Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 64:

Forslag til folketingsbeslutning om strafskærpelse for hadforbrydelser motiveret af offerets handicap.

Af Karina Adsbøl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 19.12.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat det beslutningsforslag om hadforbrydelser, som Folketinget skal behandle i dag. Forslaget har to dele. Dansk Folkeparti ønsker for det første at tilføje ordet handicap til straffelovens § 81, nr. 6, så det kommer til at indgå som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, hvis gerningen har baggrund i offerets handicap. Og for det andet foreslås det at tilføje et afkrydsningsfelt vedrørende hadforbrydelser på politiets anmeldelsesskabelon.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg enig med Dansk Folkeparti i, at der er behov for nye initiativer på hadforbrydelsesområdet. Der kommer løbende historier frem i medierne, som viser, at det, vi gør i dag, ikke er nok. Det er et område, som har regeringens fokus, både hvad angår de sikkerhedsmæssige aspekter, den forebyggende indsats og støtten til ofrene for hadforbrydelser. Derfor tilkendegav jeg også allerede i efteråret sidste år, at jeg ville se på tiltag til at styrke indsatsen mod hadforbrydelser.

Min tilgang er at lytte til dem, der har særlig viden om og indsigt i området. Derfor har jeg inviteret en række organisationer, bl.a. Institut for Menneskerettigheder og LGBT Danmark til et møde, hvor de vil fortælle mig, hvordan de oplever problemet, og hvad de mener, vi bør sætte ind med. Noget af det, jeg vil drøfte med organisationerne, er, hvordan vi øger anmeldelsestilbøjeligheden. Vi har undersøgelser, som indikerer, at der er et betydeligt mørketal, fordi mange ikke anmelder hadforbrydelser. Vi mangler derfor et klart billede af problemets reelle omfang. Jeg ønsker, at vi får flere sager frem i lyset, både så vi kan retsforfølge gerningsmændene, og så vi kan få et bedre overblik over området og på samme baggrund sætte ind med målrettede indsatser de rigtige steder. Vi skal også se på, hvordan vi sikrer, at ofrene for hadforbrydelser får den bedst mulige behandling, når de anmelder forholdet til politiet. Det her er med andre ord et område, som ligger mig og regeringen meget på sinde.

Jeg har meget sympati for Dansk Folkepartis forslag om at tilføje ordet handicap til straffelovens § 81, nr. 6. Som bestemmelsen er formuleret i dag, skal det indgå som en skærpende omstændighed, når domstolene udmåler straffen, hvis forbrydelsen har baggrund i andres etniske oprindelse, deres tro, seksuelle orientering eller lignende. Bestemmelsen omtaler ikke handicap eksplicit. Det kan man undre sig over, altså at straffeloven i 2020 ikke omtaler handicap. Det indgår dog allerede i dag som en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden har udnyttet offerets værgeløse stilling. Denne bestemmelse kan være relevant ved udnyttelse af handicappede, hvis offeret befinder sig i en værgeløse stilling. Men det fanger ikke alle hadforbrydelser begået mod handicappede. Ser vi på andre områder, kan man konstatere, at handicap sidestilles med f.eks. hudfarve, religion eller tro. Det gælder f.eks. med hensyn til forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Jeg er enig med forslagsstillerne i, at forbrydelser, som er motiveret af offerets handicap, skal anses som hadforbrydelser, og at straffelovens bestemmelser derfor bør nævne handicap; det er noget, jeg vil gå videre med.

Det andet spørgsmål, som Dansk Folkeparti rejser, altså spørgsmålet om afkrydsningsfeltet vedrørende hadforbrydelser på politiets anmeldelsesskabeloner, har været fremme flere gange – også under den tidligere regering. Jeg er enig i intentionerne bag forslaget, nemlig at få flere hadforbrydelser frem i lyset. Som jeg nævnte indledningsvis, er mørketallet noget, der ligger mig på sinde. Det er noget, vi vil se nærmere på i det igangsatte hadforbrydelsesarbejde.

Jeg er dog, ligesom tidligere ministre, ikke overbevist om, at et afkrydsningsfelt på politiets anmeldelsesskabelon vil løse problemet med mørketal. Det virker for mig – for at sige det ligeud – som en papirløsning, som skaber unødigt bureaukrati. Politiets anmeldelsesskabelon er en standardskabelon, som anvendes i alle anmeldelser om strafbare forhold. Politiet modtager ca. 300.000 anmeldelser om året. Indføres der i den fælles anmeldelsesskabelon et afkrydsningsfelt vedrørende hadforbrydelser, vil politiet i et meget stort antal sager, også sager uden hadmotiv, skulle markere, om der foreligger et hadmotiv. Og er det ikke lige præcis det, vi er rigtig gode til politisk? Når vi ser et problem, kræver vi yderligere dokumentation, kontrol og registrering, og samtidig kritiserer vi den offentlige sektor for at drukne i djøf'ere og bureaukrati.

Men jeg er enig i, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre, at alle hadforbrydelser registreres korrekt i politiets systemer. Det er helt afgørende, for at vi kan monitorere området og dermed få et retvisende billede af problemets omfang. Derfor skal vi også i det hadforbrydelsesarbejde, der er iværksat, se på, om politiets registrering og monitorering af hadforbrydelser kan forbedres.

Så selv om jeg kan støtte hensigten bag forslaget, ikke mindst i forhold til straffelovens § 81, kan regeringen ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Tak for det, og tak for det positive i ministerens tale. Men det kan da så stadig væk undre, synes jeg, at ministeren ikke kan støtte forslaget. For det er jo netop sådan i forhold til straffelovens § 81, at gerninger, der er begået på grund af en persons handicap, i dag ikke er omfattet i en strafferetlig forstand. Så det undrer mig, at justitsministeren ikke vil støtte hele forslaget, også fordi man siger, at man nu vil iværksætte et arbejde. Jeg tænker bare, at der har været iværksat arbejder på det her område. Altså, det her er ikke noget nyt, men det er jo faktisk noget, som vi har diskuteret før i andre sammenhænge, også i Ligestillingsudvalget og i Retsudvalget, hvor vi har gjort det i fællesskab for netop at få sat fokus på hadforbrydelser. Så man kan støtte den ene del – kan jeg forstå – men justitsministeren kan ikke støtte den anden del. Er det korrekt forstået?

Ministeren.

Ja.

Fru Karina Adsbøl.

Er det ikke også korrekt, at der allerede foreligger et arbejde, også fra den tidligere regering, i forhold til hadforbrydelser, som man kan læne sig op ad? For det har jo været et stort ønske også i forhold til det her med afkrydsningsskabeloner. Så hvad er det præcis, justitsministeren ikke kan støtte i forhold til afkrydsningsskabeloner, altså at man, når man har en anmeldelse, så sætter kryds der, hvor der står, at der er en hadforbrydelse? Det undrer jeg mig over.

Men til slut vil jeg så spørge ministeren: Hvis Dansk Folkeparti så vil lave et ændringsforslag og man kan støtte den ene del, vil regeringen så stemme for den del?

Ministeren.

Det, som vi ikke kan støtte, er, at man siger, at nu skal politiet lave mindre politiarbejde og mere papirarbejde, at de i 300.000 anmeldelser skal forholde sig til, om det er en hadforbrydelser eller ej, når vi godt ved, at det i langt, langt de fleste af dem slet ikke vil være tilfældet. Man dynger dansk politi til i bureaukrati; vi skal hellere bruge dansk politi på at opklare forbrydelser. Så det er det, vi ikke kan støtte.

Tak for det, og tak til justitsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre til Socialdemokratiets ordfører, Jeppe Bruus.

Tak for det. Det er jo en fornøjelse at komme efter ministeren fra samme parti, som jo så meget udførligt redegør for regeringens position og dermed også for Socialdemokratiets position. Derfor vil jeg måske her tillade mig at befatte mig i nogle lidt mere enkelte supplerende pointer i forhold til det, som den gode minister var inde på, og sige, at det her med hadforbrydelser jo er en meget alvorlig sag.

Vi ser desværre, at det dukker frem, og at det i nogle dele af vores samfund også er mere udbredt end i andre, og det er jo forbrydelser, som bygger på et fornedrende og et hadefuldt syn på nogle – typisk – minoriteter, som man på en eller anden måde kan retfærdiggøre over for sig selv at det er okay at angribe alene på grund af deres hudfarve, religiøse tilhørsforhold, seksuelle orientering og overbevisning, og også på grund af et syn på folk med handicap, og det er, ligegyldigt om det er det ene eller det andet, uacceptabelt. Vi vil ikke finde os i det, vi vil ikke have et samfund, hvor den slags får lov til at udvikle sig, hverken generelt set eller i nogle specifikke miljøer, og derfor er det jo også helt oplagt at dele det, der ligger i forslaget. Man kan undre sig over, at lige præcis handicap ikke er nævnt på lige fod med nogle af de andre, for det er jo helt tydeligt, at også handicappede desværre udsættes for nogle af de her vederstyggelige forbrydelser, og der har justitsministeren, som jeg lige nævnte før, jo meget fornemt redegjort for de overvejelser, der er i forbindelse med straffeloven, og også de initiativer, der i øvrigt er sat i gang.

Derfor skal jeg bare sige, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget i dets fulde omfang, men at vi jo deler behovet for at sætte fokus på det her og selvfølgelig også den her undren over, hvorfor det ikke er nævnt i straffeloven.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Justitsministeren sagde jo også, at der er et stort mørketal på det her område – man har ikke noget overblik over det. Så derfor vil det jo give rigtig god mening at lave et afkrydsningsfelt til registrering af hadforbrydelser også.

Men kan ordføreren så bekræfte, at man, når man nu ikke vil have den del, men godt kan bakke op om den anden del, så der bliver lavet et ændringsforslag til straffelovens § 81, så handicap bliver tilføjet, så vil bakke op om det?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at Socialdemokratiet vil lægge sig hundrede procent op ad den vurdering, der kommer fra regeringen, i forhold til eventuelle ændringsforslag. Og der synes jeg egentlig også, justitsministeren har svaret på det spørgsmål, så det må vi jo tage, når det kommer dertil.

Fru Karina Adsbøl.

Baggrunden for, at jeg spørger, er, at jeg ikke helt forstod justitsministerens svar, altså om man ville bakke op om den del, hvis det kom til afstemning, hvis vi så fjernede den anden del. Derfor havde jeg bare brug for et svar fra regeringspartiet på, hvad man vil gøre. Jeg synes, det ville være rigtig godt, hvis man kunne bakke op om hele forslaget, fordi det ville give rigtig god mening, også set i lyset af mørketal og af anmeldelserne, men når man som ordfører ikke kan få det hele, må man jo nøjes med det halve, så derfor vil jeg gerne have svar på spørgsmålet til den del.

Ordføreren.

Så beklager jeg – det var ikke for at ironisere over spørgeren eller spørgsmålet, for jeg synes sådan set, det er meget relevant. Jeg hørte justitsministeren sige, at vi må se på det, og det mener jeg også. Jeg synes også, det er meget loyalt refereret her af spørgeren, at vi godt kan arbejde med den del, der handler om straffeloven, og hvad angår den anden del vedrørende afkrydsningsskemaet, så indgår det jo også i det arbejde, hvor der bliver set på initiativer. Vi må se, når vi nu behandler det i Retsudvalget og får set på de ændringsforslag, der kommer.

Tak for det. Den næste korte bemærkning er fra hr. Kristian Hegaard.

Tak for det, og tak for ordførerens klare afstandtagen til hadforbrydelser uanset motivet. Det tror jeg vi alle sammen er enige i.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren er enig i, at noget af det, der særlig vanskeliggør arbejdet med at bekæmpe hadforbrydelser, er fraværet af tal og statistik. Der er et meget stort mørketal, som ministeren var inde på. Er ordføreren ikke enig i, at det særlig er tal og statistik, der er en af de store barrierer for virkelig at tage fat på kampen mod hadforbrydelser?

Ordføreren.

Jo, der er da kæmpestore mørketal. Det vil sige, at det er der behov for. Men som jeg kender den radikale ordfører, er den radikale ordfører også meget optaget af, hvordan vi her på Christiansborg forsøger at overdænge politiet med så lidt bureaukrati som muligt. Så det er en afvejning mellem på den ene side at sørge for, at vi får det her frem i lyset og frem på bordet, så vi kan behandle det effektivt, og på den anden side at finde ud af at gøre det klogt.

Hr. Kristian Hegaard.

Tak, for at ordføreren fuldt ud tilslutter sig, at tal og statistik er noget af det, der er afgørende for at bekæmpe hadforbrydelser. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, hvad Socialdemokraternes forslag er til at indhente relevante tal og relevant statistik til bekæmpelse af hadforbrydelser, så vi når endnu længere, og så vi viser, at det er fuldstændig forkert i et demokratisk samfund i 2020, når man nu ikke synes, at det er politiet, som er tættest på, og som kender forbryderen og måske endda motivet, der skal krydse det af i anmeldelsen. Hvad har Socialdemokraterne så af ideer til at indsamle tal og statistik?

Ordføreren.

Nu bliver jeg lidt forvirret her, med al respekt for den radikale ordfører, for når vi nu sidder rundt om bordet og forhandler, er vi meget optaget af netop at finde den her balance mellem på den ene side, at politiet løser det, vi gerne vil have dem til at løse, og på den anden side, at vi finder ud af at gøre det klogt, så vi ikke bygger unødigt bureaukrati.

Jeg har ikke det svar på rede hånd her. Det var bl.a. noget af det, som ministeren også var inde på. Vi sidder og kigger på initiativer i forhold til hadforbrydelser, og så håber jeg da, at vi sammen kan være med til at kvalificere det. Men det ville undre mig lidt, hvis den radikale position nu var, at vi her skal være meget detaljerede sådan en fredag eftermiddag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Jo, der var lige en kort bemærkning (Jeppe Bruus (S): Det er velkomment). Godt, det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg trykkede mig også ind lige i sidste øjeblik, så jeg kan godt forstå, at det ikke blev opdaget. Jeg blev bare lidt nysgerrig på det der med, at ordføreren sagde: Vi kigger på hadforbrydelser lige nu. Jeg blev bare nysgerrig på, om det omfatter alle hadforbrydelser. For det synes jeg nemlig er rigtig vigtigt at det gør.

Ordføreren.

Jeg kan se, at ministeren nikker, så det henholder jeg mig til.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Jo, der er søreme kommet en mere. Undskyld, den socialdemokratiske ordfører skal lige op på talerstolen igen. Okay, spørgeren har trukket sig, så der er ikke flere korte bemærkninger. Det vil skabe mindre forvirring, hvis vi har lidt styr på både at trykke os ind, inden ordføreren er gået ned fra talerstolen, og også trykke os ud igen, når vi ikke længere vil have ordet.

Men nu er det Venstres ordfører. Værsgo, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Ja, vi fik lige en svingom her, og den sluttede jo lidt med, at ordføreren kunne se, at ministeren nikkede med hovedet. Jeg var lige ved at sige, at det var godt, at han ikke kunne høre det, men ministeren har i hvert fald helt ret.

Det er nogle glimrende intentioner, som Dansk Folkeparti har i det her forslag. Jeg har kun én bemærkning til det, og det er, at det, man ønsker, nemlig at skærpe straffen i tilfælde, hvor den kriminelle handling har baggrund i offerets handicap, allerede er reguleret i straffeloven. Vi er i § 81, og man har så koncentreret sig om § 81, nr. 6, men så har vi § 81, nr. 11, og der står, at det skal være en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling. Går man ind i bemærkningerne og ser, hvad værgeløs stilling er, så står der, at bestemmelsen navnlig tager sigte på kriminalitet, som begås over for udsatte persongrupper, f.eks. børn, handicappede og ældre. Det vil altså sige, at det allerede er reguleret i straffelovens § 81 som en strafskærpende omstændighed, så derfor behøver vi ikke stemme for det en gang til. Jeg er jo helt enig i, at domstolene naturligvis skal tage det her hensyn, men det er allerede reguleret i loven.

Det andet afsnit vedrører afkrydsning, og der kan jeg kun henholde mig til det, justitsministeren sagde, nemlig at vi i videst muligt omfang skal passe på, at politiet ikke kommer til at beskæftige sig med for meget bureaukrati, og det tror jeg desværre at det her vil være et eksempel på.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Jura er jo jura. Men justitsministeren har jo i et svar til Ligestillingsudvalget bekræftet, at bestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6, ikke omfatter gerninger, der har baggrund i en persons handicap. Eller med andre ord: Kriminelle handlinger motiveret af offerets handicap er ikke hadforbrydelser i strafferetlig forstand.

Så skal jeg bare lige høre om ordførerens holdning til det svar, for ordføreren sagde jo noget andet fra talerstolen, og vi har også hørt andre sige noget andet fra talerstolen i dag. Samtidig er der jo også bl.a. Institut for Menneskerettigheder, som har været fortaler for det her, altså netop at indskrive handicap i loven.

Så det må ordføreren gerne uddybe.

Ordføreren.

Jeg kan ikke gøre for, hvad andre siger, men jeg kan gøre for, hvad jeg selv siger og har sagt. Jeg bemærker da også, at så vidt jeg lige kunne høre – og det står jo også i selve forslaget – er det, justitsministeren har udtalt sig om, hvorvidt bestemmelsen i § 81, nr. 6, omfatter de her handicap, og det gør den ikke – det har ministeren helt ret i. Det, jeg siger, er, at det er beskrevet allerede i § 81, nr. 11, i noterne til den bestemmelse. Så der er allerede reguleret for det.

Hvis vi stemmer for det her forslag, så ville det være det samme som at fremsætte et forslag, der forbyder at køre over for rødt. Det ved vi også godt i forvejen.

Fru Karina Adsbøl.

Jeg stiller mig stadig væk undrende over Venstres ordførers holdning, for det vil netop være en god ting i forhold til handicap at skrive det ind i selve lovgivningen. Og der vil ikke ske nogen skade ved det, ud over at det vil gøre Dansk Folkeparti glad at få Venstres opbakning – og en række andre vil blive glade for Venstres opbakning. Så jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvad det er, der helt præcist afholder Venstre fra at stemme for.

Man siger, at det allerede er sådan, men hvis det er sådan, som ordføreren siger, så kan man jo sagtens stemme for det her forslag.

Ordføreren.

Jamen som jeg sagde før: Vi fremsætter altså ikke forslag om noget, der allerede gælder i dag. Vi støtter ikke forslag om noget, der allerede ifølge loven gælder i dag. Og jeg vil da opfordre spørgeren til måske at bede Justitsministeriet svare på spørgsmålet, for det er da fuldt forståeligt, at spørgeren tvivler lidt på min udlægning af det. Men det drejer sig jo kort fortalt om, om ikke problematikken allerede er omfattet af § 81, nr. 11 – altså allerede er reguleret i loven.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre. Det er hr. Kristian Hegaard.

Tak for det. Det er selvfølgelig klart, at hvis der er nogle, der overfalder mig, så skal de selvfølgelig have en rigtig hård straf – alene derfor kan jeg støtte forslaget. Nej, spøg til side. Straffelovens § 81 opremser i dag en række tilfælde, hvor det skal anses for at være et skærpende moment, hvis de indgår. Eksempelvis skal det efter straffelovens § 81, nr. 6, indgå som skærpende omstændighed, hvis gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Læser man i Karnov, fremgår det ikke, om eksempelvis handicap er omfattet af begrebet lignende i den bestemmelse, og derfor giver det også god mening. Selv om der andre steder i § 81 er nævnt, at det er en skærpende omstændighed, hvis eksempelvis gerningsmanden har fået en anden til at medvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse af dennes betydelige personlige vanskeligheder, manglende indsigt eller letsind, som det fremgår af nr. 9, eller som det fremgår af nr. 11, at gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling, så anser vi ikke, at de to bestemmelser rammer bredt nok, som hvis man eksempelvis indføjede ordet handicap i § 81, nr. 6.

Jeg betragter eksempelvis ikke mig selv som havende betydelige personlige vanskeligheder, manglende indsigt, være letsindig eller være i en værgeløs stilling. Nogle ville måske mene det modsatte, når det drejer sig om manglende indsigt, men det må være en politisk vurdering i de sager, hvor det ligesom gør sig gældende. Derfor støtter Radikale Venstre forslaget, ligesom vi kan støtte, at der indføres et afkrydsningsfelt på politiets anmeldelsesskabelon, som skal benyttes, hvis der er tale om anmeldelse af en hadforbrydelse.

For der er behov for en egentlig handleplan om hadforbrydelser i det hele taget – altså alle slags hadforbrydelser – fordi forbrydelser af den karakter bunder i en helt, helt forkert forståelse, nemlig at alle ikke er lige. Hadforbrydelser skal vi tage aktivt afstand fra. Dem skal vi ikke tolerere i et demokratisk samfund i år 2020, og vi må iværksætte alle demokratiske virkemidler for at undgå dem. Det her er et af dem. Det haster – og kan kun gå for langsomt.

Så tak til Dansk Folkeparti for forslaget. Man kan godt mærke, at det er en god, løssluppen fredag her inden vinterferien, når Dansk Folkeparti og Radikale Venstre sådan finder fælles fodslag.

Tak for det. Tak til Det Radikale Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg kan jo så fortsætte, hvor den radikale ordfører slap, for jeg er nemlig meget enig med Dansk Folkeparti i det her forslag, der ligger. Jeg synes, vi skal følge anbefalingerne fra Institut for Menneskerettigheder om at tilføje hadforbrydelser til straffeloven med udgangspunkt i offerets handicap og gøre det til en skærpende omstændighed, og vi skal da også have et afkrydsningsfelt, så vi kan blive klogere på omfanget af det.

På mange måder ligner det her forslag netop det forslag, som SF i 00'erne kæmpede for. Dengang handlede det om homoseksuelle. Der havde vi simpelt hen ikke særlig meget viden om lige præcis det, så vi ville også dengang have det gjort til en skærpende omstændighed, og vi ønskede et afkrydsningsfelt, så vi kunne blive klogere på, hvad omfanget af det er. Det var også en lille smule op ad bakke dengang, men som bekendt lykkedes det jo på et tidspunkt, og i dag ved vi fra de årlige rapporter, der laves på området, at der faktisk er et problem. Nu kan vi dokumentere det, og det betyder også, at vi kan handle på det. Så selvfølgelig skal vi gøre det samme, når det handler om forbrydelser med udgangspunkt i offerets handicap.

Man tror jo, det er løgn, at der er nogen, der kan begå den her slags ting mod mennesker med handicap, men desværre sker der jo en forråelse i visse miljøer, og vi ved også, at for hjemløse er det et stigende problem; man sparker på dem, slår på dem, tisser på dem, når de ligger på gaden. Man tror, det er løgn, men det er det ikke.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder oplever 15 pct. af personer med større handicap, at de måske eller helt sikkert har været udsat for chikane eller forbrydelse med had som motiv, og samtidig er en langt større del af de her mennesker udsat for fysisk, psykisk og seksuel vold end gennemsnitsbefolkningen. Det synes jeg da er uacceptabelt, og derfor giver forslaget her mening. Vi siger ja til en bedre beskyttelse af mennesker med handicap.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund.

Tak. Det forslag, som vi nu skal behandle, fra Dansk Folkeparti har to elementer. Dels skal det være en strafskærpende omstændighed, hvis en hadforbrydelse har baggrund i offerets handicap, dels skal der være en afkrydsningsrubrik på politiets anmeldelsesskema, så der kan krydses af, hvis den forbrydelse, der anmeldes, er en hadforbrydelse.

Første del af forslaget bygger på en anbefaling fra Institut for Menneskerettigheder, og jeg kan jo ikke lade være med at benytte lejligheden til at glæde mig over, at forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti nu endelig lytter til de anbefalinger, som kommer fra Institut for Menneskerettigheder, og det synes jeg klæder Dansk Folkeparti, for vi har jo på andre områder set, at Dansk Folkeparti ikke lytter til Institut for Menneskerettigheder. Så tusind tak til Dansk Folkeparti, fordi I nu lytter til Institut for Menneskerettigheder – det synes jeg er dejligt.

I bemærkningerne til forslaget fra Dansk Folkeparti refereres der til et temamøde i Retsudvalget og i Ligestillingsudvalget regi for knap et år siden. Institut for Menneskerettigheder dokumenterede, at hadforbrydelser på baggrund af handicap er et problem og anbefalede, at handicap optages som et kriterie for strafskærpelse i straffelovens § 81, nr. 6, på linje med race, etnicitet, religion og seksuel orientering. Instituttet anbefalede ved samme lejlighed, at kønsidentitet og kønsudtryk på samme måde blev nævnt i straffelovsbestemmelsen. Det har Dansk Folkeparti så ikke stillet forslag om, men det har Enhedslisten så til gengæld i sidste samling. Vi håber, at Dansk Folkeparti vil hjælpe os med at bringe det frem endnu en gang.

Men måske skal det også ses i sammenhæng med, at den tidligere partileder, fru Pia Kjærsgaard, i et tweet i maj 2019 skrev en kommentar til Det Europæiske Melodi Grand Prix, hvor hun skrev – og jeg citerer: Alt for meget bøsse, drag og gejl i Eurovision. Nogle gange får man det indtryk, at nogle politikere fra Dansk Folkeparti ikke har et helt åbent og fordomsfrit forhold til begreberne kønsidentitet og kønsudtryk, men det skal ikke stoppe mig i at benytte lejligheden til at sige, at Enhedslisten vil kunne støtte, at ikke alene handicap, men også kønsidentitet og kønsudtryk bør nævnes i straffelovens § 81, nr. 6.

Anden del af beslutningsforslaget her handler om en afkrydsningsrubrik på politiets anmeldelsesformular, så der kan markeres, at der er tale om en hadforbrydelse. Det er faktisk et forslag, som Enhedslisten også har været ude med tidligere, så det bakker vi naturligvis også op. Vi mener, det er vigtigt, at de politifolk, som modtager anmeldelsen på den måde får skærpet opmærksomheden på, at der altså her er tale om en hadforbrydelse. Det er sådan, at politiet i dag har en systemnøgle, en søgenøgle, de kan bruge, men det er ikke sådan, at offerets vurdering af, om der er tale om en hadforbrydelse her, bliver taget med ind i politiets afgørelse af de her ting, og derfor er det faktisk rigtig fornuftigt, at der både er en afkrydsningsrubrik for politiet, men også for offeret.

Jeg ved så ikke, om det er, fordi det er fredag, eller om det er, fordi det er vinterferie lige om lidt, men det er anden gang i dag, at Enhedslisten kan støtte et retspolitisk forslag fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Naser Khader.

Tak for ordet. Det er fuldstændig uacceptabelt, at handicappede bliver udsat for hadforbrydelser motiveret af deres handicap. Derfor skal man selvfølgelig straffes hårdt for at begå den slags forbrydelser. Ifølge dansk lovgivning er det en skærpende omstændighed, at gerningsmanden begår sin forbrydelse med baggrund i bl.a. etnisk oprindelse, seksuel orientering eller tro, og derfor er det kun rimeligt, at straffen også skærpes over for gerningsmænd, der begår hadforbrydelser mod personer med et handicap. Vi skal slå hårdt ned over for de personer, der mener, det er okay at begå kriminalitet mod personer, fordi de eksempelvis er udviklingshæmmede eller har en anden form for funktionsnedsættelse.

Det Konservative Folkeparti bakker op om forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Alternativets ordfører, hr. Sikandar Siddique.

Tak for ordet. Vi har haft en debat om emnet, og vi er kommet godt omkring forslaget, så jeg vælger ikke at læse hele talen op, men bare sige, at vi i Alternativet synes, det er et godt forslag, men på linje med Enhedslisten synes vi også, at forslaget skal indeholde noget om kønsidentitet, kønsudtryk og seksualitet. Og derfor ser vi frem til udvalgsarbejdet, således at vi kan gøre forslaget endnu bedre. Tusind tak for ordet.

Tak for det. Så er det Nye Borgerliges ordfører, fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. Intentionen bag beslutningsforslaget er god. Det fremgår allerede af straffeloven, at det er en skærpende omstændighed, at man udnytter forurettedes værgeløse stilling, og at det, at der er tale om en handicappet, er en skærpende omstændighed, hvis man begår den her form for forbrydelse.

Så set fra Nye Borgerliges synspunkt er det jo et spørgsmål om, om der overhovedet er behov for mere lovgivning på det her område, eller om det bare skaber mere bureaukrati. Hvis det alene handler om, at vi skal have flere afkrydsningsfelter hos politiet og mere bureaukrati, siger vi nej. Men den bestemmelse, der i forvejen er i lovgivningen, er vi glade for, og kan den blive skærpet, så det er så tydeligt, at man ikke behøver at lovbehandle det igen, bakker vi selvfølgelig også op om det.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Jeg forstod bare ikke helt, hvad Nye Borgerlige egentlig mener om det her, for som jeg sagde tidligere, har justitsministeren jo i et svar til Ligestillingsudvalget bekræftet, at bestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6, ikke omfatter gerninger, der har baggrund i en persons handicap, eller med andre ord, at kriminelle handlinger motiveret af offerets handicap ikke er en hadforbrydelse i strafferetlig forstand. Så tænker Nye Borgerlige ikke, at det ville være fint at få handicap præciseret i straffeloven? Og støtter Nye Borgerlige forslaget?

Ordføreren.

Nye Borgerlige støtter intentionen. Og det her bliver jo et spørgsmål om jura. I nr. 11 står der, at det er en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling. Det er klart, at hvis ministeren – eller dem, der skriver ministerens papirer, og dermed ministeren – med forslaget mener, at man gerne vil have nr. 11 over at stå under nr. 6, så det er helt eksplicit, altså det, som så står som en note til nr. 11, så bakker vi op om det. Men hvis det betyder, at man vil skabe yderligere, hvad skal man sige, detailregulering af, hvordan politiet udfører deres arbejde derude, og at vi vil have kontrolskemaer og afkrydsningsskemaer, som ikke har en reel effekt, men som bare optager politiets ressourcer, så er vi ikke klar til det.

Fru Karina Adsbøl.

Nu ved man jo ikke, hvilken effekt det vil have. Det kan Nye Borgerlige jo ikke sige, for der er et kæmpe mørketal på det her område. Så det vil da i hvert fald betyde, at man, hvis man registrerer det, i hvert fald kan holde øje med det, i forhold til hvor mange der kommer ind. Men i forhold til det at få skrevet ordet handicap ind, skal jeg bare lige høre, om Nye Borgerlige støtter det.

Ordføreren.

Det står sådan set allerede i loven. Der står: Denne bestemmelse tager navnlig sigte på kriminalitet, som begås over for udsatte persongrupper, f.eks. børn, handicappede – handicappede – og ældre personer. Så det står sådan set allerede i loven, og det er derfor, jeg siger, at vi jo godt kan diskutere det her, i forhold til om det skal stå endnu mere eksplicit. Men jeg tænker, der enten må være nogle embedsmænd, som har givet et svar, som ikke er helt tæt på sandheden, eller også kan forslaget måske skærpes, så vi ved præcis, hvad det er for en forskel, forslaget vil gøre i forhold til den nuværende lovgivning.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg har bare et enkelt spørgsmål til Nye Borgerlige om hadforbrydelser. Det er jo ikke så lang tid siden, at vi havde en debat herinde, som handlede om antisemitisme, og hvordan vi kommer det til livs, og jeg tænker bare, at det også i den her sammenhæng ville være meget relevant for politiet at have nogle redskaber, som gør, at vi kommer uden om de her mørketal, som vi har snakket lidt om i den her debat. Derfor skal jeg bare høre, om Nye Borgerlige ikke bakker op om, at vi laver de her redskaber til politiet, altså de her afkrydsningsfelter. For jeg er nemlig ikke som fru Pernille Vermund overbevist om, at det vil skabe mere bureaukrati for politiet. Jeg tror faktisk, at det vil skabe en situation, hvor vi får et bedre overblik, og hvor de mennesker, som bliver udsat for hadforbrydelser af den ene eller den anden grund, vil føle sig mere trygge.

Ordføreren.

Hvis vi tager det helt konkret i forhold til antisemitisme, er det store problem jo der, at der er rigtig mange, der ikke anmelder det, og at der er rigtig mange, som går lidt stille med det. Vi ved, at det jødiske mindretal har det svært med og stramt med at skulle se sig selv som ofre, selv når der bliver begået reelle forbrydelser imod dem. Derfor er mørketallet i forhold til antisemitisme et helt specifikt mørketal, som handler om, at der er mennesker, der ikke går til myndighederne, når der begås en forbrydelse mod dem, og det skal man jo bekæmpe. Det kan jo ikke være sådan, at man, uanset om det er på grund af et handicap, ens tro, ens hudfarve, ens køn eller ens seksualitet, ikke tør sige, at man er blevet udsat for noget, og at man indirekte føler, at man – hvad skal man sige – offergør sig selv, fordi man mener, at gerningsmanden på en eller anden måde har en berettigelse til det, som vedkommende gør. Det er aldrig i orden at begå forbrydelser mod andre mennesker, uanset hvilken baggrund de har. Men jeg tror ikke, at man kan sammenligne de to ting.

Fru Rosa Lund.

Jeg er jo fuldstændig enig i, at der kan være forskellige årsager til, at vi her har mørketal, og at der er en situation omkring jøder. Der er også en særlig situation omkring kønsudtryk, altså mennesker, som bliver overfaldet på baggrund af deres seksualitet, og der er en særlig situation omkring mennesker, som bliver overfaldet på baggrund af deres tro, som ikke nødvendigvis er jødedom, og så er der handicap, som vi diskuterer i dag. Der er det bare, det undrer mig, at Nye Borgerlige, hvis man kerer sig så meget om, at nogen ikke skal kunne blive overfaldet på baggrund af køn, handicap eller seksualitet, så ikke kan bakke op om, at vi giver politiet og ikke mindst ofrene de redskaber, der skal til, for at vi kan få de rigtige tal i forhold til det her, så vi kan løse problemerne.

Ordføreren.

Mig bekendt er der ikke noget, der forhindrer politiet i at registrere de her forbrydelser, og mig bekendt bliver forbrydelserne altså også registreret. Det er jo derfor, vi kan sidde med tal fra ministeriet om det ene og det andet. Men når der er mørketal, er der jo det der med, hvad der er årsagen til forbrydelsen. Nu havde vi tidligere hr. Kristian Hegaard på talerstolen, som spøgte med, at vi skulle lave lovgivningen, alene fordi han er handicappet og han ikke vil udsættes for en forbrydelse, og en anden kunne sige, at han bliver udsat for en forbrydelse, fordi han er mand, en tredje kunne sige, at han bliver udsat for en forbrydelse, fordi han er en hvid mand, og en fjerde kunne sige, at han bliver udsat for en forbrydelse, fordi det er politisk motiveret. Altså, hvad er årsagen? Det kan der jo være mange årsager til.

Men det må jo være sådan, at politiet har og bruger de redskaber, de mener er de rigtige, og når vi har en lovgivning, hvor det eksplicit står, så synes jeg, det lidt er at skyde gråspurve med kanoner.

Tak. Taletiden er så lang, som den nu er, og når jeg siger tak, er den ved at være rigtig meget overskredet. Tak for det.

Så er den næste ordfører fra Liberal Alliance hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Hadforbrydelser hører til den type af forbrydelser, man kan kalde forbrydelser med anden etisk baggrund, og det er jo nogle særlig alvorlige forbrydelser, og hadforbrydelser mod handicappede er selvfølgelig også meget alvorlige. De er jo så alvorlige, som vi har hørt i den debat, der er gået forud, at de allerede er forbudt ved § 81, nr. 11, og der tilslutter vi os altså de argumenter, der er kommet fra regeringen og fra Venstre, hvor man siger, at det er overflødigt at forbyde de samme ting to gange.

Tilbage står så spørgsmålet om bureaukrati, og der er vi sådan set også enige i, at bureaukratiet skal vi prøve at begrænse. Det er i forvejen et problem, at offentlige myndigheder, herunder politiet, skal bruge så meget tid på registrering og så lidt tid på kerneopgaver, og det skal vi ikke gøre værre. Så alvorligheden i det problem, som Dansk Folkeparti rejser, viser sig jo i, at det allerede er forbudt, så derfor er der absolut ikke noget i vejen med intentionen, men vi kan altså ikke bakke det her stykke lovgivningsmæssige dobbeltkonfekt op. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Karina Adsbøl.

Men altså, der er den helt store forskel, at netop i forhold til nr. 6 vedrører det jo konkret hadforbrydelser, hvor det i forhold til nr. 11 vedrører værgeløse ofre. Og der er forskel, for det vil være sådan, at forbrydelser, som er motiveret af en persons handicap, ikke vil være omfattet, hvis det er en person med et handicap, som ikke er værgeløs. Så der er forskel. Så kan ordføreren definere, hvordan det så er i forhold til værgeløse? For det er altså to forskellige punkter, og det er jo derfor, det står i straffeloven, som det gør.

Ordføreren.

Altså, sådan som sagen er oplyst, fremgår det jo af bemærkningerne til nr. 11, at det også gælder handicap. Så jeg har, med al respekt, lidt svært ved at forstå den her diskussion.

Fru Karina Adsbøl.

Men jeg må bare sige, at der er forskel på det, for det ene, altså nr. 6, vedrører hadforbrydelser, og nr. 11, som er nævnt i den her debat, handler om værgeløse ofre. Så man kan ikke sammenligne det på den måde. Det vil sige, at det jo kun dækker et menneske med handicap, hvis vedkommende er værgeløs i den situation. Og derfor handler det jo meget om jura. Så det er ikke dækket ind – det har jeg også fået et svar fra justitsministeren om, som jeg tidligere læste op. Så vil Liberal Alliance stadig væk ikke støtte forslaget?

Ordføreren.

Vi har altså meget, meget svært ved at forstå den distinktion, som spørgeren foretager, for både vores justitsminister og Venstres ordfører selv er jurister og har gennemgået sagen, og det forhold, at de selvfølgelig er ærede politiske kollegaer, men faktisk også jurister begge to, der prøver at forklare sagen, gør altså et vist indtryk på mig.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard.

Tak for det. Jeg vil også gerne spørge ind til det her § 81, nr. 11, hvor det jo fremgår, at det drejer sig om tilfælde, hvor gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling. Der vil jeg bare spørge, om det så betyder, at ordføreren har den opfattelse, at »værgeløs« dækker over alle typer af handicaps.

Ordføreren.

Det kan jeg ikke svare på på stående fod. Det er et meget sofistikeret spørgsmål.

Hr. Kristian Hegaard.

Men hvis der er tvivl om det, og hvis det ikke endnu er blevet defineret helt klart i den her debat, ville det så ikke være en god idé at skrive ordet handicap ind i § 81, nr. 6 ?

Ordføreren.

Jeg synes, de argumenter, som er blevet fremlagt både af justitsministeren og af Venstres ordfører, er vældig gode, og dem tilslutter jeg mig.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Det var bare for at sige, at det sådan set står eksplicit i noten: »handicappede«. Der står også et eksempel; der står »svagtseende«. Altså, jeg er ikke jurist, men jeg formoder, at der er en årsag til, at man ikke har skrevet »blind«, men »svagtseende« – at man ligesom har noget med, som betyder, at det godt kan være, at du kan færdes og bevæge dig rundt og i øvrigt kan have et relativt almindeligt liv, men dit handicap gør, at du alt andet lige er ringere stillet over for en forbrydelse, som begås imod dig.

Ordføreren, som var på tidligere, er selv jurist – og det fremgår af teksten.

Ja. Korte bemærkninger er jo til ordføreren, der står på talerstolen, og ikke ordførere, der tidligere har stået på talerstolen.

Men nu giver jeg ordet til Liberal Alliances ordfører.

Jamen jeg hørte heller ikke selv spørgsmålet, så jeg takker formanden for klarificeringen.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så vi går nu videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl, som får lov at runde debatten af.

Tak for det, og tak for debatten indtil nu. Det her beslutningsforslag er jo lavet på baggrund af et temamøde, som Ligestillingsudvalget og Retsudvalget holdt i sidste samling, om hadforbrydelser. I Dansk Folkeparti lytter vi jo en gang imellem også, fru Rosa Lund, til dem, vi er uenige med. Vi har den samme holdning, som en række andre interessenter på det her område har, til det, så derfor har vi lyttet til dem, og som jeg også har sagt, har justitministeren i sit svar til Ligestillingsudvalget bekræftet – og jeg læser svaret op igen – at straffelovens § 81, nr. 6, ikke omfatter gerninger, der har baggrund i en persons handicap. Eller med andre ord: Kriminelle handlinger motiveret af offerets handicap er ikke hadforbrydelser i strafferetslig forstand. Men jeg tror bare, at man blander tingene sammen, og så siger man, at man henholder sig til nr. 11. Men der er jo forskel på nr. 6 og nr. 11.

Det er jo sådan, at det, vi gerne vil indskrive, vedrører hadforbrydelser, og det, der henvises til i dag, vedrører netop værgeløse ofre. Forbrydelser mod en person med handicap vil kun være omfattet af nr. 11, hvis offeret også er værgeløs. Forbrydelser motiveret af en persons handicap vil ikke være omfattet, hvis det er en person med handicap, som ikke er værgeløs. Det er der, forskellen er, og det kan i hvert fald godt være svært for dem, som ikke er uddannede jurister. Men vi ønsker i hvert fald, at ordet handicap skal skrives ind. Og som tidligere drøftet i dag, er det jo netop svært at fastsætte antallet af ofre for hadforbrydelser præcist, fordi mange ikke anmelder, at de har været udsat for en hadforbrydelse, hvilket jo også tyder på, at der er et kæmpe mørketal på området.

Den store forskel på politiets registreringer og befolkningens egen opfattelse tyder jo på, at der i betydeligt omfang sker hadforbrydelser, som enten ikke bliver registreret, eller som ikke bliver anmeldt som hadforbrydelser, og så længe problemets omfang er ukendt, er det også svært at bekæmpe. Derfor ønsker vi netop fra Dansk Folkepartis side, at afkrydsningsfelterne på politiets anmeldelsesskema ændres, så man kan sætte kryds, hvis der er tale om en anmeldelse af en hadforbrydelse. Den manglende statistik på området afstedkommer netop også, at der er mangel på viden i forhold til problemets omfang.

Fokus på hadforbrydelser bør øges, og skal der sættes kraftigere ind over for hadforbrydelser, skal de også i højere grad anmeldes og registreres. Derfor blev det netop den 27. marts under Retsudvalgets og Ligestillingsudvalgets temamøde om hadforbrydelser drøftet og foreslået, at politiets anmeldelsesskema burde indeholde et afkrydsningsfelt, hvor politiet kan sætte kryds, hvis der er tale om en hadforbrydelse. Derfor har vi nu også foreslået, at regeringen tager initiativ til, at det her afkrydsningsfelt indføjes på politiets anmeldelsesskabelon.

Vi havde jo håbet, at der ville være bred opbakning til det her, men jeg vil i hvert fald gerne til ordførerne fra De Konservative, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet sige tusind tak for støtten, jeg håber ikke, jeg har glemt nogen, og så håber jeg, kære justitsminister, at ministeren vil tænke sig rigtig godt om en ekstra gang og så støtte hele forslaget. Justitsministeren ryster på hovedet, og det tror jeg betyder, at justitsministeren mener, at han ikke vil tænke sig om. Men jeg vil i hvert fald opfordre justitsministeren til at tænke sig rigtig godt om en ekstra gang.

Hvis justitsministeren efter at have tænkt sig om kommer tilbage til Dansk Folkeparti og siger, at man gerne vil støtte det hele, ville det være glædeligt, men hvis det viser sig, at justitsministeren og regeringen ikke kan støtte hele forslaget, men dele af forslaget, vil det blive sådan, at vi nok stiller et ændringsforslag om en ændring af straffelovens § 81, nr. 6, og så må vi jo tage den derfra og videre i udvalgsbehandlingen.

Jeg vil i hvert fald sige tak for de mange positive kommentarer, forslaget har fået med på vejen.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, og den første er fra hr. Kristian Hegaard.

Først og fremmest vil jeg endnu en gang kvittere for beslutningsforslaget, som er rigtig positivt, og så har jeg to små spørgsmål.

Det ene er, at jeg vil høre, om ordføreren ikke er enig i, at hun den 2. maj i år – tror jeg det var – fik et svar på et spørgsmål om forholdet vedrørende handicap og § 81, hvor Justitsministeriet gjorde opmærksom på, at der ikke foreligger trykt retspraksis om det, men at det måske kan omfatte handicap, men at det ikke er særlig sikkert, og at det derfor ville give god mening at få det ind i nr. 6, fordi der, som Justitsministeriet udtrykker det i sit svar til ordføreren, er en vis tvivl.

Det andet, jeg kort vil spørge om, er, om ordføreren med det positive fokus, som ordføreren og Dansk Folkeparti i dag har sat på hadforbrydelser, er enig i, at der er behov for en national handleplan for alle slags hadforbrydelser.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, hvad den radikale ordfører siger med hensyn til det spørgsmål, der er stillet om hadforbrydelser, og derfor synes jeg, det skrider lidt i den her debat, når det handler om at tilføje det. Det er i hvert fald vigtigt, at det bliver præciseret.

I forhold til en handlingsplan vedrørende hadforbrydelser, så synes jeg, det er rigtig godt, at vi laver nogle langsigtede planer og andet, og det her arbejde vedrørende hadforbrydelser har faktisk været i gang ret længe. Jeg kan også huske, at vi i Kulturudvalget – jeg tror, det var sammen med Ligestillingsudvalget – havde en høring om hadforbrydelser i fodboldverdenen, altså i sportens verden. Så jeg tænker, at det i hvert fald er et vigtigt område, vi sagtens kunne arbejde videre med.

Tak. Hr. Kristian Hegaard.

Tak for de positive kvitteringer. Jeg vil så bare høre, om ordføreren kan bekræfte, at når ministeren på et tidspunkt færdiggør sit gode forarbejde med inddragelse af forskellige aktører, for hvem hadforbrydelser jo desværre er relevant, så er det et resultat, Dansk Folkeparti vil tilslutte sig, at der skal tages aktivt afstand fra alle typer af hadforbrydelser.

Ordføreren.

Hadforbrydelser kan man ikke andet end at tage afstand fra. Altså, det er fuldstændig uacceptabelt. Men i forhold til det forarbejde, der bliver snakket om hele tiden, så tænker jeg jo bare, at der må ligge et kæmpe forarbejde om alt det, vi har drøftet, både i regi af udvalgene under tidligere samlinger og iværksat i forskellige ministerier. Så det der med, at der igen skal iværksættes noget arbejde frem for måske at bruge det arbejde, der allerede er, kan man somme tider undre sig over, når det bliver sagt fra en ministers side. Somme tider tænker man på den onde maler og syltekrukken.

Tak for det. Den næste korte bemærkning er fra fru Rosa Lund.

Tak, og endnu gang tak til Dansk Folkeparti for at rejse det her ekstremt vigtige spørgsmål. Jeg vil gerne tilbage til noget af det, som også har været lidt fremme i debatten, nemlig om det her vil skabe mere bureaukrati for politiet. Det er jo sådan, at der allerede i dag findes en søgenøgle, som politiet kan søge på om hadforbrydelser, og derfor er min umiddelbare tanke – og det vil jeg nemlig gerne høre Dansk Folkeparti om – at det ikke vil skabe mere bureaukrati, at man sætter en ekstra boks på anmeldelsesblanketten, sådan at offeret også har mulighed for at komme med sin oplevelse af, om det her skete på baggrund af, at vedkommende er født med et handicap.

Ordføreren.

Det tror jeg faktisk heller at det ikke vil. Der var bl.a. den høring – det var så ikke fru Rosa Lund, der var med til den høring, men det var en af fru Rosa Lunds partifæller – hvor vi var meget enige i det her, og hvor fru Rosa Lunds partifælle netop også undrede sig over, hvorfor det ikke for længe siden var blevet sat i værk, fordi man havde drøftet det så længe i forhold til det her afkrydsningsskema. Så det er i hvert fald et punkt, hvor Enhedslisten og Dansk Folkeparti er enige, og det er jo godt, at man kan blive enige om nogle ting, når man nu er uenige om så mange andre ting.

Fru Rosa Lund.

Ja, der kan jo nogle gange – det har vi også set for nylig – opstå nogle lidt anderledes alliancer herinde.

Mit næste spørgsmål går på det her med syltekrukken. For vi står jo nu faktisk i en situation, hvor vi lige om lidt skal i gang med at forhandle om politiets ressourcer, og der vil det i hvert fald være meget vigtigt for Enhedslisten, at vi i de forhandlinger så også sikrer, at der er ressourcer til at løfte opgaven med både at bekæmpe hadforbrydelser, men selvfølgelig også at dokumentere problemet. Der vil jeg bare høre Dansk Folkeparti, om det er noget, som de bakker op om.

Ordføreren.

Det er jo altid svært at tage forhandlinger, som man sidder med i ét lokale, til Folketingssalen, og respekt for det. Men vi har jo i hvert fald også nogle ønsker til, at der følger ressourcer med ud til politiet, og der skal vi også huske på, at det er vigtigt med de administrative ressourcer. For selv om man måske får ekstra betjente, sker der jo somme tider det, at man så fjerner nogle af de administrative medarbejdere, som netop sidder med det her. Så derfor bliver vi jo nødt til at have fundet den balance i de forhandlinger, tænker jeg.

Tak til fru Karina Adsbøl.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.