Folketingets Kirkeudvalg
”Vil ministeren oplyse,
hvordan anden
del af grundlovens §
”at intet læres,
der strider imod sædeligheden og den offentlige orden” håndhæves?”
Svar:
”Grundlovens §
har følgende ordlyd:
Kirkeudvalget har ved brev af 2. marts 2020 (KIU B 77
–
spørgsmål 1) bedt om
min besvarelse af spørgsmål:
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Akt nr.: 96663
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Til brug for besvarelsen af Kirkeudvalgets spørgsmål har Kirkeministeriet ind-
hentet svarbidrag fra Justitsministeriet, der oplyser følgende:
”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på
den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læ-
res eller foretages, som strider imod sædeligheden eller den offent-
lige orden.”
Dato: 30. marts 2020
Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivnings-
magten efter bestemmelsens 2. led er indrømmet en adgang til at fastsætte de
rammer for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offent-
lige orden tillader.
Grundlovens § 67, 2. led, indebærer dermed, at lovgivningsmagten ikke er af-
skåret fra at gennemføre lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når lovgivnin-
gen ikke har til hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrun-
det i varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædeligheden eller den of-
fentlige orden). Det er den almindelige antagelse i den statsretlige litteratur, at
lovgivningsmagten er overladt et vidt skøn til at bestemme de grænser, der føl-
ger af hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden. Der henvises til Jens
Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 408 f.
De begrænsninger af religionsfriheden, der fastsættes i overensstemmelse med
grundlovens § 67, 2. led, vil således følge af den relevante lovgivning mv., og
ikke direkte af grundlovens § 67, 2. led.
Det bemærkes dog for fuldstændighedens skyld, at det desuden er antaget, at
også en gudsdyrkelse, der ikke er i strid med lovgivningen, men som strider
mod almindeligt fremherskende moralprincipper, kan være omfattet af religi-
onsfriheden i grundlovens § 67. En adgang til at begrænse friheden til gudsdyr-
kelse alene på grundlag af moralprincipper antages dog næppe at have nogen
særlig praktisk betydning, jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 409
med henvisninger.”