B 71 - 2019-20 - Bilag 1: Henvendelse af 26/5-20 fra Dignity og Kriminalforsorgsforeningen om brug af strafceller i danske fængsler

Retsudvalget 2019-20
B 71 Bilag 1
Offentligt

Foretræde for Folketingets Retsudvalg d. 28. maj 2020

Tidssvarende brug af strafcelle

DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur (herefter DIGNITY) og Kriminalforsorgsforeningen

takker venligst Folketingets Retsudvalg for muligheden for at fremføre vores synspunk-

ter om brug af strafcelle i danske fængsler og for at bidrage til de videre overvejelser i

kølvandet på de drøftelser, som fandt sted i sidste uge i Folketinget (beslutningsforslag

B71), i denne uge i forligskredsen bag flerårsaftalen for Kriminalforsorgen og tidligere

på måneden, da Folketingets Ombudsmand offentliggjorde sin temarapport 2019 om

strafcelle, udarbejdet i samarbejde med DIGNITY og Institut for Menneskerettigheder.

Må vi indledningsvis understrege, at vi finder det positivt, at de seneste politiske drøf-

telser peger på en interesse i at finde et fælles vidensgrundlag om hvilke disciplinære

redskaber der virker ud fra en fængselsfaglig vinkel, og i at overveje at justere brugen

af strafcelle for at undgå de alvorlige sundhedsfaglige konsekvenser og risiko for brud

på menneskeretlige standarder.

Vi ønsker at præsentere:

(A)

Menneskeretlige problemstillinger.

(B)

Forslag til justering af strafcelleregimet.

(C)

Indførelse af alternative disciplinære redskaber.

A: Menneskeretlige problemstillinger

FN’s ”Sta dard Mi i u Rules for the Treat e t of Priso ers” Ma dela Rules fra

2015 og Europarådets Fængselsregler fra 2006, som den danske regering har tilsluttet

sig, foreskriver, at strafcelle kun må anvendes i exceptionelle tilfælde, som sidste udvej

og i korteste mulige perioder, og at brug af langvarig strafcelle (mere end 15 sammen-

hængende dage) bør afskaffes. FNs Mandela-reglerne anbefaler endvidere at afskaffe

isolation af unge under 18 år, gravide, indsatte med børn i fængslet, ammende kvinder

og indsatte med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (hvis tilstand vil blive forvær-

ret under fuldbyrdelse af strafcelle).

Straffuldbyrdelseslovens regulering af strafcelle og den rutinemæssige brug af straf-

celle i danske fængsler er ikke i overensstemmelse med disse fængselsstandarder.

DIGNITY

Dansk Institut Mod Tortur

Bryggervangen 55

2100 København Ø

Tel. +45 33 76 06 00

Fax +45 33 76 05 10

[email protected]

www.dignityinstitute.dk

CVR nr. 69735118

P-nr. 1002304764

EAN 5790000278114

LOK nr. 5790001376147

Vedhæftet som bilag 1 DIGNITYs notat forud for foretræde for Folketingets Retsudvalg 27. april 2017

og som bilag 2 brev af 26. november 2018.

Se endvidere DIGNITYs brev af 24. marts 2020 til Justitsministeriet, som redegør for sundhedsviden-

skabelig forskning om, at isolation har alvorlige negative sundhedsmæssige konsekvenser (bilag 3).

Danske Bank Nr.

4183-4310821209

B 71 - 2019-20 - Bilag 1: Henvendelse af 26/5-20 fra Dignity og Kriminalforsorgsforeningen om brug af strafceller i danske fængsler

Den nuværende praksis rejser også menneskeretlige problemstillinger i forhold til

proportionalitetsprincippet, som foreskriver, at mindst indgribende foranstaltning

anvendes, og at indgrebet skal stå i rimeligt forhold til målet. I de senere år er brugen

af strafcelle udvidet til mindre forseelser, f.eks. rygning på egen celle og upassende

sprogbrug, og taksten er blevet højere (f.eks. førstegangs-besiddelse af ulovlig

mobiltelefon udløser automatisk 15 dage i strafcelle). Det indebærer en risiko for, at

proportionalitetsprincippet ikke er overholdt, f.eks. ved ikendelse af strafcelle på 10

dage for dårligt sprogbrug. Fratagelse af forhørslederens skøn om ikendelse af

disciplinærstraf kan gøre det sværere at implementere proportionalitetsprincippet.

Vi anbefaler, at straffuldbyrdelsesloven og praksis tilpasses til de internationale regler.

B: Forslag til justering af strafcelleregimet

Det nuværende strafcelleregime er af praktikere blevet kritiseret for ikke at virke.

Strafcelle forebygger ikke vold eller indsmugling af stoffer eller mobiler. Strafcelle gør

de indsatte gradvist

psykisk dårligere. Strafcelle vanskeliggør det dialogbaserede rela-

tionsarbejde mellem de indsatte og de ansatte. Resocialisering modarbejdes.

Der er

derfor mange gode grunde til at justere praksis.

Inspiration kan hentes fra andre europæiske lande, og de alvorlige skadevirkningerne

af isolation kunne begrænses på følgende måde:

1) Den tidsmæssige udstrækning af isolation begrænses til max. 14 dage og altid

med krav om at anvende den korteste mulige isolationsperiode.

2) Afskaffelse af isolation overfor mindreårige og andre sårbare grupper.

3) Begrænsning af forseelser i forhold til hvilke isolation må anvendes.

4) Differentiering (skøn) i brugen af strafcelle.

5) Øget adgang til fællesskab under strafcelleanbringelsen:

a. Øget adgang til fællesskab med andre.

b. Adgang til at følge et undervisnings- eller arbejdsforløb.

c. Længere gårdture og mere end 1 time dagligt.

d. Mere kontakt med fængselspersonale som kan holde fast i det vigtige

relationsarbejde.

Ovennævnte forslag sikrer, at fængselspersonalets vigtige relationsarbejde ikke tabes

på gulvet

, og samtidig bevares strafcellen som et værktøj ved alvorlige forseelser.

Der kan også skeles til Norge: Stortinget drøftede isolation d. 14. januar 2020 og Sivilombudsmanden

anbefalede i 2019

bl.a. at ”etablere e

asjonal standard som sikrer at innsatte hver dag har mulighet

til å tilbringe minst åtte timer i sosialt fellesskap med meningsfulle aktiviteter (se bilag 4).

B 71 - 2019-20 - Bilag 1: Henvendelse af 26/5-20 fra Dignity og Kriminalforsorgsforeningen om brug af strafceller i danske fængsler

Indførelse af alternative disciplinære redskaber

Vi foreslår endvidere at indføre flere alternative disciplinærstraffe for at sikre, at den

hårdeste straf - strafcelle - kun anvendes i exceptionelle tilfælde,

som sidste udvej og

i korteste mulige perioder.

I tillæg til de to nuværende mildere former for disciplinærsanktion i det danske system

(bøde og advarsel) kan følgende eksempler fremhæves:

England:

Fratagelse af visse privileger, udelukkelse fra fællesskabet og

fratagelse eller reduktion af indtægter.

Holland:

Begrænsning af retten til at se TV.

Island:

Reduktion af betaling for arbejde (normalt 1

–

3 uger), skærmede besøg

frem for åbne besøg og fratagelse af visse privileger (f.eks. retten til at

opbevare forskellige ikke-standard genstande i cellen).

Norge:

Fratagelse af retten til udgang i en periode; fratagelse af arbejdspenge

eller andre privileger i en given periode; og udelukkelse fra fællesskab med

andre indsatte i op til 20 dage (tab af fritidsfællesskab).

Skotland:

Fratagelse af visse privileger i op til 14 dage.

26. maj 2020

Bilag:

DIGNITYs Foretræde for Folketingets Retsudvalg 27. april 2017.

DIGNITYs brev af 26. november 2018 til Folketingets Retsudvalg.

DIGNITYs brev af 24. marts 2020 til Justitsministeriet.

Sivilombudsmand: Særskilt melding til Stortinget om isolasjon

og mangel på menneskelig kontakt i norske fengsler (2019).