Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
20. februar 2020
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (B 78
–
bilag ), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Hvad
er den samlede økonomi i forslaget for stat, virksomheder og borgere?”
J.nr.
2020-813
Svar:
Ved overgangen til en ny ferieordning med samtidighedsferie vil lønmodtagerne
efter de gældende regler have optjent ferie, som endnu ikke er afholdt. Desuden vil
de på overgangstidspunktet begynde at optjene ny ferie, som kan afholdes, når den
er optjent. Det vil medføre, at en lønmodtager ville kunne have op til 10 ugers ferie
det første år med samtidighedsferie.
Det er ikke hensigten med den nye ferieordning, at lønmodtagere i et overgangsår
skal have mulighed for at afholde dobbelt ferie, bl.a. fordi det vil have store konse-
kvenser for arbejdsudbuddet og dermed samfundsøkonomien. Det er derfor beslut-
tet at udbetale de overskydende feriemidler til lønmodtagerne, når lønmodtageren
forlader arbejdsmarkedet - svarende til op til et års feriepenge.
Det vil have stor betydning for samfundsøkonomien som følge af risiko for overop-
hedning og for arbejdsgivernes likviditet, hvis de overskydende feriemidler blev
udbetalt til lønmodtagerne på én gang ved overgangen til en ny ferieordning. Det
vurderes i Ferielovsudvalgets betænkning, at beløbet udgør ca. 75 mia. kr., sva-
rende til lidt over 7 pct. af virksomhederne samlede lønsum. Der er derfor indført
en overgangsordning, som tager højde herfor.
Overgangsordningen omfatter de 5 ugers ferie, der er optjent fra 1. september 2019
til 31. august 2020. Værdien af de 5 ugers ferie vurderes samlet at udgøre i størrel-
sesordenen 75 mia. kr. Disse feriemidler vil blive indefrosset i virksomhederne og
forrentet med lønudviklingen og udbetalt, når lønmodtageren forlader arbejdsmar-
kedet
–
typisk i forbindelse med pensionering.
På helt kort sigt skønnes forslaget at have betydelige konsekvenser for samfunds-
økonomien og at medføre et uhensigtsmæssigt stort økonomisk pres på virksomhe-
der i udbetalingsåret. Overgangsordningen medfører således, at disse negative kon-
sekvenser undgås.