Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 75:

Forslag til folketingsbeslutning om at øge indsatsen mod butikstyveri og hæleri.

Af Hans Kristian Skibby (DF) m.fl.

(Fremsættelse 17.01.2020).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for seks konkrete forslag, som skal styrke indsatsen mod butikstyveri. Vi er faktisk helt enige et stykke hen ad vejen, så jeg vil starte med det nemme, og så vil jeg, som talen skrider frem, nå frem til de punkter, hvor der er større uenighed.

Regeringen er enig i, at straffen for butikstyveri skal være mindst 1.000 kr., og at en bøde for butikstyveri altid skal være større end værdien af det, der er stjålet. Regeringen er også enig i, at der skal ske udvisning af udlændinge i førstegangstilfælde af butikstyveri i det omfang, det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Jeg forventer at fremsætte et lovforslag med de nødvendige ændringer i efteråret i år.

Regeringen har ikke haft overvejelser om at hæve bødeniveauet i sager om videresalg af hælervarer. Men jeg vil ikke afvise, at det er relevant at skærpe straffene, og jeg har derfor bedt mit embedsværk om at undersøge det. Er der behov for strafskærpelser, vil det også blive taget op i efteråret, i forbindelse med at bødeniveauet skærpes.

Men så er vi desværre ikke helt enige mere. Regeringen vil ikke gå videre med et forslag om, at det skal være muligt at konfiskere lovlige varer, hvis en kioskejer dømmes for videresalg af hælervarer. Jeg er selvsagt helt enig i, at der ikke skal sælges hælervarer i kiosker og butikker. Men når det opdages, er det hælervaren, der skal konfiskeres, og kioskejeren skal straffes med bøde eller fængsel. Regeringen går ikke ind i en form for ekstra straf, hvor lovligt indkøbte varer skal konfiskeres. Når det er sagt, skal politiet selvfølgelig gøre et grundigt arbejde og sikre, at kioskejerne kan dokumentere, hvor de har deres varer fra.

Regeringen vil heller ikke gå videre med forslaget om, at erhvervsdrivende skal kunne offentliggøre overvågningsbilleder af formodede gerningsmænd. Det er politiet og ikke borgerne, der skal efterforske kriminalitet. I retsplejeloven har vi regler om, hvornår politiet må offentliggøre f.eks. overvågningsbilleder af formodede gerningsmænd. Det handler ikke om at beskytte kriminelle. Det handler dels om at sikre, at uskyldige mennesker ikke hænges ud i offentligheden, dels om at beskytte politiets efterforskning. For det er politiet, der har ekspertisen til at vurdere, hvilke skridt der er nødvendige at tage i en efterforskning.

Så er der forslaget om, at politiet skal kunne tildele et zoneforbud til en butikstyv, hvis butikstyven slår til gentagne gange i samme område. Rigspolitiet har peget på, at flere butikstyve sandsynligvis vil være bosat i det samme område, som tyverierne bliver begået i, og der vil i øvrigt tit være tale om ganske unge personer. Det har betydning for den proportionalitetsvurdering, som politiet skal foretage, når der skal træffes afgørelse om et zoneforbud. Det er derfor slet ikke sikkert, at politiet i praksis vil kunne meddele zoneforbud. Herudover vil en person, der bor i det område, hvor han eller hun har fået zoneforbud, stadig have lov til at færdes i området for at komme til og fra sit hjem og foretage daglige gøremål. Hvis der omvendt er tale om personer, der ikke har tilknytning til området, er mit bedste bud, at tyvene simpelt hen bare finder et andet område. Jeg tror derfor ikke, at muligheden for at meddele zoneforbud vil have den store effekt. Er der tale om udlændinge, mener jeg, vi skal have fokus på udvisning og ikke på zoneforbud.

Regeringen vil heller ikke gå videre med forslaget om, at butikker, der oplever, at politiet ikke kommer, når der anmeldes et butikstyveri, skal have statsbetalte private vagtværn. Jeg er helt grundlæggende imod, at der skal være statsbetalte private vagtværn i Danmark. Vi har et politi, der skal sikre vores tryghed. Vi skal bekæmpe årsagerne til problemerne – i det her tilfælde, at politiet ikke har de tilstrækkelige ressourcer – og ikke symptomerne, nemlig at politiet ikke kommer eller ikke kommer hurtigt nok. Det, jeg gerne vil tale om i den forbindelse, er, hvordan vi sikrer, at politiet har de rigtige redskaber og de nødvendige ressourcer til at sikre trygheden, og det er jo noget af det, som vi skal diskutere, når vi snakker om nærheden i forbindelse med de forhandlinger om den store aftale for politiet og anklagemyndighedens økonomi for de kommende år, som vi så småt er i gang med.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Men jeg vil gerne sige tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på emnet, for regeringen er overordnet enig i, at indsatsen mod butikstyveri skal styrkes. Derfor vil regeringen som nævnt til efteråret fremsætte et lovforslag, hvor bødestraffen skærpes og muligheden for udvisning sikres i videst muligt omfang. Tak for ordet.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti, der har spørgsmål.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne kvittere for ministerens redegørelse for regeringens stillingtagen til forslaget. Jeg er selvfølgelig træt af, at regeringen ikke kan se de samme urimeligheder, som Dansk Folkeparti kan. Jeg synes jo, det er noget, der har været synligt for langt, langt de fleste, i hvert fald som befinder sig uden for Christiansborg og måske arbejder eller befinder sig meget inden for den danske detailhandel og i de danske butikker i det hele taget.

Ministeren nævner eksempelvis, at man ikke vil være med til at konfiskere kioskens varelager. Det undrer mig egentlig meget, for jeg har faktisk tidligere spurgt – det var dengang, hr. Holger K. Nielsen var skatteminister – hvor mange af de bøder, der blev udskrevet på grund af kiosksvindel, der egentlig blev betalt. Og der var det beskæmmende svar, at ud af bøder for 100 mio. kr. var der kun en tredjedel der gjorde det. I resten af tilfældene var man kreativ og fandt snedige måder at undgå det på ved at skifte ejerskab i døgnkiosker osv., og så endte vi desværre med en situation, hvor bøderne blev udskrevet, men der kom ingen penge ind. Hvorfor vil regeringen dog ikke være med til så at konfiskere varelageret for netop at lægge et pres på kioskejerne?

Ministeren.

Først må jeg tage afstand fra den præmis, der indledningsvis bliver lagt ned over det her, om, at vi ikke kan se urimelighederne. Vi er – og det tror jeg man er bredt i Folketinget – bekymrede over butikstyveri og hæleri. Det er også derfor, der er taget en række initiativer, som skal imødegå det, herunder den handlingsplan, som blev lavet under den tidligere regering, som vi jo også var en del af – altså ikke regeringen, men handlingsplanen – og de initiativer, som sattes i værk der, tilsvarende det, som jeg har nævnt, nemlig strafskærpelsen, som kommer til efteråret.

Om det med konfiskation, som det foreslås, vil jeg sige: Det er jo ikke, fordi vi ikke vil være med til at foretage konfiskation. Det, som vi støder os på i forslaget, som det er formuleret af Dansk Folkeparti, er, at det er det lovlige varelager, der skal konfiskeres. En ting er – og det ligger i sagens natur – at konfiskere det ulovlige varelager, men at konfiskere det lovlige varelager er jo en helt anden form for sanktion end det, som der normalt ligger i konfiskationsredskabet.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Men ikke desto mindre er det jo et system, der faktisk godt kan finde anvendelse i specielt transportbranchen, hvor man eksempelvis kan lægge straksbøder ud, og hvor man også kan gøre indsatser over for både lastbil og alt mulig andet, selv om lastbil og trailer måske ikke er ejet af den samme vognmand. Så kan man godt beslaglægge hele køretøjet. Der kan man godt beslaglægge værdier.

Derfor undrer jeg mig så over, at regeringen ikke også vil være med til, at man kan beslaglægge værdier, der ligger hos en kiosk, som gentagne gange har solgt hælervarer. Det er jo det, vi foreslår – at det er i tilfælde, hvor de gentagne gange har fået en bøde, og hvor de ikke har betalt og man så kommer ud og opdager, at de bliver ved med at sælge hælervarer i deres butikker. Så er det en skærpende omstændighed efter vores opfattelse, og derfor skal de have inddraget også deres lovlige varelager for at dække bøden ind.

Ministeren.

Det ville være en overvejelse værd, hvis der ikke var andre veje at gå. Men vejen at gå her er jo bøder og fængsel, herunder at dem, som måtte have begået ulovlighederne må sættes i gang med at fremtvinge de midler, der skal til for at betale bøderne.

Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. I forhold til det her med at dele overvågningsbilleder har den teknologiske udvikling jo været sådan, at vi i stigende grad alle sammen har adgang til billeder af hinanden, og den præmis, man oprindelig lagde ned over det, om, at vi ikke ville dele billeder af hinanden, er måske ikke helt den samme i dag, som den var for 20 eller 30 år siden. Jeg erkender fuldt ud, at hvis man deler et billede af en person, som man hænger ud for at være gerningsmand til en forbrydelse, og vedkommende så ikke er det, har man gjort mere ondt, end man har gjort godt, og vi skal ikke have en folkedomstol.

Men kunne ministeren ikke overveje, om man i højere grad kunne benytte sig af de overvågningsbilleder og samtidig hægte en skærpet straf på for at dele overvågningsbilleder, som ikke er af gerningsmænd? Altså, at man, hvis man har en sag, hvor den formodede gerningsmand ikke dømmes for forbrydelsen, så har en straf til den, der har delt billedet, således at private ikke bare deler billeder i flæng og hænger folk ud i flæng. Kunne det være en overvejelse, ministeren ville gøre sig?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at for mig er det vigtigt, at det er politiet og ikke borgerne, der skal efterforske kriminalitet. Regeringen synes jo, det er relevant, at vi giver politiet adgang til overvågningsbilleder til at efterforske kriminalitet, fordi vi ved, at det virker – at det er noget af det, som kan føre til, at kriminalitet bliver opklaret.

Når vi synes, at det er et stort skridt at tage at sige, at private kan dele det, er det præcis på grund af det, som spørgeren også selv nævner, nemlig at det jo handler om at sikre sig mod, at uskyldige mennesker hænges ud i offentligheden. Hvis svaret på det er at sige, at hvis der er nogen, der gør det alligevel, vil de blive straffet, så er det jo sådan, retstilstanden er i dag. Altså, hvis man ulovligt deler billeder, vil man jo blive straffet for det. Det skal i øvrigt bemærkes, at noget af det, som ligger i bekæmpelsen af butikstyveri, er muligheden for, at erhvervsdrivende kan dele billede med andre erhvervsdrivende. Så man er jo gået et stykke ad den vej. Men risikoen for, at uskyldige hænges ud, er altså bekymrende.

Fru Pernille Vermund.

[Lydudfald] … for vi har for nylig haft en helt konkret sag, som ministeren sikkert også er bekendt med, hvor en mor har overvågningsbilleder af en mand, som blotter sig for to små piger. Hun giver overvågningsbillederne til politiet, og det viser sig efter et stykke tid, at politiet ikke har gjort mere ved den her sag. Der går altså en blotter rundt i området, og ingen tager fat i ham. Moren deler så billederne på sociale medier, og han bliver civilt anholdt og har også fået sin dom og straf. Dilemmaet er bare, at moren får en straf, der er hårdere – en dom, som er værre og hårdere – end den straf, som forbryderen fik. Hvis vi gerne vil øge retssikkerheden og retsfølelsen i vores samfund, er det så det rigtige at fastholde, at det skal være sådan?

Ministeren.

Altså, sådan som det bliver beskrevet nu, er det grundlæggende problem jo, at politiet ikke følger op på, at man har fået billederne overleveret, og ikke har startet den efterforskning, som skulle finde sted på baggrund af billederne, hvilket ville være relevant.

Jeg synes, vi skal være meget, meget forsigtige med at give adgang til privat retshåndhævelse, fordi det let bliver en standret. Derfor synes jeg, at vi skal holde fast i, at vi har et enhedspoliti, et politi, der tager sig af at bekæmpe kriminalitet her i Danmark, og der må vi så sikre, at de har de værktøjer og ressourcer, der skal til.

Så er der ikke flere, der har indtegnet sig til korte bemærkninger til ministeren. Derfor går vi videre til ordførerrækken, og først er det for Socialdemokraterne hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak for det. Jeg er her på vegne af vores retsordfører, hr. Jeppe Bruus.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Dansk Folkeparti for det her beslutningsforslag, som Socialdemokratiet mener indeholder en række fornuftige elementer. Ligesom Dansk Folkeparti er vi i Socialdemokratiet optaget af at styrke indsatsen imod butikstyveri, hvilket også var afspejlet i ministerens tale for et kort øjeblik siden. Som ministeren sagde, vil regeringen nemlig hæve straffen for butikstyveri og se nærmere på, hvordan vi i højere grad kan udvise udlændinge i førstegangstilfælde af butikstyveri. Ministeren har også bedt Justitsministeriet om at se nærmere på forslaget om at skærpe straffen for hæleri. Så også her deler vi forslagets intention og hensigt i forhold til det problem, som forslaget beskriver med Dansk Folkeparti som forslagsstiller.

Men når Socialdemokratiet ikke kan støtte beslutningsforslaget, er det, fordi vi ikke mener, at det bør være muligt at konfiskere lovlige varelagre og på den måde risikere at komme derud, hvor der er tale om dobbelt straf. Vi mener, man skal straffe hæleri med bøde og i alvorligere tilfælde også med fængsel. Ligeledes mener vi heller ikke, at butikker og andre sådan uden videre og i alle tilfælde skal have mulighed for at dele overvågningsbilleder på eksempelvis sociale medier, da det kan medføre, at retshåndhævelsen og efterforskningen bliver privat og bliver foretaget af borgerne og ikke af politiet. Vi ønsker at holde fast i den danske tradition for, at det er politiet, som efterforsker. Det er dem, der har ekspertise på det område.

På samme måde er det også vores holdning, at hvis man har været udsat for kriminalitet, så skal vi sikre, at politiet har ressourcer til at efterforske den kriminalitet og komme private borgere til undsætning. Det bør ikke være private vagtværn, der løfter den opgave. I Socialdemokratiet anerkender vi fuldt ud, at der er eksempler og har været eksempler, hvor borgere oplever, at politiet ikke reagerer på anmeldelser. Der er eksempler, hvor politiet ikke har mulighed for at reagere, og også eksempler, hvor politiet reagerer for langsomt, og det er et problem, som vi skal håndtere. Det er også derfor, regeringen i de igangværende politiforhandlinger har et meget intensivt fokus på, at vi skal have mere nærhed tilbage i politiet. Vi skal have politiet tættere på de borgere, som i nogle tilfælde er berørt af kriminalitet.

Så afslutningsvis vil jeg sige tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte et forslag, som vi delvis er enige i, og i hvert fald et forslag, som sætter fokus på en problemstilling, som også Socialdemokratiet ønsker at vi sætter hårdere ind i forhold til. Så tak for muligheden for at debattere emnet, men på trods af at der er enighed på lange stræk, rækker enigheden ikke til, at vi kan støtte forslaget. Tak.

Der er foreløbig to, der har indtegnet sig for korte bemærkninger. Den første er hr. Hans Kristian Skibby.

Der var jo ikke noget nyt fra det store regeringsparti i forhold til det, som ministeren i øvrigt sagde. Så det skal jeg selvfølgelig bare beklage, altså at man stadig væk efter flere års tilløb ikke er blevet klogere i det socialdemokratiske arbejderparti.

For det er jo fint at gå herned at sige, at man sådan langt hen ad vejen er enig i de her syv konkrete forslag, som vi kommer med – det er jo fint nok. Men jeg har bare noteret mig, at man blankt har afvist i hvert fald fire af dem, og så er der jo sådan lidt langt imellem snapsene, i forhold til hvad man er enig om, og hvad man ikke er enig om. Det synes jeg måske at ordføreren ligesom skulle erkende frem for at tage de positive briller på.

Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at det er dejligt at være positiv, men man skal vel ikke pakke sin egen holdning ind i lagkagepapir og alt mulig andet og så ligesom komme med noget sniksnak. Socialdemokraterne er modstandere af det her beslutningsforslag langt hen ad vejen. Fire ud af de syv punkter har man blankt afvist. Det synes jeg måske at ordføreren skulle have nævnt frem for at koncentrere sig mere om de tre ting, som man måske godt kunne støtte.

Jeg vil bare gerne spørge ordføreren om det her med bøderne. Hvad synes man så om dem? Når man taler om flere bøder, hvad synes man så, når man kan se, at bøderne langt hen ad vejen ikke bliver betalt?

Ordføreren.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Det er vel et spørgsmål om, om glasset er halvt fyldt eller halvt tomt, og jeg synes sådan set, at jeg i ordførertalen var inde på de områder, hvor der er enighed, og også berørte de områder, hvor enigheden altså ikke rækker. Sådan må det nu en gang være.

Jeg og Socialdemokratiet er af den opfattelse, at det jo ikke er tilfredsstillende, hvis bøder ikke bliver betalt, og det kan vi jo diskutere i forbindelse med det kommende forslag, som regeringen fremsætter, altså hvordan man eventuelt kan gribe den problemstilling an. Det ændrer ikke på vores grundlæggende holdning til beslutningsforslaget.

Ordføreren.

Nej, og det ændrer så heller ikke på, at jeg allerede tilbage i januar har stillet det her konkrete spørgsmål – jeg har faktisk stillet to spørgsmål til skatteministeren. Og jeg har fået det, der hedder et midlertidigt svar, og siden har jeg så ikke hørt mere om de her konkrete problemstillinger, med hensyn til at bøderne ikke bliver betalt.

Jeg spurgte Holger K. Nielsen om nøjagtig det samme, da han var skatteminister, og da skete der heller ikke noget. Så jeg synes jo måske, at Socialdemokraterne og regeringen skulle lægge sig lidt mere i selen for netop at gå ind at sige, at det nu igennem flere år har vist sig, at man udsteder flere bøder, men at bøderne ikke bliver betalt. Det synes jeg ordføreren skulle reflektere over.

Ordføreren.

Det vil ordføreren gerne reflektere over. Jeg deler hr. Hans Kristian Skibbys frustration over, at der er udstedes bøder i det her land, som selvfølgelig rettelig skal betales, men som ikke bliver betalt. Socialdemokratiet indgår gerne i en drøftelse om, hvordan vi kan få rettet op på det problem, for det er jo selvfølgelig ikke tilfredsstillende.

Så er det fru Pernille Vermund. Men inden skal jeg lige sige, at det ville være en stor hjælp for os, der sidder her, at man, hvis man ønsker ordet to gange, i anden omgang lige trykker sig ind igen, for så går mikrofonen også lidt hurtigere på. Det er jo ikke en selvfølge, at man vil have ordet, for vi har jo udtaleret, men ikke udtalepligt, som vi plejer at sige.

Fru Pernille Vermund.

Tak. Socialdemokratiet vil ikke være med til, at man giver borgerne mulighed for i en eller anden udstrækning at offentliggøre billeder af formodede gerningsmænd. Det vil man ikke af hensyn til retssikkerheden. Jeg har, som jeg også sagde tidligere, fuld respekt for, at vi ikke skal have folkedomstole i Danmark. Når det er sagt, er der et kæmpe dilemma i, at vi i årevis har hørt, at politiet ikke har mulighed for at efterforske sager, og det er alt fra butikstyverier over indbrud til seksualforbrydelser, hvor borgerne ligger inde med billed- eller videomateriale, som ville betyde, at man faktisk ville kunne opklare langt flere af de forbrydelser, der bliver begået.

Når vi i Nye Borgerlige er klar til at diskutere det her med et lidt mere åbent sind, er det jo, fordi vi ved, at når retsfølelsen svækkes, altså når borgerne oplever, at de kan se billederne af gerningsmanden, og de måske til og med ved, hvem han er, fordi han måske bor i byen, men politiet ikke tager sig af opgaven, fordi de har alt muligt andet, de skal prioritere, så er risikoen for selvtægt, ikke bare ved at man lægger billedet op, men ved at man gør alt muligt andet, jo til stede. Og når vi har et retssystem, er det jo for at forhindre selvtægt.

Så jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren på en eller anden måde svarede på, om man i Socialdemokratiet ikke kan forstå, at der er borgere derude, som er så dybt frustrerede over det, når de ligger inde med billedmateriale, mens forbryderne alligevel får lov til at gå fri.

Ordføreren.

Jo, det har jeg udpræget forståelse for. Jeg kan meget nemt sætte mig ind i den frustration, som ordføreren giver udtryk for, og jeg kan lige så nemt sætte mig ind i den frustration, som jeg tror borgere har, hvis de oplever, at der bliver begået kriminalitet imod dem, og at de har billedmateriale af den formodede gerningsmand, men at sagen på trods heraf ikke kommer videre. Det er jo langtfra tilfredsstillende. Det er ikke tilfredsstillende for nogen af os som samfund, og det er selvfølgelig særlig ikke tilfredsstillende for de borgere, som det går ud over. Så det er helt utilfredsstillende, og det er vi ikke uenige om.

Men spørgsmålet er så, hvad man gør ved det, og der er det min opfattelse, at det mest virksomme er at sikre, at politiet har ressourcerne til at efterforske kriminalitet, også kriminalitet af den karakter, som fru Pernille Vermund nævner som eksempel. Det bliver vi nødt til at sikre, og sikrer vi det ad den vej, kommer vi også uden om de dilemmaer, der ligger i, at private kan offentliggøre billeder og dermed risikere at hænge uskyldige ud og også risikere at skade politiets efterforskningsarbejde.

Fru Pernille Vermund.

Tak. Hvis det nu var sådan, at vi med et snuptag eller med et eller andet givent beløb kunne sige, at nu er vi helt sikre på, at det her ikke også er et problem om 1 år, 2 år, 5 år eller 10 år, så fred være med det, for så behøver man ikke gå videre ad den anden vej. Men dilemmaet er bare, at man ikke har kunnet løse det her, man har ikke kunnet tilføre politiet flere ressourcer og få løst de her problemer, og vi står i en situation i dag, hvor politiet fuldstændig nedprioriterer bl.a. indbrud og butikstyverier, fordi der er andre opgaver, som er vigtigere, og sådan vil det jo desværre højst sandsynligt altid være, uanset hvilken økonomisk ramme man har.

Kan Socialdemokratiet garantere, at vi ikke, hvis vi nu sætter penge af til det her, står i en situation om 2 eller 4 år, hvor vi igen hører butiksindehavere, som oplever, at politiet ikke kommer eller ikke har ressourcer til at løse de her opgaver? Kan Socialdemokratiet garantere det?

Ordføreren.

Det er jo altid fristende som politiker at kaste sig over garantier om dette og hint, men jeg tror ikke, det er klogt. Jeg tror ikke, vi med næste flerårige politiaftale kommer ud over diskussioner, hvad angår prioriteringer inden for politiet, men det er Socialdemokratiets og regeringens ambition sammen med Folketingets øvrige partier at lave en politiaftale, som sikrer, at politiet kommer tættere på borgerne og dermed får bedre mulighed for at efterforske den kriminalitet, som berører ganske almindelige borgere, sådan at vi kommer ud over de her udfordringer med, at borgere oplever, at politiet ikke reagerer. For det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, og det er det, vi sammen skal finde løsninger på, der sikrer, at vi forhindrer det.

Vi siger tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Inger Støjberg.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg gerne rose Dansk Folkepartis beslutningsforslag, som jo på mange måder er et rigtig godt forslag. Der er flere ting, som vi i Venstre sagtens kan bakke op om, f.eks. at bødestraffene hæves. Det var i øvrigt noget af det, som den tidligere regering selv lancerede i et udspil, nemlig det udspil, der hed »Tryghed for butiksejere«, der kom i november 2018.

Men når Venstre nu alligevel ikke kan støtte beslutningsforslaget i dets helhed, skyldes det, at man vil tillade erhvervsdrivende, der udsættes for butikstyveri, at de selv skal have lov til at offentliggøre overvågningsbilleder af butikstyvene, f.eks. på Facebook, men også andre steder på nettet.

Det er vigtigt for mig at slå fast med syvtommersøm, at jeg selvfølgelig har stor forståelse for baggrunden for, at nogle butiksejere har en stor trang til at dele de her billeder af butikstyve i offentligheden, for hvis man først oplever, at en eller flere tyve bare fylder taskerne og poserne med varer fra ens butik og vader ud af butikken igen, eller hvis organiserede tyvebander stjæler, som det passer dem, er der ingen tvivl om, at det må være enormt frustrerende og også krænkende. Derfor kan man heller ikke fortænke den pågældende butiksejer i at sige: Nu må vi da også se at kunne få offentliggjort de her billeder og videoer. Det var det, vi så at butiksejeren fra Meny på Toftegaards Plads i Valby i København gjorde.

Men som det er i dag, er det altså udelukkende politiet, der har tilladelse til at efterlyse kriminelle offentligt, eksempelvis igennem medierne. Det skyldes selvfølgelig, at vi er nødt til at sikre os, at de personer, der bliver udstillet i det offentlige rum, rent faktisk også er nogle, der må formodes at være gerningsmænd, så vi ikke risikerer at få andre tilfældige mennesker med i købet. Det er nu engang politiets afgørelse. Det er også politiets afgørelse, om der er tale om en uforholdsmæssig krænkelse, at man altså ikke offentliggør et billede af en 15-årig, som har stjålet en Marsbar eller noget i den retning.

I dag har butiksejerne allerede en mulighed at dele overvågningsbilleder under en række betingelser i et internt it-system. Det ved jeg er noget af det, som butiksejerne er glade for, og det betyder bl.a., at man meget hurtigt kan advare hinanden, hvis der er en mistanke om, at der er en tyv på spil i f.eks. nærområdet. Men det skal altså ikke være op til den enkelte borger eller forretningsdrivende at gøre sig til dommer over, om det må offentliggøres i et større regi. Det er dog også sådan i dag, at politiet har en forpligtelse til meget hurtigt at behandle de her sager, så de kan offentliggøre billederne, og det gør de jo så heldigvis også i et stort omfang. Men det er i bund og grund en politiopgave.

Når det er sagt, har jeg som sagt meget stor forståelse for de erhvervsdrivende, der nærer en stor frustration, og jo selvfølgelig også derfor nogle gange kan have en lyst til at offentliggøre nogle af de her billeder. Dermed også være sagt, at der som sagt er gode intentioner i forslaget her, og at der også er en række gode elementer i Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Men fra Venstres side kan vi altså ikke støtte beslutningsforslaget som helhed.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg vil gerne takke for ordførerens kommentar til vores beslutningsforslag, som jo faktisk indeholder syv forskellige konkrete initiativer, men man vælger så selvfølgelig at konkretisere og debattere ud fra det, man ikke bryder sig om. Det er sådan set også fair nok, men jeg synes måske ikke, det er helt rimeligt, at ordføreren begynder at gøre det her til en diskussion om tyveri af, jeg ved ikke, om det var en Snickers eller en Yankie Bar, ordføreren var inde på. Det, det drejer sig om, er jo sådan nogle eksempler som dem, jeg har utallige af. Det er f.eks. en butik i Silkeborg, der har fået stjålet to T-shirts, der koster 3.000 kr. hver. De koster noget mere end et par Snickers.

Alligevel risikerer ejeren at få en straf på op til halvandet års fængsel eller i hvert fald en bøde, hvis vedkommende slår det op på sin facebookprofil. Men ejerne vælger ofte at gøre det, fordi de simpelt hen handler i affekt og ikke ved, hvad de ellers skal gøre, for de bliver simpelt hen ikke ordentligt behandlet, når de går til myndighederne med de gentagne eksempler på kriminalitet og tyveri i deres butikker. Der synes jeg måske ordføreren skulle gå lidt mere ind i substansen, i lyset af at det her ikke er småtyverier og rapserier. Der er et eksempel på, at der er stjålet en hel bakke med guldringe fra en guldsmed i Vejle. Det er jo ikke en Snickers!

Så er det fru Inger Støjberg.

Nej, og det var selvfølgelig også derfor, jeg brugte rigtig meget tid på at tale om de muligheder, som man allerede i dag har som butiksejer for netop at få delt de her billeder. Jeg kan sagtens forstå den frustration, der er rundtomkring. Men en af de ting, vi mig bekendt faktisk gennemførte i fællesskab, var, at politiet meget hurtigt skal offentliggøre de her billeder, hvis der er noget om snakken.

Nu sagde ordføreren, at det var for dårligt, at jeg kun fremhævede den ene ting, som vi var uenige i, men det er jo meget sjældent, at man inviterer til en debat om de ting, man er meget enig om. Man fokuserer i en debat jo ofte på de ting, man er uenig om.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Ja, og noget af det, som vi er uenige om, er jo retten til at forsvare sig som butiksdrivende, når man f.eks. får stjålet en hel kasse med guldringe. Hvad for nogle repressalier skal der være mulighed for fra den enkelte butiksejers side? Vi ved jo, at hvis det er et tyveri, kan de ikke få det dækket af deres forsikring, medmindre det er et røveri. Hvis det er et røveri, kan du typisk få en bedre forsikringsdækning, end hvis det er et simpelt tyveri.

Vi havde jo sagen fra Silkeborg, bare for at blive i det område, som vi kender, hvor der var en, der blev bestjålet ved højlys dag for over 0,25 mio. kr. i nye jakker. Alligevel kan man ikke finde ud af at lade tingene ske hurtigt i forhold til at få dem efterlyst på Facebook, og man ved jo, hvem der har gjort det. Der er jo uomtvistelige beviser. Dem, du har billeder af på Facebook, er jo vitterlig dem, der går ind i butikken og render ud ad døren igen med jakker for 0,25 mio. kr.

Fru Inger Støjberg.

Ja, og det var også derfor, jeg fremhævede dels det interne net, som jeg ved de forretningsdrivende faktisk er meget glade for, og hvor man kan advare hinanden ved hjælp af de her billeder, dels det faktum, at politiet har en forpligtelse til at arbejde meget hurtigt med de her sager, så de kan offentliggøre de her billeder og dermed efterlyse de her mennesker offentligt. Derudover vil jeg sige, at vi jo bakker op om f.eks. de højere bødestraffe, og det var faktisk min indledning til talen.

Vi siger tak til Venstres ordfører, og da hr. Hans Kristian Skibby er ordfører for forslagsstillerne, får han ordet til sidst. Så derfor går vi direkte til ordføreren for Radikale Venstre, hr. Kristian Hegaard.

Tak for det. Og tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på butikstyveri. Tyveri, hæleri og anden form for berigelseskriminalitet skal selvfølgelig bekæmpes. Min farfar havde igennem 50 år en købmandsbutik, der senere blev til en Matas, i den østjyske by Hammel, og jeg kender derfor udmærket til de frustrationer, der er ved butikstyveri.

Blandt forslagene er der et forslag om, at butikker skal kunne lægge overvågningsvideoer offentligt ud, og det kan Radikale Venstre ikke støtte, da det jo selvfølgelig må forbeholdes politiet. Vi går ikke ind for selvtægt af en sådan karakter, fordi det jo kan mistænkeliggøre fuldstændig uskyldige mennesker. Der står i beslutningsforslaget, at det drejer sig om overvågningsvideoer af butikstyve. Det er altså kun retten og domstolene, der kan fastslå, om der reelt er tale om butikstyve. Det er ikke et anliggende for en butik at vurdere, om der er tale om butikstyve eller ej.

Et andet forslag er, at det offentlige skal pålægges at betale private vagtværn for butikker, hvis politiet flere gange ikke straks er rykket ud til en butik. Det lyder lidt dyrt, og det er her, jeg ikke helt kan følge Dansk Folkepartis forslag. For de mange nye private vagtværn skal finansieres ved de øgede bøder, som Dansk Folkeparti foreslår, men jeg formoder jo, at meningen med det her beslutningsforslag er, at der skal være markant færre butikstyverier og færre tilfælde af hæleri. Så hvis der bliver begået færre forbrydelser, som det er forslagsstillernes forventning, kommer der jo ikke flere indtægter, selv om bøderne stiger. Så enten tror forslagsstillerne, at beslutningsforslaget ikke har effekt på antallet af forbrydelser, fordi der så kommer flere penge ind i kassen med de øgede bøder, som skal bruges til private vagtværn, eller også er forslaget ikke finansieret, hvis antallet af forbrydelser falder. Og hvis det her forslag sådan i vid udstrækning retter sig mod butikker med T-shirts, der koster 3.000 kr., tror jeg, det er et sådan let overskueligt antal butikker, hvor det forekommer, og så kunne det være, at politiet og butiksindehaverne, ved at de lige talte lidt sammen, kunne tilrettelægge det, så man kunne finde en måde at sikre de her T-shirts bedre på i butikken, eller noget i den stil.

Så jeg skal altså meddele, at Radikale Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget. Og jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at det samme gør sig gældende for dem.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jeg vil da gerne kvittere for ordførerens svar på kommentarerne til det her beslutningsforslag, som jeg synes er meget aktuelt i forhold til de udfordringer, som danske detailhandelsbutikker vitterlig har i år 2020.

Jeg vil næsten sige, at jeg desværre blev bekræftet i mine fordomme. De Radikale kunne ikke tage den her debat, uden at man skulle benævne nogle af dem, som begår tyverierne, som uskyldige mennesker. Og man er altså ikke uskyldig, hvis en butik har et uomtvisteligt bevis på, at man – en mand eller en kvinde eller flere personer – går ind i butikken og tager eksempelvis 250 jakker til 250.000 kr. Altså, der er ingen som helst begrundelse for at sige, at det ikke er dem, der er tyveknægtene, når de går ud af butikken med værdier for en kvart million kroner uden at betale for varerne.

Derfor giver det jo god mening, som vi foreslår, at man selvfølgelig kun må have den her rettighed i de tilfælde – og dem er der rigtig mange af – hvor butiksindehaveren er 100 pct. sikker på, at det er den tyv, der vitterlig står og putter varerne ned i muleposen eller bæreposen eller om i rygsækken eller gemmer dem inde under blusen, eller hvad de nu kan finde på. Det er så dem, som Det Radikale Venstre kalder for uskyldige mennesker. Det synes jeg simpelt hen ikke at man kan være bekendt.

Tak. Kristian Hegaard.

Hvorvidt nogen er skyldige eller ej, om de har stjålet noget eller ej, er ikke et anliggende for politikere her i Folketingssalen, det er heller ikke et anliggende for de erhvervsdrivende. Det er et anliggende for domstolene, der på baggrund af konkrete beviser fastslår skyldsspørgsmålet. Der er i Danmark det, vi kalder en uskyldsformodning. Det betyder, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist. Jeg håber ikke, at det er det, spørgeren mener man skal gøre op med. Det hørte jeg sådan set ikke, men det er bare sådan, Radikale Venstre er indrettet, altså at vi følger de retsprincipper, der gælder i Danmark. Dem skal vi holde fast i.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Men hvis man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, hvad skulle man så have imod, at ens billede kommer frem på en facebookside, selv om man ikke har stjålet noget? Hvis man har rent mel i posen, så herregud – det kan jeg da simpelt hen ikke se noget problem i. Jeg kan tværtimod se et stort problem i, at butikker i dag ikke har mulighed for at tegne rimelige, anstændige forsikringer mod simpelt tyveri.

Jeg synes, det er et stort skisma, at man er forsikret bedre mod røveri end mod tyveri. Jeg synes, det er et problem, at man bare har de her tilfælde, hvor det er hele kasser med guldringe – det har jeg fra en guldsmed i Vejle; det er en helt ny sag – og andet, hvor det er store værdier, der bliver stjålet, og man så her i Folketinget bare gør det til en sag om, at det er nogle, der stjæler småting, laver smårapserier af Snickers og Bounty og alt muligt andet. Det er i de her tilfælde konkret, hvor der ikke er nogen som helst tvivl om, hvem det er, der har stjålet de pågældende varer.

Hr. Kristian Hegaard.

Jeg ville finde det dybt problematisk, hvis vi skulle tage kompetencerne væk fra politiet – det er deres kompetence, det er dem, der kan offentliggøre overvågningsvideoer. Jeg har stor tillid til politiet, og derfor ville det være problematisk, hvis uskyldige risikerede at få lagt en video af sig selv op.

Jeg er samtidig også ærgerlig over, at Dansk Folkeparti jo de seneste par år har nedprioriteret indsatsen mod bl.a. butikstyveri. Det har man jo gjort ved at sende politibetjente til grænsen i stedet for. Sidste år var der 367 udviklingsprojekter i politikredsene. Man kunne starte med at prioritere den slags rigtige politiopgaver i stedet for bare at sende politiet på udviklingsprojekter og andre opgaver.

Vi siger tak til hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre. Så er det om et lille øjeblik fru Charlotte Broman Mølbæk repræsenterende SF. Værsgo.

Tak for det. Som de fleste i salen nok kan se, er jeg i dag vikar, fordi vores retsordfører desværre ikke kunne være her, men det skal selvfølgelig ikke forhindre SF i også at give sit besyv med i dag.

I SF vil vi gerne starte med at anerkende, at DF har tænkt ud af boksen i forhold til at stoppe butikstyveri og hjælpe de mange hårdtarbejdende butiksejere, som har brug for opmærksomhed om den her problemstilling, der også er alvorlig. Vi vil ikke afvise, at der kan være brug for nogle af initiativerne, men der er særlig to grunde til, at vi ikke kan støtte forslaget i dag.

Det værste ved forslaget er, at butiksejerne skal have lov til at offentliggøre billeder af eventuelle butikstyve. Det kan i SF's optik aldrig blive en privat opgave at gøre det. Det kræver, at der er en myndighed, der har set filmen igennem, som har konstateret, at der er foregået noget, som ikke skal foregå, og som har sikret sig, at der ikke er uvedkommende på billedet, samt kan reagere på og opsamle de henvendelser, der måtte komme. Vi synes ikke, det kan være andet end en myndighedsopgave.

Så er der det om muligheden for, at det offentlige betaler for et vagtværn, hvis politiet ikke kan komme. Det er vi heller ikke optaget af.

Det, vi rigtig gerne vil, er at styrke politiet, så det får flere kræfter til at bekæmpe den kriminalitet, som vi oplever i vores nærmiljøer. Lige nu drøfter vi faktisk et politiforlig, hvor vi rettelig skal diskutere den slags, og her er det vores ønske især at styrke det nære politi, så det får flere kræfter til forhindre netop den kriminalitet, vi oplever i vores hverdag og dagligdag, og som også skal være med til at styrke den almindelige tryghed – og det gælder selvfølgelig også i forhold til butikstyverier.

Hvad angår de øvrige forslag om skærpelser, vil vi ikke afvise, at det kunne være en idé, men vi synes, at det ville være bedst, hvis det kunne blive gennemgået af et udvalg, da skærpelser i sig selv ikke er det, der gør det. Ofte skal der en øget risiko for opdagelse til, før det virker. Det handler om politiet, og det er som sagt en opgave i forbindelse med politiforliget. Derfor kan SF ikke støtte forslaget.

Vi siger tak til SF's ordfører, og så skal vi videre til Det Konservative Folkeparti. Fru Birgitte Bergman, værsgo.

Tak for det. Jeg er også vikar i dag, da vores retsordfører heller ikke kan være til stede.

Jeg vil starte med at sige tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her meget relevante forslag. Vi skal selvfølgelig aldrig acceptere kriminalitet, ligesom vi aldrig skal acceptere, at nogen bliver udsat for kriminalitet, heriblandt butikstyveri. Det Konservative Folkeparti anser det for værende glædeligt, at Dansk Folkeparti er en del af den vigtige kamp imod butikstyveri og hæleri. Vi forstår nemlig udmærket, at man som butiksejer kan føle sig enormt frustreret, når man gang på gang oplever, at kriminelle går og stjæler i butikken uden at blive straffet.

Derfor har det været og er fortsat en klar prioritet for os at få nogle flere politibetjente på gaden, så vi kan få sat en stopper for disse uacceptable butikstyverier. Helt konkret havde vi 600 betjente mere ved udgangen af 2019 end i 2015. Desuden har vi sikret 150 flere betjente til det lokale og nære politiarbejde. Det er resultater, som jeg som konservativ er stolt af. Det betyder ikke, at vi er i mål, tværtimod. Derfor vil vi også gøre alt for, at vi i Folketinget kan blive enige om at få endnu flere betjente, når der skal forhandles et nyt politiforlig. Løsningen på dette problem er nemlig at få flere betjente på gaden. Vi har før haft et godt samarbejde med Dansk Folkeparti, når det kommer til at få flere betjente på gaden. Det håber jeg meget vil fortsætte, så vi kan få løst det problem.

Der er mange positive elementer i forslaget, men vi fra Det Konservative Folkeparti kan desværre ikke støtte det fulde beslutningsforslag.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Havde jeg så bare været overrasket, men jeg må sige, at det er jeg desværre ikke. Altså, det er typisk Det Konservative Folkeparti – man vil gerne illustrere, at man vil tage de store slag i forbindelse med de her store udfordringer, som dansk detailhandel har, men når det så kommer til stykket, og vi kommer med et forslag med syv konkrete bud her i Folketingssalen, så vil ordføreren ikke gå ind i substansen af nogen af de syv bud. Og det står jo i skærende kontrast til det, der står i »Tryghed for butiksejere«, der faktisk kom fra den forrige regering i december 2018. Der står i et citat fra vores daværende – i øvrigt konservative – justitsminister, Søren Pape Poulsen:

»Med dette udspil tager vi et vigtigt skridt mod organiseret butikstyveri. Vi stiller os bag de erhvervsdrivende. Vi siger stop til tyvebanderne.«

Nu kommer vi så med syv konkrete forslag, som skal tage livtag med det her. Hvad kommer De Konservative med? Har de fremsat et forslag om, hvad de vil? Nej, det har de ikke. De vil kun skyde det her ned – de vil ikke selv komme med et forslag, og det synes jeg ikke er helt rimeligt.

Fru Birgitte Bergman.

Tak. Som sagt er der rigtig mange gode elementer i det her forslag fra Dansk Folkeparti, som ordføreren fremfører. Og vi har jo også arbejdet på at få flere lokale politibetjente ud på gaden, og det har vi også fået, og vi ønsker i det nye politiforlig at få endnu flere politifolk på gaden. For det er et problem, og det anerkender vi, men der er nogle elementer i det her forslag, som vi simpelt hen ikke kan gå ind for, og det er bl.a., at butiksejerne skal kunne få lov at dele billederne offentligt.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det er jo egentlig ganske pudsigt: Der er syv forskellige delforslag i det her beslutningsforslag, som er klart og rimelig komplekst beskrevet, og det gælder også de bagvedliggende bemærkninger til beslutningsforslaget, men jeg har faktisk indtil nu alene hørt afvisninger, der henviser til kameradiskussionen – en diskussion, som vi i øvrigt har haft tidligere her i Folketinget, og vi var også delt i den sag. Men det undrer mig bare, at man så ikke i det mindste i Det Konservative Folkeparti, som ellers står for Gud, konge og fædreland, og at ret skal være ret, vil bakke lidt mere op om de mange butikker, detailhandlere og erhvervsdrivende, som oplever organiserede tyvebander, der kommer og stjæler – f.eks. stjæler hele paller med neskaffe ude foran Rema 1000. Jeg synes, det er sølle.

Fru Birgitte Bergman.

Hvis der er noget, der ligger os på sinde, så er det at beskytte og hjælpe erhvervslivet – det skal der ikke være nogen tvivl om. Og der skal heller ikke være nogen tvivl om, at vi går ind for, at vi skal have nogle flere betjente på gaden. Som sagt er der mange gode elementer i det forslag, som er fremsat her, men det må aldrig blive sådan, at – og det er egentlig der, vi sætter foden ned over for det fulde beslutningsforslag – den enkelte butiksejer eller en borger kan få lov at offentliggøre billeder, så de når ud til offentligheden. Det er der, hvor vi sætter foden ned.

Vi siger tak til den konservative ordfører, fru Birgitte Bergman. Så er det hr. Sikandar Siddique fra Alternativet.

Tak for ordet, formand. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Alternativet ønsker mere nærpoliti; vi ønsker, at borgerne kan se og mærke politiets tilstedeværelse i hverdagen – det skaber tillid og tryghed. Der skal heller ikke herske tvivl om, at vi ser med stor alvor på butikstyveri. Selv om der ikke er evidens for, at problemet rent faktisk er stigende, mener vi selvfølgelig, at politiet skal have ressourcerne til at møde op, når der er begået et lovbrud.

Når det er sagt, virker det lidt kuriøst, at Dansk Folkeparti klager over manglende politiressourcer, mens de fastholder, at der skal bruges tusindvis af timer på at bevogte grænsen mod Tyskland og Sverige. Der er tale om en politiindsats, som har resulteret i, at man har konfiskeret to defekte skydevåben, som så ifølge Rigspolitiet ikke tæller med som skydevåben.

Med forslaget lægger Dansk Folkeparti bl.a. også op til, at butikker skal kunne offentliggøre overvågningsbilleder. Det finder jeg stærkt bekymrende. Danmark er en retsstat og skal ikke udvikle sig til det vilde vesten, hvor selvtægtsgrupper finder deres egen retfærdighed uden om retssystemet.

Vi kommer derfor til at stemme imod dette forslag. Vi vil ikke acceptere, at en skæv prioritering af politiets ressourcer betyder, at vi efterlader retshåndhævelsen til borgerne. Det er krystalklart for os, hvad der burde gøres i forhold til dette problem: Lad os droppe grænsekontrollen og bruge nogle af de frie ressourcer til at få flere betjente ud i gaderne, så de bl.a. kan tage sig af butikstyverier og røverier. Tak for ordet.

Der bliver sandelig skruet op for musikken udenfor. Jeg håber, at I kan debattere alligevel.

Fru Pernille Vermund.

Tak. Ca. en tredjedel af de sigtede for butikstyverier er udlændinge. Tror ordføreren, at der vil være flere udenlandske bander, som kommer ind over grænsen, fylder deres biler og kører ud igen, eller tror ordføreren, der vil være færre, hvis man fjerner grænsekontrollen?

Ordføreren.

Jeg tror, det er forkert at sætte det så firkantet op, altså at sætte det sådan på spidsen. Vi kan jo se, at der, uanset om vi har grænsekontrol eller ej, ikke er nogen bevislig forskel i forhold til den organiserede kriminalitet i Danmark. Faktisk er den organiserede kriminalitet stigende. Så jeg har ikke data på det, men ud fra hvad jeg oplever i den offentlige debat, mener jeg ikke, at det vil medvirke til, at den organiserede kriminalitet vil dale, tværtimod.

Fru Pernille Vermund.

I Nye Borgerlige mener vi jo så, at grænsekontrollen ikke bare skal være der, når man kører ind i landet, men også skal være der, når man kører ud af landet – netop for at sikre, at de her bander, som især kommer fra Østeuropa, ikke kan køre ind i landet, fylde deres biler og så køre ud igen.

Derfor er det ret bekymrende for mig, at man fra Alternativets side bruger det her, altså grænsekontrollen, som argument, når vi ved, at en tredjedel af forbrydelserne bliver begået af udlændinge; altså at man i Alternativet vil nedlægge grænsekontrollen for at få flere ressourcer til politiet, som så kan opklare de forbrydelser, som der jo alt andet lige må blive flere af, hvis det bliver lettere at komme ind. Anerkender ordføreren slet ikke det?

Ordføreren.

Det, der bekymrer Alternativet, er, at Nye Borgerlige i stedet for at satse på god gammeldags efterforskning hos politiet og service nær vores borgere satser på en grænsekontrol, som vi har brugt 1,2 mia. kr. på indtil videre. Men vi har stadig butikstyverier. Vi har stadig organiseret kriminalitet. Det er ærgerligt for mig at se, at Nye Borgerlige prioriterer en grænsekontrol frem for at prioritere borgernes sikkerhed, frem for at prioritere, at politiet møder op, når borgerne har brug for dem.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg vil næsten sige, at det jo er typisk Alternativet. Enhver diskussion om bedre vilkår og retsmæssige rettigheder for lovlydige borgere gør man til sådan en diskussion om, om der er grænsekontrol eller ikke grænsekontrol. Ordføreren nævnte som eksempel, at der kun skulle have været to registrerede tilfælde på et helt år i forhold til grænsekontrollen. Der er flere tusind! Alene på menneskesmuglingsområdet har der været rejst flere sigtelser plus alle dem, der har været med ulovlig narkotika osv., der flyves ind, tyvekoster osv., der ryger ud. Der har været mange eksempler på, at vores grænsekontrol har virket.

Oven i det skal man jo lægge, at det selvfølgelig også har en kriminalpræventiv effekt, at et land og en nation har lov til at lave kontrol langs deres ydre grænser. Det synes jeg Alternativet måske skulle tage med sig. Alene antallet af sigtelser af folk fra Rumænien for tyveri sidste år var, tror jeg nok, jævnfør justitsministeren tal, over tusind. Og så står man bare hernede og siger: Jeg har ingen evidens. Undskyld mig, jeg synes simpelt hen, det er for fattigt.

Ordføreren.

Og jeg synes, det er for fattigt, at Dansk Folkeparti ingen respekt har for vores tidligere generationer, der har kæmpet for retssikkerhed, der har opbygget et samfund, hvor vi har en tredeling af magten, et samfund, hvor borgerne har frihedsrettigheder, og i stedet for gang på gang stiller forslag, som udfordrer vores retssikkerhed, som udfordrer borgernes frihedsrettigheder. Det kan godt være, at Dansk Folkeparti vil ned ad den vej, hvor man langsomt, men sikkert piller retsstaten fra hinanden. Det vil Alternativet ikke.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nej. Det er da dejligt, at der er forskellige partier, man kan stemme på.

Det har jo ikke noget at gøre med hensynet til borgerrettigheder, som ordføreren er inde på. Hvad med rettighederne for alle dem, der får stjålet deres værdier fra deres egne detailhandelsbutikker? Jeg har et eksempel, som jeg nævnte før: en guldsmedebutik med relativt få ansatte og en lille omsætning i Vejle. Der går en mand ind og stjæler en hel bakke med guldringe. Man har ikke nogen rettigheder. Man kan ringe til politiet, og de kommer ikke. Det er den rettighed, man har.

Og så står man hernede og plaprer om, at vi skal give rettigheder til alle og gud og hver mand. Vel skal man ej!

Ordføreren.

Målet helliger ikke midlet. Målet helliger ikke midlet! Vi skal have stoppet butikstyverierne, men det skal vi gøre ved at have nærpoliti. Det skal vi gøre ved at have et politi, der kommer, når man ringer til dem. Men vi kan ikke, fordi vi frygter kriminalitet og vi frygter butikstyveri, langsomt, men sikkert pille retsstaten fra hinanden, som det her forslag jo lægger op til.

Jeg vil opfordre Dansk Folkeparti til i politiforliget at bakke op omkring nærpolitiet, således at borgerne kan føle reel tryghed og ikke symbolsk tryghed som ved grænsekontrollen, og så er det afgørende, at vi ikke piller retsstaten fra hinanden, som det her forslag lægger op til.

Så er det hr. Kristian Hegaard.

Tak for det. Nu har der været en del spørgsmål om grænsekontrollen, og så vil jeg bare høre ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, at det, der er fakta i forhold til grænsekontrollen, er, at vi har brugt over 1,25 mia. kr. og over 2,3 millioner mandetimer på den og særlig på at tjekke uskyldige danskeres pas. Man har ikke engang fundet et skydevåben. Man har fundet et par slangebøsser og noget peberspray. Så er ordføreren ikke enig i, at hvis vi målrettede de ressourcer, og hvis vi kom af med retsforbeholdet, ville vi få bedre mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende og organiseret kriminalitet?

Ordføreren.

Det kunne ikke siges mere klart, nemlig at vi bruger mange mandetimer og årsværk og 1,25 mia. kr. på grænsekontrollen. Justitsministeren svarede her i december måned, at man ikke har fundet et eneste skydevåben. Man har fundet to defekte skydevåben, og Rigspolitiet vurderer så, at hvis de ikke kan gøres brugbare, tæller de ikke med i opgørelsen over, at man har fundet skydevåben. Prøv at forestille jer, ærede medlemmer, hvor meget efterforskning der kunne foretages, og hvor meget kriminalitet der kunne opklares, hvis vi brugte de 1,25 mia. kr. på målrettet at opklare kriminalitet.

Hr. Kristian Hegaard ønsker ikke ordet for en anden kort bemærkning. Så er det fru Inger Støjberg.

Så vil jeg bare bede ordføreren om at bekræfte, at der er over 7.000 mennesker, der er blevet afvist ved grænsen, og at politiet også har fanget en terrorist på grund af grænsekontrollen.

Ordføreren.

Nu har jeg, som jeg også sagde til ordføreren for Dansk Folkeparti, ikke kendskab til det tal. Men hvis fru Inger Støjberg kan se, at det noget sted fremgår af de tal, vil jeg da gerne bekræfte det.

Fru Inger Støjberg.

Jeg skal da ellers love for, at hr. Sikandar Siddique har fuldstændig styr på, hvor mange våben der er blevet beslaglagt, men det er jo lidt underligt, at han kun kigger til den side. Jeg vil nu nok mene, at det ikke er helt ligegyldigt, at over 7.000 mennesker er blevet afvist ved grænsen, og jeg vil da i hvert fald også mene, at det ikke er helt ligegyldigt, at der rent faktisk er en terrorist, der er blevet taget i grænsekontrollen. Det vil jeg da gerne høre ordførerens bemærkninger til.

Ordføreren.

Det er da bestemt noget, vi skal være glade for, altså at vi har fanget en turist ved grænsen. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, hvor mange terrorister vi ville kunne fange, hvis vi målrettede ressourcerne i stedet for kun at bruge dem på en vilkårlig grænsekontrol og overvågning. Det er simpelt hen et politisk spørgsmål. Fru Inger Støjberg vil have grænsekontrol, og vi mener, at det er meget mere effektivt, hvis vi kunne bruge de mange, mange penge, som vi bruger, på målrettet efterforskning frem for en vilkårlig efterforskning.

Det var heldigt, at det ikke var en turist. Så skal vi videre i ordførerrækken, og det er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Butikstyve, der helt ublu hiver varer ned fra hylderne, stikker dem i tasken eller ind under jakken eller ligefrem slæber hele kasser af varer ud af butikkerne uden at betale, er desværre hverdag i Danmark. Selv om mange butikker fanger gerningsmændene på overvågningskamera, slipper forbryderne alligevel alt for ofte fri. Antallet af anmeldte butikstyverier er nogenlunde stabilt, men butiksejerne oplever langt flere forbrydelser, end der registreres af politiet, for mange butiksejere oplever, at det er nyttesløst at anmelde butikstyve. De oplever, at politiet alligevel ikke reagerer på deres anmeldelser, og derfor undlader mange at anmelde butikstyveri til politiet. Det er et skråplan.

Forbrydelser skal aldrig nogen sinde kunne betale sig. Forbrydelser skal opklares og straffes, og udlændinge, der enten som organiserede tyvebander eller på egen hånd kommer til Danmark for at begå kriminalitet, skal ud. Cirka en tredjedel af alle de sigtede for butikstyveri i Danmark er udenlandske statsborgere – en tredjedel. Det er helt vildt! Lad mig minde om, at andelen af borgere med udenlandsk statsborgerskab i Danmark er mindre end 10 pct. Der er også på det her område en helt ekstrem overrepræsentation af forbrydere blandt udlændinge, og det er vi nødt til at tage alvorligt.

Nye Borgerlige bakker op om intentionen i nærværende beslutningsforslag, men når det kommer til de konkrete punkter, er det desværre ikke alt, vi kan tiltræde, som det her er formuleret. Beslutningsforslaget lægger op til at hæve bøden for butikstyveri – det bakker vi naturligvis op om. Vi bakker også op om – tro det eller lad være – at udvise kriminelle udlændinge i førstegangstilfælde for butikstyveri.

Nye Borgerlige har tidligere selv foreslået, at det i videre omfang end i dag bør være muligt for borgere at offentliggøre billedmateriale af gerningsmænd. Det er åbenlyst, at der ved alt for mange forbrydelser er situationer, hvor forbrydelserne efterlades uopklarede, og at de forurettede i mange sammenhænge oplever, at politiet – til trods for at man ligger inde med billedmateriale eller videomateriale fra overvågningskameraer – ikke prioriterer sagerne. Det er uacceptabelt. Vi mener dog, at en sådan udvidelse af mulighederne for at fange forbrydere på egen hånd bør kobles tæt sammen med en skærpelse af straffen for at hænge uskyldige mennesker ud; for vi skal ikke skabe en situation i Danmark, hvor vi får en folkedomstol.

Nye Borgerlige kan godt bakke op om at konfiskere dele af varelagre i de gentagelsestilfælde, hvor der er ubetalte bøder, men vi kan ikke støtte en generel konfiskering af hele varelagre. Vi mener heller ikke, at det offentlige skal finansiere private vagtværn.

Der er således dele af beslutningsforslaget, som ligger helt i tråd med Nye Borgerliges politik, og generelt er sagen for vigtig til, at vi bare vil afvise beslutningsforslaget. Det er afgørende for retsfølelsen, at butikstyverier, der meldes til politiet, tages alvorligt; at politiet har ressourcer til at prioritere butikstyverier; og at butikstyve dømmes og straffes. Derfor håber vi, at DF vil overveje at tilpasse forslaget, så de punkter, som vi muligvis i en bredere kreds af partier kan blive enige om, består, og de øvrige udgår.

Tak siger vi til fru Pernille Vermund. Der var ingen kommentarer. Så er det hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Vi synes, det er et sympatisk og på mange områder godt beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat her. Der er dele af det, som vi kan bakke op om, fordi vi også synes, at butikstyveri er et underprioriteret område for ordenshåndhævelsen i Danmark. Det er et mere alvorligt problem, når mennesker forgriber sig på andres ejendom, end mentaliteten i politiet tilsiger at det er. Jeg synes generelt, at politiet bruger for få kræfter på såvel butikstyveri som indbrud, og det vil vi gerne lave om på.

Til de enkelte delelementer kan jeg sige følgende om forslaget: At butikker skal have lov til at offentliggøre billeder af kriminelle, som fanges i at stikke noget i egen lomme uden at betale for det, er vi tilhængere af. Jeg kan også sige, at ideen om, at man kan udvise ikkedanske statsborgere ved butikstyveri, er vi tilhængere af, såfremt der er tale om fleregangstilfælde, ikke første gang. Vi går ind for, at udenlandske statsborgere skal kunne smides ud af Danmark, hvis de begår personfarlig kriminalitet første gang, og hvis de begår anden kriminalitet ved fleregangstilfælde. Så med en lille justering af det, ville vi også være med her.

Til gengæld er der især det element om, at det offentlige skal bekoste private sikkerhedsvagter til butikker, der er meget udsatte for butikstyveri. Det kan vi ikke tilslutte os. Vi mener, det er en del af det private ansvar for en butik, der åbner sine lokaler for kunder og offentligheden, at den private butik så også tager sin del af ansvaret for at håndhæve, at folk opfører sig ordentligt inden for butikkens eget område. Så vi frygter en meget stor regning der, og vi mener grundlæggende ikke, at det er et offentligt ansvar at finansiere private sikkerhedsvagter.

Så af de grunde vil vi stemme imod beslutningsforslaget, hvis det kommer til afstemning på den her måde, men vi kan sagtens forestille os justeringer af beslutningsforslaget, som gør, at vi vil kunne stemme for det.

Fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. I forhold til udvisning af kriminelle udlændinge, som for første gang tages i at stjæle i en butik, formoder jeg, at ordføreren og ordførerens parti skelner mellem, om man er under en bagatelgrænse, som måske handler om, at man tager bland selv-slik eller en chokoladebar, eller om man kører hele varer ud af landet fra butikker.

Jeg skal bare lige høre om noget. Hvis man som kriminel udlænding kommer hertil, tømmer en butik, kører varerne ud af landet og bliver opdaget for første gang, mener ordføreren så virkelig, at man bare skal have lov til dagen efter at komme tilbage til Danmark?

Ordføreren.

Nej, det mener vi ikke. Og så er der også tale om et røveri og ikke et butiksrøveri, og røverier er noget andet. Så hvis man begår decideret røveri eller personfarlig kriminalitet, ønsker vi ikke at se vedkommende igen.

Fru Pernille Vermund.

Når vi taler butikstyverier og de her folk, som man ser på overvågningskameraerne og så det, da de her tv-programmer kørte, taler vi jo ikke om røverier, men om folk, der fuldstændig ublu tager kasser og går ud og stiller dem i deres bil, og så kører de væk. Så det er butikstyveri af en grov karakter, men der er jo ikke en truende adfærd, der er ikke personer, der kommer til skade, det er bare – bare og bare – en ublu adfærd, som er voldsomt grænseoverskridende for de mennesker, der mister værdier.

Ordføreren.

Med det grænsetilfælde, som fru Pernille Vermund nævner her, er jeg faktisk ikke helt klar over, hvad vores syn på den sag er. Vi går ind for, at folk, hvis de decideret begår røveri mod butikker eller begår anden personfarlig kriminalitet, skal smides ud af landet omgående. Vi går også ind for, at hvis man begår butikstyveri eller cykeltyveri f.eks., skal man ikke have lov til at blive statsborger i Danmark. Men vi har altså den her politik, der går ud på, at hvis man stjæler en is i en kiosk, er det ikke alene udvisningsgrund, hvis man har permanent opholdstilladelse i Danmark.

Tak siger vi til hr. Ole Birk Olesen. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jeg vil da gerne på vegne af Dansk Folkeparti kvittere for, at vi i dag fik lejlighed til at diskutere detailhandelens vilkår for at imødegå og forebygge yderligere tyveri fra deres butikker.

Dansk Folkeparti har længe efterlyst klart og markant forbedrede rettigheder for detailhandelens ejere og også deres ansatte, både set i forhold til det at forebygge og det at komme efter dem, de så vitterlig også tilbageholder for tyveri i deres butikker, og nogle partier har kvitteret positivt og i en god dialog – der er også nogle, der har støttet de syv delelementer i beslutningsforslaget – men der er, synes jeg, også nogle, der i den grad har saboteret den her debat. Nu har Alternativets ordfører forladt lokalet, men den radikale ordfører er her da stadig væk, og jeg vil sige, at havde de to ordførere været ministre, havde der her efterfølgende været rejst en storm, når det drejer sig om de udtalelser, der er kommet her i Folketinget, altså at man negligerer grænsekontrollen og gør det til noget med en slangebøsse og to registreringer i Kriminalregisteret. Det tror jeg var det der blev udledt af diskussionen.

Vi skal bare gå tilbage til august måned 2017, hvor man ikke havde haft ret lang tid til at gennemføre den effektive og dengang også midlertidige grænsekontrol langs vores grænser, hvor der faktisk kom en redegørelse, en opgørelse, fra Rigspolitiet – og jeg håber, at både Alternativet og Det Radikale Venstre vil acceptere, at de tal, der kommer fra Rigspolitiet, står til troende, for det har ikke noget med slangebøsser og to sigtelser at gøre – hvor det kom frem, at flere hundrede mennesker var sigtet for menneskesmugling, 331 for at være helt eksakt. Det kom også frem, at tusindvis var blevet afvist ved grænserne, på grund af at de ikke havde et lovligt ærinde i Danmark. Der var i øvrigt også sket tilbageholdelse af store mængder kokain, hash, skunk og alt muligt andet og i øvrigt også en lang række håndvåben, og den radikale ordfører var inde at sige, at det bare var en slangebøsse. En pistol er ikke en slangebøsse, hr. Kristian Hegaard, så jeg synes ikke, det er rimeligt, at man bruger den her debat til at negligere noget, der vitterlig er et problem. Man gør diskussionen omkring dansk detailhandel til en diskussion om et ja eller nej til grænsekontrol, og det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg synes, det er en skandale. For fakta er jo, at de syv konkrete initiativer, som vi kommer med i Dansk Folkeparti, vil give vores lovlydige detailhandelsdrivende nogle bedre sanktionsmuligheder over for folk, som forsætligt og culpøst går ind i deres butikker og går ud med en hel bakke med guldringe, med en T-shirt til 3.000 kr. eller med jakker for 0,25 mio. kr. ved højlys dag. Det er dem, som vi har en interesse i at hjælpe.

Så er der nogle i dag, der har gjort det til en diskussion om en Snickers og en Marsbar. Jeg synes ikke, det er værdigt. Jeg synes, det er en mærkelig måde at forholde sig konkret til nogle udfordringer, som fylder rigtig meget hos mange i detailhandelsbutikkerne. Så er det da fair nok, at de samme partier ikke vil støtte vores forslag – det har jeg egentlig fuld respekt for, det er derfor, vi har folkestyre i Danmark – men jeg synes ikke, det er rimeligt, at man forfladiger debatten, sådan som nogle har gjort, og det føler jeg anledning til at sige, så I kan forstå det.

Jeg er især også forundret over, at nogle af de blå partier er så afvisende over for det her forslag, og jeg synes, det er underligt, når man læser i selve indledningen til den rapport, der er kommet fra justitsministeren og fra regeringen tilbage i december 2018, hvor der står: »Med dette udspil tager vi et vigtigt skridt mod organiseret butikstyveri.« Og justitsministeren siger videre: »Vi stiller os bag de erhvervsdrivende. Vi siger stop til tyvebanderne.« Man kommer så herned i salen i dag, hvor der er et parti, der har ulejliget sig med at komme med syv konkrete tilbud, og så peger man lidt fingre ad dem, og så gør man ikke mere ved det, og man kommer i øvrigt ikke selv med nogen konkrete forslag. Jeg synes ikke, at det er hæderligt bare at vælte andres forslag af bordet uden selv at komme med nogle konkrete forslag, nogle konkrete initiativer. Det ville da have været dejligt, hvis man fra de ni andre partiers side var mødt op hernede i dag – nogle har jo gjort det, andre har ikke – og var kommet med andre konkrete forslag, som vi kunne tage med ind i debatten.

Jeg siger jo ikke, at alle de her syv punkter ender med at blive til virkelighed, jeg kommer bare med et udspil til det, og det er også den måde, det er ment på.

Hvis man kigger på den måde, som detailhandelen oplever det her på, og hvis man kigger tilbage i tiden, kan man se, at der i år 2000 var anmeldt knap 30.000 butikstyverier i Danmark – 30.000 anmeldte butikstyverier, nogle store og nogle små – og at det antal i 2019 var faldet til 16.359. Så vil mange nok sige, det nok er, fordi folk er blevet mere lovlydige, at det nok er, fordi folk ikke stjæler mere. Nej, det argument køber jeg simpelt hen ikke. Men det er, fordi rigtig mange erhvervsdrivende har oplevet det som bureaukratisk, træls, uden effekt, nyttesløst, at kontakte myndighederne med de problemstillinger, de har. Jeg har f.eks. talt med en isenkræmmer fra en provinsby, der ligger lidt længere væk fra alfarvej, hvor man i en Imerco tilbageholder to østeuropæiske butikstyve. Man ringer så til politiet, som siger: Kan du ikke bare lige få deres cpr-numre eller et eller andet, så kan det være, at vi kigger på dem og får dem registreret? Men der kommer ikke nogen ud og tager fat i kraven på de folk, der går ind og stjæler i de danske butikker. Jeg synes, det er ærgerligt, og jeg synes, at det burde fylde mere her i Folketinget, at vi kerer os om, at der skal nogle flere rettigheder til de danske detailhandelsbutikker. De kan ikke forsikre sig ud af det her. Sondringen imellem, om det er tyveri eller røveri, gør, at mange af dem simpelt hen er underforsikret. Det er alt for dyrt at tegne policer, og hvorfor er det dyrt at tegne policer? Det er det, fordi det aldrig bliver opklaret. Der er også et eksempel fra Silkeborg med en, der fik stjålet en række beklædningsgenstande, og det ender så med, at man fanger en ud af fire butikstyve, men de tre, der var væk, havde alle varerne. Så de fik en butikstyv, men de så aldrig deres varer igen. Er det rimeligt? Næh, det er det jo ikke. Der fordrer det selvfølgelig, at vi giver nogle bedre rettigheder til butikkerne.

Noget af det, som mange i dag har brugt som løftestang til at ville afvise de her syv forslag, har været, at de tænker på retssikkerheden for dem, der går ind og stjæler i butikkerne. Jeg synes, det er rendyrket hykleri, og jeg synes ikke, det er en rimelig måde at gøre det på. Vi foreslår jo udtrykkeligt, at det er i det tilfælde, hvor butiksindehaveren har uomtvistelige beviser på, at der her er en, der åbner sin taske, tager en vare fra hylden, putter den ned i tasken og går ud uden at betale. Det er selvfølgelig den type sager, man vil fremlægge. Man vil jo ikke fremlægge et billede af en 12-årig dreng, der stjæler en Snickers eller andre ting, hvor man ikke kan dokumentere det, og hvor eksempelvis kameraerne kan tage fejl.

Nogle af de her konkrete tilfælde er uomtvistelige, og det er i de uomtvistelige sager, hvor vi siger: Hvorfor skal butiksdrivende vente i 2, 3, 4 uger, inden de får tilladelse til at lægge dem ud på deres Facebook? Vidnerne er væk, og de kan ikke huske, hvad de lavede for 4 uger siden. De er væk, og man får ingen tilbagemeldinger. Det gør man derimod, hvis man får lov til at gøre det resolut og hurtigt i de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre. Det var faktisk det, som man gjorde med den pågældende, der stjal en T-shirt til 3.000 kr. i Silkeborg – der var så to, der stjal en hver, dvs. 6.000 kr. Her går butiksejeren med fare for at komme i fængsel i 1½ år ud og lægger det på Facebook, og ganske få sekunder efter har han nærmest både navn og adresser på begge tyve. Så ringer man jo til det ene hold forældre og inviterer mor og far og den 14-årige dreng til kaffe nede i butikken, og jeg tror faktisk, hvis jeg skal være helt ærlig, at den helt rigtige måde at forebygge unge menneskers mistrivsel på og det, at de begår kriminalitet, er, at de får en oplevelse af, at hov, hov, den gik ikke. Den konsekvens får man jo ikke, hvis man umuliggør, at der skal være en større opklaringsprocent, og det er jo det, det drejer sig om, altså at vi opklarer den type af tyverier, der foregår i Danmark. Der er det Dansk Folkepartis klokkeklare holdning, at det, hvis vi giver bedre værktøjer til butikkerne, flere rettigheder til at lægge deres bevismateriale ud på Facebook og andre steder, så vil højne opklaringsprocenten i rigtig, rigtig mange tilfælde. Men det er så ikke det, der gør sig gældende i det samlede Folketing, og jeg er helt med på, at der er forskellige holdninger til det, og det må jeg så respektere, og jeg vil selvfølgelig til sidst også sige, at det nok ikke er sidste gang, vi kommer til at debattere det her forslag i en eller anden kontekst her i Folketinget. Tak.

Hr. Kristian Hegaard.

Tak for det. Jeg blev lidt i tvivl, måske særlig i forhold til første halvdel af talen, om det var en motivationstale for beslutningsforslaget, ordføreren holdt, eller om det var en tale primært målrettet undertegnedes bemærkninger til beslutningsforslaget vedrørende de her kommentarer om den såkaldt effektive grænsekontrol, der jo knap nok dækker halvdelen af grænseovergangene mod syd.

Men det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at spørge om, drejer sig om det sidste led i den række af forslag, som ordføreren og ordførerens parti har fremsat omkring det her opholdsforbud. Og der vil jeg bare høre, hvordan ordføreren havde tænkt at det skulle håndhæves – om det f.eks. skulle være ligesom det, man lige har vedtaget omkring seksualforbrydere, altså at politiet kan undersøge, om man er på vej til at overtræde loven. Hvad havde ordføreren tænkt sig i den forbindelse?

Ordføreren.

Jeg har i hvert fald tænkt mig at være med til at lave en lovgivning, som giver flere rettigheder til butikkerne, som gør mulighederne for at gennemføre en ordentlig sagsefterforskning bedre, og som giver en større opklaringsprocent af de røverier og tyverier, som bliver begået. Og det er altså noget, der står i klar modsætning til det, vi oplever mange steder i dag.

Så er det da rigtigt, at jeg har nævnt Det Radikale Venstres ordfører, men det er jeg da nødt til – altså, det kan jo ikke gå upåagtet hen, være ukommenteret her i Folketinget, når man kommer med noget decideret sludder og nonsens om, at der kun er fanget én med en slangebøsse – når der er flere tusinde, som er blevet afvist ved grænserne. Det er, som om det bare ikke vil dæmre for nogen politikere.

Der var 331 sigtede for menneskesmugling alene frem til august 2017 – og tallene fortsætter sådan. Så er det rigtigt, at der har været et fald, fordi vi har oplevet et mindre pres på de danske grænser, og det skal vi selvfølgelig være glade for. Men det ændrer jo ikke på, at presset på grænserne bare har flyttet sig til Nordafrika og ind på det europæiske kontinent – og den debat kommer så på et andet tidspunkt.

Hr. Kristian Hegaard.

Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ind til, er, hvordan håndhævelsen af det her opholdsforbud skal ske. Og der hører jeg ordføreren sige, at det skal være noget, der er i detailhandelens interesse, og så vil jeg høre, om ordføreren dermed mener, at det vil være i detailhandelens interesse, at man tilrettelægger håndhævelsen på samme måde som den, man f.eks. lige har vedtaget for seksualforbrydere – om det altså er sådan, at politiet kan beslutte at undersøge, om man er i færd med at overtræde det her opholdsforbud. Kunne det være en retning, man ville gå i med håndhævelsen?

Ordføreren.

Det er jo et af de forslag, som ligger i det, og det er klart, at hvis der er flertal for det, vil vi selvfølgelig være med til at inkorporere en løsningsmodel, som tilgodeser nogle af de problematikker, der er her. Vi er helt med på, at man jo ikke kan stå og holde øje med alting på hvert gadehjørne, så selvfølgelig vil der være nogle præmisser for, hvordan man skal opretholde den her del med en eventuel opholdszone, hvor man har et forbud mod at opholde sig. Og det vil være en del af den udmøntning, der vil komme, hvis ellers vi kan få et flertal for det. Det er ikke som sådan skitseret i det her beslutningsforslag.

Fru Pernille Vermund.

Tak. Tak til DF for at stille det her forslag. Jeg forstår sådan set godt, at man fra DF's side er frustreret. Jeg tror, at hvis den serie, der kørte på tv, og den mediedebat, der var i den forbindelse, var foregået i sidste uge, så ville stemningen her i Folketingssalen have været en helt anden. Så ville vi ikke have kunnet komme til for bare politikere, som ville gøre det ene og ville gøre det andet. Det er jo også derfor, ordføreren nævner det her citat fra den tidligere justitsminister.

Nu er det sådan gået lidt i glemmebogen, mediernes fokus er på noget andet, og så sidder butiksindehaverne med, må man sige lorten her i salen? (Tredje næstformand (Jens Rohde): Nej.) Så lader jeg være med det. Men man sidder med dilemmaet. Og hvad gør vi så? Det er derfor, vi i Nye Borgerlige siger, at den her sag simpelt hen er for vigtig til, at man bare kan slå forslaget ned, fordi der er enkelte punkter af de her syv, som man ikke kan bakke op om. Derfor vil jeg gerne spørge DF: Kunne man for at komme butiksindehaverne i møde overveje at tilpasse og ændre beslutningsforslaget, sådan at de punkter, som det lyder til at der kan være flere der bakker op om, består og de øvrige udgår?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke de samme ting, som folk har udtrykt mistillid til. Det er forskellige punkter. Nogle har udtrykt det mere konkret end andre, og nogle har gjort det til flere punkter. Jeg synes faktisk, jeg vil rose ministeren – jeg har også lidt taletid til det – for, at man trods alt nævnte de konkrete fire punkter, hvor man i hvert fald ikke kunne finde et fælles fodslag. Så det er ikke min opgave at botanisere i mit eget forslag, hvis det er det, der spørges til. Jeg står ved Dansk Folkepartis politik. Er der så nogen, der kun vil copy-paste 40 pct., er de hjertens velkommen til det. Jeg synes bare, de skulle copy-paste hundrede procent i stedet for. For det er simpelt hen sund fornuft, og det må altså være det, der skal være kendetegnende for det her.

I forhold til hvordan det så ellers kommer videre, er det i hvert fald sådan, at det nu ryger til behandling i udvalget, og så er min klare indstilling, at vi sender det til afstemning med alle de syv delelementer, som der er i beslutningsforslaget, og så må folk jo stemme ja eller nej. Sådan er det.

Fru Pernille Vermund.

Åh, det er jeg lidt ked af. Jeg er lidt ked af, at vi havner i en situation, hvor, som ordføreren selv siger, regeringen påpeger fire ud af syv elementer, man ikke kan være enige i, og hvor vi faktisk er relativt mange – nu har jeg ikke sådan helt styr på det, men det ser det ud til – som kan bakke op om en pæn del af forslaget, og som også anerkender, at det her er en rigtig vigtig dagsorden. Det er selvfølgelig ikke DF's opgave at udforme det ene forslag efter det andet, for at vi kan sidde her og flytte rundt på kommaer. Jeg kan så i forlængelse af det håbe, at ministeren vil lytte og tage det her med videre og også tage debatten med videre, i forhold til at der rent faktisk er en anerkendelse af problemet og også en anerkendelse af dele af beslutningsforslaget.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke længe siden, min kollega hr. Morten Messerschmidt blev klandret hernede af bl.a. Liberal Alliance for, at vi spildte Folketingets tid, og at der faktisk var risiko for, at han ikke kunne komme på sommerferie den 1. juni. Så jeg vil da godt nok være ked af, hvis jeg skal udskyde Folketingets ferie. Jeg synes måske bare, det var mere vigtigt at passe Folketinget end at passe en solbænk på en strand. Men Nye Borgerlige er velkommen til at fremsætte beslutningsforslag, lige såvel som Dansk Folkeparti har gjort en masse. Vi har fremsat rigtig mange. Andre partier har ikke fremsat nogen, nogle har næsten ikke fremsat nogen. Det er jo selvfølgelig sådan en balancegang, efter hvad man har gang i af forskellige arbejdspunkter. Vi vil gerne være med til at debattere det, men vores forslag er sund fornuft, og derfor vil vi ikke botanisere i det.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet for i dag.

Jeg foreslår, at forslaget her henvises til Retsudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.