Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 89:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af modregning af lønindkomst i folkepensionen.

Af Alex Vanopslagh (LA) m.fl.

(Fremsættelse 05.02.2020).

Forhandlingen er åbnet, og det er beskæftigelsesministeren.

Mange tak for ordet, formand. Liberal Alliance har fremsat et beslutningsforslag om at afskaffe modregning af lønindkomst i folkepensionen. Forslaget har til formål at pålægge regeringen at fremsætte lovforslag i indeværende folketingsår om at afskaffe modregning af lønindkomst i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Som jeg forstår forslaget, omfatter det også afskaffelse af modregning i folkepensionen på baggrund af en ægtefælle eller samlevers lønindkomst.

Regeringen ser gerne, at endnu flere af de seniorer, der kan og vil, fortsætter med at arbejde, men vi er også i regeringen optaget af de seniorer, som ikke kan arbejde efter folkepensionsalderen, ja, som ikke engang kan arbejde, indtil de når folkepensionsalderen. Regeringen vil derfor indføre en ret til tidlig pension. En ret til tidlig pension skal hjælpe dem, som er begyndt tidligt på arbejdsmarkedet, og som har knoklet i mange år, så de kan trække sig tilbage, inden de er nedslidte. Det er et behov, som vokser, i takt med at pensionsalderen øges i de kommende år.

Samtidig ser vi, at tilslutningen til efterlønsordningen er faldende. I 2006 betalte næsten 63 pct. af a-kassemedlemmerne ind til efterløn. I 2019 var det tal faldet til godt 16 pct., og langt de fleste af dem er over 50 år. Derfor er der behov for at handle. Vi vil hurtigst muligt efter sommerferien præsentere vores udspil om en ret til tidlig pension og derefter påbegynde forhandlinger.

Regeringen har inden for de seneste år været med til at indføre en række tiltag, der har gjort det økonomisk mere attraktivt at arbejde efter folkepensionsalderen. Bundfradraget for folkepensionisters indtægt ved personligt arbejde er blevet forhøjet af to omgange, så det nu er på 122.004 kr. om året, og modregning i folkepensionen på baggrund af en ikkepensioneret ægtefælles eller samlevers indtægt er blevet lempet. Det betyder, at folkepensionister, der arbejder ved siden af folkepensionen, får flere penge i hånden. Det synes jeg er positivt.

Derudover er det også blevet mere økonomisk attraktivt at blive på arbejdsmarkedet, efter at folkepensionsalderen er nået. Der er indført en skattefri seniorpræmie til personer, der arbejder efter folkepensionsalderen. Præmien er på 42.840 kr. for at arbejde det første år efter folkepensionsalderen og på 25.500 kr. for andet år efter folkepensionsalderen. Lad os se, hvordan de her tiltag virker, før vi begynder at tale om yderligere skridt som f.eks. at afskaffe al modregning i folkepensionen.

Desuden kan man udskyde sin pension til senere, hvis man ønsker at arbejde meget det første år, efter at man har nået folkepensionsalderen. Man behøver altså ikke at modtage folkepension, blot fordi man har nået folkepensionsalderen. Og hvis man vælger at udskyde sin pension, får man en højere løbende pensionsudbetaling, når man endelig vælger at gå på pension.

For regeringen er det vigtigt, at vi tager højde for borgernes samlede økonomiske situation, herunder egne lønindkomster af en vis størrelse og eventuelle lønindkomster hos en ægtefælle eller samlever. Reglerne om modregning af lønindkomst i folkepensionen bidrager til, at ydelsen målrettes dem, der har mindst, og dermed til at sikre, at velfærdssamfundet og de skattefinansierede ydelser målrettes dem, der har mest brug for det. Dette grundlæggende solidaritetsprincip i vores samfund synes jeg vi bør holde fast i. En afskaffelse af modregning af lønindkomst i folkepensionen skønnes at svække den offentlige saldo med i størrelsesorden 600 mio. kr. efter skat og tilbageløb og adfærd i 2020.

Derudover er det forventningen, at der er på kort sigt vil være ikkeubetydelige merudgifter til folkepension til personer, der i dag ikke modtager folkepension, fordi de har udskudt deres pension. Først over nogle år vil de her udgifter blive delvis modsvaret af lavere udgifter til udskudt pension.

Regeringen har af disse grunde ingen aktuelle planer om helt at fjerne modregning af lønindkomst i folkepensionen. Jeg ser dog positivt på Seniortænketankens anbefaling om, at en kommission skal se på forenkling af reglerne i pensionssystemet.

Jeg vil også gerne knytte et par bemærkninger til den foreslåede finansiering i beslutningsforslaget. Den foreslåede finansiering indebærer at afskaffe det midlertidige børnetilskud, genindføre opholdskravet for retten til dagpenge og tilbagerulle takstforhøjelsen til de humanistiske, samfundsvidenskabelige, merkantile og teologiske uddannelser. Regeringen har ikke til hensigt at tilvejebringe finansieringen ved at afskaffe nogle af de her elementer.

Det midlertidige børnetilskud skal på kort sigt være med til at afhjælpe problemerne med børnefattigdom. Næste skridt er anbefalinger fra Ydelseskommissionen til et nyt kontanthjælpssystem, hvor der tages hensyn til børnefamilier, og hvor der er en klar gevinst ved at arbejde. Det er en vigtig prioritet for regeringen, at børn vokser op under ordentlige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at det midlertidige børnetilskud jo netop er midlertidigt. Derfor er der alene afsat finansiering i en midlertidig periode, og derfor kan det midlertidige børnetilskud ikke anvendes som permanent finansiering af beslutningsforslaget.

Regeringen går ind for optjeningsprincipper for ret til danske velfærdsydelser, men vi går ikke ind for symbolske opholdskrav, der skader mere, end de gavner, og som i vores øjne rammer skævt og skaber usikkerhed. Og opholdskravet skader det danske arbejdsmarked. Opholdskravet skader vores danske flexicuritysystem, som er en væsentlig del af årsagen til, at vi har et fleksibelt og trygt arbejdsmarked; alt det til glæde for både arbejdstagere, arbejdsgivere og for samfundet i det hele taget.

Regeringen kan af flere grunde altså ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance, værsgo.

Tak for det. Af flere grunde kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Så lad os da bare minimere det antal grunde fra en start. Hvis man ændrede finansiering, kunne man jo ændre det til, at det blev finansieret ved et mindre forbrug af offentlige konsulenter. Der vælger regeringen jo fortsat at overbetale konsulenter med over 2 mia. kr.; der kan spares 3 mia. kr., men man har valgt kun at spare 800 mio. kr., så der kunne man tage 600 mio. kr.

Lad os sige, det var finansieringen i stedet for – altså det socialdemokratiske valgkampsløfte om mindre forbrug af konsulenter. Ville regeringen så være mere venlig stemt over for at se på at fjerne modregning i pensionsindkomsten? Det er jo faktisk den samme anbefaling, som Harald Børsting er kommet med, og som Seniortænketanken er kommet med, fordi der er en grundlæggende urimelighed og uhensigtsmæssighed i, at for nogle folkepensionister, når de vælger at arbejde, så er skatten på den sidsttjente krone på 77 pct.; det vil sige, at når de arbejder en time og får, lad os sige 100 kr. ekstra, så skal de aflevere 77 kr. til det offentlige og kan altså kun beholde 23 kr. til sig selv. Det er derfor, Harald Børsting er ude at sige, at det er fuldstændig skævt, og at det burde man gøre noget ved.

Så hvis nu finansieringen var anderledes efter socialdemokratisk ønske, ville man så gøre det her? Eller hvad er årsagen til, at man er uenig med Harald Børsting?

Tak for det. Og værsgo til ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at vi jo ikke er afvisende over for at se på, hvordan der kan laves tilpasninger i fremtiden i pensionssystemet, altså hvor man bliver ved med at se på, om der er en ordentlig balance, i forhold til om det er attraktivt for en folkepensionist at arbejde nogle timer. Det er jo også derfor, at det er tilføjet som et af de elementer i det kommissorium, vi skal drøfte inden længe i forligskredsen omkring seniorpension, for vi synes netop, at det er klogt, at vi bliver klogere på det spørgsmål. Det er det første.

Det andet er: En generel afskaffelse af modregning i folkepensionen, altså sådan, at folkepensionen i virkeligheden ender med at blive en form for borgerløn, hvor der ikke er nogen øvre begrænsning på, hvor meget man må arbejde ved siden af eller lignende, er vi af principielle årsager imod i regeringen, fordi vi jo grundlæggende mener, at vores velfærdsydelser af solidariske årsager skal målrettes mest muligt til dem, der har behov for dem.

Alex Vanopslagh, værsgo.

Tak. Jeg tror ikke, man behøver at nedsætte en kommission for at blive klogere på, hvorvidt det er en god idé at have en marginalskat på 77 pct. for pensionister, der vælger at arbejde ved siden af folkepensionen. Det er jo ikke raketvidenskab. Og det er sådan set også derfor, at ministeren lukker op for, at man godt kan kigge på modregningen, men ikke afskaffe den helt. Så er det noget, regeringen vil gøre i den her valgperiode? Eller kan man nu og her afvise, at man overhovedet kommer til at kigge på modregning? Eller vil man gerne se på at mindske modregning, så man faktisk anerkender, at den her problemstilling, som Liberal Alliance rejser i dag, er så væsentlig, at regeringen også er nødt til at gøre noget ved det?

Ministeren.

Jeg anerkender, at der sagtens kan være nogle uhensigtsmæssigheder mange forskellige steder i vores pensionssystem – både i forhold til om det er attraktivt at arbejde i et vist antal timer, og hvor længe man vil vente med at gå på pension. Der er også nogle andre uhensigtsmæssigheder, som er, at vi har det, som Harald Børsting jo i øvrigt kalder for paradoksledighed, nemlig at vi har rigtig, rigtig mange seniorer, som ikke engang har nået pensionsalderen, og som ikke har mulighed for at finde sig et arbejde, selv om de gerne vil arbejde videre.

Det, vi bare grundlæggende principielt er imod, er at fjerne enhver form for modregning i de indkomster, der måtte være ved siden af folkepensionen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til ordførerne. Den første er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Vi skal nu tage stilling til, om pensionister må arbejde alt det, de vil, uden at de skal modregnes i pension. Jeg vil faktisk først takke Liberal Alliance for at tage dette tema op, da det er et super vigtigt emne. Hvordan forholder vi os egentlig til folks tilbagetrækning? Hvordan sikrer vi, at flere både kan og vil arbejde mere? Og hvordan sikrer vi, at dem, som ikke kan og har knoklet hele livet, har mulighed for at stoppe før? Det er faktisk, synes jeg selv, super gode spørgsmål, som jeg mener vi politikere skal stille os selv og også have svar på. For jeg mener, at vi har brug for, at endnu flere kan og vil arbejde længere, samtidig med at vi har brug for et retfærdigt system, som sender dem, som har bidraget hele deres liv og bare ikke kan mere, hjem.

Dette beslutningsforslag drejer sig om at sikre, at flere vil arbejde længere. Det er der heldigvis også flere og flere, der både vil og kan, men jeg skal da ikke afvise, at der er flere hænder at hente, hvis vi gør det rigtige. Derfor har vi også de seneste år lavet en del gode ændringer på tværs af partierne, som netop skal gøre det mere attraktivt for pensionisterne at blive lidt længere tid på jobbet. Ministeren nævnte jo nogle af dem: Vi har forhøjet bundfradraget, så man nu kan tjene 122.000 kr. om året, inden det modregnes, og vi har indført en skattefri seniorpræmie. Samtidig kan man faktisk også få opsat pension og få pensionen senere med et ekstra tillæg til den tid. Så efter Socialdemokratiets mening har vi gjort en del, og vi mener bestemt, at det er attraktivt at blive lidt ekstra tid på arbejdsmarkedet. Men selvfølgelig kan man også, som ministeren sagde, altid gøre mere. Jeg anerkender gerne, at reglerne også kan virke uoverskuelige, og at det kan betyde, at færre rent faktisk gør brug af ordningerne. Og her skal vi selvfølgelig også tage den diskussion op og følge Seniortænketankens anbefaling og gøre dem mere forståelige. Når jeg snakker med nogle, om de vil vælge at arbejde eller ej, siger mange af dem, at de lader være, fordi de faktisk ikke forstår reglerne, de ved ikke, hvad det betyder for dem, og det er klart, at det duer jo ikke.

Hvis man skal kigge på, hvem der vil få noget ud af det her beslutningsforslag, er der mange af dem, som rent faktisk vil få noget ud af det, som tjener godt og er på topskatteniveau. Det vil sige, at en afskaffelse af den her modregning ikke som nu vil sikre, at vores velfærdssystem målrettes dem, som har brug for det, men faktisk også målrettes dem, som ikke har. Og hvis man kigger på finansieringen, er jeg bare nødt til at sige, at det bliver mere og mere tydeligt, at det er typisk Liberal Alliance-politik. For hvem er det, der skal betale gildet? Ja, det er de børnefamilier, der har mindst, det er de arbejdsløse, og det er de studerende.

Så nej, vi kan ikke støtte det her forslag, men vi mener bestemt, og det var også derfor, jeg takkede for at tage temaet op, at det er vigtigt at diskutere, hvordan vi sikrer, at endnu flere vil og kan arbejde længere, men også hvordan vi passer godt på dem, der ikke kan.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Vanopslagh.

Jeg er glad for, at man kan genkende Liberal Alliance i forslaget, for det er rigtigt, at vi helt konsekvent står på det arbejdende folks side, og vi mener, at det er vigtigt, at folk, der går på arbejde, kan have lidt mere til sig selv, i stedet for at vi skal bede folk, der går på arbejde, om at aflevere endnu mere til dem, der ikke gider at arbejde eller ikke kan arbejde. Så det tager jeg udelukkende som et kompliment.

Nu hører jeg både ordføreren og ministeren for den sags skyld nævne det her med, at vi jo har gjort meget, og så nævner man alle de ting, som er gennemført som følge af den aftale, som Socialdemokratiet ikke var med i i sidste valgperiode om seniorpension. Og det er rigtigt, at der gjorde man nogle gode ting, og ordføreren nævner også, at man skal se på det her kommissionsarbejde, bl.a. Seniortænketankens anbefalinger i forhold til kompleksiteten i reglerne. Men det, som var Seniortænketankens helt store slagnummer, var jo egentlig at få gjort noget ved modregning; sænk skatten på den sidsttjente krone for de pensionister, der gerne vil arbejde. Er det noget, som Socialdemokratiet også vil kigge på, men hvor man lige er lidt uenige i nogle detaljer i forslaget?

Ordføreren.

Jeg mener helt klart, det er forkert at fjerne al modregning, for jeg mener ikke, det er rigtigt i forbindelse med dem, der tjener de her rimelig mange penge. Det er sådan i dag, at hvis du tjener omkring 600.000 kr., bortfalder grundbeløbet, og det vil sige, at fremover kan man sådan set få pension, selv om man tjener mere end det. Det er der ikke brug for. Jeg mener sådan set, vi har brug for at bruge velfærdspenge på nogle andre end dem, der i forvejen har rigeligt. Det er sådan, hele vores samfund er bygget op, nemlig at der skal være penge til dem, som ikke har meget selv, og dem, som vi er nødt til at passe på. Derfor er vi ikke tilhængere af det her forslag om at fjerne modregningen fuldstændig.

Tak for det. Ønsker hr. Alex Vanopslagh ordet igen? Ja. Værsgo.

Ganske kort. Dem, der, som jeg har forstået det, bliver allerhårdest ramt, er jo dem, som har en indkomst mellem 360.000 kr. og 435.000 kr. om året. Det er jo ikke, fordi det er super mange penge, og når de bliver ramt særligt hårdt, er det, fordi de bliver modregnet i både grundbeløb og pensionstillæg. Så hvis nu Liberal Alliance går tilbage i værkstedet og laver et beslutningsforslag, hvor man fjerner modregningen for den gruppe, hvis man kan det på en teknisk mulig måde, vil Socialdemokratiet så stemme for?

Ordføreren.

Det, jeg bare kan konstatere, er, at her er der cirka 17.000 mennesker, altså en fjerdedel af alle dem, der bliver modregnet, som rent faktisk er på topskatteniveau og tjener rigtig meget, og dem vil Liberal Alliance give endnu flere penge, og det vil man lade de fattigste børnefamilier, dem på uddannelse og de arbejdsløse betale. Der er vi slet ikke i vores politik.

Vi siger tak til hr. Leif Lahn Jensen. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Som beskæftigelsesordfører hører jeg alt for ofte, at folk omtaler vores ældre som en byrde. Lad mig slå fast en gang for alle: I Danmark har vi ikke en ældrebyrde, vi har en ældrestyrke. Vores seniorer besidder erfaringer og knowhow, som ofte er uvurderlig i en virksomhed eller i en institution. De er en styrke og lever fuldt ud op til betegnelsen det grå guld. De danske seniorer bidrager i høj grad til et økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund. Derfor er det også Venstres ambition, at der skal være et klart incitament til at arbejde mere og længere som senior.

I den tidligere VLAK-regering var Venstre med til at tage en række initiativer til at styrke den økonomiske tilskyndelse til fortsat beskæftigelse som senior. Vi har bl.a. været med til at hæve bundfradraget markant og indføre en ny seniorpræmie, så der er en klar økonomisk gevinst ved at arbejde, selv om man har nået folkepensionsalderen. Vi har også haft en seniortænketank nedsat, og der er kommet en lang række anbefalinger, som jeg finder rigtig interessante. Den har f.eks. foreslået at nedsætte en kommission, som skal se på en forenkling af pensionsreglerne. Det mener vi i Venstre er meget nødvendigt, og derfor haster det jo også med at få den kommission, der skal nedsættes i forlængelse af aftalen om seniorpension, sat i gang med at arbejde og gerne også kigge på anbefalingerne fra Seniortænketanken, især fordi mennesker risikerer en meget høj marginalskat, hvis de fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen. Det er jo ikke holdbart, hvis vi vil have flere til at udskyde interessetimerne med børnebørnene og fortsætte lidt længere i arbejdet.

Formålet med dette beslutningsforslag fra Liberal Alliance er jo også netop at skabe en enklere og mere rimelig ramme omkring folkepensionisters erhvervsdeltagelse, og det er vi i Venstre store tilhængere af. Desværre er finansieringsmodellen, som den ligger i beslutningsforslaget, jo ikke forenelig med de prioriteter, vi har lavet i vores finanslovsforslag for 2020, og man kan som bekendt ikke bruge pengene mere end en gang, heller ikke i disse coronatider. Så for mig er det helt oplagt, at der skal arbejdes med øget fokus på forenkling af pensionsreglerne, og det arbejde skal den kommende kommission i hvert fald kigge på. Derfor kan Venstre ikke støtte forslaget i den nuværende form, men vi er meget enige i intentionerne bag og ser frem til også at drøfte disse tiltag i forlængelse af en kommissions arbejde. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Vanopslagh.

Tak, og tak for de rigtig mange gode argumenter for at stemme for vores forslag. Dem vil jeg tage til mig. Jeg synes, de var fantastisk velargumenterede. Jeg kan forstå, det er finansieringen, man er uenig i, men det undrer mig sådan set lidt, for jeg tror ikke, Venstre går ind for højere kontanthjælp og diverse ting og sager.

Men skal vi i fællesskab udarbejde et ændringsforslag til udvalgsbehandlingen, hvor finansieringen i stedet for sker ved et mindreforbrug på offentlige konsulenter, og så kan Venstre og Liberal Alliance stemme for forslaget, eller er der andre årsager end finansieringen til, at man ikke kan støtte det?

Ordføreren.

Udfordringen med finansieringen er jo ikke, fordi vi støtter højere kontanthjælp, men det er, fordi vi har brugt den finansiering til andre tiltag i vores finanslovsforslag, som det ligger for 2020. Vi vil gerne drøfte med Liberal Alliance i udvalgsarbejdet, hvordan vi kan lave ændringsforslag til det her beslutningsforslag, så vi også kunne støtte det, men det kræver jo en skarp prioritering, og jeg står ikke her i dag og siger, at vi støtter afskaffelsen fuldstændig i morgen, for vi har også andre prioriteter, vi gerne vil gå efter. Tak.

Så siger vi tak til hr. Hans Andersen – der er ikke flere korte bemærkninger – og går videre til næste ordfører, som er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Vi synes, det er et godt forslag, der er kommet fra Liberal Alliance, om, at man skal afskaffe modregningen af lønindkomst i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Jeg har også forstået det sådan, at det også gælder for en ægtefælle eller samlever, hvis man har noget, der bliver modregnet i den forbindelse. Men det kan vi jo få afklaret.

I Dansk Folkeparti har vi jo hele tiden arbejdet på at afskaffe modregningssystemet, og det er også i tråd med, at vi, da vi lavede finansloven for 2019 i 2018, altså den finanslov, der var gældende i 2019, fik aftalt med den tidligere regering, at man skulle hæve bundfradraget fra 60.000 til 100.000 kr., inden der skete modregning. Og i forbindelse med at seniorpensionen blev indført, da vi aftalte det her i efteråret, blev det aftalt med den nuværende regering, at vi hævede det yderligere til 122.000 kr.

Dansk Folkeparti har også været i spidsen for at få ændret på opsat pension, og det fik vi også gennemført under den tidligere regering, så man, hvis man fortsætter med at arbejde, kan opsætte pensionen, og man kan endda lave det sådan, at man kan dele det, så man kan få noget udbetalt kontant og noget ind på pensionen. Det ligger helt i tråd med, hvad vi i Dansk Folkeparti hele tiden har arbejdet med. Vi fik også aftalt en seniorpræmie, hvis man arbejder længere, og fik den på plads. Derfor er det også vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi får fjernet så meget modregning som overhovedet muligt.

Vi skal selvfølgelig også sikre, at vi har en finansiering til at kunne fjerne den modregning, og vi vil også fortsætte vores arbejde med at fjerne modregningen i folkepension og førtidspension både for dem, der får pension, og for dem, der også har en ægtefælle eller samlever, altså en, de bor sammen med, og som bliver modregnet i den pension, de får. Det er jo især pensionstillæg, det går hårdest ud over for den almindelige arbejder. Så det vil vi stadig væk fortsætte med at arbejde for.

Derfor er det også helt fint, at det her forslag kommer. Vi havde også gerne set, at der havde stået førtidspensionister i forslaget, men vi ved også godt, at så er det endnu større beløb, vi skal ud at finde. Men vi er klar til at se videre på det.

Vi har så lidt problemer med den finansiering. Vi er helt med på det med det midlertidige børnetilskud, og at genindføre opholdskravet for udenlandsk arbejdskraft, før de kan få dagpenge, er vi også helt med på. Men vi har så problemer med tilbagerulningen af takstforhøjelsen til de humanistiske, samfundsvidenskabelige, merkantile og teologiske uddannelser, som vi ikke kan være med til. Men der kan jeg forstå på hr. Alex Vanopslagh, at man er klar til at se på en mulig anden finansiering. Det er vi også helt med på i Dansk Folkeparti.

Det er den retning, vi vil arbejde i, og det ligger jo faktisk også i tråd med en del af det, der ligger i borgerforslaget om at fjerne det, der hedder gensidig forsørgerpligt. Det er så modregningsreglerne i det borgerforslag, og det ligger jo også i tråd med det. Så i Dansk Folkeparti er vi klar til at arbejde videre med det, og kan vi finde en mulig løsning på finansieringen, er vi også klar til at støtte det. Og det har jeg forstået på de tidligere spørgsmål fra hr. Alex Vanopslagh at Liberal Alliance også er klar til at se på, altså om man kan finde en anden mulig finansiering.

Så med de ord vil jeg som sagt sige, at det ligger helt i tråd med det arbejde, vi i Dansk Folkeparti har lavet de sidste par år. Vi mener så absolut, at folkepensionister har fortjent at beholde de penge, de tjener – også hvis deres partner tjener noget – så det ikke bare bliver modregnet, så de ikke har noget ud af det. Lad os se videre på det her og se, hvad vi kan finde ud af af mulige løsninger. Men uanset hvad, vil vi i Dansk Folkeparti også her hen over sommeren og hen over efteråret gøre, hvad vi kan, for at bearbejde regeringen til at fjerne flere af de modregningsregler, der ligger både i folkepensionen og førtidspensionen. Men lad os se på finansieringen af det her forslag i udvalgsarbejdet.

Vi siger tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi kan derfor gå videre til Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak, formand. Tak til Liberal Alliance for at stille det her forslag. Det er ikke fremmede tanker for mig eller for Radikale Venstre. Vi havde selv forslaget med som en del af finanslovsforhandlingerne sidste år. For arbejdet er vigtigt for rigtig mange af os, og mange seniorer ønsker også at arbejde videre, også når de har nået pensionsalderen, og det er jo godt for vores samfundsøkonomi, og det er også godt for de seniorer, der ønsker at arbejde. Vores pensionssystem er imidlertid indrettet på en måde, så nogle folkepensionister kan opleve en marginalskat på helt op til 80 pct. som følge af modregningsreglerne, hvis de arbejder. Vi ønsker et pensionssystem, som fremmer deltagelse på arbejdsmarkedet.

Så stor ros til Liberal Alliance for at fremsætte det her beslutningsforslag. Men når jeg så ser på, hvordan afskaffelse af modregning ønskes finansieret, så er det jo bl.a. ved annullering af en række radikale mærkesager. Det er f.eks. det midlertidige børnetilskud, som kommer mere end 14.000 udsatte familier til gode; det er ved at genindføre opholdskravet for dagpenge, som vil betyde, at vi igen stiller de danskere, som vælger at opholde sig og arbejde i udlandet, ringere i forhold til dagpenge; og endelig kan vi heller ikke være med til at stille de studerende ringere.

Så tak for beslutningsforslaget, men nej tak fra Radikale Venstre.

Så er det hr. Alex Vanopslagh med en kort bemærkning.

På den måde ligger man jo, som man har redt, kan man sige. Man kan jo stille finansieringsforslag, der er spændende at debattere, eller der er realistiske at komme igennem med. Lad det ligge.

Det, jeg også hører – uden at skulle foregribe begivenhedernes gang; vi mangler at høre fra De Konservative og Nye Borgerlige – er jo egentlig, at de små partier i blå blok gerne vil stemme for det her forslag, og at Dansk Folkeparti, Venstre og Radikale Venstre siger: Det vil vi måske egentlig også, hvis finansieringen er en anden. Så jeg vil egentlig bare sige, at jeg da synes, at vi skal drikke en kop kaffe, Samira, Hans og Bent – fru og hr. hele vejen rundt – og det glæder jeg mig rigtig meget til. Det kunne da lige pludselig gå hen og blive en rigtig sjov afslutning på den her folketingssamling. Det var bare for at komme med en kvittering herfra.

Det er både hr. og fru og for- og efternavn. Værsgo til ordføreren.

Tak for invitationen – jeg drikker te.

Så siger vi tak til fru Samira Nawa og går videre til hr. Karsten Hønge, SF.

Det var godt igen i dag at høre, at regeringen har fokus på at spille ud med en pensionsreform for de nedslidte og de mennesker, som har haft rigtig mange år på arbejdsmarkedet. Der er store forventninger derude, og i den her sammenhæng har regeringen fokus det rigtige sted. For det her beslutningsforslag handler om at gøre det endnu bedre for mennesker, som har en arbejdsindkomst ved siden af pensionen, på trods af at vi har en række incitamenter, der i forvejen belønner dem.

Forslaget koster 600 mio. kr., og dem vil jeg helt ærligt hellere bruge på de dårligst stillede pensionister. De fattigste pensionister har både brug for et økonomisk løft, og rigtig mange af dem har brug for bedre og mere hjemmehjælp. De 600 mio. kr. skal så bl.a. hentes ved at tage dem fra de allerfattigste børn. Så beslutningsforslaget går altså ud på at give mere til pensionister, som jo allerede i dag klarer sig, ved at tage pengene fra de børn, som har det allersværest, og fra medlemmerne af a-kasserne. Jo, jo, så kender vi Liberal Alliance igen.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra Alex Vanopslagh.

Er hr. Karsten Hønge enig med Harald Børsting i, at der er utrolig store udfordringer med at få raske ældre i folkepensionsalderen til at arbejde noget mere, hvilket i høj grad skyldes de modregningsregler, der er i dag? Eller anerkender hr. Karsten Hønge slet ikke de problemer?

Ordføreren.

Der er iværksat en række initiativer til at lokke mennesker til at blive på arbejdsmarkedet. Lad os se, hvordan de penge, som jeg i øvrigt i forvejen synes er klart i overkanten, virker. Jeg troede egentlig, at det var sådan en liberalistisk værdi, at hvis man kan klare sig selv, tager man ikke penge fra det offentlige. Men hvad blev der af den værdi?

Hr. Alex Vanopslagh.

Sådan er der så mange liberalistiske værdier; man er jo pragmatisk anlagt i et socialdemokratisk land. Der må man da bare modvirke den totale mangel på fornuft, det er, at hvis man både får pensionstillægget og folkepensionens grundbeløb, det vil sige, at man måske arbejder ved siden af og har en indkomst på mellem 300.000 og 500.000 kr. om året, er marginalskatten på 77 pct. Kan hr. Karsten Hønge med sine egne ord forklare, hvorfor det er sundt og gavnligt for dansk økonomi og rimeligt, at man skal aflevere 77 kr. ud af 100 kr., når man er i den indkomstgruppe på folkepension, hvis det er, at man vælger at arbejde ved siden af og bidrage til det danske arbejdsfællesskab?

Ordføreren.

Jamen altså, jeg skal heller ikke helt afvise, at der er nogle steder, hvor samspillet er for meget. Det er bestemt muligt, at man kan finde nogle steder, hvor det slet ikke hænger sammen i forhold til pensionstillægget, hvordan modregningerne er. Og jeg skal heller ikke sige, om man for den almindelige pensionist kunne hæve beløbet yderligere. Nu har man godt nok hævet det nogle gange, men det vil jeg da ikke fuldstændig afvise. Men det er nede på det niveau. Jeg ser ikke nogen grund til, at vi her bruger 600 mio. kr. til pensionister, der dog trods alt i sammenligning med andre pensionister klarer sig okay, og ovenikøbet er så nidkære og så, synes jeg faktisk, socialt modbydelig, at man tager det fra de mennesker, der har allermindst.

Så siger vi tak til hr. Karsten Hønge. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Jamen jeg synes også, det er godt at høre, at regeringen stadig prioriterer Arnes problemer og dem, der har svært ved at få et arbejdsliv til at hænge sammen frem til pensionsalderen, fordi de er nedslidte og sådan, altså at det stadig er vigtigere problemer end dem, der rejses i det her forslag. Vi synes faktisk, at der er god logik i, at kan man arbejde, og gør man det, så kan man udskyde sin pension, fordi pensionen jo netop er beregnet til dem, der ikke kan arbejde. Desuden synes vi, det er fint, at der er en bundgrænse for lønindtægt, altså for, hvornår den modregnes.

Så egentlig er vi meget godt tilfredse med den måde, som systemet fungerer på i øjeblikket. Så vi kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og derfor er det nu hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Liberal Alliance foreslår her, at man afskaffer modregningen af lønindkomst i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Det synes vi i Det Konservative Folkeparti er et godt forslag – faktisk så godt et forslag, at vi selv foreslog det i september 2019. For det er nemlig grundlæggende uretfærdigt, at man som pensionist kan blive trukket i sin folkepension, hvis man rent faktisk ønsker at give en hånd med.

Er det ikke på tide, at vi fra Folketingets side siger, at det ikke gør noget, at de ældre får mulighed for at tjene lidt ekstra, de kan forsøde tilværelsen med? For det er jo sådan, at vi har nogle ældre medborgere, som kommer til at savne arbejdsmarkedet, kollegerne og snakken om stort og småt ved kaffemaskinen, efter at de er gået på pension. Eller måske ønsker de blot at have lidt ekstra penge til at købe julegaver til børnebørnene. Samtidig har vi set, at flere danske virksomheder har manglet arbejdskraft – og ikke kun virksomheder, men også institutioner. Politiet kunne godt bruge nogle af de pensionerede politibetjente, og dommerne, der har så mange sager liggende, kunne også godt bruge nogle af de pensionerede dommere. Men desværre er vilkårene for nogle pensionister så dårlige, at det ikke rigtig kan betale sig for dem at arbejde, selv om de faktisk gerne vil give en hånd med. At afskaffe modregningen i folkepensionen vil altså komme både vores seniorer og de danske virksomheder til gode.

Liberal Alliance vil dog bl.a. finansiere dette forslag ved at tilbagerulle takstforhøjelsen til de humanistiske, samfundsvidenskabelige og teologiske uddannelser. Det ønsker vi ikke i Det Konservative Folkeparti. Takstforhøjelsen har været en del af alle finanslove siden 2010, også under regeringer bestående af forslagsstillerne selv. Den ønsker vi ikke at fjerne. Derfor har vi behov for, at vi i udvalgsarbejdet kan se på en anden finansiering end den sidste del, for vi støtter de øvrige finansieringsdele.

Så Det Konservative Folkeparti er derfor overordnet positive over for forslaget, men vi har behov for at diskutere alternative finansieringsmuligheder under udvalgsarbejdet. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Vanopslagh.

Ja, det bliver ganske kort. Tak for den fine modtagelse. Det vælter jo ind med partier, der gerne vil se konstruktivt på det her, hvis man ændrer finansieringen, og det synes jeg da at vi skal få kigget på, enten bilateralt eller i udvalgsarbejdet. Så det er blot en kort tak herfra, og jeg behøver ikke ordet igen.

Så siger vi tak til hr. Naser Khader. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg skal gøre det kort, når det nu tog lidt tid at komme herop. I Nye Borgerlige synes vi, det er et fremragende forslag, og det kan vi godt støtte. Der er måske lidt omkring finansieringen, men det betragter vi som småting. Førhen så vi, at det kunne være eksterne konsulenter, og det synes vi er en god idé. Så lad os bare få det her vedtaget og så give pensionisterne lidt luft i økonomien. Det fortjener de. De har knoklet for Danmark i mange år. Så lad os nu give dem en hjælpende hånd.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Det gode i det her forslag er, at man vil motivere pensionister til at arbejde længere, ved at de kan beholde mere af deres løn, og det synes vi i Alternativet som udgangspunkt er en glimrende løsning. Det er frivilligt – man gør det, hvis man vil. Vi synes derimod ikke om, hvis man vil tvinge folk til at arbejde længere. Så med det udgangspunkt er det et fint forslag, og det virker interessant i en tid, hvor der for nylig har været og forhåbentlig igen vil komme efterspørgsel efter arbejdskraft, og hvor vi i højere grad skal være bedre til at få ældre mennesker ind på arbejdsmarkedet.

På samme måde som hos både S og SF er det min bekymring, at det her forslag vil støtte nogle, der i forvejen sidder rimelig godt i det, så jeg ville, hvis man skulle arbejde videre med det, også gerne have en målretning, sådan at det er dem, som har færrest penge, som har glæde af det her forslag. Med hensyn til finansieringen er der ikke meget af det, vi kan æde, og det kommer nok ikke som nogen overraskelse for LA, men vi vil til gengæld også gerne melde os i koret af dem, som synes, det er et interessant forslag, som med den rigtige finansiering og den rigtige målretning måske kunne blive til noget hen ad vejen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor er det nu ordføreren for forslagsstillerne, hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance.

Nu citerer jeg: Tag ikke fejl, selv om de færreste folkepensionister stiller sig op og siger, at de gerne vil fortsætte med at arbejde, fordi de har ... Jeg citerer fuldstændig forkert. Det her starter rigtig godt. Jeg bliver nødt til at se, hvad det er for nogle papirer, jeg har fået stukket i hånden på vej herned. Pyt med det! Det var et Harald Børsting-citat, hvor han virkelig langer ud, for de fleste pensionister vil da gerne arbejde videre, men det handler altså om, at der også skal være penge og økonomi i det, og det er, som om politikerne er fuldstændig blinde for det. Det er, som om der er gået noget galt i det her citatudskrift.

Det var en fantastisk start på den her ordførertale, men det var blot for at sige, at der jo er en lang række eksperter, herunder Seniortænketankens formand, Harald Børsting, som har peget på det her problem, både med kompleksiteten i modregningsreglerne, men i særdeleshed også med den høje marginalskat, som er sådan et CEPOS-agtigt ord for skatten på den sidst tjente krone. Grellest står det til for dem, der ved siden af folkepensionen tjener mellem 350.000 kr og 480.000 kr., for der er deres marginalbeskatning på 77 pct. Det vil sige, at når de arbejder en time ekstra, skal de aflevere 77 kr. ud af 100 kr. tilbage til staten, og derfor er der mange af dem, som ikke ønsker at arbejde en time ekstra, selv om der er et enormt potentiale i at få flere hænder ud på arbejdsmarkedet og udnytte de ressourcer i form af kloge hoveder og dygtige hænder, der stadig er hos ældre.

Det er brandærgerligt, at det forholder sig sådan, og det er jo egentlig også en bunden opgave at få gjort noget ved det, og jeg hører egentlig også rundtomkring, at vi skal gøre noget ved, men så er der selvfølgelig forskellige hensyn at tage. Der er både nogle principielle, altså om der skal være en modregning i det hele taget – nej, det skal der ikke – om det skal være socialt skævt, og så er der selvfølgelig noget med selve finansieringen. Men det er en generel problemstilling, uanset om man tjener få penge eller mange penge ved siden af folkepensionen, uanset om man får pensionstillæg eller ej, at marginalbeskatningen de facto er utrolig høj, og at det derfor for rigtig mange ikke kan betale sig at bytte fritid ud med arbejde, selv om man måske i udgangspunktet egentlig godt kunne have lyst til det.

Nu er det fredag, og jeg skal ikke lægge nogen taler op på Facebook, så jeg tror, jeg springer den helt store kamptale om den urimelige socialdemokratiske velfærdsstat, der berøver folk deres frihed og arbejdstrang, og hvad ved jeg, over. Jeg vil kvittere for en ganske udmærket debat, hvor jeg egentlig også noterer mig, at flere stiller sig positivt over for forslaget, hvis finansieringen er en anden, og så skal der måske også nogle andre tekniske ændringsforslag til – det skal jeg ikke helt kunne sige. Men det synes jeg egentlig er opløftende, og lad os tage den videre, for det ville være godt at gøre en forskel.

Selv om regeringen måske sidder lidt på hænderne i forhold til den her opgave, betyder det ikke, at alle vi andre behøver at gøre det samme. Så tak for en fin debat – jeg glæder mig til de videre drøftelser.

Der er lige et par korte bemærkninger. Først er det hr. Leif Lahn Jensen.

Det er et hurtigt spørgsmål. Jeg skal bare lige høre, hvad der bliver af den der liberale tankegang om, at hvis man kan klare sig selv som borger, så skal man det uden at have noget fra det offentlige. Hvor bliver den af?

Ordføreren.

Jeg forstår sådan set godt spørgsmålet, for det er jo egentlig også på sin vis rimeligt. Der er jo nogle områder, hvor man må spørge, om det ikke er rimeligt at modregne. Hvis du er mangemillionær, skal du så have børnepenge? Nej, det mener jeg ikke. Jeg har det sådan, at på nogle områder synes jeg, det ville være sundt, hvis man brød op med det socialdemokratiske princip om universel velfærd, for det, som universel velfærd også knæsætter, er jo, at man skal lave sådan nogle ens regler for alle, og med ens regler kommer silotænkning, bureaukrati og uhensigtsmæssigheder, og det er folkepensionssystemet og modregningsreglerne det ypperste eksempel på.

Så jo, jeg kunne da godt i mine hedeste, våde liberale drømme tænke mig nogle ret radikale reformer af forskellige dele af overførselsindkomstsystemerne i Danmark, men dem kommer jeg jo ikke igennem med, i hvert fald ikke lige foreløbig. Så jeg har jo den pragmatiske tilgang, at man må gøre op med de områder, hvor urimelighederne eller uhensigtsmæssighederne er størst. Og det er både urimeligt med en marginalbeskatning på 77 pct. af folkepensionister, der gerne vil arbejde ved siden af folkepensionen, og det er da også uhensigtsmæssigt for dansk økonomi, og derfor er det noget, jeg fokuserer på.

Hr. Leif Lahn Jensen, værsgo.

Vi har det generelt sådan i Socialdemokratiet, at hvis man kan forsørge sig selv og sine egne, så skal man selvfølgelig gøre det, og det er også derfor, at vi er tilhængere af, at hvis man tjener ret meget, så behøver man selvfølgelig ikke en pension. Et andet punkt, hvor Liberal Alliance er enige med os, er, når det gælder kontanthjælpsmodtagere, som Liberal Alliance også mener skal forsørge sig selv, og derfor skal der være gensidig forsørgerpligt, men når det gælder pensionister, som har penge nok, så skal der åbenbart ikke. Kan ordføreren ikke godt se, at der her er nogle problemstillinger i forhold til den liberale politik?

Ordføreren.

Næh, lad os snarere vende den om og sige, at der da er en problemstilling i forhold til den socialdemokratiske politik, som angivelig skulle gå ud på, at dem, der kan selv, skal selv, medmindre de er arbejdsløse og har børn – så skal de belønnes, fordi de har børn og er arbejdsløse samtidig med. Det er det, man har gjort med det midlertidige tilskud, børnetilskuddet til kontanthjælpsmodtagere. Der er tanken, at det godt kan være, at du kan arbejde, men du er i hvert fald ikke i arbejde, du får kontanthjælp, og nu får du en belønning, fordi du både har børn og ikke har arbejde. Det er da en mærkelig tankegang, og der burde det da være sådan, at man kun giver ekstra tilskud til dem, der er særlig hårdt ramt, og som ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og som måske slet ikke burde være på kontanthjælp. Så jeg synes da snarere, det er Socialdemokratiet, der har et forklaringsproblem.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Tak. Så vidt jeg kan se, er ægtefælleafhængigheden indregnet i de her beregninger, altså det, at man ikke alene ikke må tjene så meget, hvis man er førtidspensionist, uden at blive højt beskattet, men også at ens ægtefælle bliver trukket i sin støtte, hvis ægtefællen arbejder. Er det ikke rigtigt, at den del er regnet ind i det her?

Ordføreren.

Jeg må faktisk være ærlig og indrømme, at det er jeg usikker på. Jeg må være svar skyldig; jeg ved godt, det er mit eget beslutningsforslag, men det er egentlig det ærlige svar, at det er jeg usikker på.

Værsgo, hr. Torsten Gejl.

Fair nok, fair nok. Det er kompliceret stof, og det var faktisk et ærligt spørgsmål. Det gik ikke ud på lige at udspørge ordføreren, men var mere for at sige, at vi jo har diskuteret afskaffelsen af gensidig forsørgerpligt, som på det her område hedder ægtefælleafhængighed. Det er jo en anden vej, man kunne gå for at sikre, at hvis man har et arbejde, altså hvis man som pensionist arbejder, trækkes ens ægtefælle ikke. Det vil jo forhøje den disponible husstandsindkomst. Så i og med at vi tænker på at arbejde videre med det her, kunne det så være noget, ordføreren ville være med til at se på sammen med Alternativet og de andre partier, som har lyst til at angribe det fra den vinkel?

Ordføreren.

Jeg ser gerne på, at man justerer den gensidige forsørgerpligt på de områder, hvor en justering vil medføre et øget arbejdsudbud, altså hvor det samlet set vil betyde, at et par eller en familie vil arbejde mere. Og det er der jo lavet beregninger på, som jeg ikke kan huske i hovedet. Man kan virkelig godt mærke, at det er fredag: Jeg læser citater forkert op, er i tvivl om mit eget beslutningsforslag og kan ikke huske diverse lange folketingssvar i hovedet. Men der var et af de dem, som jeg mener handlede om førtidspensionister. Og der er det jo sådan, at manden eller konen til førtidspensionisten holder sig tilbage for at arbejde en ekstra time, fordi det samlet set ikke kan betale sig, fordi der er for høj de facto marginalskat, og for de afgrænsede grupper kan det være relevant at se på den gensidige forsørgerpligt. Men i det hele taget at fjerne den gensidige forsørgerpligt for alle kan vi ikke gå med til i Liberal Alliance.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg undrede mig lidt over Socialdemokratiets udtryk om, at dem, der kan klare sig selv, ikke skal have midler fra det offentlige. Jeg mindes ikke, at jeg har set et beslutningsforslag fra Socialdemokratiet om at fjerne børnechecken fuldstændig. Jeg mindes heller ikke at have set et beslutningsforslag fra Socialdemokratiet om, at man skal fjerne folkepensionen fuldstændig for folk, som har en formue. Hvis du har en stor formue på måske 3, 4 eller 5 mio. kr., må man også sige, at du nok godt kan finansiere din egen tilværelse. Men jeg mindes ikke, at jeg har set det forslag fra Socialdemokratiet, som siger, at man fuldstændig skal fjerne grundpræmissen for pension og sådan noget. Så kan ordføreren ikke fortælle, om ordføreren har set de forslag? For ellers hænger det, Socialdemokratiet siger, jo ikke sammen.

Ordføreren.

Næh, og jeg mindes da heller ikke, at Socialdemokratiet stemte for Nye Borgerliges forslag om at stille krav om 100 pct. selvforsørgelse for ikkevestlige indvandrere, når de kommer hertil. Hvis man kender socialdemokratisk politik, ved man, at det var i gamle dage, hvor det var et parti for dem, der forsørgede sig selv. I moderne tid er det et parti for dem, der ikke kan eller vil forsørge sig selv, eller dem, der forsørger sig selv via den offentlige sektor.

Vil hr. Lars Boje Mathiesen have ordet igen? Ja, værsgo.

Jeg synes, at ordføreren kom meget godt rundt om det.

Det gav anledning til at sige tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Alex Vanopslagh.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.