Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 63:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af specialenheder i politiet fokuseret på vold i nære relationer.

Af Sikandar Siddique (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT).

(Fremsættelse 19.12.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til Alternativet for at sætte fokus på den her vigtige dagsorden, som faktisk optager mig meget, og som jeg jo ved fra snakke med de forskellige partier at mange i Folketinget er optaget af. Det skal være trygt at være i et parforhold. Det er det ulykkeligvis ikke for kvinder, som lever i voldelige parforhold. Det vidner desværre om, at vi endnu ikke har fået ligestilling i Danmark, og det siger noget om det danske samfund, at vi har den her problemstilling. Arbejdet med at opdage og forebygge vold i nære relationer er derfor også et område, som fortjener stor opmærksomhed, ikke mindst fra politiets side. Derfor er det naturligvis vigtigt, at politiet har de rette redskaber og de fornødne ressourcer til at løfte opgaven.

Der skal indgås en ny flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi. Der er faktisk allerede taget hul på det, og jeg har derfor iværksat et forløb, hvor vi så sent som i går havde et møde i den store og vigtige proces. Vold i nære relationer er ligesom en lang række andre temaer blevet rejst i forbindelse med drøftelserne om flerårsaftalen, som vi for nylig har påbegyndt. Det er en stor og en vigtig samlet aftale, og det går altså ikke at klippe drøftelserne ud og tage dem her ned i salen for så på enkeltområder at foretage en særskilt behandling, for så får vi ikke mulighed for at lave den samlede afvejning, som skal til, i den store aftale.

Derfor kan regeringen på nuværende tidspunkt ikke støtte forslaget om at oprette specialenheder i politiet til behandling af vold i nære relationer, altså fordi det er et spørgsmål, som vi skal tage i forhandlingerne. Jeg skal dog sige – og det bør siges til forslagsstillernes forsvar – at beslutningsforslaget jo er fremsat, før forhandlingerne gik i gang. Men det skal vi forhandle ved det rigtige bord, og det er vi i gang med. Tak.

Tak til justitsministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tusind tak til ministeren. Jeg tog i virkeligheden også kun ordet for at sige, at forslaget har været undervejs længe. Vi har jo faktisk siddet og arbejdet med det her i nu snart 3-4 måneder, og så faldt det sammen på den her måde. Men jeg hører ministeren sige, at man nu på grund af forhandlingerne ikke stemmer for forslaget, men at ministeren sådan set er positiv omkring det her, og det vil jeg bare gerne kvittere for, og så ser jeg frem til forhandlingerne.

Ministeren.

Det er rigtigt, at det er en vigtig problemstilling, som vi kommer til at tage fat i, også fordi det jo er bragt på bordet i forbindelse med de forhandlinger, som vi allerede så småt har taget hul på.

Tak til ministeren. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger, og således går vi i gang med ordførerrækken. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Jeppe Bruus.

Tak. Jeg tænker, at både jeg selv, tilhørerne her i salen og dem, der følger med hjemmefra, lige har overværet dels ministerens indlæg, dels kvitteringen fra ordføreren for forslagsstillerne, og det summer vel i virkeligheden meget godt op, at det er farligt at være i nære relationer, i hvert fald hvis man bliver udsat for vold eller voldtægt eller drab. For statistikkerne taler jo desværre et meget tydeligt sprog, altså at det sådan set er i de nære relationer, at hyppigheden er størst, og derfor er det selvfølgelig også meget vigtigt at have fokus på det.

Vi har jo for ikke så længe siden haft en afrapportering af, hvad konsekvenserne er i forhold til voldtægt. Vi er i gang med at kigge på hele voldtægtsområdet, og der er på drabsområdet kommet en rapport ud, som også bevidner, hvad risikoen forbundet med det er. På den måde er der virkelig et behov for at have fokus på de nære relationer, og som ministeren også redegjorde for, er det jo også noget af det, som vi kommer til at kigge på, når vi nu sidder omkring forhandlingsbordet. Så det kommer vi til at vende tilbage til.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren, og dermed går vi til næste ordfører i talerrækken. Det er ordføreren fra Venstre, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak til Alternativet for forslaget her, som drejer sig om en vigtig sag, nemlig vold i nære relationer. Lad mig skynde mig at sige, at uanset hvor nær relationen end måtte være, er vold vold. Det har vi altså også valgt at præcisere her i Folketinget i en direkte lovændring, som vi gennemførte for et års tid siden. Vi gjorde op med psykisk vold, som nok var omfattet af straffelovens § 244 og eventuelt § 245, men nu har vi altså præciseret det som selvstændige bestemmelser, så enhver kan se, at psykisk vold også er omfattet af voldsbestemmelserne i straffeloven, og det dækker jo bestemt også – og ikke mindst – vold i nære relationer. Så der er fuld forståelse for forslaget på det her område.

Problemet er jo nok, at vi sidder og er i gang med at forhandle en politiaftale; eller vi skal i hvert fald i gang med det. Med det her forslag allokerer man 10-20 medarbejdere til en specialenhed i 12 politikredse. Det er sådan ca. 170 medarbejdere, der går til det her. Jeg er helt enig i, at det er et vigtigt formål, men jeg kan desværre være bange for, at politiets ressourcer ligesom kan nå til en ende, uanset at vi nok får flere betjente at se – eller at vi i hvert fald forhåbentlig gør det. Der er måske også grænser for, hvor mange specialenheder vi så kan oprette. Man plejer at kalde det for en taskforce, så er det, som om at det er pakket lidt bedre ind og lyder lidt mere effektivt. Jeg vil gerne rose Alternativet for ordet specialenhed.

Bare her inden for de sidste 5 minutter har vi jo hørt, at der også skal være plads til administrativt personale hos politiet. Det er jeg helt enig i. Vi har også hørt, at politiet skulle have en særlig boks til at krydse af i, og vi hører nu om en specialenhed. Alt sammen er gode ting, men lad os tage det med under de kommende politiforhandlinger, lad os se på, hvor der er behov for specialenheder, og lad os få foretaget de prioriteringer, der skal ske, dér.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique, Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren, hr. Preben Bang Henriksen, og tak for den positive tilbagemelding. Vi lægger os ikke fast på, hvordan sådan en enhed helt konkret skal stykkes sammen med 10-20 medarbejdere. Må jeg have lov til at spørge ordføreren – bare lige, for at vi slår det fast: Vil kvindevold og kvindedrab være en dagsorden i forhandlingerne, som Venstre vil støtte Alternativet i, og vil det være et prioriteret område i forhandlingerne fra Venstres side?

Ordføreren.

Det vil være meget nemt at svare ja til, men vi kan ikke opprioritere alting. Så er der et eller andet sted, hvor regnestykket ikke holder. Jeg kan derimod over for Alternativets ordfører stå inde for, at vold i nære relationer kommer til at fylde noget, men jeg kan ikke garantere – specielt ikke i den situation, politiet er i i dag – at vi kan give det en selvstændig enhed på det her område.

Hr. Sikandar Siddique.

Tak. Når jeg spørger, er det, fordi der tit og ofte kommer tal frem om grænsekontrollen, i forhold til hvad den koster, og hvad vi bruger af penge på den. Justitsministeren har i et svar fortalt, at man f.eks. i alle de år ved grænsekontrollen ikke har fundet et eneste skydevåben, der virker – ikke et eneste. Men man kan på samme tid sige, at vi bruger så mange penge på det, men her har vi altså 38.000 kvinder, hvor vi har registreret, de bliver udsat for vold. I forhold til proportionerne tænker jeg så bare, at vi jo skal prioritere, men ser Venstre ikke også på at opklare og forhindre kvindevold? At bruge ressourcer på det er langt vigtigere end f.eks. grænsekontrollen og nogle af de andre ting, som vi bruger penge på i dag.

Ordføreren.

Jeg er ikke i stand til at foretage den der afvejning. Det er med al respekt væsentlige emner begge to, men det er nok lidt at sammenligne æbler og pærer, eller hvad man nu siger. Jeg kan i hvert fald ikke gøre den afvejning, som ordføreren egentlig ønsker. Men jeg har som sagt respekt for det vigtige emne, der tages op her. Det skal vi også se på under forhandlingerne.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak, og tak til Alternativet for forslaget. Det at begå vold er jo fuldstændig uacceptabelt og noget, vi fra Folketingets side også har haft stort fokus på. Derfor ændrede vi også lovgivningen sidste år, netop i forhold til at psykisk vold også indgår. Det er da rigtigt, som forslagsstillerne skriver, at det skønnes, at ca. 38.000 kvinder og 19.000 mænd er udsat for partnervold, men mens tallet vedrørende vold mod kvinder har ligget nogenlunde stabilt på samme niveau over mange år, har man faktisk set en stigning vedrørende vold mod mændene.

Men det her forslag omhandler, at der efter forslagsstillernes ønske skal oprettes en central specialenhed hos politiet, og det foreslås også med forslaget at oprette særlige politienheder i politiets 12 kredse, som besidder en specialiseret viden og arbejder tværfagligt med fokus på at forebygge og efterforske vold i nære relationer – der er jeg faktisk enig med Venstres ordfører i, at vold er vold, uanset om det er i nære relationer eller ej – men i hvert fald at lave den her specialenhed, som netop skal virke til at sikre politiet bedre efterforskningsmæssige skridt og også sikre den nødvendige hjælp til voldsofrene.

Det er et meget, meget sympatisk forslag, også i forhold til at have fokus på de her ting – det har vi haft i forhold til vold, men at vi også har det i forhold til voldtægt og andet. Vi har også lige debatteret hadforbrydelser, så det er jo rigtig mange vigtige elementer. Som det også tidligere er sagt, sidder vi i øjeblikket midt i en forhandling, så jeg tænker, at det er der, vi skal arbejde videre med tingene. Men i hvert fald tak til Alternativet for forslaget. Jeg ser frem til, at vi mødes i et forhandlingslokale og drøfter videre.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til ordføreren. Som jeg sagde tidligere, er det jo et forslag, vi har forberedt i mange måneder, men det faldt sammen med forhandlingerne, vi nu har startet. Og da alle ordførerne siger, at vi nu må vente til forhandlingerne, kan jeg jo ikke lade være med at spørge, om Dansk Folkeparti vil bakke op om det og prioritere det her i forhandlingerne. Vi har allerede lagt det på bordet. SF har også lagt det på bordet. Men vil Dansk Folkeparti sammen med Alternativet, SF, Enhedslisten og de andre partier, der nu gerne vil prioritere det her område, bakke op om det i forhandlingerne?

Ordføreren.

Jeg synes altid, man kan spørge: Hvor skal man tage de forhandlinger her? Skal man tage dem i Folketingssalen, eller skal man tage dem inde i forhandlingslokalet? Og der er ikke nogen tvivl om, at vi fra Dansk Folkepartis side synes, det her er vigtigt, og det er der rigtig, rigtig mange ting, der er, altså vigtige. Og vi har også selv en række ønsker med til de forhandlinger. Så jeg håber da, at vi i fællesskab på tværs af alle partier på et eller andet tidspunkt kan nå til enighed om, hvad aftalen kommer til at indholde. Men det tænker jeg vi tager i forhandlingslokalet.

Hr. Sikandar Siddique.

Jeg sidder og fører sådan en liste over det positive og det negative. I forhold til det her skriver jeg positiv. Det er jo sådan, at der kommer forskellige tal frem omkring den her grænsekontrol. Det sidste, jeg så, var, at vi havde brugt 1,2 mia. kr. på grænsekontrol. Og grænsekontrollen er et hjertebarn for Dansk Folkeparti. Men her snakker vi altså om en særlig politienhed, der rundt regnet koster 100 mio. kr. 1,2 mia. kr. for grænsekontrol og 100 mio. kr. for at hjælpe kvinder. Så jeg vil bare lige høre DF's ordfører sige: Ja, vi bakker op om det her, når vi kommer til forhandlingerne.

Ordføreren.

Jeg kan godt gentage mig selv – det gør jeg gerne, nemlig at vi tager forhandlingerne i forhandlingslokalet. Men jeg er glad for, at Alternativet nævner grænsekontrol, for der er ikke nogen tvivl om, at grænsekontrollen er vigtig. Og derfor kommer vi sikkert også til at snakke om noget grænsekontrol i de forhandlinger. For det er jo sådan, at regeringen ikke rigtig har sat nogen penge af til den grænsekontrol. Og vi må bare sige, at i forhold til hvad vi får fra Syd- og Sønderjyllands Politi, kan vi jo bare se, at den grænsekontrol virkelig har effekt, både i forhold til narkotikasmugling og menneskesmugling og alt muligt andet – så det er en god og effektiv grænsekontrol med kørsel rundt omkring og overvågning og det hele. Vi kan jo også komme til at diskutere ansigtsgenkendelse i de her politiforhandlinger. Det siger jeg bare lige med et smil på læben til Alternativet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Dermed går vi videre i ordførerrækken, og det er nu Det Radikale Venstre og hr. Kristian Hegaard, der får ordet. Værsgo.

Tak til min gode ven hr. Sikandar Siddique for forslaget. Jeg ved, at det er et emne, han brænder for, og det skal han have en stor high five for herfra, for det gør Radikale Venstre også. Det er et ganske sympatisk forslag. Vi støtter intentionerne hundrede procent. Vold i nære relationer skal bekæmpes, for vold i nære relationer er dybt alvorlig. Kvindedrab grundet konflikt i en nær relation er den største årsag til drab i Danmark, og det handler helt grundlæggende om, at ligestillingen skal tages endnu mere alvorligt. Hvis man måler ud fra antallet af ofre, er der vist ingen tvivl om, at der desværre er større behov for en kvindedrabspakke end en kameraovervågningspakke.

Forslaget vil koste 100 mio. kr., og jeg vil derfor opfordre til, at spørgsmålet i stedet rejses i politiforhandlingerne, hvor jeg ved, at indsatsen mod vold i nære relationer også er en vigtig prioritet for hr. Sikandar Siddique, og det vil jeg meget gerne bakke ham op i til forhandlingerne. Det er generelt lidt svært med udgiftstunge forslag som det her til behandling som beslutningsforslag i Folketingssalen, fordi det nok hører lidt mere hjemme i en politisk forhandling, men retningen er vi med på, og vi vil gerne skrive en god beretning sammen med forslagsstillerne.

Til gengæld stiller jeg mig måske en lille smule tvivlende over for om specialenheder i hver politikreds lige er det rette. Skal eksempelvis Bornholms politikreds, som er politikreds nr. 12, også have en? Hvor går grænsen? Skal man så ligeledes have specialenheder for hver eneste type kriminalitet? Hvilke skal man have, og hvilke skal man ikke have? Jeg har sådan en grundlæggende tro på, at det er politiet, der bedst selv ved, hvordan man indretter sig, hvordan man organiserer sig, men hvis der er andre lande, der har succes med at lave sådan nogle specialenheder her, eller der er nogen eksperter, der har nogle ideer, er vi meget åbne for at se nærmere på det.

I Radikale Venstre tror vi på, at særlig et generelt uddannelsesløft på området vil være en god start. Bedre tilbud og hurtigere hjælp til ofre vil også være en rigtig vej at gå. Og der er også behov for at afdække de mange mørketal, altså dem, der ikke anmelder det, fordi de er bange for deres nære relation – en ægtefælle, kæreste, eller hvad det måtte være. Der er rigtig mange ukendte faktorer på området, som ville være gode at afdække, og jeg er også glad for, at vi på det seneste har styrket krisecentrene. Men først og fremmest tak til Alternativet for at sætte fokus på et vigtigt område, som Radikale Venstre også finder rigtig vigtigt.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique, Alternativet. Værsgo.

Og tak til min gode ven ordføreren for Radikale Venstre. Inden ordføreren overhovedet gik på talerstolen havde jeg allerede på min liste skrevet positiv, så tusind tak for det.

Det er helt rigtigt: Skal det være 12 enheder, eller skal det være 1 central enhed? Det må vi finde ud af sammen. Det vigtige er, at vi får sat fokus på kvindevold og kvindedrab, for de tal er ikke blevet bedre gennem årene.

Jeg vil bare kvittere og sige tusind tak, og så glæder jeg mig til sammen med Radikale Venstre i forhandlingerne at få prioriteret området kvindevold og kvindedrab. Tusind tak.

Ordføreren.

Tak for at Radikale Venstre er sat på positivlisten. Så vil jeg da også sætte Alternativet på en positivliste og sammen kan vi alle sammen gå rigtig godt og trygt og hyggeligt på vinterferie lige om lidt.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke ønsker om flere korte bemærkninger til ordføreren for Radikale Venstre, og dermed er vi kommet til SF's ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

I går kunne man i JydskeVestkysten læse, at i Sønderborg havde man varetægtsfængslet en mand for drabet på hans ekskone. For mindre end en måned siden blev også en anden kvinde i Sønderborg slået ihjel af sin eksmand – han er i hvert fald varetægtsfængslet for det. Det er et liv, der er mistet, det er nogle børn, der mister en mor, det er en familie, der mister en nær slægtning, og alle efterlades med et smerteligt tab. Og når man kigger på statistikerne for partnervold og partnerdrab, så er tallene mildest talt nedslående – de rykker sig ikke.

Det er stadig væk sådan, at det især er kvinder, der bliver slået ihjel, voldtaget og stalket – det sker selvfølgelig også for mænd, men den overvejende del er kvinder. Og det er faktisk farligst for en kvinde at opholde sig i eget hjem, der, hvor hun skulle være allermest tryg, mens det for en mand er farligst at opholde sig i nattelivet. Det synes jeg vi er nødt til at tage et opgør med. Jeg synes, vi skal rykke på den dagsorden, og vi ved, at forud for et drab finder der tit og ofte både fysisk og psykisk vold og stalking sted. Der har været mange tegn på, at der er noget galt, og hvor vi kunne have grebet ind. Det skal vi gøre, for vi bliver nødt til at tage det her mere seriøst.

Dansk Anti-Stalking Forening fortæller om, at der stadig væk er et kæmpe problem med at få et strakstilhold, når offeret bliver stalket. Det er jo et stort problem, for vi ved fra et studie fra England, at stalkingen netop er en del af mønsteret forud for et partnerdrab. Der er altså mange måder, vi kunne have nået at reagere på her.

Vi bruger heller aldrig bortvisningsloven i Danmark. Det er den, som betyder, at den voldsudsatte og børnene kan blive i parrets hjem, så voldsudøveren må forlade det. Da vi lavede loven i Danmark, gjorde vi heller ikke det, som man gør i Østrig, hvor man har et interventionskontor, hvilket betyder, at man hjælper offeret til at fastholde sin anmeldelse. I Danmark siger vi bare, at hvis man genoptager kontakten, så er der ikke mere at gøre ved sagen, for de har jo selv frivilligt genoptaget kontakten. I Østrig må kontakten ikke genoptages, og man hjælper offeret til at fastholde sit nej til voldsudøveren, men man hjælper også voldsudøveren videre, og det er jo nok så vigtigt, hvis man skal sørge for, at det her ikke fortsætter. I Østjyllands Politi har man testet det her med rigtig gode resultater, men vi har aldrig implementeret det i Danmark, og derfor kommer loven heller ikke til at virke.

Nu er vi så i 2020, og der er stadig væk store problemer på området. Derfor bakker SF op om Alternativets glimrende idé – og jeg kan sagtens sige, at den er glimrende, for vi har forslået nøjagtig det samme. Jeg synes, at det må være slut med skåltalerne nu; nu skal der simpelt hen rykkes på det her område, og det burde vi alle sammen kunne være enige om. Jeg synes ikke, at det nytter noget at spise ofrene af med strafforhøjelser, som bare ikke følges op af ordentlig efterforskning. Når det så er sagt, tror jeg ligesom så mange andre ordførere her, at diskussionen er bedst henlagt til politiforhandlingerne, for det er der, vi tager stilling til økonomien, og jeg håber på, at der er opbakning fra alle parter til at gøre noget ved det her. Men jeg vil så også godt sige til Alternativet, at lykkes vi ikke med det her i politiforhandlingerne, så er jeg klar til at stemme for Alternativets forslag.

Tak til SF's ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren. Det ville være unfair af mig, når vi nu behandler forslaget her i salen, ikke at kvittere for den indsats, som SF's ordfører har lagt i hele kvindevolds- og kvindedrabsdebatten. SF har også været ude med det tidligere. Så jeg har behov for at sige, at vi er partnere med hensyn til at sætte fokus på partnervold og partnerdrab. Og jeg glæder mig til, at vi sammen i forhandlingerne skal få prioriteret det her område.

Så er jeg ret, ret sikker på, at når vi er så mange for det – altså, jeg kan jo ikke se nogen, der er imod; alle partier har været positive og sagt, at det her støtter de op om – så bliver det her nemt at få igennem i forhandlingerne; det tænker jeg. Skulle det ikke ske, tager vi det selvfølgelig op igen i salen, men jeg ser det som noget, der allerede er vedtaget i forhandlingerne. Det ser jeg frem til.

Ordføreren.

Jamen jeg er meget enig. Jeg tænker, at der er lyse fremtidsudsigter med hensyn til at gøre det her til virkelighed, og det glæder mig virkelig meget på ofrenes vegne. Der er simpelt hen behov for en ekstra indsats på det her område. Så jeg ser frem til forhandlingerne, også med Alternativets ordfører.

Så er der en kort bemærkning til fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak for ordførerens tale. Jeg er jo helt enig i, at det her er utrolig vigtigt, og derfor var jeg også selv utrolig glad, da jeg sad med ved forhandlingerne, hvor vi kæmpede for og fik midler til Dansk Stalking Center, så vi i hvert fald var sikre på, at de blev der.

Nu har ordføreren jo tidligere været retsordfører og har en masse viden på det her område og et stort kendskab til det, og noget af det, jeg hører, vedrører strakstilhold. Hvad tænker ordføreren er baggrunden for det? Og det samme gælder bortvisningsloven. Altså, hvorfor bruger man ikke de værktøjer, man har i værktøjskassen? Ved ordføreren det, eller har ordføreren en fornemmelse af, hvad der er baggrunden for, at man ikke gør det? Jeg ved godt, at ordføreren sagde noget om Østrig og det gode forsøg, der havde været, altså at det ikke var implementeret her. Men når nu værktøjerne er der, hvorfor bliver de så ikke anvendt?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, at når det handler om bortvisningsloven, så handler det om, at vi kun implementerede en lille del af den østrigske model. Hvis den skal virke, skal der også være noget, man kan gøre med voldsudøveren; der er også behov for en indsats der. Og jeg tror, at tilbageholdenheden med at udøve den skyldes, at det er et drastisk skridt at sige til nogen, at de skal flytte fra deres hjem. Og hvad stiller man så op med den her person? Havde vi implementeret den østrigske model, havde vi nogle svar på det.

Så jeg tror simpelt hen, det er en del af forklaringen. Og så er der det i det, at i den danske lovgivning er det sådan, at hvis offeret og gerningsmanden på en eller anden måde genoptager kontakten efterfølgende, så bortfalder bortvisningen. Det gør den ikke i Østrig; der siger man, at det altså er vigtigt at give offeret en periode, hvor vedkommende ikke har kontakt til voldsudøveren: Når du nu har taget det her skridt, hjælper vi dig til at fastholde, at du ikke har kontakt til vedkommende. Og det tror jeg simpelt hen er vigtigt.

I forhold til strakstilholdet er jeg lidt mere usikker, for jeg ved det faktisk ikke. Men jeg kunne forestille mig, at der er tale om ukendskab til redskabet. Der er stadig væk et behov for at få viden om, hvad stalking handler om, og hvor vigtigt det er at reagere på det. Der er ikke bare tale om uskyldige sms'er eller uskyldige situationer, hvor man stiller sig op foran offerets arbejdsplads, og det tror jeg at der er behov for stadig væk at have fokus på.

Fru Karina Adsbøl.

Ja, det tror jeg at ordføreren har helt ret i, netop i forhold til det med stalking. Jeg har selv besøgt Dansk Stalking Center ad flere omgange og har også været med til den rådgivning, de har, og de gør et kæmpestort stykke arbejde.

Men tænker ordføreren så, at man i de kommende forhandlinger ligesom skal bringe den der model på banen igen, altså at det simpelt hen er der, man skal ind? Jeg vil ikke gøre mig klog på, hvor mange enheder der skal være i politiet eller andet – det må vi jo tage en diskussion om – men jeg er da enig i, at vi skal have handlet på det her område. Men er det så den model, der kan løse det her?

Ordføreren.

Jeg tror i hvert fald, det er en del af løsningen: at få samlet nogle kompetencer og noget særlig viden hos nogle ressourcepersoner, som både kan have blik for, hvad vi kan gøre i forhold til offeret, men som også får nogle redskaber i forhold til voldsudøveren, for ellers fortsætter det her jo. Jeg er ret sikker på, at det er afgørende at få både efterforskningsmæssige kompetencer og viden om, hvordan man kan forebygge det, og om, hvor de ser problemerne henne, hvilket måske også kan fødes ind til os politikere, så vi bliver bedre til at gøre noget ved det her. Det synes jeg vi skylder ofrene.

Tak til ordføreren fra SF. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg vil ligesom flere ordførere gerne takke Alternativet for at fremsætte det her rigtig vigtige beslutningsforslag, som handler om at styrke politiets indsats og arbejde i forhold til partnervold. Alternativet foreslår, at det skal foregå gennem specialiserede enheder i politiet. For os i Enhedslisten er det rigtig vigtigt, at der bliver sat fokus på vold mod kvinder, og i Enhedslisten bifalder vi enhver mulighed for at diskutere området og ikke mindst for at diskutere, hvordan vi forebygger og stopper vold mod kvinder. Så tak til Alternativet for at rejse debatten.

I Enhedslisten vil vi rigtig gerne være med til at styrke politiets kompetencer, både i forebyggelsen og i håndteringen af sager om partnervold. Det samme gælder andre former for forbrydelser, der overvejende rammer kvinder, altså det, man kunne kalde kønsbaserede forbrydelser. Det være sig partnervold, det være sig voldtægt, og det være sig digitale krænkelser, hvor vi kan sige, at ofrene altså primært er kvinder. Dér er der bestemt behov for et kompetenceløft hos politiet – det er vi helt enige med Alternativet om.

Vi mener også, at det er en god idé at have et organ i politiet, som monitorerer politiets praksis og omfanget af partnervold og voldtægt, og som f.eks. hjælper med implementeringen af nye retningslinjer og samarbejder med relevante organisationer på området. Det vil vi meget gerne være med til at arbejde videre med i udvalgsarbejdet, men også have en drøftelse af her i salen. Samtidig mener vi, at viden om og kompetence til at kunne håndtere sager om partnervold, og voldtægt for den sags skyld, bør være en del af politiets grundfaglighed; det fylder simpelt hen for lidt i politiuddannelsen. Inden politiuddannelsen blev ændret, var det sådan, at der faktisk var meget tid til, at de studerende på Politiskolen kunne snakke med Center for Voldtægtsofre; de kunne snakke med Rigshospitalet; de kunne snakke med og få undervisning af de forskellige myndigheder og organisationer, som håndterer sager om partnervold og voldtægt. Det fylder nu i dag ikke ret meget på politiuddannelsen – det synes vi i Enhedslisten er et vanvittig stort problem. Og at løse det ser vi i lige så høj grad som en del af hele løsningen, som en specialenhed i hver politikreds kunne være, som er det, Alternativet foreslår.

Vi mener, at der i høj grad er behov for at sammentænke indsatsen, også på de her områder, men også at holde sig for øje, at det er forskelligt. Vi tror ikke i Enhedslisten, at det er den samme indsats hos politiet, der er behov for på voldtægtsområdet, som der er på partnervoldsområdet. På voldtægtsområdet tror vi i Enhedslisten ikke, at der skal være en specialenhed. For på voldtægtsområdet er det så vigtigt, at alle de betjente, du møder, forstår dig og tager dig alvorligt, hvis du anmelder en voldtægt, men vi ser jo ikke de samme problemer på partnervoldsområdet; de sager håndterer politiet simpelt hen anderledes i dag. Og derfor er jeg ikke sikker på, at en specialenhed her er løsningen for voldtægtsofre, eller ofre for partnervold for den sags skyld, for en specialenhed er noget, vi mere ser kunne være løsningen i spørgsmålet om at bekæmpe hadforbrydelser, som er en debat, vi også tit har i Folketingssalen.

Så det er bare for at sige, at det er et rigtig godt forslag fra Alternativets side, men jeg er ikke sikker på, at det er en specialenhed i hver politikreds, der er løsningen her. Men jeg synes, at det er et rigtig godt bud, og derfor ser vi i Enhedslisten meget frem til udvalgsbehandlingen.

Vi har også – som det har været nævnt tidligere – gang i nogle forhandlinger om politiforliget og politiets økonomi. Og det er rigtigt, at der selvfølgelig er noget, der foregår i forhandlingslokalet, og det skal der være respekt om, nemlig at dér kan vi forhandle i fred. Men jeg synes sådan set, at det er dejligt, at Alternativet alligevel rejser debatten her, for jeg synes også, at vi skylder offentligheden at komme ind i den her diskussion om, hvordan vi bekæmper partnervold.

Så for at opsummere vil vi gerne være med til at se på, hvordan vi øger specialiseringen i politiet på voldsområdet. Vi er ikke sikre på, at det her er den rigtige måde at gøre det på, men vi vil meget gerne fortsætte drøftelserne herom, både i politiforliget, men sådan set også i udvalgsarbejdet med det her beslutningsforslag, som Alternativet har fremsat.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique, Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren. Det er netop det, vi vil med forslaget. Som sagt: Er det 1 specialenhed, er det 12 specialenheder, eller er det en helt anden løsning? Men vigtigst er det, og det er også det, jeg hører ordføreren sige, at det er på tide, at vi nu kommer kvindevold og kvindedrab til livs, og at vi prioriterer det, at vi opprioriterer det, og det er også det, jeg hører Enhedslistens ordfører sige.

Så jeg vil bare gerne kvittere og sige tak. Ligesom vi også står sammen i hele kampen for digitale rettigheder, kampen mod overvågning, står vi nu også sammen om at prioritere og løfte den her debat, både i Folketinget og i forhandlingerne. Så tusind tak for det.

Ordføreren.

Selv tak fra en, som har arbejdet med ligestillingsområdet i nogle år.

Hvad er det for nogen kriminalitetsformer, som særlig går ud over kvinder? Der må vi bare være ærlige og sige, at det er partnerdrab, det er voldtægt, og det er digitale krænkelser. Så jeg synes faktisk, at det er rigtig – hvis der skal være noget opløftende i den her debat – opløftende, at det nu bliver taget så alvorligt af et bredt spektrum i hele Folketinget. Det glæder mig oprigtigt, både på mit køns vegne, men jo særlig på ofrenes vegne.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti. Det er hr. Naser Khader. Værsgo.

Alternativet foreslår med dette beslutningsforslag, at der skal oprettes specialenheder i 12 politikredse, som skal have fokus på at forebygge og efterforske vold i nære relationer.

Vold i nære relationer er et alvorligt samfundsproblem. Som Alternativet har redegjort for i bemærkningerne til dette beslutningsforslag, er det desværre noget, der finder sted i al for høj grad. Derfor vil jeg gerne starte med at anerkende forslagsstillerne for at tage initiativ til dette beslutningsforslag. Det er en sag, der ligger Det Konservative Folkeparti på sinde at gøre noget ved.

Da min egen formand, Søren Pape Poulsen, var justitsminister i forrige periode, blev det bl.a. besluttet at skærpe straffen for simpel vold begået i nære relationer. Desuden blev der indført en selvstændig bestemmelse i straffeloven om psykisk vold. Vi i Det Konservative Folkeparti er klar til at drøfte nye initiativer, som skal dæmme op for vold i nære relationer, i forbindelse med det kommende politiforlig, som vi er gået i gang med at forhandle. Vi er dog ikke sikre på, at dette beslutningsforslag er løsningen på det her alvorlige problem.

Desuden er vi dybt uenige i, at man skal hente politifolkene og pengene fra grænsekontrollen. Vi er tilhængere af grænsekontrollen. Den skal der ikke laves om på. Så længe EU ikke forsvarer de ydre grænser, er det vigtigt at fastholde grænsekontrollen. Så når forslagsstillerne foreslår, at specialenhederne skal finansieres gennem en omprioritering af midler fra grænsekontrollen, så kan vi slet ikke støtte det. Derfor bakker vi ikke op om beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique, Alternativet.

Tak til ordføreren for De Konservative. Jeg hører talen falde i to dele, og jeg tror faktisk ikke, at vi er uenige. Det er korrekt, at vi siger, at man kunne omprioritere midlerne fra grænsekontrollen, men jeg vil lige slå helt fast her, at hvis De Konservative sammen med Alternativet vil finde en alternativ finansieringsmodel, så vil vi også gerne det.

Men det vigtigste er, at vi får sat fokus på det her, og det er også det, jeg hører ordføreren sige: Det her skal vi sætte fokus på. Det vil jeg bare gerne kvittere for, og så håber jeg, at vi sammen i forhandlingerne kan prioritere det her område. Så tusind tak til ordføreren.

Ordføreren.

Jeg synes, Alternativet skal tage den del med til forhandlingerne om politiforliget, og så kan vi drøfte det der rundt om forhandlingsbordet.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og dermed er det tid til at byde velkommen til Nye Borgerlige og til fru Pernille Vermund.

Tak til Alternativet for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det er et rigtig, rigtig vigtigt område, som vi i Nye Borgerlige bakker fuldt op om at bekæmpe. Om det konkret skal gøres på den måde, som det i forslaget er indikeret, altså at man laver specialenheder i de enkelte politikredse, er vi ret skeptiske over for. Når en relativt stor andel af den vold, den personfarlige kriminalitet, som bliver begået, bliver begået i nære relationer, så mener vi i Nye Borgerlige, at det bør være en væsentlig del af uddannelsen af alle politifolk og et særligt fokus for alle politifolk, som beskæftiger sig med kriminalsager, at have det her område med i deres daglige arbejde.

I forhold til finansieringen, altså en omprioritering af grænsekontrollen, er vi voldsomt imod. Vi er store fortalere for, at man kan værne om grænserne, og at man har styr på, hvem der kommer ind i landet, og vi så gerne grænsekontrollen udvidet til, at den også gælder, sådan at man ved, hvem der rejser ud af landet, og derfor kan vi naturligvis ikke bakke op om den del. Så intentionerne bakker vi op om, konkretiseringen – det her med specialenheder i hver kreds – mener vi er den forkerte vej at gå, og finansieringen er vi også uenige i.

Så på den baggrund bliver det tommelfingeren ned til beslutningsforslaget, men tommelfingeren op til formålet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Som jeg også sagde til De Konservative, er Alternativet villige til at kigge på en alternativ finansieringsmodel. Det skal i hvert fald ikke være det, der forhindrer os i at prioritere det her.

Så hører jeg ordføreren sige, at intentionen og hensigten er god, og på det her tidspunkt af fredagen vil jeg gribe den chance og så sige, at okay, nu skal vi til forhandlinger, og så må vi prioritere det her område, og om vi gør det med enheder eller på en anden måde, ser jeg frem til at debattere. Men jeg hører, at Nye Borgerlige også er positive i forhold til hensigten og positive i forhold til, at indsatsen mod kvindevold og kvindedrab skal opprioriteres. Tusind tak for det.

Ordføreren.

Det er Nye Borgerlige meget positive over for. Et af de områder, som også er omtalt i beslutningsforslaget her, er jo voldtægt. Vi ved, at af de voldtægtsforbrydelser, som bliver begået og anmeldt – der er jo desværre ikke så mange, der dømmes, men der er rigtig, rigtig mange, der bliver anmeldt, der er også mange, der ikke bliver anmeldt – begås mange af dem i nære relationer, og hvis vi nu skal ind på noget, som jeg ved at vi ikke er helt enige om, så er der altså en meget, meget stor andel af de mennesker, der udsættes for voldtægt, også i nære relationer, som udsættes for det i, hvad skal man sige, familier, som har ikkevestlig baggrund.

Så jeg tror, at det, når vi skal kigge på det her, jo så både handler om at kigge på forebyggelsen, men også at kigge på årsagen, og så kigge på, hvordan vi får det optrævlet og forhindret, og hvordan vi får udført strafudmålingen, så det ikke er noget, der spreder sig i vores samfund.

Spørgeren.

Selv om Nye Borgerlige nu er ved at vinkle det et sted hen, hvor vi så bliver uenige, vil jeg stadig bevare det positive i den her debat og det, at vi gerne vil kvindevold og kvindedrab livs, og så bare sige, at uanset religion, hudfarve, og hvem det end er, der gør det, er tiden inde til, at vi nu sætter fokus på kvindevold og kvindedrab. Tak for ordet.

Ordføreren.

Men det er jo ærgerligt, at vi bliver uenige om kvindevold og kvindedrab, lige så snart det begynder at handle om udlændinge. Hvis vi har nogle med en minoritetsbaggrund, som repræsenterer omkring 6-7 pct. af befolkningen, men som har en overrepræsentation, der betyder, at de blandt voldtægtsforbrydere udgør mere end 20 pct., så har vi jo der et reelt problem, og hvis man gerne vil løse problemerne, bliver man nødt til at se på, hvor det er, problemerne primært opstår, altså finde de store grupper, finde ud af, hvordan man kan sætte ind for at forhindre det og forebygge det, men naturligvis også sørge for, at dem, der begår de her forbrydelser, får deres straf.

Så jeg synes, det er helt rimeligt og helt legitimt, at man kigger på fakta, også i forhold til det udlændingepolitiske.

Så er der en kort bemærkning fra Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Men jeg er fuldstændig enig med fru Pernille Vermund – det er jeg sjældent – i, at vi jo må have fakta frem. Derfor bliver jeg nysgerrig efter at høre, når vi taler om vold i nære relationer, også kaldet partnervold, om man så har dokumentation for, at der i statistikkerne er en overrepræsentation af ikkevestlige indvandrere. For det synes jeg er interessant.

Ordføreren.

Vi har jo dokumentation for, at en meget stor del af den personfarlige kriminalitet, som bliver begået, og som folk bliver dømt for, bliver begået i nære relationer. Vi har også dokumentation for, at når vi eksempelvis taler voldtægt – og det er jo typisk en mand, der forgriber sig på en kvinde – så er der en voldsom overrepræsentation. Justitsministeriet lavede en undersøgelse for nogle år siden – jeg tror, det var i 2017 – og på daværende tidspunkt, og nu kan jeg ikke tallene præcist, men som jeg husker det, var det ca. 6 pct. af befolkningen, som havde ikkevestlig baggrund, og de stod for, igen som jeg husker det, 23 pct. af de voldtægtsforbrydelser, der blev begået.

Så det vidner jo om, at der er nogle forhold, som vi er nødt til at kigge på. Jeg synes, at hvis ikke man – hvad skal man sige – lidt fordomsfrit sætter luppen på det her og ser på, hvor det er, det bliver begået, og hvordan vi kan sætte ind, både i forhold til det forebyggende arbejde, men også i forhold til at optrevle det og straffe forbryderne, så risikerer vi at ramme forkert med de indsatser, vi gør her.

Fru Rosa Lund.

Jamen så skal jeg bare bede fru Pernille Vermund om helt fordomsfrit at bruge luppen på de statistikker, der handler om vold i nære relationer, partnervold, som jo er noget andet end voldtægt. Jeg kender godt til den undersøgelse, som ordføreren refererer til, men det her forslag handler jo specifikt om vold i nære relationer, og der har jeg i hvert fald ikke, men det kan være, at fru Pernille Vermund har det, set nogen dokumentation for, at det skulle være en særlig ting for mennesker med ikkevestlig baggrund. Desværre, vil jeg sige, er det en rimelig dansk ting, at der foregår vold i hjemmet, og det skal vi have et opgør med.

Ordføreren.

Jamen under partnervold er voldtægt jo også med, og voldtægt bliver desværre ofte begået blandt to mennesker, som kender hinanden og enten har haft en seksuel relation, er i et forhold, eller hvor det er sådan, at den ene tror, at den anden vil noget osv. Så når vi taler nære relationer, er voldtægt jo en del af det, og derfor synes jeg, det er ret relevant at bringe det ind. Vi kunne jo også have taget den fysiske vold, hvor vi kunne kigge på, hvordan det ser ud i hjemmene i de her minoritetsmiljøer, og om der er mere vold dér. Og det ser jeg også meget gerne på.

Tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Patriarkalsk vold er et meget alvorligt problem. Det er blevet dokumenteret rigtig mange gange, og jeg tror, at der vil være vundet utrolig meget for samfundet ved at have en langt, langt mere restriktiv indstilling til patriarkalsk vold, end man har i dag. Det er jo også et område, hvor vi stadig væk har brug for mere dokumentation, for i nogle tilfælde forekommer det, at den patriarkalske vold opleves som legitim af dem, der udøver den, og i andre tilfælde opleves den som illegitim – altså, folk gør ting, som de faktisk selv synes er illegitime. Og det er jo to forskellige ting, som man er nødt til at have et forskelligt syn på, selv om det kan være ligegyldigt for offeret.

Så vi støtter altså det her initiativ fra Alternativet. Vi synes, det er en god idé, at man ser med større alvor på patriarkalsk vold. Men vi tilslutter os altså også det, som flere ordførere har sagt om, at nu er der et sammentræf af uheldige omstændigheder, som gør, at politiforhandlingerne er i gang, og at den her drøftelse derfor skal løftes ind i politiforhandlingerne, for så får vi et samlet blik på politiets økonomi, på politiets opgaveløsning og på, hvordan man mest hensigtsmæssigt politifagligt tilrettelægger de her ting.

Men vi er glade for, at Alternativet tager fat på det her spørgsmål om patriarkalsk vold, og vi anerkender fuldt ud, at det er et meget, meget stort problem. Så tak for initiativet. Og tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren, hr. Henrik Dahl. Det falder uheldigt sammen med politiforhandlingerne. Det er jo også en af grundene til, at vi ikke trak det, for det er netop så underprioriteret, og nu fik vi så en mulighed for at tilkendegive vores holdning til det og at debattere og snakke om det. Det mener vi der er behov for. Jeg hører ordføreren fra LA af sige, at det er noget, man vil prioritere, og at det er noget, vi vil tage op i forhandlingerne. Så jeg vil bare kvittere og sige tusind tak.

Ordføreren.

Det er jeg glad for. Det har også længe været et ønske for mig personligt, at man generelt indtager en strammere holdning til patriarkalsk vold. Det har politisk været svært at komme igennem med det tidligere. Jeg fornemmer, at der er lidt mere bevægelse nu, så det er meget positivt.

Så er der en kort bemærkning til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg ved, at ordføreren vejer sine ord på en guldvægt, så når ordføreren bruger ordene patriarkalsk vold, ved jeg også, at ordføreren har tanker med specifikt at bruge de ord. På den baggrund kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren har den vurdering, at kulturer med mere patriarkalsk undertrykkelse eller vold medfører mere patriarkalsk undertrykkelse og vold i vores samfund, eller om det er ligegyldigt for, hvordan vores samfund udvikler sig.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg vil skelne på en anden måde. Det, der jo i virkeligheden er det afgørende spørgsmål, er, om vold er legitim eller illegitim. Generelt er det jo sådan, at vold i nære relationer er fuldstændig illegitim, og det er jo så sørgeligt, at mennesker kan komme i situationer, hvor de gør ting, de selv synes er illegitime. Det kan forekomme i rigtig mange situationer. Det skal man selvfølgelig se på med stor alvor, for man skal heller ikke gøre ting, som man selv syntes er illegitime, selv om det er tragisk, at det kan forekomme.

Men det, der selvfølgelig er et særligt problem, er vold, som voldsudøveren opfatter som legitim, og det synes jeg at man må se på med meget stor alvor. Jeg deltog selv i at udforme »Parallelsamfundspakken« i sidste valgperiode. Der havde jeg faktisk det ønske, at der skulle være nogle stærkere initiativer imod den vold, som bliver oplevet som legitim, fordi det jo er meget sværere at komme det til livs, når det opleves som legitimt.

Fru Pernille Vermund.

Jeg har blot et nysgerrigt spørgsmål i forhold til det: Hvad havde Liberal Alliance sådan af konkrete forslag? Det kunne måske være noget, der bragte os videre, nu når samlingen her er en anden.

Ordføreren.

Jeg er sådan set enig i det, som mange ordførere har sagt, nemlig om forbedret politifaglighed og forbedret samarbejde mellem sociale myndigheder, skoler og politi – og naturligvis også nogle strafferammer, som afspejler situationens alvor.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren og dermed er turen kommet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Sikandar Siddique fra Alternativet.

Tak for ordet. Og tusind tak for den store opbakning til forslaget – eller i hvert fald til hensigten i det – som jeg fornemmer i salen. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til, at vi nu i politiforliget for alvor tager fat på kvindevold og kvindedrab, for det har længe været et underprioriteret område, og vi skal have vendt kurven nu.

Vold i nære relationer er et alvorligt problem, og særlig den kønsmæssige ubalance i volden kræver handling. Antallet af kvinder, der udsættes for vold i nære relationer, er stort set uændret gennem de seneste knap 15 år. Det skønnes, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd i 2017 blev udsat for fysisk partnervold. Psykisk partnervold er omkring dobbelt så udbredt. Kvinder udsættes oftere end mænd for både fysisk og psykisk partnervold, stalking og digitale krænkelser. Samtidig er volden mod kvinder typisk grovere, mens undersøgelser vurderer, at andelen af mænd udsat for fysisk partnervold har været stigende siden 2015.

Forbrydelser inden for familien har traditionelt været svære sager med lavere anmeldelsesprocenter, svigtende myndighedsfokus og lave domsfældelsesprocenter. Det gælder eksempelvis sager om stalking, trusler, psykisk, fysisk og seksualiseret vold, voldtægt og tilholdssager. Sagerne er kendetegnet ved at have en kønsmæssig ubalance, hvor ofrene primært er kvinder og overgrebspersonerne oftest er mænd. Det er samtidig sager, som ikke har haft tilstrækkelig fokus hos myndighederne, til trods for de voldsomme personlige omkostninger, volden har for individet og for samfundet.

Forslagsstillerne mener på linje med justitsministeren, at man fra politisk hold har en forpligtelse til at hjælpe ofrene ved at give politiet midlerne til at styrke den forebyggende praksis, jævnfør bl.a. svar på spørgsmål nr. 180, alm. del, fra Retsudvalget. Derfor foreslår forslagsstillerne, at der oprettes en central specialenhed hos politiet. Med forslaget foreslås det at oprette særlige politienheder i politiets 12 kredse, som besidder en specialiseret viden og arbejder tværfagligt med det fokus at forebygge og efterforske vold i nære relationer, herunder overvåge politikredsenes praksis og omfanget af psykisk og fysisk vold i nære relationer.

Specialenheden skal medvirke til at sikre politiet bedre efterforskningsmæssige værktøjer i de konkrete sager samt sikre den nødvendige hjælp til voldsofrene, og at der sker retsforfølgelse er voldsudøverne. Sideløbende skal enheden have fokus på forebyggelse af vold, eksempelvis gennem risikoanalyser på baggrund af hændelser. Specialenheden skal desuden inddrage praksis fra andre lande, hvor man har haft gode erfaringer. Til illustration kan nævnes den norske praksis, hvor formodede voldsudøvere opsøges i hjemmet, ifald en nuværende eller tidligere partner flytter på krisecenter. Endelig skal den foreslåede specialenhed have analytisk kompetence, så den løbende kan monitorere politikredsens praksis på området og fungere som videns - og sparringsorgan for det øvrige personale hos politiet. Oprettelsen af specialenheden skal således ses som et generelt kompetenceløft af kredsens elementære politiarbejde.

Ærede medlemmer: Alt for mange kvinder bliver udsat for vold. Ud af de 536 kvindedrab, der er blevet begået, er 300 begået af partnere. Vi har set flere sager, hvor det er den samme mand, der sender flere kvinder på krisecentre, og i alt for få af sagerne falder der dom. Tiden er til, at vi sammen opprioriterer indsatsen mod volden og drabene på kvinder. Tiden er til, at vi handler.

Tusind tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak til hr. Sikandar Siddique. I lighed med ordføreren, da undertegnede var oppe på talerstolen, vil jeg nu også skrive Alternativet på min positivliste, altså over partier, der er med på at intensivere kampen og indsatsen mod vold i nære relationer.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren er enig i, at 12 specialenheder ikke nødvendigvis er den eneste vej at gå, for man kunne godt frygte, at man, hvis ekspertisen fordeles ud på 12 forskellige steder, måske udvander specialiseringen, så det ikke er så specialiseret, som vi egentlig godt kunne tænke os. Jeg vil derfor høre ordføreren, om ordføreren kunne være med til at støtte op om De Radikales forslag, som jeg nævnte i min ordførertale, vedrørende forebyggelse, tidligere og hurtigere indsats, krisecentre og så fremdeles.

Ordføreren.

Alternativet er meget åben for de forslag, som Det Radikale Venstre kommer med. For Alternativet er det vigtigt, at vi nu får taget hul på det her tabubelagte emne. Vi tør ikke at tale om det. 38.000 kvinder bliver udsat for vold, men hvor er debatten henne? Der er flere og flere kvinder, der kommer på krisecenter, og tit og ofte er det den samme mand, der sender dem på krisecenter, men hvor er debatten henne? 300 ud af 536 kvindedrab begås af en partner, men hvor er vores fokus henne? Derfor hilser Alternativet alle de forslag og initiativer, der måtte være, velkommen.

Det vigtige er, at vi nu prioriterer det her område, det vigtige er, at vi tager det alvorligt, og det vigtige er, at vi vender statistikken, så kvinder igen kan leve uden vold i nære relationer. Det er rigtig, rigtig afgørende for Alternativet, så vi er meget åbne for alle de initiativer, der måtte være. Det vigtige er, at vi tager det op i politiforliget nu og får det prioriteret. Tusind tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.