B 71 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvordan det nuværende system med disciplinærstraf er i overensstemmelse med internationale fængselsregler, FN's konventioner og kravet om proportionalitet, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
B 71
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. juni 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0038-0018

1511198

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om anvendelse af disciplinærstraf (B 71), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. juni 2020. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

B 71 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvordan det nuværende system med disciplinærstraf er i overensstemmelse med internationale fængselsregler, FN's konventioner og kravet om proportionalitet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om anven-

delse af disciplinærstraf (B 71) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren angive, hvordan det nuværende system med di-

sciplinærstraf er i overensstemmelse med internationale

fængselsregler, FN's konventioner og kravet om proportionali-

tet, idet svaret især bedes uddybet i forhold til brugen af den

langvarige strafcelle?”

Svar:

Efter de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven kan strafcelle kun anven-

des som disciplinærstraf i nærmere opregnede tilfælde. Dette gælder f.eks.

ved indsmugling eller besiddelse af bl.a. stoffer og våben eller ved udøvelse

af vold eller trusler herom mod f.eks. medindsatte eller personale.

Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden under

hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst fire uger.

En række internationale organisationer anbefaler, at brugen af strafcelle be-

grænses og anvendes i et så kort tidsrum som muligt. FN’s standardmini-

mumregler for behandling af indsatte (Mandela-reglerne) anbefaler f.eks.,

at isolation som strafcelle ikke overstiger 15 dage.

Europarådets Ministerkomité vedtog i januar 2006 rekommandation

Rec(2006)2 om De Europæiske Fængselsregler, der anbefaler, at isolation

kun må ikendes som straf i ganske særlige tilfælde og kun for et bestemt

tidsrum, som skal være så kort som muligt.

Endvidere anbefaler Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og

Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (CPT), at isola-

tion som disciplinærstraf ikke må overstige 14 dage.

Mandela-reglerne er et regelsæt af vejledende karakter (soft law), som an-

erkender, at stater kan tilpasse anvendelsen af reglerne i overensstemmelse

med deres nationale lovgivningsmæssige rammer, hvor det er relevant, jf.

resolution A/RES/70/175, operativ paragraf 8.

Ligeledes er generelle rapporter fra Den Europæiske Komité til Forebyg-

gelse af Tortur mv. (CPT) og De Europæiske Fængselsregler ikke juridisk

bindende.

Det er Justitsministeriets vurdering, at de gældende regler i straffuldbyrdel-

sesloven om anvendelse af disciplinærstraffe, herunder strafcelle, ligger in-

den for rammerne af Danmarks bindende internationale forpligtelser.

Justitsministeriet er samtidig enig i, at gældende dansk ret om disciplinær-

straf ikke på alle punkter følger anbefalingerne fra f.eks. Mandela-reglerne

og CPT.

Efter min opfattelse bør man fra dansk side generelt bestræbe sig på at følge

internationale retningslinjer for behandling af indsatte, herunder Mandela-

reglerne, de europæiske fængselsregler og anbefalinger fra CPT. Der kan

dog være konkrete forhold, der gør, at retningslinjerne ikke følges på alle

punkter. Når det er sagt, så indgår anbefalingerne fra de internationale orga-

nisationer i ministeriets arbejde i forhold til mulige justeringer af discipli-

nærsystemet.