Tak for det, formand. Det er jo sådan, at der godt nok er afgivet betænkning om det her forslag, der er et borgerforslag om, at de feriemidler, der skulle indefryses, skulle udbetales, og vi behandlede det, før coronakrisen slog til, og der er jo sket meget i den forbindelse. Dengang var vi i Dansk Folkeparti indstillede på, at vi godt kunne støtte, at midlerne først skulle udbetales, når man blev pensioneret. Men der er sket meget under coronakrisen, og man skal til at se på, hvordan man får hele samfundet sparket i gang igen.
Der er en stor diskussion om, hvordan man skal gøre det, og om man skal have ekstra midler ud til forbrug, så borgeren har lidt flere penge til at hjælpe med at sparke forbruget i gang. Det kan være, at der er noget på huset, der skal repareres. Det kan være, at der er noget, man gerne vil have købt ind. Hvordan gør man det på den bedste måde? I den forbindelse er det oplagt at se på de midler, som skal indefryses i en feriefond til udbetaling, når man bliver pensionist, og det, borgerforslaget går ud på, er, at dem skal man have udbetalt nu. Der har også været økonomer ude at sige, at det er en god ting at se på, hvordan man kunne få dem ud at arbejde allerede nu her for at styrke privatforbruget og få gang i samfundet igen.
I Dansk Folkeparti har vi selvfølgelig også overvejet det her kraftigt. Hvad gør vi nu, og hvordan og hvorledes kan man nu gøre det? Vi har også været ude at sige, at vi synes, det var en god ting at få de her penge ud i forbrug her efter coronakrisen for at få privatforbruget sat i gang. Vi ved, at rigtig mange af dem, der har de her penge til gode, jo er de ufaglærte, de faglærte, ansatte i private job, hvor man får 14-dagesløn. Langt, langt de fleste af de penge står i feriefonden og skal gemmes. Dem, der får månedsløn, får jo udbetalt løn under ferien, og så er der en lille procentdel, der går ind i feriefonden. Så de fleste af dem, der har penge til gode her og skal have dem indefrosset, er dem, der er på almindelig timeløn, 14-dagesløn, ugeløn, eller hvad det nu er, de får, og det er dem, der måske ikke har så meget ekstra at gøre godt med, fordi de under coronakrisen stadig væk havde udgifterne. Der er også rigtig mange af dem, der stadig væk har været i job. Der er også mange af dem, der arbejder efter pensionsalderen og har fået at vide, at de ikke kan få de penge udbetalt, fordi de skal indefryses, selv om de har nået pensionsalderen. Derfor er der rigtig mange, det vil tilgodese, hvis man siger, at de her penge skal udbetales.
Jeg er blevet stillet det spørgsmål, om det er en del af ferieforliget. Nej, det er det ikke. De her penge er ikke en del af ferieforliget. Det er ekstraordinært, at man vil indefryse de her penge. Det er ikke noget, der er aftalt i et forlig. Det er jo ikke noget, der kom i forbindelse med ændringer af ferieloven. På baggrund af det, der skete i EU, fandt regeringen ud af, at man skulle kunne få udbetalt to gange feriepenge i det samme år. Argumentet for det var jo, at det ville udhule økonomien ved arbejdsgiveren, hvis de skulle udbetale to gange feriepenge i det samme år. Men det behøver man ikke gøre, hvis man siger til arbejdsgiveren: I skal først indbetale dem, når året er gået, og så lægger staten ud i en periode. Det kan godt være, at staten så skal låne lidt ekstra penge til de her feriemidler, men dem får staten så igen.
I det øjeblik arbejdsgiveren indbetaler pengene, går de penge til staten. I stedet for at de går ind i en feriefond, går de ind i den statslige økonomi. Så det er måske kun et halvt år, at staten skal lægge penge ud i forbindelse med det her og låne lidt ekstra. Det kan godt være, at det lige koster lidt ekstra renter i en kort periode, men det er en god måde at få penge ud til lønmodtageren til det almindelige forbrug at udbetale de penge, der ellers skulle have været indefrosset i en feriefond til udbetaling, når man engang gik på folkepension.
Derfor vil vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig opfordre regeringen til at gå i gang med at finde ud af, hvordan de her midler kan blive udbetalt – det kan man gøre ret hurtigt – og i den forbindelse sige, at staten henter måske et lån hjem til de her midler. Staten får pengene ind igen, når arbejdsgiveren skulle indbetale penge til en feriefond, og så har staten sine penge igen. Det er et meget kortvarigt lån, men pengene er ude til forbrug, der kan skabe omsætning, og der kan skabe nyt liv på det private arbejdsmarked.
Derfor er vi i Dansk Folkeparti kommet dertil, hvor vi ændrer holdning, selv om der er afgivet betænkning. Det kan man godt, så længe der ikke er stemt om det. Så vi har ændret holdning og siger ja til forslaget, så vi får gang i de penge ude i samfundet til gavn for det almindelige forbrug, til gavn for lønmodtageren, til gavn for alle dem, der siger: Vi kan egentlig godt bruge nogle ekstra penge lige her og nu oven på den krise, vi har været i. Derfor bliver det sådan, at Dansk Folkeparti siger ja til beslutningsforslaget.