Retsudvalget 2019-20
B 71 Bilag 1
Offentligt
2197462_0001.png
Folketingets Retsudvalg
København, den 26. november 2018
Vedr.
Retsgrundlaget for anvendelse af disciplinærstraf mod indsatte i
fængsler i Sverige og Norge
DIGNITY
Dansk Institut mod Tortur har som sit formål at medvirke til at udrydde
tortur og umenneskelig behandling m.v. i verden. Det sker bl.a. ved tilvejebringelse
af tværfaglig viden om aktuelle problemstillinger og formidling heraf. DIGNITY er en
interesseorganisation, som ønsker at sikre, at rettigheder under FNs Konvention mod
Tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
(FNs Torturkonvention) respekteres af Danmark.
Dette notat opridser retsgrundlaget for anvendelse af disciplinærstraf i Sverige, som
afskaffede isolation som disciplinærstraf for over 40 år siden (A), og den tilsvarende
problematik i Norge (B).
Notat er afgrænset på følgende møde:
Fokus på disciplinærstraf besluttet af fængselspersonalet (andre former for
indgreb, herunder
forebyggende
reaktioner, er ikke inddraget).
Fokus på indsatte (afsoning af straf) og ikke varetægtsarrestanter.
De i ter atio ale defi itio af isolatio a e des: For the purpose of these
rules, solitary confinement shall refer to the confinement of prisoners for 22
hours or ore a day ithout ea i gful hu a co tact (rule 44 i FN-
standard minimum regler for behandling af indsatte - Mandela Rules).
A: Sverige
Med Oluf Palme som regeringsleder blev isolation som disciplinærstraf afskaffet ved
lov i Sverige i 1976.
1
To af hovedargumenterne for denne lovændring var en
erkendelse af de alvorlige sundhedsmæssige skadevirkninger af isolation og de
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en sådan indgribende administrativ
1
Se lovforslag 1975/76:165 som senere blev vedtaget, tilgængelig på https://data.riksdagen.se/fil/82CE5B0C-
0C10-4954-AE54-C5D7FC166CA8
B 71 - 2019-20 - Bilag 1: Henvendelse af 26/5-20 fra Dignity og Kriminalforsorgsforeningen om brug af strafceller i danske fængsler
2197462_0002.png
beslutning truffet af fængselsmyndighederne uden kontrol af domstolene, jf.
betænkning SOU 1993:76 (sektion 14), vedhæftet som Bilag 1.
I dag anvendes to disciplinære foranstaltninger over for indsatte, som ikke overholder
fængselsreglementet: advarsel og udskydelse af prøveløsladelsen, jf. fängselslagen
(2010:610), Kap. 12, § 1. Under begge procedurer har den indsatte ret til en bisidder
og krav på at blive hørt inden afgørelsen træffes
typisk af en af fængslets jurister,
der behandler disciplinærsager, jf. fängselslagen (2010:610), Kap. 12, § 4-5.
Udskydelse af en indsats prøveløsladelse i max. 6 mdr. er den mest indgribende
foranstaltning, som dog ikke anvendes, hvis der rejses almindelig straffesag for
samme handling.
2
Den træffes af Kriminalvårdens hovedkontor - efter anmodning fra
det pågældende fængsel, jf. fängselslagen (2010:610), Kap. 12, § 2, - og bygger på en
konkret helhedsvurdering af den indsattes forhold under hele afsoningsperioden,
herunder antal advarsler og alvorlig overtrædelse af fængselsreglementet (f.eks.
nægtelse af at afgive urinprøve eller at indgå i arbejde, vold mod personale eller
andre indsatte, eller forsøg på flugt fra fængslet).
3
Afgørelsen kan påklages til en
lokale forvaltningsdomstol, jf. fängselslagen (2010:610), Kap. 14, § 1.
I øvrigt anvender Kriminalvården i Sverige forskellige incitamenter til god opførsel og
overholdelse af fængselsreglementet, herunder at jo bedre de indsatte opfører sig,
desto hurtigere har de mulighed for at blive overflyttet fra et lukket fængsel
(udgangspunkt) til et åbent fængsel med bedre vilkår.
B: Norge
Anvendelse af isolation som disciplinær foranstaltning blev afskaffet i Norge i 2001,
jf. lov nr. 21 af 18 maj 2001 om gjennomføring af straff mv.
(straffegjennomføringsloven). Dette skete på baggrund af en erkendelse af
isolationens skadelige virkninger
4
og dens negative indvirkning på
resocialiseringstiltag i fængslerne, herunder deltagelse i arbejdsoplæring,
undervisning og programaktiviteter.
5
2
En dom for strafbart forhold udelukker disciplinær reaktion (udskydelse af prøveløsladelsen) for samme forhold,
jf. Hans Jørgen Engbo og Peter Scharff Smith, Fængsler og menneskerettigheder (2012), s. 223.
3
Som hovedregel er en enkelt overtrædelse af reglementet ikke tilstrækkelig til at ifalde denne straf, men det kan
efter en konkret vurdering blive konklusionen, såfremt der er begået en alvorlig foreteelse.
4
For en mere generel diskussion om de skadelige helbredsmæssige konsekvenser af isolaiton, se
Bilag 2.
5
Se Ot.prp. nr. 5 (2000-2001) om lov om gjennemføring av straff m.v. (straffegjennomføringsloven)
tilgængelig på https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/otprp-nr-5-2000-2001-/id162307/sec1
2
B 71 - 2019-20 - Bilag 1: Henvendelse af 26/5-20 fra Dignity og Kriminalforsorgsforeningen om brug af strafceller i danske fængsler
2197462_0003.png
Disciplinærstraf anvendes i dag i form af udelukkelse fra fællesskab med andre
indsatte i op til 20 dage (tab af fritidsfællesskab), en skriftlig irettesættelse,
fratagelse af dagpenge eller andre privileger i en periode og fratagelse af retten til
udgang i en periode, der ikke overstiger 4 måneder, jf. straffegjennomføringsloven §
40.
6
Fængselslederen træffer beslutningen om anvendelse af disciplinære
sanktioner, og den indsatte får mulighed for at blive hørt inden afgørelsen træffes.
Udgangspunktet er en konkret skønsmæssig vurdering, men over tid udvikles en fast
praksis lokalt i fængslerne, og en national praksis tilstræbes. Den indsatte har
mulighed for at klage over afgørelsen til regionskontoret.
Udelukkelse fra fællesskabet, jf. straffegjennomføringsloven § 40, andet led, litra d,
indebærer, at den indsatte er udelukket fra fællesskab med andre indsatte i fritiden
(dvs. tab af fritidsfællesskab), men han/hun har fortsat mulighed for at deltage i
arbejde, undervisning eller programaktiviteter. Den indsatte indgår således i
relationer med fængselsansatte, sundhedsarbejdere, præster, skolelærere, sociale
konsulenter, bibliotekarer m.fl.
Konklusion
Vi må således konkludere, at i Sverige og Norge anvendes isolation ikke som
disciplinærstraf, og at erkendelsen af de meget alvorlige sundhedsmæssige
skadevirkninger af isolation var en af hovedårsagerne til afskaffelse af denne meget
indgribende foranstaltning. I dag anvender begge nabolande mildere disciplinære
reaktioner
i tillæg til forebyggende foranstaltninger - til at regulere de indsattes
adfærd og sikre sikkerheden i fængslerne.
Bilag 1:
Uddrag af svensk betænkning SOU 1993:76 Verkställighed av
fängelsesstraff: huvudbetänkande
Konklusioner fra DIGNITY konference om isolation, april 2017
Bilag 2:
6
Se også Kriminalomsorgsdirektoratets (KDI) særskilte retningslinjer til straffegjennomføringsloven § 40 og de
relevante forskriftsbestemmelsene, tilgængelige på
http://www.kriminalomsorgen.no/getfile.php/3980200.823.wwikjazpzalz7a/%C2%A7%C2%A7%C2%A7%C2%A
7%C2%A7+40+-+Reaksjon+p%C3%A5+brudd.pdf)
3