje som den, der foreslås, der målrettes efter offentlige støttekroner til én bestemt teknologi, 5G, bryder med de principper, hvilket vi naturligvis ikke kan støtte. Det er muligt, at forslagsstillerne mener, at det er dansk erhvervsliv, der står bag det her forslag, men vi bliver jo også stadig væk nødt til at lede landet på baggrund af nogle klare principper, så alle kan følge med.

Endelig løber man også ind i problemer, når det kommer til finansieringen, og det er jo så her, budgetloven fra 2012, som ministeren også gjorde opmærksom på, forhindrer, at de indtægter, der kommer fra frekvensauktionen, anvendes direkte i en pulje. Indtægterne skal fordeles i finanslovsforhandlingerne.

Dog vil vi gerne i Socialdemokratiet rose Dansk Folkepartis interesse for at styrke den digitale infrastruktur, og vi er enige i, at vi som land skal styrke efterspørgslen og anvendelsen af nye kommunikationsløsninger.

Selv om vi i Socialdemokratiet er enige i intentionen om at gribe de muligheder, som 5G-teknologien bringer, kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, med de ovennævnte og tidligere nævnte argumenter.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Altså, listen over, hvad man kan bruge det her til, er jo lang, og potentialet er kæmpestort. Jeg vil egentlig bare høre, hvad Socialdemokraternes bud på, hvordan vi får høstet det her potentiale, så er. Så vidt jeg ved, har Storbritannien lavet en pulje på 2 mia. kr., og det her er et forslag om en pulje på 300 mio. kr., altså en langt mindre pulje, men trods alt et skridt i den retning, som vi gerne vil i, altså at vi kan høste nogle gevinster på den her nye teknologi. For det kan man stort set inden for alle sektorer, og vi kan også bruge det til at få et grønnere samfund. Man kan bruge det til virkelig mange gode ting, og det er ikke bare sådan et initiativ, hvor vi begynder at forske i, hvad vi kan bruge det til, som man så er imod fra Socialdemokraternes side.

Så hvordan forestiller man sig at man skal komme til at kunne høste gevinsterne, når der ikke må blive forsket i, hvordan man rent praktisk kan bruge den her teknologi, altså om det er i sundhedssektoren, energisektoren eller i selvkørende biler? Ja, det kan være alt muligt, vi kan bruge det her til. Men vi har vel brug for at få de her praktiske erfaringer, så vi ved det. Så hvad er Socialdemokraternes bud på, hvordan vi kommer hen til at kunne høste de her gevinster, når det ikke er at forske i det?

Ordføreren.

Man skal jo fra Dansk Folkepartis side være opmærksom på, at de processer allerede er i gang. Ordføreren har jo selv været med til de indledende forhandlinger og de indledende samtaler omkring, hvad vi skal bruge 5G til, og hvad vi kan bruge det til. Jeg vil også gøre opmærksom på, at vi selvfølgelig allerede har været på en studietur til Sverige med Erhvervsudvalget, hvor vi lige præcis kiggede på 5G, og hvor vi jo håbede på, at svenskerne ville være længere fremme, sådan at det kunne give noget inspiration, men hvor det viste sig, at vi faktisk var lige præcis i hælene på dem. Så processen foregår allerede, og det er jo allerede nu, at vi er ved at undersøge muligheden for, hvad vi kan bruge 5G-teknologien til. Så processen foregår nu, og det håber jeg selvfølgelig på at Dansk Folkeparti er med på at støtte op om.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Undskyld, at jeg siger det lidt direkte, men det var da godt nok et tyndt svar. Man vil fra Socialdemokratiets side sætte gang i det ved at tage på studietur til Sverige for at få noget viden, og når man så kommer tilbage til Folketinget, vil man ikke noget, fordi det så er et brud på det markedsbaserede princip, at der forskes i noget. Jeg synes godt nok, det er tyndt, hvis man vil rundt på studietur for at se, hvad andre lande gør. Danmark kommer altså ikke i front ved at se, hvad de andre gør. Vi skal da i front, og vi skal tage initiativer, og det synes jeg da at man burde komme med et bud på eller i hvert fald forholde sig positivt til det forslag, der ligger.

Ordføreren.

Arh, nu synes jeg måske nok lige, at ordføreren fordrejer mine ord lidt. Pointen er jo sådan set bare, at vi også er front runners på det her område, og at det er nu, det foregår på 5G-området. Der foregår allerede forskning på området, vi har allerede testområderne, og vi er jo da selvfølgelig enige om, at Danmark også skal forsøge at være så meget i front som overhovedet muligt med hensyn til den digitale infrastruktur, som er nødvendig. Der er jo store perspektiver i 5G – det er der ingen tvivl om, det er vi kun enige om – og jeg glæder mig da også kun over, at Dansk Folkeparti vil spille ind i den idérigdom, der gerne skulle komme ud af det. Så lad os dog endelig bare komme ud over stepperne og finde ud af, hvordan vi gør det her bedst muligt, også i forhold til 5G, og så finder vi ud af, hvordan vi bedst muligt kan få Danmark helt i front.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Christoffer Aagaard Melson. Værsgo.

Tak for det. I Venstre har vi en ambition om, at Danmark skal være et digitalt foregangsland. Hvis den her ambition skal opfyldes, er det nødvendigt, at vi har en digital infrastruktur i verdensklasse. Det vil sige, at der er god mobildækning i hele landet, at alle virksomheder og boliger får adgang til bredbåndsforbindelse, og at vi er blandt de lande, hvor de nye teknologiske muligheder hurtigst kommer i spil. Det er forudsætningen for, at der i takt med den stigende digitalisering af samfundet stadig kan skabes vækst og udvikling i hele landet.

Coronakrisen har også mindet os om, hvor afgørende en velfungerende digital infrastruktur er. Derfor er vi også stolte af, at der i maj 2018 under VLAK-regeringen blev indgået et nyt teleforlig, der omfatter alle Folketingets partier, hvor visionen for telepolitikken er, at Danmark skal have den bedste udrulning af og de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af digital infrastruktur, herunder at Danmark skal være førende i forhold til 5G-teknologien. 5G vil give meget højere datahastigheder, end vi kender fra det eksisterende mobilnet. Samtidig vil 5G-nettene muliggøre, at langt mere udstyr kan kobles på internettet på samme tid. Endelig vil 5G give en markant bedre pålidelighed og kvalitet, hvilket giver mulighed for, at mobilnettet kan bruges til helt nye formål. Der bliver bl.a. nævnt, at det bliver centralt i forhold til den grønne omstilling, hvor elementer som intelligente elmålere og den slags ting kommer til at skulle indgå, at vi får et godt 5G-net rullet ud.

Desværre har regeringen ikke foretaget sig det helt store for at opnå målsætningen fra teleforliget om, at Danmark skal være førende i forhold til 5G-teknologien. Regeringen var også meget fodslæbende, da det gjaldt om at få forlænget bredbåndspuljen, og i forståelsespapiret stod der heller ikke ret meget om, hvordan vi skulle komme videre med den ambitiøse digitalisering, der er foregået de senere år.

Derfor har vi også stor forståelse for Dansk Folkepartis forslag og hilser det velkommen, at man rejser debatten om, hvordan vi kan komme videre med vores fælles mål om at være et foregangsland, når det gælder digitalisering. Vi deler også ærgrelsen over, at der ikke er tilstrækkelig gang i forsknings- og udviklingsaktiviteterne, når det gælder 5G i Danmark, i forhold til de andre nordiske lande. Det blev bl.a. illustreret i en rapport fra Nordisk Råd i efteråret, der viste, at Danmark faktisk halter bagefter, når det gælder forskningen og udviklingen inden for 5G. Så vi er fuldstændig enige i analysen fra Dansk Folkeparti om, at der skal gøres noget på det her område.

Selv om vi er enige i målet, er vi dog ikke helt enige i midlet. I de seneste år har vi i Venstre arbejdet for at nedbringe antallet af statslige puljer. Derfor mener vi ikke, at den rigtige måde er at afsætte midler til en ny pulje. Vi vil i stedet forsøge at prioritere området i forbindelse med forhandlingerne om forskningsreserven og finansloven, som også andre partier tidligere har nævnt. Vi er rigtig glade for de signaler, der kom, om, at man er villig til at snakke om, hvordan vi kan styrke 5G, når det kommer til de her forhandlinger til efteråret, så det ser vi meget frem til. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for talen og de trods alt positive elementer, der var i den. Man kan jo godt stille ændringsforslag til et beslutningsforslag, så jeg vil egentlig høre, hvad Venstres holdning er med hensyn til at lave et ændringsforslag til det her. Så kunne ordlyden blive noget i retning af, at vi så i stedet for at oprette en pulje direkte til det her simpelt hen bare får sagt, at vi vil forhøje puljen, som der bliver henvist til, i finansloven med 300 mio. kr., og så kunne vi få en tekst om, at vi forpligter hinanden på, at vi så vil forholde os til det der. Kunne det være en løsning? For jeg har jo ikke noget specielt ønske om, at det lige præcis skal være mit beslutningsforslag, hvis vi til gengæld bare får politikken udført. Så kunne det være en mulighed, at vi simpelt hen ændrede formuleringen i beslutningsforslaget, så vi gør det, som Venstre ønsker, altså at vi så bare får sat pengene af til området? Det kan være via det her beslutningsforslag, men jeg har jo heller ikke noget imod, at det bliver i en senere forhandling.

Ordføreren.

Vi kigger selvfølgelig altid positivt på alle forslag, der kommer fra Dansk Folkeparti. Det mandat, jeg har indhentet, er, at vi er enige i ønsket, og at vi tager det med blandt vores ønsker, når vi skal forhandle forskningsreserven. Men jeg kigger velvilligt på alle forslag, der kommer fra Dansk Folkeparti, når de trækker i den rigtige retning, som jeg jo synes det gør, nemlig at vi får kigget noget mere på og investeret noget mere i vores digitalisering, for det er der virkelig brug for.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge om noget andet også. Regeringens argument for at afvise det er, at det er et brud på det markedsbaserede. Jeg vil lige høre, om Venstres ordfører synes, at det er et brud på det markedsbaserede, at man forsker i noget. Jeg kunne forstå det, hvis man støttede noget, f.eks. en udrulning af bredbånd eller mobilteknologi. Men man forsker i noget. Hvis vi tager sundhedssektoren, så kan det være live transmission fra en ambulance i HD-kvalitet, eller det kan måske være en drone, der har en hjertestarter, som er koblet op på 5G, så man kan flyve hurtigt ud til folk. Er det virkelig et brud på det markedsbaserede, at vi forsker i, hvordan vi kan få en sundhedssektor, der hurtigt kan hjælpe folk i akutmodtagelsen? Jeg har i hvert fald svært ved at se, at det skulle være et brud på noget markedsbaseret, at man forsker i fremtidens teknologier. Det gør vi jo på alle mulige områder. Så jeg vil bare høre, om Venstre også køber den præmis.

Ordføreren.

Jeg har også lidt svært ved at følge det argument, må jeg indrømme, om, at det skulle være et brud på det markedsbaserede, at vi øger forskningen og udviklingen inden for en bestemt teknologi. Men vi må jo se nærmere på regeringens argumenter. Det er heller ikke det argument, vi bruger, i forhold til at vi gerne vil have det med i den samlede prioritering senere på året. Det er, fordi vi tror, at det her kan håndteres inden for de eksisterende strukturer, og at det giver mere mening at få det med der, hvor man kan tænke det sammen med de strukturer, vi har i forvejen. Så nej. Jeg vil sige, at jeg i højere grad har andre bekymringer, end om det markedsbaserede bliver overholdt i forhold til vores teleforlig.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Ruben Kidde. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne starte med at udtrykke, at jeg synes, det er et godt fokus med 5G, og jeg ved, at det er noget, ordføreren kerer sig meget om og har kæmpet for længe. I Radikale Venstre mener vi bestemt også, at 5G er en meget, meget spændende teknologi, som kan bruges til mange forskellige formål. Og vi sætter også pris på, at forslagsstillerne betoner de grønne perspektiver i det. Alligevel kan vi ikke stemme for forslaget af de grunde og på grund af de argumenter, der allerede har været inde over, dels omkring finansieringen af det, dels omkring nogle mulige udfordringer i forhold til fortolkningen af teleforligets karakter. Men det, der måske er endnu mere vigtigt for Radikale Venstre i vores tilgang til strategisk forskning, er, at vi ikke støtter udviklingen af specifikke teknologier, fordi den enkelte teknologi ikke er målet i sig selv.

Så vi vil rigtig gerne have flere penge til forskning, både til fri grundforskning og også gerne til innovation og fremme af grøn omstilling. Derfor har vi også i vores grønne genstartspakke foreslået at give et løft inden for Innovationsfonden af den grønne pulje, der hedder forsknings- og innovationsløsninger til grøn omstilling, som vi foreslår at fordoble, og der er jeg sikker på, at der vil være mange gode 5G-projekter, der vil kunne vinde fremme inden for det, hvis de har kvaliteten. Så ros for at have strategisk fokus på 5G, men lige præcis det her forslag på de præmisser, der bliver stillet, kan vi ikke stemme for.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Først i hvert fald tak for de positive bemærkninger om forslaget og i forhold til det overordnede om, at det også er et godt område at få noget viden på. Nu er der jo debatten om, at man ikke kan støtte det, fordi det er et brud på teleforliget; at det skulle være markedsbaseret. Men jeg forstod på den radikale ordfører, at man godt ville være med til at lave noget lignende, hvis det f.eks. bare var inden for Innovationsfonden eller de forhandlinger, der kører dér. Så hvis man gør det på den måde, som jeg skriver i mit beslutningsforslag, er det et brud på teleforliget, men hvis man så gør det via en anden forhandling eller via en anden pulje, er det ikke et brud på teleforliget. Altså, det er mest bare for at få udboret den argumentation om, at det skulle være et brud på det markedsbaserede, hvis man gør det via et beslutningsforslag, hvor man henviser til en finansiering, som kommer fra frekvensauktionerne, og så må man ikke – men gør man det med en anden finansiering, er det ikke et brud på det markedsbaserede. Så det er jo ikke, fordi det sådan lige er ordføreren, der har fremført det argument, men forstår ordføreren, hvad logikken er i, at det skulle være et brud med den ene finansiering, men ikke med den anden finansiering?

Ordføreren.

Altså, mit og Radikale Venstres hovedstandpunkt er, at vi ikke skal have for mange nye puljer, men at vi skal bruge de puljer, der eksisterer, til innovation og projekter inden for grøn omstilling og grøn forskning. Dem skal vi have øget, og det skal være inden for de eksisterende puljer, hvor der er udmærkede muligheder inden for Innovationsfonden. Og det er ligesom vores tilgang, at når vi får øget og forhåbentlig puttet endnu flere penge ind dér, kan også 5G-forskning og grønne initiativer ad den vej vinde fremme.

Hr. Dennis Flydtkjær frafalder. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak for ordet, og også tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her forslag. Udrulningen af 5G-netværket har jo givet anledning til mange diskussioner af forskellig faglig og saglig karakter og også af forskellig kvalitet, vil jeg sige, men vi er glade for, at Dansk Folkeparti i dag på en saglig og god måde sætter fokus på, hvad fremtidens netværk kan og skal bruges til.

Vi kommer jo ikke uden om, at 5G er afgørende for fremtidens kritiske infrastruktur, og at vi i Danmark skal i gang med at udrulle næste generations netværk. Derfor deler vi i SF faktisk ønsket om at fremme nye teknologier og udviklingen af fremtidens digitale løsninger. Og så vil jeg gerne rose Dansk Folkeparti for klimaaspektet i det her forslag. Det er jeg faktisk begejstret over at Dansk Folkeparti har med, for hvis vi kan få sat skub i CO₂-reduktionen og klimakampen generelt med hjælp fra den næste generation af mobilt netværk, er jeg sikker på, at det vil begejstre over en bred kam i alle brancher, hvor nye muligheder udfolder sig parallelt med udrulningen af 5G. Vi har også været i kontakt med Dansk Erhverv, som bekræfter, at det her er et godt forslag, og de fremhæver nogle af de samme pointer i klimapartnerskabet.

Der bliver også nævnt et bud på, hvordan puljen skal finansieres, og det har vi haft en diskussion af. Vi synes umiddelbart, at det var et meget godt bud. Jeg har så forstået, at det her skulle være et brud på teleforliget, og det må vi jo prøve at undersøge nærmere i udvalgsbehandlingen af det her forslag, men det er klart, at vi ikke er indstillet på at bryde et forlig. Men til gengæld vil jeg gerne give Dansk Folkeparti håndslag på, at vi, hvis vi på en eller anden måde så kan løfte det ind i forliget, gerne bakker Dansk Folkeparti op i kampen for, at det her kan blive til virkelighed. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Eva Flyvholm. Værsgo.

Tak for forslaget. Jeg synes, det er vigtigt i det hele taget at have også den politiske drøftelse af, hvordan vi kan styrke vores digitale infrastruktur. Så den del er jeg meget enig i. Når man ser ud over Danmark, og hvad det er for en situation, vi står i, også rent teknologisk, synes jeg, og det er mit udgangspunkt, at den allerstørste udfordring i hvert fald i forhold til netværkene er, at der stadig er så sindssyg dårlig dækning i vores landområder rigtig mange steder. Jeg ved, det er en bekymring, vi deler med ordføreren, og der må jeg sige, at der synes jeg i virkeligheden, at der, hvor vi er, også med de teknologiske muligheder, vi har nu, ville de penge være langt bedre brugt ved at banke ordentligt bredbånd op i mange flere af vores landområder og rulle noget mere fiber ud. Det tror jeg faktisk mange flere mennesker ville have gavn af, og at det også generelt ville støtte mulighederne for udvikling af hjemmearbejde osv. rundtomkring i vores land.

Så det er ikke budgetloven eller forliget, der trykker mig, vil jeg sige, det er mere den politiske vurdering, altså at jeg simpelt hen synes, vi er for langt bagud i forhold til helt almindelig, grundlæggende dækning til almindelige borgere, og der ser jeg stadig væk ikke, at 5G-teknologien er det, der kan levere det, men at der tværtimod er mere behov for at udbygge den struktur, vi har, noget bedre nu. Det vil være vores præference at bruge den her type penge på det i stedet for. På den baggrund, kan man sige, vil vi ikke støtte forslaget.

Men når det så er sagt, synes jeg da helt sikkert, at forskningsaspekterne i, hvad der er nødvendigt, er vigtige. Der ligger jo allerede noget forskning inden for bl.a. de her demonstrationsprogrammer, vi har, altså inden for den strategiske forskning, og der er der nogle muligheder, og jeg synes også, man skal se på, hvordan man kan styrke det. Jeg er også glad for, at det grønne aspekt bliver nævnt, ligesom der inden for sundhedsområdet også helt åbenlyst er udviklingspotentialer. Der er også nogle rigtig vigtige etiske diskussioner, vi også politisk skal have taget i den kommende tid. Så jeg synes, det er værd at vende tilbage til for at se på, hvordan vi kan styrke det her. Men i forhold til lige at pumpe 300 mio. kr. i det vil jeg sige, at det kan vi gøre på en måde, som kommer flere mennesker til gavn.

Her i forslaget måler Dansk Folkeparti det meget op imod, hvordan udviklingen er i de andre nordiske lande, og der tror jeg bare man skal være klar over, at i Sverige og Finland osv. er der nogle ekstremt store virksomheder, som er drivende på 5G-teknologien, og det har vi ikke i Danmark, så uanset at vi pumper en pulje ind i det her, tror jeg ikke, vi vil komme til at stå det samme sted og være så langt fremme i skoene på den måde. Så jeg tror, vi skal tænke det anderledes her, og der synes jeg, det er ekstremt vigtigt, at vi mere har fokus på at få lagt de politiske retningslinjer for, hvordan det er, vi vil bruge det her. For en ting er den teknologiske udvikling, der handler om 5G, men når vi står over for at skulle bruge det helt dybt inde i vores sundhedsvæsen, og når man bruger teknologien i forbindelse med førerløse biler, rejser det jo også en masse politiske og moralske dilemmaer, som jeg ærlig talt ikke synes vi er godt nok forberedt på. Så jeg vil meget varmt støtte, at vi generelt lige får spændt hjelmen lidt mere i Folketinget og får de politiske diskussioner.

Så tak for at rejse emnet, men på det her grundlag er det ikke det, som jeg synes er det vigtigste eller den mest fornuftige udnyttelse af pengene lige nu.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Mona Juul. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for beslutningsforslaget. Jeg skal gøre det helt kort. Jeg er vild med 5G, og jeg glæder mig til det, og jeg ser frem til, at vi kommer rigtig i gang. Vi har endda et teleforlig fra 2018 om at være førende, og jeg er derfor rigtig glad for, at Dansk Folkeparti med dagens beslutningsforslag har bragt emnet på banen. Vi er fuldstændig enige om, at vi lige nu sakker lidt bagud på 5G, og at det fra nu af kun kan gå for langsomt med at komme op i gear. Danmark må og skal være førende på ny teknologi, og vi skal udnytte vores unikke og innovative og kreative tilgang til lige præcis teknologi, for det er nemlig der, vi kan adskille os, det er der, vi kan gøre en meget stor forskel.

Vi bakker således helt op om de rigtig gode intentioner, men vi ser dog gerne, at indsatsen prioriteres via forskningsreserven, i stedet for at vi laver en pulje for sig, for dem findes der mange af i forvejen, og dermed risikerer vi, at der går for meget bureaukrati i det. Når vi med 5G revolutionerer vores digitale formåen, så lad os gøre det på den helt rigtige måde. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak for ordet. Konkret foreslås det at oprette en ny pulje på 300 mio. kr. til at teste 5G-teknologi. I Nye Borgerlige ser vi naturligvis generelt positivt på øget digitalisering og introduktion af nye teknologier på teleområdet, men vi er imod en ny specialrettet skattefinansieret tilskudspulje, som ligger ud over de allerede bevilgede forskningsmidler. Der beskrives i beslutningsforslaget en lang række specifikke anvendelsesområder for 5G, som kan understøttes, bl.a. selvkørende biler, intelligente trafikløsninger, sikring af, at landbruget sprøjter mere præcis, og 5G-opkoblede ambulancer. I Nye Borgerlige er vi mere tilhængere af det private initiativ. Staten sætter rammerne, men skal ikke detailstyre og planøkonomisk pick the winner.

B 90 vil derfor blot øge omfanget af skattefinansierede tilskud. Finansieringen foreslås at komme fra indtægterne for salg af gamle frekvenser, som bl.a. skal bruges til etablering af 5G-netværket. Det var bedre at lade flere af pengene blive i erhvervet og lade dem stå for den nødvendige udvikling. I det omfang, forskningen skal foregå i offentligt regi, må pengene findes inden for de eksisterende forskningsmidler gennem prioritering. Vi ser altså hellere, at offentlige tilskud reduceres, og at skatter og afgifter til gengæld lettes, ikke mindst for dansk erhvervsliv – det er den rigtige vej at gå. Derfor kan Nye Borgerlige ikke støtte B 90.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for ordet. Det er jo vigtigt, at Danmark bliver ved med at være et foregangsland, når det gælder digital udvikling og omstilling. Det har vi været i mange år, og nu høster vi også fordelene af det i den her tid, når vi skal finde nye måder at arbejde og mødes på – tvunget af omstændighederne. Den udvikling, der har været i Danmark indtil nu, har først og fremmest været markedsdrevet, og vi lægger vægt på, at det bliver ved med at være sådan, så alene af den måde, som det markedsdrevne princip så at sige bliver undermineret på af det her forslag, gør os en anelse skeptiske.

Men frem for alt er vi skeptiske over for puljer. I oktober 2018 indgik et enigt Folketing, og det vil altså også sige Dansk Folkeparti, en aftale med den daværende minister for offentlig innovation om at begrænse puljer, og det var ikke mindst efter et meget stærkt ønske fra os i LA, så det var vi glade for. Puljer har meget høje såkaldte transaktionsomkostninger, og det vil altså sige, at de sluger tid til at skrive ansøgninger, til at bedømme udbuddet, typisk skal de rapporteres løbende, og til sidst skal de afsluttes, og det er som regel med hjælp fra en revisor, hvilket også bidrager til at sætte transaktionsomkostningerne op. Det var derfor, alle Folketingets partier for et par år siden blev enige om at prøve at holde mængden af puljer nede.

Konsekvensen er jo, at de ressourcer, som staten afsætter, i betydeligt omfang bliver ædt op af andre formål end af de formål, som puljen egentlig er bevilget til, og det bør man generelt være ret kritisk over for. Så behovet for markedsdreven udvikling og skepsis over for puljer som virkemiddel gør altså, at vi ikke kan støtte beslutningsforslag nr. B 90. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak for det. Det er jo en lidt underlig situation, at man skal stå og tale til folk, der står bag ved og rundt om en, men det må vi jo leve med i den her situation.

Men først tak for debatten. Jeg kan godt fornemme, at forslaget nok ikke bliver stemt igennem, for alle var jo sådan set imod. Men jeg synes, der var en masse positive tilkendegivelser alligevel om selve sagen. Baggrunden for forslaget er jo, at digitaliseringen går utrolig stærkt både i Danmark og sådan set i hele verden. Danmark har jo været i en førerposition i forhold til at lave digitale løsninger, men vi er altså begyndt at sakke bagud i forhold til den her nye teknologi, og der synes jeg, at det er vigtigt, at vi kommer frem i bussen igen, for der er altså utrolig store gevinster ved at være med forrest, både i produktivitet og i, hvordan vi kan lave grønne løsninger, og andet. Jeg synes jo, det er helt oplagt, at vi fra offentlig side er med til at forske i de løsninger, som kan give så mange gode gevinster.

Hvordan får vi så mest ud af de her nye teknologier? Vi foreslår, at det kunne være en løsning at lave sådan en innovationspulje, hvor noget kunne afsættes til landbruget, noget kunne afsættes til sundhedssektoren – det kunne være forskellige områder. Det behøver jo ikke nødvendigvis at være en ansøgningspulje, hvor alle mulige forskellige små aktører skulle søge, det kunne være, at man f.eks. sagde, man gav 30 mio. kr. til et universitet, man gav 30 mio. kr. til f.eks. SEGES, og så kunne de få lov til at stå for forskningen. Det er jo organisationer, der i forvejen forsker i ting.

På den måde kunne vi skabe en masse praktisk erfaringer, og det kunne jo være alt muligt. Det kunne være selvkørende biler, intelligente trafikløsninger, som nedbringer kødannelser og klimabelastningen. Det kunne være i virksomheder, hvor man ikke skal trække kabler over til sine store maskiner, men kan forbinde dem trådløst, hvilket klart giver en masse fordele, når man ikke skal til at trække kablerne, men også gør, at en fremtidig produktion måske kan være mere mobil, fordi man næsten kan flytte rundt på maskinerne, fordi man ikke er statisk bundet af, at man har trukket kablet til én station. Det kunne jo også være robotter, der bliver brugt i en produktion. I landbruget kunne det være, at man kunne sprøjte mere præcist og dermed forurene mindre, eller man kunne få en grønnere energisektor. Sundhedssektoren har jeg allerede nævnt i nogle af mine korte bemærkninger. Prøv at forestille jer sådan en 5G-opkoblet hjertestarter, der hurtigt lige kan bæres ud til en, som har problemer. Det er jo oplagt, at vi får forsket i de her løsninger og fundet ud af, hvordan vi kan bruge den her teknologi til at redde liv. Listen er utrolig lang, og potentialet er kæmpestort. Der er altså bare megaproduktivitetsgevinster i det her, som gør, at Danmark kan have en god konkurrenceevne også fremadrettet, hvis man lige tænker på industrien.

Puljen, der er foreslået, er så på 300 mio. kr., og det kunne så være mindre eller mere. Jeg kan sådan set også godt leve med det, hvis vi kunne lave en fælles beretning over det her, hvor vi henviser til de forhandlinger, som kommer senere hen om en forskningsreserve eller en innovationsfond, man så kigger på. Det synes jeg da kan være udmærket. For målet er ikke at for mig at vi får DF-beslutningsforslaget stemt igennem; det er sådan set, at vi fælles er enige om en retning, så vi får det bedste ud af den her nye 5G-teknologi. Så om vi gør det i det ene forum eller det andet forum, er ikke afgørende, men det er mere, at vi får sat en retning for Danmark, for jeg er godt klar over, at det her ikke er sådan en bestseller ude i befolkningen, men derfor kan det jo godt være vigtigt for os alligevel.

Jeg synes også, det er oplagt, hvis vi går i den retning – hvad jeg egentlig syntes det lyder til at der sådan overordnet er opbakning til, selv om man selvfølgelig ikke er enige i det konkrete beslutningsforslag – at vi bruger klimaet som et af kriterierne, når vi skal have forsket i det her. For der er altså også bare rigtig mange gevinster at hente der.

Jeg synes faktisk også, man kunne tænke det ind i sådan en coronasammenhæng. Der er jo flere erhvervsorganisationer, som har foreslået det her som en del af genopretningen af dansk økonomi. Derfor synes jeg også, det er oplagt at tage med i de forhandlinger, som kommer på et eller andet tidspunkt – og som jo så småt faktisk er gået i gang.

Finansieringen af det kan jeg forstå at der er en modstand imod. Jeg synes jo, det er en oplagt krydsfinansiering. Det er jo teleselskaberne, som naturligt giver nogle penge for at købe en knap ressource, som er de her frekvenser, de kan lave deres mobilnet på. De penge er bare historisk set røget ned i kassen. Jeg synes jo, det er oplagt, at vi bruger de penge på at stimulere efterspørgslen efter digitaliseringsydelser, som det her også er. Man bryder jo ikke med det markedsbaserede, men man laver det, så der er en efterspørgsel efter de produkter, som teleselskaberne udbyder. Derved får de jo også en interesse i at komme længere ud i landet, som Enhedslisten efterspørger. For når man efterspørger digitalisering, vil der også være interesse i at investere noget mere i det og komme ud i landdistrikterne, for der skal også være en hjertestarter, og der skal måske også køre en selvkørende bil. På den måde støtter vi faktisk på en god måde det markedsbaserede, i hvert fald som jeg ser det. Så jeg køber ikke helt præmissen om, at det her skulle være et brud på det markedsbaserede, men det kan vi selvfølgelig få kigget nærmere på i udvalgsbehandlingen.

Jeg vil i hvert fald forsøge at få udboret det, som følger af forliget, i udvalgsbehandlingen, men jeg vil også se, om jeg ikke kan skaffe flertal til en fælles beretning, hvor vi så kan sætte en retning på det og måske henvise til nogle senere forhandlinger – det kan være finanslovsforhandlinger, eller det kan være nogle fonde eller en eller anden anden måde, vi får sat skub i det på. For som jeg har lyttet mig frem til, er der ikke uenighed om, at det her er et vigtigt område, at det er vigtigt, at vi får udnyttet de potentialer, der kan være i 5G-teknologien. Så hvis vi kan gøre det på en anden måde, hvor vi trods alt kan sætte et skib i søen, kan man sige, og vi så senere kan kigge på, hvordan vi får det udmøntet, er det også en acceptabel løsning for Dansk Folkeparti. Men tak for debatten i hvert fald.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Eva Flyvholm.

Jamen det er bare for lige at bede ordføreren om at uddybe det lidt mere. Nu blev der sagt en lille smule om det, men hvordan er det egentlig man har forestillet sig sådan en pulje faktisk skal fungere i praksis? Det er jo ikke kun forskning, der lægges op til her, som jeg hører det, det er også i meget høj grad sådan forskellige programmer eller forsøgsordninger eller eksperimenter, som i lige så høj grad kunne være støtte til, at virksomhederne rullede det ud, eller hvordan? Er det hovedsagelig forskning, vi snakker om, eller er det i virkeligheden hovedsagelig forsøg, eller hvordan ser man det? Og hvem ville det i så fald gælde? Jeg synes, det er fint at have den åbenhed om, at man kan gøre det på en anden måde, men hvordan er det egentlig oprindelig tænkt? Hvem skulle ligesom være dem, der var tovholdere på, at det her faktisk også var nogle meningsfulde forsøg osv.? Hvordan har man tænkt sig det?

Så har jeg måske mere bare en tilføjelse. Jeg vil gerne høre ordførerens holdning til det. For hvis man begynder at tage elementer af det ind i forskningsforhandlingerne, så synes jeg, det er vigtigt, at der kommer ekstra ressourcer og penge med. Der er ikke alt for mange penge at rutte med i forvejen på forskningsområdet, så jeg synes, det er vigtigt, at der kommer en ekstra tilførsel. Det ville jeg gerne høre ordførerens holdning til.

Ordføreren.

Lad mig tage det sidste først. Jeg er jo enig i, at hvis man putter det her ind i forskningsreserven, er der nødt til at komme flere penge med, ellers udsulter man noget af det andet. Jeg har faktisk også indtryk af, at der er sådan et bredt flertal i Folketinget, som synes, at der skal flere penge til forskning i grønne løsninger, hvor jeg så også prøver at sælge det som en del af den grønne løsning. Jeg er enig i, at det kunne være en måde at hæve det beløb på. Nu vil man ikke være med til at krydsfinansiere de her penge, som man får ind fra frekvensauktionerne, og det går så bare i statskassen. Men så er der jo også de penge i statskassen, når man kommer til finanslovsforhandlinger. Så man kunne godt lave finansieringen på en anden måde alligevel. Det er jeg sådan set enig i.

Om det så er forskning eller praktiske løsninger – jeg synes jo, det hænger sammen. Altså, det er lidt begge dele, men det skulle jo gerne ende ud i praktiske løsninger i hvert fald. Jeg synes jo, det er oplagt, at man f.eks. fik SEGES til at stå for den del, der omhandler landbruget. Hvordan kunne de lave noget forskning, men også forhåbentlig nogle praktiske løsninger, som man kan bruge derude, så man sprøjtede mere præcist og derved brugte mindre sprøjtegift, hvilket jo er godt for vores miljø? I sundhedssektoren kunne det jo være, at man fandt nogle, der kunne forske og finde nogle praktiske løsninger f.eks. i forhold til det her med en drone med en hjertestarter eller få noget teknologi ud i ambulancerne, så man kan live transmittere i en HD-kvalitet, altså høj kvalitet, og få video direkte ind til akutklinikken, så man allerede kan begynde tidligt med behandlingen, fordi man ret hurtigt kan diagnosticere og få data af sted. Der er jo masser af gode ting, man kan bruge den her 5G-teknologi til. Så det er selvfølgelig forskning i løsninger, men det skulle jo også gerne være praktiske løsninger. Det skal gerne ende med noget, som er håndgribeligt derude, som man kan bruge.

Fru Eva Flyvholm.

Jeg synes, at der netop for mig at se også er lidt forskel på, hvem det er, der så vil få del i sådan en pulje penge. Hvis det først og fremmest er virksomhederne, eller hvis det er f.eks. landbruget, jamen så tænker jeg, at de også kan have det incitament alligevel. Jeg synes igen, at det måske ikke er os, der behøver at drive det. Men at gøre det på f.eks. sundhedsområdet ser jeg helt klart som en meget væsentlig offentlig opgave. Så der vil også være lidt forskel, synes jeg, på, hvor det giver mening. Derfor er det fint lige at få det beskrevet lidt klarere.

Ordføreren.

Jeg tænker bestemt, at hvis man tager industrien, så er det jo ikke sådan, at det skal være den enkelte virksomhed, der nødvendigvis får penge til at lave produktionsanlægget om i deres branche. Det er jo ikke det, der er formålet med det. Men i f.eks. Herning – nu kender jeg det selv, for jeg har været byrådsmedlem der tidligere – er der en organisation, der hedder DAMRC, som forsker i sådan noget robotteknologi og hjælper virksomhederne med, hvordan de kan bruge det. De kan komme og se nogle fremvisninger og få noget vejledning i, hvordan de så kan lave deres produktion om. Det kunne jo være sådan en lignende organisation, som så havde noget forskning i, hvordan man rent praktisk kunne bruge 5G-teknologien i en produktion. Så kan virksomheder komme derhen og få noget inspiration og få noget vejledning. Så det skulle ikke være støtte til den enkelte virksomhed, men det kunne jo være SEGES for landbruget og ikke den enkelte landmand, eller det kan være et universitet, der forsker inden for sundhedssektoren. Eller det kan så være sådan en offentlig institution som DAMRC, som forsker inden for produktionsteknologier. Det er den vinkel, jeg tænker på, og ikke støtte direkte til den enkelte landmand eller til LEGO eller Grundfos. Det er mere, at der er nogle organisationer, som viser vejen, i forhold til hvad man kan bruge det her til. Så kan de andre jo få inspiration og bringe det ud til lige præcis deres niveau.

Tak for det. Så har ministeren bedt om ordet, og det kan ministeren altid gøre, så der er her 3 minutter til ministeren. Værsgo.

Tak. Det er bare lige for at understrege, at det jo ikke skal fremstå, som om regeringen er imod udviklingen og udrulningen af 5G, tværtimod. Jeg redegjorde vist også i min tale for en række af de initiativer, som vi jo allerede har taget. Danmark er i det hele taget et foregangsland, når det handler om digital infrastruktur. Det skal vi fortsætte med at være. Og de formål, som ordføreren fremhæver, er jeg også enig i har meget stort potentiale. Det er også derfor, at der faktisk findes rigtig mange steder, man vil kunne søge penge til netop de ting. Der findes meget gode finansieringsmuligheder for netop de ting allerede nu. Så kan man selvfølgelig sige: Det er ikke nok; vi vil have endnu flere penge til det. Det er jo fair nok, men man kan vel så ikke bare sige, at vi derfor bare skal bryde budgetloven.

Så det var måske også bare lige for at komme med sådan et åbent spørgsmål, som dem her i salen, der har erklæret sig enige med ordføreren, måske lige skal stille sig selv: Har man også mandat til det i sit eget parti, altså at budgetloven nu ikke længere gælder, fordi man synes, det vil være en god idé at lave en ny pulje? Altså, budgetloven gælder. Hvis man stadig væk ønsker flere penge, kan man jo gå andre veje for at finde dem, og så diskuterer vi selvfølgelig gerne det, ligesom vi i forligskredsen selvfølgelig også gerne hele tiden diskuterer nye initiativer til, hvordan vi kan gøre ting bedre.

Men den rigtige måde at gøre det på, hvis man vil tilvejebringe et beløb a la det, ordføreren lægger op til, ud over de penge, der allerede findes nu, må jo være at gå via finanslovsforhandlingerne. Det skal ikke lyde meget hårdt det her – men alligevel – jeg synes ikke, det er så seriøst bare at sige: Nå, men pyt med budgetloven. Altså, vi bliver vel nødt til i den her sal at respektere de love, vi laver i den her sal. Skal vi ikke blive enige om det som udgangspunkt?

Men som sagt: Al ære og respekt for at tage sagen op. Vi bakker helt op om intentionerne. Så sent som i går har jeg haft møde med de andre teleministre i EU om det her, hvor jeg også nævnte udfoldningen og udrulningen af digital infrastruktur, herunder 5G, som noget af det, vi bør satse på i forbindelse med en genopretningspakke for EU; altså, der skal tilvejebringes flere muligheder for at søge penge til den form for projekter rundtomkring i EU.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for, at ministeren tager ordet igen. Det bliver jo lidt komisk, når man i dagens aviser kan se, at Danmark under den nuværende regering har stiftet en gæld på 190 mia. kr. under coronakrisen, som jo ikke er en del af nogen budgetlov eller nogen finanslov, og der så her er en krydsfinansiering fra branchen selv på 300 mio. kr. Og vi kunne jo i princippet vente med at sætte det i gang til den 1. januar, altså efter næste finanslov, så det faktisk er inkorporeret i en finanslov. Så er problemet jo løst. Tænk, at det skulle være et af hovedargumenterne for, at man ikke vil gøre noget – og så er vi andre økonomisk uansvarlige, hvis vi synes, at man kan bruge 300 mio. kr. på forskning, men hvis man stifter en gæld på 190 mia. kr., så er der ikke noget problem, eller hvad? Det bliver jo lidt sølle, ikke?

Ministeren.

Altså, prøv at høre. Lad os sige, at det, der bliver standarden nu, er, at fordi vi har holdt hånden under dansk økonomi og lavet hjælpepakker, som i øvrigt er bakket bredt op i Folketinget, så er alle ideer, man måtte få til puljer på et par hundrede millioner kroner til gode formål, noget, man så bare kan føre ud i livet. For der er ikke længere noget, der hedder budgetdisciplin. Der er ikke længere noget, der hedder, at man skal opfylde kravene i budgetloven. Der er ikke længere noget, der hedder, at man laver en finanslov, som man så følger. Sådan tror jeg ikke at vi skal føre politik.

Hvis jeg var ordføreren – det tilkommer måske ikke mig at sige det – tror jeg, at jeg ville se sådan på det, at det måske er en meget god ting, at vi er enige om intentionerne i det her, at det måske er en meget god ting, at vi har været enige om faktisk at skabe ganske betragtelige muligheder for at søge penge til præcis de formål, som ordføreren lægger op til at man skal kunne søge til. Derudover arbejder jeg altså også lige nu aktivt i EU for at tilvejebringe endnu bedre muligheder for det.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Men det er jo ministeren, der sætter standarden i det her. Det er ministeren, der insinuerer, at det er Dansk Folkeparti, der er økonomisk uansvarlige, fordi vi fremsætter et forslag, der ikke overholder budgetloven. Her er der faktisk en god krydsfinansiering, der er en finansiering af det. Den kommer fra pengene fra frekvensauktionerne, som bliver afholdt senere i år, så det kan heller ikke sættes i gang, før man har afholdt frekvensauktionerne, så vi ved, hvad beløbet er. Så det vil formentlig alligevel blive efter en finanslov, og så bliver det jo inkorporeret i en finanslov, og så er det ligesom på plads.

Så driller ministeren tilbage igen ved at sige, at vi selv har været med til at finansiere alle hjælpepakkerne uden at have nogen krydsfinansiering. Det er jo bare loven. Det kan man så godt. Det er ikke mig, der prøver at trække debatten ned. Her er faktisk et seriøst beslutningsforslag med en krydsfinansiering, så vi har finansieret vores ting.

Ministeren.

Nej, det er jo simpelt hen ikke sådan, vi arbejder her i Folketinget. Det er vel ikke sådan, at vi nu træffer en beslutning, som vi så er enige om er den første delaftale. Skulle vi så her i salen i dag lave den første delaftale i finansloven for næste år? Er det det, ordføreren lægger op til? Jeg tror vist, at det lidt er en efterrationalisering fra ordførerens side, fordi man måske ikke lige helt har gennemtænkt konsekvenserne af, hvad det egentlig er, man foreslår.

Men jeg kan hvert fald sige fra regeringens side, at vi kommer til at arbejde videre med den her gode målsætning, og så må det være op til ordføreren selv, i hvor høj grad man vil lægge sig fast på den model, man har foreslået her, uagtet at den altså går imod budgetloven, uagtet at den, hvis man graver ned i den, altså går imod i hvert fald en del af de principper, der gælder i forliget, og uagtet at vi i Danmark har så stor succes, som vi har, fordi vi siden 1990'erne har hyldet princippet om teknologineutralitet. Det må vist stå for spørgerens egen regning. Jeg har ikke mere at tilføje.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet for korte bemærkninger, og da der ikke er flere i det hele taget, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.