Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 80:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et børnepasningsfradrag.

Af Mette Thiesen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 30.01.2020).

Før vi går i gang med forhandlingen, skal jeg gøre opmærksom på, at vi i Præsidiet har besluttet at ændre måden, hvorpå forhandlingen gennemføres.

Ændringen indebærer, at alle taler – det gælder både minister- og ordførertaler og korte bemærkninger – afvikles fra pladserne. Det giver indimellem lidt praktiske udfordringer, fordi man skal sørge for at tale ind i mikrofonen, men det klarer vi nok også.

Af hensyn til udarbejdelsen af referatet er det meget vigtigt, at I ikke begynder at tale, før den røde ring på jeres mikrofon lyser. I vil som normalt kunne se jeres resterende taletid nederst til højre i afstemningspanelet.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Nye Borgerlige ønsker med det her beslutningsforslag at få indført et nyt skattefradrag til forældre, der fravælger offentlige dagtilbud til deres børn under 3 år. Fradraget skal gives, uanset om forældrene selv passer børnene derhjemme eller arrangerer privat pasning. Det skal også være betinget af, at forældrene ikke modtager indkomsterstattende overførselsindkomster eller er i støttet beskæftigelse. Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at børnepasning i institution hverken er optimalt for børn eller forældre, og at et børnepasningsfradrag vil give forældrene bedre muligheder for at passe barnet selv eller organisere privat børnepasning.

Det er ikke længe siden, at vi her i Folketingssalen havde en diskussion om beslutningsforslag B 66 – Dansk Folkepartis beslutningsforslag om en ny familiepolitik og en udvidelse af den nuværende ordning, hvor kommuner kan give tilskud til forældre, der passer deres børn derhjemme – og der var under førstebehandlingen af forslaget bred enighed blandt partierne om, at den foreslåede udvidelse af den nuværende tilskudsordning ikke var en god idé. Jeg er klar over, at de foreslåede betingelser for at få skattefradraget ikke er sammenfaldende med betingelserne i forbindelse med tilskudsordningen, men man kan alligevel godt undre sig over, hvorfor et forslag, der jo altså langt hen ad vejen ligner B 66, som et stort flertal i Folketinget ikke kunne støtte, så at sige skulle blive bedre af at komme over i skattesystemet, der jo sådan set, kan man rolig sige, er kompliceret nok i forvejen. Når dertil kommer, at forslaget skønnes at medføre et tabt skatteprovenu på et trecifret millionbeløb, kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at regeringen ikke kan støtte forslaget, og det vil jeg gerne uddybe.

Som børne- og undervisningsministeren også henviste til ved behandlingen af B 66, har Danmark en lang tradition for fælles velfærdstilbud til børnene. De danske dagtilbud bidrager til, at alle børn kan blive en del af fællesskabet, og samtidig er de helt centrale for, at Danmark kan have et velfungerende arbejdsmarked, hvor en høj andel af begge køn er i lønnet arbejde og på den måde bidrager til finansieringen af vores fælles velfærd. Regeringen har derfor også med den seneste finanslovsaftale aftalt et stort løft af normeringerne i vores daginstitutioner. Også på det område vælger regeringen jo at prioritere velfærden først i stedet for at give sig i kast med at lave ordninger, hvor man støtter forældre, der kunne passe deres børn hjemme. Jeg støtter derudover ikke den holdning, at et nyt skattefradrag vil være mere hensigtsmæssigt end en tilskudsordning som den, vi altså har for nuværende. Vores skattesystem bør være så enkelt og gennemskueligt som muligt. Mange vil måske sige, at skattelovgivningen i forvejen er, kan man rolig sige, temmelig vanskelig. Det er dog efter min opfattelse ikke et argument for at indføre et nyt kompliceret skatteforslag og en ny kompliceret skatteordning, og det vil det foreslåede børnepasningsfradrag altså bidrage til.

Derudover skal man være opmærksom på, at skatteværdien af det foreslåede fradragsbeløb forudsættes at være ganske betragtelig, altså over 100.000 kr. om året. Det svarer til et ligningsmæssigt fradrag på over 400.000 kr. om året. Udnyttelsen af et skattefradrag i den størrelse forudsætter, at der er tale om forældre med en relativt stor indkomst. F.eks. vil en familie, hvor begge forældre er ansat til en HK-mindsteløn, ikke umiddelbart kunne udnytte fradraget fuldt ud. Skattefradraget giver således ikke samme tilskud til børnepasning for alle beskæftigede. Børnefamilier med en lav indkomst vil få mindre ud af fradraget. Endelig bliver jeg selvfølgelig nødt til at fremhæve, at forslaget forventes at påvirke arbejdsudbuddet negativt og vil medføre et mindreprovenu, som der i øvrigt heller ikke er anvist finansiering til.

Så samlet set kommer det nok ikke som nogen overraskelse, når jeg for regeringens vedkommende i hvert fald konkluderer, at regeringen ikke kan støtte det her forslag. Jeg anerkender intentionen om at give børnefamilier mere fleksibilitet. Det er bare ikke noget, der kan løses ved at lave en ordning, som gør vores skattesystem mere kompliceret, sådan som der er tale om i det her forslag. Så samlet set kan regeringen ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Fru Mette Thiesen.

Tak. Jeg skal være ærlig og sige, at det ikke kommer helt bag på mig, især ikke, når man også kender til regeringens børne- og undervisningsminister, som også har været meget klar og tydelig. Men jeg er nødt til alligevel at spørge: Hvorfor synes ministeren, at familier, der vælger netop at aflaste det offentlige ved selv at varetage pasningen af egne børn, skal stilles økonomisk værre end forældre, der vælger at bruge de offentligt finansierede pasningstilbud?

Skatteministeren.

Det var det, jeg brugte hele min såkaldte tale på at forklare. Vi synes ikke, at det her forslag er godt. Vi synes, det er dyrt. Der er ikke anvist nogen finansiering til det. Grundlæggende tror jeg som socialdemokrat og regeringen selvfølgelig på, at det er godt, at vi har fællesskabsbærende institutioner, og folk, der studerer den danske velfærdsmodel, peger ganske ofte på, at noget af det, der er med til at styrke sammenhængskraften i det danske samfund, eksempelvis er, at børn fra forskellige baggrunde møder hinanden i vores daginstitutioner, folkeskoler og andre af vores fællesskabsbærende institutioner. Det er jo det, der er hele kernen i vores velfærdsmodel, og også af den grund synes vi ikke, at det her er en god idé.

Fru Mette Thiesen.

Det er jo lidt en underlig påstand, for hvis forældrene netop ikke bruger de offentlige tilbud, mister de jo en ret, der er godt 100.000 kr. værd. Så vi synes jo sådan set, det ville være ganske naturligt. Altså, nu startede ministeren også med at tale om det her med skattesystemet. Hvis ministeren vil indkalde til forhandlinger om reelle skattelettelser alle andre steder, så kommer Nye Borgerlige også meget gerne til dem.

Det her handler konkret om at give danske forældre, danske familier, et reelt frit valg og en langt bedre mulighed for i langt højere grad at indrette sig, som de gerne selv vil, altså så de ikke er nødsaget til at have deres børn i daginstitution, sådan som det er for langt de fleste i dag.

Ministeren.

Altså, jeg tror ikke rigtig, at der var noget direkte spørgsmål. Jeg tror bare, vi er uenige. Jeg synes ikke, at det her er et godt forslag. Hvis man endelig tog det for pålydende, ville det jo skævvride mulighederne – apropos fradragsværdien af det, som jeg talte om før. Og så tror jeg bare – det er også fair nok, og sådan er det jo også – at vi er politisk uenige. Altså, vi mener, det har en bærende værdi for et velfærdssamfund som det danske, at eksempelvis børn med forskellige baggrunde møder hinanden i vores fællesskabsbærende institutioner, og daginstitutionerne er en helt vital del af det.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg synes jo selvfølgelig, det er fair ikke at være tilhænger af det her forslag, men begrundelsen er alligevel meget afslørende. Altså, den centrale begrundelse fra skatteministeren er, at hvis folk ikke afleverer deres børn i vuggestuen, så går det simpelt hen ud over Danmark, altså fællesskabet, sammenhængskraften osv.

Vil det sige, at de familier, hvor man ligesom tænker, at man ikke vil have barnet i vuggestue fra 1-årsalderen, men måske vil vente, til det er 2 år, eller til det er 3 år og skal i børnehave, simpelt hen ødelægger sammenhængskraften i Danmark? Vil det sige, at man, dengang man indførte et helt års barselsorlov i Danmark, som jo fik rigtig mange familier til at sende deres børn senere i vuggestue, end dengang der kun var et halvt års barselsorlov, simpelt hen også ødelagde noget sammenhængskraft i Danmark?

Ministeren.

Nej, det vil det ikke sige, og det kommer jo heller ikke som nogen overraskelse, at Socialdemokratiet også er uenig med Liberal Alliance om det her. Der er jo ordninger, hvor kommunerne kan give tilskud til forældre, der ønsker at passe deres børn derhjemme – de eksisterer jo. Der er da selvfølgelig også rigtig mange forældre, som vælger at passe deres børn selv, og det er da helt fint, hvis man vælger den ordning, men jeg synes bare ikke, at det er noget, vi skal bruge skattekroner på i det omfang, som Nye Borgerlige her slår til lyd for. Det er da helt fair, at vi har en uenighed om det.

Så tror jeg bare, at man må sige – og det er jo ikke nogen overraskelse – at i forhold til de velfærdsbærende institutioners betydning for det at have et samfund, der hænger sammen, står Ole Birk Olesen og Liberal Alliance og regeringen meget langt fra hinanden, og det er jo helt fair.

Hr. Ole Birk Olesen.

Generelt er skatteministeren rigtig god til at fortælle, at han mener noget andet end andre, men det halter tit lidt med argumenterne. Altså, det bliver oftest bare til, at han mener noget andet end nogle andre, og at han slår fast, at vi jo mener forskellige ting, men hvorfor mener skatteministeren sådan, som han gør?

Nu har vi så fået at vide, at det ikke går ud over sammenhængskraften i Danmark, at man ikke afleverer sit barn i vuggestuen, når barnet bliver 1 år gammelt, men skatteministeren vil bare ikke bruge penge på, at folk får et mere frit valg. Det bedes skatteministeren så argumentere for.

Ministeren.

Det argument er meget enkelt, og jeg har fremført det her. Vi syntes ikke, at man skal bruge det, som vi anslår er minimum et trecifret millionbeløb, på det her. Jeg tror helt grundlæggende på, at det er godt for det danske samfund og for barnet selv, at man i sin opvækst møder børn fra andre baggrunde – taler med dem, leger med dem, spiller fodbold med dem osv. Jeg tror, det er med til at skabe det, som vi bryster os af, og som vi kan være stolte over, nemlig at have et velfærdssamfund, som hænger så godt sammen, som det gør. Vi er bare også uenige med Liberal Alliance om betydningen af vores velfærdsbærende institutioner, og hvilken styrke de skal have i vores samfund. Det tror jeg er klart for alle, og det er jo helt fair; sådan er vi bare uenige.

Der er ikke flere korte bemærkninger til skatteministeren, så nu går vi i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Troels Ravn.

Tak for ordet, formand. I Socialdemokratiet kæmper vi for at skabe et samfund, hvor det ikke er forældrenes postnummer, uddannelse eller indtægt, der dikterer fremtiden for et barn. Vi vil skabe et samfund, hvor alle børn får de bedst tænkelige muligheder for at udleve deres livsdrømme, for intet barn skal vokse op med færre muligheder end andre.

I Danmark har vi en lang tradition for fælles velfærdstilbud til vores børn. De danske dagtilbud bidrager til, at alle børn kan blive en del af fællesskabet. Det er helt centralt for vores sammenhængskraft i Danmark – og det er med til at sikre, at alle uanset køn og social baggrund er i lønnet arbejde og på den måde bidrager til finansieringen af vores fælles velfærd. Socialdemokratiet har derfor med den seneste finanslovsaftale aftalt et stort løft af normeringerne i vores daginstitutioner. Vi vælger at prioritere den fælles velfærd først og ikke give særlig støtte til de få forældre, der måtte ønske at passe deres børn hjemme.

Beslutningsforslaget, vi behandler her i dag, er fremsat af Nye Borgerlige, og de foreslår at pålægge regeringen at indføre et børnepasningsfradrag med en værdi på op til 109.200 kr. om året til forældre, hvis børn ikke anvender et offentligt dagtilbud, mens de er i alderen ½-3 år. Fradraget skal gives, uanset om forældrene selv passer børnene hjemme eller arrangerer privat pasning. Fradraget kan fordeles mellem forældrene og kan ikke overstige de 109.200 kr. om året uanset antallet af børn i alderen ½-3 år.

Der er dog allerede i dag mulighed for, at kommunerne kan give tilskud til pasning af egne børn i aldersgruppen 0-5 år, men en udnyttelse af et skattefradrag af den foreslåede størrelse forudsætter også, at der er tale om forældre med en relativt stor indkomst. F.eks. ville en familie, hvor begge forældre er ansat til HK's mindsteløn, ikke kunne udnytte fradraget fuldt ud. Fradraget giver således ikke samme tilskud til børnepasning for alle og er dermed skævt fordelt, fordi børnefamilier med lav indkomst vil få mindre ud af fradraget.

Derudover vil et børnepasningsfradrag som foreslået her blot være med til at komplicere skattesystemet yderligere – et skattesystem, som er kompliceret nok i forvejen. Men det ville også kræve værnsregler, således at det sikres, at der ikke kan opnås både fradrag og tilskud. Skatteministeriet skønner desuden, at forslaget vil medføre et årligt mindreprovenu på et trecifret millionbeløb – et provenu, som der heller ikke er anvist finansiering til i beslutningsforslaget.

Med de begrundelser kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak. Ordføreren nævner igen det her med, at ordføreren tilsyneladende bedst ved, hvad der er bedst for danske familier. Det er noget med sammenhængskraft, det er noget med, at det er godt for børn at komme i daginstitution osv. Det er meget forskelligt, hvordan man vælger at indrette sig som familie – det kan vi blive fuldstændig enige om. Det her er ikke et tilskud, det er et beskæftigelsesfradrag, som jo netop er på arbejdsindkomst.

Men når ordføreren har den her meget klare vurdering af, at ordføreren faktisk ved bedre end familierne selv, hvordan familierne skal indrette sig, kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ordføreren om, hvilken forskning eller teoretisk, psykologisk viden eller noget andet, som ordføreren bygger det på.

Ordføreren.

Jeg vil gerne anerkende, at det her forslag forsøger at give børnefamilier mere fleksibilitet, og jeg vil gerne anerkende den intention om mere fleksibilitet. Jeg mener også, at det er forældres eget frie valg, hvordan de vil arrangere sig omkring børnepasning. Jeg mener bare ikke, at vi ud af fælleskassen, ud af vores velfærd skal ofre 300 mio. kr. eller mere – i hvert fald et stort trecifret millionbeløb – på netop at give et fradrag af den her størrelse. Vi har allerede i dag ordninger i kommunerne, hvor man kan få tilskud til at passe sit barn i sit eget hjem.

Derimod tror jeg på, at vi har et rigtig godt tilbud i vore institutioner, og at børnene har godt af at komme i børnehave og møde andre børn. Men hvordan forældrene arrangerer sig, er deres eget frie valg.

Fru Mette Thiesen.

Tak for svaret. Men det er det jo sådan set ikke helt, for rigtig, rigtig mange danske familier er spændt lidt for det her socialdemokratiske hamsterhjul, hvor man er hundrede procent afhængig af to indkomster for at få tingene til at hænge sammen. Det her er netop en håndsrækning til dem.

Ja, der er nogle kommuner, der giver et tilskud. Det her er ikke et tilskud, det er et beskæftigelsesfradrag og i øvrigt op til en større værdi end det, nogle kommuner giver som tilskud. Det her er jo sådan set noget, der kan gives over en bred kam, og så er det op til de 109.200 kr.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren om, hvorfor Socialdemokratiet ikke ønsker at give de familier, der vælger netop ikke at belaste det offentlige, et bedre frit valg til at passe børnene hjemme.

Ordføreren.

Som jeg har sagt, er der allerede i dag mulighed for, at vi gennem kommunerne kan få et tilskud til at passe vores børn selv. Så mener jeg ikke, at fællesskabet derudover skal bidrage med et stort trecifret millionbeløb. Og så mener jeg faktisk også, at ordføreren underkender danske familiers evne til at planlægge deres familieliv, når ordføreren postulerer, at alle sådan pr. definition er spændt for en vogn og underlagt, at man skal have to indtægter. Det er jo op til familierne selv at lave den planlægning.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til Venstres ordfører, fru Anne Honoré Østergaard. Værsgo.

Tak for ordet. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi i Venstre er store fortalere for, at pengene skal følge børnefamilien, som selv skal råde over det beløb, kommunen normalt yder til børnepasning. Den moderne familie skal have frihed til at vælge, om børnene skal passes i et offentligt dagtilbud, i et privat dagtilbud eller i hjemmet i form af hjemmepasning.

Nye Borgerliges forslag går ud på at indføre et børnepasningsfradrag med en værdi på op til 109.200 kr. om året til forældre, hvis barnet ikke anvender et offentligt dagtilbud, mens det er i alderen 6-36 måneder. Jeg tvivler ikke på, at intentionen med beslutningsforslaget er god, men det virker, som om det er gået lidt rigelig hurtigt med at skrive beslutningsforslaget. Der er nemlig en masse ubesvarede spørgsmål. Jeg kunne remse op i en lind strøm, men her er de væsentlige: Hvad koster Nye Borgerliges børnepasningsfradrag? Hvordan vil Nye Borgerlige finansiere børnepasningsfradraget? Og hvad med krav til danskkundskaber?

I dag kan kommunerne vælge at give et tilskud til pasning af egne børn, men tilskuddet kan maksimalt gives for en periode på 1 år. Nye Borgerliges børnepasningsfradrag kan benyttes, fra barnet er 6-36 måneder. Det betyder, at forslaget vil trække mange forældre ud af arbejdsmarkedet i lang tid. Konsekvensen vil være et lavere arbejdsudbud og færre skatteindtægter. Det kunne være interessant at få at vide, hvad det koster.

Nu kan jeg forstå, at skatteministeren har sagt, at det kommer til at koste et trecifret millionbeløb – det er det tætteste, jeg indtil videre har kunnet komme på det. Det er mange penge. Hvordan vil man finansiere det? Det vil vi gerne vide. Men uanset prisen står der intet i forslaget om, hvor pengene skal komme fra. I disse tider, hvor milliarderne ruller ud af statskassen, virker det paradoksalt og en anelse upassende, at I er kommet med et sådant ufinansieret forslag. Lige nu har vi nok at bruge pengene på.

Sjovt nok indeholder Nye Borgerliges forslag heller ikke et krav til danskkundskaber. Vi er i Venstre bekymrede for, om det foreslåede fradrag i høj grad vil blive brugt af indvandrerfamilier. Det vil i så fald gå ud over integrationen, når der ikke er krav om danskkundskaber, som der ellers er krav om i dagtilbudsloven. Egentlig er det lidt overraskende og måske også lidt komisk, synes jeg, at det er Nye Borgerlige, der fremsætter et forslag, som nærmest målrettet virker til at understøtte indvandrerfamilier – men fair nok.

Alt i alt er det et beslutningsforslag, som skal en tur tilbage på værkstedet. Der er alt for mange løse ender og ubesvarede spørgsmål. Derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Fru Mette Thiesen.

Tak til Venstres ordfører. Jamen det er jo sådan cirka blevet besvaret. Det kommer an på, hvor mange familier der vælger at gøre brug af det her. Der er kommet et forsigtigt estimat, men det kommer helt an på, hvor mange der bruger det. Men finansieringen er fuldstændig klar. Altså, Danmark bruger over 10 mia. kr. hvert år på at understøtte den grønne omstilling, og det er sådan set ikke en statslig opgave, så det beløb kunne man f.eks. bruge til at give familierne en reel valgfrihed. Og hvad angår det her med danskkundskaber, så kan de indvandrerfamilier, som bor i de her ghettoområder, som ikke taler dansk, og som er på offentlig forsørgelse, selvfølgelig ikke gøre brug af det her forslag.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at komme lidt ind på det, for sidste gang vi behandlede et lignende forslag her i salen, var Venstres ordfører utrolig positiv og lavede faktisk også efterfølgende et instagramopslag, og jeg citerer:

Man er ikke en dårlig mor, fordi man gerne vil gå på arbejde, og man er heller ikke en dårlig mor, hvis man gerne vil gå hjemme, mens børnene er små. Desværre er der stor forskel på mulighederne for at tilvælge hjemmepasning i landets kommuner. Det vil jeg personligt kæmpe for at komme til livs.

Har Venstre pludselig ændret holdning på det her område?

Ordføreren.

Venstre har på ingen måde ændret holdning. Vi vil ikke kloge os på, hvad der er bedst for den enkelte familie med hensyn til fleksible pasningstilbud og en masse andre ting. Men jeg må ærligt indrømme, at når man kommer med et forslag, som så skal finansieres af den grønne omstilling, selv om Nye Borgerlige udmærket godt ved, at vi er rigtig mange partier, der er optaget af den grønne omstilling, så virker det lidt som et upassende finansieringsforslag – for på den måde ved man jo godt at vi ikke kan støtte det.

Så spørgsmålet er bare, om det er noget, man foreslår for at provokere, eller om det er noget, man reelt vil, for så ville man ligesom i et parforhold søge et samarbejde. Vi arbejder jo næsten dør om dør der, hvor vi deler kontorer og sådan noget, så det kunne man jo gøre.

Fru Mette Thiesen.

Jeg synes, det er noget meget underligt at sige. Ordføreren spørger ind til, om vi kan anvise, hvor man eventuelt kan tage pengene fra, og så nævner jeg sådan set et ret konkret eksempel på, hvor man kan tage nogle af pengene fra. Altså, vismændene er sådan set i Information for ikke så længe siden netop gået ind og har anvist det her, altså har sagt, at man kan bruge pengene meget, meget smartere end at bruge dem på at understøtte den grønne omstilling.

Men sidste gang vi var i den her debat, var Venstres argument imod et lignende forslag, vi debatterede i salen tilbage i januar, at det var en ydelse. Nu er det her et beskæftigelsesfradrag, det er en skatterabat, som Venstre som borgerligt parti jo burde støtte. Hvorfor gør Venstre ikke det?

Ordføreren.

Jeg synes, det er lidt sjovt, at man kommer med et finansieringsforslag, som man godt ved at et flertal af samtlige partier ikke kan støtte. Altså, så må man lige gå tilbage og se på det igen. Lige nu står vi i en situation, hvor vi rent faktisk bruger så mange penge og er i en krise og bruger ud over det sædvanlige, og så kommer man med et forslag, der vil koste, var det et trecifret millionbeløb, uden at man reelt har fundet et finansieringsforslag. Det synes jeg er urealistisk.

Vi kan derimod godt tage en snak om, hvordan man gør kommunernes tilskud mere obligatorisk eller noget andet. Det kunne vi godt tage en snak om, men det er jo ikke det, det her handler om. Men hvis du spurgte mig om det, ville jeg være positiv.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. I Dansk Folkeparti lægger vi utrolig meget vægt på at give familierne mere frihed og større mulighed for at passe deres egne små børn, og vi er kommet med flere forslag, som skulle støtte den udvikling. For det er bedst, hvis de familier, der ønsker at passe deres børn selv, kan få mulighed for det, for det er langtfra altid sundt – det er faktisk desværre for nogle skadeligt – at komme i institution i en meget tidlig alder. Så intentionen om at styrke familien og give større mulighed for at passe sine små børn selv støtter vi fuldstændig.

Der er dog en lang række uklarheder og problemer med det konkrete forslag her, som f.eks. Venstres ordfører har nævnt. Men det, der slår hovedet på sømmet for os, og som gør, at vi ikke kan støtte det, er, at vi mener, at det her risikerer at fremme parallelsamfund, fordi der ikke er noget sprogkrav, og fordi nogle af de offentlige ydelser, som indvandrere ofte er på – f.eks. integrationsydelse – ikke er nævnt her. Jeg ved ikke, om det bare er en fejl, og at den skulle have været med. Men hvis man som indvandrerfamilie bor uden for en ghetto, så vil man kunne få adgang til det her fradrag og dermed have mulighed for at holde sine børn ude fra en dansksproget hverdag, og det synes vi ikke er klogt. Vi vil meget gerne undgå, at parallelsamfund, hvor man ikke taler dansk, bliver styrket.

Så selv om vi på alle måder er fortalere for forslag, der kan støtte familien, så mener vi, at det her er den forkerte måde at gøre det på, for man er nødt til at sætte en masse krav ind, der gør, at indvandrerfamilier – og især indvandrerfamilier, hvor man ikke taler dansk – ikke isolerer deres børn i hjemmet og dermed sørger for, at de ikke bliver integreret i tilstrækkelig grad.

Af de årsager vil vi ikke kunne støtte det her forslag. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Men det synes jeg jo er rigtig ærgerligt, for jeg ved sådan set, at vi deler det her ønske om netop at gøre det meget mere muligt for danske familier at blive hjemme og passe deres børn i de første vigtige år. Det står meget klart og tydeligt, at det her er et beskæftigelsesfradrag på lønindkomst. Det vil sige, at hvis man er på passiv forsørgelse, hvis man er på overførselsindkomst, uanset hvilken slags overførselsindkomst det er, så kan man ikke gøre brug af det her fradrag. Så det er egentlig svar på det ene af ordførerens spørgsmål.

Til det her med det danske sprog, vil jeg sige, som jeg sagde til Venstres ordfører før, at dem, der bor i ghettoområder, som er på passiv, offentlig forsørgelse, som ikke taler sproget, selvfølgelig ikke kan gøre brug af det her forslag. Men jeg synes også, at det er en lille smule naivt kun at koble det op på et sprogkrav; bare fordi man taler det danske sprog, betyder det altså ikke, at man er integreret i det danske samfund.

Ordføreren.

Nej, det er helt korrekt. Men at lave et forslag, som gør det nemmere for folk, som i forvejen ikke har den store interesse i at blive integreret i Danmark, at holde sig uden for det øvrige samfund, går altså ikke. Jeg troede sådan set, at det var noget, som Nye Borgerlige lagde vægt på, altså at folk skulle integreres i den danske kultur. Her har vi så et forslag, som går lige præcis imod det. Det synes jeg er meget uheldigt. Så man er nødt til at hegne det her forslag ind, hvis det skal have nogen gang på jord integrationsmæssigt og sprogligt, med en masse sprogkrav.

Men derudover er der også alle de andre problemer, som Venstres ordfører opregnede, med, at det er kostbart, og at det ikke er tilstrækkeligt defineret. Der er også andre årsager til, at vi ikke kan støtte det, men det her er hovedårsagen, for vi mener, at integrationen er helt afsindig vigtig.

Fru Mette Thiesen.

Jeg sidder bare og undrer mig. Det her er et forslag, hvor man netop belønner arbejdende familier. Det er målrettet arbejdende familier med en forholdsvis rimelig indkomst. Det vil sige, at hvis man går rundt på kontanthjælp i de her forskellige ghettoområder og ikke bidrager til det danske samfund, får man ikke noget ud af det. Så den dør er lukket. Alle de tidligere spørgsmål – om finansiering, hvad det koster, danskkundskaber osv. – har jeg sådan set også været inde på, men jeg synes, at det er meget ensidigt kun at koble integration op på det danske sprog.

Tak. Ordføreren.

Jeg kan slet ikke forstå den indvending. Det er jo ligegyldigt, hvilken indtægtsgruppe og hvilken beskæftigelsesgrad man har, for hvis man ikke ønsker at tale dansk eller at lære sine børn dansk, så er der et integrationsproblem. Så det er ikke tilstrækkeligt, at man bor uden for en ghetto, og at den ene forælder har et lønarbejde. Det er jo ikke en tilstrækkelig garanti for, at man bliver integreret i det danske samfund. Du kan sagtens videreføre et manglende kendskab til dansk og til danske kulturelle normer i en familie, der bor uden for en ghetto. Det er desværre muligt. Det er derfor, det er helt afgørende at stille nogle sprogkrav i sådan et forslag, hvis det skal have nogen gang på jord og ikke skade integrationen.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er fru Kathrine Olldag.

Tusind tak. I Det Radikale Venstre finder vi også det her forslag rigtig interessant, og vi er også et langt stykke hen ad vejen enige i det grundlæggende i friheden for forældre til selv at vælge, hvordan de vil passe deres børn. For der er udfordringer med at få familielivet til at harmonere med arbejdslivet, og der er pressede børnefamilier, og der er forældre, der går på arbejde med ondt i maven efter at have afleveret deres børn, og det mener vi i Det Radikale Venstre vi løser ved at skabe bedre daginstitutioner, sikre bunden fædreorlov og organisere arbejdslivet mere fleksibelt, ikke ved at lukke forældrene ude af arbejdsmarkedet og betale dem for at passe deres børn derhjemme.

Om end vi er enige i princippet om det frie valg, mener vi ikke, det er skattefars opgave at betale for det valg, og det er i øvrigt også ekstremt dyrt. Så hvorfor skal vi bruge skattekroner på at kompensere folk for ikke at arbejde? For det skal da stå dem frit for at gå hjemme med børnene, og det er vitterlig et helt okay valg, hvis de betaler selv, men samfundet bruger pengene klogest ved at bruge dem på gode daginstitutioner i stedet for. Så Det Radikale Venstre kan ikke støtte dette forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til ordføreren for Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin.

Tak for det. Det er lidt specielt at skulle stå hernede og holde talen, men sådan må det jo være. Tak til Nye Borgerlige for at bringe fokus på samfundets mindste og de danske familier, det er også et emne, som ligger SF's hjerte meget nært. Socialistisk Folkeparti kan ikke støtte forslaget, da vi i udgangspunktet ikke mener, at forældre skal betales af staten i form af et skattefradrag for at passe deres egne børn. I dag er der mulighed for, at den enkelte kommune undtagelsesvis kan betale forældrene for at gå hjemme med deres børn. Det er en ordning, hvor kommunerne fra sag til sag kan vurdere, om der er nogle særlige vilkår, der gør sig gældende for den enkelte families situation og på baggrund af en faglig vurdering tager stilling til, om en hjemmegående forælder er det rigtige for den enkelte families situation. Det synes vi er en god ordning, hvor det dygtige personale i den enkelte kommune tager stilling fra sag til sag, og jeg har stor tiltro til og synes fortsat, at de skal have den mulighed.

I SF har vi fuld forståelse for det, hvis forældre af den ene eller anden grund prioriterer at gå hjemme eller vil være på nedsat arbejdstid, hvilket jeg personligt tror kan være sundt eller godt for mange i en periode, og jeg vil gerne diskutere, hvordan vi kan skabe mere ro på i vores samfund gennem nedsat arbejdstid eller flere sygedage til forældre, når barnet er syg, men jeg mener, at et sådant forslag skal være fuldt finansieret, og pengene skal bestemt ikke komme fra vores daginstitutioner.

I Danmark har vi nogle af verdens bedste daginstitutioner med fagligt personale, som gennem flere år har dygtiggjort sig og uddannet sig til at skabe trygge børnefællesskaber, hvor der er plads til udvikling og leg. Det er vigtigt for SF, at vi fortsat bakker op om vores daginstitutioner og det dygtige personale, så de fortsat kan udføre deres arbejde i sikre og trygge rammer uden at frygte for, at det økonomiske grundlag bliver trukket væk under dem, hvis forældre tager deres børn ud af institutionerne. Skal vi have mere ro på i vores samfund, er det helt afgørende, at vi også investerer i vores dagtilbud; der skal være pædagogisk personale nok til at sikre, at alle børn får den omsorg, det nærvær og den tryghed, de har behov for, og derfor har vi kæmpet for minimumsnormeringer i finanslovsforhandlingerne, for det er selvfølgelig vigtigt, at forældre ikke har ondt i maven, når de afleverer deres barn, fordi der ikke er pædagoger nok.

Vi frygter også i SF, at det her forslag fra Nye Borgerlige vil skabe problemer i et ligestillingsperspektiv, da der stadig både er strukturer og normer, der presser kvinderne til at tage den største del af ansvaret for børnene. Og går flere kvinder derhjemme uden at være tilknyttet arbejdsmarkedet i flere år, vil det ofte være svært at komme tilbage igen, særlig til en højt betalt stilling. På samme måde vil man i et parforhold mellem en mand og en kvinde se, at manden optjener pension, som kvinden ikke vil have mulighed for, idet hun går hjemme. Socialistisk Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Fru Mette Thiesen.

Tak. Jeg vil bare rette ordføreren, for der var nogle ting, som ordføreren tydeligvis havde misforstået.

Det her handler jo ikke om, at der er nogle, der bliver betalt af staten; det handler om, at man går fra sit arbejde for at passe sine egne børn og derved får lov til at betale mindre i skat til staten. Men det er jo, tror jeg, den gængse forskel på det at være borgerlig og det at være rød og socialist. Der er ikke nogen, der bliver stillet ringere med vores forslag – vi giver bare familierne et reelt frit valg til at passe deres børn hjemme, hvis det er det, de ønsker. Så kan man vælge at sætte sit barn i daginstitution, hvis det er det, man ønsker, men familierne har et reelt frit valg.

Jeg kan forstå på ordføreren, at ordføreren mener, at det er staten, der skal bestemme, at alle forældre skal have deres børn i daginstitution – er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Nej, det er ikke rigtigt forstået, for jeg fremhævede jo også, at man lokalt faktisk har mulighed for at få nogle særordninger, så det er klart, at der i dag sådan set er mulighed at foretage forskellige former for hjemmepasning. Det, jeg sagde, var jo ikke, at man bliver betalt, men at man bliver betalt i form af et skattefradrag, så jeg synes sådan set også, at det, jeg sagde, var helt korrekt.

Fru Mette Thiesen.

Det er jeg så ikke helt enig i, men jeg tror igen, at det er den helt grundlæggende forskel på at være borgerlig og være socialist. Vi mener i hvert fald helt klart og tydeligt, at familierne skal have mulighed for også rent økonomisk at indrette sig bedre, som de gerne selv vil. Men jeg blev lidt nysgerrig med hensyn til det ligestillingsaspekt, som ordføreren kom ind på. Nu nævnte ordføreren bl.a. det her med den økonomiske fordeling. Mener ordføreren, at den økonomiske fordeling af indtægterne mellem forældrene er vigtigere, end at forældrene reelt kan træffe de beslutninger, de selv anser for at være bedst for dem og deres børn?

Ordføreren.

Sådan synes jeg ikke helt man kan stille det op, men jeg synes faktisk, det er ret centralt, når vi laver sådan noget politik her, at vi også overvejer, hvad for nogle konsekvenser det har for ligestillingen. For det er jo desværre sådan, at der f.eks. kan være nogle økonomiske incitamenter til, at det er kvinden, der kommer til at tage sig af barnet, hvis man laver sådan en ordning, fordi uligeløn stadig væk er en ting i vores samfund. Vi har desværre også kønsroller, som muligvis vil presse kvinder til at tage sig mere af børnene, end mændene vil, og det ville jeg synes var et problem, og derfor var det også et aspekt, som jeg nævnte i min tale.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er den næste ordfører fra Enhedslisten, og det er hr. Rune Lund.

Der er rigtig mange børnefamilier, som oplever en utrolig presset hverdag, og nogle af os kender til det hver dag. Det er jo en situation, hvor der er enormt meget pres på: man skal tidligt op; man skal ordne det hele; og så skal man suse af sted til daginstitutionen; så skal ungerne afleveres; så pisker vi af sted på arbejde; og så skal man hente dem i en fart; og så er der en masse ting at ordne, når man kommer hjem; og så skal de lægges i seng, og det er jo ikke altid lige sjovt, heller ikke for børnene. Så det er rigtig god idé at kigge på, hvordan vi får en familiepolitik, som giver børnefamilierne mere tid til at være sammen i hverdagen.

Men det kan man jo gøre på mange måder: man kan gøre det i forhold til at lave forbedrede barselsordninger; man kan gøre det i forhold til at lave forbedrede forældreorlovsordninger; man kunne kigge på at give en udvidet ret til at være hjemme under børns sygdom; man kan lave en generel forkortelse af arbejdstiden og arbejde for det. Der er mange greb, man kan gribe fat i.

Men vi er fra Enhedslistens side ikke synderlig begejstret for modellen, hvor pengene følger barnet i det her B-forslag via et skattefradrag. De danske dagtilbud sikrer, at børn kan blive en del af fællesskabet, og vi synes, at de penge, vi har som fællesskab, skal bruges på at styrke vores daginstitutioner, som vi bl.a. også har gjort i finansloven for 2020, hvor vi har givet et markant løft til hele daginstitutionsområdet. Og vi ønsker, at det er den måde, vi bruger pengene på, frem for at give særlig støtte til forældre, der måtte ønske at passe deres børn derhjemme.

Derudover føler mig egentlig meget godt dækket ind af de bemærkninger, som skatteministeren havde, som den socialdemokratiske ordfører havde, men også af det, som ordføreren for SF sagde. Jeg vil dog tilføje, at jeg nu har været i en debat hernede i Folketingssalen og hørt på hr. Lars Boje Mathiesen en del som ordfører, og er der noget, hr. Lars Boje Mathiesen nævner, hver gang vi er hernede, er det, at vi skal kigge på, hvordan vi kan lave mere simple skatteregler, og hvordan vi skal undgå mere bureaukrati. Og her har vi altså at gøre med et forslag, som vil komplicere skattesystemet, som vil være svært at administrere, og hvor man jo også skal ind at kigge på nogle værnsregler, i forhold til at folk ikke både kan modtage et fradrag og et tilskud. Der vil altså simpelt hen være en hel del bureaukrati af den kedelige slags, der vil følge med et forslag som det her. Så jeg tænker, at det her egentlig ikke er et forslag, der er i Lars Boje Mathiesens ånd i forhold til det, han plejer at fremføre som et af sine hovedargumenter hernede.

Med de bemærkninger må jeg sige, at Enhedslisten ikke kan støtte forslaget.

Så er der en kort bemærkning. Fru Mette Thiesen.

Tak for den sidste bemærkning. Jeg kan garantere ordføreren for, at det i høj grad er i Lars Boje Mathiesens ånd, for Lars Boje Mathiesen har også børn, og han ønsker sådan set også, at danske familier skal have langt bedre mulighed for at indrette sig, som de gerne selv vil, i langt højere grad, end man har i dag.

Jeg vil så dertil sige, at jeg kan høre på Enhedslistens ordfører, at Enhedslisten byder op til dans med hensyn til en generel sænkning af skattetrykket, og der melder Nye Borgerlige gladeligt ind. Det vil vi meget gerne være med til.

Ordføreren.

Vi har faktisk ikke som politik, at skattetrykket bare sådan generelt skal op. Altså, skat er jo et middel til at opnå et mål, som jo er det samfund, vi gerne vil leve i. Men vi har et ønske om at lave en skatteomlægning, hvor vi gerne ser, at man øger personfradraget for folk med små indkomster – det gælder så både folk, der er i arbejde, og folk, der står uden for arbejdsmarkedet, og der adskiller vores tankegang sig jo også lidt fra det, der ligger i forslaget her. Til at finansiere det vil vi så lave en højere og dermed mere rimelig beskatning af dem, der tjener mest i vores samfund, bl.a. ved at kigge på en mere rimelig beskatning af arv, formue og de højeste indkomster. Men vi vil meget gerne være med til at kigge på, hvordan man kan give en skattelettelse til dem, der tjener mindst.

Nu har der været en debat om, om det her er noget, som skulle komme indvandrerfamilier til gavn. Jeg vil hellere sige, at med den fordelingsmæssige profil, der vil være her, altså hvem der kan få det maksimale ud af at udnytte det her skattefradrag, så er det i hvert fald også nogle Hørsholmfruer, som det her i høj grad vil være målrettet.

Fru Mette Thiesen.

Altså, som jeg egentlig startede med at svare en af ordførerne – jeg kan ikke engang huske hvem – er det jo ganske almindelige danske familier, som kan gøre brug af det her; som hænger fast i det her hamsterhjul, fordi man er afhængig af at have to indkomster for at få det hele til at hænge sammen, netop fordi vi har et så voldsomt højt skattetryk i Danmark. Det her er en økonomisk håndsrækning til dem.

Generelt set vil vi gerne sætte skatten ned – helt generelt. Det er et meget, meget dybfølt ønske fra Nye Borgerliges side. Så til alle partier, der byder ind med en generel sænkelse af skatten, vil jeg sige: Det er vi meget, meget optaget af, det vil vi meget gerne se på. Men har Enhedslisten nogen sinde fremført de her ønsker til en finanslovsforhandling?

Ordføreren.

Vi har ikke i forbindelse med finansloven for 2020 foreslået at lave det, jeg omtaler her, med et højere personfradrag for folk med små indkomster, men vi har spillet ud med det flere gange, også i offentligheden. Det er vores politik, og vi ønsker at lave den omlægning, så det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om. Det vil give et mere fornuftigt og også socialt retfærdigt skattevæsen.

I forhold til at det her skulle være helt almindelige danskere, må jeg bare sige, at med den måde, det er skruet sammen på her, så skal man for at kunne udnytte fradraget fuldt ud altså have en relativt stor indkomst. Og det vil også være sådan, at i familier, hvor begge forældre har en indkomst, vil man også have bedre mulighed for det. Så der ligger også en skævvridning i forhold til familier med enlige forældre.

Så jeg synes ikke, man kan sige, at det er så bredt et forslag, som der her bliver givet udtryk for,

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Ole Birk Olesen.

Enhedslisten siger ofte, når vi taler om skattepolitik, at Enhedslisten ønsker at lette skatten i bunden af indkomstskalaen. Nu har vi så fået fastslået, at Enhedslisten i finanslovforhandlingerne for 2020 ikke har bedt om at få lettet skatten i bunden af indkomstskalaen. Kan hr. Rune Lund fortælle, i forbindelse med hvilke af finanslovsaftalerne fra 2011 til 2015, hvor Enhedslisten var støtteparti for en socialdemokratisk regering, at Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne bad om at få lettet skatten i bunden?

Ordføreren.

Vores forslag om at lave en skatteomlægning, så vi giver en skattelettelse til dem i bunden, fremlagde vi i januar 2016, og det har været gældende politik lige siden, og det er det stadig væk. Så vi har ikke fremlagt det i finanslovsforhandlingerne fra 2011 til 2015. Men vi har i forhold til forslaget, som er godt, bl.a. en udfordring med den regnemaskine, som bruges i Finansministeriet, for selv om man med vores forslag giver en skattelettelse til folk, så de får flere penge i hånden, så er det sådan, at fordi der sker en aftrapning af det fradrag, som vi foreslår, fra indkomster fra 300.000 kr. til 350.000 kr., så vil man i det interval opleve en stigende marginalskat, fordi fradraget bliver mindre. Og er der noget, som Finansministeriets regnemaskine hader med de regnemetoder, man bruger nu, så er det stigende marginalskatter, for de får en meget negativ effekt på arbejdsudbuddet. Så derfor er det lige nu et meget dyrt forslag med de udokumenterede regnemetoder, som bruges i Finansministeriet.

Så selv om folk får flere penge mellem hænderne, selv om de fattigste – dem, der tjener mindst – får flere penge mellem hænderne, så har det alligevel i Finansministeriets regnemaskine en negativ arbejdsudbudseffekt. Så det er en af de forhindringer, vi står over for i øjeblikket.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nå, det er man desværre ikke kommet til endnu at kræve i en finanslovsforhandling. Kan man forvente, at Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne i efteråret 2020 for finansåret 2021 vil have det som et hovedkrav til finanslovsforhandlingerne, at skatten skal lettes for folk i bunden af indkomstskalaen?

Ordføreren.

Jeg kan jo ikke stå her og love, hvad vores finanslovskrav er, men jeg kan sige, at vi vil fremføre det meget aktivt, hvis vi kan lave en alliance med Liberal Alliance, hvor vi også kan blive enige om finansieringskilden til det, som er en højere beskatning af arv, højere beskatning af de højeste indkomster og højere beskatning af formue, alt sammen tre forslag, som vil øge ligheden i vores samfund. En del af det provenu vil vi så bruge til at give en skattelettelse til dem, der har mindst i vores samfund. Så hvis vi kan lave en alliance her op til finansloven, kunne det blive et interessant parløb.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Konservative, og det er hr. Marcus Knuth.

Mange tak. Det er da spændende at se, at der er ved at opstå en helt ny alliance uden for blokpolitik. Jeg vil sige, at jeg synes, at det her forslag ved første øjekast er meget, meget interessant. Der er gode konservative kerneværdier i det. Jeg kan godt se, at partiet ikke helt har glemt sine konservative rødder. Men når det er sagt, som både Dansk Folkeparti og Venstre har været inde på, så er der jo sådan nogle udfordringer i det her. Især den del, der handler om, at man risikerer, at indvandrerfamilier så lader moren blive hjemme i en familie, hvor man måske kun taler arabisk, og dermed lærer barnet ikke at komme ud og lære ordentlig dansk. Nu er det jo ikke sådan, at alle indvandrerfamilier er på overførselsindkomst. Der kan jo altså også være nogle, hvor manden er på arbejde og dermed med det her forslag lader hustruen gå hjemme og tale et andet sprog end dansk derhjemme. Det synes jeg ikke det tager med i den måde, det er formuleret på her. Jeg er ked af at lyde som en gentagelse af Venstre, men når man lægger op til, at finansieringen skal komme fra den grønne omstilling, så er det i hvert fald noget, som vi fra konservativ side har det meget svært med. Så vi støtter hensigten i det her, men vi kan desværre ikke bakke op på grund af de problemstillinger, som jeg har skitseret. Tak.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning. Fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jamen jeg afklarer det så igen, også for denne ordfører: Der er ikke nogen, der kan få gavn af den her mulighed, hvis man bor i et af de her ghettoområder som indvandrerfamilie og er på offentlig forsørgelse, ingen af dem. Det er sådan set for at præcisere det. Man kan ikke tale om integration udelukkende baseret på et sprogkrav. Der er virkelig også mange eksempler på folk, som på ingen måder er integrerede, og som taler dansk. Så det her fokuserer på arbejdende familier, familier, der er i beskæftigelse, og som har en indkomst. Det kunne være en politimand eksempelvis. Ganske almindelige danske familier. Men det er altså ikke målrettet nogen, som er på nogen former for offentlig forsørgelse. Så det vil jeg gerne lige afkræfte med det samme.

Det, som jeg nævnte før, med hensyn til den grønne omstilling er jo netop, at de subsidier, man giver for at understøtte den her grønne omstilling, jo er det, vismændene går ud og siger faktisk ikke rigtig har nogen effekt. Så det er der, vi mener, at de subsidier – det mener vismændene i øvrigt også – kunne man bruge klogere. Det er jo så det, vi bruger til bl.a. at anvise finansiering. Men hvis Det Konservative Folkeparti mener, at det her er vigtigt, så er vi meget åbne for forslag, også fra Det Konservative Folkeparti, om, hvor man ellers kunne finde finansieringen – hvis de kunne bakke op.

Tak. Værsgo.

Tak. Jeg beklager, at jeg lige rykkede en smule til højre her. Det er alene på grund af mikrofonen. Jeg er helt med på, at det her ikke er formuleret til at række hånden ud til indvandrerfamilier. Det kan jeg godt regne ud Nye Borgerlige ikke ville gøre. Men der er jo ligesom et mønster her. Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative ser alle sammen den samme problemstilling i, at visse indvandrerfamilier kunne bruge det her til at udvikle en dårligere form for integration. Jeg siger bare det samme, som de andre ordførere fra blå blok, i hvert fald fra de to partiers side, og det er, at det er en del af problemstillingen. Jeg er ked af at gentage mig selv. Jeg synes, at det er en fin hensigt, men som det er formuleret her, kan vi ikke bakke op om det.

Fru Mette Thiesen.

Som ordføreren startede med at sige, burde det her være et forslag, der faktisk var fremsat af Det Konservative Folkeparti. Det er god, solid borgerlig familiepolitik. Det kommer ikke til at gavne indvandrerfamilier, der står uden for arbejdsmarkedet, og som ikke er integreret osv. Dem kommer det ikke til at gavne overhovedet. Det her er målrettet danske familier, der er i beskæftigelse, ganske almindelige danske familier, hvor far f.eks. er politimand eller noget andet, som faktisk ønsker at passe deres børn hjemme i de første vigtige år. Det burde være konservativ kernepolitik.

Ordføreren.

Jamen det er også derfor, at vi roser forslaget. Det har vi jo også gjort i medierne. Men med den måde, det er formuleret på, har det nogle skævheder, som ganske enkelt gør, at vi ikke kan bakke op om det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, hr. Ole Birk Olesen.

Tak. Det er jo en skelsættende begivenhed for folk, når de får børn, og jeg tror, at mange har oplevet det samme, som jeg har oplevet, nemlig at man, før man får børn, godt kan have nogle forestillinger om, at nogle bestemte måder at gøre det med at opdrage børn og præge børn på er de bedste. Der er helt sikkert også nogle måder at gøre det på, der er bedre end andre, men efterhånden får man også ligesom en forståelse for, at børn er forskellige, og det samme er forældre, og at denne forskellighed også kommer til udtryk i, at forældre opdrager forskelligt, og at børn har brug for forskellige ting i livet. Nogle af os har børn, som er robuste og har meget ud af et samvær med andre børn end deres forældre, også i de tidlige år. Det bilder vi os i hvert fald ind, og vi sender vores børn i vuggestue, og det går rigtig godt, synes vi, og det gør det sikkert også. Mens andre har den opfattelse, at deres børn dog havde bedre af at være noget længere tid hjemme i trygge og rolige rammer hos forældrene – den ene eller eventuelt begge, hvis de har hjemmearbejde.

Der er vores system i Danmark – det, som er blevet lovprist så meget af skatteministeren i dag og af resten af rød blok – bare ikke et system, der lægger op til, at familier kan gøre ting forskelligt. Det er et system, der lægger op til, at familierne skal gøre tingene ens. Alle familier skal betale en ordentlig sum i skat, og til gengæld kan de så få nogle goder fra det offentlige, som ligesom er en tilbagebetaling for al den skat, man har ydet. For børnefamilierne er godet, at man kan få passet sine børn med et meget stort offentligt tilskud og en forholdsvis beskeden egenbetaling. Det er godt for alle mennesker, har vi hørt fra skatteministeren, og det er godt for alle børn og samfundet osv., fordi sådan er det bare; det er bare det bedste af det bedste.

Men oplevelsen ude hos forældrene er bare, at det ikke er alle børn, der har godt af det her, og det er ikke alle forældre, der synes, at det er den rigtige måde at gøre det på. Derfor er det her forslag fra Nye Borgerlige, synes vi, et rigtig udmærket forslag, som tillader familier, som ikke vil have deres børn passet i de første 3 leveår af det offentlige, at slippe med at betale lidt mindre i skat, sådan at de har overskud i familien til at finde på noget alternativt. Noget kunne være, at man hyrer sin egen børnepasning derhjemme. En anden mulighed kunne være, at man arbejder mindre, eventuelt på skift, sådan at forældrene kan tage sig af børnene. Det er vi meget åbne over for.

Vi har hørt skatteministeren sige, at det vil koste et trecifret millionbeløb. Jeg er ikke sikker på, at det er helt rigtigt, og at der er regnet på den rigtige måde, fordi hvis man kun regner på den måde, at det er en ekstra skatteomkostning, så kan man sikkert nå frem til det, men hvis man regner med, at der måske er en hel del familier, som ikke alene får en skatterabat, men også sparer det offentlige for en omkostning til børnepasning, som jo cirka ligger på samme niveau som det her fradrag, så er jeg ikke sikker på, at man når frem til, at beløbet er så stort, som der bliver lagt op til af skatteministeren.

Under alle omstændigheder er det et forslag, som vil gøre livet bedre og mere fleksibelt med mulighed for større individuel tilpasning for børnefamilierne, og derfor vil vi bakke op om det.

Så vil jeg sige til de indvendinger, der har være fra Venstre og Dansk Folkeparti og Konservative, om, at det her risikerer at føre til, at man i indvandrerfamilierne, hvor man ikke taler et ordentligt dansk, så vil holde sine børn hjemme, og at børnene så heller ikke får muligheden for at lære dansk i vuggestuen, at jeg tror, det ville være et forholdsvis lille antal familier, hvor det gør sig gældende, men lad os da endelig helgardere forslaget og sige, at man også skal leve op til nogle sprogkrav. Det kan vi klare med et ændringsforslag, og så er den ged barberet. Så er der ikke de problemer længere, og så vil I tre partier kunne stemme for forslaget, og det synes jeg er interessant. Jeg går ud fra, at I tre partier stiller ændringsforslaget, sådan at I ikke har nogen indvendinger imod det længere, og så kan vi alle sammen stemme for det i sidste ende.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den sidste, der får ordet til at runde debatten af, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak, formand. Først og fremmest tak til Liberal Alliance, som bakker helhjertet op om det her forslag. Også tak til hr. Ole Birk Olesen for det fremragende forslag, og jeg kan forstå, at hvis denne lille ting blev ændret, var der faktisk rimelig bred opbakning i blå blok til det her borgerlige familiepolitiske udspil. Så det vil jeg selvfølgelig se frem til; det er vi meget åbne for.

Det undrer mig, må jeg sige, at Det Konservative Folkeparti ikke bakker op, for det her er jo klassisk borgerlig familiepolitik. Det er også rigtig ærgerligt, at Dansk Folkeparti ikke bakker op. Dansk Folkeparti foreslog selv en model, hvor det var en ydelse, og selv om lige præcis det her med ydelsen heller ikke var noget, der var groet i vores have, bakkede vi faktisk op, fordi vi syntes, intentionen bag var rigtig god. For det er vigtigt, at langt flere partier anerkender vigtigheden af, at familier i Danmark igen kan vælge mere frit, at staten bestemmer mindre, og at danskerne bestemmer meget mere selv, også over langt flere af deres egne penge. Jeg er også rigtig ærgerlig over, at Venstre ikke bakker op om det her forslag, når nu Venstres børneordfører har været meget begejstret for det her forslag og faktisk også selv har advokeret for en lignende løsning på Instagram. Det ærgrer mig rigtig meget.

For det, vi behandler i dag, er et rigtig familieudspil. Det er et forslag, der giver danske familier langt bedre mulighed for at indrette sig, som de selv ønsker. Vi ved, at de første 1.000 dage af et barns liv har helt afgørende betydning for barnets udvikling og trivsel, både nu og fremadrettet. Det er alle de centrale sider af livsfundamentet, der grundlægges de første 0-3 år. Trygheden og nærheden er essentiel, og helt særlig er trygheden i familien. Danske familier er storforbrugere af institutioner. I 2014 var 64 pct. af danske børn mellem 0 og 2 år mere end 30 timer om ugen i institution, hvilket er en europæisk førsteplads. I Norge, som er det land, der ligger på andenpladsen, tilbringer kun 44 pct. af børnene den samme tid i institution. I Danmark har vi også en klar verdensrekord i at sende børn tidligt i dagtilbud. Det er helt sikkert udtryk for mange forskellige faktorer, men der er en bevægelse i gang: Flere og flere danske familier ønsker at kunne passe deres børn hjemme.

Hovedsagen her er sådan set ikke, om man vælger dagtilbud eller hjemmepasning tidligt i børnenes liv. Jeg har personligt selv haft begge mine drenge i en dejlig daginstitution med dygtige medarbejdere og masser af nærhed og omsorg, og på det tidspunkt havde jeg også et job, hvor jeg kunne hente dem tidligt. Det var muligt for mig, men hvis jeg havde haft den her mulighed, ville jeg nok godt have beholdt dem hjemme lidt længere tid, da de var helt små. Hovedsagen her er nemlig, at det skal være op til den enkelte familie at indrette sig, som de ønsker. Mange familier i dag er indfanget af konkurrencestaten. De er afhængige af to indkomster og har derfor svært ved, selv om det er et ønske, at passe børnene hjemme de første vigtige år. Det er simpelt hen ikke økonomisk muligt for langt de fleste, og det er det, vi gerne vil lave om på.

Derfor fremsætter vi det her forslag – et forslag, der vil give mulighed for, at familierne i langt højere grad end i dag kan indrette sig, som de selv ønsker, hvis de ønsker at passe børnene hjemme de første år. Hvis mor eller far ønsker barnet passet hjemme, får ægtefællen eller samleveren et beskæftigelsesfradrag på op til 9.000 kr. om måneden efter skat, plus at familien sparer egenbetalingen på daginstitutionspladsen, på vuggestue eller dagpleje. Det er forskelligt, hvordan man vælger at indrette sig som familie, og det er forskelligt, hvad der prioriteres i den enkelte familie, men vi ved, at især mødre oplever dårlig samvittighed over ikke at bruge nok tid sammen med deres børn, og jeg kender den godt, altså den dårlige samvittighed. Derfor skal det selvfølgelig også være nemmere for danske familier at passe deres børn hjemme den første vigtige tid – meget nemmere, end det er i dag. Det skal være nemmere at indrette sig som familie, som man selv ønsker, og det er det, det her forslag går ud på.

Jeg har tidligere sagt, at jeg er rigtig glad for, at Liberal Alliance bakker op, og jeg er til gengæld ærgerlig over, at ikke alle Folketingets partier vil bakke op om at give danske familier mere frihed. Jeg forstår ikke, hvorfor politikerne herinde konstant føler behov for at styre danskernes liv. Lad nu danskerne bestemme meget mere selv, også over langt flere af deres egne penge. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning. Fru Marie Krarup.

Det drejer sig om, at jeg bare lige vil tilkendegive, at det er en rigtig god idé, hvis man tilføjer et ændringsforslag om, at der skal være sprogkrav indbygget i det her beslutningsforslag. Men selv om man gør det, vil det ikke være tilstrækkeligt, til at Dansk Folkeparti vil kunne stemme for, fordi vi stadig væk mener, at der skal præciseres en lang række andre ting. Så derfor vil jeg foreslå, at man kommer tilbage med et nyt beslutningsforslag, hvor man tager højde for alle de her ting, altså at man har finansieringen på plads og har afklaret, om det skal gælde for gifte og samlevende, og hvad der skal ske med folk, der eventuelt mister deres job og går fra at være i beskæftigelse til at komme på en overførselsindkomst, osv., osv. Der er sådan set masser af ting, som vi ikke mener er tilstrækkeligt gennemarbejdet, og som man vil skulle tage stilling til. For vi deler jo det overordnede mål, som er, at flere børn skal have mulighed for at blive passet i deres eget hjem, fordi det øger trygheden og det er godt for personligheden og selvværdet osv., osv., men vi ønsker ikke at skade integrationen eller støtte et uklart formuleret beslutningsforslag.

Ordføreren.

Tusind tak. Jeg mener sådan set ikke, at det her forslag er uklart formuleret. Vores klare holdning er, at der igennem mange år er lavet rigtig mange lappeløsninger, og vi har ikke lyst til at lave flere lappeløsninger; vi vil sådan set løse udlændingepolitikken fra bunden. Vi mener også, at integration er et personligt ansvar – det er ikke noget, hverken stat eller kommune skal give penge til. Men for at præcisere det her vil jeg sige, at gifte og samlevende er det samme. Det handler om familie – jeg tror faktisk, at jeg også sagde det i min tale – så det er sådan set sådan, at uanset om man er gift eller om man er samlevende, kan man gøre brug af det. Finansieringen har jeg sådan set anvist. Eksempelvis gives der over 10 mia. kr. i subsidier til at understøtte den grønne omstilling årligt i Danmark, og så kunne man jo sagtens tage nogle af pengene derfra. Vismændene har været ude at sige, at det ikke er en særlig effektiv måde at bruge pengene på. Så det er bare vores forslag, men som jeg har sagt tidligere, må man meget gerne byde ind, hvis der er andre steder, som man synes man kunne tage pengene fra. Vi har masser af forslag med hensyn til det, og det her er så et af dem. Så finansieringen er sådan set også på plads.

Tak. Fru Marie Krarup.

Det er ikke tilstrækkeligt, at vi får det i mundtlig form. Hvis man skal støtte et beslutningsforslag, er det klart, at så skal det være mere gennemarbejdet og mere præcist, altså mere afgrænset. Og det er ikke tilstrækkeligt med et enkelt ændringsforslag på det sproglige område. Så selv om vi har sympati for hovedtanken, vil vi stadig væk ikke med bare det enkelte ændringsforslag på sprogområdet kunne støtte det. Så jeg mener bare, at man er nødt til at komme tilbage med et nyt, mere gennemarbejdet beslutningsforslag.

Ordføreren.

Jamen jeg er ikke enig. Jeg har sådan set svaret alle på ordførerens spørgsmål. Det forslag, som vi i øvrigt også talte varmt om, som kom fra Dansk Folkeparti, havde jo også en hel del, hvor man, hvad skal man sige, ikke nødvendigvis fangede de rigtige ind. Det her handler jo ikke om lappeløsninger; det handler om, at vi skal have løst tingene fra bunden – og det er jo så udlændingepolitikken, nemlig at vi skal have løst udlændingepolitikken fra bunden. Og så skal vi sikre, at danske familier har langt bedre muligheder for at indrette sig, end de har i dag, og det er det, det her forslag går ud på (fjerde næstformand (Trine Torp): Tak!). Og hvis du bor i et ghettoområde, og hvis du ikke taler dansk og du er på overførselsindkomst, som vi ser de her indvandrerfamilier være, så vil du ikke kunne gøre brug af det her forslag.

Den næste korte bemærkning er fra fru Anne Honoré Østergaard. Værsgo.

Jeg vil lige komme med en præcisering, for det kunne lyde, som om Nye Borgerlige er i den tro, at der lige om lidt kommer et ændringsforslag. Der er vi ikke helt, og grunden til, at vi ikke er det, er først det med sprogkravet, som jeg kan forstå at man måske godt kan se at der er et eller andet i. Altså, vi mener, det giver nogle udfordringer, at man ikke har stillet det sprogkrav. Det er så den ene ting.

Men den anden ting er alt det med finansieringen. Nu peger ordføreren på den grønne omstilling, og vi er jo nogle partier, der synes, at den grønne omstilling er rigtig vigtig, så derfor er det jo ikke der, vi ligesom kan blive enige om at finansieringen skal ligge. Derudover hersker der stor tvivl om, hvad det her reelt koster. Skatteministeren siger et trecifret millionbeløb, og det vil så være rigtig mange penge, vi skal ud at finde, og det gør vi ikke bare lige med et fingerknips.

Ordføreren.

Altså, jeg er simpelt hen nødt til at sige, at det er en lille smule morsomt. Nu har jeg siddet til rigtig mange forhandlinger i forbindelse med de her hjælpepakker, bl.a. sammen med Venstre, og det har været Venstre, der hver eneste gang har villet have flere penge, flere penge, flere penge ud i det offentlige. Så det er sådan lidt spøjst. Det syntes jeg på det tidspunkt var spøjst at opleve fra et borgerligt partis sides, og så synes jeg, at det er spøjst, at man oven i købet ikke vil bidrage til at give en reel skattelettelse til børnefamilier, der ønsker at passe deres børn hjemme. Det har jeg faktisk meget svært ved at forstå.

Men nej, jeg anerkender det sådan set ikke. Altså, hvad angår det her med sprogkravene, vil jeg sige, at hvis det er det eneste, der står i vejen, så kan vi godt tale om det. Jeg mener igen, at der bliver tale om lappeløsning på lappeløsning på lappeløsning. Vi vil hellere løse problemerne fra bunden, og det håber vi selvfølgelig at Venstre også vil bidrage til: fuldt asylstop, at kriminelle udlændinge udvises konsekvent og efter første dom, at alle udlændinge skal forsørge sig selv, at integration er et personligt ansvar og ikke en statslig eller kommunal opgave. Og så skal vi lade børnefamilierne få mulighed for at passe deres børn hjemme, i stedet for at vi kommer med lappeløsninger, og i stedet for at vi kommer med dårlige undskyldninger.

Tak for det. Er der en kort bemærkning til? (Anne Honoré Østergaard (V): Ja, det er der). Man skal huske at trykke sig ind.

Vi har jo allerede en rigtig udmærket løsning, en valgfri løsning, i kommunerne, og vi vil i Venstre rigtig gerne være med til at diskutere, om den kan forbedres, eller om vi kan gøre noget ved den. Men ordføreren er selv inde på, at lige nu taler vi hjælpepakker. Landet er i krise, så man kan jo godt diskutere, om det er lige nu, at det her forslag skal komme, for det kommer til at koste penge – det lyder til at komme til at koste rigtig mange penge – og vi er i Venstre meget optaget af, at der lige nu er rigtig stor arbejdsløshed, og at landet er i krise.

Tak for det. Jeg ved, det er en meget akavet situation at skulle tale på den her måde, men jeg vil bede fru Mette Thiesen om at tale ind i mikrofonen. Værsgo.

Jeg skal gøre mig umage – tusind tak, formand. Jamen det er jo ikke alle kommuner, der tilbyder det her på nuværende tidspunkt. Det er jo ikke alle kommuner, der tilbyder det her, og jeg er simpelt hen nødt til at sige, at det netop er nu, vi skal gøre det her, for det er jo netop nu, at man skal give familierne den mulighed. Der er jo rigtig mange familier derude, der faktisk har fået smag for det her og tænker: Hvor er det dejligt, at jeg har haft mulighed for at gå hjemme med mine børn.

Så det er jo netop nu, at man skal give dem den mulighed. Der er faktisk kommuner, som det reelt vil være en kæmpe hjælp for, hvis vi gør det her lige nu, netop fordi de så har bedre plads i deres daginstitutioner, altså hvis flere forældre vælger at passe deres børn hjemme. Så det er jo netop nu, vi skal gøre det her. Det er jo netop nu, vi skal understøtte det her. Jeg synes altså ikke, at ordførerens argument holder.

Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)