Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 81:

Forslag til folketingsbeslutning om, at statens uddannelsesstøtte (su) skal forbeholdes danske statsborgere.

Af Peter Seier Christensen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 04.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Vi skal i dag debattere Nye Borgerliges forslag om at forbeholde su danske statsborgere. Vi har i Danmark fri og lige adgang til uddannelse, og som socialdemokrat er jeg rigtig stolt af, at det er noget, vi har bygget op, hvor der er det, uanset hvad du kommer fra, og uanset hvilken baggrund og hvilken pengepung dine forældre har. Det er en kæmpe frihed for den enkelte, men det er også en rigtig god investering for samfundet. Og en vigtig del af det er su'en.

Den skaber et økonomisk fundament, den skaber en tryghed, og det skal vi værne om. Det må ikke være pengepungen, der afgør, om du kan få en uddannelse i Danmark. Og det er ikke nogen hemmelighed, at det er blevet så stor en succes, at vi hvert eneste år bruger rigtig mange penge på su, og derfor er det også naturligt løbende at diskutere, hvordan de penge bruges. Og hvordan vi bedst muligt indretter det system, skal selvfølgelig debatteres. Det er meget velkomment.

Men jeg må dog også samtidig sige klart, at regeringen ikke kan støtte det konkrete forslag. Det er der flere grunde til. Den ene er, at det vil være lodret i strid med EU-retten, hvor vi ikke må diskriminere på baggrund af nationalitet. Det er en EU-ret, jeg bakker op om. Det har meget store fordele for os alle sammen, at vi har indrettet os på den måde. Det er da heller ikke sådan, at man som EU-borger bare kan få su. Man skal have opfyldt nogle særlige betingelser for at kunne ligestilles med danske statsborgere. Det kan f.eks. være ved at arbejde 10-12 timer om ugen, mens man studerer. Men det er da også en diskussion, vi skal have fokus på: hvordan den del af vores su-samarbejde og su-system er indrettet. Det skal have en balance. Det er vi i regeringen meget optaget af, det er vi også i su-forligskredsen meget optaget af.

På den ene side skal vi have et solidarisk EU, der hænger sammen. Vi skal have et EU, hvor den danske model respekteres, hvor social dumping bekæmpes. Men vi vil også gerne have et EU, hvor vi kan bevæge os rundt, og hvor vi udveksler viden med hinanden.

Jeg deler nok heller ikke helt forslagsstillernes bekymring om tab af dansk værdifællesskab, hvis internationale studerende uddanner sig herhjemme. Jeg oplever bredt set over landet, at vi ser internationale studerende bidrage med viden, med ting udefra. De tager klogere hjem, og vi efterlades klogere i rigtig mange sammenhænge. Mange af dem bidrager ovenikøbet også positivt til dansk økonomi. Det samlede regnestykke går i plus. Men det er klart, at det handler om balance.

Der er dog også et element, som går ud over EU-retten, og som gør, at jeg og regeringen må sige nej til det konkrete forslag: Det vil have nogle ret voldsomme konsekvenser for næsten 16.000 unge mennesker, som er her i Danmark og har deres tilhørsforhold i Danmark, uden at være danske statsborgere – unge, som i mange tilfælde er født her, eller som bor her fast med deres familie. Det kan også være unge, som er en del af det tyske mindretal og går i skole i Danmark og dermed får dansk su. Det er unge, der ofte har en dansk skolegang og en ungdomsuddannelse bag sig, og som gerne vil studere og bidrage til det danske samfund. De kan i dag på lige fod med danske statsborgere få su. Skulle de nu lige pludselig få taget den mulighed fra sig? Det kan jeg i hvert fald ikke bakke op om. Den frie og lige adgang til uddannelse, også med adgang til su, må gælde alle børn og unge, der er født eller opvokset i Danmark uanset statsborgerskab.

For at konkludere, som jeg lagde for: Jeg synes, det er en god lejlighed til at tage en relevant debat om vores uddannelsessystem, om vores su-system, men det konkrete forslag kan regeringen ikke bakke op om.

Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Mange tak for talen. Jeg er jo meget enig med ministeren, når hun taler om, at det er væsentligt, at vi har et su-system, som gør, at alle uanset deres baggrund har mulighed for at tage en uddannelse.

Ministeren taler om balance. Hvordan mener ministeren balancen er i forhold til de tal, vi har, for, hvor mange penge der bliver brugt på su til udlændinge? Tallet er jo eksploderet voldsomt, og man har tidligere lavet en aftale om, at beløbet skulle holdes under ca. 400 mio. kr. Det beløb er overskredet, så hvad mener ministeren om det? Skal vi få beløbet ned på de 400 mio. kr., der er aftalt? Og hvordan mener ministeren i givet fald at vi skal gøre det?

Ministeren.

Tak for det. Det er jo en diskussion, vi løbende har med hinanden, fordi vi i fællesskab har dannet en su-forligskreds, hvor vi har sat os det pejlemærke, at det skulle være lige præcis det, ordføreren spørger til, der er den balance, vi stræber efter. Det er klart, at det også er mit mål som minister at respektere den aftale og at kæmpe for den balance, og det gør jeg. Det har jeg også lovet at vi fortsat kommer til at gøre, og det vil jeg fortsat indkalde til drøftelser om, ligesom jeg selvfølgelig også følger de tal, som ordføreren henviser til, meget, meget nøje. Så ja, balancen er vigtig.

Der er et spørgsmål mere fra hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Jamen jeg er da glad for at høre, at I vil arbejde for at holde den aftale, I har lavet, om beløbet. Men kan ministeren være mere konkret, med hensyn til hvilke tiltag der kunne iværksættes for at opnå målet?

Ministeren.

Jeg synes, det er en drøftelse, vi skal tage med hinanden i den su-forligskreds, vi i fællesskab har sat os ned og forpligtet os til at deltage i. Jeg synes egentlig, det er en god parlamentarisk måde at arbejde på, at vi har forpligtet hinanden gensidigt, at vi i fællesskab har defineret, hvad der er den rigtige balance for os, men at vi selvfølgelig også hele tiden følger udviklingen.

Lige nu er der jo en undtagelsestilstand, hvor vi ser et meget stort skifte, med hensyn til om man overhovedet kan uddanne sig uden for landets grænser. Og de her ting følger vi selvfølgelig også meget tæt. Jeg synes, det er en drøftelse, der hører hjemme i su-forligskredsen, men der tager jeg den til gengæld også meget gerne.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går i gang med ordførerrækken. Først er det hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget her vil pålægge regeringen at ændre reglerne, så su forbeholdes danske statsborgere. Som ministeren var inde på, er forslaget jo i direkte modstrid med EU's regler mod forskelsbehandling. Derudover er det et forslag, som vil medføre en række af uhensigtsmæssige konsekvenser, og derfor kan jeg jo lige så godt indlede med bare at slå helt fast, at Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget.

Su er jo helt grundlæggende et spørgsmål om solidaritet. Det er et spørgsmål om, at alle unge skal have muligheden for at tage en uddannelse, uanset hvilket hjem de kommer fra. Su er en helt afgørende forudsætning for mønsterbrud, og det er en vigtig forudsætning for, at alle unge får muligheden for at realisere deres potentiale, både til gavn for dem selv og til gavn for fællesskabet.

Når andre EU-landes borgere kommer til Danmark for at studere, ja, så er der nogle af dem, som får ret til su bl.a. ved at få status af vandrende arbejdstagere ved at tage arbejde 10-12 timer om ugen ved siden af deres studie. Det er klart, at det ikke må betyde, at udgifterne til su'en løber løbsk. Su-forligskredsen har sat en ramme for, hvad vi i fællesskab mener er rimeligt at bruge af su-midler til EU-borgere, og selv om den ramme de senere år er overskredet, og det var forslagsstillerne jo inde på lige før, er det en udvikling, som vi følger tæt, og som der er et stort flertal i Folketinget som i fællesskab har forpligtet hinanden på at vi har et ansvar at have hånd i hanke med. Jeg synes egentlig, at vi skal lægge den del til side.

Jeg tror også, at når vi gør det, vil vi også kunne se, at vi i virkeligheden har enorm gavn af mange EU-borgere, som kommer til Danmark for at studere. De bidrager til et mangfoldigt, dynamisk læringsmiljø i vores uddannelsessystemer. På den måde er vi jo med til at spille hinanden gode på tværs af Europa. Lige nu er det jo faktisk en overskudsforretning for Danmark, når der kommer udenlandske studerende til. Når vi tiltrækker nogle af de klogeste hoveder fra resten af Europa og resten af verden og giver dem en uddannelse, ja, så er der mange af dem, der bliver i Danmark, når de er færdige med deres uddannelse. De bidrager til værdiskabelsen i det private erhvervsliv. De bidrager til fællesskabet gennem skatter. Jeg havde egentlig forstået det sådan, at Nye Borgerlige var et økonomisk bevidst parti, som også gik op i bundlinjen, og hvis man gjorde det alene, så ville su til udenlandske studerende faktisk være en god forretning.

Hvis det forslag, som Nye Borgerlige har fremsat her, bliver vedtaget, så vil det jo ramme mange mennesker, som er bosat i Danmark, måske er født og opvokset i Danmark, men som har et udenlandsk statsborgerskab. Jeg mener egentlig, det ville være helt grundlæggende uretfærdigt, hvis unge, som har boet hele deres liv i Danmark, og som har gået i den lokale folkeskole og har spillet fodbold i fodboldklubben og på alle måder er velintegrerede og deltagende i fællesskabet, ikke ville få muligheden for at kunne starte på en uddannelse, fordi de ikke kan få su på lige fod med deres klassekammerater fra folkeskolen. Det ville jo være et kæmpe tilbageskridt for integrationen for slet ikke at tale om den jo i virkeligheden historisk dårlige investering, det ville være at forhindre unge indvandrere eller efterkommere i at gennemføre en uddannelse, så de kan bidrage positivt til både deres eget liv og til fællesskabet.

Så vidt jeg har forstået, mener Nye Borgerlige, at udlændinge skal kunne forsørge sig selv, og derfor undrer det mig egentlig, at man med det her forslag vil stille forhindringer i vejen for, at velintegrerede udlændinge og efterkommere kan få en uddannelse og et stabilt indtægtsgrundlag, så de netop kan forsørge sig selv. For konsekvensen af det her forslag vil jo i sidste ende være, at man forhindrer en gruppe i at uddanne sig, så de kan forsørge sig selv, og det siger vel næsten sig selv, at konsekvensen af det kun bliver flere, som er forsørget af fællesskabet, flere, som vælger den forkerte løbebane i livet. Derfor repræsenterer det her forslag i virkeligheden på alle måder den forkerte vej at gå, både for Danmark som en del af en globaliseret verden og et EU, hvor vi kan gøre os klogere sammen, men også den forkerte vej at gå for integrationen i Danmark.

Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Men det ændrer jo ikke på, at su til udlændinge er eksploderet i løbet af de senere år, også siden man indgik den aftale i 2013, og at vi rent faktisk overstiger det mål, som er sat. En af de ting, der er blevet gjort, er jo, at man har reduceret antallet af engelsksprogede studier for på den måde lidt bagvendt at reducere antallet af udenlandske studerende. Der står så i regerings forståelsespapir med støttepartierne, at det loft vil man ophæve igen. Hvordan tror ordføreren at det vil påvirke størrelsen af den samlede su til udlændinge i Danmark?

Ordføreren.

Jamen Socialdemokratiet står helt vagt om det su-forlig, vi har indgået med et bredt flertal i Folketinget, herunder at vi skal have styr på udgifterne til su til udenlandske statsborgere. Så vi er jo forpligtet i fællesskab til, at vi skal finde en løsning for at nedbringe de udgifter, og derfor kommer vi heller ikke til at fjerne det loft, der er over engelsksprogede uddannelser, før vi har noget at sætte i stedet for, som måske endda vil være mere effektivt.

Hr. Peter Seier Christensen.

Så ordføreren siger, at man ikke vil fjerne grænsen for engelsksprogede studier, førend vi er kommet ned under de her 442 mio. kr. Er det i forståelse med støttepartierne?

Ordføreren.

Eller før vi har noget bedre at sætte i stedet for. Det er jo ikke sikkert, det er den eneste løsning på at holde su-udgifterne nede, men det må vi jo drøfte i fællesskab i forligskredsen.

Så er det hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Som det bliver nævnt: Sidst vi havde en socialdemokratisk regering, blev der jo indført et loft, i 2013, på 437 mio. kr., som man dengang fandt var tålegrænsen for, hvad der skulle betales til su-modtagere fra andre lande, og det blev jo så brudt kort efter. Der kunne det jo være interessant at høre, hvad man så agter at gøre, nu, hvor man har været i regering i snart et år. Hvad agter man egentlig at gøre? Hvad er det for nogle værktøjer, man forestiller sig, når man nu ikke vil stemme for det her udmærkede forslag? Og kunne hr. Kasper Sand Kjær i den forbindelse overveje at fortælle danskerne, hvornår det egentlig var, at vi takkede ja til, at EU overhovedet kunne blande sig i, hvem vi skal udbetale su til? Jeg mindes simpelt hen ikke en folkeafstemning, hvor hr. Kjærs parti har sagt til danskerne: Når I stemmer ja nu, skal I være opmærksomme på, at der går 0,5 mia. kr. i su-udgifter til andre landes studerende. Så kunne vi lige få oplyst det?

Ordføreren.

Hr. Morten Messerschmidt spørger til, hvilke redskaber vi kan benytte os af for at have hånd i hanke med udgifterne til su til udenlandske studerende. I dag har vi jo det her loft over engelsksprogede uddannelser, og så længe vi ikke har noget bedre at sætte i stedet for, må vi bevare det. Det var et, som den tidligere borgerlige regering støttet af hr. Morten Messerschmidts parti lagde ind, og det har jo vist sig heller ikke at være nok. Nu må vi følge udviklingen over de næste par år, og det loft skal også have lov til at vise sin fulde effekt, og hvis det ikke virker, må vi jo se på, hvad der ellers er af redskaber i kassen.

Messerschmidt.

Som jeg husker det, hed statsministeren i 2013 da Helle Thorning Schmidt, men det kan være mig, der husker forkert.

Det, jeg ville frem til, var: Hvor er traktaten, altså hvor er udgangspunktet for det her? Hvad er det for en traktat, hvor Socialdemokratiet har været ude at fortælle danskerne, at stemmer de ja, får de en regning på 0,5 mia. kr. til andre landes borgere? Socialdemokratiet har stemt ja til samtlige EU-traktater, mener jeg. Så hvornår var det, hr. Kjær, at man var ude at melde det ud til de danske vælgere?

Ordføreren.

Den sidste del, om det har været nævnt i debatterne, altså nogen af traktaterne, skal jeg ikke kunne kloge mig på. Men til den første del er det rigtigt, at loftet i su-forliget over, hvor højt udgifterne til udenlandske studerende må være, er aftalt i 2013, men det loft over engelsksprogede uddannelser, som vi har i dag, blev indført af den tidligere regering.

Så er det Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Det er fuldstændig rigtigt, at det var den tidligere regering, der lavede loftet over de engelsksprogede. Men det, der bekymrer mig lige nu, er, når jeg hører ordføreren sige, at nu kan vi komme til at vente et par år på at se effekten af de begrænsninger, der er lavet for et år siden. For vi er over grænsen, vi har været over grænsen sidste år, og vi kommer over grænsen igen. Jeg var egentlig glad for at høre både ministeren og ordføreren sige, at man bakker op og står ved den aftale, man har indgået i 2013. Så hvis man skal det, handler det vel også om, at der skal ske handling nu.

Ordføreren.

Jamen vi står ved den aftale, vi har indgået med hinanden i 2013 i su-forligskredsen, og derfor må vi også i fællesskab i forligskredsen drøfte – hvis det loft, som den tidligere regering indførte, viser sig ikke at være effektiv nok – hvad det så er for nogle redskaber, vi må tage op af kassen. Og der tror jeg, at både ministeren og jeg er helt åbne for alle gode forslag fra partierne i su-forligskredsen.

Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er jo derfor, man lavede begrænsningen på de engelsksprogede, så det var en mulighed. Jeg vil også gerne bede ordføreren bekræfte, at hvis ikke man finder en mulighed, står der også i aftalen, at så skal rammen samlet for su holdes, og det betyder, at så skal su'en sættes ned for de danske studerende. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Jo, min forståelse er, at det er det, man har aftalt i 2013, og vi må så i forligskredsen drøfte, om det er det, vi vil sætte i værk, såfremt vi ikke opnår den effekt af det loft, den tidligere regering indførte over de engelsksprogede uddannelser, eller vi kan finde på andre redskaber til at holde udgifterne til udenlandske studerende nede på det niveau, som er aftalt i forliget.

Så er det Ulla Tørnæs. Værsgo.

Tak. Jeg forstår på de svar, som ordføreren giver her, at Socialdemokratiet ikke er optaget af det, der står i forståelsespapiret, nemlig at man rent faktisk vil fjerne de værnsinitiativer, som ordføreren står her og lovpriser og siger er det skridt, vi har taget, og at det virker, og at det vil man ikke fjerne. Er det ikke korrekt forstået?

Ordføreren.

Det er helt korrekt forstået, at vi står ved su-forliget. Samtidig er vi enige med de tre partier, som vi har indgået aftale om forståelsespapiret med, om, at kan vi finde andre veje til at overholde su-forliget og aftale det med su-forligskredsen, så vil vi gerne fjerne det loft, der er, over engelsksprogede uddannelser – og jo helt ærligt, fordi det er en smule klodset og en lidt ærgerlig måde med et meget simpelt greb at begrænse de udenlandske studerende på.

Jeg vil håbe, at vi i fællesskab kunne finde en klogere måde at gøre det på, men før vi har det redskab, så må vi jo stå ved den måde, som det er på nu.

Ulla Tørnæs.

Altså, nu spurgte jeg sådan set ikke til su-forliget. Det ville også have været noget af en overraskelse, hvis den socialdemokratiske ordfører stod her på Folketingets talerstol i forbindelse med behandlingen af et beslutningsforslag fra Nye Borgerlige og opsagde su-forliget. Så det var naturligvis ikke det, jeg spurgte til.

Jeg spurgte derimod til det fælles forståelsespapir mellem regeringen og venstrefløjen, hvoraf det klart og tydeligt fremgår, at regeringen har aftalt med venstrefløjen, at man vil fjerne de værnsinitiativer, som jeg nu hører den socialdemokratiske ordfører stå her og lovprise. Og derfor er det jo meget logisk, at vi spørger: Skal det så forstås sådan, at Socialdemokratiet sådan set skrotter den del af forståelsespapiret?

Ordføreren.

Nej, det skal jo forstås sådan, at vi inden for de næste 3 år håber, at vi i fællesskab kan finde bedre redskaber i kassen end det loft, der er i dag, over de engelsksprogede uddannelser. Så længe vi ikke kan det, står vi ved det su-forlig, men vi håber, at vi kan finde nye veje i løbet af den her regeringsperiode.

Så siger vi tak til hr. Kasper Sand Kjær. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Ulla Tørnæs, Venstre.

Tak. Jeg er faktisk helt enig med uddannelses- og forskningsministeren, når hun her fra Folketingets talerstol i dag understreger, at Statens Uddannelsesstøtte er med til at skabe tryghed, og at det i Danmark naturligvis aldrig må være sådan og aldrig må blive sådan, at det er pengepungen, der afgør, hvorvidt man kan gennemføre en uddannelse. Det er jeg fuldstændig enig med ministeren i.

Med beslutningsforslaget, som vi behandler her, vil Nye Borgerlige forbeholde su til danske statsborgere. Baggrunden er, at borgere fra EU-/EØS-lande på lige fod med danskere har ret til su, hvis de med minimum 12 timers arbejde om ugen opnår status som det, vi kalder vandrende arbejdstagere. Denne ret blev bl.a. fastslået af EU-Domstolen tilbage i 2013.

Jeg vil starte med konklusionen: Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget. Danmark hører til i det nordiske samarbejde og ikke mindst i Det Europæiske Fællesskab. Det er og bliver en kæmpefordel for Danmark at være en del af et større fællesskab. Derfor kan vi ikke bakke op om at indføre en lovgivning, der er i direkte strid med EU-retten. Og vi er som nævnt også en del af det nordiske samarbejde i Nordisk Råd, et samarbejde, der har den fri bevægelighed som kernen.

Når det er slået fast, så følger vi i Venstre meget tæt udviklingen i udgifterne til su til vandrende arbejdstagere, altså EU-/EØS-borgere, der ifølge eksisterende regler er berettiget til dansk su, og som ifølge den seneste opgørelse for 2018 har rundet over 500 mio. kr. i offentlige udgifter. Dermed overstiger udgifterne til su til vandrende arbejdstagere også det loft over udgifter til su til vandrende arbejdstagere, som su-forligskredsen fastsatte i en aftale tilbage i 2013, hvor vi fastsatte det i størrelsesordenen 437 mio. kr. for 2018.

For at efterleve su-reformen fra 2013 gennemførte den tidligere regering – det har allerede været nævnt – en række forskellige værnsinitiativer. Det drejer sig bl.a. om en reduktion i antallet af engelsksprogede uddannelsespladser på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Ifølge den seneste opgørelse tyder det på, at det har haft en positiv effekt på antallet af vandrende arbejdstagere, der kan opnå retten til dansk su. Vi lavede en tilsvarende reduktion af engelsksprogede uddannelsespladser på studierne på universiteterne, hvor vi kunne se, at der var mange, der rejste tilbage til deres hjemlande efter endt uddannelse, hvilket naturligvis er uhensigtsmæssigt. Det initiativ blev besluttet i 2018, altså af den tidligere venstreledede regering, og afspejler sig dermed ikke i tallene fra den seneste opgørelse over udgifterne i 2018.

Disse værnsinitiativer indførte vi for at holde udgifterne under kontrol, og fordi su-aftalen fra 2013 pålægger den til enhver tid siddende regering at præsentere værnsinitiativer, hvis udgifterne overstiger det fastsatte loft. Det må vi dog desværre konstatere at den nuværende regering ikke har respekteret. Ministeren har efter præsentationen af opgørelserne, hvor udgifterne er fortsat stigende, undladt at komme med bud på, hvordan vi kan holde udgifterne under kontrol. Og ikke nok med det, jeg mener faktisk også, at ministeren tilbageholdt oplysningerne for Folketinget, idet opgørelsen ikke blev oversendt til Folketinget rettidigt.

Samtidig står der i det forståelsespapir, som regeringen har aftalt med sine støttepartier, at VLAK-regeringens værnsinitiativer skal tilbagerulles, sådan som det også fremgik af debatten for et øjeblik siden. Senest sagde ministeren på et samråd indkaldt af Venstre, at regeringen ville afvente resultaterne af selv samme værnsinitiativer. Der er en logisk slutning i de her to udsagn, som er gået tabt for mig. Derfor imødeser jeg også den forespørgselsdebat, som Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har indkaldt ministeren til den 27. maj i år. Vi kan måske der få svar på vores spørgsmål. Under alle omstændigheder vil jeg gerne slå fast – tiden er åbenbart gået. Tak.

Ja, det var den. Men der er spørgsmål, og det er først hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak, formand, og tak for, at Venstre blæser til kamp. Det er jo rart, hvis vi i hvert fald i fællesskab her kan reducere antallet af velfærdsydelser, som de danske skatteydere skal finansiere til andre landes borgere. Dog synes jeg ikke helt, at jeg hører kampråbet lige så klart fra fru Ulla Tørnæs som fra andre Venstrefolk. Jeg har bl.a. set hr. Søren Gade den 6. februar i år i Jyllands-Posten kalde den nuværende indretning af su-reglerne for et regulært tag selv-bord. Nu er buffeter jo forbudt for tiden ude i virkeligheden, og så kunne man måske overveje også at få lukket for den her buffet, som de danske skatteydere altså i øjeblikket, trods alt med fru Tørnæs' velvillige accept, stiller til rådighed for alskens østeuropæere, der kommer hertil og får et lille job på 10 timer om ugen. Kunne vi få lukket buffeten, fru Ulla Tørnæs?

Ordføreren.

Som det klart fremgik af min ordførertale, mener vi, i modsætning til hr. Morten Messerschmidt og hr. Morten Messerschmidts parti, at Danmark hører hjemme i Det Europæiske Fællesskab. Og vi vil under ingen omstændigheder være med til at vedtage lovgivning her i huset, som er i strid med EU-lovgivning, som vi har været med til at vedtage andetsteds. Så det får hr. Morten Messerschmidt mig ikke til at gå i brechen for.

Når hr. Morten Messerschmidt til gengæld spørger, om ikke vi kan få lukket den her buffet, vil jeg bare minde hr. Morten Messerschmidt om, at tilbage i 2016 kom den daværende smalle Venstreledede regering med en plan, helhedsplanen for 2025, hvor der faktisk var indbygget en reform af vores su-system, og med den reform er jeg ret sikker på at det ikke ville være lige så attraktivt, som det er i dag, for vandrende arbejdstagere at komme til Danmark og at have su som mål for det at komme til Danmark.

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Men det afholder jo ikke hr. Søren Gade fra, altså 4 år efter fru Ulla Tørnæs mener hullet er blevet lukket, at kalde reglerne for et tag selv-bord. Sidst jeg tjekkede det, var hr. Søren Gade og fru Ulla Tørnæs medlem af det samme parti, men det kan selvfølgelig være, at man fører to forskellige politikker afhængigt af, hvilket land man befinder sig i; jeg ved ikke, om det ligesom er det, der er lagt op til.

Det er i øvrigt interessant, at fru Ulla Tørnæs mener, at hun selv har været med til at vedtage reglerne, al den stund at hun henviste til en dom fra EU-Domstolen fra 2013. Jeg har ikke nogen erindring om, at fru Ulla Tørnæs eller nogen i Venstre for den sags skyld har været dommere ved EU-Domstolen, og derfor vil jeg stille det samme spørgsmål afslutningsvis til fru Ulla Tørnæs, som jeg stillede hr. Kasper Sand Kjær tidligere: Hvornår har danskerne fået lejlighed til at tage stilling til det her? En halv milliard er trods alt en del hvert år. Så hvornår har fru Ulla Tørnæs fortalt danskerne, at det var konsekvensen ved at stemme ja til en EU-traktat?

Ordføreren, værsgo.

Det er jo meget pudsigt at høre hr. Morten Messerschmidt gøre sig lystig over, hvorvidt Venstre skulle agere som to partier – et i Europa-Parlamentet og et i Folketinget. Nu er det jo sådan mig bekendt, at hr. Morten Messerschmidt har opholdt sig mange år i Bruxelles og er derfor også undskyldt, al den stund at jeg kan forstå, at hr. Morten Messerschmidt ikke har fulgt med i, hvad der rent faktisk er foregået i dansk politik tilbage i 2016. For den føromtalte helhedsplan blev desværre ikke gennemført, den blev skrinlagt med udvidelsen af den daværende smalle Venstreregering med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Men det har hr. Morten Messerschmidt nok ikke opdaget dernede fra Bruxelles.

Så er det hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg kan forstå, at ordføreren er bekymret over det store udgiftsniveau. Mener ordføreren, at der burde være su til udlændinge? Det er jo først noget, vi har indført, efter EU-Domstolen har besluttet, at vi skal gøre det, i tilfælde af man arbejder de der 10-12 timer og så dermed bliver vandrende arbejdstager. Så er ordføreren bekymret over, at EU-Domstolen på den måde går ind og bruger dele af lovgivningen til at indføre rettigheder f.eks. for su?

Ordføreren.

Det, der bekymrer mig i den her forbindelse, er i forhold til det loft, som et bredt flertal i Folketinget fastsatte tilbage i 2013, hvor vi fandt, at det var et rimeligt loft, som giver unge mennesker udefra mulighed for at komme til Danmark og bidrage til det danske samfund. Det var et loft, som vi blev enige om at fastsætte, og vi kan se, at det loft ikke bliver respekteret af den nuværende regering. Det bekymrer mig. Det bekymrer mig oprigtigt, for jeg oplever, at den nuværende regering er fløjtende ligeglad med, hvad Folketinget har besluttet tidligere, al den stund at man i et forståelsespapir kan skrive noget, som er i fuldstændig modstrid med aftaler, man har indgået i Folketinget. Det bekymrer mig, og det er det, jeg forfølger. Derfor har jeg haft ministeren i samråd om loftet og om, hvad man vil fremsætte af værnsinitiativer, og jeg har også rejst en forespørgselsdebat, så vi får lejlighed til at diskutere de her spørgsmål på et senere tidspunkt.

Peter Seier Christensen, værsgo.

Så ordføreren mener, at det er helt fint, at vi bruger de her 442 mio. kr. – hvis vi kan få tallet ned på det – og finder det ikke bekymrende, at EU-Domstolen på den måde kan bruge en del af lovgivningen til at indføre rettigheder til ydelser i Danmark, eksempelvis su, men det drejer sig jo også om mange andre ydelser?

Ordføreren.

Jeg er sådan set enig med min kollega fra Socialdemokratiet, hr. Kasper Sand Kjær, som understregede, hvad det ville betyde, hvis det var, vi vedtog det beslutningsforslag, som Nye Borgerlige har fremsat her. Så vil det betyde, at den norske dreng, som er født og opvokset i Danmark og har norske forældre, ikke ville have mulighed for at kunne få su, når han tager en videregående uddannelse. Det synes jeg ikke er rimeligt. Så ... (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak – undskyld, der er lige et par sekunder igen) Tak for det, formand – mange tak for det. Så jeg synes, det er rimeligt, at vi opererer med et loft, men det er fuldstændig urimeligt, at det loft ikke respekteres af den nuværende regering.

Når man tager så dyb en indånding, så tror formanden, at man er færdig, men der var lidt mere tilbage.

Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak for det. Jeg hører ordføreren sige, at Venstre for år tilbage havde et forslag til en su-reform, der havde løst det her. Og det er meget rigtigt, at ved at forringe su'en vil man kunne gøre det mindre attraktivt at komme her. Det er så ikke Dansk Folkepartis ønske i den her sammenhæng.

Det, jeg gerne vil høre fru Ulla Tørnæs om, er, om Venstre vil være med til at arbejde for, at der enten bliver lavet et optjeningskrav, så man rent faktisk skal leve op til nogle bestemte krav og have været i landet i x antal år for at kunne få su – lidt tilsvarende det, man har på folkepensionen – eller alternativt, at man kan være nødt til at sige, at så må der skæres mere ned de på engelsksprogede uddannelser, for vi er vel enige om, at vi skal overholde den grænse, som vi i fællesskab på DF's foranledning lavede tilbage i 2013.

Ordføreren.

Jeg vil gerne understrege, at den su-reform, som var en del af helhedsplanen, jo i vid udstrækning handlede om en omlægning af vores su. Det var ikke en forringelse for den enkelte su-modtager, som hr. Jens Henrik Thulesen Dahl beskriver det. Jeg synes, at det ville være interessant, hvis vi kunne få en åben debat om, hvordan vi kan indrette vores su-system, så det bliver endnu bedre, end det er i dag.

Jeg leder med lys og lygte efter værnsinitiativer, og det gjorde jeg også, da jeg selv havde det store privilegium at sidde ovre i Uddannelses- og Forskningsministeriet, og jeg var den første minister, der tog skridtet til at lave en begrænsning af de engelsksprogede uddannelser. Og hvis ikke ministeren med sine eksperter ovre i ministeriet kan komme op med andre og bedre forslag, så er der jo ikke noget at gøre, så er det den vej, vi må gå, og så må vi se på, hvad der vil være yderligere af reaktionsmuligheder i forbindelse med de engelsksprogede uddannelser. Men jeg leder med lys og lygte efter andre værnsinitiativer.

Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Så vil jeg egentlig bare følge op med at spørge, om fru Ulla Tørnæs er enig i, at det ikke er rimeligt, at vi for danske skattekroner betaler for uddannelse og su til udenlandske studerende, og at vi bør søge at få et system, der gør, at vi forbeholder su og skattebetalte uddannelser til de danske unge.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at det ikke giver nogen mening, at vi stiller et skatteyderfinansieret uddannelsessystem til rådighed og ovenikøbet betaler su til dem, der kommer hertil, og som derefter rejser tilbage til hjemlandet. Det kan jo aldrig nogen sinde blive Danmarks opgave at varetage velfærdsopgaver for andre lande – det er jeg fuldstændig enig i. Jeg er til gengæld også tilhænger af, at man som udenlandsk statsborger skal have mulighed for at komme til Danmark og gennemføre dele af en uddannelse eller hele uddannelsen. Det tror jeg på at det danske samfund også vinder ved. Tak.

Tak til fru Ulla Tørnæs. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre i ordførerrækken til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak til de borgerlige for at rejse debatten. Det er nemlig et meget tydeligt eksempel på, hvor EU går helt galt i byen. Vi har et rigtig godt system i Danmark ud fra princippet om, at alle unge skal have lige muligheder for at tage en uddannelse. Derfor har alle danske unge retten til både gratis uddannelse og forsørgelse, dvs. su, som en del af pakken, også under forudsætning af at fællesskabet via skatten betaler for den. Det synes vi i Dansk Folkeparti er et godt system, som vi gerne vil værne om; det er også et system, som er langt bedre end i de fleste andre lande.

Når så EU og EU-retten går ind og dømmer Danmark til at give alle unge i Europa den samme ret som danske unge, vælter systemet. Vi har som sagt et system i Danmark, som er langt bedre end i de fleste andre lande, og derfor bliver det attraktivt for unge fra Europa at søge herop. Det kan man jo i og for sig godt forstå, men det er bare helt uacceptabelt, når det er os som land, der skal betale for deres uddannelser.

I Dansk Folkeparti har vi kæmpet den her sag i mange år. Vi har forsøgt at få indført et optjeningsprincip i stil med det, man har for folkepensionen. Vi har forsøgt at få lavet begrænsninger, så man afskaffede engelsksprogede uddannelser i yderligere omfang.

Grundlæggende er det her gået skævt, som det har været nævnt et par gange, siden 2013, hvor EU-Domstolen begyndte at afsige domme på det her område. I forlængelse af den første dom i 2013, hvor man definerede retten for såkaldt vandrende arbejdstagere til at søge optagelse på en uddannelse og få su, kunne vi, dengang da vi lavede aftalen, godt i Dansk Folkeparti forudse, at det her ville gå galt, at det her ville komme til at løbe løbsk. Derfor blev der i aftalen i 2013 indskrevet nogle værnsinitiativer, bl.a. den beløbsgrænse, som jo har været nævnt flere gange i dag, og som vi da heldigvis fik sat, så vi trods alt har en prop i flasken. Det er langt flere penge, end vi synes der skulle bruges, men der er trods alt et krav og en enighed, som jeg trods alt hører både fra ministeren og fra ordførernes side, om, at man vil respektere den her aftale. Vi har en løbende udfordring med at få den respekteret.

Jeg har det svært med, at ministeren og ordføreren for Socialdemokraterne siger, at det her skal vi lige vente på et par år og se, hvordan det går, for vi har overskredet grænsen. Og vi er simpelt hen nødt til at tage fat i det her og gøre noget ved det snarest. Man kan sige, at en del af aftalen jo også er, at når nu beløbet stiger, skal det faktisk tages af den su, vi bruger generelt. Så i princippet skulle vi gå ind nu og sætte su'en ned for alle studerende for at holde grænsen. Det synes vi ikke vi skal i Dansk Folkeparti; vi synes, vi skal sikre, at vi kan give et ordentligt beløb til de danske studerende.

Når vi kigger på udviklingen, er det gået fra ca. 3.000 i 2013 til knap 12.000 i 2018. Vi oplevede for nogle år siden nogle uddannelsessteder, hvor man decideret gik ud og reklamerede i Østeuropa for, at man kunne komme til Danmark på de her regler og få en uddannelse. Det fik vi heldigvis stoppet, og det er jeg rigtig glad for, fordi vi der fra Dansk Folkepartis side kunne bruge den aftale, vi havde, til at sige, at vi er nødt til at sætte en bremse i. Da fru Ulla Tørnæs som minister for et par år siden tog hul på en begrænsning af de engelsksprogede uddannelser, var jeg i tvivl om, hvor meget Venstre ønskede det, men man var nødt til at respektere den aftale, vi havde, og derfor kom den grænse ind.

Derfor virker det også fuldstændig barokt, når den nuværende regering i et aftalepapir med sit støttegrundlag skriver, at man vil fjerne begrænsningen på engelsksprogede uddannelser. Altså, jeg kan ikke se nogen anden vej til at sikre den her begrænsning. Så skal vi i hvert fald ind at lave su-systemet om. Så derfor er man nødt til at gå videre i det her og tage fat i det for at sikre, at vi får holdt fast i de her grænser.

I Dansk Folkeparti vil vi allerhelst have, at vi i Danmark selv bestemmer, hvem vi inviterer. En ting er de danske unge, og der kan også være nogle rigtig dygtige ude i verden, som vi gerne vil invitere. Det gjorde vi også tidligere, for der skal selvfølgelig også være udveksling, men udveksling består jo i, at danske unge tager ud, og at udenlandske unge kommer hertil. Helt fint, det vil vi også rigtig gerne. Men det der med at bruge over ½ mia. kr. på su til udenlandske unge, der kommer her, fordi de har fået en ret til det, er ikke i orden, og det skal vi have sat en stopper for.

Så afslutningsvis vil jeg egentlig bare sige, at Dansk Folkeparti støtter Nye Borgerliges forslag og håber, at det bliver det, der er i hvert fald kan få sat en bremse i for den her udvikling. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Mai Villadsen. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren nævner jo i sin tale én gruppe af studerende, nemlig dem, som kommer som vandrende arbejdstagere. Det er de 12.000, som ordføreren nævner. Men der er jo også en anden stor gruppe, nemlig de op mod 16.000 unge, som er født og opvokset i Danmark, som for manges vedkommende føler sig enormt danske, som har haft samme opvækst som mig, men som ikke ville kunne få su, hvis Nye Borgerliges forslag gik igennem, fordi det kun er su til danske statsborgere. Dansk Folkepartis ordfører berører ikke i sin tale, hvordan ordføreren stiller sig i forhold til de unge mennesker. Skal de have ret til su eller ej ifølge Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Vi synes, det er rigtig vigtigt, at vi arbejder videre i det her spor med at sige, at vi er nødt til at begrænse de her udgifter til udenlandske studerende. Hvordan kan vi gøre det? Én ting er at sige, at det kun er til danske statsborgere. Så har vi i hvert fald en afgrænsning der. Hvis vi alternativt kan lave et optjeningsprincip, der handler om, at man kan sige, at man skal være født og opvokset her i Danmark, så kan vi godt tale om det. Men vi er nødt til at sikre, at de værnsprincipper, vi lægger for dagen og vi bruger, er holdbare.

Mai Villadsen, værsgo.

Tak for det. Jeg mener jo, at vores velfærdssamfund hviler på et princip om fri og lige adgang til uddannelse, og det er jo lige præcis det princip, som det her forslag fra Nye Borgerlige, mener jeg, vil smadre, vil ødelægge, ved ikke at ligestille børn og unge, der måske er født og opvokset i Danmark, men som ikke har samme farve på passet. Det synes jeg er fuldstændig urimeligt, og derfor synes jeg også, det er interessant at vide, hvordan Dansk Folkeparti stiller sig. Vil man stemme ja eller nej til det her beslutningsforslag?

Ordføreren.

Vi vil stemme ja til det her forslag ud fra, at vi simpelt hen ønsker at trække den her debat i den rigtige retning. Vi ønsker at være sikre på, at vi får en begrænsning, som også holder, og der tror vi sådan set, at det med at sige, at det er danske statsborgere, vil holde. Så det er derfor.

Så er det hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Jeg vil gerne kvittere for, at Dansk Folkeparti støtter forslaget. Det glæder mig. Tak.

Ordføreren? Der var ikke nogen kommentarer. Så går vi videre til hr. Kasper Sand Kjær. Værsgo.

Tak. Jeg forstår det sådan, at Dansk Folkeparti vil stemme for Nye Borgerliges beslutningsforslag, og så må man jo ligesom lægge til grund, at man så er enig i indholdet i forslaget. Så skal jeg bare bede ordføreren om at bekræfte, at det, hvis det her beslutningsforslag bliver til lov, jo så bl.a. vil betyde, at det danske mindretal i Nordtyskland, som for manges vedkommende er tyske statsborgere, ikke længere vil kunne modtage su til at studere på danske uddannelsesinstitutioner.

Ordføreren.

Jeg synes, det er helt centralt at få den her debat, og det, som jeg afventer lige nu, er jo sådan set, at regeringen kommer med de værnsforanstaltninger, som regeringen i forhold til den aftale, vi har fra 2013, er forpligtet til. Og når regeringen ikke vil det, så bliver vi nødt til at gøre noget andet, og derfor støtter vi det her forslag.

Hr. Kasper Sand Kjær, værsgo.

Det må jeg jo så tage, som at ordføreren accepterer, at det vil betyde, at det danske mindretal i Nordtyskland ikke længere vil kunne læse i Danmark og modtage su. Men så kunne jeg bare godt tænke mig at spørge om noget. For ordføreren er jo meget hård i forhold til, at der må gøres noget, og at regeringen ikke gør nok for at leve op til su-forliget. Men er det så Dansk Folkepartis holdning, at vi nu skal sænke su'en for alle studerende for at komme ned under det loft, vi er blevet enige om i su-forligskredsen? Eller hvad er Dansk Folkepartis forslag til, hvordan vi lever op til det su-forlig, vi har indgået i fællesskab?

Ordføreren.

Dansk Folkepartis holdning er, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre, at vi kun betaler su og uddannelse til danske unge. For at gøre det kan vi være nødt til at lave nogle værnsforanstaltninger, og det skal ikke være at sætte su'en ned, hverken på den ene eller den anden måde, og det, der står i aftalen, er rigtigt. Men vi vil jo hellere udvide begrænsningen i engelsksprogede uddannelser f.eks. som en vej, der ser ud til at virke, end at vi vil begynde at bremse su'en. Vi ønsker sådan set en su, der har en fornuftig størrelse for de danske unge.

Så er det Astrid Carøe. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan så forstå, at Dansk Folkeparti støtter op om det her beslutningsforslag, altså at kun danske statsborgere kan modtage su i Danmark. Og som det er nævnt, er der 16.000 unge i dag, der er født og opvokset, eller i hvert fald opvokset i Danmark, som modtager su. Og så skal jeg bare høre Dansk Folkeparti, om man så ikke anerkender, at uddannelse netop er et rigtig godt integrationsmiddel til at få de her unge til at være en del af det danske samfund, selv om de endnu ikke har dansk statsborgerskab. Hvordan stiller man sig så i den problematik, hvis de i fremtiden ikke skal kunne modtage su?

Ordføreren.

Uddannelse er et rigtig vigtigt værktøj, men det centrale for os er, at vi får sat den her grænse, og at vi får lavet nogle værnsinitiativer, der holder. Derfor er det her en af vejene, og hvis det er det, der skal til, så er det det, der skal til. Vi vil meget gerne, at regeringen lever op til sine forpligtelser og kommer med forslag til, hvordan vi sikrer, at vi holder de her grænser og de aftaler, vi har.

Astrid Carøe.

Tak. Jeg er med på, at Dansk Folkeparti er rigtig ærgerlig over, at vi bliver nødt til at udbetale su til vandrende arbejdstagere, men jeg synes bare, at man er nødt til at anerkende, at der er 16.000 unge mennesker, som i min optik er danskere, men som endnu ikke har dansk statsborgerskab, og som modtager su i Danmark i dag, og jeg synes ikke, at ordføreren svarer på, hvad der skal ske med dem, hvad der skal ske med det tyske mindretal, hvad der skal ske med de unge, der er godt i gang med at blive integreret i det danske samfund, men pludselig ikke kan modtage su på grund af det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Jamen hvis ikke der er anden vej, bliver det en begrænsning også for dem. Jeg så sådan set gerne, at vi lavede nogle aftaler, der fulgte op på den aftale, vi har i forvejen, men så længe der ikke kommer andre forslag, går vi sådan set med de forslag, vi kan se trækker den rigtige vej. Og derfor støtter vi det her, og så afventer vi sådan set, at regeringen lever op til sine forpligtelser til at komme med nogle reelle initiativer, der kan sikre, at vi kan leve op til den aftale, der er fra 2013.

Vi siger tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre til fru Katrine Robsøe, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Der er mange gode grunde til at være imod det her beslutningsforslag. Helt åbenlyst er der det i forhold til EU, som mange allerede har nævnt, men jeg vil gerne fremhæve to andre for mig helt åbenlyse grunde til, at det her beslutningsforslag er meget langt væk fra sund fornuft.

For det første har vi de internationale studerende, der er vandrende arbejdstagere og har kvalificeret sig til su. De bidrager til den danske stat a-kasse og til uddannelser af høj kvalitet. De internationale studerende bidrager til, at vi kan skabe endnu bedre uddannelses- og forskningsmiljøer. Jeg mener, vi skal være glade for at kunne tiltrække kloge og dygtige unge mennesker, og så skal vi da uden tvivl blive bedre til at fastholde dem efter endt uddannelse. Som en lille bonus kan jeg også informere om, at mange af de her internationale studerende faktisk i højere grad end danske også tager naturvidenskabelige uddannelser og tager nogle af de uddannelser, som er efterspurgt af det danske erhvervsliv. Jeg er overbevist om, at vi kan blive bedre til at fastholde dem i Danmark og derfor også få det økonomiske plus for investeringen i de internationale studerende til at stige. De giver altså et plus i statskassen, så medmindre Nye Borgerlige vil lade både danske virksomheder og den danske statskasse gå glip af de kloge hoveder, der kommer til Danmark, f.eks. for at tage en kandidatuddannelse, er det her i hvert fald ikke et specielt godt forslag.

For det andet har vi i Danmark masser af mennesker, der ikke lige er danske statsborgere, men som på alle andre måder er danske og bidrager til vores samfund. F.eks. skal flygtninge og børn af flygtninge have lige adgang til uddannelse, og de skal ikke sættes på en række bag alle andre, og det skal simpelt hen ikke være os, der sætter en hindring op for i, at de kan tage en uddannelse, for vi ønsker jo at fremme integrationen gennem uddannelse og ikke sætte stopklodser op for dem.

Lige her til morgen skrev jeg med Ali fra Aalborg. Han kom hertil i sjette klasse og var endnu ikke blevet dansk statsborger, da han skulle tage sin videregående uddannelse, men med det her forslag ville han have haft langt sværere ved at opnå sine drømme og komme til at bidrage til samfundet med de talenter, som han har. I dag forsker og underviser han på Aalborg Universitet, og det synes jeg da bør få alle herinde til både at smile og være glade på Alis og Danmarks vegne, men også til at forstå, hvorfor det er vigtigt, at der er adgang til su og lige adgang til uddannelse.

Der er stadig mange andre ting på uddannelsesområdet, som jeg også mener vi bør tage fat på inden for det her område, og det kommer i hvert fald ikke som noget chok for uddannelsesministeren, at jeg utrættelig vil fortsætte kampen for, at uddannelse tæller som beskæftigelse, når man ønsker at få dansk statsborgerskab, og de mennesker, der omtales som 7-3-flygtninge, skal naturligvis også have adgang til gratis videregående uddannelse. Det er den retning, vi skal, og det er det, jeg mener er sund fornuft.

Som afslutning på det vil jeg sige, at det nok ikke er nogen overraskelse, at Det Radikale Venstre i hvert fald ikke støtter beslutningsforslaget.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Morten Messerschmidt.

Jeg synes, det er en bemærkelsesværdig degradering af især det danske universitetsmiljø, som Det Radikale Venstre her begiver sig ud i, når man mener, at den eneste grund til, at man kan tiltrække udenlandske studerende, eller den eneste måde, hvorpå man kan tiltrække udenlandske studerende, er at give dem danske velfærdsydelser. Altså, jeg går ud fra, at fru Katrine Robsøe er bekendt med, at i de internationale opgørelser, der er blevet lavet for nylig, er Københavns Universitet det højest rangerende universitet i hele EU. Vi bliver overgået af nogle britiske og nogle amerikanske, men inden for EU kan man simpelt hen ikke finde noget, der er ranket bedre end Københavns Universitet.

Så jeg vil spørge fru Robsøe, om fru Robsøe kan forestille sig, at hvis man nu sidder i en eller anden bulgarsk udørk og har mulighed for at komme til Københavns Universitet, vil man sige: Arh, jeg springer fra, for jeg må jo ikke få dansk su. Mon ikke man ville være lidt mere optaget af, at det faglige udbytte er det bedste, man overhovedet kan finde i EU?

Ordføreren.

Det er simpelt hen ikke korrekt, at jeg har sagt noget som helst om, at danske universiteter ikke skulle være gode nok i sig selv. Der er jo masser af mennesker, der kommer hertil, også fra udlandet, som ikke får su – masser – og det skal vi da være helt vildt glade for, men jeg synes da bare også, at det er rigtig fedt, at der er nogle mennesker, der kommer hertil, også fra andre EU-lande, og tager en uddannelse, og så vil jeg rigtig, rigtig gerne være med til at se på, hvordan vi får dem fastholdt bedre, hvordan vi sørger for, at det, de bidrager med, også bliver efter endt uddannelse. Jeg tror sådan set også på, at når vi får udenlandske studerende hertil, om det så enten er på udveksling eller på hele uddannelser, er det med til at bidrage til, at vores uddannelser bliver endnu bedre. Det tror jeg har en samlet værdi.

Messerschmidt.

Det er jeg fuldstændig overbevist om fru Robsøe har ret i. Jeg tror, det internationale udvekslingsmiljø er rigtig godt i enhver akademikersammenhæng. Jeg ved ikke, om jeg vil bruge det udtryk, fru Robsøe gør, men det kan godt være, det er fedt – jo, det vil jeg gerne tilstå. Det, der ikke er så fedt, er selvfølgelig, når fru Robsøe så i sin tale kobler adgangen til danske velfærdsydelser direkte op på muligheden for, at Danmark kan tiltrække disse geniale hoveder fra rundtomkring i Europa, for det er jo deri, degraderingen af det danske uddannelsessystem består. Altså, fru Robsøe og Det Radikale Venstre befinder sig simpelt hen i den vildfarelse, at hvis man sidder et eller andet sted – det behøver ikke være i Rumænien, det kunne også være på Malta, eller hvad ved jeg – og ser rundt på kontinentet, er det adgangen til su, der er afgørende for, hvilket universitet man vælger, og det er der jo ikke meget akademisk i, vel fru Robsøe?

Ordføreren, værsgo.

Hr. Messerschmidt, uanset hvad, vil jeg i hvert fald sige, at det mener jeg simpelt hen ikke jeg har sagt, og derefter vil jeg bare sige: Jeg tror på, at danske universiteter har en enorm tiltrækningsværdi, fordi det er gode universiteter, men det, vi diskuterer her, er jo, om ikkedanske statsborgere skal stilles ringere og ikke have adgang til su'en, og det mener jeg simpelt hen ikke at vi kan støtte på nogen måde.

Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Tak. I lyset af ordførerens tale har jeg et meget, meget enkelt spørgsmål. Tilbage i 2013 sad jeg og forhandlede su-aftale med ordførerens formand, Morten Østergaard, og der blev beskrevet nogle værnsmidler i forhold til de her vandrende arbejdstagere, bl.a. en beløbsgrænse. Der blev skrevet ind, at hvis beløbet blev overskredet, skulle vi klare det inden for su-rammen, og at regeringen skulle arbejde aktivt over for EU i forhold til at lave reglerne om osv. osv.

Jeg vil bare gerne høre, om Radikale Venstre stadig væk respekterer den aftale og – selvfølgelig sammen med os andre i aftalen – vil sikre, at den bliver overholdt.

Ordføreren.

Vi respekterer naturligvis det forlig, som vi er med i – det har jeg jo også snakket med ordføreren om mange gange før. Men der er jo ikke nogen tvivl om, og det er nok ellers det, ordføreren vil spørge mig til bagefter, at der jo ikke er noget lighedstegn mellem det her loft, man har lavet over antallet af engelsksprogede uddannelser, og at man skal have et loft. Jeg vil rigtig gerne være med til at bevare vores su-forlig, men der er mange andre ting, tror jeg, vi kan prøve at kigge på, og det håber jeg at vi kan gøre i su-forligskredsen, for der er ikke nogen ved de uddannelser derude, der synes, at det loft, man har lavet her, er særlig smart. Det er enormt rigidt; det tager ikke højde for, hvordan man kan udvikle sig undervejs. Jeg håber på, at vi kan finde en bedre løsning, for jeg synes simpelt hen ikke, at det, man har lavet her, er særlig smart.

Jens Henrik Thulesen Dahl.

Altså smart eller ikke smart – det ved jeg ikke. Det ser ud til, at det måske virker i et eller andet omfang. Derfor vil jeg egentlig gerne spørge – for det er jo rigtig, at det står i forståelsespapiret for den nuværende regering, at begrænsningerne på engelsksprogede uddannelser skal fjernes – om ordføreren bare vil bekræfte, og jeg vil gerne være med til at diskutere alt muligt andet, at det, der skal sættes i stedet, stadig væk skal leve op til aftalen, og det vil sige, at der stadig væk er en beløbsgrænse for, hvor mange penge der må bruges til su til vandrende arbejdstagere.

Ordføreren.

Jeg vil da gerne endnu en gang bekræfte, at vi selvfølgelig bakker op om det forlig, der er lavet, og endnu en gang også minde om, at det kan man godt gøre uden at gå ind for det loft over engelsksprogede uddannelser. Jeg synes jo, det er ærgerligt, at man herindefra går ind og laver regler for, hvilket sprog der kan give mening lige at blive talt på ved en enkelt uddannelse, og presser dem til at tage hensyn til det.

Her Peter Seier Christensen.

Nu nævner ordføreren et antal grunde til, at ordføreren mener, at det her er et dårligt forslag. Jeg vil gerne høre, om ordføreren anerkender problemstillingen. Mener ordføreren, at det er et problem, at vi ser den her meget voldsomme vækst i su til udlændige? En meget stor del af de udlændinge, der kommer til Danmark for at studere, forlader jo landet igen. Det er et mindretal af dem, der over et livsforløb er en god forretning for Danmark. Synes ordføreren, det er et problem, at det vokser så voldsomt, som det gør?

Ordføreren.

Jeg synes helt klart, at vi skal arbejde for – og det siger jeg jo også i min ordførertale – at vi får fastholdt flere både direkte efter endt uddannelse, men også arbejde for, at dem, der bliver her, har lyst til at blive her i længere tid, for det er også en udfordring, at nogle af dem, der bliver her, rejser hjem allerede efter et par år. Så hvordan kan vi øge fastholdelsesgraden for de internationale studenter? Det er jo grundlæggende sund fornuft, for dem, der har taget en dansk uddannelse, bør på alle måder være supergode for vores virksomheder at få ansat. Jeg synes faktisk, at hvis man kigger på nogle af de initiativer, der bliver taget mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet og parterne på arbejdsmarkedet, kan man se, at det lige præcis er nogle af de her ting, de er inde at kigge på. Jeg er faktisk fuldstændig enig i, at vi selvfølgelig skal fastholde flere. Det kan vi da kun være enige i. Det håber jeg også at vi kan samarbejde om.

Peter Seier Christensen, værsgo.

Nu svarede ordføreren ikke helt klart på mit spørgsmål om, hvorvidt ordføreren mener, at det er et problem, at udgifterne stiger så voldsomt, som de gør. Det er da klart, at hvis der var flere, der blev i landet, ville økonomien se anderledes ud, men det er der jo ikke. Det kan vi jo se. Det er da klart, at der sikkert også er en del, der kommer hertil, netop fordi de kan få en meget generøs ydelse og studere i Danmark. Så jeg vil gerne spørge igen: Mener ordføreren, at det er et problem, at det vokser så voldsomt? Ordførerens parti er med i et forlig, som vil holde beløbet på et lavere niveau, end det er på i dag. Hvilke tiltag har ordføreren tænkt sig at byde ind med for at få reduceret udgifterne, hvis ordføreren mener, at det er et problem?

Ordføreren.

Nu kan det godt være, at jeg gør noget, som man ikke burde gøre heroppefra – jeg er stadig forholdsvis ny – men jeg vil prøve at nævne nogle af de ting, som jeg synes er vigtige at kigge på. Kunne man ikke kigge på, om vi kunne lave noget, som giver mening i forhold til fastholdelsesgraden, så vi kunne være med til at sikre, at vi fik lidt mere overensstemmelse, i forhold til hvem der kommer hertil? Det håber jeg i hvert fald kunne være en af de ting, vi kunne prøve at kigge på sammen, for jeg synes faktisk, det er rigtig vigtigt, at vi har internationale studerende, og det er også vigtigt, at de bidrager. Det giver jo også allerede i dag et plus.

Ulla Tørnæs, værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren for Det Radikale Venstre og dermed også et af støttepartierne til den nuværende regering og dermed også et af aftalepartierne bag forståelsespapiret, hvad hun tænker, når Socialdemokratiets ordfører står på Folketingets talerstol i dag og siger: punkt 1, vi har ikke nogen andre forslag til værnsinitiativer end de værnsinitiativer, som den tidligere regering indførte, og, punkt to, derfor har vi tænkt os at fastholde de værnsinitiativer.

Hvad tænker ordføreren for Det Radikale Venstre, som står bag forståelsespapiret, hvoraf det fremgår, at man ønsker at få netop disse værnsinitiativer fjernet, om det?

Ordføreren.

Der står i forståelsespapiret, at loftet over engelsksprogede uddannelser skal væk, og det jeg tror ikke regeringen er i tvivl om at vi i hvert fald mener at det skal. Det er nedskrevet, og vi vil også stå fast på det, og det skal regeringen også stå fast på. Jeg vil også sige, at jeg da så håber, at man får indbudt til de forhandlinger og snakke i su-forligskredsen, så vi rent faktisk kan komme i gang med den her snak om, hvordan vi kan gøre det her smartest og bedst muligt.

Ulla Tørnæs.

Hvornår forventer ordføreren at den passus fra forståelsespapiret bliver indfriet af regeringen?

Ordføreren.

Hurtigst muligt, tror jeg at jeg vil sige. Jeg har faktisk ikke her på stående fod et bedre svar til fru Ulla Tørnæs. Men hvis Venstre vil være med til at kigge på, hvordan vi kan presse regeringen til at finde på nogle bedre initiativer end dem, man lavede under sidste regeringsperiode, så vil jeg da gerne være med til at presse på.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren og går videre til fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Jeg ville sådan ønske, at vi i dag skulle tale om, hvordan vi styrker su'en for alle i Danmark, hvordan vi kan give studerende et bedre levegrundlag. Det synes jeg er vigtigt, når vi diskuterer su. I stedet for skal vi i dag snakke om, hvordan vi begrænser muligheden for, at en gruppe borgere i Danmark kan få su. Med Nye Borgerliges forslag vil udenlandske studerende få dårligere vilkår for at bo, leve og studere i Danmark. Det kan vi i SF naturligvis ikke bakke op om, og det er der flere grunde til.

Den første årsag giver sig selv og er også blevet nævnt flere gange: Det omtalte forslag vil være i strid med både EU-rettens diskriminationsforbud og den frie bevægelighed på det indre marked, og i SF hverken kan eller vil vi støtte op om et forslag, der går imod EU-reglerne.

Helt generelt mener vi, at udenlandske statsborgere skal have mulighed for at få su. Su'en er med til at skabe lige muligheder for alle studerende i Danmark, og det er vigtigt, og det skal den blive ved med at gøre for alle uanset statsborgerskab. Det er vigtigt for mig at understrege, at unge, der er opvokset i Danmark, men som endnu ikke har opnået statsborgerskab, naturligvis skal kunne modtage su. De udenlandske studerende, der kommer til Danmark og læser, udgør ikke kun en udgift for vores samfund, men de bidrager med meget, mens de studerer, og i det hele giver de på bundlinjen et plus. Derfor er vi også dybt uenige i, at udenlandske statsborgeres muligheder for at modtage su skulle svække solidariteten eller vores værdifællesskab, som der står i forslaget. For os at se bidrager også de udenlandske studerende, der vælger at studere, arbejde, bosætte sig og slå rødder i Danmark, til at skabe det samfund og fællesskab, som vi har i dag, og som vi i SF er glade for og stolte af.

Vi skal derfor i fremtiden blive ved med at sikre, at der kommer dygtige udenlandske studerende til Danmark, og det er jo også det, som universiteterne og erhvervslivet i øvrigt efterspørger. Så derfor kan SF på baggrund af det her ikke bakke op om forslaget.

Der er korte bemærkninger, først fra Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak for det. Når jeg kigger tilbage på den aftale, vi lavede i 2013, er SF, så vidt jeg husker, også en del af den aftale. Derfor bliver jeg jo også i lyset af ordførerens tale nødt til at spørge, om SF bakker op om de begrænsninger, der er i den aftale, altså at der er et loft over, hvor mange penge der må bruges på su til vandrende arbejdstagere, og om ordføreren dermed også anerkender, at der lige nu er en udfordring, fordi grænsen er nået.

Ordføreren.

Ja, SF er med i forligskredsen og bakker stadig op og anerkender også, at der er en udfordring, vi skal kigge på. Men vi mener ikke, at løsningen er at afskrive alle studerende i Danmark, der ikke har dansk statsborgerskab, su, og heller ikke at have det her loft over engelsksprogede uddannelser, som vi i forståelsespapiret også har sagt at vi gerne vil fjerne.

Jens Henrik Thulesen Dahl.

Men hvis man ønsker at fjerne det værktøj, som vi kan sige at tidligere regeringer har set som det, de kunne finde, og som måske kunne virke, hvordan vil ordføreren og SF så sikre, at vi faktisk lever op til den aftale med at sikre det? For der skal jo, for at det går op, komme færre studerende hertil, og der skal på en eller anden måde sættes en grænse eller være en bremse. Så hvordan vil SF så foreslå at vi skal gøre det?

Ordføreren.

Vi er i su-forligskredsen jo netop i gang med at arbejde med, om vi kan finde nogle andre løsninger, og vi bakker op om forliget, og at man derfor selvfølgelig skal holde sig under loftet. Men vi synes, at det her loft over engelsksprogede uddannelser er en klodset måde at gøre det på, og vi glæder os til, at der kommer nogle andre forslag fra ministeriet.

Hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Jeg bemærkede, at ordføreren sagde, at det var en god forretning for Danmark, at udlændinge kommer hertil og studerer, og det har jeg ingen grund til at bestride. Det er mere korrelationen mellem det, at de kommer, og så su-udbetalingerne, jeg gerne vil høre om ordføreren kunne udrede lidt nøjere. For nu hørte vi jo tidligere fra fru Ulla Tørnæs, at det regelsæt, vi har i dag, bygger på en EU-dom fra 2013, og der kom jo også udenlandske studerende til Danmark før 2013, blot uden at modtage su.

Så derfor vil jeg bare gerne høre fru Astrid Carøe, om hun er enig i, at den gode forretning, som udenlandske studerende måtte være for Danmark, ikke har noget at gøre med adgangen til su, men at det kan være, fordi Danmark er et dejligt samfund at leve i, og fordi vi har et højt akademisk niveau, men altså ikke fordi vi skal være et, for at bruge et Venstre-udtryk, tag selv-bord for hele EU.

Ordføreren.

Som Morten Messerschmidt tidligere har sagt, er f.eks. Københavns Universitet et rigtig godt universitet, og derfor tror jeg, at der er rigtig mange, der kommer hertil, for netop at læse på universitetet og blive dygtige akademikere. Men vores klare udgangspunkt er, at vi skal leve op til EU-retten, og når der kom den her dom i 2013, må vi jo følge det.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ja, ja, det ved jeg godt. Altså, venstrefløjen elsker EU. Det er jo den eneste måde, man kan få socialismen trukket ned i halsen på folk. Men det, jeg spørger til, er, når ordføreren sætter lighedstegn mellem den økonomiske fordel, der er i, at udlændinge kommer hertil, og så adgangen til sociale ydelser. Så spørger jeg bare efter: Hvor er det ordføreren finder den korrelation? For jeg kan ikke se den nogen steder, al den stund at det vel også var en god forretning for Danmark, inden EU afgjorde, at vi skulle betale 0,5 mia. om året til andre landes studerende.

Ordføreren.

Nogle af de værnsmidler, man har lavet, er jo f.eks. det her loft over engelsksprogede uddannelser, og det begrænser netop udenlandske studerende i forhold til at komme hertil og læse, og det er det, vi gerne vil undgå. Det er derfor, jeg siger, at vi gerne vil fjerne det her loft og finde nogle andre måder til at sikre, at vi holder os under det loft, vi har aftalt i su-forligskredsen. Men man må jo bare sige, at det er positivt, at vi, på trods af at vi giver su til udenlandske studerende – hvilket jeg er helt med på at hr. Morten Messerschmidt synes er en dårlig idé – så stadig væk har et plus på bundlinjen. Så må vi gøre noget helt rigtigt, også i forhold til at fastholde dem.

Så er det hr. Peter Seier Christensen.

Tak for ordet. Ordføreren starter med at tale om, at vi skal styrke su'en for alle, og det kommer såmænd ikke bag på mig, SF er normalt god til at finde forslag, som koster penge. Men anerkender ordføreren ikke, at vi, i og med at vi udvider de danske ydelser – i det her tilfælde taler vi om su'en, men det gælder jo så også andre områder – til også at gælde for udlændinge, så gør det vanskeligere for Danmark at opretholde det gode system, vi har her, ganske enkelt fordi der er flere, der får mulighed for at modtage ydelserne?

Ordføreren.

Vi skal selvfølgelig leve op til det forlig, vi har lavet i su-forligskredsen, og derfor skal vi holde os under det loft. Men når jeg siger, at jeg godt kunne tænke mig at forbedre su'en for alle studerende i Danmark, så er det jo, fordi jeg f.eks. gerne vil have, at den følger lønudviklingen fremadrettet og ikke er fast, som den er i dag.

Hr. Peter Seier Christensen.

Men mener ordføreren, at det er et problem, at vi har så store udgifter til su til udlændinge? Jeg ved godt, at I er forpligtet af det forlig, I har indgået, så derfor skal I holde jer inden for det, men mener ordføreren, at det er et problem? Så ordføreren gerne, at det bare fortsatte med at stige?

Ordføreren.

Jeg glæder mig over, at udenlandske studerende på bundlinjen er et plus for Danmark, og så vil vi gerne leve op til det forlig, vi har, med det her loft for, hvor meget vi bruger af su til vandrende arbejdstagere.

Tak til Astrid Carøe. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre til Mai Villadsen, Enhedslisten.

Jeg er dansk statsborger, født og opvokset i en landsby i Vestjylland i en kernefamilie i et lille hus på toppen af en bakke. 2 km derfra, neden for bakken, boede min veninde Mia, der var født i Danmark, gik i samme folkeskole som mig, boede i en kernefamilie og gik til fodbold i fritiden, men hun var ikke dansk statsborger, for hendes forældre var flygtet fra krigen i Bosnien. Vi var to piger med nærmest samme opvækst, men som alligevel ville have haft fuldstændig forskellige muligheder i fremtiden, hvis Nye Borgerliges forslag om, at su kun skulle gives til statsborgere, blev gennemført. Tænk engang, hvis det blev virkelighed; tænk, hvor skævt et samfund vi ville få, og hvor dårlig en integration vi ville få.

Næsten 16.000 unge får i dag su, selv om de ikke er danske statsborgere, og det gør de, fordi de er født i Danmark eller er kommet hertil med deres forældre, før de fyldte 20 år. Det er jeg glad for at de gør, for jeg mener, at Danmark skal være et land, hvor dine fremtidsmuligheder ikke skal defineres ud fra dine forældres pengepung eller oprindelsesland. Det mener jeg ville være et helt grundlæggende brud på den samfundskontrakt, vi har, nemlig at sikre lige adgang til uddannelse uanset din økonomiske baggrund. Det er det, su'en er med til at sikre.

Det her forslag fra Nye Borgerlige om at fjerne su-muligheden for alle, der ikke er danske statsborgere, ville få grelle konsekvenser for vores land, og jeg vil gerne komme med nogle eksempler på folk, som lige nu tager uddannelse eller har taget det i Danmark, selv om de ikke var statsborgere. Det er eksempelvis Ali, der kom hertil fra Iran i 2000, og som i sidste uge forsvarede sin ph.d. på Aalborg Universitet, hvor han nu underviser. Det er Khalid, som kom hertil som uledsaget flygtningebarn fra Somalia, og som ikke ville have haft nogen, der havde kunnet betale hans uddannelse, hvis ikke han havde fået su – han uddannede sig til softwareingeniør og har arbejdet som det i 13 år. Det er Amela, der som 5-årig kom fra Jugoslavien med ufaglærte forældre, og som alligevel brød den sociale arv, fik en uddannelse og nu er cand. mag i dansk og historie. Det er David, som kom hertil med sine forældre, da han var 19 år, og som blev automekaniker. Det er Fatima, som kom i 2011, og som blev sosu-assistent. Det er min ven Rainau, der som 5-årig kom til Danmark, tog folkeskole og gymnasium, gik på universitetet og nu arbejder som gadeplansmedarbejder for at forhindre ungdomskriminalitet. Det er Adis, som kom hertil i 1993, og som gik på Holbæk Lærerseminarium og nu er lærer i Frederikssund og glæder sig til, at 9. klasserne kommer tilbage i næste uge. Det er Washma, Rialda, Maryam og Armina, som er læger og sygeplejersker, og nogle af dem arbejder lige nu med covid-19-patienter. Og sidst, men ikke mindst, er det Rahima, som jeg kender, og som går på Nyborg Gymnasium og er 19 år. For 4 år siden flygtede hun fra Islamisk Stat og kom til Danmark, og lige nu tager hun en uddannelse for at sikre sig et bedre liv, men også for på sigt at få et job i Danmark.

Det er alle dem, som det her forslag vil fratage muligheden for at få en uddannelse, fordi det ikke nødvendigvis er nogle, der kommer med forældre med en stor pengepung i baglommen. Og det mener jeg ville være dybt skadeligt for Danmark, for vi skal sikre et land med god integration, hvor der er lige muligheder, uanset dine forældres pengepung og oprindelsesland.

Derfor kan Enhedslisten ikke bakke op om det her forslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak for det. Den udlændingepolitik, vi har ført igennem de sidste årtier, har jo skabt utrolig mange problemer. Nu forholder ordføreren sig så kun til ikkedanske statsborgere, som er født og opvokset her eller er kommet hertil som flygtninge. Men hvad så med den anden del, altså når vi taler om vandrende arbejdstagere? Hvad er ordførerens mening om, at EU-Domstolen har mulighed for at pålægge os at give su til alle dem, der har lyst til at komme hertil? Enhedslisten er jo normalt et parti, som er kritisk over for EU. Hvad mener Enhedslisten om EU-Domstolens ageren?

Ordføreren.

Nu er de 12.000 vandrende arbejdstagere jo faktisk en mindre del af dem, som vil blive påvirket af det her forslag, men der er ingen tvivl om, at vi i Enhedslisten står fast på, at EU's regler ikke skal trumfe de danske, at arbejdskraftens frie bevægelighed og reglerne, EU laver i den forbindelse, ikke skal have lov til at trumfe danske love og regler. Det betyder jo også, at der er forskel på, hvordan vi behandler studerende, der kommer hertil for at læse, fra tredjelande eller fra EU-/EØS-lande, og det synes jeg er forkert. Så derfor synes vi, at de skal ligestilles, men jeg synes også, den debat, der har været her i dag, faktisk viser, at alle de vandrende arbejdstagere er en såkaldt god forretning for Danmark. De betaler skat tilbage i forhold til den su, de får. Så jeg er sådan set rigtig glad for, at de er i Danmark, men der er da ingen tvivl om, at jeg synes, at det skal bero på danske love og regler og ikke regler vedtaget i EU.

Ønsker hr. Peter Seier Christensen ordet? Ja. Værsgo.

Jeg er da glad for at høre, at Enhedslisten mener, at det er Danmark, der skal bestemme reglerne i Danmark, og ikke EU-Domstolen. Ville det så betyde, at hvis vi var kommet med et andet forslag, som greb ind over for en dom, der var kommet fra EU-Domstolen, så ville Enhedslisten bakke det op?

Ordføreren.

Det kommer jo an på indholdet. Jeg synes som udgangspunkt også, det kan være rigtig fint, at der er mulighed for, at udenlandske studerende på den ene eller den anden måde får ret til at optjene su, men det skal jo bero på regler, vi vedtager her i Danmark.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Nu var det jo en rørende gennemgang af fru Mai Villadsens livshistorie, vi fik her som en ordførertale, og alle de bekendtskaber, hun har gjort sig. Det er dejligt, at man på den måde kan lære hinanden at kende. Der vil jeg bare spørge: Er der noget, der har afholdt alle disse mennesker fra at søge dansk indfødsret? I lange perioder har fru Mai Villadsen og hendes parti jo kastet indfødsret til højre og venstre, så er der noget, der har afholdt de her mennesker fra at søge dansk indfødsret? Og hvis ikke, hvorfor i alverden er det så egentlig vores problem, at de har forsømt at gøre det, når de nu føler sig så utrolig danske, som fru Maj Villadsens florissante livshistorie er vidnesbyrd om?

Ordføreren.

Jeg ved egentlig ikke, om de føler sig så danske eller ej, men de er her i hvert fald og bidrager til samfundet med arbejde og uddannelse. Jeg kender sådan set heller ikke til deres statsborgerskab for nuværende ud over hos min veninde Mia, som er blevet dansk statsborger. Det går jeg også ud fra mange af de andre er. Men der er jo blevet lavet regler her i Folketinget, mange endda, som strammer op på reglerne for, hvornår man kan blive dansk statsborger. Så der er rigtig mange unge, som må gå mange år og vente på, at det lykkes dem, og i den periode mener jeg de skal have mulighed for at tage en uddannelse. Tænk, hvad der ville ske, hvis ikke de havde den mulighed, og hvad de så ville foretage sig. Det synes jeg er et skrækscenarie.

Morten Messerschmidt.

Så kunne det være spændende, hvis fru Mai Villadsen ville fortælle os, hvem det er, der siger det. Altså, hvem har stillet forslag om, at udlændinge ikke må læse på danske universiteter og få dansk su og gå i danske folkeskoler? Jeg har ikke set det. Hvis nogen har en eller anden idé om, at man ville afholde sig fra at læse, hvis ikke man kunne få snablen ned i den danske velfærdskasse, så vil der selvfølgelig være den der sammenhæng. Men er der nogen, der har foreslået, at udlændinge ikke må læse i Danmark?

Ordføreren.

Det her forslag handler jo om, at man ikke har ret til at få su, og su er som bekendt en forudsætning for rigtig mange for, at de kan gennemføre deres uddannelse. Det synes jeg faktisk min ordførertale kom meget godt ind på. Men det her forslag handler jo om 16.000 unge, som lever i Danmark sammen med deres forældre, og som ikke ville kunne få su. Det vedrører det danske mindretal i Sydslesvig; folk, der er kommet hertil og blevet gift med danske borgere; folk, der har opholdt sig her i mere end 5 år; flygtninge og mange andre. De ville ikke kunne få su, fordi de ikke er danske statsborgere. Det mener jeg er forkert.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Vi har et generøst uddannelsessystem med vores su her i Danmark, og vi har også et meget stærkt uddannelsessystem, for alle har lige mulighed for uddannelse, uanset hvad de kommer fra af økonomisk bagland. Det bygger jo også på, at dem, der betaler ind til vores fælleskasse, får glæde af det, også i den næste generation, og det er vi rigtig glade for og stolte af i Det Konservative Folkeparti.

Som det også er blevet sagt af den tidligere taler, er der jo mange udlændinge her, hvis forældre er her, og som faktisk også betaler skat til vores system, og som faktisk ikke er danske statsborgere, og det er deres børn derfor heller ikke, men de går på vores uddannelsesinstitutioner. Vi ville synes, det var dybt problematisk, at mange af dem ikke fik lov til at have den samme mulighed for en uddannelse som danskere. Nu har vi også, som der er blevet nævnt flere gange, en EU-dom af 2013, en dom, der jo siger, at man ikke kan få su, hvis man kun er her for at læse, men at man kan få det, hvis man er vandrende arbejdstager. Man kan heller ikke få su, hvis man kun er her i et semester. Så der er jo altså nogle regler for, hvordan man kan få su som udlænding.

Så kunne man som Morten Messerschmidt sige, at de jo vil komme hertil, og at de jo bare kan komme og læse og så ikke få su. Det kan man mene, men vi kan ikke sætte os ud over EU-loven, og derfor kan vi heller ikke stemme for. For vi respekterer den EU-lovgivning, der er omkring det her. Derudover er vi heller ikke så skræmte over at have udlændinge inde i vores land. Vi har så et værn, som der er blevet sat, et loft over su til udenlandske studerende og for at have engelsksprogede uddannelser. Det har også været drøftet her tidligere, og om det skal fjernes, og det er jo som en del af forligskredsen.

Vi vil jo hellere se på, hvordan vi kan gøre det, at vi styrker de uddannelser, hvor vi faktisk også har brug for nogle af de udenlandske studerende, og man kunne jo tale om, at man kunne have et differentieret loft over engelsksprogede uddannelser. For jo, der er en hel del udenlandske studerende, som bidrager nettopositivt til Danmark, og det er jo særlig i vores it-uddannelser, og det er vores ingeniøruddannelser. Man ville faktisk på IT-Universitetet ikke kunne opretholde den standard for uddannelsen, hvis man ikke havde de udenlandske studerende. Så der er jo god mulighed for at sige, at vi egentlig her også har brug for, at vi tiltrækker udenlandske studerende, og de bidrager faktisk i gennemsnit med op til 500.000 kr. i en 8-årig periode, og de tilskynder også til, hvordan de kan fastholde dem, både med studenterjobs og med danskundervisning m.m. Så det vil vi meget hellere se på, altså hvordan man kan differentiere loftet med su til engelsksprogede uddannelser, og det er faktisk noget, som vi her forventer at vi vil stille et forslag om. Så ja, vi stemmer nej til forslaget af flere grunde. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt.

Jeg bemærkede jo, at den konservative ordfører sagde, at man ikke er skræmt over udlændinge i Danmark, og det flugter jo fint med, at det Konservative Folkeparti stod bag udlændingeloven i 1983. Men dengang var der dog en lovhjemmel til galemandsværket, hvis jeg må sige det sådan, og det har vi jo ikke nu. Nu er der jo tale om, at vi udbetaler op til 0,5 mia. kr. baseret på domme, altså sådan ganske arbitrære afgørelser, som bliver truffet nede i Luxembourg i et fuldstændigt vakuum af sund fornuft og rigtig jura. Der kunne man godt håbe på, at Det Konservative Folkeparti som et parti, der tror på retsstaten, lov og ret – jeg skal nok lade være med at nævne Gud, kongen og fædrelandet, for det er vist nogle år tilbage, men i hvert fald retsstaten – ville insistere på, at der, når vi udbetaler ydelser, så bør være et folketingsflertal bag. Men det er der jo ikke her. Det er dommere, der har truffet den afgørelse. Derfor vil jeg bare spørge fru Katarina Ammitzbøll, om hun finder, det sådan inden for retsstaten er særlig betryggende.

Ordføreren.

Hvis jeg forstår taleren, hr. Morten Messerschmidts, spørgsmål, føler jeg mig tryg ved, at man har lavet en dom af dommere i EU om, at vi ikke må differentiere omkring vores su-system. Det er jeg ganske fortrolig med. Jeg har tillid til Domstolen. Der, hvor vi hellere skal gribe lidt i egen barm, er, at vi skal se på, hvordan vi kan inddrive den misforvaltede su-gæld, som nu florerer, og den er over 600 mio. kr. Der bør vi virkelig sætte ind og få nogle af de penge tilbage, og vi bør også stramme op omkring, hvordan vi låner penge ud til studerende.

Messerschmidt.

Nej, det, dommen i 2013 siger, er ikke, at vi ikke må forskelsbehandle. Det, dommen i 2013 slog fast, er, at man får adgang til dansk su allerede ved at have ugentligt arbejde på 10 timer, og det kan være som æblesælger eller jonglør, eller hvad det nu måtte være – et eller andet sådan ganske farverigt – og det er det, der er problemet, vil jeg sige til fru Ammitzbøll, nemlig at vi har en domstol, som hele tiden bid for bid uden skær af demokratisk legitimitet gør det vanskeligere for os ude i medlemslandene at begrænse antallet af udbetalinger. Ville fru Ammitzbøll også synes, det var i orden, hvis der faldt en dom i morgen, som sagde, at det kun var 5 timer?

Ordføreren.

Nej, det ville jeg ikke synes var i orden, og man må i hvert fald så også se på, hvad grundlaget er for, hvorfor det skulle være det. Men jeg synes, at det er et meget hypotetisk spørgsmål. Jeg tror ikke, det er noget, der kommer til at ske. Så vi har altså nogle rammer her, og det, vi kan gøre inden for de rammer, er – og det vil jeg foreslå – at vi kan differentiere positivt ved at have dansksprogede uddannelser. For der er uddannelser, hvor de udenlandske studerende ikke bidrager positivt til det danske samfund, altså det med at vi har engelsksprogede uddannelser. De skal bidrage positivt økonomisk. På den måde kan vi forhåbentlig også lidt sætte et modværn op, med hensyn til hvem vi giver vores su til. Der kan så være udlændinge, som gerne vil læse på nogle uddannelser, som ikke giver noget samfundsøkonomi. De skal da være velkomne, men det kunne jo være, at de ikke har den samme interesse for det.

Tak for det. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak. Vi går sådan set gerne med på at diskutere, om man kan differentiere kravene, også i forhold til det engelsksprogede. Det, jeg bare har brug for at få bekræftet helt firkantet fra ordføreren, er, at De Konservative respekterer den aftale fra 2013, der rent faktisk lægger et konkret loft for, hvor meget vi må bruge i su til vandrende arbejdstagere. Så vil Konservative arbejde for, at vi, uanset hvad vi ellers laver af aftaler, skal respektere det loft som en del af det, vi kommer til at gøre?

Ordføreren.

Jeg skal lige være sikker på, at jeg forstår spørgsmålet helt præcist. Når man taler om et loft, hvilket loft er det så helt præcist, der henvises til?

Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl for sit andet spørgsmål.

I aftalen fra 2013 er der simpelt hen indsat et krone- og øreloft. Det var det, der for 2018, så vidt jeg husker, var 426 mio. kr. Det er altså loftet for, hvor meget vi må bruge i su til vandrende arbejdstagere. Så vil man respektere, at det er et loft, der skal holdes, uanset hvad vi ellers laver af aftaler?

Ordføreren.

Ja, vi er en del af den forligskreds, og vi skal respektere det loft.

Tak til fru Katarina Ammitzbøll Der er en kort kommentar mere fra Nye Borgerlige. Fru Katarina Ammitzbøll, der er en kort kommentar mere, som vi skal have med. Det var mig, der gjorde mig skyldig i en misforståelse. Værsgo.

Tak for det. Forstår jeg det korrekt, altså at ordføreren siger, at hvis det kun drejede sig om 5 timers arbejde, så ville ordføreren ikke anerkende det som værende tilstrækkeligt, for det er slet ikke usandsynligt, at det kunne blive tilfældet, hvis der blev anlagt en ny sag, som omhandlede en person, som arbejdede 5 timer? Hvis EU-Domstolen så traf beslutning om, at vedkommende også var berettiget til su, ville Det Konservative Folkeparti så ikke anerkende den dom?

Værsgo.

Som jeg sagde før, ville vi se på det spørgsmål, hvis det kommer, men jeg tror, at det er et meget hypotetisk spørgsmål. Så det synes jeg ikke der er nogen grund til at tage stilling til her. Tak.

Spørgeren.

Jeg tror ikke, at det er hypotetisk. Det er set i andre tilfælde, at man er kommet væsentlig ned under også de 10-12 timer, så det kunne sagtens ske. Så kan vi tage det mere generelt: Mener ordføreren ikke, det er et problem, at EU-Domstolen kan give adgang til vores ydelser baseret på at gøre folk til vandrende arbejdstagere generelt, så vi ikke selv har styr på det?

Jo, det kan være en udfordring for vores danske system, at vi har nogle helt særlige ydelser. Vi har det jo også omkring mindsteløn og på andre områder, hvor vi arbejder på at få en særstatus. For vi har et unikt velfærdssystem.

Tak til fru Katarina Ammitzbøll. Inden vi går videre til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance, skal jeg lige give besked om, at der er nogle, der har klaget over, at der er for koldt herinde. Men vi kan ikke sætte ventilationen i gang af hensyn til coronaen, men vi prøver at gøre, hvad vi kan. Indtil da må man klare sig med en uldtrøje eller andet.

Værsgo til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Nye Borgerliges forslag er i strid med EU-retten. Det er der også flere ordførere der allerede har sagt. Vi er jo kritiske over for den domstolsaktivisme, der er i EU, og vi har flere gange støttet forslag, som opretholdt den her skepsis, men vi er tilhængere af EU-retten i Liberal Alliance, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Men nu, hvor jeg har ordet alligevel, vil jeg godt knytte nogle bemærkninger til det her forslag. Sådan som det er i dag, kan danske studerende tage ud i Europa og studere, uden at det er forbundet med mere bøvl og besvær, end sådan noget altid er, også her i Danmark. Det er jo den reciprokke effekt af det princip, som bevirker, at udenlandske studerende også kan komme her. Det, at man som studerende kan rejse ud i verden til gode universiteter og være i et fagligt fællesskab der og gøre karriere i Danmark eller i udlandet, er vi tilhængere af. Forskning og akademiske uddannelser har altid været international. Og »altid« kan godt sådan være et stort ord nogle gange, men når det gælder forskning og international uddannelse, så er det faktisk sandt. Selveste Aristoteles var jo ikke fra Athen. Han var fra Makedonien, men han ville gerne gå på Platons akademi, og så tog han til Athen som udvekslingsstuderende. Platon kunne godt lide ham, og så blev han der og lagde sin livsgerning i en by, hvor han faktisk ikke havde borgerrettigheder, men hvor han var velkommen med det, som han nu kunne tilbyde der. Man fik så ikke su i det gamle Grækenland, så vidt jeg ved. Men ikke desto mindre var det sådan, systemet fungerede. Og lige siden har forskningen jo været international. I oldtiden var den på græsk, i middelalderen på latin, og i vore dage er den på engelsk.

Det system skal vi ikke bidrage til at nedbryde eller komplicere i Danmark. Alle vores nobelpristagere inden for naturvidenskab har været internationalt orienterede. De er enten rejst ud i verden eller har lavet fremragende internationale miljøer i Danmark, eller også har de gjort begge dele. Niels Bohr er et godt eksempel på det. Og de er jo bare lysende eksempler på, hvordan det bør være i dag; hvordan forskning og akademisk uddannelse bør være international, og hvordan der bør skabes internationale netværk til gavn for både forskningen og den enkelte deltager i forskningen.

Vi er også en del af su-forligskredsen, og vi mener bestemt ikke, at systemet er uden problemer. Der er onde tunger, som siger, at su er knap så velhavende mennesker, der hjælper børn af velhavende mennesker til at få en højere livsindkomst. Det er ikke helt forkert. Så derfor kan man selvfølgelig godt prøve at lave om på systemet, sådan at det bliver mere socialt retfærdigt. Vi mener, at samspillet med su og taxameteret kan skabe noget, som jeg simpelt hen ikke ved hvad hedder på dansk, men som hedder perverse incentives på engelsk, altså forkerte incitamenter til at skabe kunstige uddannelser, der tiltrækker studerende mest for medgiftens skyld så at sige og ikke for uddannelsens skyld. Og vi anerkender også, at der skal være rimelige proportioner i udbetalingen af su til udlændinge. Det er jo også det, der ligger i selve den aftale, der er indgået. Men vi mener, at det forum, hvor man skal afklare de her spørgsmål, er su-forligskredsen, og derfor skal spørgsmålene ikke afklares ved hjælp af forslaget her. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Seier Christensen.

Tak for det. Jeg er selvfølgelig ikke uenig i, at det er sundt at rejse på tværs af landene og studere rundtomkring i verden, selvfølgelig ikke. Det her forslag handler jo heller ikke om, at vi vil forbyde udenlandske studerende at komme til Danmark og studere. Det handler om, at vi vil afskære dem fra at få su. Mener ordføreren virkelig, at det ville være til skade for Danmark, hvis udenlandske studerende ikke fik su? Mener ordføreren, at det ville afholde en masse velkvalificerede udlændinge fra at studere i Danmark?

Ordføreren.

Jeg har sådan set ikke noget imod, at der er nogenlunde lige vilkår. Jeg tilbragte 2 år i Philadelphia på University of Pennsylvania på et stipendium, og der var jeg da optaget på samme vilkår, som de amerikanske studerende, og fik, så vidt jeg husker, ca. 800 dollars om måneden for at gå der. Og de var ikke forbundet med modkrav af nogen art. Det synes jeg sådan set er udmærket.

Spørgeren.

Kan ordføreren ikke forestille sig, at der måske kommer nogle studerende til Danmark netop på grund af den ydelse, de får, og specielt hvis de kommer fra et land, hvor levestandarden og lønindkomsten er meget lav, og som derfor vil tiltrække nogle studerende, som i virkeligheden ikke kommer her primært for at studere, men for at modtage ydelsen?

Ordføreren.

Jo, det mener jeg. Det var også det, jeg sigtede til, da jeg talte om de her forkerte incitamenter til at lave populært sagt fupuddannelser. Det er jeg meget skeptisk over for, og jeg vil meget gerne være med til i su-forligskredsen at se på, hvordan vi kan undgå det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, men så har vi en privatist, der har meldt sig, nemlig hr. Morten Messerschmidt, som i øvrigt kommer fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Der er sket noget interessant med EU-modstanden igennem de seneste 30 år. Da jeg var knægt – den første folkeafstemning, som jeg husker, var om Maastrichttraktaten i 1992 – var Holger K. Nielsen lidt af en helt hjemme hos os. Vi sagde som ham og konen nej til Unionen, fordi dengang var EU for venstrefløjen kapitalismens fæle ansigt. Der er sket noget i dag. Selv Enhedslisten er blevet sådan helt mondæn og konform, når man ser dem stemme nede i Europa-Parlamentet.

Hvordan kan det egentlig være, at EU lige pludselig passer som hånd i handske med socialismen? Det er måske, fordi socialismen i sin essens jo er en internationalistisk bekendelse til et had imod nationalstaten. Derfor passer det jo forrygende ind i EU's had til nationalstaten, som man godt nok ikke kalder for socialisme, for det lugter lidt for meget af gamle totalitære regimer. Nej, det kalder man for antidiskrimination. Men hvis man ikke må diskriminere, findes der jo heller ikke lande. Hvis man ikke må kende forskel på, hvad der er dansk, og hvad der er tysk, hvad der er svensk, og hvad der er rumænsk, hvad er der så tilbage af det fædrelandenes Europa, som europæerne trods alt grundlagde ved den westfalske fred for godt 300 år siden? Ikke meget.

Deri har vi set bevægelsen, hvor EU-begejstringen langsomt er steget på venstrefløjen, men nok dalet noget på højrefløjen – med god grund, for den antidiskrimination, som i dag er blevet det 11. bud fra Bruxelles, ødelægger jo ikke bare nationalstaten. Den ødelægger også helt fundamentalt den solidaritet, som holder et folk sammen.

Når man tilhører en slægt, en generation, et folk, som igennem århundreder har kæmpet for at skabe det frie, lige og solidariske samfund, som nu engang er det danske, samtidig med at man kan se, at folk uden adkomst, uden bidrag og uden nogen som helst legitim ret pludselig kan stille krav om at få udbetalt velfærdsydelser, er det klart, at der sidder danskere, der tænker: Hvorfor nu det? Og det eneste svar, som socialisterne kan give, er, at der er faldet en dom for 7 år siden nede ved en domstol, som de færreste kender og forstår, og hvis dommere lever en fuldstændig afsondret tilværelse fra virkeligheden i Luxembourg. De er tilfældigvis kommet frem til, at har man 10 timers arbejde om ugen, er der ka-ching, så er der udbetalinger ved kasse et – eller for at sige, hvad Søren Gade fra Venstre siger i Europa-Parlamentet: Så er det det rene tag selv-bord.

Så ud over at ødelægge nationalstaten, ud over at ødelægge den solidaritet, som sådan set er fundamentet for vores velfærdssamfund, ødelægger EU på det område også retsstaten, for hvis nu venstrefløjen kunne finde et flertal herinde på Christiansborg for den her vanvittige indretning, at folk, der har 10 timers arbejde, skal have udbetalt velfærdsydelser, kunne man leve med det. Jeg nærer den dybeste respekt for det. Og jeg vil sige, at jeg har den største erfaring i at blive stemt ned. Hele mit liv har nærmest været en lang tirade af demokratiske nederlag. Det har jeg det fremragende med. Det ændrer ikke på, at jeg stadig mener det modsatte af flertallet. Men jeg accepterer at blive stemt ned, fordi jeg ved, de har folket bag sig.

I denne sag, i EU-sagen, er folket ikke bag afgørelserne, for de politiske afgørelser, som EU-Domstolen træffer, har ingen demokratisk legitimitet. Og det er det, venstrefløjen i deres floromvundne fortællinger om barndommens tristesse overhovedet ikke vil komme ind på, og det er det, der gør den her sag ulidelig og pinlig, og det er derfor, det er afslørende, hver eneste gang vi taler EU, at venstrefløjen ikke har forstået, hvad retsstat, hvad nationalstat, velfærd eller folkesammenhæng egentlig betyder.

Vi står i en situation, hvor op imod en halv milliard danske skattekroner hvert eneste år sendes til folk, der ikke er danske statsborgere, og vi aner ikke, om der er et folketingsflertal bag, for hvis Folketinget overhovedet bliver spurgt om den sag, ville de høje dommere nede i Luxembourg begynde at rynke på næsen – og hvis der er noget, man ikke må, hvis der er noget, der kan gøre, at man kommer i det dårlige selskab, er det at kritisere EU's dommere. Men at EU's dommere fører en konsekvent politik imod dette Folketing, imod vores forfatning, imod den danske velfærdsstat, er der ikke meget kritik af. Det er socialismen anno 2020. Tak, formand.

Selv tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Seier Christensen.

Tak for det, og tak for debatten. Jeg synes, at det har været en spændende og engageret debat, men jeg må jo desværre konstatere, at der ikke er flertal for Nye Borgerliges forslag om, at Statens Uddannelsesstøtte skal forbeholdes danske statsborgere. Jeg vil dog godt sige tak til DF for at have støttet forslaget. Det ærgrer mig selvfølgelig, at der ikke er et flertal af Folketingets partier, som støtter forslaget, men derimod uden videre accepterer, at udgifterne til su til udenlandske studerende stiger.

Vi har her i Danmark en meget generøs uddannelsesstøtte, fordi adgangen til uddannelse ikke skal være betinget af forældrenes økonomi, men derimod skal være en mulighed for alle. Det er funderet i vores danske værdifællesskab. Muligheden for offentlig forsørgelse er en del af samfundskontrakten mellem danskerne, og det kan simpelt hen ikke udbredes til hele verden.

Der kan være mange gode grunde til, at udlændinge kan studere i Danmark, og at danske unge kan studere i udlandet, men at give udenlandske studerende adgang til su og dermed offentlig forsørgelse er unødvendigt og skadeligt for det danske samfund. Su til udlændinge er et eksempel på, hvordan EU-regler misbruges til at underminere det danske værdifællesskab.

Udgifterne til su til udenlandske studerende er næsten seksdoblet på 5 år, efter at en EU-dom i 2013 sagde, at EU-borgere har ret til su i Danmark, hvis de bare arbejder 10-12 timer om ugen, fordi de derfor får status som vandrende arbejdstagere. I 2013 blev der udbetalt 88 mio. kr., mens tallet i 2018 var eksploderet til svimlende 513 mio. kr., altså over ½ mia. kr. Tal viser, at cirka halvdelen af samtlige udenlandske studerende i Danmark har forladt landet 4 år efter studiestart, og at kun knap en ud af tre af de udenlandske studerende i Danmark bidrager positivt til den danske statskasse over et liv, mens to ud af tre er en underskudsforretning. Folketinget har da også tidligere indset problemet og forsøgt at løse dette store problem. Det store flertal i Folketinget indgik således i 2013 et forlig, der indførte et loft over de samlede udgifter til udlændinge på 442 mio. kr. Det blev dog allerede overskredet tilbage i 2017, hvilket fik den daværende regering til at indføre et loft over antallet af engelsksprogede studiepladser, men problemet er fortsat uløst. Status er, at dansk su til EU-borgere er helt ude af kontrol. Vi har ikke råd til at fortsætte med at spilde danskernes skattekroner. Det er helt urimeligt over for danskerne.

Simple fremskrivninger af befolkningstilvækst og den demografiske udvikling viser tydeligt, at velfærdssamfundet kommer under pres på kort og på lang sigt, og et stort flertal af de udenlandske studerende bidrager ikke positivt til statskassen. Vi er nødt til at sætte foden ned, og det her handler jo ikke kun om su. I Danmark har vi et system, hvor vi har afkoblet det at modtage ydelser fra finansieringen, altså skattebetaling. Den model kan ikke fortsætte med at eksistere, hvis udlændinge får ret til at komme til Danmark og modtage ydelser uden at bidrage tilsvarende. EU-Domstolen vil derfor kunne undergrave den danske samfundsmodel på længere sigt. Vi er nødt til at forholde os til problemet. Vi er nødt til at prioritere, hvad danske skattekroner skal finansiere. Hvad er alternativet? Hvor lang tid skal det her blive ved, før vi løser problemet fra bunden? Lad os nu gøre det klart, at EU-borgere, der ønsker at studere i Danmark i, skal gøre det for egne midler. Det er sund fornuft. Tak for ordet.

Vi siger tak. Der er en kort bemærkning fra fru Mai Villadsen fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Tak for det. Med al respekt synes jeg simpelt hen ikke, at ordføreren for forslagsstillerne i sin tale forholder sig til hele det her forslags omfang. Der bliver talt meget om EU-borgere og om de såkaldt vandrende arbejdstagere, men det er jo et mindretal af dem, der vil blive ramt af det her forslag. Dem, der vil blive ramt i størst omfang, er jo en anden gruppe. Det er dem, som kom til Danmark med deres forældre, før de fyldte 20 år, eller som er født og opvokset i Danmark. Det er unge, som læser og er en del af det danske mindretal i Sydslesvig; det er mennesker, som er kommet til Danmark, fordi de er blevet forelsket og er blevet gift med en dansk statsborger. Det er dem, Nye Borgerlige vil fratage su'en og dermed for manges vedkommende muligheden for at uddanne sig. Hvorfor siger ordføreren det ikke, som det er, nemlig at det er dem, Nye Borgerlige ønsker at fratage su'en med det her forslag?

Ordføreren.

Vi har jo fremsat det som et samlet forslag om alle udlændinge, så det med su'en kun skal gælde for danske statsborgere. Det mener vi. Vi mener, at ydelser generelt skal være for danske statsborgere. Nu har vi så haft en uansvarlig udlændingepolitik i mange årtier, som gør, at vi har rigtig mange i Danmark, som ikke er danske statsborgere, men de har jo mulighed for at søge dansk statsborgerskab. Men jeg mener principielt, at vi skal holde fast i, at offentlige ydelser skal ydes til danske statsborgere.

Spørgeren.

Det er paradoksalt, at ordføreren taler om en uansvarlig udlændingepolitik, når det forslag, som ordføreren kommer med i salen i dag, netop vil være uansvarligt. Jeg synes, det vil være dybt uansvarligt, at unge mennesker, som kommer hertil som flygtninge, eller som er født og opvokset i Danmark, ikke kan få su, ikke kan uddanne sig, for det vil føre til skrækkelig dårlig integration. Det vil føre til en kulmination i ungdomskriminalitet. Det ville være rigtig skadeligt for Danmark. Det er skadelig udlændingepolitik, og det er åbenbart det, mener jeg, som Nye Borgerlige med det her forslag så står for.

Ordføreren.

Jeg mener nu, at vi allerede har rigelige problemer med bl.a. udlændingekriminalitet, og det er jo netop, fordi vi har lukket en masse mennesker ind, som vi ikke skulle have lukket ind. Det er det, der er den uansvarlige udlændingepolitik. Hvis der er nogen af disse unge mennesker, der ønsker at søge et dansk statsborgerskab, så har de mulighed for at gøre det, hvis de i øvrigt opfylder de betingelser, der er.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg vil bare gerne foreholde ordføreren, at konsekvensen af Nye Borgerliges beslutningsforslag ville være, at unge fra det danske mindretal i Nordtyskland, som ikke er danske statsborgere, ikke kunne tage en uddannelse i Danmark og modtage su. Det ville jo være konsekvensen af beslutningsforslaget. Det vil jeg bare gerne høre ordføreren forholde sig til. Tak.

Ordføreren.

Vi har jo været nødt til at fremsætte et forslag, som dækker alle udlændinge, fordi vi generelt mener, at ydelserne skal være til danske statsborgere. Grunden til, at vi gør det, er jo netop, at vi har fået så utrolig mange mennesker ind, som har gjort det problem så stort, som det er. Hvis vi ikke havde lukket så mange mennesker ind, havde vi nok ikke stået her og skullet diskutere det.

Spørgeren.

Nu står vi så her og diskuterer det og må forholde os til, hvad konsekvenserne ville være af det her beslutningsforslag, hvis det blev vedtaget og blev til et lovforslag. En af konsekvenserne ville jo være, at unge fra mindretallet i Nordtyskland ikke kunne tage en uddannelse her. En anden ville være det, som fru Mai Villadsen fra Enhedslisten var inde på, nemlig at vi ville have masser af unge, som i dag er i Danmark uden et dansk statsborgerskab, som ikke ville kunne modtage su og dermed for langt størstedelens vedkommende ikke ville kunne gennemføre en uddannelse i Danmark. Hvordan tror ordføreren at det ville påvirke sammenhængskraften, fællesskabet og integrationen i Danmark?

Ordføreren.

Jeg holder fast i, at vi stadig væk mener, at offentlige ydelser skal være for danske statsborgere. Vi mener, at det at være dansk statsborger giver en en særlig status. Så derfor mener vi, at det er det rigtige at gennemføre forslaget, som vi har fremsat det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)