Retsudvalget 2019-20
B 71 Bilag 1
Offentligt
2197461_0001.png
DIGNITYs foretræde for Folketingets Retsudvalg d. 27. april 2017
Anvendelse af strafcelle
DIGNITY
Dansk Institut mod Tortur takker venligst Folketingets Retsudvalg for
muligheden for kort at drøfte spørgsmålet om brugen af strafcelle i danske fængsler og
arresthuse, dvs. anbringelse i isolation som en sanktion for overtrædelse af en række
ordensforseelser, jf. straffuldbyrdelsesloven § 68. stk. 2. Vi ønsker at præsentere:
(A)
(B)
(C)
udviklingen i anvendelse af strafcelle i Danmark;
konklusionerne fra DIGNITYs konference om strafcelle
1
; og
forslag til nye tiltag, som kunne bane vej for bedre løsninger af de
konkrete adfærdsproblemer i danske fængsler og arresthuse.
A: Anvendelse af strafcelle i Danmark
I Danmark anvendes disciplinærstraf overfor indsatte, som bryder en række
ordensforseelser, jf. straffuldbyrdelsesloven § 67-70. Anbringelsen i isolation (strafcelle)
er den alvorligste sanktion, som gennemføres overfor indsatte (også børn og psykisk
syge) 22-23 timer i døgnet i op til 4 uger ad gangen, jf. straffuldbyrdelsesloven § 70.
2
Anvendelsen af isolation som en disciplinærstraf efter straffuldbyrdelsesloven er mere
end fordoblet over de sidste 15 år fra 1.289 anbringelser i strafcelle i 2001 til 2.579 i
2015 og 2.995 i 2016.
3
Antallet af langvarige isolation (15 dage og mere) er markant
steget siden lovændringen i 2016 vedrørende mobiltelefoner: 222 sager i 2016 (heraf
219 sager vedrørende ulovlig kommunikation) mod 7 sager i 2015.
4
Mindreårige bliver
dog i mindre grad straffet med isolation (fald fra 25 sager i 2014 til 14 i 2016).
B: Konklusioner fra DIGNITYs internationale konference om anvendelse af strafcelle
Som kulmination på adskillige års forskning og praksis og i lyset af den internationale
retsudvikling afholdt DIGNITY d. 3. april 2017 en international konference om brugen af
strafcelle i Danmark og internationalt. Ved konferencen deltog 100 nationale og
internationale eksperter, bl.a. repræsentanter fra FN og Europarådets komité til
Forebyggelse af Tortur, Kriminalforsorgen, Fængselsforbundet i Danmark,
fængselsdirektører fra vores nabolande, Ombudsmanden, Institut For
Menneskerettigheder, forskere, læger, psykologer m.fl.
DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur
Bryggervangen 55
2100 København Ø
Tel. +45 33 76 06 00
Fax +45 33 76 05 10
[email protected]
www.dignityinstitute.dk
CVR nr. 69735118
P-nr. 1002304764
EAN 5790000278114
LOK nr. 5790001376147
Danske Bank Nr.
4183-4310821209
Se endvidere diskussionsoplæg til konferencen (bilag 1).
2
Se endvidere DIGNITYs fakta-ark (bilag 2).
3
Kriminalforsorgens tal for 2016 er foreløbigt. Belægningsgraden i 2001 var 3.236 og i 2015 3.421.
4
Kriminalforsorgens præsentation på konferencen og pressemeddelelse, som er tilgængelig på
Kriminalforsorgens hjemmeside www.kriminalforsorgen.dk
1
B 71 - 2019-20 - Bilag 1: Henvendelse af 26/5-20 fra Dignity og Kriminalforsorgsforeningen om brug af strafceller i danske fængsler
2197461_0002.png
De sundhedsfaglige eksperter konkluderede, at isolation ofte har alvorlige negative
sundhedsmæssige konsekvenser. Der er dokumentation for, at isolation kan medføre
angst, depressioner og en øget risiko for selvskade og selvmord. Skadevirkninger kan
opstå allerede efter kun et par dage og stige for hver dag i isolation. Forskningen har
vist, at indsatte efter isolation har alvorlige fysiske, psykiske og sociale problemer.
Juristerne konkluderede, at de internationale regler nu fastslår, at isolation bør afskaffes
overfor mindreårige, psykisk syge og andre sårbare grupper, og at langvarig isolation (15
dage eller mere) helt bør afskaffes. Isolation i op til 14 dage må kun anvendes helt
undtagelsesvist og i så kort tid som muligt. Der er en klar tendens blandt internationale
menneskerettighedsorganer i retning af afskaffelse af isolation som straf, hvilket blandt
andet kom til udtryk i FNs Torturkomites anbefalinger til Danmark i december 2015.
Fængselsdirektørerne konkluderede, at isolation som straf ikke virker! Det forebygger
ikke vold eller indsmugling af stoffer eller mobiler. Indsatte, som har siddet i isolation,
bliver gradvist
psykisk dårligere. De får sværere ved at begå sig socialt både blandt
medfanger, og
isolation modvirker den indsattes re-integration i samfundet, når
fængselsstraffen er overstået.
Fængselspersonalet ønsker ikke mere isolation
tværtimod! Men man har på samme tid brug for nogle styringsredskaber. Flere andre
lande
såsom Sverige, Norge og Canada - har afskaffet isolation som straf og fundet
alternative løsninger på de underliggende problemer. De arbejder motiverende og
terapeutisk med at påvirke de indsatte i en positiv retning for således at forebygge den
uønskede adfærd. Erfaringerne fra disse lande har været positive, og sikkerheden i
fængslerne er øget pga. færre fangeovergreb og selvmordsraten er faldet.
C: Nye tiltag
nye løsninger
Overordnet set
mangler der viden om effekten af strafcelle
overfor indsatte, personale
og samfundet. Gør det fængslerne sikrere? Forebygger det vold og indsmugling? Der
mangler særligt viden om, hvorvidt intentionen bag loven om indførelse af strafcelle for
besiddelse af mobiltelefon opfyldte formålet: bl.a. at forhindre planlægning af ny
kriminalitet. Derfor anbefaler DIGNITY, at Retsudvalget iværksætter en nærmere
kortlægning eller undersøgelse af de 222 sager fra 2016, hvor strafcelle blev anvendt i
15 dage eller mere, og af et passende antal af sager vedrørende kortere isolation. En
kortlægning, der skal give svar på, om der f.eks. i de 219 tilfælde vedr. ulovlig
kommunikation var tale om besiddelse af mobiltelefon med henblik på planlægning af
ny kriminalitet, såsom terror, eller om de indsatte blot ønskede at tale med deres børn,
ægtefæller og familier. Undersøgelsen skal endvidere give bud på alternative løsninger
på de bagvedliggende adfærdsproblemer. DIGNITY stiller gerne ekspertise vedrørende
fængselsforhold og voldsforebyggelse til rådighed for en sådan undersøgelse.
2
B 71 - 2019-20 - Bilag 1: Henvendelse af 26/5-20 fra Dignity og Kriminalforsorgsforeningen om brug af strafceller i danske fængsler
2197461_0003.png
DIGNITY foreslår endvidere, at man på lovgivningsniveau tager følgende skridt:
1) På kort sigt, at lovgivningen ændres, således at strafcelle afskaffes i forhold til
mindreårige, psykisk syge og sårbare grupper, og at den øvre grænse for
isolation sænkes fra fire til to uger, hvilket følger den internationalt anbefalede
norm.
2) På længere sigt, at strafcelle helt afskaffes. Metodens effekt er tvivlsom, og der
er dokumentation for de sundhedsmæssige skadevirkninger. I det omfang der
er behov for at straffe indsatte bør det ske gennem det almindelige strafferetlige
system. Formålet med strafcelle kan opnås med langt mindre indgribende
metoder, som erfaringer fra Sverige og Norge viser. Fængsler skal ikke være så
hårde, at de gør mennesker syge og ude af stand til at genindtræde normalt i
samfundet efter endt straf.
Bilag:
1
2
DIGNITYs diskussionsoplæg fra den internationale konference.
DIGNITYs fakta-ark om anvendelse af isolation som straf.
3